Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 637
6. november 2024
Kære udvalgsmedlemmer
Som beskæftigelsesminister fører jeg et tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling
Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen. I orienteres her-
med om det overordnede resultat af tilsynet med bestyrelsen for Udbetaling Dan-
mark for 2023.
Det er samlet tilsynets opfattelse, at Udbetaling Danmark administreres i overens-
stemmelse med lovgivningen og relevante hensyn i øvrigt.
Udbetaling Danmark administrerer i dag ordninger for mere end 262 mia. kr. årligt
til ca. 2,4 mio. ydelsesmodtagere. Hovedparten af ordningerne er økonomiske til-
skud og forsørgelsesydelser til borgerne.
Udbetaling Danmark har i 2023 desuden bidraget med en særlig indsats til admini-
stration af udbetalingen af inflationshjælp i form af at skattefrit engangsbeløb til
folkepensionister. Derudover har Udbetaling Danmark fået tilført en række nye op-
gaver som eksempelvis modregning af egen indkomst på pensionsområdet, øre-
mærket barsel og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre.
Desuden har bestyrelsen justeret sagsbehandlingsfristerne på en række områder i
forhold til de reelle sagsbehandlingstider, og har arbejdet for at sikre overholdelse
af den lovbestemte 4-ugers genvurderingsfrist i alle klagesager.
Tilsynets fokus er effektiv administration, borgernes retssikkerhed, forbedret bor-
gerservice gennem digitalisering og bedre kontrol samt korrekt udbetaling af ydel-
ser. Tilsynet er et årligt tilsyn, som hovedsageligt baseres på en række lovfastsatte
tilsynsleverancer fra Udbetaling Danmark. Det drejer sig om regnskaberne fra Ud-
betaling Danmark, protokollater fra intern og ekstern revision, en beretning fra be-
styrelsen, redegørelser fra klageinstanserne om kvaliteten i sagsbehandlingen og
bestyrelsens bemærkninger til disse redegørelser samt en årlig række nøgletal til
tilsynet.
Ud over de overordnede positive resultater peges der på en række mindre væsent-
lige forhold, som tilsynet fortsat vil følge
(se bilag 1-5).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i efteråret 2024 sendt et svar på
bestyrelsens leverancer for 2023 i form af et tilsynsbrev og tilsynsskema
(se bilag 4