Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 91
Offentligt
Syriske flygtninge og Danmarks behov for arbejdskraft
Straks efter at den syriske diktator Bashar al-Assad er fjernet, lyder det fra flere sider i dansk politik, at nu
må de resterende ca.- 35.000 syriske flygtninge med midlertidig opholdstilladelse i Danmark sendes hjem.
Er tiden ikke inde til, at vi benytter lejligheden til at tilgodese Danmarks stigende behov for arbejdskraft?
Allerede nu ved vi, at der blandt denne store gruppe flygtninge er mange, som i de forløbne 8 år har tilegnet
sig sproget eller er godt på vej, og som har skaffet sig et arbejde eller måske er under uddannelse, og ønsker
at forblive i landet.
Som jeg har forstået det, er det Flygtningenævnet, der afgør, om de pågældende skal sendes retur til
hjemlandet, men indtil midt af januar er disse hjemsendelser stillet i bero.
Kunne man forestille sig, at Beskæftigelsesudvalget lod sig inspirer af den emigrationspolitik, som f.eks.
Canada og New Zealand anvender overfor ansøgere til landet?
De to lande - og sikkert andre med dem - har en række kriterier, som ansøgerne skal opfylde for at komme i
betragtning f.eks. sproglige, aldersmæssige, uddannelse, straffeattest samt økonomi. Alt sammen med det
formål, at tilgodese landets interesser i at sikre sig de bedste ansøgere.
Det er givetvis ikke alle flygtninge, der ønsker at forblive i Danmark. Nogle ønsker at rejse tilbage for at bistå
med genopbygningen af deres land, men tænk om vi med disse tiltag kunne skaffe ekstra arbejdsduelige
samt undgår at returnere de flygtninge, der allerede er i arbejde.
Med en stram udlændingepolitik vil vi ramme de erhverv, der i dag beskæftiger syriske flygtninge. Hotel og
restaurationsbranchen alene beskæftiger ca. 2300 syriske flygtninge. Ifølge Danmarks Statistik er der i alt ca.
16.000 syriske flygtninge i arbejde. Hjemsendelsen af dem vil kun forstærke problemerne på
arbejdsmarkedet.
Jeg håber, at Beskæftigelsesudvalget vil overveje disse muligheder.