BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven, arbejdsretsloven og forligsmandsloven. Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og folkeskoleloven, som hører under Børne- og Undervisningsministeriet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 9
Offentligt

UDKAST

4/10-2024

Beskæftigelsesudvalget 2024-25

BEU Alm.del - Bilag 9

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejds-

skadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsret-

ter, lov om mægling i arbejdsstridigheder, lov om folkesko-

len og lov om kommunal indsats for unge under 25 år

(Ændring af reglerne om unges fritidsjobs, nedlæggelse af arbejdsmiljøcer-

tifikatordningen, adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.fl., håndte-

ring af retten til oplysning og indsigt efter databeskyttelsesreglerne, Ar-

bejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens, klarificering af reglerne

om årsløn m.v., sagsbehandling i Arbejdsretten, undervisningspligtens op-

hørstidspunkt samt hjemmel til at kommunernes uddannelses- og erhvervs-

vejledning kan omfatte fritidsjob m.v.)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021 og senest ved lov

nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 61, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Dog må unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisnings-

pligten, arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller mellem kl.

7.00 og kl. 23.00.«.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Lovudkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven, arbejdsretsloven og forligsmandsloven. Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og folkeskoleloven, som hører under Børne- og Undervisningsministeriet, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Kapitel 11 a Anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

ophæves.

§ 72, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »organisationer«: », ansatte, andre

målgrupper«.

72, stk. 2,

udgår efter »§ 75,«: »og« og der indsættes efter »arbejds-

miljøområdet«: »samt til vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

jf. § 72, stk. 1, nr. 1.«.

§ 72

indsættes efter stk. 8 som nye stykker:

»Stk.

Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning og indsigt efter

artikel 14 og 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for

udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet

kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med Arbejdstilsynets opga-

ver efter § 72, herunder hvordan Arbejdstilsynet skal anvende kunstig in-

telligens.«.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.

§ 72 a

ophæves.

§ 78 a, stk. 2,

ændres »anerkendt« til: »internationalt«.

I § 80 indsættes som stk. 2:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstilsynets iagt-

tagelse af oplysningspligten efter artikel 14 i databeskyttelsesforordningen

i forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myn-

digheder.«.

§ 81, stk. 7

ophæves.

§2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelsen nr. 919 af 25. juni

2024, foretages følgende ændringer:

§ 18 b, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »starter«: », dog ikke fra et tids-

punkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt«.

§ 24, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »Er indkom-

sten påvirket af sygdommen i alle sammenhængende perioder med arbejde,

UDKAST

omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde i den seneste sammen-

hængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for

arbejdsskaden til en indkomst uden påvirkning for et indtægtsår.«

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til:

»1.-3. pkt.«.

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt., ændres »et indtægtsår« til:

»det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdommen,

hvor indkomsten var højest,«.

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt. indsættes efter »digitale

indkomstoplysninger«: »i indkomstregistret eller«.

§ 24, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »forud for arbejdsskaden«:

»som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven«.

§ 24, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter 2. pkt., som nyt punktum: »Er indkom-

sten påvirket af fravær efter barselsloven i alle sammenhængende perioder

med arbejde, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den

seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 ind-

tægtsår forud for arbejdsskaden til en indkomst uden påvirkning for et ind-

tægtsår.«

§ 24, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »Er indkom-

sten påvirket af pasningsbehovet i alle sammenhængende perioder med ar-

bejde, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste

sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår

forud for arbejdsskaden til en indkomst uden påvirkning for et indtægtsår.«

§ 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til

»1.-3. pkt.«

10.

§ 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt., ændres »et indtægtsår« til:

»det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af pasningen af det syge

eller handicappede familiemedlem, hvor indkomsten var højest,«.

11.

§ 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt., indsættes efter »digitale

indkomstoplysninger«: »i indkomstregistret eller«.

UDKAST

12.

§ 24, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »normalt erhvervsophør«:

»væsentligt«.

13.

§ 24, stk. 2, nr. 6,

affattes således:

»6) Er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde varigt nedsat

på grund af en ulykke eller sygdom inden for den periode, som årslønnen

skal fastsættes på baggrund af, jf. stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, fastsættes

årslønnen efter principperne i stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, på baggrund af

den faktiske samlede indkomst i perioden efter den ulykke eller sygdom,

som har påvirket indtjeningen med mindre årslønnen skal fastsættes på an-

det grundlag. Er perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket

indtjeningen mindre end 12 måneder, omregnes den faktiske samlede ind-

komst for perioden til et helt indtægtsår.«

14.

§ 24, stk. 2, nr. 7, 3. pkt.,

ændres »indkomståret« til: »indtægtsåret eller

kalenderåret i indkomstregistret eller«.

§ 24, stk. 2, nr. 11,

indsættes efter 1. pkt.: »Er tilskadekomne overgået

til førtidspension på grund af en erhvervssygdom fastsættes årslønnen efter

nr. 1.«

16.

§ 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt, som bliver 3. pkt.,

affattes således »Har til-

skadekomne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestids-

punktet, fastsættes årslønnen som den faktiske samlede indkomst ved ar-

bejde efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension i det seneste

af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, når denne er højere end

årslønnen fastsat efter 1. pkt. Er der ikke et helt indtægtsår efter at tilskade-

komne har nået folkepensionsalderen eller er overgået til førtidspensionom-

regnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammen-

hængende periode med arbejde efter folkepensionsalderen eller overgangen

til førtidspension i de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden til et helt

indtægtsår.«

17.

§ 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., som bliver 4. pkt.,

udgår »og 2.«

18.

§ 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt.,

indsættes efter »tilskadekomne«: », som er

varigt«.

19.

§ 24, stk. 2, nr. 12, 1. pkt.,

indsættes efter »det kommunale tilskud«: »i

det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens

indtræden, hvor indkomsten var højest«.

UDKAST

20.

§ 24, stk. 2, nr. 12,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Kan

årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede ind-

komst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud for

den seneste sammenhængende periode inden for de seneste 5 indtægtsår

forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. «

21.

§ 24, stk. 2, nr. 12, 2. pkt., som bliver 3. pkt.,

ændres »der var bevilget

eller visiteret til« til: » er ansat i«

22.

§ 24, stk. 2, nr. 12,

indsættes som 4. pkt.: »Var tilskadekomne på le-

dighedsydelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen på baggrund af et

skøn over tilskadekomnes indtjeningsevne i et fleksjob.«

23.

§ 24, stk. 8,

indsættes efter »DIS-indkomst«: »og skattepligtig i Dan-

mark efter skattelovgivningens almindelige regler«.

24.

§ 24, stk. 9,

indsættes efter »erstatning«: »og uddannelsesgodtgørelse«.

25.

§ 24, stk. 10, 5. pkt.,

ændres »1.-4. pkt.« til: »2.-4. pkt.«

26.

§ 25, stk. 5,

indsættes efter »erstatninger«: »og godtgørelse«.

27.

§ 37, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes før »skønner«: »og Ankestyrelsen«.

§3

lov nr. 1541 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsskade-

sikring og forskellige andre love foretages følgende ændringer:

§ 10

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

§ 1, nr. 22-28, finder ikke anvendelse i sager, hvor der er truffet

afgørelse om tilkendelse af forsørgertabserstatning før den 1. juli 2024. For

sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse«.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

§4

UDKAST

I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1003 af 24. august 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 89 af 30. januar

2024, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 2,

ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til:

»Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

§ 3, stk. 1, nr. 4,

ændres »4« til: »5«, »10-12« til: »15« og »Landsorga-

nisationen i Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

§ 3, stk. 1, nr. 5,

ændres »2« til: »1«, »7-9« ændres til: »3-5«, »FTF,«

udgår, »Akademikernes Centralorganisation« ændres til: »Akademikerne«

og »Ledernes Hovedorganisation« ændres til: »Lederne«.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Retsformanden kan beslutte, at en sag behandles og pådøm-

mes uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne

er enige herom. I afgørelsen af sagen deltager i så fald alene retsformanden,

der eventuelt kan træffe beslutning efter stk. 1.«

§ 12,

indsættes som

stk. 10:

»Stk.

10.

I sager, hvor Arbejdsretten træffer afgørelse om betaling af

bod, jf. § 12, stk. 1, kan der alene ske forrentning af boden fra fuldbyrdel-

sestidspunktet, jf. § 34, stk. 1. Boden forrentes fra fuldbyrdelsestidspunktet

med rente efter rentelovens § 5, stk. 1.«

§5

I lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 20.

august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 4,

ændres »Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbevægel-

sens Hovedorganisation«.

§ 2, stk. 6,

ophæves.

§ 12, stk. 2,

ændres »Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation«.

§ 14, stk. 1,

ændres »hæfte« til: »fængsel«.

UDKAST

§6

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som

ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 34, stk. 1, 1.

2. pkt.,

ændres »31. juli« til: »1. juli«.

§7

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.

953 af 12. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 635 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Vejledningen efter 1. pkt. kan inddrage fritidsjob med henblik på at give

den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges uddannel-

sesvalg.«

Ikrafttræden

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1-26 har virkning i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt

fra den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt fra den 1. juli

2024 samt i sager, hvor der fra den 1. januar 2024 træffes afgørelse om til-

kendelse af uddannelsesgodtgørelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 18 a.

Stk. 3.

§ 3 har tilsvarende virkning for sager, hvor et barn før den 1. juli 2024

er tilkendt forsørgertabserstatning efter lovens dagældende § 21 og i perio-

den fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 har fået afslag på forlængelse

af forsørgertabserstatningen.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af § 72, stk. 10, i lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr.

UDKAST

2588 af 28. december 2021, forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør

af § 72, stk. 12.

Stk. 5.

§ 4 finder ikke anvendelse på sager, der er indbragt for Arbejdsretten

før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opfølgning på politisk aftale om flere unge i fritidsjob

2.1.1. Udvidelse af arbejdstidsreglerne og vejledning om fritidsjobs

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.2. Fremrykning af undervisningspligtens udløb

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.1.1. Folkeskoleloven

2.1.2.1.2. Arbejdsmiljøloven

2.1.2.1.3. Ungeindsatsloven

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af ordningen med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Hjemmelsgrundlag for adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Begrænsning af den registreredes rettigheder herunder retten til oplys-

ning og retten til indsigt

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens

UDKAST

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Iagttagelse af oplysningspligten i forbindelse med Arbejdstilsynets

samarbejde med andre offentlige myndigheder

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Præcisering af reglerne om fastsættelse af årsløn og andre uklarheder i

arbejdsskadesikringsloven

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Behandling af sager uden medvirken af ordinære dommere eller sup-

pleanter

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Forrentning af bod og ændringer af ordensmæssig karakter

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af aftale om flere fritidsjob, som regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) indgik med Danmarksdemokra-

terne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-

parti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet i

september 2024. Med aftalen støtter aftalepartierne ambitionen om flere fri-

tidsjob og bakker derfor op om udvalgte initiativer, der kræver lovændring.

Med nærværende lovforslag foreslås det derfor, at tidsrummet for, hvornår

på døgnet unge, der er mellem 15-17 år, og som ikke er omfattet af under-

UDKAST

visningspligten, må arbejde, udvides. Samtidig foreslås det, at den kommu-

nale vejledningen af 13-17-årige, kan omfatte vejledning om fritidsjob som

en integreret del af uddannelses- og erhvervsvejledningen af den enkelte

unge. Endelig foreslås det, at udløbstidspunktet for undervisningspligten

fremrykkes fra udgangen af juli til udgangen af juni, så flere 15-16-årige

kan tage et fritidsjob i sommerferien med langt færre begrænsninger.

Lovforslaget udmønter endvidere arbejdsmiljøforligskredsens beslutning

fra juni 2024 om at nedlægge ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcerti-

fikater.

Med lovforslaget skabes der desuden hjemmelsgrundlag for, at Arbejdstil-

synet kan gennemføre adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.v. i form

af direkte vejledende kommunikation til ansatte og andre målgrupper, f.eks.

borgere i øvrigt, om arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Samtidig udvides om-

rådet for, til hvilke formål Arbejdstilsynet kan anvende oplysninger i ind-

komstregistret m.fl. med henblik på bedst muligt kunne målrette den direkte

kommunikation, så den opleves relevant for modtageren. Med forslaget læg-

ges der også op til, at oplysninger fra indkomstregistret kan anvendes i for-

hold til vejledende kommunikation med virksomheder, som ikke knytter sig

til konkrete tilsynsaktiviteter.

Med lovforslaget skabes hjemmelsgrundlag til håndtering af retten til oplys-

ning og retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne, når det er nødven-

digt for udøvelsen af Arbejdstilsynets virksomhed samt i forbindelse med

Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Med lovforslaget skabes der endvidere hjemmelsgrundlag til, at Arbejdstil-

synet kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver

efter arbejdsmiljølovens § 72.

Med lov nr. 1541 af 12. december 2023 blev der fastsat nye regler om årsløn

i lov om arbejdsskadesikring. Der har efterfølgende vist sig et behov for at

rette enkelte fejl i disse regler. Lovforslaget indeholder derfor de nødven-

dige rettelser om bl.a. fastsættelse af årsløn for tilskadekomne, som arbejder

på nedsat tid på grund af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem

og personer med DIS-indkomst.

Formålet med forslag til ændring af arbejdsretsloven er at ændre reglerne

for behandlingen af visse typer sager i Arbejdsretten, således at der skabes

hjemmel til, at sager i Arbejdsretten kan hovedforhandles uden medvirken

UDKAST

af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige om det. Med

forslaget kodificeres desuden praksissen for forrentning af bod i Arbejdsret-

ten. Endelig foreslås det at foretage ændringer af ordensmæssig karakter

som følge af fusionen mellem Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd (FTF) og Landsorganisationen i Danmark (LO) til Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH), nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening (FA) samt pga. at Akademikernes Centralorganisation har skiftet

navn til Akademikerne (AC) og Ledernes Hovedorganisation har skiftet

navn til Lederne.

Med forslaget foretages ændringer af ordensmæssig karakter i forligsmands-

loven. Desuden ophæves kravet om, at Forligsinstitutionen årligt laver ind-

beretning om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opfølgning på politisk aftale om flere unge i fritidsjob

2.1.1. Udvidelse af arbejdstidsreglerne og vejledning om fritidsjobs

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.

2062 af 16. november 2021, at unge under 18 år ikke må arbejde i tidsrum-

met mellem kl. 20.00 og kl. 6.00.

Reglerne om unges arbejde i lov om arbejdsmiljø implementerer Rådets di-

rektiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Det fremgår af direktivets artikel 9 om natarbejde, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbyde børns arbejde mellem

kl. 20.00 og kl. 6.00 samt at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige for-

anstaltninger, der forbyder 15-17-åriges arbejde mellem kl. 22.00 og kl. 6.00

eller mellem kl. 23.00 og kl. 7.00. Sidstnævnte kan fraviges for særlige ak-

tivitetssektorer bestemt ved lov eller administrative bestemmelser.

Direktivet blev implementeret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 om ændring

af lov om arbejdsmiljø med ikrafttrædelse den 22. juni 1996, hvor det da-

gældende forbud mod arbejde i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 6.00 for

alle unge under 18 år blev opretholdt, jf. § 61, stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om unges arbejde indeholder regler

om bl.a. arbejdstidens placering for unge under 18 år, herunder særlige reg-

ler for aften- og natarbejde.

UDKAST

Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

(ungeindsatsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, at den

kommunale vejledning skal inddrage såvel den enkeltes interesser og per-

sonlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige ud-

dannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet

arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Unges arbejde er reguleret i lov om arbejdsmiljø og i bekendtgørelse om

unges arbejde, der i store træk indeholder en implementering af Rådets di-

rektiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen,

der er et minimumsdirektiv. Direktivet indeholder bestemmelser om bl.a.

arbejdstid, hvileperiode, arbejdsopgaver m.v.

I september 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Alternativet en aftale om flere unge i fritidsjob.

Aftalepartierne er enig i ambitionen om flere fritidsjob og bakker derfor op

om følgende initiativer:

- Mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommu-

nake ungeindsats.

- Udvidelse af arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er

færdige med grundskole eller lignende. Regelændringen indebærer,

at deres arbejdstid kan placeres i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22

eller mellem kl. 7 og kl. 23 på tværs af alle brancher.

Initiativet om at lempe reglerne for, hvornår på døgnet unge, som er fyldt

15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må arbejde indebæ-

rer, at reglerne følger direktivets minimumskrav om aften- og natarbejde.

Initiativet om vejledning om fritidsjob vurderes at være relevant, blandt an-

det har et litteraturstudie fra Oxford Insight, 2021 peget på, at fritidsjob kan

medvirke til, at unge i højere grad starter på en ungdomsuddannelse. Hertil

kommer, at fritidsjob kan give den unge brugbare erfaringer, når der skal

vælges uddannelsesretning.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af under-

visningspligten, må arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller

mellem kl. 7.00 og kl. 23.00.

UDKAST

Den foreslåede ændring af § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, kommer til at

medføre, at arbejdstiden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet

af undervisningspligten, kan placeres på senere tidspunkter end efter de nu-

værende regler, samt at de nævnte unge vil kunne arbejde som minimum

frem til kl. 22.00. Der er tale om et frit valg for arbejdsgiveren i forhold til

placeringen af arbejdstiden inden for de to nævnte tidsrum.

Arbejdstiden for den unge må fortsat ikke overstige den sædvanlige arbejds-

tid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere

ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen, jf. § 61, stk. 1, i lov

om arbejdsmiljø.

Arbejdsgiveren vil også fortsat skulle være opmærksom på bestemmelserne

i § 13, stk. 2-5, i bekendtgørelse om unges arbejde, der omhandler regler om

unge under 18 års alenearbejde. Bestemmelserne indeholder krav til arbejds-

giveren, der har betydning for arbejdstidens placering for den unge under 18

år, hvis der er tale om beskæftigelse på visse arbejdspladser f.eks. grillbarer

og servicestationer eller på bestemte lokationer som f.eks. storcentre, hvor

der kan være øget risiko for røveri, overfald m.v. Det er ikke hensigten, at

bestemmelserne i § 13 i bekendtgørelse om unges arbejde skal ændres som

følge af lovændringen. Arbejdsgiveren vil derfor fortsat skulle iagttage disse

bestemmelser ved beskæftigelse af unge under 18 år.

Det foreslås samtidig, at fritidsjob bliver omfattet af den kommunale vejled-

ning af unge, således at vejledning om fritidsjob kan inddrages med henblik

på at give den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges

uddannelsesvalg.

Vejledning af 13-17-årige, herunder unge, der har behov for en særlig vej-

ledningsindsats, vil såldes kunne omfatte vejledning om fritidsjob som en

integreret del af uddannelses- og erhvervsvejledningen af den enkelte unge.

2.1.2. Fremrykning af undervisningspligtens udløb

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.1.1. Folkeskoleloven

Det fremgår af § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om folkeskolen (folkeskoleloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, at undervisningspligten

indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører

den sidste fredag i juni 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9.

klassetrin.

UDKAST

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 34, stk. 1, 2. pkt., at undervis-

ningspligten dog senest ophører den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet

fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen.

Efter folkeskolelovens § 14 a, stk. 1, begynder skoleåret den 1. august.

Videre fremgår det af folkeskolelovens § 14 a, stk. 2, at elevernes sommer-

ferie begynder den sidste lørdag i juni.

2.1.2.1.2. Arbejdsmiljøloven

Det følger af § 60, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at unge, som er under 15 år,

eller som er omfattet af undervisningspligten, ikke må beskæftiges ved ar-

bejde.

Det fremgår af § 60, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministe-

ren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere al-

dersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde, med

henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddan-

nelse.

Efter § 60, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, kan beskæftigelsesministeren tillige

fastsætte regler om,

1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere

afgrænsede former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og

vilkår,

2) at forbuddet i stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og

som arbejder som led i en uddannelse, og

3) at forbuddet i stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges

optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarran-

gementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte

betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13

år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om

unges arbejde (ungebekendtgørelsen).

Ungebekendtgørelsens kapitel 4 indeholder nærmere regler om arbejdstid

m.v. for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisnings-

pligten, mens bekendtgørelsens kapitel 5 indeholder nærmere regler om be-

UDKAST

skæftigelse af unge, som er 13-15 år, eller som er omfattet af undervisnings-

pligten, og kapitel 6 indeholder nærmere regler om arbejdstid m.v. for unge,

som er 13-15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten.

Adgangen til at arbejde efter de regler, der gælder for unge mellem 15 og

17 år, er således betinget af, at den unge har opfyldt undervisningspligten.

2.1.2.1.3. Ungeindsatsloven

Det fremgår af ungeindsatslovens § 2 a, stk. 1, at 15-17-årige unge har pligt

til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod,

at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2

c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter

1. pkt.

Efter ungeindsatslovens § 2 a, stk. 5, har kommunalbestyrelsen ansvaret for,

at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til fol-

keskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden akti-

vitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevur-

deres med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud. Mål-

gruppevurderingen skal omfatte relevansen af den unges eventuelle påbe-

gyndelse af forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k.

Det følger endvidere af ungeindsatslovens § 2 k, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende grund-

uddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge

under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gen-

nemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller som minimum er i halv-

tidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for

at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset

1. pkt. kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse efter stu-lo-

ven, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse,

hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt.

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Undervisningspligtens afslutningstidspunkt har siden 1899 været knyttet til

udløbet af et skoleår eller skolehalvår, og dermed til den 31. juli. I de mel-

lemliggende år er undervisningspligten flere gange blevet udvidet så den i

dag er på 10 år, og der er kommet arbejdsmiljøregler til.

I arbejdsmiljøreglerne for unge på 13-17 år skelnes der mellem, om den

unge er omfattet af undervisningspligten eller ej (har afsluttet 9. klasse).

Derfor må man som 15-16-årig lave forskellige ting, alt efter om man fortsat

går i 9. klasse eller er gået ud af grundskolen.

UDKAST

Undervisningspligten ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisnin-

gen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i

det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er

ligestillet med grundskolen. Det gælder, selvom elevernes sommerferie be-

gynder den sidste lørdag i juni.

Det indebærer, at undervisningspligten begrænser de unges muligheder i fri-

tidsjob ind i sommerferien, selvom de er færdige med 9. klasse.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at undervisningspligten skal ophøre den 1. juli ved afslutningen

af undervisningen på 9. klassetrin.

Det foreslås endvidere, at samme ophørstidspunkt fastsættes for unge, der

opfylder undervisningspligten på anden måde end ved afslutning af under-

visningen på 9. klassetrin, så undervisningspligten ophører senest den 1. juli

i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der

er ligestillet med grundskolen.

På den måde vil unge, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin eller

på anden måde opfyldt deres undervisningspligt, kunne tage et fritidsjob fra

den 1. juli, hvor de bliver omfattet af arbejdsmiljøreglerne for 15-17-årige,

der ikke er omfattet af undervisningspligten.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at skoleåret først udløber med udgangen

af juli måned, og at eleverne derfor fortsat vil være indskrevet i skolen frem

til dette tidspunkt, ligesom en elev i 10. klasse også er indskrevet hele sko-

leåret, selvom eleven ikke længere er undervisningspligtig.

Det betyder, at eleven fortsat vil opfylde sin pligt efter ungeindsatsloven til

at være under uddannelse frem til udgangen af juli måned i det år, hvor ele-

ven afslutter undervisningen på 9. klassetrin eller tilsvarende uddannelse el-

ler det år, hvor den unge bliver 17 år.

Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

2.2. Ophævelse af ordningen med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

2.2.1. Gældende ret

Kapitel 11 a i lov om arbejdsmiljø indeholder regler om, at virksomheder

kan opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret certifice-

ring. Kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat blev indsat i lov om

arbejdsmiljø den 1. november 2013 via lov nr. 356 af 9. april 2013, som

UDKAST

samtidig ophævede lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til

virksomheder.

Det fremgår af § 65 a, i lov om arbejdsmiljø, at virksomheder med ansatte

kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ved at opfylde en række

krav, som dels er fastsat i lovens bestemmelser, jf. § 65 b, stk. 1 – 3, dels

fastsat i bekendtgørelsesform og udstedt med hjemmel i lovens § 65 b, stk

4 og 5.

Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil erhverve et anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat, og det er private certificeringsorganer, som udsteder

certifikaterne. Certificeringsorganerne skal være akkrediteret til at udstede

certifikaterne af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan,

jf. lovens § 65 c.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren

fastsætte regler om certificering, herunder om krav til akkrediterings- og

certificeringsorganerne, fx supplerende krav til audit og kompetencer, jf. lo-

vens § 65 d.

Bemyndigelsesbestemmelserne i kapitlet 11 a om anerkendt arbejdsmiljø-

certifikat er blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om opnåelse af et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder krav til virksomheder og certifi-

ceringsorganer, i følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 1409 af 26. september 2020 om anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/ISO 45001 m.v.

Bekendtgørelsen nr. 1191 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejds-

miljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v.

Bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejds-

miljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders ar-

bejdsmiljøledelsessystem.

Bekendtgørelse nr. 1407 af 26. september 2020 om uddannelse i

vurdering af psykisk arbejdsmiljø for certificeringsorganers audito-

rer.

Ud over reglerne i kapitel 11 a om opnåelse af anerkendt arbejdsmiljøcerti-

fikat, indeholder loven bestemmelser om tilsyn med virksomheder med et

UDKAST

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og om offentliggørelse af oplysninger om

virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Det fremgår af § 72 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anledning til det.

Videre fremgår det af § 72 a, stk. 2 og 3, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven

gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat og hvilke afgørelser, Arbejdstilsynet træffer i den for-

bindelse.

Endelig fremgår det af § 78 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt

den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Bemyndigelsesbestemmelserne § 72 a og § 78 a, stk. 2, er blevet udnyttet til

at fastsætte nærmere regler om tilsyn og offentliggørelse af oplysninger om

virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i følgende bekendt-

gørelser:

Bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offent-

liggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejds-

miljøcertifikat.

Bekendtgørelse nr. 1408 af 26. september 2020 om undersøgelses-

besøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Med henblik på at styrke ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifika-

ter, blev der i 2016 indgået en politisk aftale om ”En styrket arbejdsmiljø-

certificering”, som indeholdte otte initiativer.

Efter gennemførelsen af initiativerne udarbejdede Arbejdsmiljørådet en sta-

tus for initiativerne og konkluderede, at det generelt var vanskeligt at vur-

dere, om initiativerne havde styrket ordningen. På den baggrund anbefalede

et enigt Arbejdsmiljøråd at nedlægge ordningen, hvorefter arbejdsmiljøcer-

tificerede virksomheder fremover skal udtages til tilsyn på lige fod med an-

dre virksomheder.

UDKAST

Arbejdsmiljøforligskredsen drøftede i juni 2024 ordningen med anerkendte

arbejdsmiljøcertifikater og besluttede at følge Arbejdsmiljørådets anbefa-

ling om at nedlægge ordningen.

En nedlæggelse af ordningen forudsætter, at de særlige danske krav til virk-

somheder og certificeringsorganer, som er fastsat i loven og tilhørende be-

kendtgørelser, ophæves. Desuden forudsætter det, at reglerne om tilsyn med

arbejdsmiljøcertificerede virksomheder ophæves, således at arbejdsmiljø-

certificerede virksomheder fremover udtages til tilsyn efter Arbejdstilsynets

risikomodeller på samme måde som andre virksomheder.

Virksomhederne vil fortsat have mulighed for frivilligt at erhverve et ar-

bejdsmiljøcertifikat efter den internationale standard ISO 45001. Der vil

ikke blive stillet særlige danske krav til opnåelse af et sådan certifikat, lige-

som et sådan certifikat heller ikke vil få betydning for, om Arbejdstilsynet

kommer på tilsyn eller ej. Dog findes det hensigtsmæssigt, at erhvervelse af

et sådan certifikat giver adgang til, at virksomheden kan fremgå af en liste

på Arbejdstilsynets hjemmeside over virksomheder, der har opnået et ar-

bejdsmiljøcertifikat i henhold til kravene i ISO 45001, hvis virksomheden

ønsker det. Dette vil desuden være i overensstemmelse med anbefalingen

fra Arbejdsmiljørådet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, der inde-

holder krav til virksomheder og certificeringsorganer for opnåelse og udste-

delse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ophæves.

Samtidig foreslås det, at § 72 a, stk. 1, om at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmil-

jøcertifikat kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anledning til det,

ophæves.

Videre foreslås det, at § 72 a, stk. 2 og 3, om at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopga-

ven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat, ophæves.

Med forslaget vil det ikke længere være muligt for virksomhederne at er-

hverve et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter arbejdsmiljølovgivningens

UDKAST

regler og blive fritaget for Arbejdstilsynets almindelige tilsyn på baggrund

af certifikatet.

Et eventuelt arbejdsmiljøcertifikat erhvervet frivilligt efter andre regler, fx

efter standarden ISO 45001, vil ikke få indvirkning på Arbejdstilsynets til-

syn med den pågældende virksomhed.

Endelig foreslås det, at § 78 a, stk. 2, om at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvor-

vidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ændres.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at beskæftigelsesministeren

fremover kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplys-

ninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et internationalt arbejds-

miljøcertifikat. Med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat tænkes på nuvæ-

rende tidspunkt på et ISO 45001 certifikat. Beskæftigelsesministeren vil på

baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen kunne stille betingelser om, at det

internationale certifikat fx skal være udstedt af et certificeringsorgan, der er

akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan, for at der kan ske offent-

liggørelse.

2.3. Hjemmelsgrundlag for adfærdsbaseret kommunikation til ansatte

m.v.

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet

har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejds-

miljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljø-

mæssige spørgsmål.

Loven indeholder således i dag ikke en klar hjemmel for Arbejdstilsynet til

f.eks. at gennemføre direkte vejledende kommunikation til ansatte og andre

målgrupper, f.eks. øvrige borgere, om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Dette kunne der f.eks. være behov for i forbindelse med kampagner, indsat-

ser m.v.

Det fremgår endvidere af lovens § 72, stk. 2, at Arbejdstilsynet har termi-

naladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret m.fl., til identifi-

kation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme og til

analyse- og statistiske formål på arbejdsmiljøområdet.

UDKAST

Herudover kan Arbejdstilsynet efter lovens § 72, stk. 4, nr. 1, til brug for

målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn indsamle oplysninger fra

indkomstregistret om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder

start- og slutdato og timetal.

Arbejdstilsynet har i dag således ikke hjemmel til at anvende data fra ind-

komstregisteret m.fl. til brug for at målrette direkte vejledende kommunika-

tion til virksomheder, der ikke knytter sig til Arbejdstilsynets tilsynsopgave,

samt ansatte og øvrige målgrupper om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Arbejdstilsynet har løbende fokus på udviklingen af nye virkemidler i ar-

bejdsmiljøindsatsen, som kan medvirke til at flytte arbejdsmiljøet i den rig-

tige retning og bidrage til et sikkert og sundt arbejdsliv for alle.

I forhold til direkte vejledende kommunikation til virksomheder indgår det

i den politiske aftale af 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljø-

indsats og indsats mod social dumping, at der skal gennemføres direkte pro-

aktiv kommunikation til virksomheder med henblik på at understøtte virk-

somhedernes daglige arbejdsmiljøarbejde, uanset om de modtager et tilsyn

fra Arbejdstilsynet eller ej.

Det fremgår af aftalen, at den kommunikation, virksomheden modtager, skal

være målrettet den konkrete situation, den enkelte virksomhed befinder sig

i. Det kan f.eks. være, når virksomheden er nået en størrelse, hvor der stilles

nye krav til at etablere en arbejdsmiljøorganisation, eller når en virksomhed

har anmeldt en ulykke og skal forebygge lignende ulykker.

Med hensyn til direkte vejledende kommunikation til ansatte om arbejds-

miljømæssige spørgsmål er det vurderingen, at dette virkemiddel kan være

et effektivt redskab i den forebyggende arbejdsmiljøindsats.

Ved at skabe hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne gennemføre direkte

vejledende kommunikation til ansatte, vil det eksempelvis blive muligt for

Arbejdstilsynet at kommunikere til unge under 18 år, når de har fået deres

første fritidsjob.

Her kan man fx gøre opmærksom på rettigheder og pligter forbundet med

arbejdet, råd og vejledning om arbejdsmiljø ved opstart på sit arbejdsliv

UDKAST

m.m. Forventningen er, at direkte kommunikation om arbejdsmiljø vil med-

virke til at skabe en god start på arbejdslivet for de unge.

En udvidet hjemmel til vejledning vil desuden f.eks. muliggøre direkte kom-

munikation om forebyggelse til ansatte i specifikke brancher, hvor der er

særlig risiko for bestemte arbejdsmiljøproblemer, erhvervssygdomme eller

ulykker.

Et eksempel kan være håndværkere, der renoverer bygninger med asbest, og

som ikke har kendskab til risikoområder. Selv om det er arbejdsgiveren, der

i sidste ende har ansvaret for de ansattes sikkerhed og sundhed, er det vur-

deringen, at kommunikation direkte til de ansatte vil kunne understøtte et

sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Ligeledes vil direkte vejledende kommunikation til øvrige målgrupper,

f.eks. borgere i øvrigt, kunne være et effektivt virkemiddel i arbejdsmiljø-

indsatsen.

Hvis der skabes hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne gennemføre direkte

vejledende kommunikation til øvrige målgrupper, vil det eksempelvis blive

muligt for Arbejdstilsynet at kommunikere til borgere om arbejdsmiljømæs-

sige spørgsmål, f.eks. vejledende kommunikation til nye boligejere, når de

køber huse, der potentielt indeholder asbest.

2.3.3. Den foreslåede ordning

For at sikre den nødvendige hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne gen-

nemføre direkte vejledende kommunikation med ansatte og andre målgrup-

per, f.eks. borgere i øvrigt, foreslås det i § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejds-

miljø, at tilføje ”ansatte og andre målgrupper”, som modtagere af Arbejds-

tilsynets vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Herudover foreslås det i lovens § 72, stk. 2, at udvide området for, til hvilke

formål Arbejdstilsynet kan anvende oplysninger i indkomstregistret m.fl.

Det foreslås således tilføjet i bestemmelsen, at Arbejdstilsynet kan anvende

oplysninger i indkomstregistret m.fl. til brug for Arbejdstilsynets vejled-

ningsopgave efter lovens § 72, stk. 1, nr. 1.

Med den foreslåede ændring skabes der hjemmel til, at Arbejdstilsynet, til

brug for gennemførelse af direkte vejledende kommunikation til ansatte om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål, kan anvende oplysninger om de ansattes

UDKAST

ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start- og slutdato, samt time-

antal.

Det er vurderingen, at indsamling af disse oplysninger vil være nødvendige

for at sikre, at den direkte vejledende kommunikation bliver tilstrækkelig

målrettet og dermed opleves som relevant for den ansatte, der modtager vej-

ledningen.

I forhold til vejledende kommunikation til andre målgrupper, f.eks. borgere

i øvrigt, er formålet primært at vejlede om arbejdsmiljøspørgsmål via eksi-

sterende kommunikationskanaler, f.eks. hjemmesider, generelle kampagner

m.v. På sigt kan Arbejdstilsynet eventuelt indhente og samkøre data fra øv-

rige eksisterende myndighedsregistre med det formål at kommunikere di-

rekte til udvalgte målgrupper.

De behandlinger af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget

hos Arbejdstilsynet, skal leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget vil således ikke

indebære fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses-

loven.

Det følger bl.a. af artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, at behandling af

personoplysninger skal være sagligt og proportionalt. Arbejdstilsynet vil

endvidere internt sikre, at der kun gives adgang til oplysningerne for med-

arbejdere, som er autoriserede hertil.

Det er vurderingen, at de oplysninger, der vil blive indsamlet fra indkomst-

registeret til brug ved direkte vejledende kommunikation til ansatte, borgere

og virksomheder om arbejdsmiljømæssige spørgsmål er nødvendige for at

sikre, at kommunikationen bliver tilstrækkelig målrettet og dermed opleves

som relevant for modtageren.

I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen vil autorisationen

alene blive givet til medarbejdere, der er beskæftiget med de formål, hvortil

oplysningerne indhentes. Der henvises i forhold til samkøring til Justitsmi-

nisteriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side

86-87 og side 96-97.

Forslaget vil sikre, at der også efter databeskyttelsesreglerne er et klart og

sikkert retsgrundlag for behandling af personoplysningerne.

UDKAST

Forslaget vil forudsætte, at Arbejdstilsynet enten opdaterer sin eksisterende

dataudvekslingsaftale med STAR eller indgår en ny dataudvekslingsaftale

med Skatteministeriet om behandling af oplysningerne i indkomstregistret

til formålet.

2.4. Begrænsning af den registreredes rettigheder herunder retten til

oplysning og retten til indsigt

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynets op-

gaver blandt andet er at vejlede og påse at arbejdsmiljølovgivningen over-

holdes. I den forbindelse har Arbejdstilsynet behov for at indhente rele-

vante oplysninger fra ledelse og ansatte.

Det fremgår derfor af lovens § 76, stk. 1, at enhver, der er pålagt pligter ef-

ter loven, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der

er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Videre fremgår det af lovens § 76, stk. 6, at Arbejdstilsynets medarbejdere

som led i tilsynets udøvelse kan tale med ansatte, uden at andre er til stede.

Endvidere fremgår det af lovens § 76, stk. 7, at Arbejdstilsynets medarbej-

dere som led i tilsynets udøvelse kan gennemføre gruppesamtaler med an-

satte, når det er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesamtaler med

ansatte har arbejdsgiveren, dennes repræsentant, jf. §§ 23 og 24, eller en

person, som arbejdsgiveren har udpeget hertil, ret til at være til stede, med-

mindre Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at for-

målet med gruppesamtalen derved forspildes.

Desuden fremgår det af lovens § 79, stk. 2, at Arbejdstilsynet ikke over for

arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en

klage. I praksis betyder det bl.a., at Arbejdstilsynets tilsynsførende i for-

bindelse med et tilsynsbesøg ikke må oplyse, at tilsynet har modtaget en

klage, eller at klagen danner grundlag for tilsynsbesøget, ligesom den til-

synsførende heller ikke må oplyse, hvem der har klaget eller hvad klagen

handler om.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-

hævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) har

til formål at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og fri-

hedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger.

UDKAST

Arbejdstilsynet behandler personoplysninger i forbindelse med tilsynets

virksomhed efter forordningens artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 2, samt

databeskyttelseslovens §§ 8, 10 og 11.

Efter forordningens artikel 14, stk. 1-4, skal Arbejdstilsynet, hvis person-

oplysninger om en fysisk person (den registrerede) er indsamlet hos andre

end den registrerede selv, give den registrerede en række oplysninger om

behandling af oplysningerne. Den registrerede skal bl.a. have oplysninger

om identiteten på den dataansvarlige eller dennes repræsentant, formålene

med behandlingen, kategorierne af personoplysningerne, hvilken kilde per-

sonoplysningerne hidrører fra, og retten til at anmode om indsigt.

En undtagelse til oplysningspligten fremgår af artikel 14, stk. 5, litra d,

hvorefter personoplysninger skal forblive fortrolige som følge af tavs-

hedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret,

herunder lovbestemt tavshedspligt. Arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, inde-

holder en sådan særlig tavshedspligtsbestemmelse. Undtagelse fra oplys-

ningspligten efter artikel 14 vil bero på en konkret vurdering og kan først

foretages efter at Arbejdstilsynet har indsamlet personoplysningerne.

Efter forordningens artikel 15 skal Arbejdstilsynet efter anmodning fra den

registrerede give vedkommende indsigt i egne personoplysninger.

Forordningens artikel 14 og 15 kan fraviges efter artikel 23, stk. 1, litra i,

hvoraf fremgår, at EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som Ar-

bejdstilsynet er underlagt, ved lovgivningsmæssige foranstaltninger kan

begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet

i artikel 12-22 og 34 samt artikel 5. Rækkevidden kan begrænses, når en

sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæg-

gende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholds-

mæssig foranstaltning i et demokratisk samfund.

European Data Protection Board har i ”Retningslinjer 10/2020 om be-

grænsninger i henhold til artikel 23 i GDPR Udgave 2.1” på side 11 illu-

streret ovenstående med et eksempel på en sag vedrørende påstande om

seksuel chikane og/eller krænkende handlinger på en arbejdsplads. I et så-

dant tilfælde kan det fastsættes, at den person, der er genstand for en un-

dersøgelse eller en disciplinærsag, vil få begrænset sin ret til indsigt, hvis

den injurierede persons eller en whistleblowers identitet ikke må afsløres

for at beskytte vedkommende mod repressalier.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 9, at en undtagelse

fra bestemmelserne i forordningens artikel 14, stk. 1-4, og artikel 15, kan

ske, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne fin-

des at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder

UDKAST

navnlig til

beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og fri-

hedsrettigheder.

Arbejdstilsynet kan i dag i forbindelse med tilsynsbesøg gennem lovens §

76, stk. 6 og 7, sikre, at den tilsynsførende kan tale alene med en eller flere

ansatte uden at andre er tilstede. Arbejdstilsynet har imidlertid ikke mulig-

hed for på forhånd at begrænse tredjemands ret til oplysning og indsigt i

bl.a. hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra. Arbejdstilsynet kan

kun, når oplysningerne er indsamlet, foretage en konkret vurdering af, om

oplysningerne kan være omfattet af undtagelserne i forordningens artikel

14, 15 og 23 og databeskyttelseslovens § 22.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Arbejdstilsynet kan kun vejlede om forebyggelse og reagere på overtræ-

delse af reglerne om arbejdsmiljø ude på virksomheder, hvis de tilsynsfø-

rende får valide oplysninger om forholdene på de arbejdspladser, de besø-

ger. Disse oplysninger, herunder personoplysninger vedrørende tredjepar-

ter, stammer i væsentligt omfang fra de ansatte, som de tilsynsførende taler

med ude på virksomhederne. De ansattes oplysninger er centrale, da de

f.eks. bekræfter ledelsens udlægning af arbejdsmiljøet, eller beskriver et

arbejdsmiljø, som ledelsen ikke kender i detaljer.

Arbejdstilsynet oplever situationer, hvor de tilsynsførende under et tilsyn

på f.eks. et bosted bliver bekendt med oplysninger fra en ansat om forhold

vedrørende en tredjepart, f.eks. en beboer på bostedet. Arbejdstilsynet er i

dag efter databeskyttelsesforordningen i sådan situationer forpligtet til at

give tredjeparter oplysning om og indsigt i Arbejdstilsynets behandling af

personoplysningerne. De nuværende regler medfører at f.eks. en leder eller

pårørende senere kan få indsigt i de oplysninger, som den ansatte har givet

til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har oplevet tilfælde, hvor dette har medført til et øget kon-

fliktniveau på det pågældende sted. Det er uhensigtsmæssigt for Arbejds-

tilsynets virke, da det i sidste ende kan medføre, at ansatte vil være tilbage-

holdne med at fortælle Arbejdstilsynet om deres arbejde og deres arbejds-

miljø. Arbejdstilsynets efterlevelse af oplysningspligten i artikel 14 og ind-

sigtsretten i artikel 15 kan således i sidste ende betyde, at lovens § 76, stk.

6 og 7, og § 79, stk. 2, ikke virker efter hensigten. Det kan også påvirke

den generelle tillid til Arbejdstilsynet og validiteten af de oplysninger, der

indhentes, og dermed Arbejdstilsynets muligheder for at føre et effektivt

tilsyn med virksomhedernes overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Folketinget har ved flere lejligheder understreget vigtigheden af, at Ar-

bejdstilsynet får de relevante oplysninger fra de ansatte og effektivt be-

skytter de anonyme klager. Det fremgår af bemærkningerne til lovens §

76, stk. 6 og 7, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 181 som fremsat,

UDKAST

side 4, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet har adgang til at indhente de op-

lysninger, som er nødvendige for at kunne konstatere, om der er overtræ-

delser af arbejdsmiljølovgivningen. Endvidere fremgår det, at det i nogle

situationer kan være vanskeligt for Arbejdstilsynet at få de relevante oplys-

ninger fra ansatte frem, når arbejdsgiveren er til stede. Det kan derfor være

nødvendigt, at Arbejdstilsynet har adgang til at tale med de ansatte, uden at

arbejdsgiveren er til stede

Desuden fremgår det af lovbemærkningerne til den seneste præcisering af

lovens § 79, stk. 2, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 126 som

fremsat, side 24, at tavshedspligten omfatter: oplysninger om klagens ind-

hold, oplysninger som identificerer klageren, oplysningerne om at der er

klaget og oplysninger om at tilsynsbesøg sker som følge af en klage.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at præciseringen af bestemmel-

sen sikrer en effektiv beskyttelse af klagers anonymitet, samt at Arbejdstil-

synet som hidtil kan indrette sit tilsyn gennem forfølgelse af klager.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at efterlevelse af oplysningspligten og

indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen i nogle situationer kan

medføre uhensigtsmæssige situationer over for de ansatte. En gennemfø-

relse af oplysningspligten over for borgere, patienter og pårørende kan

medføre, at de ansatte vælger at tilbageholde oplysninger om påvirkninger

i arbejdsmiljøet forårsaget af disse personer for at undgå forringelse af det

videre samarbejde, eller at en eksisterende konflikt optrappes.

Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at en begrænsning af retten til

oplysning og retten til indsigt er en forudsætning for, at Arbejdstilsynet er i

stand til at opfylde den forpligtigelse om at påse overholdelsen af arbejds-

miljølovgivningen, som tilsynet er pålagt efter lovens § 72, stk. 1.

En begrænsning af retten til oplysning og indsigt vurderes samtidig at være

forudsigelig for de registrerede i lyset af Arbejdstilsynets virke og i lyset

af, at der allerede findes en særlig tavshedspligtsbestemmelse samt undta-

gelser fra retten til aktindsigt, der begrænser de registreredes adgang til

visse oplysninger.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven, hvor-

efter Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning og retten til indsigt

efter artikel 14 og 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt

for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den foreslåede ordning er nødvendig

for, på en saglig og proportional måde, at kunne håndhæve den fornødne

anonymitet, der har været hensigten med lovens § 76, stk. 6 og stk. 7 samt

lovens § 79, stk. 2.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil kunne anvendes med henblik på at forebygge

konfliktoptrapning i ustabile borgerrelationer.

Med forslaget vil Arbejdstilsynet fremover have et klart og tydeligt rets-

grundlag for begrænsning af retten til oplysning efter forordningens artikel

14 og retten til indsigt efter forordningens artikel 15 over for den registre-

rede tredjepart, når det er nødvendigt som led i udøvelsen af Arbejdstilsy-

nets opgaver.

2.5. Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at det tilstræbes at

skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid

er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Det fremgår af lovens § 72, stk. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at

vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmar-

kedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgs-

mål samt påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,

overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på fysiske personer. Reg-

lerne har til formål at beskytte fysiske personers grundlæggende rettighe-

der og frihedsrettigheder, herunder deres ret til beskyttelse af personoplys-

ninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række principper for

behandlingen af personoplysninger, der altid skal overholdes.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behand-

ling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af

forholdene i artikel 6, stk. 1, litra a - f er opfyldt. Det følger af databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling af personoplys-

ninger er lovlig, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse

af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Endvidere fremgår det af databeskyttelsesforordningens artikel 10, at be-

handling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædel-

ser på grundlag af artikel 6, stk. 1 kun må foretages, hvis behandlingen har

hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver pas-

sende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

UDKAST

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at den offentlige forvalt-

ning ikke må behandle oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er

nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at

behandling af særlige kategorier af personoplysninger, der består af en ud-

tømmende liste af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, som

udgangspunkt er forbudt, medmindre ét af forholdene i artikel 9, stk. 2 er

opfyldt.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, at offentlige myndighe-

der kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en enty-

dig identifikation eller som journalnummer.

Ved kunstig intelligens, herunder AI-løsninger, AI-assistenter mv., forstås

ifølge Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13.

juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring

af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013,

(EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv

2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningenom kunstig

intelligens) artikel 3, stk. 1, nr. 1: ”(…) et maskinbaseret system, som er

udformet med henblik på at fungere med en varierende grad af autonomi,

og som efter idriftsættelsen kan udvise en tilpasningsevne, og som til ek-

splicitte eller implicitte mål af det input, det modtager, udleder, hvordan

det kan generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller

beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer.”

Datatilsynet vurderede i ”Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling

og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet” af 17. no-

vember 2023 (j. nr. 2023-212-0015), at offentlige myndigheder inden for

rammerne af den lovgivning, der forpligter eller berettiger offentlige myn-

digheder til at udføre en bestemt opgave, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g, ofte kan designe, udvikle

og teste kunstig intelligens-løsninger, som kan understøtte myndigheden i

at varetage den pågældende opgave. Behandling af personoplysninger i

selve driften af løsningen kræver imidlertid et tilstrækkeligt klart nationalt

retsgrundlag. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 45, at databeskyttel-

sesforordningen ikke indebærer, at der kræves en specifik lov til hver en-

kelt behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e; det kan være tilstrækkeligt

med en lov som grundlag for adskillige behandlingsaktiviteter. Endvidere

fremgår det af præambelbetragtning nr. 41, at det pågældende retsgrundlag

ikke nødvendigvis kræver en lov, men at retsgrundlaget dog bør være klart

og præcist, og at anvendelsesområdet bør være forudsigeligt for personer

omfattet af retsgrundlagets anvendelsesområde.

UDKAST

Datatilsynet henviser endvidere til EU-Domstolens dom af 24. februar

2022 i sag C-175/20, hvoraf det fremgår: ”I denne henseende bemærkes

ikke desto mindre, at den lovgivning, som danner grundlag for behandlin-

gen, for at opfylde det krav om proportionalitet, som artikel 5, stk. 1, litra

c), […] er udtryk for […], skal fastsætte klare og præcise regler, der regu-

lerer rækkevidden og anvendelsen af den omhandlede foranstaltning, og

som opstiller mindstekrav, således at de personer, hvis personoplysninger

er berørt, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at

beskytte disse oplysninger mod risikoen for misbrug. Denne lovgivning

skal være retligt bindende i national ret og navnlig angive, under hvilke

omstændigheder og på hvilke betingelser der kan vedtages en foranstalt-

ning om behandling af sådanne oplysninger, hvorved det sikres, at indgre-

bet begrænses til det strengt nødvendige.”

Kravet til klarheden af det nationale retsgrundlag afhænger således af,

hvor indgribende behandlingen af personoplysninger, der finder sted i den

pågældende løsning, vil være for borgeren; jo mere indgribende behandlin-

gen er, desto mere klart skal det nationale retsgrundlag være for behandlin-

gen af personoplysninger i driften af en kunstig intelligens-løsning.

Arbejdstilsynet har i dag ikke et tilstrækkeligt klart nationalt retsgrundlag

til at behandle personoplysninger i driften af en kunstig intelligens-løsning

som led i udførelsen af Arbejdstilsynets opgaver efter lovens § 72.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Med den politiske aftale af 25. april 2019 (mellem Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) om en ny og forbed-

ret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet besluttede

aftaleparterne, at Arbejdstilsynets indsats skulle styrkes og i højere grad

målrettes de arbejdspladser, hvor der er størst risiko for arbejdsmiljøproble-

mer; således at flere arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer besøges og

færre arbejdspladser med få eller ingen problemer forstyrres.

Med den politiske aftale af 30. marts 2023 (mellem Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige) om en frem-

tidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, som bygger

videre på aftalen fra 2019, fastholdt aftaleparterne hovedtrækkene i aftalen

fra 2019. Hvilket bl.a. har medført, at der er blevet udviklet en forbedret ri-

sikomodel, som bidrager til en mere præcis udvælgelse af de arbejdsplad-

ser, der udtages til tilsyn. Modellen bidrager samtidig til at kvalificere til-

synsbesøget og kommunikationsindsatser til arbejdspladserne. Derudover

UDKAST

aftalte aftaleparterne med den seneste politiske aftale fra 2023, at der fort-

sat skal udvikles nye modeller som led i den fremtidige, fortsatte styrkede

arbejdsmiljøindsats.

Aftalepunkterne afspejler National strategi for kunstig intelligens, hvoraf

det bl.a. fremgår af fjerde sigtelinje og mål, at den offentlige sektor skal

anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse, herunder

at myndighederne har gode rammer for at udnytte data til at udvikle kun-

stig intelligens.

I Arbejdstilsynets strategi er en af ambitionerne mest muligt arbejdsmiljø

for pengene, hvilket bl.a. kan sikres gennem effektiv brug af data og ny

teknologi til at fokusere på at udvikle og målrette services til gavn for ar-

bejdsmiljøet på virksomhederne.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at skabe en ud-

trykkelig hjemmel i lov til, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelli-

gens-løsninger til udførelsen af tilsynets opgaver efter § 72. Arbejdstilsy-

net har bl.a. til opgave at vejlede om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, og

for at kunne indfri de politiske aftaler, vurderes det at være hensigtsmæs-

sigt, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens-løsninger til udfø-

relsen af Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil betyde, at der kan fastsæt-

tes regler om, at Arbejdstilsynet kan anvende en såkaldt AI-assistent som

beslutningsunderstøttende værktøj i Arbejdstilsynet, der på baggrund af de

indsamlede informationer under tilsynsbesøget kan udarbejde et udkast til

afgørelse. Et andet eksempel er muligheden for at anvende en AI-assistent

i form af en chatbot på Arbejdstilsynets hjemmeside, som borgerne og

virksomhederne kan bruge til at fremsøge relevant viden om arbejdsmiljø-

mæssige spørgsmål eller processen i forbindelse med en klage, tilsynsbe-

søg og lignende. Eller i forbindelse med kontakt til Arbejdstilsynets Call

Center; Arbejdstilsynets Call Center hjælper både ansatte og ledere, der

har spørgsmål til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, en konkret sag eller

generelle arbejdsmiljøregler.

Anvendelsen af kunstig intelligens i sådanne situationer vil være tids- og

ressourcebesparende for Arbejdstilsynet og dermed frigive mere tid til at

fokusere på Arbejdstilsynets opgaver. Endvidere vil det bidrage til ensartet

praksis i Arbejdstilsynets behandling af sager, da en AI-assistent, der bl.a.

kan udarbejde udkast til afgørelser, vil kunne søge på tværs af et stort antal

tidligere afgørelser og understøtte Arbejdstilsynets medarbejdere i udarbej-

delsen af den pågældende afgørelse herefter.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter der kan fastsættes regler, om at Arbejdstilsynet kan behandle

UDKAST

personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger til udførelsen af Arbejds-

tilsynets opgaver i lovens § 72 vil være sagligt og proportionalt henset til,

at hjemlen vil bidrage til at understøtte Arbejdstilsynets opgave med at

vejlede om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, særligt med henblik på at

målrette Arbejdstilsynets indsats til de arbejdspladser, der har mest brug

for det, og dermed understøtte Arbejdstilsynets ambition om mest muligt

arbejdsmiljø for pengene. Gennem lovgivning sikres samtidig gennemsig-

tighed for den registrerede i Arbejdstilsynets behandling af personoplys-

ninger ved hjælp af kunstig intelligens-løsninger.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven, hvor-

efter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan

anvende kunstig intelligens til at udføre Arbejdstilsynets opgaver efter §

72, herunder hvordan Arbejdstilsynet skal anvende kunstig intelligens.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse indebærer, at Arbejdstilsynet

også i fremtiden kan anvende de kunstig intelligens-løsninger, som er mest

effektive og tilpassede styrelsens opgaver mest muligt, da teknologien ud-

vikler sig hurtigt, og nye muligheder hele tiden bliver tilgængelige.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forudsættes udnyttet til at fast-

sætte regler om, at Arbejdstilsynet fremover, i overensstemmelse med de

databeskyttelsesretlige regler, kan behandle personoplysninger i driften af

kunstig intelligens-løsninger til at udføre tilsynets opgaver efter § 72.

Anvendelsen af kunstig intelligens-løsninger vil indebære behandling af

personoplysninger, både almindelige og følsomme samt fortrolige person-

oplysninger i form af f.eks. navn, arbejdsplads- og stilling, helbredsoplys-

ninger i forbindelse med en arbejdsulykke, oplysninger om straffedomme

og lovovertrædelser i forbindelse med udstedelsen og den videre behand-

ling af et påbud samt cpr-nummer. Arbejdstilsynet vil behandle personop-

lysninger i en kunstig intelligens-løsning i overensstemmelse med princip-

perne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. Det betyder

bl.a., at oplysningerne vil være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,

hvad der er nødvendigt for udførelsen af styrelsens opgaver. Dette skaber

gennemsigtighed for de registrerede, da Arbejdstilsynet således foretager

den nødvendige vurdering og afvejning af brugen af potentielle kunstig in-

telligens-løsninger i forhold til de registrerede og disses personoplysnin-

ger, inden løsningerne eventuelt tages i brug. Arbejdstilsynets behandling

af personoplysninger i driften af kunstig intelligens-løsninger vil til enhver

tid leve op til reglerne fastlagt i databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven, herunder sikre passende og specifikke foranstaltninger til

beskyttelse af de registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsret-

tigheder.

UDKAST

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan Arbejdstilsynet fast-

sætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet opfylder kravet om, at der i henhold

til de databeskyttelsesretlige regler skal være et tilstrækkeligt klart og sik-

kert nationalt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i drift en af

kunstig intelligens-løsninger. Lovforslaget indebærer således ikke en fravi-

gelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil sikre videre overholdelse af

de databeskyttelsesretlige regler, da forslaget sikrer hjemmel til, at der kan

fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens til

at udføre Arbejdstilsynets opgaver efter § 72, og samtidig skaber gennem-

sigtighed i forhold til, hvordan Arbejdstilsynet anvender kunstig intelligens

og personoplysninger som led i driften af disse.

2.6. Iagttagelse af oplysningspligten i forbindelse med Arbejdstilsynets

samarbejde med andre offentlige myndigheder

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet kan

indsamle og behandle, herunder foretage samkøring af oplysninger fra an-

dre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets

opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning

af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn og til analyse, forebyggelse og stati-

stik.

Det fremgår videre af lovens § 80, at efter forhandling med pågældende

minister fastsætter beskæftigelsesministeren regler om Arbejdstilsynets

samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Lovens § 80 er bl.a. blevet anvendt til at udstede cirkulære CIR1H nr.

9007 af 21. december 2018 om samarbejde mellem politiet og Arbejdstil-

synet. I cirkulæret er det anført, at politiet skal underrette Arbejdstilsynet

om forhold, hvor der er mistanke om brud på arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet modtager på den baggrund f.eks. materiale med personop-

lysninger i forbindelse med ulykkesundersøgelser og afhøringsrapporter,

som led i Arbejdstilsynets undersøgelse af overtrædelser af arbejdsmiljø-

lovgivningen. Arbejdstilsynet kan desuden rekvirere politiets bistand i for-

bindelse med varetagelsen af myndighedsopgaven.

Databeskyttelsesforordningen har til formål at beskytte fysiske personers

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til be-

skyttelse af personoplysninger.

UDKAST

Efter forordningens artikel 14, stk. 1-4 skal Arbejdstilsynet, hvis personop-

lysninger om en fysisk person (den registrerede) er indsamlet hos andre

end den registrerede selv, på det tidspunkt, hvor personoplysningerne ind-

samles, give den registrerede en række oplysninger.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 5, litra c, at artikel 14 stk. 1- 4

ikke finder anvendelse, hvis og i det omfang indsamling eller videregivelse

udtrykkelig er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som

Arbejdstilsynet er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger

til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Arbejdstilsynet har i dag et samarbejde med en lang række myndigheder,

der både indeholder pligt for andre myndigheder til at bistå Arbejdstilsynet

med at håndhæve arbejdsmiljølovgivningen og tilsvarende pligt for Ar-

bejdstilsynet til at bistå de andre myndigheder. Arbejdstilsynet behandler i

den forbindelse personoplysninger.

Arbejdstilsynet estimerer, at tilsynet på den baggrund modtager data på

mere end tusinde personer om året, som indeholder følsomme og fortrolige

personoplysninger herunder CPR-numre og helbredsoplysninger f.eks. til

brug for ulykkesundersøgelser og strafferetlig forfølgning.

I dag opfylder Arbejdstilsynet oplysningspligten ved at rette direkte skrift-

lig eller mundtlig henvendelse til de registrerede. Det er forbundet med

vanskeligheder i de tilfælde hvor tilsynet ikke har yderligere kontaktoplys-

ninger end et navn på den registrerede, som oplysningerne vedrører.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det både er nødvendigt og hensigts-

mæssigt at der i arbejdsmiljøloven fastsættes en bemyndigelse til ministe-

ren om at fastsætte regler, der opfylder oplysningspligten. Med en sådan

bemyndigelsesbestemmelse kan Arbejdstilsynet fastsætte regler, der opfyl-

der oplysningspligten i forbindelse med tilsynets samarbejde med andre

offentlige myndigheder. Sådanne regler om oplysningspligten vil samtidig

kunne sikre den registrerede et samlet, let tilgængeligt overblik over i

hvilke situationer Arbejdstilsynet behandler personoplysninger i forbin-

delse med samarbejde med andre myndigheder.

Beskæftigelsesministeriet lægger i den forbindelse vægt på betragtninger

om at sikre en effektiv og fokuseret udnyttelse af Arbejdstilsynets ressour-

cer sammenholdt med omfanget og indholdet af personoplysninger, der be-

handles af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynets samarbejde med an-

dre offentlige myndigheder.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det vil være sagligt og proportionalt

at opfylde oplysningspligten efter forordningens artikel 14, stk. 5, litra c,

UDKAST

når der er tale om behandling af personoplysninger, som Arbejdstilsynet

har modtaget i forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre

myndigheder med henblik på at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgiv-

ningen.

Beskæftigelsesministeriet lægger vægt på, at behandlingen af oplysnin-

gerne foregår hos offentlige myndigheder, der allerede videregiver person-

oplysninger til Arbejdstilsynet, da de er underlagt bl.a. official- og objekti-

vitetsprincippet samt tavshedspligten i forvaltningslovens § 27.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at der i § 80, stk. 2, indsættes en ny bestemmelse, hvorefter

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstilsynets iagttagelse

af oplysningspligten efter artikel 14 i databeskyttelsesforordningen i for-

bindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndighe-

der.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse påtænkes udnyttet til at fast-

sætte regler, som sikrer, at Arbejdstilsynet opfylder oplysningspligten. Det

betyder, at ministeren kan fastsætte regler, som oplyser den registrerede

om identitet på og kontaktoplysninger til den dataansvarlige, her Arbejds-

tilsynet, og kontaktoplysninger til Arbejdstilsynets databeskyttelsesrådgi-

ver, formålet med behandlingen af personoplysningerne samt retsgrundla-

get for behandlingen, de berørte kategorier af personoplysninger og even-

tuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne.

Reglerne vil indeholde nødvendige oplysninger for at sikre en rimelig og

gennemsigtig behandling for så vidt angår den registrerede.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan beskæftigelsesmini-

steren fastsætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet udtrykkeligt kan opfylde

sin oplysningspligt over for den registrerede, hvis personoplysninger er

indsamlet hos andre myndigheder, i overensstemmelse med forordningens

artikel 14, stk. 5, litra c. I kravet om udtrykkelighed ligger, at det ikke må

give den registrerede anledning til tvivl om, hvorvidt det i lovgivningen er

fastsat, at Arbejdstilsynet skal foretage behandling af de indsamlede oplys-

ninger samt hvordan den behandling skal ske.

2.7. Præcisering af reglerne om fastsættelse af årsløn og andre uklarhe-

der i arbejdsskadesikringsloven

2.7.1. Gældende ret

De gældende regler for fastsættelse af årsløn i arbejdsskadesager blev fastsat

i § 24 i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekentgørelse nr. 919 af 25. juni

UDKAST

2024 med lov nr. 1541 af 12. december 2023. Reglerne blev fastsat på bag-

grund af den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadessystem. Aftalen

blev indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dan-

marksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og

Alternativet. Moderaterne har tilsluttet sig aftalen.

Årslønnen fastsættes som hovedregel efter § 24, stk. 1, som den faktiske

samlede indkomst ved arbejde i det indtægtsår inden for de seneste 5 ind-

sætgsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest. §

24, stk. 2, indeholder 13 undtagelsesbestemmelse, hvorefter årslønnen skal

fastsættes på en anden måde. Det gælder f.eks. for årslønnen for tilskade-

komne, hvis indtægt er nedsat på grund af en erhvervssygdom eller pasning

af et sygt eller handicappet familiemedlem. Ifølge § 24, stk. 8, skal lønind-

komst tjent om bord på et dansk skib registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister (DIS-indkomst) omregnes til en tilsvarende indkomst for per-

soner, der gør tjeneste på skibe, som ikke er omfattet af DIS-ordningen.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I forlængelse af den nye bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 24,

som følge af lov nr. 1541 af 12. december 2023 er der udstedt en ny be-

kendtgørelse om årsløn. I forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen,

har det vist sig, at lovgrundlaget for de nye årslønsregler enkelte steder in-

deholder tekniske fejl, som bør rettes for at sikre, at intentionerne i aftalen

om et forbedret arbejdsskadesystem kan udmøntes i fuldt omfang.

Det drejer sig bl.a. om undtagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 3, for

tilskadekomne, som arbejder på nedsat tid grundet pasning af handicappet

barn. Lovbemærkningerne til denne bestemmelse afgrænser anvendelsen af

bestemmelsen til personer, der modtager støtte efter servicelovens kapitel

22. Denne afgrænsning har ikke været hensigten, da tilskadekomnes årsløn

dermed ikke beregnes efter undtagelsen i det omfang, som den politiske af-

tale forudsatte.

Tilsvarende findes personkredsen for bestemmelsen om omregning af DIS-

indkomst ikke at være tilstrækkelig klart angivet i § 24, stk. 8, så det ligesom

det fremgår af lovbemærkningerne fremgår tydeligt af lovteksten, at hensig-

ten er at videreføre den eksisterende praksis. Uklarheden betyder, at det ikke

tydeligt fremgår, at DIS-indkomst alene skal omregnes, når tilskadekomne

er skattepligtig i Danmark.

UDKAST

Derudover er der enkelte uklarheder mellem lovtekst og lovbemærkninger,

som bør præciseres for at sikre, at intentionerne i aftalen om et forbedret

arbejdsskadesystem kan udmøntes i fuldt omfang.

Enkelte steder har der i øvrigt vist sig behov for at tydeliggøre, at uddannel-

sesgodtgørelse er omfattet af de almindelige principper for fastsættelse af

årsløn, oprunding og tilkendelsestidspunktet for løbende erstatning. Der er

ligeledes behov for at tydeliggøre, hvornår manglende svar på Ankestyrel-

sens anmodning om oplysninger i en arbejdsskadesag kan straffes med

bøde.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages de nødvendige rettelser i bestemmelserne om

årsløn således, at intentionerne i aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem

kan udmøntes i fuldt omfang.

Der rettes bl.a. i bestemmelsen om fastsættelse af årsløn for personer, hvis

indkomst ved arbejde er nedsat på grund af pasning af et sygt eller handi-

cappet familiemedlem. Med ændringen rettes det i lovbemærkningerne, at

anvendelsesområdet for bestemmelsen ikke er afgrænset til personer, der

modtager støtte efter servicelovens kapitel 22. Personer, der er omfattet af

barnets lov § 87 eller andre lignende regler om pasning af syge eller handi-

cappede vil ligeledes kunne være omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at

disse personer som oprindeligt tiltænkt også vil kunne få fastsat deres årsløn

på baggrund af undtagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 3, fremfor efter

hovedreglen i stk. 1. Derudover bliver det muligt at omregne en indkomst,

som er påvirket af pasningsbehovet, til en indkomst, som ikke er påvirket.

Herudover tydeliggøres det i bestemmelsen om omregning af DIS-indkomst

at denne gælder for personer, der er skattepligtige i Danmark efter de almin-

delige skatteretlige regler. Det betyder, at udenlandske søfolk, der ikke skal

betale dansk skat, ikke får omregnet deres indkomst med et tillæg svarende

til den danske skat. Der vil være tale om en kodificering af gældende prak-

sis.

Det tydeliggøres i øvrigt bl.a., at reglen om fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

i årslønnen også gælder ved fastsættelse af uddannelsesgodtgørelse, samt at

uddannelsesgodtgørelsen er omfattet af arbejdsskadesystemets almindelige

princip om oprunding, og at løbende erstatning ikke kan tilkendes for en

periode før arbejdsskadens anmeldelse. Derudover tydeliggøres det, hvornår

UDKAST

manglende svar på Ankestyrelsens anmodning om oplysninger i en arbejds-

skadesag kan straffes.

Derudover rettes enkelte uklarheder mellem lovtekst og lovbemærkninger.

2.8. Behandling af sager uden medvirken af ordniære dommere eller

suppleanter

2.8.1. Gældende ret

Det følger af arbejdsretslovens § 8, stk. 2, at en part, som ikke er tilknyttet

en af de organisationer eller myndigheder, som er nævnt i § 3, stk. 1, kan

kræve sagen behandlet og pådømt uden medvirken af ordinære dommere

eller suppleanter. I afgørelsen af sagen deltager i så fald alene retsforman-

den, der eventuelt kan træffe beslutning efter stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at parter, der ikke er tilknyttet en af de organisa-

tioner, der indstiller ordinære dommere og suppleanter, kan kræve, at sagen

behandles uden sådanne. Henvisningen til stk. 1 indebærer, at retsforman-

den i sager, der behandles uden medvirken af ordinære dommere og supple-

anter, kan træffe beslutning om, at formandskabet under hovedforhandlin-

gen skal bestå af tre formænd.

Uden for de tilfælde, hvor en af parterne ikke er tilknyttet en af de indstil-

lende organisationer, er der ikke hjemmel til, at sagen behandles uden med-

virken af ordinære dommere og suppleanter.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I visse sager kan det være hensigtsmæssigt, at afgørelse træffes uden med-

virken af ordinære dommere og suppleanter. Det kan f.eks. være tilfældet i

sager, der vel angår efterbetaling af løn mv. i henhold til en overenskomst

og betaling af bod for brud på overenskomsten, men hvor der som forudsæt-

ning for at kunne fastslå, om der består et efterbetalingskrav, og om der skal

betales bod for brud på overenskomsten, i det væsentlige alene skal tages

stilling til spørgsmål uden for overenskomsten. Det kunne f.eks. være

spørgsmål om forældelse efter forældelseslovens regler. I sager, der rejser

sådanne mere retlige spørgsmål, vil der ikke nødvendigvis være behov for,

at ordinære dommere og suppleanter medvirker ved sagernes afgørelse.

Det foreslås derfor, at der i arbejdsretsloven (som et nyt § 8, stk. 3), indsæt-

tes hjemmel til, at retsformanden kan beslutte, at en sag behandles uden

UDKAST

medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige

herom.

Det vil være retsformanden, som beslutter, om sagen skal behandles uden

medvirken af ordinære dommere og suppleanter, men retsformanden vil

kun kunne træffe en sådan beslutning, hvis parterne er enige om det. Rets-

formanden vil i den forbindelse kunne beslutte, at formandskabet under ho-

vedforhandlingen skal bestå af tre formænd.

2.9. Forrentning af bod og ændringer af ordensmæssig karakter

2.9.1. Gældende ret

Forrentning af en af Arbejdsretten idømt bod

Reglerne i de gældende § 12, stk. 1-9, i arbejdsretsloven, fastsætter primært

reglerne om idømmelse af bod. Reglerne om forrentning af bod findes i dag

ikke i Arbejdsretsloven, men i praksis forrentes bod fra fuldbyrdelsestids-

punktet i Arbejdsrettens dom, jf. rentelovens § 3, stk. 1.

Konsekvensændringer som følge af bl.a. nedlæggelsen af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening samt fusionen af LO og FTF

Ifølge den gældende § 3, stk. 1, i arbejdsretsloven, beskikkes rettens ordi-

nære dommere og suppleanter af beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra en række organisationer og myndigheder. Ifølge § 3, stk. 1, nr. 2, indstil-

ler Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i

fællesskab 1 ordinært medlem og 4-6 suppleanter. Ifølge nr. 4, indstilles 4

ordinære medlemmer og 10-12 suppleanter af Landsorganisationen i Dan-

mark. Ifølge nr. 5, indstilles 2 ordinære medlemmer og 7-9 suppleanter af

FTF, Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation i

fællesskab.

Den gældende § 2, stk. 4, i forligsmandsloven, fastsætter pligten til at ori-

entere Forligsinstitutionen om varsler om arbejdsstandsninger. Af bestem-

melsen følger bl.a., at det er tilstrækkeligt at indstille Forligsinstitutionen

afskrift af et udstedt 2. varsel for de organisationer, for hvilke de mellem

Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark aftalte

varslingsbestemmelser eller tilsvarende varslingsbestemmelser er gæl-

dende.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 2, 1. pkt., i forligsmandsloven, at for

så vidt der mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i

UDKAST

Danmark findes en gældende aftale om, at deres overenskomstområde skal

opdeles i grupper, der hver for sig skal tage stilling til forslag til nye over-

enskomster, er forligsmanden afskåret fra at kræve disse gruppers mæg-

lingsforslag sammenkædet.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, i forligsmandsloven, at overtræ-

delser af loven straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder.

Forligsinstitutionens årlige indberetning

I den gældende § 2, stk. 6, i forligsmandsloven, er det fastsat, at Forligsin-

stitutionen årligt indgiver indberetning om sin virksomhed til beskæftigel-

sesministeren.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forrentning af en af Arbejdsretten idømt bod

DA og FH har overfor Beskæftigelsesministeriet fremsat ønske om, at det

fremgår eksplicit af arbejdsretsloven, at bod forrentes fra fuldbyrdelsestids-

punktet i Arbejdsrettens dom. Forslaget skal lette adgangen til også at ind-

drive renter af bod, når inddrivelsen sker uden for Danmark. Det foreslås

derfor at kodificere praksis på området, således at det fremgår direkte af

arbejdsretsloven, at der i sager hvor Arbejdsretten træffer afgørelse om be-

taling af bod, jf. § 12, stk. 1, alene kan ske forrentning af boden fra fuldbyr-

delsestidspunktet, jf. § 34, stk. 1. Det foreslås videre at præcisere, at boden

forrentes fra fuldbyrdelsestidspunktet med rente efter rentelovens § 5, stk.

Konsekvensændringer som følge af bl.a. nedlæggelsen af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening samt fusionen af LO og FTF

Den 1. januar 2019 fusionerede LO med FTF, og er nu blevet til Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation (FH). I oktober 2023 blev Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening nedlagt, hvorefter Finans Danmark/Arbejdsgiver og

F&P Arbejdsgiver er arbejdsgiverorganisationer på området. Akademiker-

nes Centralorganisation går i dag under navnet Akademikerne og Ledernes

Hovedorganisation går i dag under navnet Lederne. De foreslåede ændringer

vil indebære, at arbejdsretsloven og forligsmandsloven er opdateret med or-

ganisationernes nuværende navne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne

til de enkelte bestemmelser.

UDKAST

Begrebet hæfte anvendes ikke længere i den strafferetlige terminologi, og

derfor foreslås det, at ordet ændres til »fængsel«, ligesom i den øvrige lov-

givning, som tidligere benyttede begrebet hæfte.

Forligsinstitutionens årlige indberetning

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det ikke er nødvendigt med en årlig

indberetning fra Forligsinstitutionen. Det foreslås derfor at ophæve kravet

for at undgå unødig sagsbehandling i Forligsinstitutionen og Beskæftigel-

sesministeriet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at få nævneværdige økonomiske konsekvenser

eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige konsekvenser.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren kan udstede regler om Arbejds-

tilsynets anvendelse af kunstig intelligens forventes ikke at få selvstændige

konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have direkte miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren kan udstede regler om Arbejds-

tilsynets anvendelse af kunstig intelligens forventes ikke at få kendte, selv-

stændige miljø- og naturmæssige konsekvenser.

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ændring af reglerne om aften- og natarbejde for unge, der er

fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, er i overens-

stemmelse med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af

unge på arbejdspladsen.

Forslagene om den registreredes rettigheder, herunder oplysningspligten og

retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstil-

synets adgang til at anvende kunstig intelligens, er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen og forordningen om kunstig intelligens.

De øvrige forslag vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU- Forslaget om ændring af reglerne for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke

retten

er omfattet af undervisningspligten, er i overensstemmelse med Rådets di-

rektiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Forslagene om den registreredes rettigheder, herunder oplysningspligten og

retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstil-

synets adgang til at anvende kunstig intelligens, er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen og forordningen om kunstig intelligens.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, at unge under 18 år ikke må

arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 61, stk. 4,

efter 1. pkt. indsættes et nyt pkt. om, at dog

må unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningsplig-

ten, arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller mellem kl. 7.00

og kl. 23.00.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at 15-17 årige, som ikke er under-

visningspligtige, i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/33/EF af 22.

juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, fremadrettet kan ar-

bejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller mellem kl. 7.00 og kl.

23.00.

Der er tale om et frit valg for arbejdsgiveren i forhold til placeringen af ar-

bejdstiden inden for de nævnte tidsrum. Arbejdsgiveren skal dog fortsat

være opmærksom på, at arbejdstiden for den unge ikke må overstige den

sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og ar-

bejdstiden må ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen, jf. §

61, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.

Derudover skal arbejdsgiveren være opmærksom på § 13, stk. 2-5, i be-

kendtgørelse om unges arbejde, der omhandler reglerne for unge under 18

års alenearbejde. Bestemmelserne indeholder krav til arbejdsgiveren, som

kan have betydning for arbejdstidens placering for den unge under 18 år,

hvis der er tale om beskæftigelse på visse arbejdspladser f.eks. grillbarer og

servicestationer eller på bestemte lokationer som f.eks. storecentre, hvor der

kan være øget risiko for røveri, overfald m.v.

Ifølge § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om unges arbejde, må unge ved arbejde

i åbningstiden i bagerbutikker, kiosker, grillbarer, videobutikker, netcaféer,

servicestationer og lignende ikke beskæftiges mellem kl. 18.00 og kl. 6.00

på hverdage og mellem kl. 14.00 og kl. 6.00 på lørdage, søn- og helligdage,

medmindre de unge arbejder sammen med en person over 18 år.

Efter § 13, stk. 3, i bekendtgørelse om unges arbejde, må unge ved arbejde

omfattet af § 13, stk. 2, og hvor arbejdet foregår i et storcenter, kun beskæf-

tiges alene eller sammen med andre unge inden for storcentrets almindelige

åbningstid mellem kl. 18.00 og kl. 20.00 på hverdage og mellem kl. 14.00

og kl. 20.00 på lørdage, og søn- og helligedage, hvis der i storcentret i disse

perioder enten foretages hyppig patruljering af sikkerhedsvagter, eller hvis

arbejdet i butikken foregår under anden form for overvågning.

UDKAST

Det fremgår af § 13, stk. 4, i bekendtgørelse om unges arbejde, at ved ar-

bejde, hvor den unge beskæftiges i åbningstiden i butikker, der er isoleret

beliggende i et område uden for almindelig færdsel, finder § 13, stk. 2, til-

svarende anvendelse.

Endelig følger det af § 13, stk. 5, i bekendtgørelse om unges arbejde, at ved

arbejde i øvrigt, der indebærer en særlig risiko for vold, må den unge ikke

beskæftiges, medmindre den unge arbejder sammen med en person over 18

år.

I øvrigt gælder der i forvejen en række undtagelser til forbuddet mod aften-

og natarbejde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af under-

visningspligten. Disse fremgår af ungebekendtgørelsens § 22. Efter denne

bestemmelse må unge f.eks. gerne assistere ved forestillingers afholdelse

indtil kl. 24.00 i teatre, biografer, cirkus, koncertsteder og lignende under-

holdningssteder. Som følge af lovændringen bliver bestemmelsen i ungebe-

kendtgørelsens § 22, stk. 2, om, at unge må arbejde indtil kl. 22.00 i konto-

rer, samt butikker, servicestationer og lignende overflødig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Det fremår af overskriften til kapitel 11 a, i lov om arbejdsmiljø, at kapitlet

indeholder regler om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Det fremgår af § 65 a, at virksomheder med ansatte kan få udstedt et aner-

kendt arbejdsmiljøcertifikat, og det fremgår, hvad der forstås ved virksom-

heder.

Det fremgår af § 65 b, stk. 1-3, at en virksomhed skal opfylde en række krav,

for at få udstedt en anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det fremgår af § 65 b,

stk 4 og 5, at beskæftigelsesministeren kan fatsætte nærmere regler om

kravne og om, at virksomhedernes dokumentation for opfyldelse af kravene

skal være offentligt tilgængelige.

Det fremgår af § 65 c, at et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås gennem

akkrediteret certificering, som foretages af et certificeringsorgan, der er ak-

krediteret hertil af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsor-

gan. Videre fremgår det, at certificeringsorganer betaler for akkreditering

og at virksomhder betaler for certificering.

UDKAST

Det fremgår af § 65 d, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

erhvervsministeren kan fastsætte regler om certificering og krav til akkredi-

terings- og certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til audit og

kompetencer.

Det foreslås, at

Kapitel 11 a Anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

ophæves.

Det betyder, at det ikke længere vil være muligt for virksomhederne at opnå

et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i henhold til arbejdsmiljølovgivningens

regler.

Virksomheder vil fortsat kunne opnå et arbejdsmiljøcertifikat i henhold til

andre regler, fx i henhold til kravene i standarden ISO 45001.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 1, nr. 6 og

Følgende bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i § 65 b, stk. 4-5,

og § 65 d, vil samtidig bortfalde:

Bekendtgørelse nr. 1409 af 26. september 2020 om anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/ISO 45001 m.v.

Bekendtgørelsen nr. 1191 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejds-

miljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v.

Bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejds-

miljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders ar-

bejdsmiljøledelsessystem.

Bekendtgørelse nr. 1407 af 26. september 2020 om uddannelse i

vurdering af psykisk arbejdsmiljø for certificeringsorganers audito-

rer.

Til nr. 3

Det fremgår af

72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet

har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejds-

miljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljø-

mæssige spørgsmål.

UDKAST

Det foreslås, at der i § 72, stk. 1,

nr. 1,

efter »organisationer« indsættes »,

ansatte, andre målgrupper«. Hermed bliver ansatte og andre målgrupper,

f.eks. øvrige borgere, i loven direkte angivet som mulige modtagere af Ar-

bejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøspørgsmål.

Med den foreslåede ændring får Arbejdstilsynet bl.a. mulighed for at gen-

nemføre en direkte vejledende kommunikation til ansatte om arbejdsmiljø-

spørgsmål. Hermed forstås vejledende kommunikation, som er målrettet og

gjort relevant for den ansatte i forhold f.eks. den branche den ansatte arbej-

der i, den ansattes alder og ansættelsesperiode m.m.

Til nr. 4

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed anvende oplys-

ninger fra indkomstregistret til brug for vejledning om arbejdsmiljømæssige

spørgsmål efter lovens § 72, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, i lovens

§ 72, stk. 2,

at lade ordet »og« udgå efter »§ 75,« og

efter »arbejdsmiljøområdet« at indsætte ordene »samt til vejledning om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål, jf. § 72, stk. 1, nr. 1.«.

Ændringen vil betyde, at Arbejdstilsynets terminaladgang til indkomstregi-

steret fremover også kan anvendes til vejledning om arbejdsmiljømæssige

spørgsmål efter lovens § 72, stk. 1, nr. 1.

Med den foreslåede ændring skabes der således hjemmel til, at Arbejdstil-

synet til brug for gennemførelse af direkte vejledende kommunikation til

ansatte om arbejdsmiljømæssige spørgsmål kan indsamle oplysninger om

de ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start- og slutdato,

samt timeantal.

I forhold til direkte vejledende kommunikation til virksomheder indeholder

lov om arbejdsmiljø i dag hjemmel til at indsamle oplysninger fra indkomst-

registeret med blik på identifikation af virksomheder på baggrund af an-

meldte erhvervssygdomme og til analyse- og statistiske formål på arbejds-

miljøområdet, jf. lovens § 72, stk. 2.

Endvidere kan Arbejdstilsynet indsamle oplysninger fra indkomstregistret i

det omfang det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for

målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, og samkøre oplysninger i

kontroløjemed, jf. lovens § 72, stk. 4.

UDKAST

Med den foreslåede ændring i § 72, stk. 2, får Arbejdstilsynet endvidere

hjemmel til fremover at kunne indsamle nødvendige oplysninger fra ind-

komstregistret til brug for direkte vejledende kommunikation til ansatte. Det

vil navnligt dreje sig om oplysninger om de ansattes ansættelsessted, ansæt-

telsesperiode, herunder start- og slutdato, samt timeantal.

De behandlinger af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget

hos Arbejdstilsynet, skal leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget vil således ikke

indebære fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses-

loven.

Det følger bl.a. af artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, at behandling af

personoplysninger skal være sagligt og proportionalt. Arbejdstilsynet vil

endvidere sikre, at der kun gives adgang til oplysningerne for medarbejdere,

som er autoriserede hertil.

I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen vil autorisationen

alene blive givet til medarbejdere, der er beskæftiget med de formål, hvortil

oplysningerne indhentes. Der henvises i forhold til samkøring til Justitsmi-

nisteriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side

86-87 og side 96-97.

Forslaget vil sikre, at der også efter databeskyttelsesreglerne er et klart og

sikkert retsgrundlag for behandling af personoplysningerne.

Forslaget vil forudsætte, at Arbejdstilsynet enten opdaterer sin eksisterende

dataudvekslingsaftaler med STAR eller indgår en ny dataudvekslingsaftale

med Skatteministeriet om behandling af oplysningerne i indkomstregistret

til formålet.

Til nr. 5

(Til § 72, stk. 9)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke et klart og tydeligt rets-

grundlag for at begrænse retten til oplysning og retten til indsigt efter artikel

14 og 15 i databeskyttelsesforordningen over for den registrerede, når det er

nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det foreslås, at der i

§ 72, stk. 9,

indsættes en ny bestemmelse, hvorefter

Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning efter artikel 14 og retten

UDKAST

til indsigt efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nød-

vendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det betyder, at Arbejdstilsynet både under og efter en samtale med ansatte,

kan sikre de ansatte den fortrolighed og fornødne beskyttelse mod eventu-

elle konsekvenser i forbindelse med udtalelser til Arbejdstilsynet, som er

formålet med bestemmelserne i lovens § 76, stk. 6 og 7. Endvidere vil Ar-

bejdstilsynet kunne sikre de ansatte den anonymitet, som er formålet med

lovens § 79, stk. 2, om den særlige tavshedspligt, hvis de ansattes oplys-

ninger har karakter af en klage over arbejdsmiljøet.

Forslaget skal medvirke til, at personoplysninger ikke videregives til tredje-

parter, hvor der er en risiko for en forringelse af det videre samarbejde, eller

at en eksisterende konflikt optrappes, således at dette ikke afholder de an-

satte fra at give Arbejdstilsynet de nødvendige oplysninger om arbejdsmil-

jøforholdene på arbejdspladsen.

(Til § 72, stk. 10)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at anvende

kunstig intelligens i forbindelse med Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Det fremgår af lovens § 72, stk. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at

vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmar-

kedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgs-

mål samt påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,

overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

Det fremgår endvidere af lovens § 72, stk. 2 – 6, at Arbejdstilsynet kan

indsamle og anvende oplysninger, som er nødvendige for tilsynets opgave-

løsning, herunder Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt tilsynets analy-

ser, forebyggelse af statistik på arbejdsmiljøområdet. Det fremgår af § 72,

stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger,

som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af

hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og

tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysnin-

ger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til

følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Det foreslås, at der i

§ 72, stk 10,

indsættes en ny bemyndigelsesbestem-

melse, hvorefter Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Ar-

bejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens til at udføre Arbejdstilsynets

opgaver efter § 72, herunder hvordan Arbejdstilsynet skal anvende den

kunstige intelligens.

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil betyde, at beskæftigelses-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, som skal sikre, at Arbejdstil-

synet fremadrettet vil kunne anvende kunstig intelligens-løsninger til at

udføre Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det betyder bl.a., at Arbejdstilsynet vil skulle overholde principperne i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. Anvendelsen og om-

fanget af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger begrænses til at

omfatte de personoplysninger, der er nødvendige at behandle i løsningen,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Ligeledes vil Ar-

bejdstilsynet skulle overholde databeskyttelsesforordningens princip om

bl.a. lovlighed og gennemsigtighed i artikel 5, stk. 1, litra a, eftersom reg-

lerne vil udgøre et tilstrækkeligt klart og sikkert nationalt retsgrundlag for

behandling af personoplysninger i driften af kunstig intelligens-løsninger,

som samtidig gør det gennemsigtigt for de registrerede, hvordan Arbejds-

tilsynet behandler personoplysninger.

Endvidere forudsætter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, at Ar-

bejdstilsynet overholder det grundlæggende princip i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 25, stk. 1, om databeskyttelse gennem design (privacy

by design). Det indebærer, at Arbejdstilsynet allerede på tidspunktet for

udviklingen og implementeringen af en kunstig intelligens-løsning skal

sikre, at der bliver gennemført passende tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implemen-

tering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, som også er nævnt

ovenfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.

Til nr. 6

Det fremgår af § 72 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anled-

ning til det.

Videre fremgår det af § 72 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigel-

sesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i

tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har

et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf stk. 1.

UDKAST

Endelig fremgår det af § 72 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigel-

sesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser,

Arbejdstilsynet træffer som led i tilsynets undersøgelsesbesøg på virksomh-

der med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf stk. 1.

Det foreslås, at

§ 72 a

ophæves.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke længere kan fastsætte regler

for tilsynet med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, her-

under at sådanne virksomheder kun skal have tilsyn, når der er særlig anled-

ning til det, eller at der skal gennemføres undersøgelsesbesøg på sådanne

virksomheder.

Virksomhederne vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for

udtag af virksomheder til tilsyn, hvorefter de virksomheder, der har størst

risiko for at have problemer med arbejdsmiljøet, udtages til tilsyn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ord-

ningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater ophæves.

Bemyndigelsesbestemmelserne § 72 a, er blevet udnyttet til at fastsætte nær-

mere regler om tilsyn med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcer-

tifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offent-

liggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcer-

tifikat, som vil blive ændret, således at bestemmelserne om tilsyn udgår.

Envidere er bemyndigelsesbestemmelserne § 72 a, blevet udnyttet til at fast-

sætte nærmere regler om undersøgelsesbesøg på med virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 1408 af 26. september

2020 om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejds-

miljøcertifikat, som hermed ophæves.

Til nr. 7

Det fremgår det af § 78 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplys-

ninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljø-

certifikat.

Det foreslås i

§ 78 a, stk. 2,

at ændre »anerkendt« til »internationalt«.

UDKAST

Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal

ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed

har et internationalt arbejdsmiljøcertifikat.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at

det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de ønsker offentlig-

gjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat tænkes på nuværende tidspunkt

på et certifikat udstedt i henhold til den internationale standard ISO 45001.

Bestemmelsen vil fremover kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser

om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der opnår andre for-

mer for internationale certifikater, hvis sådanne med tiden udvikles og fin-

des egnet til offentliggørelse. Efter bestemmelsen vil ministeren kunne stille

betingelser for offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med certi-

fikat, fx at det internationale certifikat er udstedt af et certificeringsorgan,

der er akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ord-

ningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Bemyndigelsesbestemmelsen § 78 a, stk 2, er blevet udnyttet til at fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024

om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med an-

erkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil blive ændret.

Til nr. 8

Det fremgår af § 80 i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter

forhandling med pågældende minister fastsætter regler om Arbejdstilsynets

samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lovens

§ 80, stk. 2,

hvor-

efter Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstilsynets iagtta-

gelse af oplysningspligten efter artikel 14 i databeskyttelsesforordningen i

forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myn-

digheder.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler,

hvorefter Arbejdstilsynet udtrykkeligt kan opfylde sin oplysningspligt over

UDKAST

for den registrerede, hvis personoplysninger er indsamlet hos andre myn-

digheder i overensstemmelse med forordningens artikel 14, stk. 5, litra c.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, som oplyser den registre-

rede om identitet på og kontaktoplysninger til den dataansvarlige, her Ar-

bejdstilsynet, og kontaktoplysninger til Arbejdstilsynets databeskyttelses-

rådgiver, formålet med behandlingen af personoplysningerne samt rets-

grundlaget for behandlingen, de berørte kategorier af personoplysninger og

eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysnin-

gerne. Reglerne vil indeholde nødvendige oplysninger for at sikre en rime-

lig og gennemsigtig behandling for så vidt angår den registrerede.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.

Til nr. 9

Det fremgår af § 81, stk. 7, at

Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksom-

heder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk. 2, og Arbejds-

tilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler ud-

stedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ

myndighed.

Det foreslås, at

§ 81, stk. 7

ophæves.

Bestemmelsen om, at

Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder

med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ikke kan påklages til anden admini-

strativ myndighed, vurderes at blive overflødig. Det skyldes, at bemyndi-

gelsesbestemmelsen efter § 78 a, stk. 2, forventes udnyttet til at fastsætte

regler om, at det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de øn-

sker offentliggjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Bestemmelsen om, at

Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certifi-

ceringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påkla-

ges til anden administrativ myndighed, foreslås ophævet som en konsekvens

af, at § 72 a, stk. 3, forslås ophævet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget

i § 1, nr. 2, hvorefter ord-

ningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Til § 2

UDKAST

Til nr. 1

Det fremgår af § 18 b, stk. 2, 1. pkt., at uddannelsesgodtgørelse tilkendes fra

den 1. i den måned, hvor uddannelsen starter, og indtil udgangen af den må-

ned, hvor uddannelsen forventes at afslutte. Af § 6, stk. 2, fremgår det, at

for ulykker gælder retsvirkningerne i arbejdsskadesikringsloven fra den dag,

hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulyk-

ken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven. Af § 8, stk. 2, fremgår det,

at for erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i arbejdsskadesikringslo-

ven fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i

loven. Det almindelige princip i arbejdsskadesikringsloven er, at tilskade-

komne ikke har ret til en løbende erstatning fra et tidspunkt, der ligger, før

arbejdsskaden er anmeldt, jf. § 17, stk. 10.

Ordningen med uddannelsesgodtgørelse blev indført ved lov nr. 1541 af 12.

december 2023. Formålet med uddannelsesgodtgørelsen er at give tilskade-

komne, der ikke længere kan varetage et job inden for deres hidtidige ud-

dannelses- eller arbejdsområde bedre mulighed for at blive omskolet. Som

alternativ til en erhvervsevnetabserstatning har tilskadekomne derfor med

ordningen fået mulighed for at tage en ny uddannelse med uddannelsesgodt-

gørelse efter en arbejdsskade med det formål at komme tilbage i arbejde. En

af betingelserne for at komme ind i ordningen er, at tilskadekomne skal

skønnes fremover ikke at kunne anvende sin uddannelse eller varetage et

arbejde inden for tidligere arbejdsområder, jf. § 18 a, stk. 1, nr. 2. En anden

betingelse er, at tilskadekomne skal skønnes med en erhvervskompetence-

givende uddannelse at få bedre indtjeningsmuligheder end uden uddannel-

sen, jf. § 18 a, stk. 1, nr. 2. Det følger heraf, at der skal være et behov for en

ny uddannelse efter arbejdsskaden for at få uddannelsesgodtgørelse. Der kan

således ikke tilkendes uddannelsesgodtgørelse til en uddannelse, som alle-

rede var påbegyndt inden arbejdsskaden. På den baggrund og da uddannel-

sesgodtgørelsen træder i stedet for en løbende erstatning for erhvervsevne-

tab, har det været en forudsætning, at det almindelige princip om, at tilska-

dekomne ikke har ret til løbende erstatning fra et tidspunkt, der ligger før

tidspunktet for anmeldelse af arbejdsskaden, også gælder for uddannelses-

godtgørelse.

Det foreslås, at i § 18 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »starter«: », dog ikke

fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt«. Ændringen inde-

bærer, at det kommer til at fremgå klart af lovteksten, at uddannelsesgodt-

gørelse ikke kan tilkendes fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskadens an-

meldelse, således, at der ikke kan rejses tvivl herom.

UDKAST

Til nr. 2

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 1, at hvis tilskadekomnes faktiske samlede

indkomst ved arbejde er nedsat på grund af erhvervssygdommen, jf. § 7, i

alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen

på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden på-

virkning af erhvervssygdommen inden for de seneste 5 indtægtsår forud for

arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter denne me-

tode, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste

sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår

forud for arbejdsskaden, som ikke er påvirket af sygdommen, til et helt ind-

tægtsår. Kan årslønnen ikke fastsættes efter hverken den første eller anden

metode, fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem 5 og 10

år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale ind-

komstoplysninger hos Skatteforvaltningen.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, Tillæg

A, L 23 som fremsat den 4. oktober 2023, side 104 fremgår bl.a. følgende

om metoden for omregning, af den faktiske samlede indkomst for den sene-

ste sammenhængende periode, som ikke er påvirket af sygdommen, til et

helt indtægtsår:

”Omregningen vil som udgangspunkt bestå i enten, at ind-

komst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et helt ind-

tægtsår, eller at indkomst ved arbejde i måneder, som er påvirket, omregnes

til en lønindtægt uden påvirkning et fuldt indtægtsår.”

Muligheden for at

omregne indkomsten i en periode, som er påvirket af erhvervssygdommen,

til en lønindtægt uden påvirkning, fremgår ikke af lovtekstens ordlyd men

alene af bemærkningerne.

Det foreslås, at det i

§ 24, stk. 2, nr. 1,

efter 2. pkt. indsættes som nyt punk-

tum: »Er indkomsten påvirket af sygdommen i alle sammenhængende peri-

oder med arbejde, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for

den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5

indtægtsår forud for arbejdsskaden til en indkomst uden påvirkning for et

indtægtsår.«

Med den foreslåede ændring vil § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., give mulighed for,

at omregne indtægten fra den seneste sammenhængende periode med ar-

bejde, som er påvirket af erhvervssygdommen, til en lønindtægt uden på-

virkning for et helt indtægtsår. Omregningen af en indtægt, fra en periode,

som er påvirket af erhvervssygdommen, vil efter forslaget alene skulle ske,

hvis fastsættelse af årslønnen hverken kan ske efter § 24, stk. 2, nr. 1, 1. eller

2. pkt.

UDKAST

Omregningen vil bestå i, at indkomsten, som er påvirket af erhvervssyg-

dommen omregnes til et fuldt indtægtsår. Såfremt tilskadekomne har haft

arbejde med et nedsat timetal, vil omregningen ske ved at dividere tilskade-

komnes påvirkede ugentlige indtjening med det ugentlige timetal, som til-

skadekomne har arbejdet i perioden, og herefter gange beløbet med 37 timer

eller det ugentlige timetal, som er udtryk for en fuldtidsstilling efter den

overenskomst, som gælder for tilskadekomne, hvis dette afviger fra 37 ti-

mer. Herefter ganges den ugentlige indkomst med 52 uger.

Det vil ikke være et krav, at tilskadekomne arbejder med nedsat timetal for

at kunne være omfattet af undtagelsen. Tilskadekomne vil ligeledes kunne

være omfattet af undtagelsen, hvis tilskadekomnes indkomst er nedsat,

selvom tilskadekomne fortsat arbejder fuld tid, hvis nedsættelsen skyldes

erhvervssygdommen. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis vedkom-

mende før erhvervssygdommen har haft et chefjob og som følge af erhvervs-

sygdommen har måttet skifte chefjobbet ud med en stilling som sagsbehand-

ler med samme timetal, men med en lavere indtægt. I så fald må årslønnen

fastsættes på baggrund af, hvad tilskadekomne kan dokumentere at have

tjent før erhvervssygdommen, eller hvis der ikke foreligger dokumentation

herfor skønsmæssigt.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overenstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et

forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 3

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., at kan årslønnen ikke fastsættes

efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem

5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale

indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt., ændres »1. og

2. pkt. « til »1.-3. pkt.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 2, nr. 2.

Med forslaget i § 1, nr. 1, tilføjes i § 24, stk. 2, nr. 1, efter 2. pkt. et nyt 3.

pkt, om, at en indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende pe-

riode, som er påvirket af erhvervssygdommen kan omregnes til en indkomst

uden påvirkning for et indtægtsår. Det gældende 3. pkt., som bliver 4. pkt.,

UDKAST

skal som konsekvens heraf henvise til 1.-3. pkt. Det vil med forslaget der-

med alene være muligt at fastsætte årslønnen efter § 24, stk. 2, nr. 1, 4. pkt.,

hvis årslønnen ikke kan fastsættes efter 1.-3. pkt.

Til nr. 4

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., at kan årslønnen ikke fastsættes

efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem

5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale

indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Ved anvendelse af indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen anvendes

imidlertid ikke indtægtsår men kaldenerår. Bestemmelsen fastsætter i øvrigt

ikke, hvilket indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskaden, som skal

danne grundlag for årslønnen.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt., ændres »et

indtægtsår« til: »det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af er-

hvervssygdommen, hvor indkomsten var højest«.

Den foreslåede ændring gør det tydeligt, at når årslønnen fastsættes efter §

24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., som bliver 4. pkt., vil det skulle ske på baggrund af

kalenderår, når indkomstoplysningerne kommer fra skatteforvaltningen.

Hvis indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret anvendes ind-

tægtsår. Det følger det gældende princip om og hierakiet i oplysningsgrund-

laget for årsløn, jf. lovens § 24, stk. 6.

Samtidig præciseres det, at det er det indtægtsår eller kalenderår uden på-

virkning af erhvervssygdommen, hvor indkomsten var højest, der skal an-

vendes i de tilfælde, hvor det er relevant at se på indkomsten mellem 5 og

10 år forud for arbejdsskadens indtræden. Foreligger der digitale indk-

somstoplysninger i indkomstregistret anvendes indkomstår. Anvendes der

oplysninger fra skatteforvaltningen, fordi der ikke findes oplysninger i ind-

komstregistret, anvendes kalenderår.

Hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden

ikke er et indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdom-

men vil årslønnen skulle fastsættes til normalårslønnen, jf. lovens § 24, stk.

3. Det fremgår af § 24, stk. 3, at er et forhold omfattet af stk. 2, nr. 1-5, og

kan de angivne metoder til fastsættelse af årsløn ikke anvendes, fastsættes

årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 10.

UDKAST

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 2, nr.

4, hvorefter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., fremover også vil kunne finde anven-

delse, i de tilfælde, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger i ind-

komstregistret.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overenstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et

forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 5

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., at kan årslønnen ikke fastsættes

efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem

5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale

indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Årslønnen fastsættes imidlertid ikke på baggrund af et indtægtsår, når in-

komstoplysningerne kommer fra skatteforvaltningen. Indtægtsår anvendes,

når indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

som bliver 4. pkt., indsættes efter

»digitale indkomstoplysninger«: »i indkomstregistret eller«.

Med ændringen bliver det tydeligt, at bestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 1, 3.

pkt., også vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger digi-

tale indkomstoplysninger i indkomstregistret. I så fald vil årslønnen skulle

fastsættes på baggrund af det seneste indtægtsår.

Det følger af bestemmelsen, at hvis der ikke foreligger indkomstoplysninger

i indkomstregistret eller hos skatteforvaltningen, vil årslønnen ikke skulle

fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt. Årslønnen vil i så fald skulle fast-

sættes til normalårslønnen, jf. lovens § 24, stk. 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

i lovforslagets § 2, nr. 4.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overenstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et

forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 6

UDKAST

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 2, at er tilskadekomnes faktiske samlede

indkomst ved arbejde nedsat på grund af fravær efter barselsloven i alle 5

indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på bag-

grund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning

af fravær efter barselsloven inden for de seneste 5 indtægtsår forud for ar-

bejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omreg-

nes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhæn-

gende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for ar-

bejdsskaden til et helt indtægtsår. Har tilskadekomne gennemført eller er

påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fast-

sættes årslønnen uanset 1. eller 2. pkt. efter nr. 9 eller 10, medmindre års-

lønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »forud for arbejds-

skaden«: »som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven«.

Med forslaget indføres af hensyn til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne samme omregningssystematik som i undtagelse nr. 1 og 3. Det

vil sige, at udgangspunktet er, at årslønnen skal fastsætte på baggrund af et

forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær ef-

ter barselsloven inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens

indtræden. Hvis dette ikke er muligt, omregnes den faktiske samlede ind-

komst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde

inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er på-

virket af fravær efter barselsloven, til et helt indtægtsår. Er indkomsten på-

virket af fravær efter barselsloven i alle sammenhængende perioder med ar-

bejde, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste

sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår

forud for arbejdsskaden til en indkomst uden påvirkning for et indtægtsår,

jf. forslaget i § 2, nr. 7.