BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 83: Høringssvar og høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven, arbejdsretsloven og forligsmandsloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 83
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2024-25

BEU Alm.del - Bilag 83

Offentligt

Lovforslag efter ekstern høring

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejds-

skadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsret-

ter, lov om mægling i arbejdsstridigheder, lov om folkesko-

len og lov om kommunal indsats for unge under 25 år

(Ændring af reglerne om unges fritidsjobs, nedlæggelse af arbejdsmiljøcer-

tifikatordningen, adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.fl., håndte-

ring af retten til oplysning og indsigt efter databeskyttelsesreglerne, Ar-

bejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens, klarificering af reglerne

om årsløn m.v., sagsbehandling i Arbejdsretten, undervisningspligtens op-

hørstidspunkt samt hjemmel til at kommunernes uddannelses- og erhvervs-

vejledning kan omfatte fritidsjob m.v.)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021 og senest ved lov

nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 61, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Dog må unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisnings-

pligten, arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller mellem kl.

7.00 og kl. 23.00.«.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 83: Høringssvar og høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven, arbejdsretsloven og forligsmandsloven, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Kapitel 11 a Anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

ophæves.

§ 72, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »organisationer«: », ansatte, andre

målgrupper«.

72, stk. 2,

udgår efter »§ 75,«: »og« og der indsættes efter »arbejds-

miljøområdet«: »samt til vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

jf. § 72, stk. 1, nr. 1.«.

§ 72

indsættes efter stk. 8 som nye stykker:

»Stk.

Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning og indsigt efter

artikel 14 og 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for

udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet

kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med Arbejdstilsynets opga-

ver efter § 72, herunder hvordan Arbejdstilsynet skal anvende kunstig in-

telligens.«.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.

§ 72 a

ophæves.

§ 78 a, stk. 2,

ændres »anerkendt« til: »internationalt«.

I § 80 indsættes som stk. 2:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstilsynets iagt-

tagelse af oplysningspligten efter artikel 14 i databeskyttelsesforordningen

i forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myn-

digheder.«.

§ 81, stk. 7

ophæves.

§2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelsen nr. 919 af 25. juni

2024, foretages følgende ændringer:

§ 18 b, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »starter«: », dog ikke fra et tids-

punkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt«.

UDKAST

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

ændres »et indtægtsår« til: »det indtægtsår eller

kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdommen, hvor indkomsten var

højest,«.

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »digitale indkomstoplysninger«:

»i indkomstregistret eller«.

§ 24, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »forud for arbejdsskaden«:

»som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven«.

§ 24, stk. 2, nr. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »tilskadekomne«: »under fra-

været efter barselsloven«

§ 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.,

ændres »et indtægtsår« til: »det indtægtsår eller

kalenderår uden påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede fa-

miliemedlem, hvor indkomsten var højest,«.

§ 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »digitale indkomstoplysninger«:

»i indkomstregistret eller«.

§ 24, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »normalt erhvervsophør«: »væ-

sentligt«.

§ 24, stk. 2, nr. 4, 3. pkt.,

indsættes efter »tilskadekomne«: »under an-

sættelsesforholdet i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før

folkepensionsalderen«.

10.

§ 24, stk. 2, nr. 6,

affattes således:

»6) Er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde varigt nedsat

på grund af en ulykke eller sygdom inden for den periode, som årslønnen

skal fastsættes på baggrund af, jf. stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, fastsættes

årslønnen efter principperne i stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, på baggrund af

den faktiske samlede indkomst i perioden efter den ulykke eller sygdom,

som har påvirket indtjeningen med mindre årslønnen skal fastsættes på an-

det grundlag. Er perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket

indtjeningen mindre end 12 måneder, omregnes den faktiske samlede ind-

komst for perioden til et helt indtægtsår.«

11.

§ 24, stk. 2, nr. 7, 3. pkt.,

ændres »indkomståret« til: »indtægtsåret eller

kalenderåret i indkomstregistret eller«.

UDKAST

12.

§ 24, stk. 2, nr. 11,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Er tilska-

dekomne overgået til førtidspension på grund af en erhvervssygdom fast-

sættes årslønnen efter nr. 1.«

13.

§ 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., som bliver 3. og 4. pkt.,

affattes således »Har

tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestids-

punktet, fastsættes årslønnen som den faktiske samlede indkomst ved ar-

bejde efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension i det seneste

af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, når denne er højere end

årslønnen fastsat efter 1. pkt. Er der ikke et helt indtægtsår efter at tilskade-

komne har nået folkepensionsalderen eller er overgået til førtidspension om-

regnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammen-

hængende periode med arbejde efter folkepensionsalderen eller overgangen

til førtidspension i de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden til et helt

indtægtsår.«

14.

§ 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., som bliver 5. pkt.,

udgår »og 2.«

15.

§ 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt.,

indsættes efter »tilskadekomne«: », som er

varigt«.

16.

§ 24, stk. 2, nr. 12, 1. pkt.,

indsættes efter »det kommunale tilskud«: »i

det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens

indtræden, hvor indkomsten var højest«.

17.

§ 24, stk. 2, nr. 12,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Har til-

skadekomne på skadestidspunktet endnu ikke været beskæftiget i et ind-

tægtsår i et eller flere fleksjob , omregnes den faktiske samlede indkomst

ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud for den se-

neste sammenhængende periode inden for de seneste 5 indtægtsår forud for

arbejdsskaden til et helt indtægtsår.«

18.

§ 24, stk. 2, nr. 12, 2. pkt., som bliver 3. pkt.,

ændres »der var bevilget

eller visiteret til« til: »der på skadestidspunktet er ansat i«

19.

§ 24, stk. 2, nr. 12,

indsættes som 4. pkt.: »Var tilskadekomne på le-

dighedsydelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen på baggrund af et

skøn over tilskadekomnes indtjeningsevne i et fleksjob.«

20.

§ 24, stk. 8,

indsættes efter »DIS-indkomst«: »og skattepligtig i Dan-

mark efter skattelovgivningens almindelige regler«.

UDKAST

21.

§ 24, stk. 9,

indsættes efter »erstatning«: »og uddannelsesgodtgørelse«.

22.

§ 24, stk. 10, 5. pkt.,

ændres »1.-4. pkt.« til: »2.-4. pkt.«

23.

§ 25, stk. 2 og stk. 5,

indsættes efter »erstatninger«: »og godtgørelse«.

24.

§ 37, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes før »skønner«: »og Ankestyrelsen«.

25.

I § 49 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter », der«: »kan«.

§3

lov nr. 1541 af 12. december 2023 om ændring af lov om arbejdsskade-

sikring og forskellige andre love foretages følgende ændringer:

§ 10

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

§ 1, nr. 22-28, finder ikke anvendelse i sager, hvor der er truffet

afgørelse om tilkendelse af forsørgertabserstatning til børn og unge under

21 år før den 1. juli 2024. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler

i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august

2022, som ændret ved § 20 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, anvendelse«.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

§4

I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1003 af 24. august 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 89 af 30. januar

2024, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 2,

ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til:

»Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

§ 3, stk. 1, nr. 4,

ændres »4« til: »5«, »10-12« til: »15« og »Landsorga-

nisationen i Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

UDKAST

§ 3, stk. 1, nr. 5,

ændres »2« til: »1«, »7-9« ændres til: »3-5«, »FTF,«

udgår, og »Akademikernes Centralorganisation« ændres til: »Akademi-

kerne«.

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Retsformanden kan beslutte, at en sag behandles og pådøm-

mes uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne

er enige herom. I afgørelsen af sagen deltager i så fald alene retsformanden,

der eventuelt kan træffe beslutning efter stk. 1.«

§ 12,

indsættes som

stk. 10:

»Stk.

10.

I sager, hvor Arbejdsretten træffer afgørelse om betaling af

bod, jf. § 12, stk. 1, kan der alene ske forrentning af boden fra fuldbyrdel-

sestidspunktet, jf. § 34, stk. 1. Boden forrentes fra fuldbyrdelsestidspunktet

med rente efter rentelovens § 5, stk. 1.«

§5

I lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 20.

august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 4,

ændres »Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbevægel-

sens Hovedorganisation«.

§ 2, stk. 6,

ophæves.

§ 12, stk. 2,

ændres »Landsorganisationen i Danmark« til: »Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation«.

§ 14, stk. 1,

ændres »hæfte« til: »fængsel«.

§6

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som

ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

UDKAST

§ 34, stk. 1, 1.

2. pkt.,

ændres »den 31. juli« til: »med udgangen af

den 30. juni«.

§7

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.

953 af 12. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 635 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Vejledningen efter 1. pkt. kan inddrage fritidsjob med henblik på at give

den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges uddannel-

sesvalg.«

Ikrafttræden

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1-26 har virkning i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt

fra den 1. juli 2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt fra den 1. juli

2024 samt i sager, hvor der fra den 1. januar 2024 træffes afgørelse om til-

kendelse af uddannelsesgodtgørelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 18 a.

Stk. 3.

§ 2, nr. 25 har virkning i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt fra

den 1. januar 2025.

Stk. 4.

§ 3 har tilsvarende virkning for sager, hvor et barn eller en ung under

18 år før den 1. juli 2024 er tilkendt forsørgertabserstatning efter lovens da-

gældende § 21, stk. 1 og 2, og i perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni

2025 har fået afslag på forlængelse af forsørgertabserstatningen.

Stk. 5.

Regler udstedt i medfør af § 72, stk. 10, i lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr.

2588 af 28. december 2021, forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør

af § 72, stk. 12.

Stk. 6.

§ 4, nr. 4 og 5, finder ikke anvendelse på sager, der er indbragt for

Arbejdsretten før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil

gældende regler i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf.

lovbe-

kendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017,

anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opfølgning på politisk aftale om flere unge i fritidsjob

2.1.1. Udvidelse af arbejdstidsreglerne og vejledning om fritidsjobs

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.2. Fremrykning af undervisningspligtens udløb

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.1.1. Folkeskoleloven

2.1.2.1.2. Arbejdsmiljøloven

2.1.2.1.3. Ungeindsatsloven

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af ordningen med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Hjemmelsgrundlag for adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Begrænsning af den registreredes rettigheder herunder retten til oplys-

ning og retten til indsigt

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Iagttagelse af oplysningspligten i forbindelse med Arbejdstilsynets

samarbejde med andre offentlige myndigheder

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

UDKAST

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Præcisering af reglerne om fastsættelse af årsløn og andre uklarheder i

arbejdsskadesikringsloven

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Behandling af sager uden medvirken af ordinære dommere eller sup-

pleanter

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Forrentning af bod og ændringer af ordensmæssig karakter

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Justering af reglerne om voldsskadeforsikring

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af aftale om flere fritidsjob, som regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) indgik med Danmarksdemokra-

terne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-

parti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet i

september 2024. Med aftalen støtter aftalepartierne ambitionen om flere fri-

tidsjob og bakker derfor op om udvalgte initiativer, der kræver lovændring.

Med nærværende lovforslag foreslås det derfor, at tidsrummet for, hvornår

på døgnet unge, der er mellem 15-17 år, og som ikke er omfattet af under-

visningspligten, må arbejde, udvides. Samtidig foreslås det, at den kommu-

nale vejledningen af 13-17-årige, kan omfatte vejledning om fritidsjob som

en integreret del af uddannelses- og erhvervsvejledningen af den enkelte

unge. Endelig foreslås det, at udløbstidspunktet for undervisningspligten

UDKAST

fremrykkes fra udgangen af juli til udgangen af juni, så flere 15-16-årige

kan tage et fritidsjob i sommerferien med langt færre begrænsninger.

Lovforslaget udmønter endvidere arbejdsmiljøforligskredsens beslutning

fra juni 2024 om at nedlægge ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcerti-

fikater.

Med lovforslaget skabes der desuden hjemmelsgrundlag for, at Arbejdstil-

synet kan gennemføre adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.v. i form

af direkte vejledende kommunikation til ansatte og andre målgrupper, f.eks.

borgere i øvrigt, om arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Samtidig udvides om-

rådet for, til hvilke formål Arbejdstilsynet kan anvende oplysninger i ind-

komstregistret m.fl. med henblik på bedst muligt kunne målrette den direkte

kommunikation, så den opleves relevant for modtageren. Med forslaget læg-

ges der også op til, at oplysninger fra indkomstregistret kan anvendes i for-

hold til vejledende kommunikation med virksomheder, som ikke knytter sig

til konkrete tilsynsaktiviteter.

Med lovforslaget skabes hjemmelsgrundlag til håndtering af retten til oplys-

ning og retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne, når det er nødven-

digt for udøvelsen af Arbejdstilsynets virksomhed samt i forbindelse med

Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Med lovforslaget skabes der endvidere hjemmelsgrundlag til, at Arbejdstil-

synet kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver

efter arbejdsmiljølovens § 72.

Med lov nr. 1541 af 12. december 2023 blev der fastsat nye regler om årsløn

i lov om arbejdsskadesikring. Der har efterfølgende vist sig et behov for at

rette enkelte fejl i disse regler. Lovforslaget indeholder derfor de nødven-

dige rettelser om bl.a. fastsættelse af årsløn for tilskadekomne, som arbejder

på nedsat tid på grund af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem

og personer med DIS-indkomst.

Formålet med forslag til ændring af arbejdsretsloven er at ændre reglerne

for behandlingen af visse typer sager i Arbejdsretten, således at der skabes

hjemmel til, at sager i Arbejdsretten kan hovedforhandles uden medvirken

af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige om det. Med

forslaget kodificeres desuden praksissen for forrentning af bod i Arbejdsret-

ten. Endelig foreslås det at foretage ændringer af ordensmæssig karakter

UDKAST

som følge af fusionen mellem Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd (FTF) og Landsorganisationen i Danmark (LO) til Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH), nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening (FA) samt pga. at Akademikernes Centralorganisation har skiftet

navn til Akademikerne (AC).

Med forslaget foretages ændringer af ordensmæssig karakter i forligsmands-

loven. Desuden ophæves kravet om, at Forligsinstitutionen årligt laver ind-

beretning om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opfølgning på politisk aftale om flere unge i fritidsjob

2.1.1. Udvidelse af arbejdstidsreglerne og vejledning om fritidsjobs

2.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.

2062 af 16. november 2021, at unge under 18 år ikke må arbejde i tidsrum-

met mellem kl. 20.00 og kl. 6.00.

Reglerne om unges arbejde i lov om arbejdsmiljø implementerer Rådets di-

rektiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Det fremgår af direktivets artikel 9 om natarbejde, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbyde børns arbejde mellem

kl. 20.00 og kl. 6.00 samt at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige for-

anstaltninger, der forbyder 15-17-åriges arbejde mellem kl. 22.00 og kl. 6.00

eller mellem kl. 23.00 og kl. 7.00. Sidstnævnte kan fraviges for særlige ak-

tivitetssektorer bestemt ved lov eller administrative bestemmelser.

Direktivet blev implementeret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 om ændring

af lov om arbejdsmiljø med ikrafttrædelse den 22. juni 1996, hvor det da-

gældende forbud mod arbejde i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 6.00 for

alle unge under 18 år blev opretholdt, jf. § 61, stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om unges arbejde indeholder regler

om bl.a. arbejdstidens placering for unge under 18 år, herunder særlige reg-

ler for aften- og natarbejde.

Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

(ungeindsatsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, at den

kommunale vejledning skal inddrage såvel den enkeltes interesser og per-

UDKAST

sonlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige ud-

dannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet

arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Unges arbejde er reguleret i lov om arbejdsmiljø og i bekendtgørelse om

unges arbejde, der i store træk indeholder en implementering af Rådets di-

rektiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen,

der er et minimumsdirektiv. Direktivet indeholder bestemmelser om bl.a.

arbejdstid, hvileperiode, arbejdsopgaver m.v.

I september 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Alternativet en aftale om flere unge i fritidsjob.

Aftalepartierne er enig i ambitionen om flere fritidsjob og bakker derfor op

om følgende initiativer:

- Mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommu-

nake ungeindsats.

- Udvidelse af arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er

færdige med grundskole eller lignende. Regelændringen indebærer,

at deres arbejdstid kan placeres i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22

eller mellem kl. 7 og kl. 23 på tværs af alle brancher.

Initiativet om at lempe reglerne for, hvornår på døgnet unge, som er fyldt

15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må arbejde indebæ-

rer, at reglerne følger direktivets minimumskrav om aften- og natarbejde.

Initiativet om vejledning om fritidsjob vurderes at være relevant, blandt an-

det har et litteraturstudie fra Oxford Insight, 2021 peget på, at fritidsjob kan

medvirke til, at unge i højere grad starter på en ungdomsuddannelse. Hertil

kommer, at fritidsjob kan give den unge brugbare erfaringer, når der skal

vælges uddannelsesretning.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af under-

visningspligten, må arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller

mellem kl. 7.00 og kl. 23.00.

Den foreslåede ændring af § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, kommer til at

medføre, at arbejdstiden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet

UDKAST

af undervisningspligten, kan placeres på senere tidspunkter end efter de nu-

værende regler, samt at de nævnte unge vil kunne arbejde som minimum

frem til kl. 22.00. Der er tale om et frit valg for arbejdsgiveren i forhold til

placeringen af arbejdstiden inden for de to nævnte tidsrum.

Arbejdstiden for den unge må fortsat ikke overstige den sædvanlige arbejds-

tid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere

ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen, jf. § 61, stk. 1, i lov

om arbejdsmiljø.

Arbejdsgiveren vil også fortsat skulle være opmærksom på bestemmelserne

i § 13, stk. 2-5, i bekendtgørelse om unges arbejde, der omhandler regler om

unge under 18 års alenearbejde. Bestemmelserne indeholder krav til arbejds-

giveren, der har betydning for arbejdstidens placering for den unge under 18

år, hvis der er tale om beskæftigelse på visse arbejdspladser f.eks. grillbarer

og servicestationer eller på bestemte lokationer som f.eks. storcentre, hvor

der kan være øget risiko for røveri, overfald m.v. Det er ikke hensigten, at

bestemmelserne i § 13 i bekendtgørelse om unges arbejde skal ændres som

følge af lovændringen. Arbejdsgiveren vil derfor fortsat skulle iagttage disse

bestemmelser ved beskæftigelse af unge under 18 år.

Det foreslås samtidig, at fritidsjob bliver omfattet af den kommunale vejled-

ning af unge, således at vejledning om fritidsjob kan inddrages med henblik

på at give den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges

uddannelsesvalg.

Vejledning af 13-17-årige, herunder unge, der har behov for en særlig vej-

ledningsindsats, vil såldes kunne omfatte vejledning om fritidsjob som en

integreret del af uddannelses- og erhvervsvejledningen af den enkelte unge.

2.1.2. Fremrykning af undervisningspligtens udløb

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.1.1. Folkeskoleloven

Det fremgår af § 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om folkeskolen (folkeskoleloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, at undervisningspligten

indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører

den sidste fredag i juni 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9.

klassetrin.

UDKAST

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 34, stk. 1, 2. pkt., at undervis-

ningspligten dog senest ophører den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet

fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen.

Efter folkeskolelovens § 14 a, stk. 1, begynder skoleåret den 1. august.

Videre fremgår det af folkeskolelovens § 14 a, stk. 2, at elevernes sommer-

ferie begynder den sidste lørdag i juni.

2.1.2.1.2. Arbejdsmiljøloven

Det følger af § 60, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at unge, som er under 15 år,

eller som er omfattet af undervisningspligten, ikke må beskæftiges ved ar-

bejde.

Det fremgår af § 60, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministe-

ren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere al-

dersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde, med

henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddan-

nelse.

Efter § 60, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, kan beskæftigelsesministeren tillige

fastsætte regler om,

1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere

afgrænsede former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og

vilkår,

2) at forbuddet i stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og

som arbejder som led i en uddannelse, og

3) at forbuddet i stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges

optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarran-

gementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte

betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13

år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om

unges arbejde (ungebekendtgørelsen).

Ungebekendtgørelsens kapitel 4 indeholder nærmere regler om arbejdstid

m.v. for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisnings-

pligten, mens bekendtgørelsens kapitel 5 indeholder nærmere regler om be-

UDKAST

skæftigelse af unge, som er 13-15 år, eller som er omfattet af undervisnings-

pligten, og kapitel 6 indeholder nærmere regler om arbejdstid m.v. for unge,

som er 13-15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten.

Adgangen til at arbejde efter de regler, der gælder for unge mellem 15 og

17 år, er således betinget af, at den unge har opfyldt undervisningspligten.

2.1.2.1.3. Ungeindsatsloven

Det fremgår af ungeindsatslovens § 2 a, stk. 1, at 15-17-årige unge har pligt

til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod,

at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2

c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter

1. pkt.

Efter ungeindsatslovens § 2 a, stk. 5, har kommunalbestyrelsen ansvaret for,

at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til fol-

keskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden akti-

vitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevur-

deres med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud. Mål-

gruppevurderingen skal omfatte relevansen af den unges eventuelle påbe-

gyndelse af forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k.

Det følger endvidere af ungeindsatslovens § 2 k, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende grund-

uddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge

under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gen-

nemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller som minimum er i halv-

tidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for

at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset

1. pkt. kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse efter stu-lo-

ven, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse,

hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt.

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Undervisningspligtens afslutningstidspunkt har siden 1899 været knyttet til

udløbet af et skoleår eller skolehalvår, og dermed til den 31. juli. I de mel-

lemliggende år er undervisningspligten flere gange blevet udvidet så den i

dag er på 10 år, og der er kommet arbejdsmiljøregler til.

I arbejdsmiljøreglerne for unge på 13-17 år skelnes der mellem, om den

unge er omfattet af undervisningspligten eller ej (har afsluttet 9. klasse).

Derfor må man som 15-16-årig lave forskellige ting, alt efter om man fortsat

går i 9. klasse eller er gået ud af grundskolen.

UDKAST

Undervisningspligten ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisnin-

gen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i

det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er

ligestillet med grundskolen. Det gælder, selvom elevernes sommerferie be-

gynder den sidste lørdag i juni.

Det indebærer, at undervisningspligten begrænser de unges muligheder i fri-

tidsjob ind i sommerferien, selvom de er færdige med 9. klasse.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at undervisningspligten skal ophøre med udgangen af den 30.

juni ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Det foreslås endvidere, at samme ophørstidspunkt fastsættes for unge, der

opfylder undervisningspligten på anden måde end ved afslutning af under-

visningen på 9. klassetrin, så undervisningspligten ophører senest med ud-

gangen af den 30. juni i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har

afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen.

På den måde vil unge, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin eller

på anden måde opfyldt deres undervisningspligt, kunne tage et fritidsjob fra

og med den 1. juli, hvor de bliver omfattet af arbejdsmiljøreglerne for 15-

17-årige, der ikke er omfattet af undervisningspligten.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at skoleåret først udløber med udgangen

af juli måned, og at eleverne derfor fortsat vil være indskrevet i skolen frem

til dette tidspunkt, ligesom en elev i 10. klasse også er indskrevet hele sko-

leåret, selvom eleven ikke længere er undervisningspligtig.

Det betyder, at eleven fortsat vil opfylde sin pligt efter ungeindsatsloven til

at være under uddannelse frem til udgangen af juli måned i det år, hvor ele-

ven afslutter undervisningen på 9. klassetrin eller tilsvarende uddannelse el-

ler det år, hvor den unge bliver 17 år.

Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

2.2. Ophævelse af ordningen med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

2.2.1. Gældende ret

Kapitel 11 a i lov om arbejdsmiljø indeholder regler om, at virksomheder

kan opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret certifice-

ring. Kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat blev indsat i lov om

arbejdsmiljø den 1. november 2013 via lov nr. 356 af 9. april 2013, som

UDKAST

samtidig ophævede lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til

virksomheder.

Det fremgår af § 65 a, i lov om arbejdsmiljø, at virksomheder med ansatte

kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ved at opfylde en række

krav, som dels er fastsat i lovens bestemmelser, jf. § 65 b, stk. 1

–

3, dels

fastsat i bekendtgørelsesform og udstedt med hjemmel i lovens § 65 b, stk

4 og 5.

Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil erhverve et anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat, og det er private certificeringsorganer, som udsteder

certifikaterne. Certificeringsorganerne skal være akkrediteret til at udstede

certifikaterne af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan,

jf. lovens § 65 c.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren

fastsætte regler om certificering, herunder om krav til akkrediterings- og

certificeringsorganerne, fx supplerende krav til audit og kompetencer, jf. lo-

vens § 65 d.

Bemyndigelsesbestemmelserne i kapitlet 11 a om anerkendt arbejdsmiljø-

certifikat er blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler om opnåelse af et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder krav til virksomheder og certifi-

ceringsorganer, i følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse nr. 1409 af 26. september 2020 om anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/ISO 45001 m.v.

Bekendtgørelsen nr. 1191 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejds-

miljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v.

Bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejds-

miljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders ar-

bejdsmiljøledelsessystem.

Bekendtgørelse nr. 1407 af 26. september 2020 om uddannelse i

vurdering af psykisk arbejdsmiljø for certificeringsorganers audito-

rer.

Ud over reglerne i kapitel 11 a om opnåelse af anerkendt arbejdsmiljøcerti-

fikat, indeholder loven bestemmelser om tilsyn med virksomheder med et

UDKAST

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og om offentliggørelse af oplysninger om

virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Det fremgår af § 72 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anledning til det.

Videre fremgår det af § 72 a, stk. 2 og 3, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven

gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat og hvilke afgørelser, Arbejdstilsynet træffer i den for-

bindelse.

Endelig fremgår det af § 78 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt

den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Bemyndigelsesbestemmelserne § 72 a og § 78 a, stk. 2, er blevet udnyttet til

at fastsætte nærmere regler om tilsyn og offentliggørelse af oplysninger om

virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i følgende bekendt-

gørelser:

Bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offent-

liggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejds-

miljøcertifikat.

Bekendtgørelse nr. 1408 af 26. september 2020 om undersøgelses-

besøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Med henblik på at styrke ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifika-

ter, blev der i 2016 indgået en politisk aftale

om ”En styrket arbejdsmiljø-

certificering”,

som indeholdte

otte initiativer.

Efter gennemførelsen af initiativerne udarbejdede Arbejdsmiljørådet en sta-

tus for initiativerne og konkluderede, at det generelt var vanskeligt at vur-

dere, om initiativerne havde styrket ordningen. På den baggrund anbefalede

et enigt Arbejdsmiljøråd at nedlægge ordningen, hvorefter arbejdsmiljøcer-

tificerede virksomheder fremover skal udtages til tilsyn på lige fod med an-

dre virksomheder.

UDKAST

Arbejdsmiljøforligskredsen drøftede i juni 2024 ordningen med anerkendte

arbejdsmiljøcertifikater og besluttede at følge Arbejdsmiljørådets anbefa-

ling om at nedlægge ordningen.

En nedlæggelse af ordningen forudsætter, at de særlige danske krav til virk-

somheder og certificeringsorganer, som er fastsat i loven og tilhørende be-

kendtgørelser, ophæves. Desuden forudsætter det, at reglerne om tilsyn med

arbejdsmiljøcertificerede virksomheder ophæves, således at arbejdsmiljø-

certificerede virksomheder fremover udtages til tilsyn efter Arbejdstilsynets

risikomodeller på samme måde som andre virksomheder.

Virksomhederne vil fortsat have mulighed for frivilligt at erhverve et ar-

bejdsmiljøcertifikat efter den internationale standard ISO 45001. Der vil

ikke blive stillet særlige danske krav til opnåelse af et sådan certifikat, lige-

som et sådan certifikat heller ikke vil få betydning for, om Arbejdstilsynet

kommer på tilsyn eller ej. Dog findes det hensigtsmæssigt, at erhvervelse af

et sådan certifikat giver adgang til, at virksomheden kan fremgå af en liste

på Arbejdstilsynets hjemmeside over virksomheder, der har opnået et ar-

bejdsmiljøcertifikat i henhold til kravene i ISO 45001, hvis virksomheden

ønsker det. Dette vil desuden være i overensstemmelse med anbefalingen

fra Arbejdsmiljørådet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, der inde-

holder krav til virksomheder og certificeringsorganer for opnåelse og udste-

delse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ophæves.

Samtidig foreslås det, at § 72 a, stk. 1, om at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmil-

jøcertifikat kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anledning til det,

ophæves.

Videre foreslås det, at § 72 a, stk. 2 og 3, om at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopga-

ven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat, ophæves.

Med forslaget vil det ikke længere være muligt for virksomhederne at er-

hverve et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter arbejdsmiljølovgivningens

UDKAST

regler og blive fritaget for Arbejdstilsynets almindelige tilsyn på baggrund

af certifikatet.

Et eventuelt arbejdsmiljøcertifikat erhvervet frivilligt efter andre regler, fx

efter standarden ISO 45001, vil ikke få indvirkning på Arbejdstilsynets til-

syn med den pågældende virksomhed.

Endelig foreslås det, at § 78 a, stk. 2, om at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplysninger om, hvor-

vidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ændres.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at beskæftigelsesministeren

fremover kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplys-

ninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et internationalt arbejds-

miljøcertifikat. Med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat tænkes på nuvæ-

rende tidspunkt på et ISO 45001 certifikat. Beskæftigelsesministeren vil på

baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen kunne stille betingelser om, at det

internationale certifikat fx skal være udstedt af et certificeringsorgan, der er

akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan, for at der kan ske offent-

liggørelse.

2.3. Hjemmelsgrundlag for adfærdsbaseret kommunikation til ansatte

m.v.

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet

har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejds-

miljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljø-

mæssige spørgsmål.

Loven indeholder således i dag ikke en klar hjemmel for Arbejdstilsynet til

f.eks. at gennemføre direkte vejledende kommunikation til ansatte og andre

målgrupper, f.eks. øvrige borgere, om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Dette kunne der f.eks. være behov for i forbindelse med kampagner, indsat-

ser m.v.

Det fremgår endvidere af lovens § 72, stk. 2, at Arbejdstilsynet har termi-

naladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret m.fl., til identifi-

kation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme og til

analyse- og statistiske formål på arbejdsmiljøområdet.

UDKAST

Herudover kan Arbejdstilsynet efter lovens § 72, stk. 4, nr. 1, til brug for

målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn indsamle oplysninger fra

indkomstregistret om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder

start- og slutdato og timetal.

Arbejdstilsynet har i dag således ikke hjemmel til at anvende data fra ind-

komstregisteret m.fl. til brug for at målrette direkte vejledende kommunika-

tion til virksomheder, der ikke knytter sig til Arbejdstilsynets tilsynsopgave,

samt ansatte og øvrige målgrupper om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Arbejdstilsynet har løbende fokus på udviklingen af nye virkemidler i ar-

bejdsmiljøindsatsen, som kan medvirke til at flytte arbejdsmiljøet i den rig-

tige retning og bidrage til et sikkert og sundt arbejdsliv for alle.

I forhold til direkte vejledende kommunikation til virksomheder indgår det

i den politiske aftale af 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljø-

indsats og indsats mod social dumping, at der skal gennemføres direkte pro-

aktiv kommunikation til virksomheder med henblik på at understøtte virk-

somhedernes daglige arbejdsmiljøarbejde, uanset om de modtager et tilsyn

fra Arbejdstilsynet eller ej.

Det fremgår af aftalen, at den kommunikation, virksomheden modtager, skal

være målrettet den konkrete situation, den enkelte virksomhed befinder sig

i. Det kan f.eks. være, når virksomheden er nået en størrelse, hvor der stilles

nye krav til at etablere en arbejdsmiljøorganisation, eller når en virksomhed

har anmeldt en ulykke og skal forebygge lignende ulykker.

Med hensyn til direkte vejledende kommunikation til ansatte om arbejds-

miljømæssige spørgsmål er det vurderingen, at dette virkemiddel kan være

et effektivt redskab i den forebyggende arbejdsmiljøindsats.

Ved at skabe hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne gennemføre direkte

vejledende kommunikation til ansatte, vil det eksempelvis blive muligt for

Arbejdstilsynet at kommunikere til unge under 18 år, når de har fået deres

første fritidsjob.

Her kan man f.eks. gøre opmærksom på rettigheder og pligter forbundet med

arbejdet, råd og vejledning om arbejdsmiljø ved opstart på sit arbejdsliv

UDKAST

m.m. Forventningen er, at direkte kommunikation om arbejdsmiljø vil med-

virke til at skabe en god start på arbejdslivet for de unge.

En udvidet hjemmel til vejledning vil desuden f.eks. muliggøre direkte kom-

munikation om forebyggelse til ansatte i specifikke brancher, hvor der er

særlig risiko for bestemte arbejdsmiljøproblemer, erhvervssygdomme eller

ulykker. Selv om det er arbejdsgiveren, der i sidste ende har ansvaret for de

ansattes sikkerhed og sundhed, er det vurderingen, at kommunikation di-

rekte til de ansatte vil kunne understøtte et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Ligeledes vil direkte vejledende kommunikation til øvrige målgrupper,

f.eks. borgere i øvrigt, kunne være et effektivt virkemiddel i arbejdsmiljø-

indsatsen.

Arbejdstilsynet forventer, at den foreslåede hjemmel vil være særlig anven-

delig i forhold til udbredelse af viden på f.eks. asbestområdet. Direkte kom-

munikation kan f.eks. rette sig til håndværkere, der renoverer bygninger med

asbest, og som ikke har kendskab til risikoområder. Det kan også være vej-

ledning til private borgere om bl.a. renovering af egen bolig, f.eks. hvis der

i boligen er asbestholdige materialer. Og det kan også være f.eks. vejledende

kommunikation til nye boligejere, når de køber huse, der potentielt indehol-

der asbest. Oplysningerne om, hvem der kan være relevante at kontakte vil

Arbejdstilsynet indhente fra relevante kilder.

Formålet med den direkte vejledende kommunikation er forebyggelse og

vejledning, og det er ikke hensigten at kommunikere til ansatte om f.eks.

konkrete tilsynssager på den ansattes arbejdsplads.

2.3.3. Den foreslåede ordning

For at sikre den nødvendige hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne gen-

nemføre direkte vejledende kommunikation med ansatte og andre målgrup-

per, f.eks. borgere i øvrigt, foreslås det i § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejds-

miljø, at tilføje

”ansatte

og andre målgrupper”, som modtagere af Arbejds-

tilsynets vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Herudover foreslås det i lovens § 72, stk. 2, at udvide området for, til hvilke

formål Arbejdstilsynet kan indsamle oplysninger i indkomstregistret m.fl.

Det foreslås således tilføjet i bestemmelsen, at Arbejdstilsynet kan indsamle

oplysninger i indkomstregistret m.fl. til brug for Arbejdstilsynets vejled-

ningsopgave efter lovens § 72, stk. 1, nr. 1.

UDKAST

Med den foreslåede ændring skabes der hjemmel til, at Arbejdstilsynet, til

brug for gennemførelse af direkte vejledende kommunikation til ansatte om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål, kan indsamle oplysninger om de ansattes

ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start- og slutdato, samt time-

antal.

Det er vurderingen, at indsamling af disse oplysninger vil være nødvendige

for at sikre, at den direkte vejledende kommunikation bliver tilstrækkelig

målrettet og dermed opleves som relevant for den ansatte, der modtager vej-

ledningen.

I forhold til vejledende kommunikation til andre målgrupper, f.eks. borgere

i øvrigt, er formålet primært at vejlede om arbejdsmiljøspørgsmål via eksi-

sterende kommunikationskanaler, f.eks. hjemmesider, generelle kampagner

m.v. På sigt kan Arbejdstilsynet eventuelt indhente og samkøre data fra øv-

rige eksisterende myndighedsregistre med det formål at kommunikere di-

rekte til udvalgte målgrupper.

De behandlinger af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget

hos Arbejdstilsynet, skal leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget vil således ikke

indebære fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses-

loven.

Det følger bl.a. af artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, at behandling af

personoplysninger skal være sagligt og proportionalt. Arbejdstilsynet vil

endvidere internt sikre, at der kun gives adgang til oplysningerne for med-

arbejdere, som er autoriserede hertil.

Det er vurderingen, at de oplysninger, der vil blive indsamlet fra indkomst-

registeret til brug ved direkte vejledende kommunikation til ansatte, borgere

og virksomheder om arbejdsmiljømæssige spørgsmål er nødvendige for at

sikre, at kommunikationen bliver tilstrækkelig målrettet og dermed opleves

som relevant for modtageren.

I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen vil autorisationen

alene blive givet til medarbejdere, der er beskæftiget med de formål, hvortil

oplysningerne indhentes. Der henvises i forhold til samkøring til Justitsmi-

nisteriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side

86-87 og side 96-97.

UDKAST

Forslaget vil sikre, at der også efter databeskyttelsesreglerne er et klart og

sikkert retsgrundlag for behandling af personoplysningerne.

Forslaget vil forudsætte, at Arbejdstilsynet enten opdaterer sin eksisterende

dataudvekslingsaftale med STAR eller indgår en ny dataudvekslingsaftale

med Skatteministeriet om behandling af oplysningerne i indkomstregistret

til formålet.

2.4. Begrænsning af den registreredes rettigheder herunder retten til

oplysning og retten til indsigt

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynets op-

gaver blandt andet er at vejlede og påse at arbejdsmiljølovgivningen over-

holdes. I den forbindelse har Arbejdstilsynet behov for at indhente rele-

vante oplysninger fra ledelse og ansatte.

Det fremgår derfor af lovens § 76, stk. 1, at enhver, der er pålagt pligter ef-

ter loven, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der

er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Videre fremgår det af lovens § 76, stk. 6, at Arbejdstilsynets medarbejdere

som led i tilsynets udøvelse kan tale med ansatte, uden at andre er til stede.

Endvidere fremgår det af lovens § 76, stk. 7, at Arbejdstilsynets medarbej-

dere som led i tilsynets udøvelse kan gennemføre gruppesamtaler med an-

satte, når det er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesamtaler med

ansatte har arbejdsgiveren, dennes repræsentant, jf. §§ 23 og 24, eller en

person, som arbejdsgiveren har udpeget hertil, ret til at være til stede, med-

mindre Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at for-

målet med gruppesamtalen derved forspildes.

Desuden fremgår det af lovens § 79, stk. 2, at Arbejdstilsynet ikke over for

arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en

klage. I praksis betyder det bl.a., at Arbejdstilsynets tilsynsførende i for-

bindelse med et tilsynsbesøg ikke må oplyse, at tilsynet har modtaget en

klage, eller at klagen danner grundlag for tilsynsbesøget, ligesom den til-

synsførende heller ikke må oplyse, hvem der har klaget eller hvad klagen

handler om.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-

hævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) har

UDKAST

til formål at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og fri-

hedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger.

Arbejdstilsynet behandler personoplysninger i forbindelse med tilsynets

virksomhed efter forordningens artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 2, samt

databeskyttelseslovens §§ 8, 10 og 11.

Efter forordningens artikel 14, stk. 1-4, skal Arbejdstilsynet, hvis person-

oplysninger om en fysisk person (den registrerede) er indsamlet hos andre

end den registrerede selv, give den registrerede en række oplysninger om

behandling af oplysningerne. Den registrerede skal bl.a. have oplysninger

om identiteten på den dataansvarlige eller dennes repræsentant, formålene

med behandlingen, kategorierne af personoplysningerne, hvilken kilde per-

sonoplysningerne hidrører fra, og retten til at anmode om indsigt.

En undtagelse til oplysningspligten fremgår af artikel 14, stk. 5, litra d,

hvorefter personoplysninger skal forblive fortrolige som følge af tavs-

hedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret,

herunder lovbestemt tavshedspligt. Arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, inde-

holder en sådan særlig tavshedspligtsbestemmelse. Undtagelse fra oplys-

ningspligten efter artikel 14 vil bero på en konkret vurdering og kan først

foretages efter at Arbejdstilsynet har indsamlet personoplysningerne.

Efter forordningens artikel 15 skal Arbejdstilsynet efter anmodning fra den

registrerede give vedkommende indsigt i egne personoplysninger.

Efter forordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for ved lovgivnings-

mæssige foranstaltninger i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret

at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhand-

let i bl.a. artikel 13-14 om den dataansvarsliges oplysningspligt og artikel

15 om den registreredes ret til indsigt, når begrænsningerne respekterer det

væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk

samfund af hensyn til en række nærmere oplistede hensyn.

Begrænsningerne kan ske af hensyn til beskyttelse af den registrerede eller

andres rettigheder og frihedsrettigheder.

Det fremgår endvidere af forordningens artikel 23, stk. 2, at navnlig skal

enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, som

minimum, hvor det er relevant, indeholde specifikke bestemmelser vedrø-

rende: Formålene med behandlingen eller kategorierne af behandling, ka-

tegorierne af personoplysninger, rækkevidden af de indførte begrænsnin-

ger, garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel,

specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige op-

UDKAST

bevaringsperioder og de gældende garantier under hensyntagen til behand-

lingens karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, risiciene

for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder og de registreredes ret

til at blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette kan skade for-

målet med begrænsningen.

European

Data Protection Board har i ”Retningslinjer 10/2020 om be-

grænsninger i henhold til artikel 23 i GDPR Udgave 2.1” på side 11 illu-

streret ovenstående med et eksempel på en sag vedrørende påstande om

seksuel chikane og/eller krænkende handlinger på en arbejdsplads. I et så-

dant tilfælde kan det fastsættes, at den person, der er genstand for en un-

dersøgelse eller en disciplinærsag, vil få begrænset sin ret til indsigt, hvis

den injurierede persons eller en whistleblowers identitet ikke må afsløres

for at beskytte vedkommende mod repressalier.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 9, at en undtagelse

fra bestemmelserne i forordningens artikel 14, stk. 1-4, og artikel 15, kan

ske, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne fin-

des at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder

navnlig til

beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og fri-

hedsrettigheder.

Arbejdstilsynet kan i dag efter indsamling af personoplysninger foretage

en konkret vurdering af, om oplysningerne kan være omfattet af undtagel-

serne i forordningens artikel 14, 15 og 23 og databeskyttelseslovens § 22.

Arbejdstilsynet har ikke i dag mulighed for inden indsamling af personop-

lysninger at vurdere, at en tredjeparts ret til oplysning undtagelsesvist skal

fraviges, da det ellers vil være til hinder for Arbejdstilsynets muligheder

for at sikre, at ansatte kan tale frit med Arbejdstilsynets medarbejdere.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Arbejdstilsynet kan kun vejlede om forebyggelse og reagere på overtræ-

delse af reglerne om arbejdsmiljø på virksomhederne, hvis de tilsynsfø-

rende får valide oplysninger om forholdene på de arbejdspladser, de besø-

ger. Disse oplysninger, herunder personoplysninger vedrørende tredjepar-

ter, stammer i væsentligt omfang fra de ansatte, som de tilsynsførende taler

med på virksomhederne.

Arbejdstilsynet oplever situationer, hvor de tilsynsførende under et tilsyn

på f.eks. et bosted bliver bekendt med oplysninger fra en ansat om forhold

vedrørende en tredjepart, f.eks. en beboer på bostedet. Arbejdstilsynet er i

dag efter databeskyttelsesforordningen i sådan situationer forpligtet til at

give tredjeparter oplysning om og indsigt i Arbejdstilsynets behandling af

personoplysningerne. De nuværende regler medfører at en tredjepart f.eks.

UDKAST

en beboer eller pårørende senere kan få indsigt i de oplysninger, som den

ansatte har givet til Arbejdstilsynet.

Der kan være tale om tilfælde, hvor der sker indsamling af personoplysnin-

ger om tredjeparter, der er hospitaliseret, kriminaliseret eller psykisk bela-

stet. Sådanne tredjeparter kan have ansatte omkring sig, som kan have be-

hov for at tale om deres arbejdsmiljø. De ansatte skal i sådanne tilfælde

kunne videregive relevante oplysninger om deres arbejdsmiljø til Arbejds-

tilsynet uden at skulle være bekymrede for, at oplysningerne viderebrin-

ges, og at det vil påvirke relationen til tredjeparten og evt. medføre efter-

følgende reaktioner som f.eks. vold, trusler om vold eller chikane over for

de ansatte.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at efterlevelse af oplysningspligten og

indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen i nogle situationer kan

medføre uhensigtsmæssige situationer over for de ansatte. En gennemfø-

relse af oplysningspligten over for tredjeparter kan medføre, at de ansatte

vælger at tilbageholde oplysninger om påvirkninger i arbejdsmiljøet forår-

saget af disse personer for at undgå forringelse af det videre samarbejde,

eller at en eksisterende konflikt optrappes. Det kan også påvirke den gene-

relle tillid til Arbejdstilsynet og validiteten af de oplysninger, der indhen-

tes, og dermed Arbejdstilsynets muligheder for at føre et effektivt tilsyn

med virksomhedernes overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Folketinget har ved flere lejligheder understreget vigtigheden af, at Ar-

bejdstilsynet får de relevante oplysninger fra de ansatte og effektivt be-

skytter de anonyme klager. Det fremgår af bemærkningerne til lovens §

76, stk. 6 og 7, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 181 som fremsat,

side 4, at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet har adgang til at indhente de op-

lysninger, som er nødvendige for at kunne konstatere, om der er overtræ-

delser af arbejdsmiljølovgivningen. Endvidere fremgår det, at det i nogle

situationer kan være vanskeligt for Arbejdstilsynet at få de relevante oplys-

ninger fra ansatte frem.

Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at en begrænsning af retten til

oplysning og retten til indsigt er en forudsætning for, at Arbejdstilsynet er i

stand til at opfylde den forpligtigelse om at påse overholdelsen af arbejds-

miljølovgivningen, som tilsynet er pålagt efter lovens § 72, stk. 1.

En begrænsning af retten til oplysning og indsigt vurderes samtidig at være

forudsigelig for de registrerede i lyset af Arbejdstilsynets virke og i lyset

af, at der allerede findes en særlig tavshedspligtsbestemmelse samt undta-

gelser fra retten til aktindsigt, der begrænser de registreredes adgang til

visse oplysninger.

2.4.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven, hvor-

efter Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning og retten til indsigt

efter artikel 14 og 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt

for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den foreslåede ordning er nødvendig

for, på en saglig og proportional måde, at kunne håndhæve den fornødne

anonymitet, der har været hensigten med lovens § 76, stk. 6 og stk. 7 samt

lovens § 79, stk. 2.

Den foreslåede ordning vil kunne anvendes med henblik på at forebygge

konfliktoptrapning i ustabile borgerrelationer. Den konkrete vurdering af

begrænsning af retten til oplysning og retten til indsigt vil kunne ske inden

indsamling af personoplysninger på f.eks. borgernære arbejdspladser, hvor

der er en relation mellem ansatte og tredjeparter og hvor der erfaringsmæs-

sigt kan opstå en eskalering af konflikter, når Arbejdstilsynet overholder

oplysningspligten overfor tredjeparter.

Med forslaget vil Arbejdstilsynet fremover have et klart og tydeligt rets-

grundlag for retten til oplysning efter forordningens artikel 14 og retten til

indsigt efter forordningens artikel 15 over for den registrerede tredjepart,

når det er nødvendigt som led i udøvelsen af Arbejdstilsynets opgaver.

2.5. Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at det tilstræbes at

skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid

er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Det fremgår af lovens § 72, stk. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at

vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmar-

kedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgs-

mål samt påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,

overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på fysiske personer. Reg-

lerne har til formål at beskytte fysiske personers grundlæggende rettighe-

der og frihedsrettigheder, herunder deres ret til beskyttelse af personoplys-

ninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række principper for

behandlingen af personoplysninger, der altid skal overholdes.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behand-

ling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af

UDKAST

forholdene i artikel 6, stk. 1, litra a - f er opfyldt. Det følger af databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling af personoplys-

ninger er lovlig, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse

af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Endvidere fremgår det af databeskyttelsesforordningens artikel 10, at be-

handling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædel-

ser på grundlag af artikel 6, stk. 1 kun må foretages, hvis behandlingen har

hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver pas-

sende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at den offentlige forvalt-

ning ikke må behandle oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er

nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at

behandling af følsomme personoplysninger, der består af en udtømmende

liste af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, som udgangs-

punkt er forbudt, medmindre ét af forholdene i artikel 9, stk. 2 er opfyldt.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndighe-

der kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en enty-

dig identifikation eller som journalnummer.

Ved kunstig intelligens, herunder AI-løsninger, AI-assistenter mv., forstås

ifølge Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13.

juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring

af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013,

(EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv

2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningenom kunstig

intelligens) artikel

3, stk. 1, nr. 1: ”(…)

et maskinbaseret system, som er

udformet med henblik på at fungere med en varierende grad af autonomi,

og som efter idriftsættelsen kan udvise en tilpasningsevne, og som til ek-

splicitte eller implicitte mål af det input, det modtager, udleder, hvordan

det kan generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller

beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer.”

Datatilsynet vurderede i ”Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling

og drift af AI-løsning inden for sundheds-

og omsorgsområdet”

af 17. no-

vember 2023 (j. nr. 2023-212-0015), at offentlige myndigheder inden for

rammerne af den lovgivning, der forpligter eller berettiger offentlige myn-

digheder til at udføre en bestemt opgave, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g, ofte kan designe, udvikle

og teste kunstig intelligens-løsninger, som kan understøtte myndigheden i

at varetage den pågældende opgave. Behandling af personoplysninger i

selve driften af løsningen kræver imidlertid et tilstrækkeligt klart nationalt

UDKAST

retsgrundlag. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 45, at databeskyttel-

sesforordningen ikke indebærer, at der kræves en specifik lov til hver en-

kelt behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e; det kan være tilstrækkeligt

med en lov som grundlag for adskillige behandlingsaktiviteter. Endvidere

fremgår det af præambelbetragtning nr. 41, at det pågældende retsgrundlag

ikke nødvendigvis kræver en lov, men at retsgrundlaget dog bør være klart

og præcist, og at anvendelsesområdet bør være forudsigeligt for personer

omfattet af retsgrundlagets anvendelsesområde.

Datatilsynet henviser endvidere til EU-Domstolens dom af 24. februar

2022 i sag C-175/20,

hvoraf det fremgår: ”I denne henseende bemærkes

ikke desto mindre, at den lovgivning, som danner grundlag for behandlin-

gen, for at opfylde det krav om proportionalitet, som artikel 5, stk. 1, litra

c), […] er udtryk for […], skal fastsætte klare og præcise regler, der regu-

lerer rækkevidden og anvendelsen af den omhandlede foranstaltning, og

som opstiller mindstekrav, således at de personer, hvis personoplysninger

er berørt, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at

beskytte disse oplysninger mod risikoen for misbrug. Denne lovgivning

skal være retligt bindende i national ret og navnlig angive, under hvilke

omstændigheder og på hvilke betingelser der kan vedtages en foranstalt-

ning om behandling af sådanne oplysninger, hvorved det sikres, at indgre-

bet begrænses til det strengt nødvendige.”

Kravet til klarheden af det nationale retsgrundlag afhænger således af,

hvor indgribende behandlingen af personoplysninger, der finder sted i den

pågældende løsning, vil være for borgeren; jo mere indgribende behandlin-

gen er, desto mere klart skal det nationale retsgrundlag være for behandlin-

gen af personoplysninger i driften af en kunstig intelligens-løsning.

Arbejdstilsynet har i dag ikke et tilstrækkeligt klart nationalt retsgrundlag

til at behandle personoplysninger i driften af en kunstig intelligens-løsning

som led i udførelsen af Arbejdstilsynets opgaver efter lovens § 72.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Med den politiske aftale af 25. april 2019 (mellem Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) om en ny og forbed-

ret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet besluttede

aftaleparterne, at Arbejdstilsynets indsats skulle styrkes og i højere grad

målrettes de arbejdspladser, hvor der er størst risiko for arbejdsmiljøproble-

mer; således at flere arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer besøges og

færre arbejdspladser med få eller ingen problemer forstyrres.

Med den politiske aftale af 30. marts 2023 (mellem Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,

UDKAST

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige) om en frem-

tidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, som bygger

videre på aftalen fra 2019, fastholdt aftaleparterne hovedtrækkene i aftalen

fra 2019. Hvilket bl.a. har medført, at der er blevet udviklet en forbedret ri-

sikomodel, som bidrager til en mere præcis udvælgelse af de arbejdsplad-

ser, der udtages til tilsyn. Modellen bidrager samtidig til at kvalificere til-

synsbesøget og kommunikationsindsatser til arbejdspladserne. Derudover

aftalte aftaleparterne med den seneste politiske aftale fra 2023, at der fort-

sat skal udvikles nye modeller som led i den fremtidige, fortsatte styrkede

arbejdsmiljøindsats.

Aftalepunkterne afspejler National strategi for kunstig intelligens, hvoraf

det bl.a. fremgår af fjerde sigtelinje og mål, at den offentlige sektor skal

anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse, herunder

at myndighederne har gode rammer for at udnytte data til at udvikle kun-

stig intelligens.

I Arbejdstilsynets strategi er en af ambitionerne mest muligt arbejdsmiljø

for pengene, hvilket bl.a. kan sikres gennem effektiv brug af data og ny

teknologi til at fokusere på at udvikle og målrette services til gavn for ar-

bejdsmiljøet på virksomhederne.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at skabe en ud-

trykkelig hjemmel i lov til, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelli-

gens-løsninger til udførelsen af tilsynets opgaver efter § 72. Arbejdstilsy-

net har bl.a. til opgave at vejlede om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, og

for at kunne indfri de politiske aftaler, vurderes det at være hensigtsmæs-

sigt, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens-løsninger til udfø-

relsen af Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil betyde, at der kan fastsæt-

tes regler om, at Arbejdstilsynet kan anvende en såkaldt AI-assistent som

beslutningsunderstøttende værktøj i Arbejdstilsynet, der på baggrund af de

indsamlede informationer under tilsynsbesøget kan udarbejde et udkast til

afgørelse. Et andet eksempel er muligheden for at anvende en AI-assistent

i form af en chatbot på Arbejdstilsynets hjemmeside, som borgerne og

virksomhederne kan bruge til at fremsøge relevant viden om arbejdsmiljø-

mæssige spørgsmål eller processen i forbindelse med en klage, tilsynsbe-

søg og lignende. Eller i forbindelse med kontakt til Arbejdstilsynets Call

Center; Arbejdstilsynets Call Center hjælper både ansatte og ledere, der

har spørgsmål til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, en konkret sag eller

generelle arbejdsmiljøregler.

Anvendelsen af kunstig intelligens i sådanne situationer vil være tids- og

ressourcebesparende for Arbejdstilsynet og dermed frigive mere tid til at

UDKAST

fokusere på Arbejdstilsynets opgaver. Endvidere vil det bidrage til ensartet

praksis i Arbejdstilsynets behandling af sager, da en AI-assistent, der bl.a.

kan udarbejde udkast til afgørelser, vil kunne søge på tværs af et stort antal

tidligere afgørelser og understøtte Arbejdstilsynets medarbejdere i udarbej-

delsen af den pågældende afgørelse herefter.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven, hvor-

efter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan

anvende kunstig intelligens til at udføre Arbejdstilsynets opgaver efter §

72, herunder hvordan Arbejdstilsynet skal anvende kunstig intelligens.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse indebærer, at Arbejdstilsynet

også i fremtiden kan anvende de kunstig intelligens-løsninger, som er mest

effektive og tilpassede styrelsens opgaver mest muligt, da teknologien ud-

vikler sig hurtigt, og nye muligheder hele tiden bliver tilgængelige.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forudsættes udnyttet til at fast-

sætte regler om, at Arbejdstilsynet fremover, i overensstemmelse med de

databeskyttelsesretlige regler, kan behandle personoplysninger i driften af

kunstig intelligens-løsninger til at udføre tilsynets opgaver efter § 72.

Anvendelsen af kunstig intelligens-løsninger vil indebære behandling af

personoplysninger, både almindelige og særlige kategorier af personoplys-

ninger, herunder følsomme personoplysninger, i form af f.eks. navn, ar-

bejdsplads- og stilling, helbredsoplysninger i forbindelse med en arbejds-

ulykke, oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser i forbindelse

med udstedelsen og den videre behandling af et påbud samt cpr-nummer.

Arbejdstilsynet vil behandle personoplysninger i en kunstig intelligens-løs-

ning i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningens

artikel 5, stk. 1, litra a-c. Det betyder bl.a., at oplysningerne vil være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt for udførel-

sen af styrelsens opgaver. Dette skaber gennemsigtighed for de registre-

rede, da Arbejdstilsynet således foretager den nødvendige vurdering og af-

vejning af brugen af potentielle kunstig intelligens-løsninger i forhold til

de registrerede og disses personoplysninger, inden løsningerne eventuelt

tages i brug. Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i driften af

kunstig intelligens-løsninger vil til enhver tid leve op til reglerne fastlagt i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder sikre pas-

sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan Arbejdstilsynet fast-

sætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet opfylder kravet om, at der i henhold

til de databeskyttelsesretlige regler skal være et tilstrækkeligt klart og sik-

kert nationalt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i drift en af

UDKAST

kunstig intelligens-løsninger. Lovforslaget indebærer således ikke en fravi-

gelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil sikre videre overholdelse af

de databeskyttelsesretlige regler, da forslaget sikrer hjemmel til, at der kan

fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens til

at udføre Arbejdstilsynets opgaver efter § 72, og samtidig skaber gennem-

sigtighed i forhold til, hvordan Arbejdstilsynet anvender kunstig intelligens

og personoplysninger som led i driften af disse. Endvidere vil Arbejdstilsy-

net sikre, at de forvaltningsretlige regler overholdes.

2.6. Iagttagelse af oplysningspligten i forbindelse med Arbejdstilsynets

samarbejde med andre offentlige myndigheder

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet kan

indsamle og behandle, herunder foretage samkøring af oplysninger fra an-

dre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets

opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning

af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn og til analyse, forebyggelse og stati-

stik.

Det fremgår videre af lovens § 80, at efter forhandling med pågældende

minister fastsætter beskæftigelsesministeren regler om Arbejdstilsynets

samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Lovens § 80 er bl.a. blevet anvendt til at udstede cirkulære CIR1H nr.

9007 af 21. december 2018 om samarbejde mellem politiet og Arbejdstil-

synet. I cirkulæret er det anført, at politiet skal underrette Arbejdstilsynet

om forhold, hvor der er mistanke om brud på arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet modtager på den baggrund f.eks. materiale med personop-

lysninger i forbindelse med ulykkesundersøgelser og afhøringsrapporter,

som led i Arbejdstilsynets undersøgelse af overtrædelser af arbejdsmiljø-

lovgivningen. Arbejdstilsynet kan desuden rekvirere politiets bistand i for-

bindelse med varetagelsen af myndighedsopgaven.

Databeskyttelsesforordningen har til formål at beskytte fysiske personers

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til be-

skyttelse af personoplysninger.

Efter forordningens artikel 14, stk. 1-4 skal Arbejdstilsynet, hvis personop-

lysninger om en fysisk person (den registrerede) er indsamlet hos andre

end den registrerede selv, på det tidspunkt, hvor personoplysningerne ind-

samles, give den registrerede en række oplysninger.

UDKAST

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 5, litra c, at artikel 14 stk. 1- 4

ikke finder anvendelse, hvis og i det omfang indsamling eller videregivelse

udtrykkelig er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som

Arbejdstilsynet er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger

til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Arbejdstilsynet har i dag et samarbejde med en lang række myndigheder,

der både indeholder pligt for andre myndigheder til at bistå Arbejdstilsynet

med at håndhæve arbejdsmiljølovgivningen og tilsvarende pligt for Ar-

bejdstilsynet til at bistå de andre myndigheder. Arbejdstilsynet behandler i

den forbindelse personoplysninger.

Arbejdstilsynet estimerer, at tilsynet på den baggrund modtager data på

mere end tusinde personer om året, som indeholder særlige kategorier af

personoplysninger, herunder følsomme personoplysninger i form af CPR-

numre og helbredsoplysninger f.eks. til brug for ulykkesundersøgelser og

strafferetlig forfølgning.

I dag opfylder Arbejdstilsynet oplysningspligten ved at rette direkte skrift-

lig eller mundtlig henvendelse til de registrerede. Det er forbundet med

vanskeligheder i de tilfælde hvor tilsynet ikke har yderligere kontaktoplys-

ninger end et navn på den registrerede, som oplysningerne vedrører.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det både er nødvendigt og hensigts-

mæssigt at der i arbejdsmiljøloven fastsættes en bemyndigelse til ministe-

ren om at fastsætte regler, der opfylder oplysningspligten. Med en sådan

bemyndigelsesbestemmelse kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler,

der opfylder oplysningspligten i forbindelse med tilsynets samarbejde med

andre offentlige myndigheder. Fastsættelse af en generel oplysningspligt

vil medføre en mere effektiv og fokuseret udnyttelse af Arbejdstilsynets

ressourcer sammenholdt med omfanget og indholdet af personoplysninger,

der behandles i forbindelse med tilsynets samarbejde med andre offentlige

myndigheder. Endvidere vil det sikre den registrerede et samlet, let tilgæn-

geligt overblik over i hvilke situationer, Arbejdstilsynet behandler person-

oplysninger i forbindelse med samarbejde med andre myndigheder.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det vil være sagligt og proportionalt

at opfylde oplysningspligten efter forordningens artikel 14, stk. 5, litra c,

når der er tale om behandling af personoplysninger, som Arbejdstilsynet

har modtaget i forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre

myndigheder med henblik på at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgiv-

ningen.

UDKAST

Beskæftigelsesministeriet lægger vægt på, at behandlingen af oplysnin-

gerne foregår hos offentlige myndigheder, der allerede videregiver person-

oplysninger til Arbejdstilsynet, da de er underlagt bl.a. official- og objekti-

vitetsprincippet samt tavshedspligten i forvaltningslovens § 27.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at der i § 80, stk. 2, indsættes en ny bestemmelse, hvorefter

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstilsynets iagttagelse

af oplysningspligten efter artikel 14 i databeskyttelsesforordningen i for-

bindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndighe-

der.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse påtænkes udnyttet til at fast-

sætte regler, som sikrer, at Arbejdstilsynet opfylder oplysningspligten. Det

betyder, at ministeren kan fastsætte regler, som oplyser den registrerede

om identitet på og kontaktoplysninger til den dataansvarlige, her Arbejds-

tilsynet, og kontaktoplysninger til Arbejdstilsynets databeskyttelsesrådgi-

ver, formålet med behandlingen af personoplysningerne samt retsgrundla-

get for behandlingen, de berørte kategorier af personoplysninger og even-

tuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne.

Reglerne vil indeholde nødvendige oplysninger for at sikre en rimelig og

gennemsigtig behandling for så vidt angår den registrerede.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan beskæftigelsesmini-

steren fastsætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet udtrykkeligt kan opfylde

sin oplysningspligt over for den registrerede, hvis personoplysninger er

indsamlet hos andre myndigheder, i overensstemmelse med forordningens

artikel 14, stk. 5, litra c. I kravet om udtrykkelighed ligger, at det ikke må

give den registrerede anledning til tvivl om, hvorvidt det i lovgivningen er

fastsat, at Arbejdstilsynet skal foretage behandling af de indsamlede oplys-

ninger samt hvordan den behandling skal ske.

2.7. Præcisering af reglerne om fastsættelse af årsløn og andre uklarhe-

der i arbejdsskadesikringsloven

2.7.1. Gældende ret

De gældende regler for fastsættelse af årsløn i arbejdsskadesager blev fastsat

i § 24 i lov om arbejdsskadesikring, med lov nr. 1541 af 12. december 2023.

Reglerne blev fastsat på baggrund af den politiske aftale om et forbedret

arbejdsskadessystem. Aftalen blev indgået af den daværende regering (So-

cialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye

UDKAST

Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Moderaterne har tilsluttet sig

aftalen.

Arbejdsskadesikringslovens § 24 regulerer alene, hvordan årslønnen skal

fastsættes. Bestemmelsen regulerer ikke, i hvilke tilfælde der skal fastsættes

en årsløn for at udmåle og tilkende erstatning for tab af erhvervsevne. Års-

lønnen fastsættes som hovedregel efter § 24, stk. 1, som den faktiske sam-

lede indkomst ved arbejde i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår

forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest. § 24, stk.

2, indeholder 13 undtagelsesbestemmelse, hvorefter årslønnen skal fastsæt-

tes på en anden måde. Det gælder f.eks. for årslønnen for tilskadekomne,

hvis indtægt er nedsat på grund af en erhvervssygdom eller pasning af et

sygt eller handicappet familiemedlem. Ifølge § 24, stk. 8, skal lønindkomst

tjent om bord på et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregi-

ster (DIS-indkomst) omregnes til en tilsvarende indkomst for personer, der

gør tjeneste på skibe, som ikke er omfattet af DIS-ordningen.

Ordningen med uddannelsesgodtgørelse blev ligeledes indført ved lov nr.

1541 af 12. december 2023, jf. arbejdsskadesikringslovens §§ 18 a til 18 h.

Formålet med uddannelsesgodtgørelsen er at give tilskadekomne, der på

grund af en arbejdsskade ikke længere kan varetage et job inden for deres

hidtidige uddannelses- eller arbejdsområde bedre mulighed for at blive om-

skolet. Som alternativ til en erhvervsevnetabserstatning har tilskadekomne

derfor med ordningen fået mulighed for at tage en ny uddannelse med ud-

dannelsesgodtgørelse efter en arbejdsskade med det formål at komme til-

bage i arbejde.

Med lov nr. 1541 af 12. december 2023 blev der også indført nye regler om

svarfrister og bøder, jf. arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 3, og § 82, stk.

3. Efter reglerne straffes arbejdsgivere, offentlige myndigheder og andre

professionelle aktører med bøde, hvis de ikke medvirker til sagsoplysning

af en anmeldt arbejdsskade.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I forlængelse af den nye bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 24,

som følge af lov nr. 1541 af 12. december 2023 er der udstedt en ny be-

kendtgørelse om årsløn. I forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen,

har det vist sig, at lovgrundlaget for de nye årslønsregler enkelte steder in-

deholder fejl, som bør rettes for at sikre, at intentionerne i aftalen om et

forbedret arbejdsskadesystem kan udmøntes i fuldt omfang, jf. § 2, nr. 2, 3,

4, 6, 7, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18, 19, 20, 22 og 24.

UDKAST

Det drejer sig bl.a. om undtagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 3, for

tilskadekomne, som arbejder på nedsat tid grundet pasning af handicappet

barn. Lovbemærkningerne til denne bestemmelse afgrænser anvendelsen af

bestemmelsen til personer, der modtager støtte efter servicelovens kapitel

22. Denne afgrænsning har ikke været hensigten, da tilskadekomnes årsløn

dermed ikke beregnes efter undtagelsen i det omfang, som den politiske af-

tale forudsatte. Der henvises for nærmere herom til bemærkningerne til § 2,

nr. 6.

Tilsvarende findes personkredsen for bestemmelsen om omregning af DIS-

indkomst ikke at være tilstrækkelig klart angivet i § 24, stk. 8, så det ligesom

det fremgår af lovbemærkningerne fremgår tydeligt af lovteksten, at hensig-

ten er at videreføre den eksisterende praksis. Uklarheden betyder, at det ikke

tydeligt fremgår, at DIS-indkomst alene skal omregnes, når tilskadekomne

er skattepligtig i Danmark. Der henvises for nærmere herom til bemærknin-

gerne til § 2, nr. 20.

Derudover er der enkelte uklarheder, som bør præciseres for at sikre, at in-

tentionerne i aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem kan udmøntes i

fuldt omfang, jf. § 2, nr. 1, 5, 8, 9, 16 og 17.

Enkelte steder har der i øvrigt vist sig behov for at tydeliggøre, at uddannel-

sesgodtgørelse er omfattet af de almindelige principper for fastsættelse af

årsløn, oprunding og tilkendelsestidspunktet for løbende erstatning, jf. § 2,

nr. 1, 21 og 23. Der er ligeledes behov for at tydeliggøre, hvornår manglende

svar på Ankestyrelsens anmodning om oplysninger i en arbejdsskadesag kan

straffes med bøde, jf. § 1, nr. 24.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages de nødvendige rettelser i bestemmelserne om

årsløn således, at intentionerne i aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem

kan udmøntes i fuldt omfang.

Der rettes bl.a. i bestemmelsen om fastsættelse af årsløn for personer, hvis

indkomst ved arbejde er nedsat på grund af pasning af et sygt eller handi-

cappet familiemedlem, jf. § 2, nr. 6 og 7. Med ændringen rettes det i lovbe-

mærkningerne, at anvendelsesområdet for bestemmelsen ikke er afgrænset

til personer, der modtager støtte efter servicelovens kapitel 22. Personer, der

er omfattet af barnets lov § 87 eller andre lignende regler om pasning af syge

eller handicappede vil ligeledes kunne være omfattet af bestemmelsen. Det

UDKAST

betyder, at disse personer som oprindeligt tiltænkt også vil kunne få fastsat

deres årsløn på baggrund af undtagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 3,

fremfor efter hovedreglen i stk. 1.

Herudover tydeliggøres det i bestemmelsen om omregning af DIS-indkomst

at denne gælder for personer, der er skattepligtige i Danmark efter de almin-

delige skatteretlige regler, jf. § 2, nr. 20. Det betyder, at udenlandske søfolk,

der ikke skal betale dansk skat, ikke får omregnet deres indkomst med et

tillæg svarende til den danske skat. Der vil være tale om en kodificering af

gældende praksis.

Det tydeliggøres i øvrigt bl.a., at reglen om fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

i årslønnen også gælder ved fastsættelse af uddannelsesgodtgørelse, samt at

uddannelsesgodtgørelsen er omfattet af arbejdsskadesystemets almindelige

princip om oprunding, og at løbende erstatning ikke kan tilkendes for en

periode før arbejdsskadens anmeldelse, jf. § 2, nr. 1, 21 og 23. Derudover

tydeliggøres det, hvornår manglende svar på Ankestyrelsens anmodning om

oplysninger i en arbejdsskadesag kan straffes, jf. § 2, nr. 24.

Derudover rettes enkelte uklarheder, jf. § 2, nr. 1, 5, 8, 9, 16 og 17.

2.8. Behandling af sager uden medvirken af ordniære dommere eller

suppleanter

2.8.1. Gældende ret

Det følger af arbejdsretslovens § 8, stk. 2, at en part, som ikke er tilknyttet

en af de organisationer eller myndigheder, som er nævnt i § 3, stk. 1, kan

kræve sagen behandlet og pådømt uden medvirken af ordinære dommere

eller suppleanter. I afgørelsen af sagen deltager i så fald alene retsforman-

den, der eventuelt kan træffe beslutning efter stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at parter, der ikke er tilknyttet en af de organisa-

tioner, der indstiller ordinære dommere og suppleanter, kan kræve, at sagen

behandles uden sådanne. Henvisningen til stk. 1 indebærer, at retsforman-

den i sager, der behandles uden medvirken af ordinære dommere og supple-

anter, kan træffe beslutning om, at formandskabet under hovedforhandlin-

gen skal bestå af tre formænd.

Uden for de tilfælde, hvor en af parterne ikke er tilknyttet en af de indstil-

lende organisationer, er der ikke hjemmel til, at sagen behandles uden med-

virken af ordinære dommere og suppleanter.

UDKAST

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I visse sager kan det være hensigtsmæssigt, at afgørelse træffes uden med-

virken af ordinære dommere og suppleanter. Det kan f.eks. være tilfældet i

sager, der vel angår efterbetaling af løn mv. i henhold til en overenskomst

og betaling af bod for brud på overenskomsten, men hvor der som forudsæt-

ning for at kunne fastslå, om der består et efterbetalingskrav, og om der skal

betales bod for brud på overenskomsten, i det væsentlige alene skal tages

stilling til spørgsmål uden for overenskomsten. Det kunne f.eks. være

spørgsmål om forældelse efter forældelseslovens regler. I sager, der rejser

sådanne mere retlige spørgsmål, vil der ikke nødvendigvis være behov for,

at ordinære dommere og suppleanter medvirker ved sagernes afgørelse.

Det foreslås derfor, at der i arbejdsretsloven (som et nyt § 8, stk. 3), indsæt-

tes hjemmel til, at retsformanden kan beslutte, at en sag behandles uden

medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige

herom.

Det vil være retsformanden, som beslutter, om sagen skal behandles uden

medvirken af ordinære dommere og suppleanter, men retsformanden vil

kun kunne træffe en sådan beslutning, hvis parterne er enige om det. Rets-

formanden vil i den forbindelse kunne beslutte, at formandskabet under ho-

vedforhandlingen skal bestå af tre formænd.

2.9. Forrentning af bod og ændringer af ordensmæssig karakter

2.9.1. Gældende ret

Forrentning af en af Arbejdsretten idømt bod

Reglerne i de gældende § 12, stk. 1-9, i arbejdsretsloven, fastsætter primært

reglerne om idømmelse af bod. Reglerne om forrentning af bod findes i dag

ikke i Arbejdsretsloven, men i praksis forrentes bod fra fuldbyrdelsestids-

punktet i Arbejdsrettens dom, jf. rentelovens § 3, stk. 1.

Konsekvensændringer som følge af bl.a. nedlæggelsen af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening samt fusionen af LO og FTF

Ifølge den gældende § 3, stk. 1, i arbejdsretsloven, beskikkes rettens ordi-

nære dommere og suppleanter af beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra en række organisationer og myndigheder. Ifølge § 3, stk. 1, nr. 2, indstil-

ler Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i

UDKAST

fællesskab 1 ordinært medlem og 4-6 suppleanter. Ifølge nr. 4, indstilles 4

ordinære medlemmer og 10-12 suppleanter af Landsorganisationen i Dan-

mark. Ifølge nr. 5, indstilles 2 ordinære medlemmer og 7-9 suppleanter af

FTF, Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation i

fællesskab.

Den gældende § 2, stk. 4, i forligsmandsloven, fastsætter pligten til at ori-

entere Forligsinstitutionen om varsler om arbejdsstandsninger. Af bestem-

melsen følger bl.a., at det er tilstrækkeligt at indstille Forligsinstitutionen

afskrift af et udstedt 2. varsel for de organisationer, for hvilke de mellem

Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark aftalte

varslingsbestemmelser eller tilsvarende varslingsbestemmelser er gæl-

dende.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 2, 1. pkt., i forligsmandsloven, at for

så vidt der mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i

Danmark findes en gældende aftale om, at deres overenskomstområde skal

opdeles i grupper, der hver for sig skal tage stilling til forslag til nye over-

enskomster, er forligsmanden afskåret fra at kræve disse gruppers mæg-

lingsforslag sammenkædet.

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, i forligsmandsloven, at overtræ-

delser af loven straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder.

Forligsinstitutionens årlige indberetning

I den gældende § 2, stk. 6, i forligsmandsloven, er det fastsat, at Forligsin-

stitutionen årligt indgiver indberetning om sin virksomhed til beskæftigel-

sesministeren.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forrentning af en af Arbejdsretten idømt bod

DA og FH har overfor Beskæftigelsesministeriet fremsat ønske om, at det

fremgår eksplicit af arbejdsretsloven, at bod forrentes fra fuldbyrdelsestids-

punktet i Arbejdsrettens dom. Forslaget skal lette adgangen til også at ind-

drive renter af bod, når inddrivelsen sker uden for Danmark. Det foreslås

derfor at kodificere praksis på området, således at det fremgår direkte af

arbejdsretsloven, at der i sager hvor Arbejdsretten træffer afgørelse om be-

taling af bod, jf. § 12, stk. 1, alene kan ske forrentning af boden fra fuldbyr-

delsestidspunktet, jf. § 34, stk. 1. Det foreslås videre at præcisere, at boden

UDKAST

forrentes fra fuldbyrdelsestidspunktet med rente efter rentelovens § 5, stk.

1. Med henvisning til rentelovens § 1, stk. 3, vil bestemmelsen tillige inde-

bære, at der, uanset udformningen af bodspåstanden, ikke er hjemmel til at

kræve bod forrentet fra et tidligere tidspunkt end udløbet af betalingsfri-

sten/fuldbyrdelsestidspunktet.

Konsekvensændringer som følge af bl.a. nedlæggelsen af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening samt fusionen af LO og FTF

Den 1. januar 2019 fusionerede LO med FTF, og er nu blevet til Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation (FH). I oktober 2023 blev Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening nedlagt, hvorefter Finans Danmark/Arbejdsgiver og

F&P Arbejdsgiver er arbejdsgiverorganisationer på området. Akademiker-

nes Centralorganisation går i dag under navnet Akademikerne. De foreslå-

ede ændringer vil indebære, at arbejdsretsloven og forligsmandsloven er op-

dateret med organisationernes nuværende navne. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Begrebet hæfte anvendes ikke længere i den strafferetlige terminologi, og

derfor foreslås det, at ordet ændres til »fængsel«, ligesom i den øvrige lov-

givning, som tidligere benyttede begrebet hæfte.

Forligsinstitutionens årlige indberetning

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det ikke er nødvendigt med en årlig

indberetning fra Forligsinstitutionen. Det foreslås derfor at ophæve kravet

for at undgå unødig sagsbehandling i Forligsinstitutionen og Beskæftigel-

sesministeriet.

2.10. Justering af reglerne om voldsskadeforsikring

2.10.1. Gældende ret

Voldsskadeforsikringen er en forsikringsordning, som blev indført ved lov

nr. 1541 af 12. december 2023 med ikrafttrædelse 1. januar 2025.

Det er forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver, der træffer

afgørelse om, hvorvidt en personskade er dækket af voldsskadeforsikringen

og en eventuel udmåling af erstatning eller godtgørelse efter lov om erstat-

ningsansvar. For selvforsikrede arbejdsgivere vil det være forsikringsenhe-

den, der træffer denne afgørelse og udmåler og udbetaler eventuel erstatning

eller godtgørelse.

UDKAST

Voldsskadeforsikringen dækker erstatning og godtgørelse efter lov om er-

statningsansvar som følge af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser

på arbejdet foranlediget af personer, der drages omsorg for, mod ansatte,

som er omfattet af arbejdsgivers pligt til at sikre sig med en arbejdsulykkes-

forsikring. Voldsskadeforsikringen omfatter hændelser, der anerkendes som

en arbejdsulykke. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som træffer af-

gørelse om, hvorvidt en skade kan anerkendes som en arbejdsulykke. Det er

således et krav, at der skal foreligge en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring om, at skaden anerkendes som en arbejdsulykke, før forsik-

ringsselskabet eller den selvforsikrede enhed kan udbetale erstatning eller

godtgørelse efter voldsskadeforsikringen.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

En af intentionerne bag den politiske aftale fra september 2022 om et for-

bedret arbejdsskadesystem var, at sagsbehandlingstiderne hos Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring skal gøres kortere. Der var et ønske om, at der skal

sendes færre anmeldelser om arbejdsulykker, når disse anmeldelser allige-

vel ikke medfører erstatningsberettigede følger efter arbejdsskadesikrings-

loven. Formålet hermed er at lette sagsbyrden og forbedre sagsbehandlings-

tiderne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Som følge af den politiske af-

tale blev reglerne for forsikringsselskabernes og de selvforsikrede enheders

oversendelse af anmeldelser om arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring ændret, så forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed

ikke længere skal sende anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, hvis forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vur-

derer, at skaden kan anerkendes som en arbejdsulykke, men at der ikke vil

være erstatningsberettigede følger efter arbejdsskadesikringsloven.

Voldsskadeforsikringens krav om, at skaden skal være anerkendt som en

arbejdsulykke af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, før forsikringsselska-

bet eller den selvforsikrede arbejdsgiver kan udbetale erstatning efter volds-

skadeforsikringen har været af hensyn til, at det kun er arbejdsulykker, der

falder inden for arbejdsskadesikringsloven, der skal kunne gives erstatning

for efter voldsskadeforsikringen.

Kravet om en anerkendelsesafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

af arbejdsulykken for at kunne udbetale erstatning eller godtgørelse efter

voldsskadeforsikringen harmonerer imidlertid ikke med de ændrede regler

for forsikringsselskabernes eller de selvforsikrede enheders oversendelse af

UDKAST

anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forsik-

ringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vil således til trods for de æn-

drede regler om oversendelse alligevel være nødt til at oversende sager uden

udsigt til erstatningsberettigede følger efter arbejdsskadesikringsloven til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at kunne udbetale erstatning efter lov

om erstatningsansvar omfattet af voldsskadeforsikringen. Det kan fx være

sager, hvor tilskadekomne alene skal have udbetalt godtgørelse for svie og

smerte og tabt arbejdsfortjeneste for en kortere periode.

Ovenstående er en utilsigtet konsekvens af reglerne om den nye voldsska-

deforsikring, og Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det går imod intenti-

onen fra den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Tilskade-

komne vil skulle vente længere på sin erstatning eller godtgørelse efter

voldsskadeforsikringen, hvis det kræves, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring skal have truffet afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i arbejdsulyk-

kessagen efter arbejdsskadesikringsloven. Det vil videre have den konse-

kvens, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får oversendt sager fra forsik-

ringsselskabet eller den selvforsikrede enhed, som de ellers normalt ikke vil

skulle sagsbehandle, hvilket vil have uheldig påvirkning på den samlede

sagsbehandlingstid i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Derudover medfø-

rer det, at forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vil skulle be-

tale en takst til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på 11.731 kr. (2025-ni-

veau) for behandling af en arbejdsskadesag, hvor der ikke er udsigt til er-

statningsberettigede følger efter arbejdsskadesikringsloven. Det vil også

gælde i sager, hvor der alene er udsigt til, at forsikringsselskabet eller den

selvforsikrede enhed efter voldsskadeforsikringen skal betale for få dages

svie og smerte til tilskadekomne på 230 kr. pr. dag (2024-niveau).

Det foreslås derfor, at reglerne om voldsskadeforsikringen ændres, så volds-

skadeforsikringen i stedet omfatter hændelser, der

kan

anerkendes som en

arbejdsulykke.

Det foreslåede vil medføre, at forsikringsselskabet eller den selvforsikrede

enhed kan udbetale erstatning eller godtgørelse efter lov om erstatningsan-

svar som følge af voldsskadeforsikringen, hvis de vurderer, at skaden kan

anerkendes som en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven, og de

samtidigt vurderer, at hændelsen er omfattet af voldsskadeforsikringen. For-

sikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vil således i lighed med an-

dre sager ikke behøve at oversende anerkendelsesspørgsmålet til Arbejds-

markedets Erhvervssikring, hvis der ikke er erstatningsberettigede følger ef-

ter arbejdsskadesikringsloven.

UDKAST

Derudover vil det foreslåede

–

alt andet lige

–

medføre, at borgeren hurtigere

kan få udbetalt erstatning eller godtgørelse efter lov om erstatningsansvar

som følge af voldsskadeforsikringen uden at skulle afvente en anerkendel-

sesafgørelse af arbejdsulykken fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede enhed vil dog skulle oversende

spørgsmålet om, hvorvidt skaden kan anerkendes som en arbejdsulykke til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fx hvis de mener, at arbejdsulykken skal

afvises som en arbejdsskade, eller hvis tilskadekomne beder om det. Forsla-

get vil ikke have nogen betydning for tilskadekomnes ret til erstatning, som

vil være fuldstændig uændret.

Det bemærkes, at foreslåede svarer til forsikringsselskabers og de selvfor-

sikrede enheders mulighed efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven for at

dække tilskadekomnes udgifter til sygebehandling eller hjælpemidler, hvis

det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse uden, at det kræver en

anerkendelsesafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Hjemmelsgrundlag for adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.v.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 3, at lovfæstede vejled-

ningsopgave efter arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 1, at ansatte og andre

målgrupper, f.eks. øvrige borger, i loven bliver angivet direkte som mulige

modtagere af Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøspørgsmål.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4, at der med

forslaget skabes hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indsamle oplysninger

fra indkomstregistret til brug of vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgs-

mål. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, at vil være tale om ind-

samling af oplysninger om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode,

herunder start- og slutdato, samt timeantal.

Med den foreslåede § 1, nr. 4, vil Arbejdstilsynet således kunne behandle

almindelige personoplysninger om ansattes ansættelsessted, ansættelsespe-

riode, herunder start- og slutdato, samt timeantal.

UDKAST

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum til at supplere

databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling af personop-

lysninger.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde

og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele

artikel 6, stk. 1.

Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandlig af almindelige

personoplysninger kan ske, hvis behandling er nødvendig af hensyn til ud-

førelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offent-

lig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige personoplysninger efter

den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4, kan ske i medfør af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, i det behandlingen

sker som led i offentlig myndighedsudøvelse.

Det er vurderingen, at indsamling af disse oplysninger vil være nødvendige

for at sikre, at den direkte vejledende kommunikation bliver tilstrækkelig

målrettet og dermed opleves som relevant for den ansatte, der modtager vej-

ledningen.

I forhold til vejledende kommunikation til andre målgrupper, f.eks. borgere

i øvrigt, er formålet primært at vejlede om arbejdsmiljøspørgsmål via eksi-

sterende kommunikationskanaler, f.eks. hjemmesider, generelle kampagner

m.v. På sigt kan Arbejdstilsynet eventuelt indhente og samkøre data fra øv-

rige eksisterende myndighedsregistre med det formål at kommunikere di-

rekte til udvalgte målgrupper.

De behandlinger af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget

hos Arbejdstilsynet, skal leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget vil således ikke

indebære fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses-

loven.

Beskæftigelsesministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forudsættes,

at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles personoplysninger i

medfør af de foreslåede bestemmelser.

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at få nævneværdige økonomiske konsekvenser

eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige konsekvenser.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren kan udstede regler om Arbejds-

tilsynets anvendelse af kunstig intelligens forventes ikke at få selvstændige

konsekvenser.

8 Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have direkte miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren kan udstede regler om Arbejds-

tilsynets anvendelse af kunstig intelligens forventes ikke at få kendte, selv-

stændige miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ændring af reglerne om aften- og natarbejde for unge, der er

fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, er i overens-

stemmelse med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af

unge på arbejdspladsen.

Forslagene om den registreredes rettigheder, herunder oplysningspligten og

retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen.

UDKAST

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstil-

synets adgang til at anvende kunstig intelligens, er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen og forordningen om kunstig intelligens.

De øvrige forslag vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. oktober til den 8. november

2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes

Centralorganisation, AM-PRO, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-

ordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejds-

markedets Tillægspension, Arbejdsmiljørådet, Astra

–

Center for Læring i

Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Bedre Psykiatri, Beskæfti-

gelsesrådet, Borger- og Retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bran-

cheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Business Danmark,

Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-

forbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

–

Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børne-

rådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, COF

–

Certificerende Organers Forum,

Contea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Dahlberg, DA-

NAK

–

Den Danske Akkrediteringsfond, Danmarks Fiskeriforening Produ-

cent Organisation, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gym-

nasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Metal,

Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds

Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Dan-

ske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Fodterapeuter, Danske Forlag, Danske

Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gym-

nasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisa-

tioner (DH), Danske HF & VUC, Danske HF og VUC

–

Bestyrelserne, Dan-

ske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Patienter,

Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Revisorer, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler,

Danske SOSU-skoler

–Bestyrelserne,

Danske Underviserorganisationers

Samråd, Danske Ældreråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, De

UDKAST

Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområ-

det (DUKH), Den danske Aktuarforening, Det Centrale Handicapråd, Det

Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd,

De private sociale tilbud (LOS), Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevor-

ganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsen, Ergoterapeutforenin-

gen (Etf), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, FABU, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fag og

Arbejde, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet,

Firmaidrætten, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Fora, For-

eningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Forenin-

gen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af In-

terne Revisorer, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af

Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD), Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Udbydere,

Foreningen af Speciallæger (FAS), Foreningen Danske Revisorer, Forenin-

gen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler,

Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Forhandlingsfællesskabet, For-

eningsfællesskabet Ligeværd, Forsikringsforbundet, Forsikring & Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, Forældrenes Landsorganisation (FOLA),

Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening, Frivilligrådet, Friskolerne,

FSR

–

Danske Revisorer, Fængselsforbundet, GLS-A, Gymnasiernes Be-

styrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal,

HK/Stat, IDA, IFFD

–

Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens

Fond, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Spe-

cialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kooperationen

–

Danmarks

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation, Kraka, Kriminalfor-

sorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening

(krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fælles-

råd, Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen af

VæreSteder (LSV), Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Lands-

foreningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og

Arbejdsskadede, Landsforeningen for sociale tilbud (LOS), Landsforenin-

gen for Socialpædagoger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner

(LDD), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for

PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, Lederne LEV, Ledersamrådet for

STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lægeforeningen, Lærernes

Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening,

Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn

og Unge, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Modstrøm - Foreningen

for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetence-

udvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanske-

ligheder, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, NOTA

–

Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, Offentligt Ansat-

tes Organisationer, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes

Landsforening (PLF), Poul Schmith/Kammeradvokaten, Producentforenin-

UDKAST

gen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisio-

nen, ROAL

–

Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rå-

det for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-

nelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbache-

loruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddan-

nelse (VEU-rådet, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark

(SBH), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen

af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sedgwick Leif

Hansen, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje

Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), SIND -

Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser, Skatteankefor-

valtningen, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Soci-

alpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialtilsyn Hovedstaden,

Frederiksberg kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Socialtil-

syn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kom-

mune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, SRF Skattefaglig Forening, Stu-

dievalg Danmark, SWEDAC

–

Det Svenske Akkrediteringsorgan, TA-

BUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Tekniq,

TAMU Sekretariatet, Tandlægeforeningen, Udbetaling Danmark, Uddan-

nelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime

uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen,

Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Uni-

cef, VUC Bestyrelsesforeningen, Willis Towers, Yngre Læger og Ældresa-

gen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Forslaget om ændring af reglerne for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke

retten

er omfattet af undervisningspligten, er i overensstemmelse med Rådets di-

rektiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

Forslagene om den registreredes rettigheder, herunder oplysningspligten og

retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen.

Forslaget om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstil-

synets adgang til at anvende kunstig intelligens, er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen og forordningen om kunstig intelligens.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, at unge under 18 år ikke må

arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 61, stk. 4,

efter 1. pkt. indsættes et nyt pkt. om, at dog

må unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningsplig-

ten, arbejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller mellem kl. 7.00

og kl. 23.00.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at 15-17 årige, som ikke er under-

visningspligtige, i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/33/EF af 22.

juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, fremadrettet kan ar-

bejde i tidsrummet mellem kl. 6.00 og kl. 22.00 eller mellem kl. 7.00 og kl.

23.00.

Der er tale om et frit valg for arbejdsgiveren i forhold til placeringen af ar-

bejdstiden inden for de nævnte tidsrum. Arbejdsgiveren skal dog fortsat

være opmærksom på, at arbejdstiden for den unge ikke må overstige den

sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og ar-

bejdstiden må ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen, jf. §

61, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.

Derudover skal arbejdsgiveren være opmærksom på § 13, stk. 2-5, i be-

kendtgørelse om unges arbejde, der omhandler reglerne for unge under 18

års alenearbejde. Bestemmelserne indeholder krav til arbejdsgiveren, som

kan have betydning for arbejdstidens placering for den unge under 18 år,

hvis der er tale om beskæftigelse på visse arbejdspladser f.eks. grillbarer og

servicestationer eller på bestemte lokationer som f.eks. storcentre, hvor der

kan være øget risiko for røveri, overfald m.v.

Ifølge § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om unges arbejde, må unge ved arbejde

i åbningstiden i bagerbutikker, kiosker, grillbarer, videobutikker, netcaféer,

servicestationer og lignende ikke beskæftiges mellem kl. 18.00 og kl. 6.00

på hverdage og mellem kl. 14.00 og kl. 6.00 på lørdage, søn- og helligdage,

medmindre de unge arbejder sammen med en person over 18 år.

Efter § 13, stk. 3, i bekendtgørelse om unges arbejde, må unge ved arbejde

omfattet af § 13, stk. 2, og hvor arbejdet foregår i et storcenter, kun beskæf-

tiges alene eller sammen med andre unge inden for storcentrets almindelige

åbningstid mellem kl. 18.00 og kl. 20.00 på hverdage og mellem kl. 14.00

og kl. 20.00 på lørdage, og søn- og helligdage, hvis der i storcentret i disse

perioder enten foretages hyppig patruljering af sikkerhedsvagter, eller hvis

arbejdet i butikken foregår under anden form for overvågning.

UDKAST

Det fremgår af § 13, stk. 4, i bekendtgørelse om unges arbejde, at ved ar-

bejde, hvor den unge beskæftiges i åbningstiden i butikker, der er isoleret

beliggende i et område uden for almindelig færdsel, finder § 13, stk. 2, til-

svarende anvendelse.

Endelig følger det af § 13, stk. 5, i bekendtgørelse om unges arbejde, at ved

arbejde i øvrigt, der indebærer en særlig risiko for vold, må den unge ikke

beskæftiges, medmindre den unge arbejder sammen med en person over 18

år.

I øvrigt gælder der i forvejen en række undtagelser til forbuddet mod aften-

og natarbejde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af under-

visningspligten. Disse fremgår af ungebekendtgørelsens § 22. Efter denne

bestemmelse må unge f.eks. gerne assistere ved forestillingers afholdelse

indtil kl. 24.00 i teatre, biografer, cirkus, koncertsteder og lignende under-

holdningssteder. Som følge af lovændringen bliver bestemmelsen i ungebe-

kendtgørelsens § 22, stk. 2, om, at unge må arbejde indtil kl. 22.00 i konto-

rer, samt butikker, servicestationer og lignende overflødig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Det fremgår af overskriften til kapitel 11 a, i lov om arbejdsmiljø, at kapitlet

indeholder regler om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Det fremgår af § 65 a, at virksomheder med ansatte kan få udstedt et aner-

kendt arbejdsmiljøcertifikat, og det fremgår, hvad der forstås ved virksom-

heder.

Det fremgår af § 65 b, stk. 1-3, at en virksomhed skal opfylde en række krav,

for at få udstedt en anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det fremgår af § 65 b,

stk 4 og 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kra-

vene og om, at virksomhedernes dokumentation for opfyldelse af kravene

skal være offentligt tilgængelige.

Det fremgår af § 65 c, at et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås gennem

akkrediteret certificering, som foretages af et certificeringsorgan, der er ak-

krediteret hertil af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsor-

gan. Videre fremgår det, at certificeringsorganer betaler for akkreditering

og at virksomheder betaler for certificering.

UDKAST

Det fremgår af § 65 d, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

erhvervsministeren kan fastsætte regler om certificering og krav til akkredi-

terings- og certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til audit og

kompetencer.

Det foreslås, at

Kapitel 11 a Anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

ophæves.

Det betyder, at det ikke længere vil være muligt for virksomhederne at opnå

et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i henhold til arbejdsmiljølovgivningens

regler.

Virksomheder vil fortsat kunne opnå et arbejdsmiljøcertifikat i henhold til

andre regler, fx i henhold til kravene i standarden ISO 45001.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 1, nr. 6 og

Følgende bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i § 65 b, stk. 4-5,

og § 65 d, vil samtidig bortfalde:

Bekendtgørelse nr. 1409 af 26. september 2020 om anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/ISO 45001 m.v.

Bekendtgørelsen nr. 1191 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejds-

miljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v.

Bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejds-

miljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders ar-

bejdsmiljøledelsessystem.

Bekendtgørelse nr. 1407 af 26. september 2020 om uddannelse i

vurdering af psykisk arbejdsmiljø for certificeringsorganers audito-

rer.

Til nr. 3

Det fremgår af

72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet

har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejds-

miljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljø-

mæssige spørgsmål.

UDKAST

Det foreslås, at der i § 72, stk. 1,

nr. 1,

efter »organisationer« indsættes »,

ansatte, andre målgrupper«. Hermed bliver ansatte og andre målgrupper,

f.eks. øvrige borgere, i loven direkte angivet som mulige modtagere af Ar-

bejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøspørgsmål.

Med den foreslåede ændring får Arbejdstilsynet bl.a. mulighed for at gen-

nemføre en direkte vejledende kommunikation til ansatte om arbejdsmiljø-

spørgsmål. Hermed forstås vejledende kommunikation, som er målrettet og

gjort relevant for den ansatte i forhold f.eks. den branche den ansatte arbej-

der i, den ansattes alder og ansættelsesperiode m.m.

Til nr. 4

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed anvende oplys-

ninger fra indkomstregistret til brug for vejledning om arbejdsmiljømæssige

spørgsmål efter lovens § 72, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, i lovens

§ 72, stk. 2,

at lade ordet »og« udgå efter »§ 75,« og

efter »arbejdsmiljøområdet« at indsætte ordene »samt til vejledning om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål, jf. § 72, stk. 1, nr. 1.«.

Ændringen vil betyde, at Arbejdstilsynets terminaladgang til indkomstregi-

steret fremover også kan anvendes til vejledning om arbejdsmiljømæssige

spørgsmål efter lovens § 72, stk. 1, nr. 1.

Med den foreslåede ændring skabes der således hjemmel til, at Arbejdstil-

synet til brug for gennemførelse af direkte vejledende kommunikation til

ansatte om arbejdsmiljømæssige spørgsmål kan indsamle oplysninger om

de ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start- og slutdato,

samt timeantal.

I forhold til direkte vejledende kommunikation til virksomheder indeholder

lov om arbejdsmiljø i dag hjemmel til at indsamle oplysninger fra indkomst-

registeret med blik på identifikation af virksomheder på baggrund af an-

meldte erhvervssygdomme og til analyse- og statistiske formål på arbejds-

miljøområdet, jf. lovens § 72, stk. 2.

Endvidere kan Arbejdstilsynet indsamle oplysninger fra indkomstregistret i

det omfang det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for

målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, og samkøre oplysninger i

kontroløjemed, jf. lovens § 72, stk. 4.

UDKAST

Med den foreslåede ændring i § 72, stk. 2, får Arbejdstilsynet endvidere

hjemmel til fremover at kunne indsamle nødvendige oplysninger fra ind-

komstregistret til brug for direkte vejledende kommunikation til ansatte. Det

vil navnligt dreje sig om oplysninger om de ansattes ansættelsessted, ansæt-

telsesperiode, herunder start- og slutdato, samt timeantal.

De behandlinger af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget

hos Arbejdstilsynet, skal leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget vil således ikke

indebære fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses-

loven.

Det følger bl.a. af artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, at behandling af

personoplysninger skal være sagligt og proportionalt. Arbejdstilsynet vil

endvidere sikre, at der kun gives adgang til oplysningerne for medarbejdere,

som er autoriserede hertil.

I overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen vil autorisationen

alene blive givet til medarbejdere, der er beskæftiget med de formål, hvortil

oplysningerne indhentes. Der henvises i forhold til samkøring til Justitsmi-

nisteriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side

86-87 og side 96-97.

Forslaget vil sikre, at der også efter databeskyttelsesreglerne er et klart og

sikkert retsgrundlag for behandling af personoplysningerne.

Forslaget vil forudsætte, at Arbejdstilsynet enten opdaterer sin eksisterende

dataudvekslingsaftaler med STAR eller indgår en ny dataudvekslingsaftale

med Skatteministeriet om behandling af oplysningerne i indkomstregistret

til formålet.

Til nr. 5

(Til § 72, stk. 9)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke et klart og tydeligt rets-

grundlag for at begrænse retten til oplysning og retten til indsigt efter artikel

14 og 15 i databeskyttelsesforordningen over for den registrerede, når det er

nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det foreslås, at der i

§ 72, stk. 9,

indsættes en ny bestemmelse, hvorefter

Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning efter artikel 14 og retten

UDKAST

til indsigt efter artikel 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nød-

vendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Det betyder, at Arbejdstilsynet både inden og efter en samtale med ansatte,

kan sikre de ansatte den fortrolighed og fornødne beskyttelse mod eventu-

elle konsekvenser i forbindelse med udtalelser til Arbejdstilsynet, som er

formålet med bestemmelserne i lovens § 76, stk. 6 og 7. Endvidere vil Ar-

bejdstilsynet kunne sikre de ansatte den anonymitet, som er formålet med

lovens § 79, stk. 2, om den særlige tavshedspligt, hvis de ansattes oplysnin-

ger har karakter af en klage over arbejdsmiljøet. Forslaget skal medvirke til,

at personoplysninger ikke videregives til tredjeparter, hvor der er en risiko

for en forringelse af det videre samarbejde, eller at en eksisterende konflikt

optrappes, således at dette ikke afholder de ansatte fra at give Arbejdstilsy-

net de nødvendige oplysninger om arbejdsmiljøforholdene på arbejdsplad-

sen.

Forslaget vil kunne anvendes med henblik på at forebygge konfliktop-

trapning i ustabile borgerrelationer.

(Til § 72, stk. 10)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at anvende

kunstig intelligens i forbindelse med Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Det fremgår af lovens § 72, stk. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at

vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmar-

kedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgs-

mål samt påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,

overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

Det fremgår endvidere af lovens § 72, stk. 2

–

6, at Arbejdstilsynet kan

indsamle og anvende oplysninger, som er nødvendige for tilsynets opgave-

løsning, herunder Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt tilsynets analy-

ser, forebyggelse af statistik på arbejdsmiljøområdet. Det fremgår af § 72,

stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger,

som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af

hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og

tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysnin-

ger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til

følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Det foreslås, at der i

§ 72, stk 10,

indsættes en ny bemyndigelsesbestem-

melse, hvorefter Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Ar-

bejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens til at udføre Arbejdstilsynets

opgaver efter § 72, herunder hvordan Arbejdstilsynet skal anvende den

kunstige intelligens.

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil betyde, at beskæftigelses-

ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, som skal sikre, at Arbejdstil-

synet fremadrettet vil kunne anvende kunstig intelligens-løsninger til at

udføre Arbejdstilsynets opgaver efter § 72.

Beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det betyder bl.a., at Arbejdstilsynet vil skulle overholde principperne i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. Anvendelsen og om-

fanget af personoplysninger i kunstig intelligens-løsninger begrænses til at

omfatte de personoplysninger, der er nødvendige at behandle i løsningen,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Ligeledes vil Ar-

bejdstilsynet skulle overholde databeskyttelsesforordningens princip om

bl.a. lovlighed og gennemsigtighed i artikel 5, stk. 1, litra a, eftersom reg-

lerne vil udgøre et tilstrækkeligt klart og sikkert nationalt retsgrundlag for

behandling af personoplysninger i driften af kunstig intelligens-løsninger,

som samtidig gør det gennemsigtigt for de registrerede, hvordan Arbejds-

tilsynet behandler personoplysninger.

Endvidere forudsætter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, at Ar-

bejdstilsynet overholder det grundlæggende princip i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 25, stk. 1, om databeskyttelse gennem design (privacy

by design). Det indebærer, at Arbejdstilsynet allerede på tidspunktet for

udviklingen og implementeringen af en kunstig intelligens-løsning skal

sikre, at der bliver gennemført passende tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implemen-

tering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, som også er nævnt

ovenfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.

Til nr. 6

Det fremgår af § 72 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder med et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat kun bliver underlagt tilsyn, når der er en særlig anled-

ning til det.

Videre fremgår det af § 72 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigel-

sesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i

tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har

et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf stk. 1.

UDKAST

Endelig fremgår det af § 72 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigel-

sesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser,

Arbejdstilsynet træffer som led i tilsynets undersøgelsesbesøg på virksomh-

der med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf stk. 1.

Det foreslås, at

§ 72 a

ophæves.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke længere kan fastsætte regler

for tilsynet med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, her-

under at sådanne virksomheder kun skal have tilsyn, når der er særlig anled-

ning til det, eller at der skal gennemføres undersøgelsesbesøg på sådanne

virksomheder.

Virksomhederne vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for

udtag af virksomheder til tilsyn, hvorefter de virksomheder, der har størst

risiko for at have problemer med arbejdsmiljøet, udtages til tilsyn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ord-

ningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater ophæves.

Bemyndigelsesbestemmelserne § 72 a, er blevet udnyttet til at fastsætte nær-

mere regler om tilsyn med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcer-

tifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024 om tilsyn med og offent-

liggørelse af oplysninger om virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcer-

tifikat, som vil blive ændret, således at bestemmelserne om tilsyn udgår.

Envidere er bemyndigelsesbestemmelserne § 72 a, blevet udnyttet til at fast-

sætte nærmere regler om undersøgelsesbesøg på med virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 1408 af 26. september

2020 om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejds-

miljøcertifikat, som hermed ophæves.

Til nr. 7

Det fremgår det af § 78 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af oplys-

ninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et anerkendt arbejdsmiljø-

certifikat.

Det foreslås i

§ 78 a, stk. 2,

at ændre »anerkendt« til »internationalt«.

UDKAST

Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der skal

ske offentliggørelse af oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed

har et internationalt arbejdsmiljøcertifikat.

Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at

det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de ønsker offentlig-

gjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat tænkes på nuværende tidspunkt

på et certifikat udstedt i henhold til den internationale standard ISO 45001.

Bestemmelsen vil fremover kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser

om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der opnår andre for-

mer for internationale certifikater, hvis sådanne med tiden udvikles og fin-

des egnet til offentliggørelse. Efter bestemmelsen vil ministeren kunne stille

betingelser for offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med certi-

fikat, fx at det internationale certifikat er udstedt af et certificeringsorgan,

der er akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter ord-

ningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Bemyndigelsesbestemmelsen § 78 a, stk 2, er blevet udnyttet til at fastsætte

nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i bekendtgørelse nr. 92 af 26. januar 2024

om tilsyn med og offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med an-

erkendt arbejdsmiljøcertifikat, som vil blive ændret.

Til nr. 8

Det fremgår af § 80 i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren efter

forhandling med pågældende minister fastsætter regler om Arbejdstilsynets

samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lovens

§ 80, stk. 2,

hvor-

efter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstilsynets iagtta-

gelse af oplysningspligten efter artikel 14 i databeskyttelsesforordningen i

forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myn-

digheder.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler,

hvorefter Arbejdstilsynet udtrykkeligt kan opfylde sin oplysningspligt over

UDKAST

for den registrerede, hvis personoplysninger er indsamlet hos andre myn-

digheder i overensstemmelse med forordningens artikel 14, stk. 5, litra c.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, som oplyser den registre-

rede om identitet på og kontaktoplysninger til den dataansvarlige, her Ar-

bejdstilsynet, og kontaktoplysninger til Arbejdstilsynets databeskyttelses-

rådgiver, formålet med behandlingen af personoplysningerne samt rets-

grundlaget for behandlingen, de berørte kategorier af personoplysninger og

eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysnin-

gerne. Reglerne vil indeholde nødvendige oplysninger for at sikre en rime-

lig og gennemsigtig behandling for så vidt angår den registrerede.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.

Til nr. 9

Det fremgår af § 81, stk. 7, at

Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksom-

heder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk. 2, og Arbejds-

tilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler ud-

stedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ

myndighed.

Det foreslås, at

§ 81, stk. 7

ophæves.

Bestemmelsen om, at

Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder

med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ikke kan påklages til anden admini-

strativ myndighed, vurderes at blive overflødig. Det skyldes, at bemyndi-

gelsesbestemmelsen efter § 78 a, stk. 2, forventes udnyttet til at fastsætte

regler om, at det vil være op til virksomhederne selv at beslutte, om de øn-

sker offentliggjort oplysninger om, at de har et internationalt certifikat.

Bestemmelsen om, at

Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certifi-

ceringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 3, ikke kan påkla-

ges til anden administrativ myndighed, foreslås ophævet som en konsekvens

af, at § 72 a, stk. 3, forslås ophævet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget

i § 1, nr. 2, hvorefter ord-

ningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater foreslås ophævet.

Til § 2

UDKAST

Til nr. 1

Det fremgår af § 18 b, stk. 2, 1. pkt., at uddannelsesgodtgørelse tilkendes fra

den 1. i den måned, hvor uddannelsen starter, og indtil udgangen af den må-

ned, hvor uddannelsen forventes at afslutte. Af § 6, stk.3, fremgår det, at for

ulykker gælder retsvirkningerne i arbejdsskadesikringsloven fra den dag,

hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulyk-

ken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven. Af § 8, stk. 2, fremgår det,

at for erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i arbejdsskadesikringslo-

ven fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i

loven. Det almindelige princip i arbejdsskadesikringsloven er, at tilskade-

komne ikke har ret til en løbende erstatning fra et tidspunkt, der ligger, før

arbejdsskaden er anmeldt, jf. § 17, stk. 10.

Ordningen med uddannelsesgodtgørelse blev indført ved lov nr. 1541 af 12.

december 2023. Formålet med uddannelsesgodtgørelsen er at give tilskade-

komne, der på grund af arbejdsskaden ikke længere kan varetage et job in-

den for deres hidtidige uddannelses- eller arbejdsområde bedre mulighed for

at blive omskolet. Som alternativ til en erhvervsevnetabserstatning har til-

skadekomne derfor med ordningen fået mulighed for at tage en ny uddan-

nelse med uddannelsesgodtgørelse efter en arbejdsskade med det formål at

komme tilbage i arbejde. En af betingelserne for at komme ind i ordningen

er, at tilskadekomne skal skønnes fremover ikke at kunne anvende sin ud-

dannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere arbejdsområder, jf. §

18 a, stk. 1, nr. 2. En anden betingelse er, at tilskadekomne skal skønnes

med en erhvervskompetencegivende uddannelse at få bedre indtjeningsmu-

ligheder end uden uddannelsen, jf. § 18 a, stk. 1, nr. 2. Det følger heraf, at

der skal være et behov for en ny uddannelse efter arbejdsskaden for at få

uddannelsesgodtgørelse. Der kan således ikke tilkendes uddannelsesgodt-

gørelse til en uddannelse, som allerede var påbegyndt inden arbejdsskaden.

På den baggrund og da uddannelsesgodtgørelsen træder i stedet for en lø-

bende erstatning for erhvervsevnetab, har det været en forudsætning, at det

almindelige princip om, at tilskadekomne ikke har ret til løbende erstatning

fra et tidspunkt, der ligger før tidspunktet for anmeldelse af arbejdsskaden,

også gælder for uddannelsesgodtgørelse.

Det foreslås, at i

§ 18 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »starter«: », dog ikke

fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt«.

Ændringen indebærer, at det kommer til at fremgå klart af lovteksten, at

uddannelsesgodtgørelse ikke kan tilkendes fra et tidspunkt, der ligger før

UDKAST

arbejdsskadens anmeldelse, men tidligst fra anmeldetidspunktet således, at

der ikke kan rejses tvivl herom.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 1, at er tilskade-

komnes faktiske samlede indkomst ved arbejde nedsat på grund af erhvervs-

sygdommen, jf. § 7, i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden,

fastsættes årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende

måneder uden påvirkning af erhvervssygdommen inden for de seneste 5 ind-

tægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes

efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den

seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 ind-

tægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er påvirket af sygdommen, til et

helt indtægtsår. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. og 2. pkt., fastsættes

årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem 5 og 10 år forud for arbejds-

skadens indtræden, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger hos

Skatteforvaltningen.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, Tillæg

A, L 23 som fremsat den 4. oktober 2023, side 104, fremgår i øvrigt bl.a.

følgende om metoden for omregning af den faktiske samlede indkomst for

den seneste sammenhængende periode, som ikke er påvirket af sygdommen,

til et helt indtægtsår:

”Omregningen vil som udgangspunkt bestå i enten,

indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et helt

indtægtsår, eller at indkomst ved arbejde i måneder, som er påvirket, om-

regnes til en lønindtægt uden påvirkning et fuldt indtægtsår.”

Muligheden

for at omregne indkomsten i en periode, som er påvirket af erhvervssyg-

dommen, til en lønindtægt uden påvirkning, fremgår imidlertid ikke af lov-

tekstens ordlyd men alene af bemærkningerne. Denne omregningsmulighed

anses derfor ikke for at være gældende.

3. punktum giver det fejlagtige indtryk, at der ved fastsættelse af årsløn på

baggrund af indkomstoplysninger i perioden 5 til 10 år forud for arbejdsska-

den alene kan anvendes indtægtsår og indkomst oplysninger fra skattefor-

valtningen. Ved anvendelse af indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen

anvendes imidlertid ikke indtægtsår men kalenderår.

Bestemmelsen fastsætter i øvrigt ikke, hvilket indtægtsår mellem 5 og 10 år

forud for arbejdsskaden, som skal danne grundlag for årslønnen. Det er en

fejl, da det ønskede i forhold til implementering af den politiske aftales in-

tentioner om, at det skal være indtægt uden påvirkning af erhvervssygdom-

men, der anvendes, dermed ikke fremgår tydeligt.

UDKAST

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

ændres »et indtægtsår« til: »det

indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdommen, hvor

indkomsten var højest«.

Den foreslåede ændring gør det tydeligt, at når årslønnen fastsættes efter §

24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., vil det skulle ske på baggrund af enten et indtægtsår

eller et kalenderår.

Samtidig præciseres det, at det er det indtægtsår eller kalenderår uden på-

virkning af erhvervssygdommen, hvor indkomsten var højest, der skal an-

vendes i de tilfælde, hvor det er relevant at se på indkomsten mellem 5 og

10 år forud for arbejdsskadens indtræden. Foreligger der digitale indkomst-

oplysninger i indkomstregistret anvendes indkomstår. Anvendes der oplys-

ninger fra skatteforvaltningen, fordi der ikke findes oplysninger i indkomst-

registret, anvendes kalenderår. Hierarkiet i oplysningsgrundlaget for årsløn

fremgår af lovens § 24, stk. 6, hvorefter der ikke skal indhentes supplerende

indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen, hvis der er tilgængelige oplys-

ninger i indkomstregistret. Lovens § 24, stk. 6, gælder også, når årslønnen

skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.

Ændringen vil medføre, at hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for

arbejdsskadens indtræden f.eks. kun er et indtægtsår uden påvirkning af er-

hvervssygdommen, så vil det være den faktiske samlede indkomst i dette

indtægtsår, der vil danne grundlag for årslønnen. Der vil ikke være krav til

omfanget af arbejde og løn i dette indtægtsår, herunder krav til at tilskade-

komne skal have været på fuld tid eller arbejdet inden for den branche, hvor

erhvervssygdommen er opstået. Indtægten vil skulle fastsættes på grundlag

af den samlede indkomst ved arbejde som ved fastsættelse af årsløn efter

arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1. Indtægten skal derfor f.eks. ikke

omregnes til et helt indtægtsår, hvis den stammer fra en periode med arbejde

på mindre end 12 måneder eller fra deltidsansættelse. Det vil være indtægts-

året uden påvirkning af erhvervssygdommen, der skal danne grundlag for

årslønnen, uanset om tilskadekomne har haft en højere indkomst i nogle af

de år, hvor indkomsten var påvirket af erhvervssygdommen. Tilsvarende vil

gøre sig gældende i de tilfælde, hvor der anvendes kalenderår.

Hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden

ikke er et indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdom-

men vil årslønnen skulle fastsættes til normalårslønnen, jf. lovens § 24, stk.

3. Det fremgår af § 24, stk. 3, at er et forhold omfattet af stk. 2, nr. 1-5, og

UDKAST

kan de angivne metoder til fastsættelse af årsløn ikke anvendes, fastsættes

årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 10.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 2, nr.

3, hvorefter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., fremover også vil kunne finde anven-

delse, i de tilfælde, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger i ind-

komstregistret.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om

et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 3

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., at kan årslønnen ikke fastsættes

efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem

5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale

indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Dette er en fejl, da årslønnen ikke fastsættes på baggrund af et indtægtsår,

når indkomstoplysningerne kommer fra skatteforvaltningen. Indtægtsår an-

vendes, når indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »digitale indkomst-

oplysninger«: »i indkomstregistret eller«.

Med ændringen bliver det tydeligt, at bestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 1, 3.

pkt., også vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger digi-

tale indkomstoplysninger i indkomstregistret. I så fald vil årslønnen skulle

fastsættes på baggrund af det indtægtsår uden påvirkning af erhvervssyg-

dommen, hvor indkomsten var højest.

Hierarkiet i oplysningsgrundlaget for årsløn fremgår af lovens § 24, stk. 6.

Det følger heraf, at når indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregi-

stret anvendes indtægtsår, og når indkomstoplysningerne kommer fra skat-

teforvaltningen anvendes kalenderår. Der skal ikke indhentes supplerende

indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen, hvis der er tilgængelige oplys-

ninger i indkomstregistret. Lovens § 24, stk. 6, gælder også, når årslønnen

skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.

Det følger af bestemmelsen, at hvis der ikke foreligger indkomstoplysninger

i indkomstregistret eller hos skatteforvaltningen, vil årslønnen ikke skulle

UDKAST

fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt. Årslønnen vil i så fald skulle fast-

sættes til normalårslønnen, jf. lovens § 24, stk. 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

i lovforslagets § 2, nr. 2.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om

et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 4

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 2, at er tilskadekomnes faktiske samlede

indkomst ved arbejde nedsat på grund af fravær efter barselsloven i alle 5

indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på bag-

grund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning

af fravær efter barselsloven inden for de seneste 5 indtægtsår forud for ar-

bejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omreg-

nes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhæn-

gende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for ar-

bejdsskaden til et helt indtægtsår. Har tilskadekomne gennemført eller er

påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fast-

sættes årslønnen uanset 1. eller 2. pkt. efter nr. 9 eller 10, medmindre års-

lønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere.

Det er en fejl, at det af bestemmelsens 2. pkt. ikke fremgår, at det er ind-

komst, som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven, der kan omregnes

til et helt indtægtsår.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »forud for arbejds-

skaden«: »som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven«.

Med forslaget indføres af hensyn til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne samme omregningssystematik som i undtagelse nr. 1 og 3. Det

vil sige, at udgangspunktet er, at årslønnen skal fastsætte på baggrund af et

forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær ef-

ter barselsloven inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens

indtræden. Hvis dette ikke er muligt, omregnes den faktiske samlede ind-

komst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde

inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er på-

virket af fravær efter barselsloven, til et helt indtægtsår. Omregning sker

UDKAST

efter de almindelige principper herfor, som er fastsat i bekendtgørelsen om

fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven.

Til nr. 5

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., at har

tilskadekomne gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en

uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen uanset 1. eller 2. pkt.

efter nr. 9 eller 10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er hø-

jere.

Formålet med bestemmelsen har været at sikre, at tilskadekomne, som i lø-

bet af deres fravær efter barselsloven har gennemført en uddannelse, får fast-

sat årsløn efter reglerne for årsløn til nyuddannede, jf. § 24, stk. 2, nr. 10.

Tilsvarende skal tilskadekomne, som under er deres fravær efter barselslo-

ven er påbegyndt og fortsat er indskrevet på en uddannelse på skadestids-

punktet have fastsat en årsløn efter reglerne for årsløn til personer under

uddannelse, jf. § 24, stk. 2, nr. 9. Det fremgår imidlertid ikke af ordlyden i

§ 24, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., at uddannelsen skal være påbegyndt eller gennem-

ført under fravær efter barsels loven. Der vil derfor kunne være risiko for,

at reglerne ikke administreres i overensstemmelse hermed.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »tilskadekomne«:

»under fraværet efter barselsloven«.

Ændringen indebærer, at det bliver tydeligt, at bestemmelsen vedrører de

tilfælde, hvor tilskadekomne under sit fravær efter barselsloven har gennem-

ført en uddannelse, og hvor tilskadekomne under sit fravær efter barselslo-

ven er påbegyndt en uddannelse, som tilskadekomne fortsat er indskrevet

ved på skadetidspunktet. I disse tilfælde vil årslønnen efter bestemmelsen

skulle fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 9 eller 10,

med mindre årslønnen vil være højere, hvis den fastsættes efter § 24, stk. 2,

nr. 2, 1. eller 2. pkt. Med præciseringen bliver det derudover tydeligt, at for

tilskadekomne, der forud for fraværet efter barselsloven har afsluttet sin ud-

dannelse, ikke er omfattet af 3. pkt.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overenstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om et

forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 6

UDKAST

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 3, at er tilskadekomnes indkomst ved arbejde

nedsat på grund af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle

5 seneste indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årsløn-

nen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden

påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem in-

den for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Kan

årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede ind-

komst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde

inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er på-

virket af pasningsbehovet, til et helt indtægtsår. Kan årslønnen ikke fastsæt-

tes efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mel-

lem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digi-

tale indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Vedr. afgrænsningen af den persongruppe, som undtagelsen gælder for,

fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til § 24, stk. 2, nr. 3, jf. Folke-

tingstidende 2023-24, Tillæg A, L 23, som fremsat den 4. oktober 2023, side

105-106:

”Bestemmelsen omfatter tilskadekomne, der har arbejdet på deltid på grund

af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 indtægtsår

forud for arbejdsskadens indtræden, og hvor årslønnen derfor ikke vil kunne

fastsættes på baggrund af et fuldt indtægtsår.

….

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anvendelsen af bestemmelsen

forudsætter, at tilskadekomne har et sygt eller handicappet familiemedlem,

og at det pågældende familiemedlem har et pasningsbehov. Tilskadekomne

vil være omfattet af undtagelsen, hvis tilskadekomne opfylder betingelserne

for at modtage økonomisk støtte efter kapitel 22 i lov om social service til

pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem. Det vil være et

krav, at man får denne støtte. Med forslaget vil den nuværende praksis i

forhold til arbejdsskademyndighedernes skønsmæssige vurdering af pas-

ningsbehovet blive ændret.”

Dette er en fejl, da det ikke har været hensigten, at undtagelsen i nr. 3 alene

skulle kunne anvendes på denne gruppe af tilskadekomne.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, Tillæg

A, L 23 som fremsat den 4. oktober 2023, side 105, fremgår i øvrigt bl.a.

følgende om metoden for omregning af den faktiske samlede indkomst for

den seneste sammenhængende periode, som ikke er påvirket af pasningen,

til et helt indtægtsår:

”Omregningen vil som udgangspunkt bestå i enten, at

UDKAST

indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket, omregnes til et helt

indtægtsår, eller at indkomst ved arbejde i måneder, som er påvirket, om-

regnes til en lønindtægt uden påvirkning et fuldt indtægtsår.

Muligheden for

at omregne perioder, som er påvirket af pasning til en lønindtægt uden på-

virkning, fremgår imidlertid ikke af lovtekstens ordlyd og anses derfor ikke

for gældende.

Ordlyden i 3. punktum giver i øvrigt det fejlagtige indtryk, at der ved fast-

sættelse af årsløn på baggrund af indkomstoplysninger i perioden 5 til 10 år

forud for arbejdsskaden alene kan anvendes indtægtsår og indkomst oplys-

ninger fra skatteforvaltningen. Dette er en fejl, da der ved anvendelse af ind-

komstoplysninger fra skatteforvaltningen ikke anvendes indtægtsår men

kaldenderår.

Bestemmelsen fastsætter i øvrigt ikke, hvilket indtægtsår mellem 5 og 10 år

forud for arbejdsskaden, som skal danne grundlag for årslønnen. Dette er en

fejl, da det ønskede i forhold til implementering af den politiske aftales in-

tentioner om, at det skal være indtægt uden påvirkning af pasning af det syge

eller handicappede familiemedlem, der anvendes, dermed ikke fremgår ty-

deligt.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.,

ændres »et indtægtsår« til: »det

indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af pasningen af det syge eller

handicappede familiemedlem, hvor indkomsten var højest«.

Den foreslåede ændring gør det tydeligt, at når årslønnen fastsættes efter §

24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt., vil det skulle ske på baggrund af enten et indtægtsår

eller et kalenderår

Samtidig fastsættes det, at det er det indtægtsår uden påvirkning af pasnin-

gen af det syge eller handicappede familiemedlem, hvor indkomsten var hø-

jest, der skal anvendes i de tilfælde, hvor det er relevant at se på indkomsten

mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden. Foreligger der digi-

tale indkomstoplysninger i indkomstregistret anvendes indkomstår. Anven-

des der oplysninger fra skatteforvaltningen, fordi der ikke findes oplysnin-

ger i indkomstregistret, anvendes kalenderår. Hierarkiet i oplysningsgrund-

laget for årsløn fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, hvorefter

der ikke skal indhentes supplerende indkomstoplysninger fra skatteforvalt-

ningen, hvis der er tilgængelige oplysninger i indkomstregistret. Lovens §

24, stk. 6, gælder også, når årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 3,

3. pkt.

UDKAST

Ændringen vil medføre, at hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for

arbejdsskadens indtræden f.eks. kun er et indtægtsår uden påvirkning af pas-

ningsbehovet, så vil det være den faktiske samlede indkomst i dette ind-

tægtsår, der vil danne grundlag for årslønnen. Der vil ikke være krav til om-

fanget af arbejde og løn i dette indtægtsår. Indtægten vil skulle fastsættes på

grundlag af den samlede indkomst ved arbejde som ved fastsættelse af års-

løn efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1. Det vil være indtægtsåret

uden påvirkning af pasningsbehovet, der skal danne grundlag for årslønnen,

uanset om tilskadekomne har haft en højere indkomst i nogle af de år, hvor

indkomsten var påvirket af pasningsbehovet. Tilsvarende vil gøre sig gæl-

dende i de tilfælde, hvor der anvendes kalenderår.

Hvis der i perioden mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden

ikke er et indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af pasningen af det

syge eller handicappede familiemedlem, vil årslønnen skulle fastsættes til

normalårslønnen, jf. lovens § 24, stk. 3. Det fremgår af § 24, stk. 3, at er et

forhold omfattet af stk. 2, nr. 1-5, og kan de angivne metoder til fastsættelse

af årsløn ikke anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 10.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 2, nr.

7, hvorefter § 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt., fremover også vil kunne finde anven-

delse, i de tilfælde, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger i ind-

komstregistret.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om

et forbedret arbejdsskadesystem.

Det var i øvrigt ikke hensigten med den gældende § 24, stk. 2, nr. 3, at be-

stemmelsens anvendelse skulle være afgrænset til udelukkende at omfatte

tilskadekomne på deltid, der får støtte efter kapitel 22 i lov om social service

til pasningen af syge eller handicappede familiemedlemmer. Undtagelsen i

§ 24, stk. 2, nr. 3, vil ud over denne persongruppe også skulle finde anven-

delse for personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets

lov som følge af, at de passer et barn eller en ung under 18 år med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig lidelse i hjemmet. Herudover vil undtagelsen kunne finde

anvendelse for tilskadekomne, som har nedsat indkomst og modtager lig-

nende økonomisk støtte på grund af pasning af et sygt eller handicappet fa-

miliemedlem efter andre tilsvarende regler som serviceloven og barnets lov.

UDKAST

Er pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem ikke omfattet

af regler, som regulerer pasningen i lov om social service, barnets lov eller

andre tilsvarende regler, gælder undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 3, ikke ved

fastsættelse af årslønnen.

Forslaget understøtter en fuld implementering af den politiske aftale om et

forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 7

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt., at kan årslønnen ikke fastsættes

efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår mellem

5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale

indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Dette er en fejl, da årslønnen ikke fastsættes på baggrund af et indtægtsår,

når indkomstoplysningerne kommer fra skatteforvaltningen. Indtægtsår an-

vendes, når indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregistret.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »digitale indkomst-

oplysninger«: »i indkomstregistret eller«.

Med ændringen bliver det tydeligt, at bestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 3, 3.

pkt., også vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger digi-

tale indkomstoplysninger i indkomstregistret. I så fald vil årslønnen skulle

fastsættes på baggrund af det indtægtsår uden påvirkning af pasningen af et

sygt eller handicappet familiemedlem mellem 5 og 10 år forud for arbejds-

skadens indtræden, hvor indkomsten var højest.

Hierarkiet i oplysningsgrundlaget for årsløn fremgår af lovens § 24, stk. 6.

Det følger heraf, at når indkomstoplysningerne kommer fra indkomstregi-

stret anvendes indtægtsår, og når indkomstoplysningerne kommer fra skat-

teforvaltningen anvendes kalenderår. Der skal ikke indhentes supplerende

indkomstoplysninger fra skatteforvaltningen, hvis der er tilgængelige oplys-

ninger i indkomstregistret. Lovens § 24, stk. 6, gælder også, når årslønnen

skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.

Det følger af bestemmelsen, at hvis der ikke foreligger indkomstoplysninger

i indkomstregistret eller hos skatteforvaltningen, vil årslønnen ikke skulle

fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 3, 3. pkt. Årslønnen vil i så fald skulle fast-

sættes til normalårslønnen, jf. lovens § 24, stk. 3.

UDKAST

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

i lovforslagets § 2, nr. 6.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om

et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 8

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 4, at er tilskadekomne på skadestidspunktet i

et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør før folke-

pensionsalderen, fastsættes årslønnen efter stk. 1 for perioden indtil det nor-

male erhvervsophør i den pågældende profession. I perioden fra det normale

erhvervsophør til folkepensionsalderen fastsættes årslønnen til normalårs-

lønnen, jf. stk. 10, medmindre årslønnen efter 1. pkt. er mindre end normal-

årslønnen. Har tilskadekomne gennemført eller er påbegyndt og fortsat ind-

skrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen efter nr.

9 eller 10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i Folketingstidende 2023-

24, Tillæg A, L 23 som fremsat den 4. oktober 2023, side 106, at undtagelsen

vil blive anvendt, når der er tale om medarbejdere i professioner med er-

hvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen. Det fremgår videre af lov-

bemærkningerne, at der vil blive fastsat nærmere regler herom i den be-

kendtgørelse, der vil blive udstedt efter § 24, stk. 12, og at der vil blive fast-

sat kriterier for, hvilke professioner der er omfattet. I lovbemærkningerne

anføres det, at ved vurderingen af, om tilskadekomne er i et ansættelsesfor-

hold i en profession med normalt erhvervsophør før folkepensionsalderen,

vil arbejdsskademyndighederne blandt andet kunne tage udgangspunkt i,

hvorvidt der findes en generel kutyme eller generel standard for erhvervs-

ophør i pågældende profession, herunder om professionen i forhold til andre

retsområder er tillagt særlige rettigheder. Der henvises som eksempel til mu-

ligheden for dispensation til nedsat pensionsudbetalingsalder (62 år) for ka-

binepersonale og piloter efter reglerne i lov om beskatning af pensionsord-

ninger m.v. Derudover anfører lovbemærkningerne, at bestemmelsen sær-

ligt vil finde anvendelse for professionelle sportsfolk.

Det findes uhensigtsmæssigt, at det alene fremgår af bestemmelsens forar-

bejder, at der skal være tale om erhvervsophør

væsentligt

før normalt er-

hvervsophør. Der vil dermed kunne være risiko for, at bestemmelsens an-

vendelse i praksis ikke bliver i overensstemmelsen med hensigten.

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 24, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.,

efter »normalt erhvervsophør«

indsættes »væsentligt«.

Med forslaget kommer det til at fremgå klart, at bestemmelsen alene vil

gælde for tilskadekomne i en profession med erhvervsophør væsentligt før

pensionsalderen og ikke for tilskadekomne, som er i en profession med er-

hvervsophør, der ligger få år før den lovfastsatte pensionsalder. En profes-

sion må anses for at have erhvervsophør væsentligt før pensionsalderen, når

professionen har et normalt erhvervsophør mindst 20 år før folkepensions-

alderen som følge af krav om helt særlige fysiske præstationer for at kunne

fastholde beskæftigelsen. En profession må ligeledes anses for at have er-

hvervsophør væsentligt før pensionsalderen, når der efter forhandling med

en relevant brancheorganisation er fastsat en generel kutyme eller generel

standard for erhvervsophør 10 år før den til enhver tid gældende folkepen-

sionsalder. Det afgørende for, om tilskadekomne er omfattet af undtagelsen,

vil ikke være det aftalte erhvervsophør i tilskadekomnes konkrete ansæt-

telse, men om professionen må anses for at have erhvervsophør væsentligt

før pensionsalderen.

Ændringen medfører, at for tilskadekomne, som på skadestidspunktet er i et

ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt

før folkepensionsalderen, fastsættes årslønnen efter lovens § 24, stk. 1, for

perioden indtil det normale erhvervsophør i den pågældende profession.

Hvis tilskadekomne opfylder betingelsen for at være omfattet af undtagel-

sen, og tilskadekomnes arbejdsgiver med den relevante brancheorganisation

har aftalt en anden kutyme eller standard for erhvervsophør end den genner-

elle for professionen, anvendes denne ved fastsættelsen af årslønnen. Alter-

nativt vil der for tilskadekomne, som opfylder betingelsen for at være om-

fattet af undtagelsen, kunne lægges vægt på et senere erhvervsophør, hvis

tilskadekomne via en ansættelseskontrakt kan dokumentere et senere er-

hvervsophør, end det der normalt gælder for professionen.

Der ændres ikke på bestemmelsens 2. pkt., hvorefter årslønnen fastsættes til

normalårslønnen i perioden fra det normale erhvervsophør til folkepensi-

onsalderen, medmindre årslønnen efter 1. pkt. er mindre end normalårsløn-

nen.

Forslaget understøtter implementeringen af den politiske aftale om et for-

bedret arbejdsskadesystem.

UDKAST

Til nr. 9

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4, 3. pkt., at har

tilskadekomne gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en

uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen efter nr. 9 eller 10,

medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere.

Formålet med bestemmelsen har været at sikre, at tilskadekomne, som under

deres ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væ-

sentligt før folkepensionsalderen har gennemført en uddannelse, får fastsat

årsløn efter reglerne for årsløn til nyuddannede, jf. § 24, stk. 2, nr. 10. Til-

svarende skal tilskadekomne, som under deres ansættelsesforhold i en pro-

fession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen er

påbegyndt og fortsat er indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet

have fastsat en årsløn efter reglerne for årsløn til personer under uddannelse,

jf. § 24, stk. 2, nr. 9. Det fremgår imidlertid ikke af ordlyden i § 24, stk. 2,

nr. 4, 3. pkt., at uddannelsen skal være påbegyndt eller gennemført under

ansættelsesforholdet i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt

før folkepensionsalderen. Der vil derfor kunne være risiko for, at reglerne

ikke administreres i overensstemmelser hermed.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 4, 3. pkt.,

indsættes efter »tilskadekomne«:

»under ansættelsesforholdet i en profession med normalt erhvervsophør væ-

sentligt før folkepensionsalderen«.

Ændringen indebærer, at det bliver tydeligt, at bestemmelsen vedrører de

tilfælde, hvor uddannelsen er påbegyndt eller gennemført under ansættel-

sesforholdet i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før fol-

kepensionsalderen. I disse tilfælde vil årslønnen efter bestemmelsen skulle

fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 9 eller 10, med

mindre årslønnen vil være højere, hvis den fastsættes efter § 24, stk. 2, nr.

4, 1. eller 2. pkt. Det gælder både for perioden frem til det tidligere erhvervs-

ophør og perioden efter det tidligere erhvervsophør.

Til nr. 10

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 6, at er tilskadekomnes faktiske samlede

indkomst ved arbejde varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom in-

den for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, fastsættes årslønnen

til det indtægtsår, hvor tilskadekomne havde den højeste indtægt i perioden

efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen. Kan årslønnen

ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved

UDKAST

arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde efter den

ulykke eller sygdom, der har påvirket indtjeningen, til et helt indtægtsår.

Det fremgår hverken af bestemmelsen eller bemærkningerne hertil, at hen-

sigten med bestemmelsen har været, at årslønnen skal fastsættes efter enten

hovedreglen i stk. 1 eller den relevante undtagelsesbestemmelse i stk. 2 for

perioden efter, at tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde er

varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom forud for arbejdsskaden. §

24, stk. 2, nr. 6, skal dog ses som et supplement til hovedreglen i stk. 1 eller

den relevante undtagelse i stk. 2. Hensigten med bestemmelsen er at af-

grænse den periode, som kan danne grundlag for fastsættelsen af årslønnen

i de tilfælde, hvor indkomsten forud for arbejdsskaden har været påvirket af

en ulykke eller sygdom. Med bestemmelsen er det alene perioden efter ulyk-

ken eller sygdommen, der kan danne grundlag for årslønnen, som herefter

fortsat skal fastsættes efter stk. 1 eller den relevante undtagelsesbestem-

melse i stk. 2. Den faktiske samlede indkomst i perioden forud for ulykken

eller sygdommen kan ikke danne grundlag for årslønnen. Den nuværende

ordlyd i § 24, stk. 2, nr. 6, vurderes at være fejlagtig og ikke i overensstem-

melse med denne hensigt.

Det foreslås, at

§ 24, stk. 2, nr. 6,

affattes således: »Er tilskadekomnes fak-

tiske samlede indkomst ved arbejde varigt nedsat på grund af en ulykke eller

sygdom inden for den periode, som årslønnen skal fastsættes på baggrund

af, jf. stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, fastsættes årslønnen efter principperne i

stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, på baggrund af den faktiske samlede indkomst

i perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen,

med mindre årslønnen skal fastsættes på andet grundlag. Er perioden efter

den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen mindre end 12 må-

neder, omregnes den faktiske samlede indkomst for perioden til et helt ind-

tægtsår.«

Den foreslåede bestemmelse i

§ 24, stk. 2, nr. 6, 1. pkt.,

vil indebære, at det

bliver tydeligt, at tilskadekomne fortsat skal have fastsat årslønnen efter

principperne i enten hovedreglen i stk. 1 eller principperne i den relevante

undtagelsesbestemmelse i stk. 2, selvom tilskadekomnes faktiske samlede

indkomst ved arbejde er varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom.

Formuleringen om, at årslønnen skal fastsættes efter principperne i stk. 1

eller stk. 2, skal forstås sådan, at det er de metoder for fastsættelse af årsløn,

der er beskrevet i de pågældende bestemmelser, der skal anvendes, blot med

den modifikation, at der ved fastsættelsen af årslønnen efter stk. 1 eller 2,

alene lægges vægt på den faktiske samlede indkomst i perioden efter den

UDKAST

sygdom eller ulykke, som har nedsat indkomsten ved arbejde varigt. Dette

vil gælde i forhold til sygdom og ulykke i hele den periode, som efter stk. 1

eller undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 kan danne grundlag for årslønnen.

I undtagelserne i § 24, stk. 2, nr. 1, 3 og 7, er det f.eks. muligt i visse tilfælde,

at fastsætte årslønnen på baggrund af perioden 5-10 år forud for arbejdsska-

den. Hvis tilskadekomne er omfattet af en af disse undtagelser,, vil nr. 6

således også gælde, hvis der er opstået en ulykke eller sygdom i perioden 5-

10 år forud for arbejdsskadens indtræden.

Det foreslåede nr. 6 skal alene ses som en bestemmelse, der afgrænser den

periode, der kan danne grundlag for fastsættelsen af årslønnen efter stk. 1,

eller stk. 2, nr. 1-5 eller 7-13. De metoder, der er fastsat for fastsættelse af

årslønnen i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-5 eller 7-13, skal fortsat finde anvendelse,

selvom tilskadekomne har en varig nedsat indkomst på grund af en ulykke

eller sygdom. Indkomst for perioden før ulykken eller sygdommen kan blot

ikke tillægges betydning.

I de tilfælde, hvor årslønnen skal fastsættes på andet grundlag end den fak-

tiske samlede indkomst er der ikke behov for at afgrænse den periode for

den faktiske samlede indkomst, som kan tillægges betydning ved fastsæt-

telse af årslønnen. Det vil f.eks. være i tilfælde, hvor årslønnen skal fastsæt-

tes til minimumsårslønnen, jf. § 24, stk. 2, nr. 9, om tilskadekomne i uddan-

nelse eller på baggrund af statistiske data for nyuddannede, jf. § 24, stk. 2,

nr. 10. I de tilfælde, hvor det skal vurderes om årslønnen fastsat efter § 24,

stk. 1, er højere end det andet grundlag, vil der ved fastsættelse af årslønnen

efter principperne i stk. 1, dog ligeledes alene kunne lægges vægt på perio-

den efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen. Det vil

bl.a. være tilfældet i § 24, stk. 2, nr. 9, 3. pkt., hvorefter årslønnen for tilska-

dekomne i uddannelse skal fastsættes efter stk. 1, hvis denne årsløn oversti-

ger årslønnen fastsat til minimumsårslønnen og årslønnen fastsat på bag-

grund af statiske data.

Forslaget til

§ 24, stk. 2, nr. 6, 2. pkt.,

vil indebære, at hvis perioden efter

den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen, er mindre end 12

måneder, omregnes den faktiske samlede indkomst for perioden til et helt

indtægtsår. Bestemmelsen vil f.eks. være relevant, hvis tilskadekomne skal

have fastsat sin årsløn efter principperne i hovereglen i § 24, stk. 1, og peri-

oden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen kun er 8

måneder. I så fald vil den faktiske samlede indkomst for disse 8 måneder

skulle omregnes til et helt indtægtsår. Ligeledes vil indkomsten skulle om-

UDKAST

regnes til et helt indtægtsår, hvis tilskadekomne er omfattet af én af undta-

gelserne. Omregningen vil skulle ske efter de almindelige principper for

omregning, som er fastsat i bekendtgørelsen om fastsættelse af årsløn efter

arbejdsskadesikringsloven.

Forslaget understøtter implementeringen af den politiske aftale om et for-

bedret arbejsskadesystem.

Til nr. 11

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 7, 1.-3. pkt., at afsoner tilskadekomne på

skadestidspunktet eller har tilskadekomne inden for det seneste år før ar-

bejdsskaden afsonet fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens in-

stitutioner m.v., jf. lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fastsættes årslønnen

efter principperne i lovens § 24, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1-6 eller 8-13. Ved

opgørelsen af 5-årsperioden efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 eller 8-13, ses der

bort fra perioder, hvor tilskadekomne på grund af indsættelse i Kriminalfor-

sorgens institutioner har været afskåret fra at kunne arbejde på det ordinære

arbejdsmarked. Perioden kan dog ikke ligge tidligere end 10 år før arbejds-

skadens indtræden, og der skal foreligge digitale indkomstoplysninger for

indkomståret hos Skatteforvaltningen.

Ordlyden i 3. punktum giver det fejlagtige indtryk, at der ved fastsættelse af

årsløn på baggrund af indkomstoplysninger i perioden op til 10 år forud for

arbejdsskaden alene kan anvendes indtægtsår og indkomstoplysninger fra

skatteforvaltningen. Dette er en fejl, da indkomstoplysninger fra skattefor-

valtningen vedrører kalenderår og ikke indkomstår. Ved brug af oplysninger

fra indkomstregistret anvendes indtægtsår.

Hertil kommer, at bemærkningerne til bestemmelsen er upræcise i forhold

til, om bestemmelsen gælder for tilskadekomne, som under udgang kommer

til skade på et arbejde hos en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutio-

nen.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 7, 3. pkt.,

ændres »indkomståret« til: »ind-

tægtsåret eller kalenderåret i indkomstregistret eller«.

Med forslaget vil det fremgå af 3. pkt., at der skal foreligge digitale ind-

komstoplysninger for indtægtsåret eller kalenderåret i indkomstregistret el-

ler hos Skatteforvaltningen.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ud over indkomstoplysninger

fra skatteforvaltningen også vil kunne anvendes indkomstoplysninger fra

indkomstregistret. Kommer indkomstoplysningerne fra indkomstregistret

anvendes indtægtsår. Kommer indkomstoplysningerne fra skatteforvaltnin-

gen anvendes kalenderår. Det følger det gældende princip om og hierarkiet

i oplysningsgrundlaget for årsløn, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk.

6. Som følge af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, skal der ikke ind-

hentes supplerende indkomstoplysninger fra Skatteforvaltningen, hvis der

er tilgængelige oplysninger i indkomstregistret. Arbejdsskadesikringslo-

vens § 24, stk. 6, gælder også, når årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk.

2, nr. 7, 3. pkt.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om

et forbedret arbejdsskadesystem.

Bestemmelsen gælder som udgangspunkt ikke for skader, der sker under

udgang, herunder udstationering til egen bopæl med fodlænke, jf. bekendt-

gørelse nr. 1754 af 21. december 2023 om udgang til indsatte, der udstår

fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbe-

kendtgørelsen). Bestemmelsen vil dog gælde for tilskadekomne, der under

frigang efter kapitel 10 i udgangsbekendtgørelsen, herunder udstationering

til egen bopæl med fodlænke kommer til skade på et arbejde hos en arbejds-

giver, som er uafhængig af institutionen, hvis skaden er omfattet af §§ 5-7 i

arbejdsskadesikringsloven.

Til nr. 12

Det fremgår, af arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., at har

tilskadekomne på skadestidspunktet nået folkepensionsalderen eller er til-

skadekomne på skadestidspunktet førtidspensionist, fastsættes årslønnen til

satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 10.

Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, regulerer alene, hvordan

årslønnen skal fastsættes for pensionister, førtidspensionister og andre til-

skadekomne, som er varigt uden for erhverv. Bestemmelsen regulerer ikke,

i hvilke tilfælde der skal fastsættes en årsløn for at udmåle og tilkende er-

statning for tab af erhvervsevne.

Bestemmelsen finder anvendelse på folkepensionister og førtidspensioni-

ster, der som udgangspunkt er trådt varigt ud af arbejdsmarkedet, og som

alligevel pådrager sig en arbejdsskade.

UDKAST

Efter hidtidig praksis kan visse tilskadekomne i sådanne tilfælde have et tab

af erhvervsevne, selvom tilskadekomne ikke har et økonomisk tab. Det er

en forudsætning, at tilskadekomne har udnyttet erhvervsevnen. Det kan en-

ten være gennem lønnet eller ulønnet arbejde. Tilskadekomnes ulønnede ar-

bejdsindsats skal efter hidtidig praksis have et vist omfang og varighed for,

at der kan tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Det kan være en fol-

kepensionist eller førtidspensionist, som arbejder frivilligt i nogle timer hver

uge. Selvom sådanne tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden ikke

har en lønindkomst og ikke var en del af det ordinære arbejdsmarked, kan

de have et tab af erhvervsevne. Tilskadekomne vil efter hidtidig praksis der-

imod ikke have krav på erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsska-

den indtraf ved en enkeltstående, ikke tilbagevendende, som f.eks. hjælp til

en nabos flytning.

For arbejdsulykker er skadestidspunktet tidspunktet for ulykken. For er-

hvervssygdomme er skadestidspunktet tidspunktet for anmeldelsen af er-

hvervssygdommen. Som følge af fristerne for anmeldelse af arbejdsskader,

jf. arbejdsskadesikringslovens kapitel 7 og processen for tilkendelse af før-

tidspension, må en erhvervssygdom, som fører til førtidspension, forventes

at være anmeldt inden overgangen til førtidspension. Det kan dog ikke fuld-

stændig udelukkes, at der vil kunne opstå en situation, hvor tilskadekomne

overgår til førtidspension som følge af en erhvervssygdom, der er opstået

før overgangen til førtidspension, men først anmeldes efter overgangen til

førtidspension. Det har ikke været hensigten, at tilskadekomne i sådan en

situation, skal have fastsat sin årsløn til satsen for personer uden for erhverv

og det er en fejl, at dette ikke fremgår af bestemmelsen.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 11,

indsættes efter 1. pkt. som nyt

2. pkt.:

»Er tilskadekomne overgået til førtidspension på grund af en erhvervssyg-

dom fastsættes årslønnen efter nr. 1.«

Den foreslåede ændring medfører, at tilskadekomne, som er overgået til før-

tidspension som følge af en erhvervssygdom, der er opstået før overgangen

til førtidspension, ikke skal have fastsat årslønnen til satsen for personer

uden for erhverv, selvom erhvervssygdommen først anmeldes efter over-

gangen til førtidspension. Tilskadekomne vil i stedet skulle have fastsat de-

res årsløn efter undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 1, som gælder for tilskade-

komne, der har nedsat indkomst på grund af en erhvervssygdom. Bestem-

melsen vil også gælde i tilfælde, hvor der ud over erhvervssygdommen

måtte være andre medvirkende årsager til overgangen til førtidspension.

UDKAST

Der ændres ikke på ovenstående beskrivelse af praksis for, i hvilke tilfælde

pensionister og førtidspensionister kan tilkendes erstatning for tab af er-

hvervsevne. Folkepensionister og førtidspensionister har fortsat alene ret til

erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat tilskade-

komnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. En person, som er gået på

folkepension eller overgået til førtidspension, må fortsat betragtes som væ-

rende trådt varigt ud af arbejdsmarkedet og har som udgangspunkt derfor

ikke en erhvervsevne, der kan blive nedsat. Det vil derfor som udgangspunkt

ikke være relevant at udmåle størrelsen på en erstatning, jf. arbejdsskade-

sikringslovens § 17, stk. 1-4, og i den forbindelse fastsætte vedkommende

årsløn.

Udgangspunktet fraviges fortsat, såfremt en pensionist på skadestidspunktet

efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension fortsat udnytter en

erhvervsevne enten gennem lønnet arbejde eller som led i frivilligt arbejde.

Kun i disse situationer vil pensionisten kunne have en nedsat erhvervsevne

som følge af en arbejdsskade. I givet fald vil størrelsen på erhvervsevnetabet

skulle udmåles, jf. § 17, stk. 1-4, og i den forbindelse vil vedkommendes

årsløn skulle fastsættes, jf. § 24, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 13

et fremgår af den gældende § 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., at har tilskadekomne

en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet, og over-

stiger den faktiske samlede indkomst ved arbejde i ansættelsen i et ind-

tægtsår satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 10, omregnes den fak-

tiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende peri-

ode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilket indtægtsår der skal lægges til

grund, og den seneste sammenhængende periode med arbejde før arbejds-

skaden, der skal omregnes til et helt indtægtsår, er ikke nærmere afgrænset.

Dette er en fejl.

Det foreslås, at

§ 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., som bliver 3. og 4. pkt.,

affattes

således »Har tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning

på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen som den faktiske samlede ind-

komst ved arbejde efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension

i det seneste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, når denne

er højere end årslønnen fastsat efter 1. pkt. Er der ikke et helt indtægtsår

efter, at tilskadekomne har nået folkepensionsalderen eller er overgået til

UDKAST

førtidspension, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for

den seneste sammenhængende periode med arbejde efter nået folkepensi-

onsalder eller overgang til førtidspension i de seneste 5 indtægtsår forud for

arbejdsskaden til et helt indtægtsår.«

Forslaget til § 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., indebærer, at det kommer til at

fremgå af bestemmelsen, at det er den faktiske samlede indkomst ved ar-

bejde efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension i det seneste

af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, der skal danne grundlag

for årslønnen. Det betyder f.eks., at hvis tilskadekomne har en tidsubegræn-

set ansættelseskontrakt på skadestidspunktet, og det er to et halvt år siden,

vedkommende nåede pensionsalderen, så skal årslønnen fastsættes på bag-

grund af indkomsten i det seneste af de to indtægtsår, der ligger forud for

arbejdsskaden.

Forslaget til

§ 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt.,

indebærer, at det kommer til at

fremgå, at det ikke kun er, når den faktiske samlede indkomst ved arbejde i

ansættelsen i et helt indtægtsår overstiger satsen for personer uden for er-

hverv, jf. stk. 10, at der skal ske en omregning af den faktiske samlede ind-

komst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde

forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. Den faktiske samlede ind-

komst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde

inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden omregnet til et helt

indtægtsår, vil også skulle lægges til grund for årslønnen, hvis den er højere

end taksten for personer uden for erhverv, selvom der ikke er tale om en

sammenhængende periode med arbejde på et helt indtægtsår.

Det betyder, at hvis den seneste sammenhængende periode med arbejde

forud for arbejdsskaden har været på mindre en 12 måneder, vil indkomsten

fra denne periode skulle omregnes til et helt indtægtsår. Herefter sammen-

lignes den omregnede indkomst med taksten for personer uden for erhverv.

Er den omregnede indkomst højere end taksten for personer uden for er-

hverv, vil det være den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den se-

neste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 ind-

tægtsår forud for arbejdsskaden omregnet til et helt indtægtsår, der skal læg-

ges til grund for årslønnen. Omregningen skal ske efter de almindelige reg-

ler om omregning af den faktiske samlede indkomst for den seneste sam-

menhængende periode med arbejde, som er fastsat i bekendtgørelsen om

årsløn.

UDKAST

Forslaget indebærer derudover, at det alene er sammenhængende perioder

med arbejde efter, at tilskadekomne har nået folkepensionsalderen eller er

blevet førtidspensionist, der ligger i de seneste 5 år forud for arbejdsskaden,

der kan omregnes til et helt indtægtsår.

Den foreslåede ændring bidrager til en forenklet systematik på tværs af und-

tagelserne i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale om

et forbedret arbejdsskadesystem.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende § 24, stk. 2, nr. 11, at har tilskadekomne på

skadestidspunktet nået folkepensionsalderen eller er tilskadekomne på ska-

destidspunktet førtidspensionist, fastsættes årslønnen til satsen for personer

uden for erhverv, jf. stk. 10. Har tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden

tidsbegrænsning på skadestidspunktet, og overstiger den faktiske samlede

indkomst ved arbejde i ansættelsen i et indtægtsår satsen for personer uden

for erhverv, jf. stk. 10, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde

for den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for arbejds-

skaden til et helt indtægtsår. 1. og 2. pkt. i denne bestemmelse gælder tillige

for andre tilskadekomne uden for erhverv på skadestidspunktet.

Ifølge den gældende § 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt., vil bestemmelsens 2. pkt.,

der handler om personer med en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning

på skadestidspunktet også skulle gælde for andre tilskadekomne uden for

erhverv på skadestidspunktet. Dette har ikke været hensigten og er en fejl,

da personer uden for erhverv ikke samtidig kan have en ansættelseskontrakt

uden tidsbegrænsning.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 2, nr. 11, 3. pkt.,

udgår »og 2.«.

Ændringen vil medføre, at § 24, stk. 2, nr. 11, 2. pkt som bliver 3. og 4. pkt..,

ikke længere vil gælde for andre tilskadekomne uden for erhverv. 2. pkt.,

som bliver 3. pog 4. pkt., vedrører personer, som har en ansættelseskontrakt

uden tidsbegrænsning.

Da tilskadekomne uden for erhverv ikke vil kunne have en ansættelseskon-

trakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet, vil de heller ikke kunne

have en indkomst ved arbejde i ansættelsen, der overstiger satsen for perso-

ner uden for erhverv, jf. stk. 10. Der er derfor ikke noget formål med at lade

bestemmelsens 2. pkt., som bliver 3. og 4. pkt. gælde for denne person-

gruppe.

UDKAST

Med ændringen vil det alene være 1. pkt., om at årslønnen fastsættes til sat-

sen for personer uden for erhverv, der gælder for andre tilskadekomne uden

for erhverv.

Til nr. 15