Beskyttelse af unge i fritidsjob og sikring af klar lovgivning.
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget,
På vegne af Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder ønsker vi at henlede jeres
opmærksomhed på de foreslåede ændringer af bekendtgørelsen om unges arbejde, der skaber en
række fortolkningsmuligheder, der potentielt er i strid med EU-retten og Danmarks internationale
forpligtelser.
Vi værdsætter regeringens ambitioner for at få flere unge til at tage et fritidsjob, og vi er enige i at et
fritidsjob både gavner trivsel og selvværd for de unge – men vi frygter at for brede og skønsprægede
formuleringer vil give plads til fortolkning, der vil medføre problematiske situationer, der i sidste ende
vil afholde flere unge fra at tage et fritidsjob end det vil tilskynde unge, til at tage et job.
De foreslåede ændringer giver Arbejdstilsynet en betydelig skønsret i at fortolke centrale
bestemmelser, som eksempelvis, hvad der menes med “velkendte risici” eller
“spidsbelastningsperioder.” Er en spidsbelastningsperiode eksempelvis julehandlen? Eller er det
mellem kl. 16 og 18 i hverdage i kassen i det lokale supermarked? Når reglerne ikke er præcist
formuleret, efterlades de unge i en juridisk gråzone, hvor deres vilkår kan forhandles og fortolkes i
stedet for at være klart fastsat.
Dette er særligt problematisk, når der åbnes for, at 13-14-årige kan varetage arbejdsopgaver, hvor det
er velkendt at det indebærer psykiske belastninger, som selv voksne medarbejdere oplever som
udfordrende. Hele 80% af de butiksansatte har ifølge en undersøgelse fra HK Handel oplevet, at
kunder har talt grimt eller nedsættende til dem.
Vi har vedlagt vores høringssvar til denne henvendelse. I det påpeges det af vores advokat, som vi
har fået til at udarbejde et juridisk notat på sagen, at
•
•
•
EU’s direktiv 94/33/EF
af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen forpligter
medlemsstaterne til at sikre klare og retligt bindende regler for, hvilke former for lettere
arbejde unge må udføre. Brede, skønsprægede formuleringer er i strid med dette krav og
underminerer retssikkerheden.
Det er ligeledes i strid med
FN’s Konvention nr. 138
om mindstealder for beskæftigelse at
udsætte børn for arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed eller udvikling. Når
kassebetjening med høj kundekontakt tillades for 13-14-årige, brydes disse principper, særligt
grundet risikoen for psykiske belastninger.
Den danske forvaltningsret
understreger, at regler ikke kan fastsættes gennem vejledninger
eller forvaltningspraksis. Reglerne skal være klare, bindende og tilgængelige, hvilket de
foreslåede ændringer ikke lever op til.
Det er ikke blot et spørgsmål om teknikaliteter. Manglende politisk klarhed skaber
retssikkerhedsmæssig usikkerhed for arbejdsgivere og unge, og risikerer at udhule de
beskyttelsesforanstaltninger, som er kerneformålet med bekendtgørelsen. Det kan føre til
eksperimenter med de unges sikkerhed og udvikling – en risiko, vi som samfund ikke har råd til at
tage.
Derfor opfordrer vi Beskæftigelsesudvalget til at tage ansvar for at sikre en lovgivning, der er klar,
præcis og i overensstemmelse med både EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser. Dette
kræver, at reglerne i bekendtgørelsen:
1. Klart definerer de arbejdsopgaver, som unge under 15 år må udføre.