BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Orientering om implementering af tiltag om forebyggende arbejdsmiljøarbejde på store infrastruktur- og byggeprojekter, fra transportministeren og beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Bygherrens standard

for rapportering af ulykker

12. april 2023

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Orientering om implementering af tiltag om forebyggende arbejdsmiljøarbejde på store infrastruktur- og byggeprojekter, fra transportministeren og beskæftigelsesministeren

Bygherrens

standard for rapportering af ulykker er udarbejdet af Arbejdsgruppen, som har bestået af føl-

gende:

Bygningsstyrelsen

Claire Isabelle Blanchet, Arbejdsmiljøspecialist, arbejdsgruppens projektleder og pennefører

Vejdirektoratet

Camilla Carøe Christensen, OHS Manager og arbejdsmiljøkoordinator

Banedanmark

Marie Højbjerg Ravn, Arbejdsmiljøkonsulent

Uffe Halldorsson, Arbejdsmiljøchef

Metroselskabet I/S

Jacob Berg Steffensen, Strategisk Rådgiver, OHS

Johan Storgaard, Discipline Leader, OHS

Femern A/S

Gintaras Vagelas, HSE Manager

Derudover tak til supplerende bidragsydere og involverede parter

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev, Seniorforsker, Cand Scient Soc. Phd.

Arbejdstilsynet

Malte Clemen Klovborg Heuser, Fuldmægtig

Jens Rise Rasmussen, Specialkonsulent

Anders Christensen, Akademisk medarbejder - Cand. Scient.

Netværk for offentlige bygherre i Transportministeriet og Beskæftigelsesministeriet

Søren Andersen, Områdechef i Vejdirektoratet, Trafikafvikling og Entreprisestyring

Foto: Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet, Femern og Banedanmark

Redaktion: Bygningsstyrelsen, 2023

Kalvebod Brygge, København 2023

Bedre overblik giver færre arbejdsulykker

- Indledning og formål

“Netværk for offentlige bygherrer” ønsker at finde en metode til at nedbringe an-

tallet af arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Det kræver, at arbejdsulykker

opgøres på den enkelte byggesag og ikke blot hos den enkelte entreprenør. Ar-

bejdstilsynets data over anmeldepligtige ulykker opgøres på virksomheder, og

Arbejdstilsynets data eller andre allerede eksisterende rapporteringsordninger kan

derfor ikke benyttes til at skabe overblik over arbejdsulykker på bygge- og anlægs-

pladser for den organisation, som har ansvaret for arbejdsmiljøet på projektet.

Formålet med “Bygherrens standard for rapportering af ulykker” er at etablere

en fælles standard, som både entreprenørvirksomheder og private og offentlige

bygherre kan benytte i bygge- og anlægsbranchen. Opgørelsesmetoden er ud-

viklet til bygherrer, men kan anvendes i mange andre sammenhænge og er derfor

ikke nødvendigvis afgrænset til bygge- og anlægsprojekter. Det er en standard

for, hvordan og hvilke arbejdsulykker, der skal opgøres for at sikre en ensartet

opgørelse. Ved at indsamle oplysninger om projektets timer og arbejdsulykker på

projekt- og kontraktniveau bliver det muligt at sammenligne og benchmarke på

tværs af bygherrer og andre organisationer og opsamle viden om arbejdsulykker i

den danske bygge- og anlægsbranche. Med den viden kan vi forsøge at forhindre

arbejdsulykkerne i at opstå, til gavn for hele branchen.

Standarden er udformet med

en konkluderende model,

som også agerer indholds-

fortegnelse i forhold til de bagvedliggende forklaringer og uddybninger.

Arbejdet med standarden har taget udgangspunkt i en rapport fra Det Nationale

forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) rapporten “Udvikling af en fælles standard

for opgørelse af arbejdsulykker på storebyggerier”, som er blevet udarbejdet som

led i opfølgningen på erfaringsopsamlingen om arbejdsmiljøarbejdet på store infra-

struktur- og byggeprojekter, som Beskæftigelsesministeriet og Transportministeriet

udsendte i juli 2020.

“Netværk for offentlige bygherrer” har i forbindelse med arbejdet nedsat en

arbejdsgruppe, som har udarbejdet standarden med inddragelse af relevante

brancheaktører, herunder Videntjenesten for Bygherrer og Rådgivere/ Byggeriets

Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS), Bygherreforeningen (BHF), Arbejdstilsynet (AT), Det

Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og arbejdsmarkedets parter fra

arbejdsgiver- og lønmodtagerside (DI / DA) og FH (Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation) herunder BAT- kartellet.

“Netværk for offentlige bygherrer” er ansvarlig for at vedligeholde standarden.

Bygherrens standard for rapportering af ulykker

Ulykker opgøres

Kapitel 1

Pr. 1 mio. præsterede

arbejdstimer

Kapitel 1.1

Kapitel 3.1

Timer fra alle

arbejdere i forbindelse med

sagen

Fra

udførelsen påbegyn-

des

Timer fra pladsens øvrige faste

personale

Kapitel 1.2

Kapitel 2

For alle ulykker

Ulykker med ≥1 dags fravær

fra sædvanligt arbejde, ud over

tilskadekomstdagen

Kapitel 2.1

Til sagen er afsluttet

og evt. mangelud-

bedring og udskudte

arbejder er færdige

Kapitel 3.2

Kapitel 3

I hele sagens løbetid

Ulykker med < 1 dags fravær fra

sædvanligt arbejde

- dvs. alle andre ulykker, som

ikke er omfattet af definitionen i

kap 2.1.

Kapitel 2.2

Nærved-hændelser

(Valgfri)

Kapitel 2.3

På hele bygge- eller

anlægspladsen inkl. arbejder

i tilknytning til arbejdsområdet.

Kapitel 4

Tal til sammenligning

A-tallet: Alle arbejdsulykker for alle

B-tallet: Alle arbejdsulykker for alle arbejdere

C-tallet: Alle arbejdsulykker med ≥1 dags fravær for alle

D-tallet: Alle arbejdsulykker med ≥1 dags fravær for alle arbejdere

Kapitel 5

Anvendelsesområde

Præsterede

arbejdstimer

Kapitel 1 - Præsterede arbejds-

timer

Arbejdsulykker opgøres pr. 1 mio.

præsterede arbejdstimer.

De præsterede timer hos entreprenørens

bemanding, hvor bygherre har bygher-

reansvar iht. bekendtgørelse 117, skal

indrapporteres til bygherre på projektet.

Det betyder, at de timer, der reelt er for-

brugt på projektet skal opgøres dvs. de

leverede, udførte og gennemførte timer

på byggepladsen/anlægsområdet. Det

er altså hverken planlagte timer, ferie

eller sygdomstimer, der skal opgøres.

også arbejdsmiljøkoordinatorer (B) ansat

hos eller for kontrakthaver.

Det anbefales, at timer for chauffører/

leverandører, landmålere, arkæologer,

boremænd og andre, som kun er på

pladsen i kort tid, tælles med som “plad-

sens øvrige personale”, men timeantallet

skal stå mål med den ekstra admini-

strative byrde det er, at få disse timer

registreret.

Timer som

ikke

tæller med

Timer som ikke medregnes, medmindre

bygherre kan adskille dem i statistikken,

er timer for andre beskæftigede på plad-

sen, som ikke er inkluderet i kapitel 1.1

Dette kan udmøntes ved at skrive en

eller 1.2. Det er fx ikke-fast-tilknyttede

passus i kontrakten/bilag som forslået i

funktionærer, rådgivers tilsynsførende og

bilag 1.

bygherres personale og andre, som er

ansat andre steder end hos den kon-

trakthavende entreprenør eller dennes

Kapitel 1.1

underentreprenør eller underleverandør.

Timer fra alle arbejdere i forbindelse med På samme vis tæller timer fra myn-

digheder, journalister, offentlighedens

projektet skal indberettes til bygherrens

gæster, netværk, institutionsbesøg, præ-

standard for rapportering af ulykker.

fabrikerede dele mm. heller ikke med.

Omfanget tæller arbejdere, beskæft-

Timer fra projekteringsfasen fx arkitek-

igede og håndværkere (timelønnede/

ter, ingeniører, designere, rådgivere

akkordarbejdere), som arbejder på

fx samprojektering, backoffice samt

projektet inkl. lærlinge, arbejdsmænd,

selvstændige enkeltpersonsvirksomhed- materialeproduktionens mandskab,

offsite/præfabsteder mm., såfremt de

er, vikarer, og indlejret arbejdskraft.

ikke indgår som en del af pladsens

øvrige personale, uanset geografisk

udførelsesområde, tæller heller ikke med

Kapitel 1.2

og evt. arbejdsulykker i deres regi tæller

Timer fra alle pladsens øvrige faste per- heller ikke med i standarden, med min-

dre det er sket på pladsen.

sonale i forbindelse med projektet skal

indberettes til bygherrens standard for

rapportering af ulykker.

Omfanget tæller bygge- og anlægs-

pladsens og entreprenørens øvrige

“faste personale” fx formænd, byg-

geledere og personer, der har deres

daglige/jævnlige gang på pladsen fx

Arbejdsulykker

Kapitel 2 - Arbejdsulykker

Alle arbejdsulykker i forbindelse med

arbejde på pladsen skal indrapporteres

jævnfør Bygherrens standard for rappor-

tering af ulykker. Dvs. de, der er tjekket

ind på pladsen, færdes i eller omkring

skurbyen og bygge/anlægspladsen

eller har ærinder uden for pladsen i

forbindelse med arbejdet på pladsen

eller infrastrukturen tæller med.

Arbejdsulykker skal som minimum op-

gøres i følgende 2 kategorier;

levæske eller papir til rens af blod), men

også blå mærker, vedblivende summen

i fingrene og ømme legemsdele tæller

med.

Årsagen til, at alle persontilskadekom-

ster tæller med er, at det ofte kun er

held, der gør forskellen på, hvor meget

man er kommet til skade. Samtidig er

der læring i alle arbejdsulykker uanset,

hvor alvorlige de er. Derfor er standarden

indifferent over for, om ulykken kræver

akut behandling ved lægefagligt tilsyn

eller om der er tale om en anden form

for arbejdsulykke. Alvorlighedsgraden

eller ulykkestypen kan indgå i organisa-

tionens bagvedliggende ulykkesanalyse

til brug for erfaringsopsamling og fore-

byggelse af kommende arbejdsulykker.

✔

•

✔

Arbejdsulykker med ≥1 dags fravær

fra sædvanligt arbejde, ud over til-

skadekomstdagen (kap. 2.1)

Arbejdsulykker med < 1 dags fravær

fra sædvanligt arbejde, ud over

tilskadekomstdagen dvs. de øvrige

arbejdsulykker (kap. 2.2)

✔

Anmeldelse til Arbejdstilsynet

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde

arbejdsulykker med 1 dags fravær eller

mere fra det sædvanlige arbejde efter

tilskadekomstdagen til Arbejdstilsynet

Derudover er det valgfrit for bygherren at via EASY.

kræve nærved-hændelser mm. opgjort.

Anmeldelse til forsikringen

Samme pligt, som anmeldelse til Ar-

bejdstilsynet som ovenfor, gælder for

• Nærved-hændelser og evt. arbejd-

anmeldelse til forsikringsselskabet.

smiljørapporteringer – valgfrit (kap

Herudover skal arbejdsulykker, der for-

2.3)

ventes at kunne give ret til ydelser efter

arbejdsskadesikringsloven, anmeldes

Dette kan udmøntes ved at skrive en

passus i kontrakten/bilag som foreslået i til forsikringsselskabet, fx hvis der er

mistanke om méngrad.

bilag 1.

Hvad er en arbejdsulykke

En arbejdsulykke er en pludselig hæn-

delse i forbindelse med arbejdet, som

fører til en fysisk eller psykisk persontil-

skadekomst uafhængigt af evt. fravær.

Hvad er en persontilskadekomst

En persontilskadekomst er en skade,

der kræver medicinsk behandling og/

eller førstehjælp (inkl. plaster, øjenskyl-

Kapitel 2.1

Arbejdsulykker med ≥1 dags fravær

fra sædvanligt arbejde, ud over til-

skadekomstdagen

Det ene tal for arbejdsulykker skal ud-

specificeres som antallet af arbejdsulyk-

ker med 1 dags eller mere end 1 dags

fravær fra sædvanligt arbejde ud over

tilskadekomstdagen. Dvs. de ulykker

som er anmeldepligtige til EASY.

Definitionen på fravær

Hvis den tilskadekomne ikke kan vare-

tage sit vanelige arbejde tæller det som

fravær, indtil den beskæftigede igen kan

genoptage sit normale arbejde.

interne arbejde, men det er ikke noget,

der nødvendigvis skal offentliggøres i

forbindelse med standarden.

Det er det klare ønske, at der ved en-

treprenørens indrapportering er fokus

på nærved-hændelser. Det kan komme

til udtryk ved et højt antal indrappor-

terede nærved-hændelser mm. fordi

de beskæftigede på projektet er op-

mærksomme på de mange potentielle

arbejdsulykker og forhindrer, at personer

kommer til skade. Der er ofte tale om,

at kun tidspunktet og held er den af-

gørende faktor for, at der ikke opstod en

reel ulykke med personskade. Og det

er hele værdien i at være proaktiv inden

det går galt, frem for kun at være reaktiv

når ulykken er sket. Målet er således at

forbedre arbejdsmiljøet.

Kapitel 2.2

Arbejdsulykker med < 1 dags fravær

fra sædvanligt arbejde, ud over til-

skadekomstdagen

Hvad er en nærved-hændelse

En nærved-hændelse er utilsigtede

hændelser uden personskade med en

udløsende faktor, som kunne have ført

Det andet tal for arbejdsulykker skal

til en arbejdsulykke eller hændelse, hvor

udspecificeres som antallet af arbejd-

sulykker med mindre end 1 dags fravær den beskæftigede kunne være kommet

ud over tilskadekomstdagen, dvs. andre til skade. Dvs. en pludselig og uventet

arbejdsulykker, som ikke er anmeldeplig- hændelse eller række af hændelser, der

indeholder noget, der kan forvolde ska-

tige til EASY.

de, men på grund af heldige omstæn-

digheder ikke får skadelige konsekven-

ser. Se illustrationer på næste side.

Kapitel 2.3

Nærved-hændelser

Hvad er øvrige arbejdsmiljørapport-

eringer

I forhold til den fælles standard er det

valgfrit for bygherre, om indrapportering Der er meget stort læringspotentiale i

usikre tilstande, usikre handlinger, sik-

af nærved-hændelser og arbejdsmil-

jørapporteringer skal indgå i den enkelte kerhedsobservationer, utilsigtede hæn-

delser og andre brister i arbejdsmiljøet

kontrakt. Det er op til bygherre at defi-

nere i hvilke kategorier, det skal opgøres, og disse kan også indgå i rapporteringen

til bygherre såfremt bygherre har resurs-

og om det skal indberettes opdelt eller

er til at håndtere disse oplysninger.

som et samlet afrapporteringstal.

Det anbefales, at bygherren vælger

at inddrage nærved-hændelser og

øvrige arbejdsmiljørapporteringer i sit

Erhvervssygdomme og sygdom

En erhvervssygdom er en sygdom, som

helt eller delvist skyldes påvirkninger på

arbejdet gennem kortere eller længere

tid. Erhvervssygdomme og almindelig

sygdom som fx influenza og corona

tæller ikke med som arbejdsmiljø-

ulykker og skal derfor ikke registreres i

forbindelse med Bygherrens standard

for rapportering af ulykker.

Alle arbejdsulykker på pladsen tæller

med - også selvom deres timer ikke

er talt med, hvis der fx er tale om en

bygherrerepræsentant, som ikke tæller

som hverken arbejdere eller pladsens

øvrige faste personale.

Usikker tilstand • Usikker handling •

Nærved-hændelse

•

Arbejdsulykke

Usikker tilstand

•

Usikker handling

•

Nærved-hændelse

•

Arbejdsulykke

Tidsperiode

Kapitel 3 - Tidsperiode

Bygherrens standard for rapportering

af ulykker er gældende i hele projektets

løbetid så længe, der er folk på pladsen.

Kapitel 3.1

Der skal indrapporteres præsterede

timer på en sag så snart, der begynder

at tikke timer ind på sagen fx allerede i

forbindelse med mobilisering, klargøring

og tilrigning af en byggeplads eller et

arbejdsområde.

Kapitel 3.2

Sagen vil i standarden betragtes som

åben indtil sagen er helt afsluttet dvs.

efter aflevering og evt. mangelud-

bedring, udskudte arbejder og afrigning

er færdige. Det betyder, at så længe der

bliver udført arbejde på sagen, vil sagen

være åben. Først efter udført 5 års ef-

tersyn og evt. arbejder i den forbindelse

kan en sag forventes lukket og frekvens-

tallene kan fikseres endeligt.

Sammenlig-

ningsgrundlag

Kapitel 4 - Sammenligningsgrundlag

På baggrund af ovenstående udspecificeringer af oplysninger er det muligt at træk-

ke frekvenstallene. De 4 tal, som skal offentliggøres til sammenligning er følgende:

A-tallet:

Alle arbejdsulykker for alle

B-tallet:

Alle arbejdsulykker for alle arbejdere

C-tallet:

Alle arbejdsulykker med ≥1 dags fravær for alle

D-tallet:

Alle arbejdsulykker med ≥1 dags fravær for alle arbejdere

Frekvenstallene oplyses pr. 1 mio. præsterede timer fx

7 ulykker pr. 1 mio. præsterede timer

De, der ønsker at benytte standarden, skal offentliggøre årsresultatet (A-D-tal) i en

årsrapport en gang årligt d. 15. april på egen hjemmeside.

Rapportens navn er:

“Årsrapport 20xx for rapportering af ulykker –

Organisationens navn”

og der skal i

rapportens indledning beskrives, hvordan “Bygherres standard for rapportering af

Ulykker” er blevet benyttet i organisationen.

Timer i alt

Timer fra alle

arbejdere

Timer fra alle plad-

sens øvrige faste

personale

Ulykker i alt

A-tallet: Et tal for alle B-tallet: Et tal for alle

Et tal for alle ulykker

ulykker for alle

ulykker for alle arbej-

for alle øvrige faste

(kapitel 4.A)

dere (kapitel 4.B)

personaler

Ulykker med ≥1

dags fravær ud

over tilskadekomst-

dagen

C-tallet: Et tal for alle

ulykker med ≥1 dags

fravær for alle

(kapitel 4.C)

D-tallet: Et tal for alle

ulykker med ≥1 dags

fravær for alle arbej-

dere (kapitel 4.D)

Et tal for alle ulykker

med <1 dags fravær

for alle arbejdere

Et tal for alle ulykker

med ≥1 dags fravær

for alle øvrige faste

personaler

Et tal for alle ulykker

med <1 dags fravær

for alle øvrige faste

personaler

Et tal for alle nær-

ved-hændelser for

alle øvrige faste per-

sonaler

Ulykker med <1

Et tal for alle ulykker

dags fravær ud

med <1 dags fravær

over tilskadekomst-

for alle på pladsen

dagen

Nærved-hændelse

Et tal for alle nær-

og evt. øvrige ar-

ved-hændelser for

bejdsmiljørapporte-

alle på pladsen

ringer

Et tal for alle nær-

ved-hændelser for

alle arbejdere

Kapitel 4.A

Alle arbejdsulykker for alle (A-tallet):

Dette tal udregnes løbende pr. projektet / for bygherreorganisation ved:

Kapitel 4.B

Alle arbejdsulykker for alle arbejdere (B-tallet):

Dette tal udregnes løbende pr. projektet / for bygherreorganisation ved:

Kapitel 4.C

Alle arbejdsulykker med ≥1 dags fravær for alle (C-tallet):

Dette tal udregnes løbende pr. projektet / for bygherreorganisation ved:

Kapitel 4.D

Alle arbejdsulykker med ≥1 dags fravær for alle arbejdere (D-tallet):

Dette tal udregnes løbende pr. projektet / for bygherreorganisation ved:

Anvendelses-

område

Kapitel 5 - Anvendelsesområde

Kapitel 5.1

Alle kan benytte “Bygherrens standard

for rapportering af ulykker”, særligt op-

fordres private bygherre, boligselskaber,

pensionskasser, kommuner, regioner og

staten og øvrige offentlige og halvoffent-

lige organisationer, men standarden kan

også benyttes af entreprenørvirksom-

heder, idet standarden blot oplyser om

en bestemt rapporteringsmetode. Jo

flere, der er med, jo mere kan vi styrke

samarbejdet og sammenlignes på tværs.

hvilke projekter standarden benyttes på.

Det er derfor vigtigt at redegøre for, hvil-

ke projekttyper standarden er anvendt

på i den enkelte organisation, når tallene

til sammenligning bliver offentliggjort.

Afrapporteringsprocedure

Standarden sætter ikke krav til, hvordan

bygherre får sine tal indrapporteret, men

bygherre bør ensrette inden for egen

organisation og beslutter, om det er

arbejdsmiljøkoordinator (B), TE/HE eller

anden projektleder, der skal indsamle og

videregive oplysningerne, og hvordan

oplysningerne skal indhentes fx via

sikkerhedsmøde, mail eller it-system jf.

kontraktforslaget i bilag 1.

Standarden kan udbredes på en lang

række projekttyper i forbindelse med

Bygherre er ansvarlig for at kunne vali-

bygge- og anlæg og der bør arbejdes

henimod, at standarden benyttes på alle dere tallene via en kontrolprocdure.

bygherrens/organisationens projekter.

Det gælder bl.a:

- Projekter, der er omfattet af arbejd-

stilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5.

februar 2013 om bygherrens pligter.

- Projekter, der er omfattet af arbejdstil-

synets bekendtgørelse nr. 2107 af 24.

november 2021 om bygge- og anlæg-

sarbejde.

- Bygge- og anlægspladser, der skal

anmeldes til AT dvs. at arbejdet varer

over 30 arbejdsdage, og hvis der

mindst er 20 ansatte beskæftiget

samtidigt, eller at den formodede ar-

bejdsmængde overstiger 500 mand-

dage.

- Projekter, hvor der er krav om arbe-

jdsmiljøkoordinator, dvs. hvor to eller

flere arbejdsgivere forventes samti-

digt.

Uanset hvem, der benytter rapporter-

ingsmetoden er det op til den enkelte

bygherre eller organisation at definere,

Bilag 1

Kontraktforslag

Til indskrivning i projektets kontrakt med entreprenøren for at benytte Bygherrens

standard for rapportering af ulykker:

I denne kontrakt følges Bygherrens standard for rapportering af ulykker jf. bilag X.

Entreprenøren/Leverandøren skal derfor hver indsæt interval jf. hovedtidsplanen fx

hver mandag/hver 14. dag/den sidste arbejdsdag i måneden indberette antal af alle

arbejdsulykker samt antal forbrugte arbejdstimer pr. ovenstående interval til byg-

herre/driftsherren, for alle entreprenørens/leverandørens beskæftigede herunder

underentreprenører og leverandører, som er på projektet/kontrakten/byggepladsen/

anlægspladsen.

Arbejdsulykkerne skal udspecificeres i følgende 2/3 kategorier:

- Antallet af arbejdsulykker med 1 eller mere end 1 dags fravær fra sædvanligt

arbejde ud over tilskadekomstdagen.

- Antallet af arbejdsulykker med mindre end 1 dags fravær fra sædvanligt arbejde

ud over tilskadekomstdagen.

- Antallet af nærved-hændelser og/eller øvrige arbejdsmiljørapporteringer.

Timerne skal udspecificeres i følgende 2 kategorier:

- Et timetal for arbejdere.

- Et timetal for bygge- eller anlægspladsens øvrige faste personale.

Når der indrapporteres timer, skal antallet af ulykker ligeledes indrapporteres, også

når antallet af ulykker er 0.

Oplysninger fremsendes til [email protected] og mailen mærkes "Bygher-

res standard for rapportering af ulykker på X sag".

Bygherrens standard for rapportering af ulykker

1. udgave, 12. april 2023, København 2023

Udarbejdet maj 2022 – april 2023

Arbejdsgruppen i Netværk for offentlige bygherre

i Transportministeriet og Beskæftigelsesministeriet