Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 76
Offentligt
2954699_0001.png
Side
1
af
6
Spørgsmål til Beskæftigelsesministeren
På baggrund af tidligere henvendelser, samt Beskæftigelsesministerens svar den 18/11-2024 til materialet
fra DHF´s foretræde for BEU, og hendes kommentar til Avisen Danmark, finder jeg det desværre nødvendigt
at komme med en række direkte og konkrete spørgsmål om fleksjobordningen.
I forrige uge var ministeren i P1, og tale om diskrimination af ældre på arbejdsmarked og i forbindelse med
det udtrykte hun ret klart, at hun lyttede til de historier hun fik fortalt, og at det skulle tages alvorligt og
seriøst. Desværre er vi mange i fleksjobordningen der faktisk ikke føler, at hverken hun eller hendes
forgænger har gjort dette, når vi har udtrykt os gentagende gange om skævhederne, diskriminationen,
uligheden, uretfærdighederne og fejlene i fleksjobordningen.
Så nu kommer der en række spørgsmål, som jeg håber meget både Beskæftigelsesudvalget, og ikke mindst
ministeren vil tage seriøst og svare på konkret.
Jeg er klart et talmenneske, og beklager derfor på forhånd hvis tingene står lidt kringlet, men det har været
vigtig for mig at have fokus på fakta, og der derfor en lille forklaring, citater og kildehenvisninger til alle
spørgsmålene.
Spørgsmål 01, 02 & 03
I et svar til mig personligt den 13/05-2024, skrev ministeren at man i fleksjob altid var sikret en højere
indtægt end på førtidspension.
Citat:”Og
man er altid sikret en indtægt, der er højere end førtidspensionen, selv med få timers arbejde om
ugen”
Dette er desværre ikke korrekt, da man faktisk nemt kan have en større samlet indtægt på førtidspension
end i fleksjob, hvilket er pga. modregningsreglerne, samt at man på førtidspension og Seniorpension
skelner i mellem enlige og gift/samboende.
En enlig førtids- eller seniorpensionist må tjene 86.900 kr. om året inden de modregnes. Herefter er
modregning procenten 30 %.
For en gift/samboende førtids- eller seniorpensionist er det lidt mere indviklet at beregne. De må
tilsammen have 138.000 kr. i indtægt, I det beløb indgår arbejdsindtægt fra ægtefælle ikke, da dette er
afskaffet i 2023.
Da der ikke bruges begrebet lønloft i førtidspension ordningen, betyder det, at en førtidspensionist kan
opnå en samlet højere indkomst end en person ansat til samme timeløn.
På den måde kan det faktisk for nogle være en økonomisk fordel at være på førtidspension, hvilket fremgår
af vedhæftede ark, Bilag 01. De lysegrønne felter er hvor førtidspensionisten har en højere indtægt end en
ansat i fleksjob eller fuldtid.
Fleksjob i Fokus
Annette Juhl Taldorf
af
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 10/12-24 fra Annette Juhl Taldorf, Ølgod om fleksjobordningen
2954699_0002.png
Side
2
af
6
Dertil skal tillægges, at der er flere tilskud folk på førtidspension kan opnå, samt et evt. højere tilskud i
boligstøtte.
Såfremt man ikke ønsker at tilføre flere økonomiske midler til at få rettet op på fleksjobordningen, burde
man måske tage samme udgangspunkt i husstandsindkomsten. For med den nuværende model kan man
have en gift person, der arbejder få timer, og modtager mere i tilskud, end den enlige der arbejder flere
timer og modtager mindre i tilskud, men samlet set har en mindre indkomst i husstanden. Det er beviseligt
at det er dyre at bo alene i Danmark, hvilket også må være årsagen til man i de to andre ordninger, har et
øget tilskud til enlige
Finder ministeren at det er rimeligt at en enlig med stor sandsynlighed bliver hårdere ramt økonomisk af
at blive tildelt fleksjob, frem for folk der er samboende eller gift??
Mener ministeren det rimeligt, at folk på førtidspension kan have en højere indtjening ved at arbejde
nogle timer om ugen, end folk i fleksjob??
Burde man ikke give et tilskud til enlige i fleksjobordningen, som man gør i f.eks. førtidspension??
Spørgsmål 04, 05, 06, 07 & 08
Der laves mange fejl i beregning af fleksløntilskud. Det har nu været påvist af mange igennem flere år.
Ifølge professor John Klausen, Juridisk Institut Aalborg Universitet, er det antal fejl der indberettes til
Ankestyrelsen, nok kun en brøkdel af de fejl der laves.
Han udtaler bl.a. i DM Akademikerbladet den 08 maj 2024
Citat: ”
Der har i en årrække været mange fejl på området. For tre år siden var det 60 procent af sagerne om
fleksløntilskud, der blev omgjort.
”Så der er et stort problem, men det er svært at anslå præcist, hvor stort det reelt er. Disse tal er kun toppen
af isbjerget,” siger John Klausen.
Han er ikke i tvivl om, at kommunerne retter mange fejl, når borgeren gør opmærksom på dem. Men det,
som er meget værre, er, når ingen opdager fejlene.
”Der sker utvivlsomt mange fejl, som ikke bliver opdaget. Det viser flere undersøgelser. Så der er et stort
mørketal af sager med fejl, som kører videre, uden hverken borgeren eller kommunen opdager det, og det
er et stort problem for borgerens retssikkerhed,”
siger John Klausen”
Kildehenvisning:
https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/fleksjob/fejl-i-hver-anden-sag-om-fleksjob-annette-blev-trukket-i-
loen-mod-reglerne/
Fleksjob i Fokus
Annette Juhl Taldorf
af
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 10/12-24 fra Annette Juhl Taldorf, Ølgod om fleksjobordningen
2954699_0003.png
Side
3
af
6
I en artikel i Avisen Danmark, samt i et svar til DHF på deres foretræde for BEU den 23/10-2024, henviser
ministeren til den lovændring man lavede pr 01/01-2024, som værende en stor del af løsningen på disse
fejl.
Citat:
”Jeg
er derfor glad for, at regeringen allerede fra nytår indførte nye og enklere regler, der er nemmere
at forstå og administrere for både arbejdsgivere og kommuner, skriver Ane Halsboe-Jørgensen og uddyber:
- Nu skal ændringerne have lov at virke, og jeg forventer, at de på sigt vil føre til færre fejl i kommunernes
beregning af fleksløntilskud. Jeg følger det her tæt, da det handler om menneskers tryghed i hverdagen, og
her spiller økonomi naturligvis en stor rolle”
Kildehenvisning:
https://avisendanmark.dk/sundhed/charlotte-blev-snydt-for-28-000-kroner-saarbare-borgere-fraroeves-
millioner-i-tilskud
Lovændringen lyder som helhed således:
Citat fra lovteksten: "3.
I § 123, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Arbejdsgiveren skal oplyse kommunen
om den løn, der ville udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. 1.
pkt. Kommunen kan på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger beregne lønloftet, der fremgår af 1. pkt.”
Vil ministeren fortælle tallene for hvor meget man har reduceret fejlene siden indførelsen af
lovændringen??
Kan ministeren forklare hvordan fejlene findes, er det den enkelte ansat i fleksjob der selv skal orienterer
kommunen, eller gennemgår alle kommuner alle lønloft på deres borgere i fleksjob??
Samt hvordan denne lovændring helt konkret vil reducere fejlene?? (For der findes jo mange andre fejl
end kun med lønloftet, herunder bla. en del fejl i forbindelse med feriepenge, herunder også
brutoficering, for blot at nævnte en ting)
Vil ministeren ikke mene at de mange fejl går ud over fleksjobberes retssikkerhed??
Kunne en mere simpel model til beregning af tilskud, ikke løse dette problem, samt minimere
bureaukratiet og frigøre ressourcer i kommunerne??
Spørgsmål 09 & 10
Mette Frederiksen sagde således i januar 2011 til en konference i Aalborg, inden hun blev
Beskæftigelsesminister:
Citat: “Man
kan ikke lægge alle mulige økonomiske incitamenter ind, når kroppen eller for den sags psyken
ikke kan klare mere end den allerede gør nu”
Fleksjob i Fokus
Annette Juhl Taldorf
af
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 10/12-24 fra Annette Juhl Taldorf, Ølgod om fleksjobordningen
2954699_0004.png
Side
4
af
6
Kildehenvisning:
https://www.youtube.com/watch?v=xSYgofQUc1s
I 2013 sagde hun således i et interview i Information
“Spørgsmål:
Tror du, at man kan genskabe arbejdsevne med økonomiske incitamenter?
Svar MF :»Nej, det tror jeg ikke, man kan for mennesker, der er syge. Men jeg tror, at økonomiske
incitamenter er afgørende for folk, der godt kan.«
”
Kildehenvisning:
https://www.information.dk/indland/2013/03/vaeret-paa-rejse
Vil ministeren svare på hvorfor det er i orden og på linie med Socialdemokratiets politik, at lave en
ordning baseret på princippet om økonomisk incitament, der er beregnet til folk med nedsat
erhvervsevne, altså folk der er syge, handicappet, nedslidte eller skadet??
Kan det tænkes pga. af det økonomiske incitament, er nogle der føler sig presset til at arbejde mere end
de burde, og det derved med tiden kan blive endnu dyrere for samfundet pga. hurtigere nedslidning??
Spørgsmål 11
Beskæftigelsesministeren sagde således da man fjernede modregning for arbejdsindtægt af pensionister
Jeg er overordentlig glad for, at vi nu gør det nemmere for de pensionister, der gerne vil fortsætte på
arbejdsmarkedet, at tage en ekstra tørn - uden at de bliver modregnet i deres pension. Det kommer både
seniorerne, arbejdsmarkedet og vores velfærdssamfund til gode. Det har længe været et ønske fra
regeringspartierne."
"Samlet har regeringen nu fjernet modregningsregler for pensionister, som vil have stor betydning for op
mod 130.000 danskere. Heriblandt rigtig mange seniorer, som nu ikke behøver at sætte sig ind i reglerne for
beregning af pension, før man påtager sig ekstra arbejde."
"Nu sikrer vi, at det økonomisk kan betale sig at give en tørn mere. Det her har rigtig mange danskere
kæmpet for i lang tid, og derfor er jeg stolt over, at det nu kommer til at ske."
Kildehenvisning: https://www.regeringen.dk/nyheder/2023/folkepensionister-vil-ikke-laengere-blive-
modregnet-paa-grund-af-arbejdsindtaegt/
Fleksjob i Fokus
Annette Juhl Taldorf
af
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 10/12-24 fra Annette Juhl Taldorf, Ølgod om fleksjobordningen
2954699_0005.png
Side
5
af
6
Da ministerens partifælle og forgænger på ministerposten, afskaffede gensidig forsørgerpligt, brugte han
bla. dette argument
"Det er en aftale, som jeg er utrolig stolt over. Derfor glæder det mig meget, at vi nu på trods af blå bloks
drillerier er klar til at tage næste skridt, så vi kan føre aftalen ud i livet."
"Jeg er rigtig glad for, at vi får afskaffet modregningen i ægtefælle og samlevers arbejdsindkomst. Det giver
rigtig god mening at få den fjernet - især i en tid med mangel på arbejdskraft. Nu bliver der et endnu større
incitament til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet."
Kildehenvisning:
https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/%C3%A6gtefaellemodregning-afskaffes-ved-aarsskiftet/
Vil ministeren ikke mene at de samme argumenter vil kunne virke i fleksjobordningen??
Spørgsmål 12 & 13
I DM Akademiker Bladet, udtaler både Dansk Arbejdsgiverforening og lektor Iben Nørup fra Institut for
Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet sig om den nuværende fleksjobordning. Hun siger bl.a.:
”Modregningsmodellen
burde helt skrottes. For den diskriminerer fleksjobbere,” siger hun og peger på, at
det især rammer akademikere og faguddannede.”
”Efter
fleksjobreformen i 2013 er der kommet en indbygget diskrimination i systemet, hvor personer med
dokumenterede helbredsmæssige udfordringer ikke længere får muligheden for at blive bedømt og aflønnet
på deres uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer på lige fod med deres kolleger,”
siger Iben Nørup.
Hun mener, at bestemmelsen om modregning ikke er blevet tilstrækkeligt belyst blandt politikerne på
Christiansborg.
”Det
er reelt en politisk diskussion, som burde være taget i forbindelse med reformen, men det skete aldrig,
og det er heller ikke blevet evalueret siden”
Kildehenvisning: https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/fleksjob/fleksjobbere-mister-bonus-tillaeg-og-
pension-enhver-loenstigning-bliver-aedt-op/
I forrige uge bragte ministeren selv problemstillingen om diskrimination på arbejdsmarkedet op, i
forbindelse med hendes artikel, og senere debat på P1, vedr. ældre på arbejdsmarkedet. Her nævnte hun
flere gange at man ikke vil acceptere diskrimination.
Så hvordan forholder ministeren sig til udtalelsen i DM Akademiker Bladet fra lektor Nina Nørup, Aalborg
Universitet, at modregningsreglerne diskriminerer fleksjobbere??
Kan ministeren forklare hvorfor der ikke har været en grundig gennemgang af hele fleksjobordningen,
altså ikke kun enkelte punkter, men hele ordningen, på trods af det faktisk var aftalt, og der også er kritik
af ordningen fra flere sider??
Fleksjob i Fokus
Annette Juhl Taldorf
af
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 10/12-24 fra Annette Juhl Taldorf, Ølgod om fleksjobordningen
2954699_0006.png
Side
6
af
6
Spørgsmål 14
Mette Frederiksen sagde således på et pressemøde i marts 2012 angående reformen.
“Den
borger som i dag har en årsindtægt på 450.000, 500.000, 550.000 kroner i fleksjob, den borger vil få
en anderledes fleksjobordning i fremtiden”.
Men sandheden var jo at det blev den helt almindeligt mellem lønnet, som tjente langt fra de tal, altså folk
som pædagogen og håndværkeren der kom til, og stadig den dag i dag betaler prisen.
Kildehenvisning: https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-gav-forkerte-tal-om-fleksjob
Mener ministeren det er i orden at komme med udsagn om fleksjobordningen inden vedtagelsen, og ikke
rette op på det, når det viser sig ikke at være rigtig??
Spørgsmål 15
Mange arbejdsgiver finder det faktisk urimeligt at når de hæver deres ansattes løn, eller vil belønne dem
med en bonus for en god indsats, så bliver de modregnet, og ved f.eks. 55 % modregning, der får det
offentlige mere ud af stigningen, end den ansatte i fleksjob.
En lønstigning på 1.000 kr. hvor der er den høje modregning, der har den ansatte i fleksjob med en
skatteprocent på 38, ca. 275 kr. netto, mens en ordinær ansat vil have ca. 616 kr. Bilag 02.
Mener ministeren at det er rimeligt over for både arbejdsgiveren og den ansatte, at staten får mere ud af
en lønstigning, end den ansatte i fleksjob??
Fleksjob i Fokus
Annette Juhl Taldorf
af