BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 71: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og barselsloven (Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 71
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven

(Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed

med fulde barselsdagpenge)

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som

ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 49, stk. 2,

indsættes efter

jf. dog stk. 4«:

»og § 49 a«.

Efter § 49 indsættes:

»§ 49 a.

Et medlem, som er omfattet af § 53 a, kan vælge, at beregningsperioden er de seneste 12 måne-

der forud for opstarten af virksomheden. Ved beregningen af dagpengenes størrelse kan der kun med-

regnes indkomst efter § 48, stk. 1 nr. 1 og 2.

Stk. 2.

Beregningsperioden i stk. 1, kan forlænges efter reglerne i § 49, stk. 3.

§ 51 a

indsættes

som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren

fastsætter endvidere regler om beregning af dagpengesatsen efter § 49 a.

§ 53, stk. 8, nr. 1

samt

stk. 18,

ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a.

Et medlem, som starter selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og som i en periode fra og med

det tredje år til og med det femte år fra opstartstidspunktet ophører med driften heraf, jf. § 57 b, kan

få perioderne i § 53, stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 11, forlænget med en periode sva-

rende til længden af den periode, hvor virksomheden har været i drift i den nævnte tre-årsperiode.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for opstart af

virksomheden opfylder et indkomstkrav, jf. § 53, stk. 2, på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3,

nr. 1 og 2. Det er videre en betingelse, at virksomheden i perioden fra opstartstidspunktet til ophørs-

tidspunktet opfylder et nettoomsætningskrav eller krav om et kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Stk. 3.

Perioden i stk. 1 og 2, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17 og 18.

Stk.4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til dagpenge efter denne be-

stemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om dokumentation for opstart af virksomhed, opfyl-

delse af nettoomsætningskrav eller krav om kapitalindskud i virksomheden samt dokumentation

herfor m.v. «

§2

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 25. september 2024, som ændret ved § 8 i lov nr.

630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 71: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og barselsloven (Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge), fra beskæftigelsesministeren

§ 22

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om ugen i virksomheden, kan vælge, at dette

ikke skal anses for at have genoptaget arbejdet. Dette gælder dog ikke i perioder med fravær efter §

6, stk. 2, eller § 7, stk. 1, 1. pkt.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

§ 22, stk. 3,

som bliver stk. 4, indsættes efter »genoptaget delvis«: », om arbejdstimer efter stk.

2, og regler som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 træder i kraft den 5. januar 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Selvstændig virksomhed efter lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v.

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Opstartstidspunkt for den selvstændige virksomhed

Krav om omsætning eller kapitalgrundlag

Ophør med drift af selvstændig virksomhed i tre-års perioden

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Krav om forudgående indkomst – Indkomstkravet

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Beregning af dagpengesatsen

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Bagatelgrænse for arbejde i den selvstændige virksomhed

samtidig med modtagelse af fulde barselsdagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Lovforslagets overholdelse af principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning

2.1.1

2.1.2

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.2

2.2.1

2.2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

2.4

2.4.1

2.4.2

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

4.1.

10.

11.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alli-

ance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den 21. juni 2024

indgået aftale om Iværksætterpakken.

Aftalen sikrer markant bedre vilkår og et milliardløft til dansk iværksætteri. Som et led i aftalen er

aftalepartierne enige om, at udvide dagpengeretten således, at nystartede iværksættere kan anvende

lønindkomst forud for opstart af virksomhed til at optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesat-

sen, hvis virksomheden lukker. På den måde bliver den økonomiske usikkerhed, som er forbundet

med iværksætteri, mindre. Tiltaget ligger i forlængelse af Reformkommissionens anbefaling om at

udvide dagpengeretten for iværksættere.

Reformkommissionen anbefalede i sin rapport om Nye Reformveje 1 af 6. april 2022, at det skulle

være lettere at drive virksomhed og at nystartede iværksættere der lukker deres virksomhed inden

for de første fem år, får mulighed for at anvende lønmodtagerindkomst et år forud for oprettelsen af

virksomheden til at optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen.

Konkret anbefalede Reformkommissionen, at sikkerhedsnettet under nye selvstændige, som kom-

mer fra en status som lønmodtager med dagpengeforsikring, forbedres ved at gøre det nemmere at

bevare retten til dagpenge, mens de prøver at starte en ny virksomhed.

Konkret anbefalede Reformkommissionen, at:

•

Nye selvstændige vil kunne optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen ud på bag-

grund af de 12 forudgående måneder inden virksomheden blev etableret. Det vil kræve

mindst 20.577 kr. (21.936 i 2024) i indkomst igennem alle 12 måneder for at imødekomme

indkomstkravet i dagpengesystemet.

•

Ordningen skal alene gælde for virksomheder med en levetid på mellem to og fem år. Perio-

den på fem år vurderes at give den selvstændige en rimelig tidsperiode til at vurdere, om

virksomheden kan gøres rentabel. Samtidig vil den gældende 3-årige optjeningsperiode i

dagpengesystemet i dag give mulighed for, at selvstændige to år inde i virksomhedens leve-

tid forsat vil have ret til dagpenge, såfremt de har haft 12 sammenhængende måneders fuld-

tidsbeskæftigelse inden virksomhedsopstart.

•

Virksomheden i løbet af sin levetid skal opfylde et omsætningskrav på mindst 500.000 kr.

(akkumuleret) eller et aktivitetskrav i form af kapitalindskud. Et aktivitetskrav i form af ka-

pitaltilskud kan f.eks. være, hvis virksomheden har fået ekstern finansiering til produktud-

vikling. Kravet skal sikre, at der har været en reel aktivitet i virksomheden.

•

De almindelige principper i dagpengesystemet skal stadig stå ved magt.

•

Selvstændige er berettiget til den højest beregnede dagpengesats uanset om personen optje-

ner dagpengeret ved de nuværende regler eller ved det foreslåede optjeningskrav for selv-

stændige med kortlevende virksomheder.

Forslaget sammenholdt med gældende regler betyder konkret, at nye selvstændige med forudgående

lønmodtagerbeskæftigelse i de første 5 år af virksomhedens levetid fortsat vil have ret til dagpenge

ved virksomhedens ophør, hvis beskæftigelseskravet forud for virksomhedens start er opfyldt på

baggrund af lønmodtagerarbejde i de seneste 12 måneder forud for virksomhedens start.

Det fremgår endvidere af aftalen, at aftaleparterne er enige om at styrke rammer for, at iværksætter-

miljøet kan få flere talenter frem ved at indføre en bagatelgrænse for arbejde på 3�½ timer pr. uge

under barsel for selvstændige, så de har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden un-

der barslen.

Dette lovforslag udmønter ovennævnte punkter i aftale om Iværksætterpakken.

Det foreslås desuden, at der rettes tre fejlhenvisninger i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i for-

hold til reglerne om opgørelsen af beskæftigelseskravet. Ændringerne har ingen indholdsmæssig be-

tydning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2. Udvidet ret til dagpenge til iværksættere

2.1. Selvstændig virksomhed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.1.1. Gældende regler

§ 57 a stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. fe-

bruar 2024 fastsætter regler for hvilke aktiviteter, der kan anses for selvstændig virksomhed i rela-

tion til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

En erhvervsmæssig aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten har et erhvervsmæs-

sigt formål, og personen har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten. Det er desuden en be-

tingelse, at aktiviteten er registreret med et CVR-nr. eller SE-nr. eller har en lovbestemt pligt til at

være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og at overskud eller underskud fra aktiviteten

beskattes som selvstændig virksomhed.

Selvstændig virksomhed efter loven kan også udføres i et selskab, hvor personen har afgørende ind-

flydelse, jf. § 2, stk. 1 nr. 6 i bekendtgørelse nr. 1176 af 23. september 2023 om selvstændig virk-

somhed. Personer, der modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori personen har

afgørende indflydelse, anses også for at drive selvstændig virksomhed

Afgørende indflydelse foreligger, hvis personen eller dennes ægtefælle alene eller sammen med

nærmeste familie, er indehaver af

1) mindst 50 % af selskabskapitalen,

2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,

3) en bestemmende andel af selskabets kapital, eller

4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet.

Som »nærmeste familie« anses pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedstefor-

ældre og søskende.

Den selvstændige virksomhed kan både drives som hoved- eller bibeskæftigelse.

En aktivitet, der anses for selvstændig virksomhed jf. § 57 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v., anses efter lovens § 57 a, stk. 6, for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget

begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Ved begrænset omfang for-

stås efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet højst 5 timer om måne-

den.

Efter § 57 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en aktivitet for fritidsbeskæfti-

gelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed eller formueforvalt-

ning.

Beskæftigelsesministeren kan efter lovens § 57 a, stk. 8, fastsætte regler om, under hvilke betingel-

ser, en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, f.eks. fra formueforvaltning til selvstændig

virksomhed.

Sådanne regler er fastsat i § 8 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Hvis en aktivitet skifter definition i løbet af optjeningsperioden skal det vurderes om aktiviteten ef-

terfølgende skal anses som selvstændig virksomhed, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse.

Den nye definition af aktiviteten gælder for hvert afsluttet indkomstår, og aktiviteten kan kun være

omfattet af én definition i indkomståret. Vurderingen sker på baggrund af aktivitetens karakter ved

udgangen af et indkomstår.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forslaget om udvidet dagpengeret til iværksættere i

videst muligt omfang bør udmøntes i overensstemmelse med de eksisterende regler om ret til dag-

penge for selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at begrebet ”iværksættere” dækker over

en person, der opstarter en ny virksomhed. Denne beskrivelse harmonerer med begrebet ”selvstæn-

dig virksomhed” i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Af fremstillingsmæssige grunde benyttes

derfor betegnelsen ”iværksættere” i dette lovforslag.

Det foreslås derfor, at målgruppen af iværksættere, som omfattes af lovforslaget, er personer, der

anses for at drive selvstændig virksomhed efter lovens § 57 a, stk. 1 og 2.

Det vil blandt andet betyde, at aktiviteten skal have erhvervsmæssigt formål, og at personen har el-

ler har haft personligt arbejde med aktiviteten. Den selvstændige virksomhed kan enten drives som

en personligt ejet virksomhed eller i selskabsform, hvor personen har en afgørende indflydelse i sel-

skabet. Det gælder også selvom personen har ansat sig selv i virksomheden.

En person, der er ansat i en virksomhed, hvor personen ejer en del af selskabets kapital uden at have

en afgørende indflydelse, anses for lønmodtager og er derfor ikke omfattet af lovforslaget.

Det vil videre betyde, at aktiviteter, der anses som formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse efter

lovens § 57 a, stk. 5 og 6, ikke er omfattet af forslaget, og at personer, der udøver disse aktiviteter,

ikke har ret til at få beregnet dagpengene på baggrund af forudgående lønmodtagerbeskæftigelse.

2.1.2.1. Opstartstidspunkt for den selvstændige virksomhed

Formålet med ordningen er, at iværksættere vil kunne optjene dagpengeret og få beregnet dagpen-

gesatsen på baggrund af de 12 forudgående måneder inden opstart af virksomheden.

Overgangen fra lønmodtagerarbejde til selvstændig virksomhed vil i mange tilfælde være flydende,

idet mange som led i opstart af virksomhed vil lade sig CVR-registrere, inden den selvstændige

virksomhed drives på fuld tid.

Det foreslås derfor, at personer, der har været registreret med et CVR-nr. samtidig med lønmodta-

gerbeskæftigelse, også er omfattet af ordningen.

Det vil videre betyde, at opstartsdatoen af den selvstændige virksomhed, vil blive regnet fra virk-

somhedens registrering og ikke fra arbejdsophører, selvom virksomheden er etableret forud for tids-

punktet for arbejdsophøret i en periode, hvor virksomheden har været drevet sideløbende med løn-

modtagerarbejde.

Det foreslås videre, at gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse

om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet om, hvornår en aktivitet skifter definition, f.eks. fra

formueforvaltning til selvstændig virksomhed som følge af øget personligt arbejde i virksomheden,

finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at personer, der har været registret med et CVR-nr. uden, at der er udført personligt ar-

bejde i virksomheden eller det personlige arbejde har et omfang af op til 5 timer om måneden, først

vil blive anset for at drive selvstændig virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen udfører person-

ligt arbejde af mere end 5 timer om måneden. Vurderingen sker ved indkomstårets afslutning og har

virkning for det indkomstår, hvor aktiviteten skifter definition.

2.1.2.2. Krav om omsætning eller kapitalgrundlag

Efter gældende regler om ret til dagpenge for selvstændige stilles der ikke krav til virksomhedens

omsætning eller kapitalgrundlag. Efter gældende regler fastlægges retten til dagpenge på baggrund

af virksomhedens skattemæssige overskud.

Som led i udmøntningen af aftalen om iværksætterpakken foreslås det, at det bliver et krav for den

udvidede ret til dagpenge til iværksættere, at virksomheden skal have haft en omsætning eller et ka-

pitalindskud på 500.000 kr. i virksomhedens levetid (fem år).

Det foreslås derfor, at virksomhedens omsætning vil blive beregnet ud fra virksomhedens nettoom-

sætning. Nettoomsætning refererer til de samlede indtægter, som en virksomhed har genereret i lø-

bet af regnskabsåret efter at moms, afgifter og skatter er fratrukket.

Nettoomsætningen er afgørende for at forstå virksomhedens faktiske indtjeningskapacitet, da det

udelukker de penge, der betales videre til eksterne enheder som skattevæsenet. Nettoomsætningen

viser den reelle økonomiske præstation og er en indikator for virksomhedens evne til at skabe ind-

tægter, som forbliver i virksomheden til geninvestering eller fortjeneste.

Det følger af § 90 b, stk. 3, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at a-kasserne uden sam-

tykke har terminaladgang til relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne bl.a.

om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Nettoomsætningen fremgår af virksomhedens regnskab. Virksomheder i selskabsform har pligt til at

indsende regnskab i forbindelse med årsopgørelsen. I disse situationer vil oplysningen derfor være

tilgængelig for a-kasserne via opslag i skattemyndighedernes dataudstillingsplatform (DUPLA). For

enkeltmandvirksomheder med en nettoomsætning på 300.000 kr. og der over pr. regnskabsår gælder

tilsvarende krav.

Kravet om indsendelse af regnskab for enkeltmandsvirksomheder gælder imidlertid ikke ved en net-

toomsætning på under 300.000 kr. pr. regnskabsår. Det foreslås derfor, at indhentede oplysninger

om årsopgørelsen fra den selvstændige virksomhed suppleres med et krav om, at medlemmet til a-

kassen skal aflevere de regnskabsoplysninger, de er forpligtede til at have og opbevare af hensyn til

SKAT, og som er de regnskabsoplysninger, der har dannet baggrund for de årsopgørelser.

I disse regnskabsoplysninger kan a-kassen direkte aflæse de nødvendige omsætningstal. For at sikre

at det er de rigtige regnskabsoplysninger, skal A-kassen kontrollere, at regnskabets resultat stemmer

overens med det resultat, medlemmet har indberettet til SKAT på selvangivelsen, og som a-kassen

kan læse i de data, a-kassen har hentet via DUPLA.

Det vil betyde, at a-kassen kan lægge nettoomsætningen i et medlems årsregnskab til grund, såfremt

resultatet af medlemmets årsregnskab er overensstemmende med det resultat, som fremgår af med-

lemmets årsopgørelse.

Dermed vil det undgås, at medlemmet skal afgive en ressourcekrævende revisorerklæring i en situa-

tion, hvor virksomhedens økonomi må antages at være begrænset eller svækket. Det bemærkes, at

det i iværksætterpakken var forudsat, at der skulle benyttes revisorerklæring i forbindelse med do-

kumentation for nettoomsætningen.

Den foreslåede dokumentationsmodel vil betyde, at der ved administrationen kan benyttes de oplys-

ninger, som medlemmet har og i øvrigt kan benyttes tilgængelige oplysninger i skattemyndigheder-

nes registrer.

Der vil med hjemmel i den foreslåede § 53 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, blive fastsat nærmere

regler herom.

Hvis der ikke er en nettoomsætning i virksomheden eller denne ikke er på mindst 500.000 kr. i fem-

årsperioden vil betingelsen alternativt kunne opfyldes ved et kapitalindskud i virksomheden af

samme størrelsesorden. Der vil ikke være muligt at kombinere kravet om nettoomsætning eller ka-

pitalindskud.

Kapitalindskud kan være f.eks. være tegning af anpartskapital i et selskab. Selskabets ejerkreds

fremgår af Erhvervsstyrelsens selskabs- og ejerregisteret, hvilket kan lægges til grund ved opgørel-

sen af kapitalindskuddet. Der findes ikke tilsvarende muligheder for enkeltmandsvirksomheder.

Det foreslås videre, at kapitalindskuddet i virksomheden både vil kunne komme fra medlemmet selv

eller andre personer. Kapitalindskuddet vil f.eks. kunne ske i form af anpartskapital eller anden do-

kumentation for at virksomheden er blevet tilført kapital, som vil fremgå af virksomhedens regn-

skab. Der vil med hjemmel i § 53 a, stk. 4, blive fastsat nærmere regler om, hvordan kapitalkravet i

enkeltmandsvirksomheder skal dokumenteres, idet det ikke på samme måde som ved selskaber er

muligt at registerunderstøtte de fornødne oplysninger.

Det foreslås endelig, at virksomhedens nettoomsætning vil skulle opgøres samlet i virksomhedens

levetid, og at der ikke vil blive stillet krav til omsætningen i virksomhedens enkelte regnskabsår.

Tilsvarende vil gælde ved opgørelsen af de kapitalindskud, som er tilført virksomheden. Det fore-

slås, at kravene ikke vil kunne opgøres forholdsmæssigt, hvis virksomhedens levetid udgør mindre

end fem år regnet fra virksomhedens opstartstidspunkt.

Det bemærkes, at der ikke stilles forslag om, at de nævnte nettoomsætnings- eller kapitalkrav vil

blive reguleret løbende.

Det foreslås videre, at det sideløbende med driften af virksomheden er muligt at have lønmodtager-

beskæftigelse. Dog vil lønindkomsten ikke kunne medregnes til opfyldelse af omsætnings- og kapi-

talkravet, medmindre indkomsten indgår i den selvstændige virksomhed. Det svarer til gældende

regler i lov om arbejdsløshedsforsikring.

2.2. Ophør med drift af selvstændig virksomhed i perioden fra og med det tredje år til og med det

femte år efter opstart af selvstændig virksomhed - tre-års perioden

2.2.1. Gældende regler

Efter § 57 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge til et medlem, der har drevet selv-

stændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at

drive virksomhed.

Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser

er dermed overdraget eller afsluttet.

2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses

for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør

registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervssty-

relsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere,

at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

5) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af iværksætterpakken, at den udvidet ret til dagpenge til iværksættere forudsætter, at

virksomheden lukker i perioden fra og med det tredje år til og med det femte år regnet fra virksom-

hedens opstart.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forslaget om udvidet dagpengeret til iværksættere i

videst muligt omfang bør udmøntes i overensstemmelse med de eksisterende regler om ret til dag-

penge for selvstændige erhvervsdrivende herunder reglerne om ophør.

Det foreslås derfor, at reglerne om virksomhedsophør i § 57 b i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. finder anvendelse, således at iværksættere behandles efter reglerne for selvstændiges ret til

dagpenge.

Der vil være tilfælde, hvor pågældende i tre års perioden helt eller delvis vil være afskåret fra af

drive virksomhed som følge af udefra kommende forhold f.eks. sygdom og barsel

Det foreslås derfor, at det vil være muligt at forlænge tre-årsperioden på grundlag af perioder med

syge- eller barselsdagpenge, pasning af alvorligt syge eller handicappet barn eller pasning af nært-

stående, som ønsker at dø i eget hjem. Det svarer til mulighederne for forlængelse af optjeningsperi-

oden ved opgørelse af indkomstkravet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 om krav om forudgående indkomst

2.3. Krav om forudgående indkomst – Indkomstkravet

2.3.1. Gældende ret

Retten til dagpenge er efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betinget af, at personen

forud for ledigheden har en samlet arbejdsindkomst på mindst 263.232 kr. (2024 niveau), enten på

grundlag af indtægt som lønmodtager og fra selvstændig virksomhed (såkaldt trin 1) eller alene på

baggrund af indtægt fra selvstændig virksomhed (såkaldt trin 2).

Retten til dagpenge efter trin 1 er efter lovens § 53, stk. 2, betinget af, at personen inden for de sene-

ste 3 år har en samlet indtægt på mindst 263.232 kr. (2024 niveau) fra selvstændig virksomhed og

lønmodtageraktiviteter. Trin 1 opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 21.936 kr.

(2024) pr. måned.

Hvis personen ikke opfylder optjeningskravet ved trin 1, kan personen efter § 53, stk. 5, optjene ret

til dagpenge alene på baggrund af den selvstændige virksomhed - her er optjeningsperioden 5 år.

Indtægten skal samlet set være mindst 263.232 kr. (2024) inden for de seneste 5 år (trin 2).

Når en person melder sig ledig, vil arbejdsløshedskassen først undersøge, om personen har optjent

dagpengeretten efter trin 1. Er det ikke tilfældet, har personen mulighed for at optjene på baggrund

af trin 2.

Arbejdsindkomst opgøres på baggrund af en sammenlægning af al A-indkomst og B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke indgår i regnskabet i en selvstændig virk-

somhed, samt overskud af selvstændig virksomhed, der er udbetalt i optjeningsperioden.

Opfyldelse af retten til dagpenge på grundlag af en afsluttet uddannelse berøreres ikke i denne sam-

menhæng.

Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen. Er indtægten opnået ved lønarbejde, med-

regnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse

med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Indkomstgrundlaget dokumenteres dels via indberetninger til indkomstregisteret og oplysninger i

Statens Dataudvekslingsplatform (DUPLA).

Det følge af indberetningsfristerne til indkomstregisteret, at indberetningerne om lønindkomst m.v.

skal være sket senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, som oplysningerne

vedrører. Det kan betyde, at oplysninger om lønindkomst, som dækker den sidste kalendermåned

forud for optjeningsperioden, vil kunne medregnes til indkomstkravet, hvis oplysningerne først ind-

berettes i den første måned af optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger for den sidste måned

forud for afslutningen af optjeningsperioden kunne blive indberettet til indkomstregisteret den 10. i

den første måned efter arbejdsophør. I den situation vil indkomsten ikke kunne medregnes til opgø-

relsen af retten til dagpenge forud for ledighed.

Det bemærkes, at optjeningsperioden efter lovens § 53, stk. 17, kan forlænges med

1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger

160,33 timer,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet

eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Dette gælder for optjeningsperioden for både trin 1 og 2.

Optjeningsperioden kan kun forlænges med sammenlagt op til to år, jf. lovens § 53, stk. 17. Perio-

den kan dog forlænges udover to år, hvis der er ydet støtte til pasning af handicappet eller alvorligt

sygt barn, jf. lovens § 53, stk. 18.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af iværksætterpakken, at den udvidede ret til dagpenge til iværksættere forudsætter, at

medlemmet umiddelbart forud for opstart af selvstændig virksomhed vil have ret til dagpenge på

grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse og kunne få beregnet en dagpengesats.

Det betyder, at forslaget udelukkende retter sig mod personer, der forud for opstart af virksomhed

har været i fuldtidsarbejde.

Det følger af iværksætterpakken, at optjeningsperioden er fastsat til 1 år (12 måneder) forud for op-

start af selvstændig virksomhed. 12 måneder er den korteste periode inden for hvilken, der kan op-

tjenes ret til dagpenge. Optjening af dagpengeret som følge af forudgående lønmodtagerbeskæfti-

gelse sker på baggrund af lønindkomst i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for virksom-

hedens start.

Det foreslås derfor, at indkomstkravet vil skulle opfyldes på 1 år (12 måneder). Lønindkomsten skal

være indberettet til indkomstregisteret i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for påbegyn-

delse af driften af den selvstændige virksomhed eller fra det tidspunkt, hvor en aktivitet skifter defi-

nition til selvstændig virksomhed.

Der henvises til det overfor under pkt. 2.3.1. om indberetningsfristerne til indkomstregisteret, og det

bemærkes, det kan betyde, at oplysninger om lønindkomst, som dækker perioden i den 13. måned

forud for opstart af den selvstændige virksomhed, vil kunne medregnes til indkomstkravet, hvis op-

lysningerne først indberettes i den måned, som udgør den 12. måned i optjeningsperioden. Tilsva-

rende vil oplysninger om lønindkomst for den sidste måned forud for virksomhedsopstart kunne

blive indberettet til indkomstregisteret den 10. i den første måned med selvstændig virksomhed. I

den situation vil indkomsten ikke kunne medregnes til opgørelsen af retten til dagpenge forud for

virksomhedsstart.

Det foreslås videre, at 1-årsperioden vil kunne forlænges med perioder på syge- eller barselsdag-

penge, perioder med pasning af alvorligt sygt eller handicappet barn og periode med pasning af dø-

ende, der ønsker at dø i eget hjem. Dette svarer til reglerne om forlængelse af optjeningsperioden

for ret til dagpenge i øvrigt, således at personen ikke afskæres for at gøre brug af ordningen, hvis

personen f.eks. bliver syg eller holder barsel i optjeningsperioden.

Det betyder, at indkomstkravet - bortset fra optjeningsperioden - vil blive opgjort efter de samme

regler for indplacering i en dagpengeperiode efter § 53, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. om opgørelse af indkomstkravet.

Medlemmet skal derfor opfylde et indkomstkrav forud for virksomhedsopstart på kr. 263.323 som

fuldtidsforsikret medlem, dog højst 21.936 kr. pr. måned (2024-niveau).

Beløbene svarer til indkomstkravet for ret til dagpenge, der optjenes over 3 år. Månedsbeløbet vil

ligeledes svare til det maksimale beløb, der vil kunne medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.

Det maksimale beløb, der kan medtages pr. måned vil betyde, at der skal have være lønindkomst i

samtlige 12 måneder, og at lønnen i de enkelte måneder mindst skal udgøre 21.936 kr.

Det bemærkes, at hvis medlemmet ikke kan opfylde indkomstkravet på baggrund af forudgående

lønmodtagerbeskæftigelse, vil medlemmet efter de allerede gældende regler kunne opfylde ind-

komstkravet inden for en tre-årsperiode forud for ophørstidspunktet, hvor al indkomst indgår ved

opgørelsen af retten til dagpenge eller alternativt en fem-årsperiode, hvor alene overskud af selv-

stændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.

Det vil sige, at retten til dagpenge vil kunne optjenes ved en samlet arbejdsindkomst forud for ledig-

heden på mindst 263.232 kr., enten på grundlag af indtægt som lønmodtager og fra selvstændig

virksomhed (såkaldt trin 1) eller alene på baggrund af indtægt fra selvstændig virksomhed.

2.4 Beregning af dagpengesatsen

2.4.1. Gældende ret

Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes efter § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

I indtægtsgrundlaget indgår:

1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbi-

drag, indberettet til indkomstregisteret, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbi-

drag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds over-

skud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

2) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt

A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som

fremgår af årsopgørelsen.

Fastsættelsen af dagpengenes størrelse på grundlag af en afsluttet uddannelse berøres ikke i denne

sammenhæng.