BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 7: Lovudkast til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 7
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2024-25

BEU Alm.del - Bilag 7

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love

(Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, ned-

læggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse

af de beskæftigelsespolitiske mål)

§1

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Loven fastlægger desuden rammerne for Arbejdsmarkedsrådet på

beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.«

§ 7, stk. 3, 2. pkt.,

udgår »enten direkte« og »eller gennem det nationale

kontaktpunkt, Jobservice Danmark,«.

§ 19

ophæves.

§ 20, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »kommunerne,«: »og«, i

nr. 3

ændres

»voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen,« til: »voksen-, efter- og vi-

dereuddannelsesindsatsen.«, og i

stk. 2

udgår »efter inddragelse af de regi-

onale arbejdsmarkedsråd«.

§ 20, stk. 1, nr. 4

stk. 3,

ophæves.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 7: Lovudkast til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, og forskellige andre love (Tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Afsnit III

ophæves, og i stedet indsættes:

»Afsnit III

Arbejdsmarkedsrådet

Kapitel 4

Nedsættelse af Arbejdsmarkedsrådet

§ 23.

Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som har

til opgave at rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordrin-

ger på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på

tværs af arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrå-

dets opgaver, herunder rådets drøftelser, inddragelse ved bekendtgørelses-

ændringer på arbejdsmiljøområdet m.v.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrå-

dets sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter og

tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Nedsættelse af nye regionale arbejdsmarkedsråd

§ 24.

Beskæftigelsesministeren nedsætter nye regionale arbejdsmarkeds-

råd, som bl.a. har til opgave at følge og bidrage til administrationen af ord-

ninger på beskæftigelsesområdet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de nye re-

gionale arbejdsmarkedsråds opgaver, herunder rådets drøftelser m.v.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de nye regionale ar-

bejdsmarkedsråds sammensætning, herunder om antallet af medlemmer,

suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.«

§2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,

som senest ændret ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 14, stk. 1,

udgår »efter

udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3,

3. pkt.,«.

UDKAST

§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »iværksat

af Arbejdsmiljørådet efter § 66,

stk. 6«.

Kapitel 12

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 12

Arbejdsmarkedsrådet

§ 66.

Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter relevante forhold og ak-

tuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesmini-

steren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov om or-

ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«

§ 68, stk. 1,

udgår »Arbejdsmiljørådets

aktiviteter og«.

§ 68, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »efter

indstilling fra Arbejdsmiljørådet«.

§ 68 a, stk. 1,

udgår »efter

indstilling fra Arbejdsmiljørådet« og

»til

Ar-

bejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk.

6, og«.

§ 68 a, stk. 1,

indsættes efter »arbejdsmiljøindsatsen«

»,

herunder til

forskning,«.

I §

68 a, stk. 3,

udgår »Arbejdsmiljørådet

og de«, og i stedet indsættes

»De«.

§ 68 a, stk. 5

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

10.

§ 68 a, stk. 7,

som bliver stk. 5, indsættes efter »efterregulering« :

»uforbrugte midler«.

§3

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1.

marts 2024, foretages følgende ændringer:

§ 49, 1. pkt.,

ændres »(VEU-rådet),« til: »(VEU-rådet) og«, »Under-

visningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet« ændres til:

UDKAST

»Børne- og Undervisningsministeriet«, og »og Beskæftigelsesrådet« ud-

går.

§ 97, stk. 2, 1. pkt.,

udgår », som godkendes af de regionale arbejds-

markedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v.«, og

2. pkt.

udgår.

§ 163

ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til: »de nye regionale

arbejdsmarkedsråd«.

§ 166, stk. 2,

ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til: »de nye

regionale arbejdsmarkedsråd«, og »kapitel 5« ændres til: »kapitel 4«.

§4

I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf.

lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010, som ændret ved § 5 i lov nr.

1612 af 26. december 2013, § 63 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 og §

3 i lov nr. 385 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 7, § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4

stk. 5,

2. pkt., § 8, 1.

2. pkt.,

§ 11, stk. 1., 1. pkt.,

ændres »det regionale ar-

bejdsmarkedsråd« til: »de nye regionale arbejdsmarkedsråd«.

§ 9

ændres »det regionale arbejdsmarkedsråds« til: »de nye regionale

arbejdsmarkedsråds«, og »Beskæftigelsesrådets« ændres til: »Arbejdsmar-

kedsrådets«.

§5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26.

februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

Overalt i loven udgår »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet«.

§ 58, stk. 1,

ændres »Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan

beskæftigelsesministeren« til: »Beskæftigelsesministeren kan«.

§ 88, stk. 7,

ophæves.

UDKAST

§ 92

ophæves.

§ 92 a

ophæves.

§6

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,

som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 633 af 11.

juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 16, § 44

§ 69 g

udgår »efter forhandling med Beskæftigel-

sesrådet«.

§ 13 e

ophæves.

Kapitel 14 a

ophæves.

§7

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, som

ændret ved § 11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021, § 10 i lov nr. 452 af 20. april

2022 og § 2 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 36 a

ophæves.

§8

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22. august 2024,

som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dring:

Kapitel 30

ophæves.

§9

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, fo-

retages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 2, nr. 1,

indsættes i

litra a

efter »arbejdskraft,«: »eller«, og

litra b

ophæves.

Litra c bliver herefter litra b.

UDKAST

§ 9 a, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »De regionale arbejdsmarkedsråd« til: »De

regionale arbejdsmarkedsråd«.

§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »stk. 20« til: »stk. 19«.

§ 44 a, stk. 15,

ophæves.

Stk. 16-26 bliver herefter stk. 15-25.

§ 44 a, stk. 16, 2. pkt.,

der bliver stk. 15, ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

§ 44 a, stk. 17, 1. pkt.,

der bliver stk. 16, ændres »stk. 16« til: »stk. 15«.

§ 44 a, stk. 20

21,

der bliver stk. 19 og 20, ændres »stk. 19« til: »stk.

18«.

§ 10

I lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet, jf. lov nr.

286 af 24. april 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 472 af 13. maj 2013,

foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

ændres »Arbejdsministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«,

og »efter indhentet udtalelse fra det i § 8 nævnte råd« udgår.

§ 5, stk. 2,

ændres »arbejdsministeren« til: »beskæftigelsesministeren«.

§ 5, stk. 3,

ændres »arbejdsministeren« til: »beskæftigelsesministeren«,

og »efter indhentet udtalelse fra det i § 8 nævnte råd« udgår.

Kapitel IV

ophæves.

§ 11

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. fe-

bruar 2023, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, fore-

tages følgende ændring:

§ 101, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »udføre ulønnet arbejde i«: »god-

kendte«.

UDKAST

§ 12

Stk. 1.

§ 1, nr. 2-3, og § 10, og § 20, stk. 1, nr. 5, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 5, og § 25, nr. 3, i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, træder

i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse

af lovforslagets § 1, nr. 1, 4-6, og §§ 2-9.

§ 13

Stk. 1.

Lovens § 9 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de fæ-

røske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på

forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.3.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.1.1.

2.4.1.2.

2.4.1.3.

2.4.1.4.

2.4.1.5.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.7.

2.7.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

De beskæftigelsespolitiske mål

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Beskæftigelsesrådet

Gældende ret

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større

omfang

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Tilsynsrådet

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

De regionale arbejdsmarkedsråd

Gældende ret

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større

omfang

Udlændingeloven

De regionale arbejdsmarkedsråd øverige opgaver efter anden

lovgivning

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Arbejdsmiljørådet

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Jobservice Danmark

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Et nyt Arbejdsmarkedsråd

Gældende ret

UDKAST

2.7.2.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

2.9.

2.9.1.

2.9.2.

3.1.

3.2.

10.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Nye regionale arbejdsmarkedsråd

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Jobservice Danmark

Etablering af nyt arbejdsmarkedsråd

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen vil reducere statslig kontrol og frigive midler til velfærd. Det er

en vigtig tværgående dagsorden, som er afspejlet i regeringsgrundlaget – og

som også omfatter det statslige område.

I finanslovsforslaget for 2025 præsenterede regeringen et oplæg om at fjerne

statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. Det er års-

værk på tværs af alle ministerområder. Der er særligt fokus på årsværk i

centraladministrationen og på opgaver, der har karakter af administration,

tilsyn og kontrol.

Regeringen ser samtidig et potentiale i at fokusere partsarbejdet på beskæf-

tigelses- og arbejdsmiljøområdet, styrke den strategiske dialog og tænke

områderne tættere sammen. Som led heri foreslår regeringen derfor at etab-

lere en ny rådsstruktur. Det indebærer, at Beskæftigelsesrådet, de otte regi-

onale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet nedlægges.

Regeringen foreslår, at der skal nedsættes et nyt Arbejdsmarkedsråd, som

skal rådgive om og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på ar-

bejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af be-

skæftigelses- og arbejdsmiljøområdet. Et samlet råd på Beskæftigelsesmi-

UDKAST

nisteriets område vil understøtte en mere enkel og bedre koordinering af ar-

bejdsmiljøområdet og beskæftigelsesområdet, som har mange snitfalder og

fælles udfordringer. Det vil dertil være ressourcebesparende i staten, da se-

kretariatsbetjeningen også forenkles.

Regeringen lægger også op til, at der skal etableres et regionalt niveau med

partsrepræsentation, som bl.a. skal varetage udvalgte opgaver, som de regi-

onale arbejdsmarkedsråd varetog tidligere. Opgaverne vil hovedsagligt

dreje sig om at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæf-

tigelsesområdet.

Regeringen har desuden igangsat og gennemført en lang række initiativer,

der skal bidrage til at fjerne administrative byrder og unødigt bureaukrati

samt frisætte den offentlige sektor. Kommunerne skal bl.a. have større fri-

hedsgrader til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Regeringen fo-

reslår derfor at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål. Kommunerne vil i

stedet selv kunne fastsætte relevante lokale mål for deres beskæftigelsesind-

sats. Videre foreslås det, at Jobservice Danmark skal nedlægges. Virksom-

hederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice

samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Endelig foreslås det at nedlægge Helbredsoplysningsrådet, der ikke har af-

holdt møder siden 2009 og dermed ikke længere vurderes hensigtsmæssigt

at opretholde. En nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en ad-

ministrativ lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet, organisationer og myn-

digheder, som er repræsenteret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på

indstilling og udpegning af medlemmer.

Lovforslaget udmønter regeringens forslag om at nedlægge 11 eksisterende

råd, de beskæftigelsespolitiske mål og Jobservice Danmark.

Nedlæggelsen af de beskæftigelsespolitiske mål, Jobservice Danmark og

Helbredsoplysningsrådet skal træde i kraft 1. januar 2025. Beskæftigelses-

ministeren bemyndiges til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet for de fo-

reslåede bestemmelser om nedlæggelsen af de regionale arbejdsmarkedsråd,

Arbejdsmiljørådet og Tilsynsrådet samt oprettelsen af Arbejdsmarkedsrådet

og de nye regionale arbejdsmarkedsråd. Beskæftigelsesministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser, fordi der forudsættes ud-

arbejdelse af omfattende administrative forskrifter for disse bestemmelser.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. De beskæftigelsespolitiske mål

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 19 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende

beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.

De beskæftigelsespolitiske mål angiver retning for tilrettelæggelsen af den

kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæfti-

gelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve.

Kommunerne kan udarbejde en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale for-

hold og udfordringer, som kan have et flerårigt sigte, herunder kan de ind-

drage de beskæftigelsespolitiske mål.

Formålet med de beskæftigelsespolitiske mål er at give beskæftigelsesmini-

steren mulighed for at sætte fokus på særlige områder af beskæftigelsesind-

satsen. Målene kan f.eks. prioritere bestemte målgrupper i beskæftigelses-

indsatsen, rette sig mod indsatsen i jobcentrene, have fokus på opkvalifice-

ring eller at sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. Målene har

som hovedregel ikke fastlagt et bestemt ønsket niveau, f.eks. en bestemt an-

del på offentlig forsørgelse, men vil i stedet været formuleret med udgangs-

punkt i ønsket om en bevægelse i en bestemt retning, f.eks. at der skal være

færre på offentlig forsørgelse, flere i beskæftigelse eller tilsvarende.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, nr. 3, at Beskæftigelsesrådet medvirker i

styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelses-

ministeren og afgiver indstilling om beskæftigelsesministerens udmelding

af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen har igangsat og gennemført en lang række initiativer, der skal

bidrage til at fjerne administrative byrder og frisætte den offentlige sektor.

Kommunerne skal bl.a. have større frihedsgrader til selv at tilrettelægge be-

skæftigelsesindsatsen.

På baggrund af aftalen

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesind-

satsen

fra juni 2022, blev kommunernes forpligtelse til at udarbejde beskæf-

tigelsesplaner, herunder med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske

mål, afskaffet pr. 22. marts 2023 ved lov nr. 295 af 20. marts 2023.

UDKAST

De beskæftigelsespolitiske mål angiver derfor kun en retning for tilrettelæg-

gelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere

af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at ef-

terleve.

Det foreslås på den baggrund, at de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes.

Forslaget er i tråd med regeringsgrundlagets ambitioner om større frisæt-

telse af den offentlige sektor.

Med forslaget vil beskæftigelsesministeren ikke længere skulle udmelde år-

lige vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.

Dette vil give kommunerne større frihedsgrader til selv at tilrettelægge be-

skæftigelsesindsatsen. Kommunerne vil fortsat kunne fastsætte relevante lo-

kale mål for deres beskæftigelsesindsats.

2.2. Beskæftigelsesrådet

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v.

Det følger af § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren nedsætter Beskæftigelsesrådet

til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespoli-

tikken.

Det følger af lovens § 24, stk. 1 og 2, at Beskæftigelsesrådet består af 1

formand og 26 andre medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger, bort-

set fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra

de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges 9 fra

Dansk Arbejdsgiverforening, 9 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1

fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 4 fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra

Danske Handicaporganisationer.

Det følger videre af lovens § 24, stk. 3, at beskæftigelsesministeren på

samme måde udpeger en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede or-

ganisationer og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer med

flere end tre pladser.

Efter lovens § 24, stk. 4, udpeger beskæftigelsesministeren rådets formand

og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

UDKAST

Det følger af lovens § 24, stk. 5, at der tilforordnes rådet tre repræsentanter

for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for Finansministeriet, en re-

præsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet og en repræsentant

for Undervisningsministeriet.

Efter lovens § 24, stk. 6, udpeges medlemmerne, herunder formanden, sup-

pleanterne og de tilforordnede, for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets

funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regio-

nale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til

periodens udløb.

Det følger af lovens § 24, stk. 7 og 8, at rådet selv fastsætter sin forretnings-

orden, og Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf.

lovens § 20.

Det følger af lovens § 25, at Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af

beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og

afgiver indstilling om 1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder til-

rettelæggelse og offentliggørelse af analyser, 2) forsøgsaktiviteter, projekter

og udviklingsprogrammer, 3) beskæftigelsesministerens udmelding af vej-

ledende mål for beskæftigelsesindsatsen, 4) opfølgning på beskæftigelses-

indsatsen, 5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Dan-

mark og rammer for international rekruttering og 6) forslag til love og anden

regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Efter lovens § 26, stk. 1, kan en mindre del af bevillingen til beskæftigelses-

indsatsen afsættes til en central pulje, som kan anvendes til en særlig indsats.

Beskæftigelsesministeren anvender puljen efter indstilling fra Beskæftigel-

sesrådet.

Efter lovens § 26, stk, 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere

regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab, revision, tilsyn

m.v. for tilskud, der ydes fra puljen.

Med hjemmel i lovens § 26, stk. 2, er der fastsat nærmere regler om anven-

delse af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats i kapitel 6 i

bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-

sen m.v.

2.2.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det følger af § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at dag-

pengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der opfylder visse betingelser,

i op til 6 uger kan deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for

UDKAST

en bestemt erhvervsgruppe, og at kurserne inden for de mulige erhvervs-

grupper fremgår af en positivliste.

Efter lovens § 49 udarbejder Beskæftigelsesministeriet en landsdækkende

positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses-

og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efterud-

dannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-

onsbacheloruddannelser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Positivlisten

afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan

vælge imellem.

2.2.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af

større omfang

Det følger af § 9 i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af

større omfang, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for

de regionale arbejdsmarkedsråds og Beskæftigelsesrådets virksomhed i hen-

hold til loven.

Med hjemmel i lovens § 9, er der fastsat nærmere regler om varsling m.v. i

forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Det følger af bekendtgørelsens § 8, at klager over et regionalt arbejdsmar-

kedsråds afgørelse om undtagelse fra reglerne om definitionen af virksom-

hed og arbejdssted efter bekendtgørelsen § 2, stk. 3, inden 4 uger kan ind-

bringes for Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesrådets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

2.2.1.4. Beskæftigelsesrådets øvrige opgaver efter a nden lovgiv-

ning

Beskæftigelsesrådet har en række opgaver, som går på tværs af forskellige

lovgivninger.

Det gælder inddragelse i forbindelse med udstedelse af nye administrative

regler. Det følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigel-

sesministeren har hjemmel til at udstede forskellige administrative regelsæt.

Dette skal dog ske efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Tilsvarende

gælder i forhold til lov om en aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesrådet rådgiver endvidere for direktøren for Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen,

spørgsmål om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge

og lov om fleksydelse.

UDKAST

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af

staten, som er fremsat med regeringens

Forslag til Finanslov for 2025,

lagt

op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale ar-

bejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der

oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Beskæftigelsesrådet nedlægges. Med forslaget ophæ-

ves reglerne om rådet i kapitel 4 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være et Be-

skæftigelsesråd, som vil medvirke i styringen af beskæftigelsespolitikken

gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren, herunder afgive indstilling

om beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigel-

sesindsatsen og indstilling om forslag til love m.v. på det beskæftigelsespo-

litiske område.

I lovforslagets pkt. 2.7.2 foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkeds-

råd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og

drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af re-

levans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og ar-

bejdsmiljøområdet.

Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler

om Arbejdsmarkedsrådets arbejdsopgaver. Det forventes fastsat, at Arbejds-

markedsrådet vil kunne varetage nogle af de opgaver, Beskæftigelsesrådet

varetager i dag.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2.

om et nyt Arbejdsmarkedsråd.

De øvrige opgaver, som Beskæftigelsesrådet varetager i dag, vil som ud-

gangspunkt bortfalde, bortset fra visse opgaver, som vil blive varetaget ad-

ministrativt af Beskæftigelsesministeriet.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler

herom.

2.3. Tilsynsrådet

2.3.1. Gældende ret

UDKAST

2.3.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v.

Det følger af § 26 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v., at Tilsynsrådet er rådgivende for beskæftigelsesministe-

ren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes

deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kom-

munerne, kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med

kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med

kommunerne, Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og sty-

relsens nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Tilsynsrådet har dermed mulighed for at få indsigt i og rådgive beskæftigel-

sesministeren på alle de områder, inden for hvilke Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering fører tilsyn.

Det følger af lovens § 26 b, stk. 1, at Tilsynsrådet har 8 medlemmer, hvoraf

1 formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren. Beskæftigel-

sesministeren udpeger derudover efter indstilling 1 fra Dansk Arbejdsgiver-

forening, 1 fra KL, 1 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Lederne efter fælles

indstilling, 1 fra Danske A-kasser og 1 fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af lovens § 26 b, stk. 2, at der tilforordnes rådet 1 repræsentant

fra Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og en re-

præsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforord-

nede har ingen stemmeret.

Det følger af lovens § 26 b, stk. 3, at medlemmerne, herunder formanden,

og de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted

i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Medlemmerne kan gen-

udpeges.

Af lovens § 26 b, stk. 4 og 5, fremgår det, at Tilsynsrådet selv fastsætter sin

forretningsorden, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vare-

tager rådets sekretariatsfunktion.

Det følger af lovens § 26 c, stk. 1, at Tilsynsrådet behandler direktøren for

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og resultaterne af tilsynet med kom-

munernes rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om aktiv socialpolitik.

UDKAST

Det fremgår af § 26 c, stk. 2, at Tilsynsrådet endvidere er det centrale til-

synsorgan for arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v., og at rådet på baggrund af afrapporteringer skal rådgive

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes

kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene til kasser-

nes kontroller fremadrettet.

Efter § 26 c, stk. 3, har Tilsynsrådet indsigt i og rådgiver ministeren om

arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og

fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn med kommunernes be-

skæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne,

Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning og styrelsens nye ud-

viklingsinitiativer på tilsynsområdet.

Tilsynsrådets rådgivende funktion omfatter ikke alene de lovbestemte til-

synsordninger med arbejdsløshedskasser og kommuner, men Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed på beskæfti-

gelsesområdet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af

staten, som er fremsat med regeringens

Forslag til Finanslov for 2025,

lagt

op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale ar-

bejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der

oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Tilsynsrådet nedlægges. Med forslaget ophæves reg-

lerne om rådet i kapitel 4 a i lov om orgainsering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være et Til-

synsråd, som vil skulle rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål ved-

rørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed

om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i be-

skæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kom-

munernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes

beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne,

Udbetaling Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye ud-

viklingsinitiativer på tilsynsområdet.

UDKAST

Det indebærer bl.a., at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage

ekstern rådgivning på baggrund af faste, halvårlige rapporter om Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed.

Beskæftigelsesministeriets tilsyn, herunder Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings tilsyn med kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark fort-

sætter uændret, herunder pligten til løbende at justere tilsynet ift. risiko og

væsentlighed.

2.4. De regionale arbejdsmarkedsråd

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v.

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale

arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre koordination og samarbejde

på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rå-

dene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og

erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejds-

kraft på tværs af kommunegrænser.

De regionale arbejdsmarkedsråds formål er at sikre tværgående koordina-

tion og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og

mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og uddannelsesinstitutioner m.v.,

herunder indgå samarbejde med VEU-udbydere og vækstfora.

Det følger af lovens § 27, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter reg-

ler om den geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd, her-

under om oprettelse af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm.

Med hjemmel i § 27, stk. 2, er der i bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september

2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

fastsat nærmere regler om oprettelse, sammensætning og opgaver der skal

varetages af det regionale arbejdsmarkedsråd for Bornholm.

Det følger af lovens § 27, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler, hvorefter § 28 om sammensætning og § 29 om opgaver kan fraviges

for det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm.

Videre følger det af lovens § 28, stk. 1 og 2, at et regionalt arbejdsmarkeds-

råd består af 21 medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger medlem-

merne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer

UDKAST

og myndigheder. Der udpeges 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 6 fra Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra

kommunerne beliggende i regionen i forening, 1 fra Danske Handicaporga-

nisationer og 1 fra regionsrådet.

Efter lovens § 28, stk. 3 og 4, udpeger beskæftigelsesministeren på samme

måde en suppleant for hvert medlem. Dog udpeger direktøren for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren et

medlem af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en

suppleant fratræder under rådets funktionsperiode.

Efter lovens § 28, stk. 5, udpeger rådet som tilforordnede en repræsentant

for erhvervshuse, en repræsentant for VEU-området og en repræsentant for

enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en re-

præsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de

nævnte institutioner eller fora.

Det følger af lovens § 28, stk. 6, at medlemmer, suppleanter og tilforordnede

udpeges for 4 år af gangen, og at det regionale arbejdsmarkedsråds funkti-

onsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale

valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til perio-

dens udløb.

Det følger af lovens § 28, stk. 7, at rådets formand og suppleanten for denne

udpeges for en 2-årig periode blandt rådets medlemmer.

Af lovens § 28, stk. 8 og 9, fremgår det, at rådet selv fastsætter sin forret-

ningsorden, og Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunk-

tion, jf. lovens § 20.

Efter lovens § 29 varetager det regionale arbejdsmarkedsråd følgende opga-

ver: 1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelses-

indsatsen på tværs af kommuner, 2) rådgiver og går i dialog med kommu-

nerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen, 3) samarbejder og koordi-

nerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører,

herunder VEU-udbydere og erhvervshuse, og koordinerer uddannelses- og

erhvervsvejledningen, 4) koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen

rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledig-

hed, 5) godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelses-

pulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 6) varetager opgaver,

som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene

og 7) iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme

UDKAST

til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomheds-

lukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde, jf.

kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at kommunen løbende skal underrette det

regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, an-

sættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-sy-

stem, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed

for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale arbejdsmar-

kedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og plad-

ser med løntilskud.

Efter lovens § 31, stk. 2, skal de regionale arbejdsmarkedsråd sammen med

kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering

af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 31, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere

regler om kommunernes underretninger af de regionale arbejdsmarkedsråd-

efter stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. nr. 1209 af 28. september

2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at

jobcenteret kvartalsvis underretter det regionale arbejdsmarkedsråd om an-

vendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Underretnin-

gen skal sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd senest en måned efter

kvartalets udløb. Jobcenteret skal endvidere løbende sende det regionale ar-

bejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats

og pladser med løntilskud.

Efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2, foregår underretningen via den kvartals-

vise opgørelse, som stilles til rådighed af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, og skal tilgå det regionale arbejdsmarkedsråd i et format, som

gør det muligt at behandle data.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at det kan aftales med det regi-

onale arbejdsmarkedsråd, at der også skal oplyses om indhold og formål i

hvert forløb.

2.4.1.2. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

UDKAST

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 97, stk. 2, udarbejder Beskæf-

tigelsesministeriet regionale positivlister, som godkendes af de regionale ar-

bejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v. I ekstraordinære tilfælde kan et regionalt ar-

bejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdatering

af positivlisterne optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.

De regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle job-

rettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger

inden for de næste 6 måneder. Det kan både være offentlige og private kur-

ser, f.eks. et offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan om-

fatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksom-

heder og uddannelsesinstitutioner.

Efter lovens § 163 kan jobcenteret søge det regionale arbejdsmarkedsråd

om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslings-

pulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv

indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et lokal-

område.

Efter lovens § 166 kan beskæftigelsesministeren på baggrund af ansøgning

fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., dispensere fra kravet om, at

der ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et

arbejdssted med mindst 20 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansæt-

telse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedi-

gelser af et ikke ubetydeligt omfang.

2.4.1.3. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af

større omfang

Det følger af varslingslovens bestemmelser, at de regionale arbejdsmarkeds-

råd varetager en række administrative opgaver på varslingsområdet, og som

følge heraf skal de regionale arbejdsmarkedsråd underrettes ved afskedigel-

ser af større omfang.

Det følger af varslingslovens § 1, stk. 7, at bestemmelserne i lovens § 6,

stk. 2, og § 7, om pligt til at give det regionale arbejdsmarkedsråd medde-

lelse om påtænkte afskedigelser, ikke finder anvendelse på afskedigelser af

lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som

følge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurslovens regler, med-

mindre det regionale arbejdsmarkedsråd anmoder om meddelelse.

UDKAST

Efter lovens § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren samtidig med den i stk. 1 nævnte

skriftlige meddelelse fremsende en genpart af meddelelsen til det regionale

arbejdsmarkedsråd.

Det følger af lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at såfremt arbejdsgiveren, efter at

have forhandlet i overensstemmelse med reglerne i §§ 5 og 6, fortsat agter

at foretage afskedigelser omfattet af § 1, skal arbejdsgiveren sende det regi-

onale arbejdsmarkedsråd skriftlig meddelelse herom.

Efter lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., skal arbejdsgiveren snarest muligt og senest

10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give det regio-

nale arbejdsmarkedsråd underretning om, hvilke personer der vil være om-

fattet af afskedigelserne.

Det følger af lovens § 7, stk. 4, at arbejdsgiveren snarest muligt skal give

det regionale arbejdsmarkedsråd underretning om det endelige resultat af de

i § 5 nævnte forhandlinger.

Det følger af lovens § 7, stk. 5, at arbejdsgiveren samtidig med meddelel-

serne i henhold til stk. 1 og stk. 4 skal fremsende en genpart heraf til løn-

modtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne

er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger

til det regionale arbejdsmarkedsråd. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgi-

veren.

Efter lovens § 8 får afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter § 7,

stk. 1, tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er sendt til det regio-

nale arbejdsmarkedsråd. Hvor antallet af afskedigelser, der er omfattet af

§ 1, udgør mindst 50 pct. af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted, jf.

§ 2, og der på arbejdsstedet normalt er beskæftiget mindst 100 lønmodta-

gere, får disse afskedigelser tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsen er

sendt til det regionale arbejdsmarkedsråd, medmindre andet er aftalt i en

kollektiv overenskomst.

Det følger af lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en arbejdsgiver, der i forbindelse

med afskedigelser omfattet af § 1 undlader at indlede forhandlinger med

lønmodtagerne efter § 5 eller undlader at sende meddelelse til det regionale

arbejdsmarkedsråd efter § 7, skal yde de pågældende lønmodtagere en godt-

gørelse.

UDKAST

Det følger af bemyndigelsesbestemmelsen § 9 i lov om varsling m.v. i for-

bindelse med afskedigelser af større omfang, at beskæftigelsesministeren-

kan fastsætte nærmere regler for de regionale arbejdsmarkedsråd og Be-

skæftigelsesrådets virksomhed i henhold til loven.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 1152 af 27. oktober

2017 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang,

hvorefter klager over de regionale arbejdsmarkedsråds afgørelser efter § 2,

stk. 3, kan inden 4 uger indbringes for Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelses-

rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2.4.1.4. Udlændingeloven

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, indeholder en række erhvervsordninger, der

giver udlændinge adgang til at opnå opholdstilladelse i Danmark med hen-

blik på beskæftigelse, hvis en række betingelser er opfyldt.

Positivlisten for personer med en videregående uddannelse er indeholdt i

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der

efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået

aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på posi-

tivlisten, a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, b) hvor

de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på

arbejdskraft, eller c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der

nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område.

De regionale arbejdsmarkedsråd kan således efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b,

hvis der er enighed i det enkelte råd, indføre supplerende stillingsbetegnel-

ser på positivlisten for personer med en videregående uddannelse. De regi-

onale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser gælder for det

geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.

Positivlisten for faglærte er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 15, at Styrelsen for International

Rekruttering og Integration uden udlændingens eller arbejdsgiverens sam-

tykke underretter de regionale arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er

meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen skal in-

deholde de oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af,

at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte opholdstilladelse, er

på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

UDKAST

Herudover indeholder udlændingelovens § 9 a, stk. 2, følgende erhvervsord-

ninger: Beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), forskerordningen (§ 9 a, stk.

2, nr. 4), gæsteforskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 5), trainees (§ 9 a, stk. 2,

nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), ansatte på

boreplatforme mv. (§ 9 a, stk. 2, nr. 8), fodermestre og driftsledere (§ 9 a,

stk. 2, nr. 9), Startup Denmark-ordningen for selvstændige erhvervsdrivende

(§ 9 a, stk. 2, nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr.

11), jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholds-

tilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12), den

supplerende beløbsordning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§

9 a, stk. 2, nr. 14, litra a-e). Det er en forudsætning for at få opholds- og

arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, at de tilbudte løn- og

ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale arbejdsmar-

kedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og In-

tegration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr.

1-9 og 11-14 (erhvervsordningerne), og § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie

til udlandsdanskere), er opfyldt. Det samme gælder i sager, hvor der efter

udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse til

medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervs-

ordningerne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration sender

anmodningen efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, til Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer, som sekretari-

atsbetjener de regionale arbejdsmarkedsråd. Der henvises i øvrigt til cirku-

lære nr. 64 af 17. marts 1998 om de regionale arbejdsmarkedsråds behand-

ling af ansøgninger om arbejdstilladelse for udenlandske arbejdstagere, der

ikke er statsborgere i et EF/EØS-land (RAR-cirkulæret). Det bemærkes, at

det af RAR-cirkulæret fremgår, at de regionale arbejdsmarkedsråd i særlige

tilfælde kan anmodes om en udtalelse vedrørende fortolkning eller defini-

tion af et arbejdsforhold inden for bl.a. praktikantområdet.

2.4.1.5. De regionale arbejdsmarkedsråd øvrige opgaver efter an-

den lovgivning

I medfør af § 50, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1261 af 30. oktober 2023

om udbetaling af dagpenge, skal en arbejdsfordeling godkendes af det regi-

onale arbejdsmarkedsråd, hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal

uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger.

Det følger af § 101, stk. 2, 1. pkt., i straffuldbyrdelsesloven, at vilkår om

samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet arbejde i pri-

UDKAST

vate virksomheder eller institutioner og organisationer, som er offentlige el-

ler offentligt støttede eller har almennyttige formål, eller deltage i behand-

lings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal timer inden for den ud-

målte længstetid.

Det er kriminalforsorgens opgave at sørge for, at samfundstjenestesteder

forinden indstilles og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, bl.a.

med henblik på at sikre, at afviklingen af samfundstjeneste hos private er-

hvervsvirksomheder ikke får karakter af konkurrenceforvridende statsstøtte.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af

staten, som er fremsat med regeringens

Forslag til Finanslov for 2025,

lagt

op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale ar-

bejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Det er foreslås samtidig at etab-

lere en ny rådsstruktur.

Der er lagt op til, at der etableres en ny rådstruktur på beskæftigelses- og

arbejdsmiljøområdet, og at der bliver et regionalt niveau med partsrepræ-

sentation i form af nye regionale arbejdsmarkedsråd.

Det bemærkes hertil, at de regionale arbejdsmarkedsråd igennem de seneste

år har fået reduceret deres opgaveportefølje væsentligt som følge af en

række politiske aftaler.

Det foreslås derfor, at de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges. Med for-

slaget ophæves reglerne om rådene i kapitel 5 i lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke længere vil være regio-

nale arbejdsmarkedsråd til at sikre koordination og samarbejde om beskæf-

tigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejds-

løshedskasser samt understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og

erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejds-

kraft på tværs af kommunegrænser.

I lovforslagets pkt. 2.7.2 foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkeds-

råd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og

drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af re-

levans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og ar-

bejdsmiljøområdet.

UDKAST

I lovforslagets pkt. 2.8.2 foreslås det, at der oprettes nye regionale arbejds-

markedsråd, som bl.a. har til opgave at følge og bidrage til administratio-

nen af ordninger på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren vil

efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådet og

de nye regionale arbejdsmarkedsråds arbejdsopgaver.

Det forventes fastsat, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil kunne va-

retage udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd varetager i

dag, herunder eksempelvis godkendelse af positivlister, udtalelser vedr. ar-

bejds- og opholdstilladelser.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2 om

et nyt Arbejdsmarkedsråd og 2.8.2 om de nye regionale arbejdsmarkedsråd.

2.5. Arbejdsmiljørådet

2.5.1. Gældende ret

Arbejdsmiljørådet blev oprettet som led i indførelsen af lov om arbejds-

miljø, der trådte i kraft den 1. juli 1977. Formålet med Arbejdsmiljørådet

var at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sik-

kert og sundt arbejdsmiljø.

Kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. no-

vember 2021, beskriver Arbejdsmiljørådets opgaver og sammensætning.

Det fremgår af lovens § 66, stk. 1, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrette-

læggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem

rådgivning af beskæftigelsesministeren, og at rådet afgiver indstilling til be-

skæftigelsesministeren om overordnede mål for og prioritering af arbejds-

miljøindsatsen, om fordeling af midler til gennemførelse af arbejdsmiljøind-

satsen og om opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.

Det følger af lovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i forbindelse med ind-

stillingerne giver en status til beskæftigelsesministeren for opfølgning på de

konkrete måltal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har opstillet i di-

alog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Videre fremgår det af lovens § 66 stk. 3, at Arbejdsmiljørådet på eget initi-

ativ drøfter spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet og arbejdsskadeom-

rådet, og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan iværk-

sætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter.

Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefælles-

skaber for arbejdsmiljø.

UDKAST

Herudover følger det af lovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig

om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af be-

kendtgørelser skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter ud-

peget af rådet, og rådets udtalelse skal indhentes, forinden reglerne fastsæt-

tes.

Arbejdsmiljørådet giver efter lovens § 66, stk. 5, hvert år en redegørelse til

beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskade-

området og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Endelig iværksætter Arbejdsmiljørådet efter lovens § 66, stk. 6, tværgående

aktiviteter for de midler, der afsættes til gennemførelsen af arbejdsmiljøind-

satsen.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 1-4, at Arbejdsmiljørådet består af en for-

mand og følgende andre medlemmer: 1) Otte medlemmer indstillet af Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, 2) To medlemmer indstillet af Akademi-

kerne, 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening, 4) Et

medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation, 5) Et medlem indstillet

af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, 6)

Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 7) To med-

lemmer indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab og 8) Et med-

lem indstillet af Skatteministeriet.

Formanden og de øvrige medlemmer samt deres stedfortrædere udpeges af

beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstede-

værende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Ud over rådets medlemmer deltager følgende med hver 1 repræsentant uden

stemmeret i rådet: 1) Beskæftigelsesministeriet, 2) Arbejdstilsynet, 3) Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og 4) Ministeriet for sundhed

og forebyggelse.

Det fremgår af lovens § 67, stk. 5 og 6, at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg

og udpege medlemmer til disse, og at rådet kan indhente erklæringer fra

sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Endelig fremgår det af lovens § 67, stk. 7 og 8, at beskæftigelsesministeren

godkender rådets forretningsorden og etablerer et sekretariat for rådet. Be-

skæftigelsesministeren har udstedt bekendtgørelse om forretningsorden for

Arbejdsmiljørådet.

UDKAST

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af

staten, som er fremsat med regeringens

Forslag til Finanslov for 2025,

lagt

op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale ar-

bejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der

oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det foreslås derfor, at Arbejdsmiljørådet nedlægges. Med forslaget ophæves

reglerne om rådet i arbejdsmiljølovens kapitel 12.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der ikke vil være et Arbejdsmil-

jøråd med den sammensætning og de opgaver, der er beskrevet i arbejdsmil-

jøloven. Der vil således ikke længere være et Arbejdsmiljøråd, der deltager

i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats

gennem rådgivning af og indstillinger til beskæftigelsesministeren eller som

afgiver status, udtalelser og årlige redegørelser på området til ministeren.

Det indebærer bl.a., at beskæftigelsesministeren ikke længere vil modtage

indstillinger, udtalelser og redegørelser indenfor en række nærmere be-

stemte områder.

I lovforslagets pkt. 2.7.2 foreslås det, at der oprettes et nyt Arbejdsmarkeds-

råd på Beskæftigelsesministeriets område, som vil skulle rådgive om og

drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af re-

levans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og ar-

bejdsmiljøområdet.

Opgaverne for det nye Arbejdsmarkedsråd vil blive fastsat i bekendtgørel-

sesform.

For en nærmere beskrivelse henvises der til bemærkningerne i pkt. 2.7.2 om

et nyt Arbejdsmarkedsråd.

2.6. Jobservice Danmark

2.6.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v., at jobcenteret skal sikre, at virksomhedsservicen ko-

ordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig

med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og job-

centeret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det

UDKAST

samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner hen-

vender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontakt-

punkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller

støttet beskæftigelse.

Det følger af lovens § 20, stk. 1, nr. 5, at beskæftigelsesministeriet, som led

i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen, varetager opgaverne med

at oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomhe-

der samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov.

Det følger videre af lovens § 20, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.

Det nationale kontaktpunktet er placeret i Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering og fungerer som et ubureaukratisk bindeled mellem virksom-

heder og jobcentre. Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til be-

skæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra

beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene.

Desuden tilbyder kontaktpunktet virksomheder, der har et stort rekrutte-

ringsbehov over en længere periode, mulighed for at indgå partnerskabsaf-

taler. Partnerskabsaftalerne indgås i samarbejde med relevante jobcentre og

indeholder bl.a. bistand i forbindelse med større rekrutteringsbehov, målret-

tet uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse til virksomhedens ledige

jobs, fastholdelse af medarbejdere og ansættelse af flere personer i støttet

beskæftigelse. I partnerskabsaftalen aftales også, hvordan kontakten til virk-

somheden skal varetages. Indholdet af en partnerskabsaftale fastlægges af

det nationale kontaktpunkt i samarbejde med relevante jobcentre og virk-

somheden.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af

staten, som er fremsat med regeringens

Forslag til Finanslov for 2025,

lagt

op til at nedlægge Jobservice Danmark.

Det foreslås derfor, at Jobservice Danmark nedlægges.

Forslaget vil medføre, at der ikke længere vil være et nationalt kontaktpunkt

i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings arbejdsmarkedskontor.

UDKAST

Kommunerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale

arbejdsmarkedskontorer kan fortsat arbejde med at koordinere virksom-

hedsservicen, og virksomhederne kan også fortsat gøre brug af jobcentre-

nes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesska-

ber.

2.7. Et nyt Arbejdsmarkedsråd

2.7.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v., at loven har til formål at fastlægge ansvaret for orga-

niseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Det følger af lovens § 1, stk. 2, at loven endvidere har til formål at fastlægge

rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og

for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæfti-

gelsesindsatsen m.v.

Det følger af lovens afsnit III og af kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, at der

er følgende råd på Beskæftigelsesministeriets område: Beskæftigelsesrådet,

Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Rådene

har til formål at understøtte og løse en række opgaver for beskæftigelsesmi-

nisteren.

Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om be-

skæftigelsespolitikken. For nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesrådet

henvises til afsnit 2.2.1.

Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejds-

løshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelses-

indsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rå-

dighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigel-

sesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling

Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitia-

tiver på tilsynsområdet. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til afsnit

2.3.1.

De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre koordination og sam-

arbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskas-

UDKAST

ser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstituti-

oner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig

arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. For nærmere beskrivelse af rå-

dene henvises til afsnit 2.4.1.

Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindfly-

delse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For nærmere beskri-

velse af rådet henvises til afsnit 2.5.1.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af

staten, som er fremsat med regeringens

Forslag til Finanslov for 2025,

lagt

op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale ar-

bejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der

oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

I lovforslagets pkt. 2.2.2, 2.3.2, 2.4.2 og 2.5.2 foreslås det, at Beskæftigel-

sesrådet, Tilsynsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørå-

det nedlægges. Dette vil betyde, at 11 eksisterende råd på beskæftigelses-

området nedlægges.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter et nyt Arbejdsmarkeds-

råd på Beskæftigelsesministeriets område. Det nye råd vil skulle rådgive om

og drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af

relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og ar-

bejdsmiljøområdet.

Formålet med det nye råd er at understøtte en mere enkel og bedre koordi-

nering af arbejdsmiljøområdet og beskæftigelsesområdet, som har mange

snitfalder og fælles udfordringer.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver, herunder rådets drøftelser,

inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet m.v.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om,

hvordan det nye råd blandt andet vil skulle drøfte større beskæftigelsespo-

litiske udspil og indgå i drøftelser om forsøgsaktiviteter, projekter, udvik-

lingsprogrammer og større principielle lovkomplekser.

UDKAST

Beskæftigelsesministeren vil desuden skulle fastsætte nærmere regler om,

hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer

på arbejdsmiljøområdet.

Videre forventes det nye råd at skulle følge op på beskæftigelsesindsatsen

og administrationen af ydelser i landets kommuner og a-kasser samt følge

op på arbejdsmiljøindsatsen og i udviklingen af udenlandsk arbejdskraft.

Det forventes også, at Beskæftigelsesministeriet vil skulle inddrage Ar-

bejdsmarkedsrådet i forbindelse med udarbejdelse af de landdækkende po-

sitivlister for hhv. jobrettet uddannelse og ret til en erhversuddannelse in-

den for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler for de nye regionale arbejdsmarkedsråds og Arbejds-

markedsrådets virksomhed i henhold til lov om varsling m.v. i forbindelse

med afskedigelser af større omfang.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen forventes der fastsat regler

om, at klager over de nye regionale arbejdsmarkedsråds afgørelser om und-

tagelse fra reglerne om definitionen af virksomhed og arbejdssted efter be-

kendtgørelsen § 2, stk. 3, inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsmarkeds-

rådet. Arbejdsmarkedrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed. For nærmere beskrivelse af de nye regionale arbejds-

markedsråd henvises til lovforslagets pkt. 2.8.2.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antallet af

medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

2.8. Nye regionale arbejdsmarkedsråd

2.8.1. Gældende ret

Det følger af afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-

gelsesindsatsen m.v. og af kapitel 12 i lov om arbejdsmiljø, at der er føl-

gende råd på Beskæftigelsesministeriets område: Beskæftigelsesrådet, Til-

synsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Rådene

har til formål at understøtte og løse en række opgaver for beskæftigelsesmi-

nisteren.

Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om be-

skæftigelsespolitikken. For nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesrådet

henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1.

UDKAST

Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejds-

løshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelses-

indsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes rå-

dighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigel-

sesindsats, styrelsens øvrige tilsyn, herunder med kommunerne, Udbetaling

Danmark og styrelsens puljeforvaltning, og styrelsens nye udviklingsinitia-

tiver på tilsynsområdet. For nærmere beskrivelse af rådet henvises til lov-

forslagets pkt 2.3.1.

De regionale arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre koordination og sam-

arbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskas-

ser. Rådene skal desuden understøtte samarbejde med uddannelsesinstituti-

oner og erhvervshuse og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig

arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. For nærmere beskrivelse af rå-

dene henvises til lovforslagets pkt 2.4.1.

Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindfly-

delse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. For nærmere beskri-

velse af rådet henvises til lovforslagets pkt 2.5.1.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen har som led i et politisk prioriteret opgavebortfald på tværs af

staten, som er fremsat med regeringens

Forslag til Finanslov for 2025,

lagt

op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de otte regionale ar-

bejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Videre er der lagt op til, at der

oprettes en ny rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

I lovforslagets pkt. 2.4.2 foreslås det, at de regionale arbejdsmarkedsråd

nedlægges.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i stedet nedsætter et nyt regionalt

niveau i form af nye regionale arbejdsmarkedsråd.

Formålet med et regionalt niveau er at få et regionalt perspektiv på beskæf-

tigelsesministeriets område. Det forventes, at de nye regionale arbejdsmar-

kedsråd primært får til opgave at følge og bidrage til administrationen af

ordninger på beskæftigelsesområdet. Det forudsættes, at der vil være tale

om færre råd end hidtil for at sikre en mere fokuseret partsinddragelse, og

UDKAST

der etableres som udgangspunkt fem råd, der følger den regionale geografi-

ske struktur De nye regionale arbejdsmarkedsråd vil blive sekretariatsbe-

tjent af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering.

De nye regionale arbejdsmarkedsråd vil have visse lovbundne opgaver. I

lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det således, at jobcenteret kan søge de nye

regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig

bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiati-

ver for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedi-

gelser af stor betydning for et lokalområde.

Herudover foreslås det i lovforslagets § 9, nr. 2, at de nye regionale ar-

bejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration skal afgive en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættel-

sesvilkår er sædvanlige i sager om opholdstilladelse på baggrund af be-

skæftigelse, sager om opholdstilladelse til medfølgende familie til udlands-

danskere og sager om arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer

til udenlandske arbejdstagere, der ønsker at arbejde i samme virksomhed

eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som

den udenlandske arbejdstager arbejder for. Der henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 9.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om de nye regionale arbejdsmarkedsråds øvrige opgaver.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om,

at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil skulle inddrages i forbindelse med

udpegning af områder med mangel på arbejdskraft og løbende overvågning

med særlig fokus på akutte situationer på arbejdsmarkedet. Det forventes

ligeledes, at Beskæftigelsesministeriet efter inddragelse af de nye regionale

arbejdsmarkedsråd, vil skulle udpege mangelområder, hvor koordination og

aktørsamarbejde skal styrkes.

Det forventes også, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil skulle tage

del i udarbejdelsen af den regionale positivliste for den regionale uddan-

nelsespulje.

Det forventes videre, at, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil skulle

underrettes om virksomheders varslinger af større afskedigelser og god-

kende sager om forlængelse af arbejdsfordeling.

UDKAST

Det forventes ligeledes, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil skulle

træffe afgørelser om, hvorvidt betingelsen om merskæftigelse ved ansæt-

telse i løntilskud ved private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af overens-

komst, er opfyldt.

Det forventes også, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil skulle under-

rettes om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og

nytteindsats. Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksomhedspraktik

(KLV-lister) vil fortsat blive udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. Vi-

dere forventes det, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd sammen med

kommunerne én gang årligt vil skulle drøfte en strategi for kommunernes

etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det forventes desuden, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd efter indstil-

ling fra kriminalforsorgen vil skulle godkende samfundstjenestesteder, bl.a.

med henblik på at der ikke sker konkurrenceforvridning.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren, efter drøftelse med arbejdsmar-

kedets parter, vil fastsætte nærmere regler om de nye regionale arbejdsmar-

kedsråds sammensætning, herunder om antallet af medlemmer, suppleanter

og tilforordnede og om udpegningsperioder m.v.

Det forventes blandt andet fastsat, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd

vil være sammensat af færre organisationer og repræsentanter, end der i

dag er i de regionale arbejdsmarkedsråd, og at de nye regionale arbejds-

markedsråd som udgangspunkt vil følge den geografiske afgrænsning, som

gælder for de danske regioner.

2.9. Helbredsoplysningsrådet

2.9.1. Gældende ret

Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet stammer fra

1996 og omhandler primært arbejdsgiveres adgang til at indhente helbreds-

oplysninger om ansatte.

Loven blev til efter gentestudvalget havde afgivet en betænkning nr. 1269

fra maj 1994 om helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Udvalget blev

nedsat for at forholde sig nærmere til risikoen for, at genetiske oplysninger

om lønmodtagere kunne misbruges af arbejdsgivere.

UDKAST

Det følger af lovens § 2, stk. 1, at en arbejdsgiver alene må anmode om

helbredsoplysninger for at få belyst en lønmodtagers arbejdsdygtighed ved

det pågældende arbejde.

Efter lovens § 8, stk. 1, nedsætter arbejdsministeren et råd, der udtaler sig

efter anmodning fra ministeren eller af egen drift i sager, som sendes til mi-

nisteren i henhold til lovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.

Arbejdsministeren udpeger rådets formand. Rådet består herudover af 15

medlemmer, der udpeges af arbejdsministeren, efter indstilling fra ministe-

rier, råd og faglige organisationer, jf. § 8, stk. 2.

Helbredsoplysningsrådet er oprettet med hjemmel i lovens § 8. Helbredsop-

lysningsrådet har til formål at udtale sig rådgivende i situationer, hvor en

arbejdsgiver sender en ansøgning til ministeren om tilladelse til at indhente

helbredsoplysninger i videre omfang eller af andre årsager end angivet i lo-

vens § 2.

De tilfælde, der kræver udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet, forud for ind-

hentning af helbredsoplysninger, fremgår af lovens §§ 4 og 5.

Det følger af § 4, stk. 1, at arbejdsministeren efter indhentet udtalelse fra

Helbredsoplysningsrådet kan tillade, at der indhentes oplysninger om, hvor-

vidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller

frembryder smittefare, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese væ-

sentlige hensyn til 1) forbrugeres eller andres sikkerhed eller sundhed,

2) det ydre miljø, eller 3) andre samfundsinteresser.

Det følger af § 5, stk. 1, at en arbejdsgiver kan indhente oplysninger om,

hvorvidt lønmodtagere lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom,

eller frembyder smittefare, når det er nødvendigt for at tilgodese væsent-

lige hensyn til virksomhedens drift. Det er en betingelse efter § 5, stk. 2,

at arbejdsgiveren eller dennes organisation indgår en aftale med den eller de

modstående lønmodtagerorganisationer, som skal sendes til arbejdsministe-

ren til orientering. Såfremt der ikke kan indgås en aftale, kan arbejdsmini-

steren efter udtalelse fra Helbredsoplysningsrådet give tilladelse til indhent-

ning af oplysningerne, jf. § 5, stk. 3.

For indhentning af oplysninger efter §§ 4 og 5, finder § 3, stk. 4, tilsvarende

anvendelse, hvilket betyder, at arbejdsgivere skal 1) meddele den, der fore-

tager undersøgelsen alle nødvendige oplysninger til brug herfor, 2) afholde

UDKAST

udgifterne i forbindelse med undersøgelsen, 3) sørge for, at undersøgelsen

kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i ar-

bejdstiden.

Ved indhentning af oplysninger efter både §§ 4 og 5, er det en betingelse,

at det pågældende hensyn klart overstiger hensynet til lønmodtageren, at det

ikke er muligt for virksomheden at tilgodese hensynet på anden måde, samt

at undersøgelsen skal foretages ved anvendelse af den mindst indgribende

måde, jf. § 4, stk. 2 og 3.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Efter de gældende regler i § 8 i lov om brug af helbredsoplysninger mv. på

arbejdsmarkedet, udtaler Helbredsoplysningsrådet sig efter anmodning fra

ministeren eller af egen drift i sager, som sendes til ministeren i henhold til

§ 4, stk. 1, og § 5, stk. 2 og 3.

Helbredsoplysningsrådet har ikke afholdt møder siden 2009, hvilket efter

Beskæftigelsesministeriets opfattelse viser, at der ikke længere er brug for

rådet. Der er således ikke i de sidste 15 år blevet sendt ansøgninger til mini-

steren om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger for at få oplyst

om lønmodtageren lider af en sygdom, har symptomer på en sygdom eller

frembyder smittefare, jf. lovens § 4, og der er heller ikke sendt ansøgning

om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger af hensyn til virksom-

hedens drift, jf. lovens § 5.

Årsagen til, at ansøgninger om tilladelse til indhentning af helbredsoplys-

ninger efter §§ 4 og 5 ikke længere tilgår ministeren, kan efter Beskæftigel-

sesministeriets opfattelse blandt andet skyldes, at gennemførelse af hel-

bredsundersøgelser i højere grad er blevet adresseret i særlovgivning.

Den forslåede ændring vil indebære, at Helbredsoplysningsrådet ikke skal

rådgive ministeren om tilladelse til indhentning af helbredsoplysninger efter

§§ 4 og 5. Ændringen vil indebære, at beskæftigelsesministeren uden en ud-

talelse fra et råd kan give tilladelse til indhentning af oplysninger.

Som følge af at Helbredsoplysningsrådet ikke har afholdt møder siden 2009,

vurderes det, at videreførelse af Helbredsoplysningsrådet ikke længere er

UDKAST

hensigtsmæssigt, samt at hvis der skulle komme anmodninger til beskæfti-

gelsesministeren om indhentning af helbredsoplysninger i henhold til §§ 4

og 5, vil sådanne anmodninger kunne behandles uden en udtalelse fra rådet.

En nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet vil udgøre en administrativ

lettelse, idet Beskæftigelsesministeriet og organisationer og myndigheder,

som er repræsenteret i rådet, ikke vil skulle bruge ressourcer på indstilling

og udpegning af medlemmer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Regeringen ønsker at frigøre ressourcer til mere velfærd. Det sker via et po-

litisk prioriteret opgavebortfald på tværs af staten. På Beskæftigelsesmini-

steriets område er der lagt op til at gennemføre fem tiltag, der samlet set vil

medføre en reduktion i statsligt finansierede årsværk med cirka 31 i 2025

stigende til cirka 51 årsværk i 2026 og frem. Nærværende lovforslag ud-

mønter to af disse tiltag i form af ny rådsstruktur og lukning af Jobservice

Danmark.

Nærværende lovforslag udmønter tiltaget med etablering af en ny rådsstruk-

tur i et nyt Arbejdsmarkedsråd, som samlet medfører en reduktion på cirka

7 årsværk i 2025 stigende til cirka 14 årsværk i 2026 og frem.

En andel af disse årsværk er finansieret via indtægter fra det selvfinansie-

rende kredsløb i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats, der er

opført på ministerområdets indtægtsbudget. Der lægges op til, at den del af

indtægten i det selvfinansierende kredsløb, der finansierer de reducerede ud-

gifter til Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet, omfordeles til øvrige formål i

regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats. Denne del af forslaget

har således ikke økonomiske konsekvenser for staten. Konkret vil lukningen

af Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet reducere antallet af årsværk med cirka

3 årsværk i 2025 stigende til cirka 7 årsværk i 2026 og frem.

Nærværende lovforslag udmønter desuden tiltaget med lukning af Jobser-

vice Danmark, som medfører en reduktion på 3 årsværk i 2025 stigende til

4 årsværk i 2026 og frem.

Samlet set vil de tiltag, som udmøntes med dette lovforslag, således medføre

en reduktion i statsligt finansierede årsværk med cirka 10 årsværk i 2025

stigende til cirka 18 årsværk i 2026 og frem. Den resterende del af de stats-

lige opgavebortfald (og de dertilhørende reduktioner i årsværk) kræver ikke

UDKAST

ændring af gældende lovgivning og er derfor ikke beskrevet nærmere i dette

lovforslag.

Økonomisk vil etablering af ny rådsstruktur reducere de statslige udgifter

med 3,4 mio. kr. i 2025 og 5,4 mio. kr. årligt i 2026 og frem. Lukning af

Jobservice Danmark vil reducere de statslige udgifter med 2,1 mio. kr. i

2025 og 2,8 mio. kr. årligt i 2026 og frem. Lukning af Sekretariatet for Ar-

bejdsmiljørådet vil reducere udgifter i det partsfinansierede kredsløb med

2,6 mio. kr. i 2025 og 5,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem.

3.1. Jobservice Danmark

I Regeringens politisk prioriterede opgavebortfald indgår forslag om at ned-

lægge Jobservice Danmark i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering.

Forslaget indebærer, at der ikke længere vil være et nationalt kontaktpunkt

for store og landsdækkende virksomheder samt virksomheder med et stort

rekrutteringsbehov i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Virk-

somhederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomhedsservice

og de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Forslaget medfører statslige mindreudgifter på 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,8

mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Mindreudgifterne svarer til cirka 3 årsværk

i 2025 og cirka 4 årsværk i 2026 og frem.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af nedlæggelse af Jobservice Danmark

2025

I alt statslige udgifter

Heraf statslige driftsudgifter

I alt kommunale udgifter

I alt offentlige udgifter

Anm:

-2,1

0,0

-2,1

2026

-2,8

0,0

-2,8

2027

-2,8

0,0

-2,8

2028

-2,8

0,0

-2,8

Varigt

-2,8

0,0

-2,8

3.2. Etablering af et nyt Arbejdsmarkedsråd

Som led i Regeringens politisk prioriterede opgavebortfald indgår forslag

om at etablere en ny rådsstruktur på Beskæftigelsesministeriets område.

Med forslaget lægges der op til at nedlægge Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrå-

det, de otte regionale arbejdsmarkedsråd samt Arbejdsmiljørådet. Samtidig

foreslås det at oprette en ny rådsstruktur med et nyt Arbejdsmarkedsråd, som

UDKAST

vil skulle drøfte relevante forhold og udfordringer på tværs af beskæftigel-

ses- og arbejdsmiljøområdet.

Forslaget vil medføre en samlet ressourcebesparelse i staten, da sekretari-

atsbetjeningen tilpasses. Forslaget medfører statslige mindreudgifter til se-

kretariatsbetjening og administration på 3,4 mio. kr. i 2025 fordelt med 0,8

mio. kr. på § 17.21.01. Arbejdstilsynet, og 2,6 mio. kr. i § 17.41.01. Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I 2026, når forslaget er fuldt indfa-

set, reduceres de statslige udgifter med 5,4 mio. kr. årligt fordelt med 1,0

mio. kr. på § 17.21.01. Arbejdstilsynet og 4,4 mio. kr. i § 17.41.01. Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Derudover nedlægges Sekretariatet for Arbejdsmiljørådet, hvilket vil redu-

cere udgifter i det partsfinansierede kredsløb med 2,6 mio. kr. i 2025 og 5,2

mio. kr. årligt i 2026 og frem, jf. ovenfor.

Samlet vil den nye rådsstruktur medføre en reduktion på cirka 7 årsværk i

2025 og cirka 14 årsværk i 2026 og frem.

Tabel 2: Økonomiske konsekvenser af en ny rådsstruktur på Beskæftigelsesministeriets

område

2025

I alt statslige udgifter

Heraf statslige driftsudgifter

I alt kommunale udgifter

I alt offentlige udgifter

Anm:

-3,4

0,0

-3,4

2026

-5,4

0,0

-5,4

2027

-5,4

0,0

-5,4

2028

-5,4

0,0

-5,4

Varigt

-5,4

0,0

-5,4

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

Ingen

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v., at loven har til formål at fastlægge ansvaret for orga-

niseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at loven endvidere har til formål, at fast-

lægge rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsat-

sen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om be-

skæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås at der i lovens

§ 1

indsættes et nyt stk. 3, hvorefter loven også

fastlægger rammerne for Arbejdsmarkedsrådet på beskæftigelses- og ar-

bejdsmiljøområdet.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at

beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som har til op-

gave at drøfte relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarke-

det af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af arbejdsmiljø-

og beskæftigelsesområdet.

Forslaget betyder, at lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v også har til formål, at fastlægge rammerne for Arbejds-

markedsrådet på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

hvor det foreslås, at der oprettes et nye Arbejdsmarkedsråd som skal drøfte

relevante forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans

for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmil-

jøområdet.

UDKAST

Til nr. 2

Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v., at jobcenteret skal sikre, at virksomhedsservicen ko-

ordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig

med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og job-

centeret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det

samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner hen-

vender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontakt-

punkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller

støttet beskæftigelse.

Det foreslås i lovens

§ 7, stk. 3, 2. pkt.,

at »enten direkte« og »eller gennem

det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark,« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det nationale kontaktpunkt, Jobser-

vice Danmark, nedlægges.

Virksomhederne vil i stedet kunne gøre brug af jobcentrenes virksomheds-

service samt de tværkommunale rekrutteringsfællesskaber.

Til nr. 3

Det fremgår af § 19 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende

beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.

Det foreslås, at lovens

§ 19

ophæves.

Forslaget vil indebære, at kravet om, at beskæftigelsesministeren årligt skal

udmelde beskæftigelsespolitiske mål, afskaffes.

Kommunerne vil fremover selv kunne fastsætte relevante lokale mål for de-

res beskæftigelsesindsats.

Til nr. 4

Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 2, i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæftigelsesministeriet som led i den

statslige styring af beskæftigelsesindsatsen varetager opgaverne med at un-

derstøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og

på tværs af kommunerne.

UDKAST

Det fremgår af lovens § 20, stk. 1, nr. 3, at Beskæftigelsesministeriet som

led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen varetager opgaverne

med at understøtte koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-,

efter- og videreuddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet med henblik

på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter

kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

Det foreslås i lovens

§ 20, stk. 1, nr. 2,

at der efter »kommunerne,« indsættes

»og«, og i

nr. 3

ændres »voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen,« til:

» voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.«

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af, at lovens § 20, stk. 1, nr.

4 og 5, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås desuden i lovens

§ 20, stk. 2,

at »efter inddragelse af de regio-

nale arbejdsmarkedsråd« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Beskæftigelsesministeriet ikke læn-

gere vil skulle inddrage de regionale arbejdsmarkedsråd ved udpegning af

områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde

skal styrkes, idet de regionale arbejdsmarkedsråd foreslås nedlagt, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., at Beskæftigelsesministeriet som led i den

statslige styring af beskæftigelsesindsatsen varetager opgaverne med at va-

retage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 4, og de re-

gionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5.

Efter lovens § 20, stk. 1, nr. 5, varetager Beskæftigelsesministeriet som led

i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med at oprette

et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt for

virksomheder med stort rekrutteringsbehov.

Desuden følger det af lovens § 20, stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.

Det foreslås, at lovens

§ 20, stk. 1, nr. 4,

ophæves.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at Beskæftigelsesministeriet ikke læn-

gere vil skulle varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet og de

regionale arbejdsmarkedsråd, idet de pågældende råd foreslås nedlagt, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås desuden, at lovens

§ 20, stk. 1, nr. 5,

stk. 3

ophæves.

Ændringen vil indebære, at det nationale kontaktpunkt, Jobservice Dan-

mark, nedlægges, og virksomhederne i stedet vil kunne gøre brug af jobcen-

trenes virksomhedsservice samt de tværkommunale rekrutteringsfællesska-

ber.

Til nr. 6

Afsnit III i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. indeholder Beskæftigelsesrådets, Tilsynsrådets og de regionale ar-

bejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om beskæftigelsesindsat-

sen, herunder regler om de enkelte råds formål, sammensætning og opgaver.

Det foreslås at ophæve

afsnit III

i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. og i stedet indsætte et nyt

afsnit III

om Ar-

bejdsmarkedsrådet, herunder et nyt

kapitel 4

med en ny

§ 23,

hvorefter be-

skæftigelsesministeren vil nedsætte og fastsætte regler om et nyt Arbejds-

markedsråd og en ny

§ 24,

hvorefter beskæftigelsesministeren vil nedsætte

og fastsætte regler om de nye regionale arbejdsmarkedsråd.

Ændringen vil indebære, at Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet og de regio-

nale arbejdsmarkedsråd nedlægges, herunder også Beskæftigelsesrådets

rådgivning og indstilling i forbindelse med beskæftigelsesministerens ud-

melding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, som skal ses i sam-

menhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, om ophævelse af de beskæftigelses-

politiske mål.

(Til § 23, stk. 1)

Det foreslås, at der efter § 22 g i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. indsættes en ny overskrift med titlen »Nedsæt-

telse af Arbejdsmarkedsrådet«.

Det foreslås i

§ 23, stk. 1,

at beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejds-

markedsrådet, som har til opgave at rådgive om og drøfte relevante forhold

UDKAST

og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelses-

ministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Formålet med et samlet råd på Beskæftigelsesministeriets område er at un-

derstøtte en mere enkel og bedre koordinering af arbejdsmiljøområdet og

beskæftigelsesområdet, som har mange snitfalder og fælles udfordringer.

Det vil dertil være ressourcebesparende i staten, da sekretariatsbetjeningen

også forenkles.

Med hjemmel bemyndigelsesbestemmelsen forventes beskæftigelsesmini-

steren i bekendtgørelsesform, at nedsætte et nyt Arbejdsmarkedsråd.

(Til § 23, stk. 2)

Det foreslås i

§ 23, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren fastætter nærmere

regler om Arbejdsmarkedsrådets, herunder rådets drøftelser, inddragelse

ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet m.v.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i bemyndigelsen

vil fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform om, hvordan det nye

råd blandt andet kan rådgive ministeren om større beskæftigelsespolitiske

udspil og indgå i drøftelser om forsøgsaktiviteter, projekter, udviklingspro-

grammer og større principielle lovkomplekser.

Beskæftigelsesministeren vil desuden skulle fastsætte nærmere regler om,

hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på

arbejdsmiljøområdet.

Det forventes også, at der fastsættes regler om, at Beskæftigelsesministe-

riet skal inddrage Arbejdsmarkedsrådet, i forbindelse med udarbejdelse af

de landdækkende positivlister for hhv. jobrettet uddannelse og ret til en er-

hversuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler for de regionale arbejdsmarkedsråds og Arbejdsmar-

kedsrådets virksomhed i henhold til lov om varsling m.v. i forbindelse med

afskedigelser af større omfang.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen, forventes der fastsat regler

om, at klager over de nye regionale arbejdsmarkedsråds afgørelser i henhold

til bekendtgørelse om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større

UDKAST

omfang efter bekendtgørelsen § 2, stk. 3 (om undtagelse fra reglerne om

definationen af virksomhed og arbejdssted), kan inden 4 uger indbringes for

Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsmarkedrådets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Der forventes videre fastsat regler om, hvordan det nye råd at kan følge op

på beskæftigelsesindsatsen og i administrationen af ydelser i landets kom-

muner og a-kasser. Videre forventes der fastsat reger om, hvordan det nye

råd kan følge op på arbejdsmiljøindsatsen og i udviklingen af udenlandsk

arbejdskraft.

De nærmere opgaver forventes fastsat i bekendtgørelsesform.

(Til § 23, stk. 3)

Det foreslås i

§ 23, stk. 3,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om Arbejdsmarkedsrådets sammensætning, herunder om antal-

let af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder

m.v.

Det forventes, at Arbejdsmarkedsrådet vil blive sammensat af medlemmer,

som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra bl.a. arbejds-

markedets parter. Det forudsættes desuden, at der vil blive tilknyttet tilfor-

ordnede til Arbejdsmarkedsrådet. Endvidere forudsættes det, at der vil blive

fastsat bestemmelser om udpegningsperiode m.v.

(Til § 24, stk. 1)

Det foreslås, at der efter § 23 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. indsættes en ny overskrift med titlen

»Nedsæt-

telse af nye regionale arbejdsmarkedsråd«.

Det foreslås i

§ 24, stk. 1,

at beskæftigelsesministeren nedsætter nye regio-

nale arbejdsmarkedsråd, som bl.a. har til opgave at følge og bidrage til ad-

ministrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

Formålet med de nye regionale arbejdsmarkedsråd er at understøtte regio-

nalt perspektiv. De nye regionale arbejdsmarkedsråd skal blandt andet va-

retage udvalgte opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd varetog tidli-

gere. Opgaverne vil hovedsagligt dreje sig om at følge og bidrage til admi-

nistrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet.

UDKAST

Med hjemmel bemyndigelsesbestemmelsen forventes det, at beskæftigel-

sesministeren i bekendtgørelsesform, vil nedsætte regionale arbejdsmar-

kedsråd.

(Til § 24, stk. 2)

Det foreslås i

§ 24, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om de nye regionale arbejdsmarkedsråds opgaver, herunder rådets

drøftelser m.v.

De nye regionale arbejdsmarkedsråd vil have visse lovbundne opgaver. I

lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det, at jobcenteret kan søge de nye regio-

nale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevil-

ling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer

for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser

af stor betydning for et lokalområde.

Herudover foreslås det i lovforslagets § 9, nr. 2, at de regionale arbejds-

markedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering

og Integration skal afgive en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvil-

kår er sædvanlige i sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens er-

hvervsordninger, sager om opholdstilladelse til medfølgende familie til ud-

landsdanskere og sager om arbejdstilladelse til medfølgende familiemed-

lemmer til udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i bemyndigelsen

vil fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform, om de nye regionale

arbejdsmarkedsråds øvrige opgaver.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren blandt andet vil fastsætte regler

om, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd skal underrettes om viksomhe-

ders varslinger af større afskedigelser og godkende sager om forlængelse

af arbejdsfordeling.

Det forventes videre, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil skulle ind-

drages i forbindelse med udpegning af områder med mangel på arbejdskraft

og løbende overvågning med særlig fokus på akutte situsationer på arbedjs-

markedet. Beskæftigelsesministeriet vil efter inddragelse af de nye regio-

nale arbejdsmarkedsråd, skulle udpege mangelområder, hvor koordination

og aktørsamarbejde skal styrkes.

UDKAST

Det forventes også, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil skulle tage

del i udarbejdelsen af den regionale positivliste for den regionale uddan-

nelsespulje.

Det forventes også, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd skal træffe afgø-

relser om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse ved ansættelse i løn-

tilskud ved private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af overenskomst, er

opfyldt.

Det forventes ligeledes, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd skal under-

rettes om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og

nytteindsats. Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksomhedspraktik

(KLV-lister) vil blive udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet.

Det forventes også, at de regionale arbejdsmarkedsråd sammen med kom-

munerne én gang årligt, skal drøfte en strategi for kommunernes etablering

af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 13 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det forventes desuden, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd efter indstil-

ling fra kriminalforsorgen vil skulle godkende samfundstjenestesteder, bl.a.

med henblik på at der ikke sker konkurrenceforvridning.

(Til § 24, stk. 3)

Det foreslås i

§ 24, stk. 3,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om

de nye regionale arbejdsmarkedsråds sammensætning, herunder om antal-

let af medlemmer, suppleanter og tilforordnede og om udpegningsperioder

m.v.«

Det forventes, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd vil blive sammensat

af medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger

fra bl.a. arbejdsmarkedets parter. Endvidere forudsættes det, at der vil blive

fastsat bestemmelser om udpegningsperiode m.v.

Den nærmere sammensætning af de nye regionale arbejdsmarkedsråd for-

ventes fastsat i bekendtgørelsesform.

Til § 2

Til nr. 1

UDKAST

Det fremgår af § 14, stk.1, at beskæftigelsesministeren

efter udtalelse fra

Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 3, 3. pkt., godkender et antal branchefælles-

skaber for arbejdsmiljø, der skal bistå en eller flere branchers virksomheder

med information og branchevejledning om arbejdsmiljø

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at ordene »efter

udtalelse fra Arbejdsmiljørådet,

jf. § 66, stk. 3, 3. pkt.,«

udgår.

Det betyder, at Arbejdsmiljørådet ikke skal udtale sig om branchefællesska-

berne for arbejdsmiljø.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, at det

enkelte branchefællesskab for arbejds-

miljø inden for branchefællesskabets område skal bistå branchens virksom-

heder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Videre fremgår det

af bestemmelsen, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø kan

iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter

inden for branchen og deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejds-

miljørådet efter § 66, stk. 6.

Det foreslås i

§ 14 a stk. 1, 2. pkt.,

at ordene »iværksat

af Arbejdsmiljørådet

efter § 66, stk. 6«

udgår.

Det betyder, at branchefællesskaberne for arbejdsmiljø ikke vil kunne del-

tage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til nr. 3

Det fremgår af § 66, stk. 1, at

Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen

og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning

af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministe-

ren om 1) overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, 2)

fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og 3) og opfølgning på Arbejdsmil-

jørådets indsats.

UDKAST

Det fremgår af § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i forbindelse med indstil-

lingerne efter stk. 1, giver en status til beskæftigelsesministeren for opfølg-

ning på de konkrete måltal på brancheniveau, som Arbejdsmiljørådet har

opstillet i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Ifølge § 66, stk. 3, drøfter Arbejdsmiljørådet på eget initiativ spørgsmål,

som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og arbejdsskadeområdet, og

udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de po-

litiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyse-

aktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden be-

skæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø ef-

ter § 14, stk. 1.

Det fremgår af § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver

forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold

til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem re-

præsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds.

Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. For

1.-3. pkt. gælder i øvrigt § 66 a.

Efter § 66, stk. 5, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til be-

skæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskade-

området og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Ifølge § 66, stk. 6, iværksætter Arbejdsmiljørådet tværgående aktiviteter for

de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk. 1.

Det fremgår af § 66, stk. 7, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.

Det fremgår af § 66 a, at ved erhvervsministerens udstedelse af regler i hen-

hold til bemyndigelse i kapitel 8 a finder § 66, stk. 4, ikke anvendelse.

Det følger af § 67, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdsmiljørådet består

af en formand og følgende andre medlemmer: 1) Otte medlemmer indstillet

af Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2) To medlemmer indstillet af Aka-

demikerne, 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening, 4)

Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation, 5) Et medlem indstillet

af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab, 6)

UDKAST

Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 7) To med-

lemmer indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab og 8) Et med-

lem indstillet af Skatteministeriet.

Det fremgår af § 67, stk. 2, at formanden og de øvrige medlemmer samt

stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad

gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode,

gælder den kun til periodens udløb.

Det følger af § 67, stk. 3, at afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stem-

meflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er for-

mandens stemme afgørende.

Det fremgår af § 67, stk. 4, at følgende deltager med hver 1 repræsentant

uden stemmeret i rådet: 1) Beskæftigelsesministeriet, 2) Arbejdstilsynet, 3)

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og 4) Ministeriet for sund-

hed og forebyggelse.

Det fremgår af § 67, stk. 5, at rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege

medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.

Det fremgår af § 67, stk. 6, at rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige

og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Det følger af § 67, stk.7, at beskæftigelsesministeren godkender rådets for-

retningsorden.

Det fremgår af § 67, stk. 8, at beskæftigelsesministeren etablerer et sekreta-

riat for Arbejdsmiljørådet.

Med hjemmel i lovens § 67, stk. 7, har beskæftigelsesministeren udstedt be-

kendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016 om forretningsorden for Ar-

bejdsmiljørådet.

Det foreslås, at

kapitel 12

ophæves. Dermed vil bestemmelserne om rådets

opgaver i § 66 og bestemmelserne om rådets sammensætning i § 67 blive

ophævet.

Forslaget vil betyde, at Arbejdsmiljørådet, som

rådgiver beskæftigelsesmi-

nisteren og afgiver indstilling til ministeren på nærmere fastsatte områder,

nedlægges.

UDKAST

Der vil derfor fremover ikke være et Arbejdsmiljøråd, der afgiver indstillin-

ger til beskæftigelsesministeren på nærmere fastsatte områder eller som fx

udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber

for arbejdsmiljø.

Der vil endvidere ikke være et Arbejdsmiljøråd, der afgiver en årlig rede-

gørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og ar-

bejdsskadeområdet eller iværksætter tværgående aktiviteter.

Samtidig med nedlæggelse af Arbejdsmiljørådet vil bekendtgørelse om for-

retningsorden for arbejdsmiljørådet blive ophævet, og sekretariatet for Ar-

bejdsmiljørådet vil blive nedlagt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

Kapitel 12.

Det foreslås, at der i kapitel 12 indsættes en ny

§ 66

om, at Arbejdsmarkeds-

rådet rådgiver om og drøfter relevante forhold og aktuelle udfordringer på

arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af be-

skæftigelses- og arbejdsmiljøområdet jf. lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det forudsætttes, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i lov om orga-

nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsætter nær-

mere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og sammensætning m.v.

Det nye råd forventes bl.a. at skulle følge op på arbejdsmiljøindsatsen.

Beskæftigelsesministeren vil derudover bl.a. skulle fastsætte regler om,

hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på

arbejdsmiljøområdet.

Til nr. 4

Det fremgår af § 68, stk. 1, at midler

til staten, og til gennemførelse af Ar-

bejdsmiljørådets aktiviteter og indsatsen fra branchefællesskaberne for ar-

bejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag fra en

række af nærmere angivne bidragydere.

Det foreslås i

§ 68, stk. 1,

at ordene »Arbejdsmiljørådets

aktiviteter og«

ud-

går.

UDKAST

Det betyder, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få del i de midler, som tilveje-

bringes

til forbedring af arbejdsmiljøet.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til nr. 5

Det fremgår af § 68, stk. 2, 1. pkt. at bidraget

efter stk. 1 skal fremgå af den

årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæf-

tigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet.

Det foreslås i

§ 68, stk. 2, 1. pkt.,

at ordene »efter

indstilling fra Arbejdsmil-

jørådet«

udgår.

Det betyder, at Arbejdsmiljørådet ikke skal komme med en indstilling til

beskæftigelsesministeren om regulering af bidraget, der tilvejebringes efter

§ 68, stk. 1. Beskæftigelsesministeren vil fortsat regulere bidraget.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til nr. 6

Det fremgår af § 68 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemfø-

relse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmil-

jørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til

de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Det foreslås i

§ 68 a, stk. 1,

at ordene »efter

indstilling fra Arbejdsmiljørå-

det« og ordene

»til

Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående

aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og«

udgår af bestemmelsen.

Det betyder, at

Arbejdsmiljørådet ikke skal afgive en indstilling om forde-

ling af de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljø-

indsatsen. Det betyder endvidere, at Arbejdsmiljørådet ikke vil få udmeldt

en tilskudsramme til aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter efter §

66, stk. 6.

UDKAST

Beskæftigelsesministeren vil fortsat fordele de tilvejebragte midler efter §

68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melde tilskudsrammer ud.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til nr. 7

Det fremgår af § 68 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemfø-

relse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmil-

jørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, og til

de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Det foreslås i

§ 68 a, stk. 1,

at der efter ordet »arbejdsmiljøindsatsen«

ind-

sætttes ordene

»,

herunder til forskning,«.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fordele midler til forskning,

sådan som Arbejdsmiljørådet hidtil har gjort det. Arbejdsmiljørådet har kon-

kret fordelt midler til Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det forventes, at mi-

nisteren også vil tildele forskningsmidler til Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til nr. 8

Det fremgår af § 68 a, stk. 3, at

Arbejdsmiljørådet og de enkelte branche-

fællesskaber for arbejdsmiljø inden for den udmeldte tilskudsramme og de

fastlagte vilkår træffer bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennem-

føres.

Det foreslås i §

68 a, stk. 3,

at ordene »Arbejdsmiljørådet

og de« udgår og

at ordet

»De« i stedet indsættes.

Det betyder, at Arbejdsmiljørådet ikke

skal træffe bestemmelse om, hvilke

aktiviteter der skal gennemføres. De enkelte branchefællesskaber for ar-

bejdsmiljø vil fortsat skulle træffe bestemmelse om, hvilke aktiviteter de vil

gennemføre, inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår.

UDKAST

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til nr. 9

Det fremgår af § 68 a, stk. 5, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller

tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tvær-

gående aktiviteter. Videre fremgår det, at beskæftigelsesministeren efter hø-

ring af Arbejdsmiljørådet dog kan træffe anden beslutning om midlernes

anvendelse.

Det fremgår af § 68 a, stk. 6, at Arbejdsmiljørådet fordeler midler til tvær-

gående aktiviteter efter stk. 1 og 5 mellem branchefællesskaberne for ar-

bejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet.

Det foreslås, at § 68 a, stk. 5 og 6, ophæves.

Det betyder, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte

tilskud efter stk. 4, ikke vil indgå i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående

aktiviteter. Videre betyder det, at beskæftigelsesministeren ikke kan høre

Arbejdsmiljørådet, hvis der skal træffes anden beslutning om midlernes an-

vendelse.

Endvidere betyder det, at Arbejdsmiljørådet ikke skal fordele midler til

tværgående aktiviteter mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og

Arbejdsmiljørådet.

Det følger af forslaget i § 2, nr. 10, at det fremover vil være beskæftigelses-

ministeren, der fastsætter regler om de uforbrugte midler.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til nr. 10

Det fremgår af § 68 a, stk. 7, at beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere

regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af årsplaner, som branchefæl-

lesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efter-

regulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Videre fremgår

det, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a

UDKAST

conto. Endelig fremgår det, at revisionen af regnskaberne varetages af rigs-

revisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Det foreslås i

§ 68 a, stk. 7,

at der efter ordet »efterregulering« indsættes

ordene »uforbrugte midler«.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om uforbrugte midler i stedet for, at de som hidtil som udgangs-

punkt indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 3, om at nedlægge Arbejds-

miljørådet.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at Beskæfti-

gelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste med inddra-

gelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministe-

riet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannel-

ser (REP-rådet) og Beskæftigelsesrådet. Positivlisten afgrænser, hvilke

kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge imellem.

Efter bestemmelsen skal Beskæftigelsesministeriet inddrage en række mi-

nisterier og råd i forbindelse med uarbejdelse af den landsdækkende posi-

tivliste.

Det foreslås i

§ 49, 1 pkt.,

»(VEU-rådet),« ændres til: »(VEU-rådet)

og«, og »Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministe-

riet« ændres til: »Børne- og Undervisningsministeriet«, og »og Beskæfti-

gelsesrådet« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at

Beskæftigelsesrådet nedlægges.

Forslaget er også en konsekvens af, at Undervisningsministeriet og Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet d. 27. juni 2019 ved kongelig resulation

skiftede navn til Børne- og Undervisningsministeriet jf. bekendtgørelse nr.

794 af 8. august 2019.

UDKAST

Den foreslåede ændring indebærer, at Beskæftigelsesministeriet ikke læn-

gere skal inddrage Beskæftigelsesrådet i forbindelse med udarbejdelsen af

den landsdækkende positivliste.

Til nr. 2

Efter den gældende § 97, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister, som godken-

des af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I ekstraordinære tilfælde

kan et regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesmini-

steriets opdateringer af positivlisterne optage yderligere kurser på deres re-

gionale positivliste.

De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i Arbejdsmar-

kedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde

med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. relevante ud-

dannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisati-

oner. De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de regionale

arbejdsmarkedsråd.

Et regionalt arbejdsmarkedsråd kan i ekstraordinære tilfælde, hvor der

f.eks. efterspørges konkrete kurser rettet mod corona-job - optage kurser

på egne positivlister - ud over ved de 2 årlige opdateringer. Det kan f.eks.

være inden for test, smittesporing, pleje, hygiejne og laboratorieteknik.

Det foreslås, at i §

97, stk. 2, 1. pkt.

udgår »,som godkendes af de regionale

arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.«

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at

de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Forslaget betyder, at Beskæftigelsesministeriet ikke længere skal høre de

regionale arbejdsmarkedsråd om de regionale positivlister.

Det foreslås også, at §

97, stk. 2, 2. pkt. udgår.

UDKAST

Forslaget betyder, at der i ekstraordinære tilfælde, i perioder mellem Be-

skæftigelsesministeriets opdateringer af positivlisterne, ikke længere kan

optages yderligere kurser på deres regionale positivliste.

Til nr. 3

Efter den gældende § 163, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan-

Jobcenteret søge det regionale arbejdsmarkedsråd om, at der inden for ram-

merne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje iværksættes og ydes

tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med

større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Det regionale arbejdsmarkedsråd modtager efter varslingsloven underret-

ninger om varsling af større afskedigelser. Derudover udmønter rådet en

særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe pro-

blemer i forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger

af stor betydning for et lokalområde.

Det foreslås, at i

§ 163

ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til: »Ar-

bejdsmarkedsrådet«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at

de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Forslaget medfører, at jobcenteret ligesom efter gældende ret, kan søge

om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en vars-

lingspulje iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og

aktiv indsats i forbindelse med større afskedigelser af stor betydning for et

lokalområde.

Forslaget medfører også, at jobcenteret fremover skal søge om varslings-

puljen hos det nye Arbejdsmarkedsråd. Der henvises til de almindelige be-

mærkninger om Arbejdsmarkedsrådet i lovforslagets afsnit 2.7.2.

Til nr. 4

Det fremgår af § 166, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at be-

skæftigelsesministeren på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejds-

markedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v., kan dispensere fra at der ved større afskedigelser

forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 20

UDKAST

ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejds-

marked er begrænset og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt

omfang.

Det foreslås,

at i

§ 166, stk. 2,

ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd«

til: »Arbejdsmarkedsrådet«, og »kapitel 5« ændres til: »kapitel 4«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at

de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Forslaget medfører, at ministeren ligesom efter gældende ret får mulighed

for at dispensere fra de fastsatte tærskelværdier, hvis der i det konkrete til-

fælde er begrænset mulighed for at opnå anden ansættelse på det lokale ar-

bejdsmarked, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt om-

fang. I forbindelse med vurderingen af, om anden ansættelse på det lokale

arbejdsmarked er begrænset, kan Arbejdsmarkedsbalancen bruges til at

give et billede af, hvordan jobmulighederne er inden for 900 forskellige

stillinger i alle regioner.

Forslaget medfører også, at ministeren fremover vil modtage ansøgningen

fra det nye Arbejdsmarkedsråd. Der henvises til de almindelige bemærk-

ninger om Arbejdsmarkedsrådet i lovforslagets afsnit 2.7.2.

Til § 4