Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 7
Offentligt
2916173_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 10
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
3. oktober 2024
J.nr. 2024 - 3852
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger til jeres orientering udkast til et lovforslag, der udgør en del af Be-
skæftigelsesministeriets udmøntning af det politisk prioriterede opgavebortfald på
tværs af staten, som er fremsat med regeringens
Forslag til Finanslov for 2025.
Lovforslaget udmønter beslutningen om at tilpasse rådsstrukturen. Det foreslås, at
der oprettes et nyt Arbejdsmarkedsråd, der skal understøtte samspil og fokus på de
områder, der går på tværs af Beskæftigelsesministeriets område, og derigennem
komme med anbefalinger om forhold på arbejdsmarkedet samt drøfte den strategi-
ske retning for arbejdsmarkedsområdet. For at understøtte et regionalt perspektiv
foreslås det endvidere, at der etableres nye regionale arbejdsmarkedsråd. Som kon-
sekvens nedlægges Beskæftigelsesrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejds-
miljørådet samt Tilsynsrådet.
Derudover afskaffes de beskæftigelsespolitiske mål og Jobservice Danmark.
Endelig foreslås det at nedlægge Helbredsoplysningsrådet. Nedlæggelsen er be-
grundet i, at rådet ikke har mødtes siden 2009.
Lovforslaget sendes i ekstern høring i dag, torsdag den 3. oktober 2024, med frist
for tilbagemeldinger den 10. oktober 2024.
Jeg har vedlagt høringsliste og høringsbrev til jeres orientering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen