BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 29/9-2024 fra DGI om deres rapport om seksuel chikane i idrætsforeningerne

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Sådan er vi sammen

– hos os

Anbefalinger til at skabe trygge

idrætsfællesskaber – nu og fremover

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 29/9-2024 fra DGI om deres rapport om seksuel chikane i idrætsforeningerne

Anbefalinger til at skabe

trygge idrætsfællesskaber

– nu og fremover

Anbefalingerne har til formål at give bestyrelser i idrætsfor-

eninger flere redskaber til at forebygge og håndtere seksuelt

grænseoverskridende adfærd i foreningslivet. Brug anbefalin-

gerne som inspiration til arbejdet med jeres kultur i forenin-

gen ift. hvordan I fortsat skaber trivsel, tryghed og sikrer en

inkluderende kultur i netop jeres idrætsfællesskab.

1. Udform en samværspolitik

- og styrk jeres foreningsfællesskab

2. Skab trygge og tilgængelige muligheder for at indberette grænseoverskridende adfærd

3. Vær særligt opmærksom på udsatte grupper

4. Uddan og oplys trænere og andre frivillige

Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde mellem DGI og Sex & Samfund og baserer sig på resultaterne af undersøgelsen

“Trygge idrætsfællesskaber” fra 2024.

1. Udform en samværspolitik

– og styrk jeres foreningsfællesskab

En god samværspolitik er med til at skabe tryghed og kan forhindre

uhensigtsmæssig adfærd, konflikter og i værste fald krænkelser. Den

beskytter trænere, instruktører og medlemmer og er et godt udgangspunkt

for at skabe en god og sund kultur i foreningen.

Med en samværspolitik viser I som forening, at I vægter med-

lemmernes trivsel højt og tager chikane og negativ adfærd

alvorligt. Derfor anbefaler DGI, at alle foreninger vedtager

en samværspolitik, der konkretiserer foreningens værdier og

sætter rammerne for, hvad der er god opførsel og omgangs-

tone, hvordan I er sammen i foreningen, og hvilken adfærd

der ikke accepteres.

LINK: Find vejledning til udformning af samværspolitikker på

DGI’s hjemmeside.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 29/9-2024 fra DGI om deres rapport om seksuel chikane i idrætsforeningerne

2. Sørg for trygge og tilgængelige muligheder for at

indberette grænseoverskridende adfærd

Det er vigtigt at medlemmer i jeres forening ved, hvor de kan

gå hen, hvis de oplever en grænseoverskridende kultur eller

adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed eller krænkelser og

overgreb.

Vær derfor tydelig omkring, hvor og til hvem man som med-

lem kan henvende sig. Gør det trygt og lad medlemmerne

opleve, at de bliver taget alvorligt, og at der bliver taget hånd

om deres henvendelse.

Det er ikke altid hensigtsmæssigt, at det er træneren eller

bestyrelsen, der modtager eller behandler den slags henven-

delser. Der er meget på spil, når man siger fra overfor græn-

seoverskridende adfærd og kultur, og der kan være sociale

relationer og magt indblandet, som kan gøre det svært eller

utrygt for medlemmer at gå til træneren eller bestyrelsen.

Derfor kan det være en god idé at udpege en neutral person

til at tage imod henvendelser af særlig karakter, såsom ople-

velser af og med seksuelt grænseoverskridende adfærd.

Alternativt er det muligt at oprette en whistleblowerordning,

hvor man anonymt kan henvende sig. Er man en forening med

mere end 50 ansatte er det

lovpligtigt at have en whistleblo-

werordning.

Gode råd til håndtering af henvendelser

Helt centralt er det, at der altid bliver fulgt op på henvendel-

ser. Vær opmærksom på, hvad personen, der henvender sig,

har brug for og sørg altid for at orientere om, hvad der bliver

gjort i sagen.

Hvis I står i den situation, at en træner eller leder skal tage en svær dialog

med et medlem, kan I finde gode råd og inspiration til samtalen hos

Arbejdstilsynet.

Er der behov for det, kan I henvise medlemmet, der har henvendt sig, til

rådgivende organisationer og hjælpelinjer, hvor de få professionel hjælp.

Det kan være

Sexlinien for Unge,

Diskriminationslinjen, Lev uden Vold,

Børnetelefonen og Forældretelefonen.

Det kan også være nødvendigt at henvende sig til den eller de personer,

henvendelsen drejer sig om. Har I brug for juridisk støtte og vejledning til,

hvordan I håndterer sager om seksuel grænseoverskridende adfærd eller

krænkelser, kan I altid kontakte DGI.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 29/9-2024 fra DGI om deres rapport om seksuel chikane i idrætsforeningerne

3. Vær særligt opmærksom på udsatte grupper

Langt de fleste medlemmer i idrætsforeninger føler sig trygge

og inkluderede, men et mindretal har grænseoverskridende

oplevelser.

Nogle grupper er i øget risiko for at opleve grænseoverskri-

dende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed, krænkelser

og overgreb. Derfor er det godt med en særlig opmærksom-

hed på disse grupper, hvor man i foreningen sørger for at

inddrage dem, lytte til deres behov, ønsker og erfaringer, i

arbejdet med at skabe en tryggere kultur.

Unge og unge voksne (18-35-årige)

Unge har flere grænseoverskridende oplevelser i idrætsfor-

eninger, og i samfundet generelt, end ældre aldersgrupper.

Undersøgelsen Trygge Idrætsfællesskaber viser, at 27% af de

18-35-årige har haft mindst én grænseoverskridende ople-

velse i et idrætsfællesskab i løbet af de sidste 5 år.

Som træner kan man måske opleve, at de yngre generationer

også er mere optagede af dagsordener som ligestilling og

ligebehandling og stiller nye krav til sprogbrug og hvilken

adfærd, de synes er acceptabel.

Det er vigtigt at lytte med nysgerrighed og åbenhed og ind-

drage deres perspektiver i samtalerne om kulturen i idræts-

fællesskabet.

Etniske minoriteter

Blandt etniske minoriteter i undersøgelsen Trygge Idrætsfæl-

lesskaber har hele 56% haft mindst én grænseoverskridende

oplevelse i løbet af de sidste 5 år. Viden om denne gruppe

generelt viser, at 8 ud af 10 med etnisk minoritetsbaggrund i

Danmark har oplevet fordomme eller diskrimination baseret

på deres etnicitet

Det er derfor vigtigt at øge bevidstheden i foreningen om,

hvordan diskrimination af etniske minoriteter kommer til

udtryk på subtile og ubevidste måder gennem sprog, jokes

og normer. Selvom intentionen med en joke kan være god,

kan den være stødende, hvis den for eksempel er baseret på

stereotyper om bestemte nationaliteter eller etniciteter. Man

kan også være opmærksom på, om medlemmer med etnisk

minoritetsbaggrund bliver kaldt øgenavne/kælenavne eller

generelt bliver gjort genstand for øget opmærksomhed, som

kan bidrage til en følelse af at blive gjort “forskellig” fra resten.

For eksempel kan det være gennem uønskede komplimenter

eller kommentarer på præstationer, hår, krop, hudfarve eller

spørgsmål som “hvor kommer du fra?”.

Hvis I som forening gerne vil

arbejde med inklusion af etniske

minoriteter, men mangler viden

om hvordan, kan I række ud til or-

ganisationer med særlig viden om

målgruppen, såsom Mino Danmark

eller Sabaah.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 29/9-2024 fra DGI om deres rapport om seksuel chikane i idrætsforeningerne

Mænd i mandsdominerede idrætsfællesskaber

Undersøgelsen viser også, at mænd, der primært er på hold med mænd,

har flere grænseoverskridende oplevelser i idrætten. Det kan derfor være

hensigtsmæssigt at fokusere på at få arbejdet med kulturen og tonen

blandt mænd i mandsdominerede idrætsfællesskaber, hvor normerne må-

ske sjældnere bliver udfordret, og hvor det kan være sværere for de enkel-

te medlemmer at få sagt fra.

LGBT+ personer

46% af LGBT+ personerne i undersøgelsen har haft mindst én

grænseoverskridende oplevelse i idrætten. Tidligere undersø-

gelser viser, at mange LGBT+ personer ikke føler sig inklude-

rede i idrætsfællesskaber og at to tredjedele af dem, der dyrker

sport i en idrætsforening, har oplevet nedsættende sprogbrug

om LGBT+ personer generelt (Kulturministeriet 2020).

Statistisk set er det sandsynligt, at der er LGBT+ personer i

alle idrætsforeninger og på de fleste hold. Derfor bør man

være bevidst om ikke at antage, at alle er heteroseksuelle,

men i stedet fremme en inkluderende kultur ved at synliggøre

og italesætte, at alle er velkomne i klubben, uanset seksualitet

eller kønsidentitet. Samtidig er det vigtigt at undgå nedsæt-

tende kommentarer og jokes om køn og seksualitet. For-

eningen bør have en klar holdning om at skride ind, hvis man

oplever homofobisk jargon.

Når det kommer til transkønnede og nonbinære medlemmer,

kan foreningen spørge ind til hvordan vedkommende gerne vil

omtales (han/hun/de), hvis man er i tvivl om, hvordan perso-

nen gerne vil tiltales. Det kan også være vigtigt at tage en

samtale om omklædningssituationen. Hvis det ikke er muligt

at indrette et omklædningsrum uden en traditionel mand/kvin-

de- eller dreng/pige-opdeling, kan man overveje løsninger

som adskilte omklædningstidspunkter eller tydelige regler

i omklædningsrummene, der forhindrer upassende adfærd

som stirren, kommentarer eller fotografering. I forhold til træ-

ningen kan foreningen også overveje, hvornår og hvorfor man

gør brug af kønsopdelt træning.

Hvis I som forening ønsker

yderligere viden om inklusion af

LGBT+ personer, kan I besøge:

Bliv Gamechanger | Lad os sam-

men skabe en mere inkluderende

idræt

ligesom I kan række ud til

organisationer som Pan Idræt,

LGBT+ Danmark samt Sex &

Samfund.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 29/9-2024 fra DGI om deres rapport om seksuel chikane i idrætsforeningerne

4. Uddan og oplys trænere og andre frivillige

Undersøgelsen viser tydeligt, at trænere har en vigtig rolle i

forhold til at skabe tryghed og inklusion i idrætsforeningen.

De medlemmer, der har et godt forhold til deres træner,

oplever også en højere grad af tryghed og inklusion i fælles-

skabet.

Det kan blive nødvendigt for trænere og frivillige at gribe

ind i situationer, hvor der sker noget grænseoverskridende.

Det kan også blive nødvendigt for dem at tage samtaler om

samværspolitikken, trivsel og grænser. Hvis man ikke føler

sig hjemme i begreber om normer, uønsket seksuel opmærk-

somhed eller minoriteter, kan det være en udfordring at starte

samtalerne op med medlemmerne.

Som forening kan I med fordel opkvalificere jeres trænere og

frivillige – og jer selv som bestyrelse - med viden om normer

og kultur, samtykke, grænser, inkluderende sprogbrug osv.

med det formål at være bedre rustet til at skabe den ønskede

kultur og gå i dialog med medlemmerne om det trygge sam-

vær, I har og ønsker at bevare i jeres forening.

Sex og Samfund har udviklet dialogkort, der kan bruges til at åbne op for

samtalen om uønsket seksuel opmærksomhed og grænseoverskridende

adfærd. Kortene kan fx anvendes på træner- og bestyrelsesmøder, så

man i fællesskab kan reflektere over emnerne, og hvordan man aktivt kan

bidrage til en tryggere kultur i idrætsfællesskabet.