BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 56
Offentligt

Evaluering af udmøntningen af

den nationale strategi for

arbejdsmiljøforskning 2021-2023

Jan Hyld Pejtersen, Helle Holt, Astrid Witt Rosenberg og

Anders Becher Lykkegaard Winkler

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af udmøntningen af den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning 2021-2023

e-ISBN: 978-87-7582-379-6

Projekt: 302847

Finansiering: Arbejdstilsynet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Forord

Den Nationale Strategi for Arbejdsmiljøforskning blev vedta-

get i 2020 og fastsætter pejlemærker for arbejdsmiljøforsk-

ningen frem mod 2030. Strategien skal evalueres hvert tredje

år for at kunne vurdere, om strategien eventuelt skal justeres.

Formålet med denne rapport er at evaluere udmøntningen af

Den Nationale Strategi for Arbejdsmiljøforskning i perioden

2021-2023 og dermed danne grundlag for at vurdere, om

den forskning, der er igangsat, er i tråd med de ambitioner

og målsætninger, der er i strategien.

Rapporten er baseret på en kortlægning af ansøgninger til og

bevillinger fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, oversigt over

bevilligede ansøgninger til det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, oversigt over forskning igangsat fra Beskæf-

tigelsesministeriets og Arbejdstilsynets egne forskningspuljer,

kvalitative interviews med centrale aktører samt en workshop

med arbejdsmiljøforskere.

Vi vil gerne takke alle, der har stillet sig til rådighed i forbin-

delse med evalueringen, for deres tid og velvillighed.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Jan Hyld Pejtersen

(projektleder), analytiker Astrid Witt Rosenberg, analytiker

Anders Becher Lykkegaard Winkler og seniorforsker Helle

Holt. Evalueringen er finansieret af Arbejdstilsynet.

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

Afrapportering

1.1

1.2

1.3

Indledning

Rammerne for Den Nationale Strategi for arbejdsmiljøforskning

Udmøntningen af strategien

Rammerne for evalueringen af udmøntningen af den nationale strategi

for arbejdsmiljøforskning

2.1

2.2

Beskæftigelsesministeriets strategier

NFA’s strategi for 2021-2024

Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi og opslag for 2021-2023

3.2

3.3

Kortlægning af ansøgninger og bevillinger

Strategiske prioriteringer

Ansøgninger godkendt fagligt, men ikke bevilliget i det strategiske

udvalg

3.5

3.6

Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynets forskningspuljer

Konklusion – kortlægning

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Interview med centrale aktører

Strategiens tilblivelse og virkning

En bred strategi med mange mål

Finansieringen af forskningen

Det institutionelle set-up

Brobygning mellem forskning og praksis

Opsamling – Strategiens betydning for forskningen

Dokumentation

5.1

5.2

Data og metode

Kortlægningen

Den kvalitative del

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Litteratur

Bilag 1 Overblik over genansøgninger i AMFF

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Hovedresultater

Den Nationale Strategi for Arbejdsmiljøforskning blev vedtaget i efteråret 2020 på

baggrund af en politisk aftale om arbejdsmiljøindsatsen. Strategien har et 10-årigt

sigte, og målet er, at virksomhederne får den nødvendige forskningsbaserede viden

om arbejdsmiljø, der gør dem i stand til at handle og styrke forebyggelse på arbejds-

pladserne.

Formålet med denne rapport er at evaluere udmøntningen af den Nationale Strategi

for Arbejdsmiljøforskning i perioden 2021-2023 og skal belyse, om den forskning,

der er igangsat i perioden, er i tråd med strategiens målsætninger og ambitioner.

Evalueringen tager udgangspunkt i den forskningsindsats, der finansieres af Beskæf-

tigelsesministeriet (BM). Arbejdsmiljøforskning, der i perioden er finansieret af andre

kilder, indgår således ikke i evalueringen.

Den Nationale Strategi for Arbejdsmiljøforskning

Arbejdsmiljøforskningen skal prioriteres inden for fire arbejdsmiljøemner, hvor der er

fastsat nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen. Målene har fokus på at styrke den fo-

rebyggende indsats og reducere arbejdsmiljøproblemer. De fire arbejdsmiljøemner er:

▪

Arbejdsulykker: Færre skal udsættes for arbejdsulykker

Kemisk arbejdsmiljø: Færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen

Ergonomisk arbejdsmiljø: Færre skal udsættes for væsentlige fysiske be-

lastninger

Psykisk arbejdsmiljø: Færre skal udsættes for væsentlige psykiske belast-

ninger.

Den Nationale Strategi for Arbejdsmiljøforskning afspejles i Arbejdsmiljøforsknings-

fonden (AMFF) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA’s) forsk-

ningsstrategier, der er de to institutioner, hvor forskningen primært udmøntes.

Evalueringen baserer sig på opgørelser over ansøgninger til og bevillinger fra AMFF

samt opgørelser over NFA’s ansøgninger til andre fonde i perioden 2021-2023. Eva-

lueringen er suppleret med en oversigt over projekter, som er igangsat via BM’s og

Arbejdstilsynets (AT) forskningspuljer. Vores konklusioner er primært baseret på

kortlægningen af de bevilligede ansøgninger fra AMFF. Herudover inddrager analy-

sen interviews med forskere, interessenter og administratorer for at få deres vurde-

ring af udmøntningen af den nationale strategi.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Færrest projekter om arbejdsulykker

AMFF har bevilliget forskningsmidler til 53 projekter i perioden. De fleste projekter

omhandler arbejdsmiljøemnerne ’Ergonomisk arbejdsmiljø’ (42 % af projekterne)

og ’Psykisk arbejdsmiljø’ (42 %), mens lidt færre projekter beskæftiger sig med em-

nerne ’Kemisk arbejdsmiljø’ (26 %) og ’Arbejdsulykker’ (23 %).

De bevilligede projekter dækker i høj grad de tre prioriteringsparametre i strategien:

’Udbredelse, alvorlighed og potentiale’ (83 % af projekterne)

, ’Utilstrækkeligt vi-

densniveau’ (91 %) og ’Sammenhæng med de nationale mål for arbejdsmiljøindsat-

sen’ (91 %).

Forskning i sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred fylder mest i pro-

jekter fra AMFF

Strategien har en række konkrete og prioriterede områder. De enkelte projekter hos

AMFF kan omhandle mere end ét prioriteret område.

▪

Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred (74 % af projek-

terne)

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (38 %)

Viden om myndigheders og andre aktørers indsats for at understøtte et

godt arbejdsmiljø (6 %)

Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser

(43 %).

Det er således en begrænset andel af forskningsprojekterne, der omhandler myn-

digheders og andre aktørers indsatser for at understøtte et godt arbejdsmiljø.

Forskning i objektive tekniske målinger og implementering fylder en del

Den nationale strategi har en lang række af delmål, og de bevilligede projekter fra

AMFF har fokus på en væsentlig andel af disse delmål. Da der indtil nu kun er bevil-

get tilskud til 53 projekter fra AMFF, er det således ikke muligt, at alle delmålene er

opfyldt lige godt.

De delmål som i høj grad er opfyldt:

De enkelte projekter omhandler flere arbejdsmiljøemner.

De enkelte projekter omhandler flere prioriteringsparametre.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

▪

Inden for områder, hvor det er muligt, efterspørger strategien mere viden

om sammenhænge mellem arbejdsmiljøforhold og helbred baseret på ob-

jektive tekniske målinger. Dette opfyldes i høj grad, særligt inden for det

ergonomiske område.

▪

Strategien efterspørger, at der i forbindelse med forskning i interventioner

og indsatser også forskes i implementering. Dette er også i høj grad op-

fyldt da, 13 ud af 15 projekter, der udfører interventioner, også fokuserer

på implementering.

Begrænset forskning i arbejdsmiljøets økonomiske konsekvenser hos AMFF

Derudover er der nogle delmål i strategien, som i mindre grad er blevet opfyldt. Det

drejer sig om følgende:

▪

Strategien efterspørger et systematisk overblik over viden på arbejdsmiljø-

området. I perioden er der kun et systematisk review (Cochrane), der har

fået bevilliget støtte fra AMFF. Der er således ikke igangsat forskning, der

identificerer videnshuller ved at anvende Evidence and Gap Maps (EGM).

NFA har dog udarbejdet en række interne notater, der er inspireret af

EGM-metoden.

▪

Kun en mindre andel af de bevilgede projekter omhandler det prioriterede

område ’Viden om myndighedernes og andre aktørers indsats for at under-

støtte et godt arbejdsmiljø’, men ingen af disse ser på effekter af myndighe-

dernes indsats. AT har igangsat en række projekter, der skal undersøge, om

nogle af AT’s initiativer kan forbedres, således at de har større effekt.

▪

Der er begrænset viden om de økonomiske aspekter i forbindelse med ar-

bejdsmiljø og arbejdsmiljøindsatser. Det er kun meget få af de bevilligede

projekter fra AMFF, der ser på de økonomiske aspekter af arbejdsmiljøet.

NFA er som en del af strategien ved at opbygge en forskningsenhed inden

for området arbejdsmiljøøkonomi og vil på sigt kunne medvirke til at løfte

denne del af strategien.

Nye metoder og nye udfaldsmål

I strategien efterspørges nye metoder, nye udfaldsmål og nye forskningsmiljøer in-

den for området. I de bevilligede projekter fra AMFF er der i nogen grad begyndt at

komme fokus på nye metoder og især nye udfaldsmål. Derimod er området karakte-

riseret ved, at der er en stor andel af bevillingerne fra AMFF, hvor NFA, de arbejds-

medicinske klinikker (AMK) eller andre forskningsmiljøer, der tidligere har fået mid-

ler fra AMFF, er hovedansøgere på projekterne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Mange temaer og mål giver brede muligheder for forskningsidéer

Der er interviewet 13 centrale aktører samt afholdt et digitalt møde med syv forskere

fra fem forskellige forskningsmiljøer på området i forbindelse med undersøgelsen.

Formålet med interviewene har været at få de centrale aktørers vurdering af og erfa-

ringer med udmøntningen af strategien. I gengivelsen af interviewene er der lagt

vægt på essensen i de vurderinger, som er fremkommet på tværs af interviewene.

Det er en fælles oplevelse på tværs af interviewene, at den nationale strategi for ar-

bejdsmiljøforskning har mange temaer og mål. Især forskningsmiljøerne ser den

brede strategi som en fordel, fordi det giver flest miljøer mulighed for at søge forsk-

ningsfinansiering i AMFF. En bred strategi kan dog være mindre velegnet som sty-

ringsredskab, hvilket fremhæves af enkelte interviewpersoner som en udfordring. En-

delig fremhæves det på tværs af interviewene, at det kan være en udfordring at sikre

forskning inden for alle de oplistede emner i strategien, når strategien er så bred, og

finansieringen til forskningen ikke samtidig er øget.

Brobygningen mellem viden og praksis er en udfordring

I strategien efterlyses to former for brobygning: Forskningsprojekter skal adressere et

relevant arbejdsmiljøproblem på arbejdspladser, og den opnåede viden skal tilbage til

arbejdspladserne. Der er etableret formaliserede samarbejder gennem eksempelvis

følgegrupper, hvor interessenter inddrages i projekterne både før, under og efter pro-

jektet. Alligevel oplever hovedparten af interviewpersonerne, at der er udfordringer

med brobygningen og særligt med at få viden ud i praksis. Det sidste kræver oversæt-

telse af forskningsresultater for at kunne bygge bro mellem viden og praksis, og den

konkrete formidling til arbejdspladserne kræver særlige kompetencer.

NFA arbejder intensivt med begge former for brobygning, mens interviewpersoner

fra de mindre forskningsmiljøer i mindre grad oplever at kunne løfte inddragelsen

og formidlingen. Målet om brobygning opleves som en udfordring af alle, og målet

kan komme til at virke ekskluderende overfor mindre og eventuelt nye forsknings-

miljøer, fordi de ikke har traditionerne og ressourcerne.

Udmøntningen er lykkedes med enkelte undtagelser

Evalueringen viser, at den nationale strategi er afspejlet i både AMFF’s og NFA’s stra-

tegi. Den nationale strategi har mange forskellige mål. Alligevel er det lykkedes at

dække en stor andel af målene via AMFF’s bevilligede forskningsprojekter, BM’s forsk-

ningspulje, AT’s forskningspulje samt NFA’s forskningsportefølje. Kortlægningen viser,

at det primært er NFA og de arbejdsmedicinske klinikker, der er hovedansøgere på

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

forskningsbevillinger fra AMFF. Størstedelen af de bevilligede projekter fra AMFF bli-

ver dog udført i et samarbejde mellem flere forskningsinstitutioner på tværs af univer-

siteter, arbejdsmedicinske klinikker, NFA og øvrige forskningsmiljøer på området.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Afrapportering

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Det skal være sikkert og sundt for alle at gå på arbejde. Et sundt og sikkert arbejds-

miljø skal bl.a. sikres ved, at virksomhederne i Danmark skal have de bedste forudsæt-

ninger for at sikre et godt arbejdsmiljø både i dag og i fremtiden. Det fremgår af

Af-

tale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet

fra 2019 (Beskæftigelsesministeriet, 2019).

På baggrund af den politiske aftale om arbejdsmiljøindsatsen blev Den Nationale

Strategi for Arbejdsmiljøforskning vedtaget i efteråret 2020. Målet med strategien er,

at virksomhederne får den nødvendige forskningsbaserede viden om arbejdsmiljø,

der gør dem i stand til at handle og styrke forebyggelse på arbejdspladserne (Beskæf-

tigelsesministeriet, 2020a).

Den Nationale Strategi har et 10-årigt sigte og skal evalueres hvert tredje år, for at Be-

skæftigelsesministeriet (BM) i samarbejde med forligskredsen og Arbejdsmiljørådet

kan vurdere, om der er behov for at foretage justeringer. Formålet med denne rapport

er at evaluere udmøntningen af den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning i pe-

rioden 2021-2023 for at tilvejebringe et grundlag for, om strategien eventuelt skal ju-

steres. Denne rapport fungerer således som en midtvejsevaluering, der skal belyse,

om den forskning, der er igangsat siden begyndelsen af 2021, er i tråd med strategi-

ens målsætninger og ambitioner.

1.1

Rammerne for Den Nationale Strategi for

arbejdsmiljøforskning

Den Nationale Strategi for arbejdsmiljøforskning danner rammen for den forsknings-

indsats, som BM finansierer. Strategien er beskrevet i detaljer i

National strategi for ar-

bejdsmiljøforskning

(Beskæftigelsesministeriet, 2020a). I denne rapport har vi anvendt

samme terminologi, som der er anvendt i beskrivelsen af strategien (Beskæftigelses-

ministeriet, 2020a).

Det overordnede mål med strategien er, at virksomhederne får den nødvendige viden

om arbejdsmiljø, så de kan handle og styrke forebyggelsen af arbejdsulykker, negative

fysiske og psykiske påvirkninger i arbejdet og forhindre arbejdsbetingede sygdomme.

Med andre ord er målet med strategien at sætte en klar retning for dansk forskning i

arbejdsmiljø, så virksomhederne får de bedste forudsætninger og den nødvendige vi-

den til at handle og styrke arbejdsmiljøindsatsen på arbejdspladserne. Strategien skal

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

således understøtte udviklingen af ny viden samt videreudvikle og konsolidere den

eksisterende forskning på arbejdsmiljøområdet.

Strategien er den første nationale strategi for arbejdsmiljøforskning og blev udarbej-

det af BM i samarbejde med forskningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter. Strategien

udspringer af anbefalingerne til arbejdsmiljøindsatsen fra Ekspertudvalget om ar-

bejdsmiljø og fastsætter pejlemærker for den danske forskning i arbejdsmiljø frem

mod 2030 (Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen, 2018; Beskæfti-

gelsesministeriet 2020a).

1.1.1

Prioriteringsparametre

Inden for arbejdsmiljøforskningen er der mange forskellige og ofte komplekse områ-

der, hvor det er vigtigt at sikre tilstrækkelig viden og evidens. Derfor er det i den nati-

onale strategi centralt, at forskningen fokuseres dér, hvor der samlet set vurderes at

være det største behov for viden. Dette skal sikres ved, at forskningsansøgninger til

AMFF som minimum skal opfylde to ud af tre prioriteringsparametre.

Prioriteringsparametrene vedrører:

▪

Udbredelse, alvorlighed og potentiale:

Der skal prioriteres forskning, der

understøtter viden på områder, hvor et arbejdsmiljøproblem er meget ud-

bredt, alvorligt, eller hvor der er et stort potentiale – både menneskeligt og

økonomisk.

▪

Utilstrækkeligt vidensniveau:

Der skal være overblik over, om den eksiste-

rende viden og forskning skal prioriteres inden for områder, hvor der mang-

ler viden.

▪

Sammenhæng med de nationale mål:

Der skal prioriteres forskning, der

direkte eller indirekte kan understøtte arbejdet med at nå de nationale ar-

bejdsmiljømål.

1.1.1.1

Nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen

I trepartsaftalen om de nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, som er en udløber af

Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarke-

det

fra april 2019 (Beskæftigelsesministeriet, 2019), har regeringen og arbejdsmarke-

dets parter fremsat nogle prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, som

gælder frem til 2030, og som skal være med til at fremme et mere sikkert og sundt ar-

bejdsmiljø (Beskæftigelsesministeriet, 2020b). Konkret er der aftalt fire mål for ar-

bejdsmiljøindsatsen:

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

▪

Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser

– færre skal udsættes for ar-

bejdsulykker

Sikkert og sundt arbejde med kemi

– færre skal udsættes for farlig kemi

på arbejdspladsen

Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø

– færre skal udsættes for væ-

sentlige fysiske belastninger

Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø

– færre skal udsættes for væsent-

lige psykiske belastninger.

1.1.2

Strategiens ambition

Ambitionen for strategien er, at den danske arbejdsmiljøforskning også fremover skal

være på et højt internationalt niveau og skabe et solidt vidensgrundlag, der muliggør

en evidensbaseret tilgang til forebyggende tiltag på arbejdspladserne, i politikudvik-

lingen og i myndighedsindsatsen (Beskæftigelsesministeriet, 2020a).

Derudover er det strategiens ambition, at der i fremtiden bliver en fornuftig balance

mellem viden om årsagssammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred, viden om

virkemidler i form af arbejdspladsernes egenindsats og indsatser fra myndigheder og

andre virksomhedseksterne aktører, samt viden om, hvordan løsningerne omsættes til

handling af arbejdspladserne og aktører på arbejdsmiljøområdet.

1.1.2.1

Strategisk prioriterede emner – tre evidenstyper på arbejdsmiljøområdet

I den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning er der fastlagt tre prioriterede em-

ner, også omtalt som evidenstyper, som arbejdsmiljøforskningen skal tage afsæt i.

Evidensbegrebet rummer i arbejdsmiljøforskningen viden fra vidt forskellige videnska-

belige traditioner og forskellige typer af forskningsspørgsmål, som kan belyses med

afsæt i forskellige discipliners videnskabsteori, tilgange og metoder. I strategien læg-

ges vægt på en bred forståelse af, hvad evidens er, og evidenstyper refererer således

til, hvilke typer forskningsspørgsmål forskningen ønsker at besvare.

De tre prioriterede emner eller evidenstyper er:

Forskning i årsagssammenhænge

Forskning i sammenhænge mellem arbejdsmiljø og medarbejdernes helbred

skal skabe viden om, hvor virksomhederne skal sætte ind.

Forskning i virkemidler

Forskning i virkemidler skal skabe viden om forebyggelse, virkemidler når

skaden er sket, og hvordan det kan sikres, at skaden ikke sker igen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Forskning i implementering og udbredelse

Forskning i implementering og udbredelse skal skabe viden om, hvordan

virkemidler på arbejdsmiljøområdet kan implementeres og udbredes i prak-

sis.

1.1.3

Konkrete, strategiske prioriteringer

Med udgangspunkt i de ovennævnte rammer er der i strategien fremsat nogle mere

konkrete prioriteringer for arbejdsmiljøforskningen. Det er disse prioriteringer, vi i

evalueringen af udmøntningen af strategien har taget afsæt i.

De fem strategisk prioriterede områder er:

Fundamentet for strategiens ambition

Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

Viden om myndighedernes og andre aktørers indsats for at understøtte et

godt arbejdsmiljø

Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser.

I evalueringen har vi haft fokus på at belyse, om den igangsatte forskning i perioden

dækker disse områder. De målsætninger, der knytter sig til hver af de fem strategisk

prioriterede områder, er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.

1.2

Udmøntningen af strategien

Udmøntningen af strategien sker gennem flere forskellige finansieringskilder. Det Na-

tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er et forskningscenter under Beskæf-

tigelsesministeriet med egen finanslovsbevilling og skal ifølge strategien udføre sin

forskning inden for strategiens rammer (Beskæftigelsesministeriet, 2020a)

. NFA har i

perioden fået bevilling til et forskningsprogram om forøget fokus på kemisk arbejds-

miljø. Dette forskningsprogram skal forsætte i perioden 2023-2026 (Arbejdstilsynet,

2023)

. I aftale om ’ret til tidlig pension’ fra oktober 2020 blev der desuden afsat mid-

ler i perioden 2022-2025 til at NFA skal etablere en forskningsenhed i arbejdsmiljø-

økonomi. NFA er derfor en af de helt centrale aktører i udmøntningen af strategien.

NFA er et uafhængigt forskningscenter med egen bestyrelse, så det er NFA’s bestyrelse, der bestemmer NFA’s

forskningsstrategi. NFA’s strategi er dog at bidrage til at realisere den nationale strategi, se afsnit 2.1.

Programmet finansieres via en omprioritering af midler fra AMFF.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF) er en anden central finansieringskilde i forhold

til udmøntning af strategien. Fonden uddeler midler i åben konkurrence 2 gange år-

ligt, se afsnit 2.2.

Beskæftigelsesministeriet (BM) og Arbejdstilsynet (AT) har begge nogle forskningspul-

jer på deres budget, hvorfra de kan iværksætte forskningsprojekter og undersøgelser,

se afsnit 3.5.

1.3

Rammerne for evalueringen af udmøntningen af

den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning

Evalueringen tager udgangspunkt i den forskningsindsats, der finansieres af Beskæfti-

gelsesministeriet. Arbejdsmiljøforskning, der i perioden er finansieret af andre kilder,

indgår således ikke i evalueringen.

VIVE evaluerer udmøntningen af strategien ud fra flere elementer. Overordnet ser vi

på, hvordan BM’s egne strategier passer ind i forhold den nationale strategi. Evalue-

ringen baserer sig på en kortlægning af udmøntningen baseret på opgørelser over

bevilligede ansøgninger fra AMFF, oversigt over NFA’s ansøgninger til AMFF og andre

fonde, oversigt over AT’s og BM’s egne forskningspuljer samt kvalitative interview

med centrale aktører på området.

Evalueringen baserer sig på den forskning, der er igangsat i perioden, da det vil være

de færreste af de igangsatte projekter, der er nået at blive afsluttet. Evalueringen ba-

serer sig især på sammentællinger og opgørelser over ansøgninger til og bevillinger

fra AMFF samt overordnede opgørelser over NFA’s ansøgninger til AMFF og andre

fonde i perioden 2021-2023.

Den primære kilde til kortlægningen af udmøntningen af strategien er de bevilligede

projekter fra AMFF i 2021-2023, hvor vi har fået adgang til de enkelte ansøgninger.

Herved har vi kunne gå i detaljer og undersøge, i hvor høj grad de mange delmål i

strategien er blevet opfyldt. Vi har desuden lavet opgørelser over, hvorledes de priori-

terede emner, prioriteringsparametrene og de fire arbejdsmiljøemner er dækket af de

bevilligede ansøgninger. Vores konklusioner i evalueringen er primært baseret på

kortlægningen af de bevilligede ansøgninger fra AMFF.

Vi har desuden fået oversigter over NFA’s forskningsportefølje i perioden. Sammen-

tællinger og opgørelse over NFA’s ansøgninger til AMFF og andre fonde er baseret på

NFA’s egne opgørelser. Vi har på baggrund af NFA’s tal lavet oversigter over ansøg-

ningernes fordeling i forhold til strategiens prioriterede emner, prioriteringsparametre

og målene i trepartsaftalen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Vi har desuden set på de projekter, som er bevilliget via BM’s og AT’s egne forsk-

ningspuljer. Fra BM har vi fået overskriften på projekterne, og fra AT har vi fået en

overskrift og beskrivelse af formålet med det enkelte projekt. På baggrund af disse

data har vi lavet en overordnet beskrivelse af, hvordan projekterne bidrager til ud-

møntning af strategien.

Herudover inddrager analysen kvalitative interviews med centrale aktører fra forsk-

ningsmiljøer, fra interessenter og fra administratorer. Interviewene har været fokuse-

ret på disse aktørers vurderinger af udmøntningen af strategien.

Endelig har forskerne fra de forskellige forskningsmiljøer med tradition for at søge

AMFF deltaget i et fælles digitalt møde, hvor de foreløbige resultater af kortlægnin-

gen og interviewene blev debatteret.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets

strategier

Som et led i evalueringen af udmøntningen af strategien har vi set på, hvordan Be-

skæftigelsesministeriets egne strategier er i overensstemmelse med Den Nationale

Strategi for arbejdsmiljøforskning. Vi baserer denne del af evalueringen på NFA’s stra-

tegi for 2021-2024, AMFF’s strategi for 2021-2023 og AMFF’s opslag for 2021-2023.

2.1

NFA’s strategi for 2021-2024

Af NFA’s strategi for 2021-2024 fremgår det, at de nationale mål for arbejdsmiljøind-

satsen og den nationale forskningsstrategi er centrale pejlemærker for NFA’s instituti-

onsstrategi (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2021). Derudover har

NFA det som mål for den langsigtede effekt af sit arbejde at bidrage til at realisere

den nationale forskningsstrategi for arbejdsmiljøet. Derfor er der også stor lighed

mellem NFA’s strategi og Den Nationale Strategis målsætninger og prioriteter.

I evalueringen har vi set på nogle af de overordnede målsætninger og prioriteter, der

er identificeret i begge strategier. Det drejer sig især om:

▪

Fokus på de nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen

Begge strategier fremhæver betydningen af at arbejde hen imod opfyldel-

sen af de nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.

▪

Anvendelsesorienteret forskning

Begge strategier understreger vigtigheden af, at arbejdsmiljøforskningen

skal være anvendelsesorienteret og bidrage til udviklingen af konkrete løs-

ninger, der kan implementeres på arbejdspladserne.

▪

Tværfagligt samarbejde og inddragelse af interessenter

Begge strategier lægger vægt på betydningen af tværfagligt samarbejde og

inddragelse af interessenter i forskningsprocessen for at sikre, at forsknin-

gen er relevant og nyttig i praksis.

▪

Prioritering af forskningsområder

NFA’s forskning skal bidrage til at realisere den nationale forskningsstrategi,

hvilket betyder, at forskningen både skal søge at adressere de vidensbehov,

der er identificeret for at kunne opfylde de nationale mål, og adressere de

øvrige vidensbehov i strategien. NFA skal derfor fortsat forske inden for sine

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

hovedområder kemi og mikrobiologi, psykosocialt og ergonomisk arbejds-

miljø samt sikkerhed og ulykker. NFA er desuden i gang med at opbygge en

forskningsenhed i arbejdsmiljøøkonomi.

NFA har som en del af strategien udarbejdet fem forskningsprogrammer inden for

områderne:

▪

Kemi og mikrobiologi (2021-2024)

Muskel- og skeletbesvær (2021-2024)

Psykosocialt arbejdsmiljø (2021-2024)

Sikkerhedskultur og arbejdsulykker (2021-2024)

Arbejdsmiljøøkonomi (2022-2025).

Forskningsprogrammerne beskriver således forskningsstrategien inden for de fire ar-

bejdsmiljøemner, hvor der er sat nationale mål for arbejdsmiljøet, ligesom der er ved

at blive etableret et nyt forskningsområde med fokus på arbejdsmiljøøkonomi. Forsk-

ningen i arbejdsmiljøøkonomi vil særligt prioritere udvikling af modeller til økonomisk

evaluering af arbejdsmiljøindsatser og til de samfunds-, branche- og virksomhedsøko-

nomiske konsekvenser af arbejdsmiljøindsatser. Dette er i overensstemmelse med

Den Nationale Strategis ambition om, at der skabes viden om de økonomiske aspek-

ter af arbejdsmiljøområdet, der kan kvalificere grundlaget for beslutninger om ar-

bejdsmiljøindsatser på samfunds-, branche- og virksomhedsniveau.

2.2

Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi og

opslag for 2021-2023

Arbejdsmiljøforskningsfonden er placeret under Arbejdstilsynet og dermed under Be-

skæftigelsesministeriet. På baggrund af en ansøgningsproces uddeler fonden midler

til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der kan medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet.

Der uddeles midler to gange om året.

Både Den Nationale Strategi og Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi har det som

overordnet mål at forbedre arbejdsmiljøet gennem forskning og udvikling (Arbejds-

miljøforskningsfonden, 2021-2024). I fonden gøres dette gennem støtte til forsknings-

og udviklingsprojekter i arbejdsmiljø. Begge strategier fokuserer på at generere ny,

relevant og praktisk anvendelig viden om arbejdsmiljø, som kan sætte virksomheder

og andre aktører i stand til at handle, samarbejde og forebygge på et vidensbaseret

grundlag. Desuden har begge strategier fokus på at styrke forebyggelsen af arbejds-

ulykker, negative fysiske og psykiske påvirkninger samt arbejdsrelaterede sygdomme i

tråd med de nationale mål.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Mens Den Nationale Strategi er en overordnet retningslinje for arbejdsmiljøforskning,

er Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi specifikt rettet mod forsknings- og udvik-

lingsprojekter, der finansieres af fonden. Fonden støtter kun forskningsfagligt kvalifi-

cerede projekter, der er godkendt i enten Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforsknings-

udvalg (DVU) eller Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU). Hvis et projekt god-

kendes i et af de to udvalg, beslutter Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg

(DSU) ud fra en samlet, strategisk relevansvurdering, hvilke af de fagligt kvalificerede

ansøgninger der skal indstilles til bevilling.

I begge strategier lægges der vægt på betydningen af forskning i implementering og

udbredelse af interventioner og indsatser på arbejdsmiljøområdet for at sikre, at den

opnåede viden kan omsættes til praksis og have en samfundsmæssig effekt. Mens

Den Nationale Strategi fremhæver behovet for mere viden om myndighedernes og

andre aktørers indsatser og har ’viden om myndighedernes og andre aktørers indsats

for at understøtte et godt arbejdsmiljø’ som et strategisk prioriteret område, fremgår

forskning i myndighedernes indsats ikke som et selvstændigt fokusområde/tema i

AMFF’s strategi. Det bemærkes dog i en fodnote, at der ved ”virksomheder” forstås

både private virksomheder og offentlige institutioner, myndigheder og virksomheder

(Arbejdsmiljøforskningsfonden, 2021-2024).

Det strategiske udvalg har imidlertid besluttet at viden om myndighedernes indsats

for at understøtte et godt arbejdsmiljø ikke skal prioriteres hos AMFF og dermed må

finansieres af andre kilder.

2.2.1

Opslag for perioden 2021-2023

Som led i evalueringen har vi også set på, om AMFF’s opslag for 2021-2023 er i over-

ensstemmelse med Den Nationale Strategi fra Arbejdsmiljøforskningsfonden (2021a,

2021b, 2022a, 2022b, 2023a, 2023b).

Med udgangspunkt i de nationale mål og de strategiske prioriteringer i strategien pri-

oriterer Arbejdsmiljøforskningsfonden forsknings- og udviklingsprojekter, der belyser

og understøtter et eller flere af de prioriterede temaer (i Den Nationale Strategi er de

benævnt ’evidenstyper’):

▪

Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Derudover ønskede fonden med deres opslag i 1. og 2. runde i 2021 samt 1. runde i

2022 særligt at støtte projekter, der belyser coronakrisens betydning for arbejdsmil-

jøet eller helbredsmæssige konsekvenser af arbejdstidens tilrettelæggelse.

I fondens opslag fremhæves både prioriterede temaer (som beskrevet ovenfor) og ar-

bejdsmiljøemner. Når ansøger udfylder ansøgningsskemaet, skal der således både

sættes kryds ved, hvilket tema der ansøges inden for, og hvilket emne i det aktuelle

opslag projektet vedrører. Arbejdsmiljøemnerne angiver, hvilke arbejdsmiljøemner

fonden ønsker mere viden om. Det kan være emner, der understøtter opbygning af

viden om de nationale arbejdsmiljømål eller andre emner, hvor der mangler viden. Af

Arbejdstilsynets vejledning og ansøgningsskemaet fremgår det, at de prioriterede ar-

bejdsmiljøemner vedrører:

▪

Arbejdsulykker

Psykisk arbejdsmiljø

Ergonomisk arbejdsmiljø

Kemisk arbejdsmiljø

De ovennævnte fire arbejdsmiljøemner er alle i tråd med Den Nationale Strategi, og

det er inden for de emner, der er sat nationale mål for arbejdsmiljøet. Derudover

fremhæves det i opslagene, at aftaleparterne i aftalen om de nationale mål for ar-

bejdsmiljøindsatsen også har peget på, at der er behov for forskning i ’systematisk ar-

bejdsmiljøarbejde’, herunder forskning om sammenhængen mellem et systematisk ar-

bejdsmiljøarbejde og et sundt og sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Dette ar-

bejdsmiljøemne fremgår dog ikke som et særskilt emne i fondens ansøgningsskema

eller Arbejdstilsynets vejledning. Behovet for viden om emnet ’systematisk arbejdsmil-

jøarbejde’ bliver med andre ord kun fremhævet i opslagene og ikke i de dertilhørende

ansøgningsskemaer eller vejledninger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Kortlægning af ansøgninger og

bevillinger

I evalueringen af udmøntningen af strategien har vi set på ansøgninger og bevillinger

til AMFF i perioden 2021-2023. For de bevilgede projekter har vi lavet opgørelser

over, hvordan projekterne fordeler sig i forhold til de tre prioriteringsparametre og de

fire arbejdsmiljøemner. Vi har lavet en detaljeret opgørelse over, hvordan projekterne

understøtter og belyser hver af de fem strategiske prioriteringer i den nationale stra-

tegi.

For de fagligt godkendte, men ikke bevilgede projekter, har vi lavet overordnede op-

gørelser i forhold til prioriteringsparametrene, arbejdsmiljøemnerne og de strategisk

prioriterede områder.

Vi har desuden lavet opgørelser over NFA’s ansøgninger til AMFF og andre fonde ba-

seret på NFA’s egne opgørelser over deres bevillinger i perioden. Endelig har vi set på

de projekter, som er bevilliget via BM’s og AT’s forskningspuljer.

3.1

Ansøgninger til Arbejdsmiljøforskningsfonden

2021-2023

Vi har lavet en opgørelse af ansøgninger, der er blevet indsendt til AMFF i perioden

2021 til og med 2023. Opgørelsen er baseret på ansøgninger, der er indsendt til fon-

den, uanset om det har været en genansøgning eller ej. I Bilag 1 har vi desuden set på

andelen af genansøgninger i ansøgningsprocessen.

Der er i perioden 2021-2023 indsendt 278 ansøgninger til AMFF, og heraf har 53 an-

søgninger fået bevilliget midler til at gennemføre forskningsprojekterne, jf. Tabel

3.1. Af de 278 ansøgninger blev 63 % afvist i de faglige udvalg (DVU eller UUU),

fordi de ikke levede op den forskningsfaglige kvalitet. Af de 104 godkendte ansøg-

ninger har det strategiske udvalg godkendt 53 ansøgninger, der har fået bevilliget

forskningsmidler fra fonden. Det vil sige, at 19 % af de indsendte ansøgninger i pe-

rioden er blevet støttet af fonden.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.1

Indsendte ansøgninger til Arbejdsmiljøforskningsfonden i perioden 2021-

2023

Ansøgninger

Indsendte

Afvist i det videnskabelige udvalg eller udvalget for udvikling og ud-

redning

Godkendt i det videnskabelige udvalg eller udvalget for udvikling og

udredning

Afvist i det strategiske udvalg

Godkendt i det strategiske udvalg

Kilde:

Ansøgninger til AMFF.

Antal

278

174

Procent

100

104

Vi har set på, hvilke typer af institutioner der ansøger AMFF, og hvilke typer af insti-

tutioner der opnår bevilling til forskningsprojekter hos fonden, jf. Tabel 3.2. Tabellen

er opgjort efter, hvem der er er hovedansøger på ansøgningen.

De arbejdsmedicinske klinikker, NFA og universiteterne er hovedansøgere på tre fjer-

dedele af de indsendte ansøgninger med henholdsvis 23, 27 og 26 % af ansøgnin-

gerne, mens den sidste fjerdedel af ansøgningerne kommer fra hospitaler (10 %), an-

dre offentlige institutioner (5 %) og private aktører (8 %). De tre hovedaktører får til-

sammen 85 % af de bevilligede ansøgninger. Hvor de 3 hovedaktører er hovedansø-

gere på stort set lige mange ansøgninger, så er der forskel på, hvor mange projekter

de får bevilliget. De arbejdsmedicinske klinikker og NFA får henholdsvis 28 og 40 % af

de bevilligede ansøgninger, mens universiteterne kun får 17 % af de bevilligede an-

søgninger. Hospitalerne, de andre offentlige institutioner og de private aktører får

henholdsvis 6, 4 og 6 % af de bevilligede ansøgninger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.2

Indsendte ansøgninger, ansøgninger afvist af det videnskabelige udvalg

(DVU) eller udvalget for udvikling og udredning (UUU), godkendte

ansøgninger (men ikke bevilliget) samt ansøgninger, der får bevilling i det

strategiske udvalg. Ansøgninger i perioden 2021-2023.

Indsendte

ansøgninger

(procent)

Afviste ansøg-

ninger (DVU

eller UUU)

(procent)

100

174

Godkendte,

men ikke be-

villiget

(procent)

100

Bevilliget af

det strategi-

ske udvalg

(procent)

100

Hovedansøger

AMK

NFA

Universiteter

Hospitaler

Andre offentlige

Private aktører

Total

Totale antal

Kilde:

Ansøgninger til AMFF.

100

278

I Tabel 3.3 har vi set på succesraten for bevilligede ansøgninger hos AMFF opgjort på

de forskellige typer af institutioner, som ansøger fonden. De arbejdsmedicinske klinik-

ker og NFA havde den højeste succesrate, idet de fik bevilling til henholdsvis 23 og 28

% af de ansøgninger, som de sendte ind i perioden. Universiteter, hospitaler, andre

offentlige institutioner og private aktører havde en succesrate på 11-13 % af de ind-

sendte ansøgninger.

Det er således i høj grad ansøgninger fra de arbejdsmedicinske klinikker og NFA, som

bliver prioriteret, når det strategiske udvalg beslutter, hvilke ansøgninger der skal

støttes af fonden. Det er ligeledes de arbejdsmedicinske klinikker og NFA, der har den

største succesrate i forhold til det antal ansøgninger, de indsender.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.3

Indsendte ansøgninger, bevilligede ansøger samt succesrate (andel af

bevilligede ud af antal indsendte) opgjort på de forskellige typer af

institutioner, der ansøger AMFF

Hovedansøger

AMK

NFA

Universiteter

Hospitaler

Andre offentlige

Private aktører

Total

Kilde:

Ansøgninger til AMFF.

Indsendt (antal)

278

Bevilliget (antal)

Succesrate (procent)

I Tabel 3.4 er angivet de enkelte forskningsinstitutioner, der har modtaget bevilling i

perioden. NFA er, som tidligere beskrevet, den største bevillingsmodtager med 40 %

af bevillingerne i perioden 2021-2023, efterfulgt af AMK Herning med 11 %, AMK Aar-

hus med 8 % og Syddansk Universitet med 8 % af bevillingerne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.4

Bevillingsmodtagere fra AMFF i perioden 2021-2023 opgjort på hoved-

ansøger

Institution

NFA

AMK Herning

AMK Aarhus

Syddansk Universitet

AMK Bispebjerg

Aarhus Universitet

Odense Universitetshospital

Team Arbejdsliv

AMK Holbæk

AMK Odense

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitetshospital

Regionshospitalet Silkeborg

Kræftens Bekæmpelse

Teknologisk Institut

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Total

Kilde:

Bevilligede projekter fra AMFF.

Antal bevillinger

Bevillinger i procent

100

I Tabel 3.5 har vi lavet en opgørelse over bevilligede ansøgninger fra AMFF, hvor vi

har medtaget forskningsinstitutioner, der er medansøgere på projekterne. Vi har

kun medtaget medansøgere, der har fået bevilling fra AMFF, og ikke forskningsinsti-

tutioner, som udelukkende deltager i projekterne med deres egne midler. Således er

det en lille del af projekterne, der også inkluderer udenlandske forskere, som delta-

ger uden at få finansiering fra AMFF.

Det generelle billede er, at størstedelen af de bevilligede projekter bliver udført i et

samarbejde mellem flere forskningsinstitutioner. Hvor NFA er den institution, der får

flest bevilligede projekter som hovedansøger, så ser billedet anderledes ud for med-

ansøgere. Universiteterne er medansøgere på 43 % af de bevilligede projekter,

AMK’erne er medansøgere på 21 % af projekterne, og private aktører er medansøgere

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

på 17 % af projekterne. De øvrige medansøgere fordeler sig på følgende måde: Hos-

pitaler 13 %. NFA 8 % og andre offentlige 6 %. Det skal dog bemærkes, at medansø-

gere dækker over alt, fra at medansøgerne får dækket nogle få udgifter i forbindelse

med projekterne, til man får en betydelig del af det samlede projekt. Samlet set er

universiteterne involveret i 60 % af de bevilligede projekter, AMK’erne i 49 % og NFA i

47 % af projekterne, mens de øvrige typer af institutioner hovedsagelig deltager som

medansøgere på projekterne.

Tabel 3.5

Bevillingsmodtagere fra AMFF opgjort efter type af institution

Hovedansøger

Antal

AMK

NFA

Universiteter

Hospitaler

Andre offentlige

Private aktører

Total

Anm.:

Medansøger

Antal

Procent

Samlet

Antal

Procent

100

Der kan være mere en 1 medansøger på en ansøgning.

3.2

Strategiske prioriteringer

Baseret på de 53 projekter, der har opnået støtte i perioden 2021-2023, har vi un-

dersøgt, hvordan disse projekter understøtter den nationale strategi for arbejdsmil-

jøforskning.

3.2.1

Strategiens rammer – prioriteringsparametre

De indsendte ansøgninger til AMFF skal som minimum opfylde to ud af tre af priorite-

ringsparametrene, jf. Tabel 3.6. De tre prioriteringsparametre bliver i høj grad dækket

af bevilligede projekter, da der stort set er lige mange projekter, der dækker hver af

de tre prioriteringsparametre. Der er 32 af bevilligede projekter, hvor forskningen om-

handler alle tre prioriteringsparametre.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.6

De bevilligede projekter opgjort i forhold til de tre prioriteringsparametre

Prioriteringsparametre

Udbredelse, alvorlighed og potentiale

Utilstrækkeligt vidensniveau

Sammenhæng med de nationale mål

Totale antal

Kilde:

Bevilligede projekter fra AMFF.

Antal

Procent

3.2.2

Fundamentet for strategiens ambition

Vi har set på, hvordan de strategiske målsætninger, der knytter sig til fundamentet for

strategiens ambition, er udmøntet i de projekter, der har fået bevilling fra AMFF.

Fundamentet for strategiens ambition dækker over en række strategiske målsætnin-

ger, der går på tværs af de tre evidenstyper på arbejdsmiljøområdet (jf. afsnit 1.1.2.1).

Med afsæt i disse målsætninger har vi bl.a. set på, om der blandt de bevilgede projek-

ter er igangsat forskning, der skaber overblik over viden, om forskningen er relateret

til de nationale mål for arbejdsmiljøet, om der inddrages et økonomisk perspektiv i

projekterne, de anvendte metoder, om forskningen er rettet mod at udvikle nye me-

toder eller anvender nye udfaldsmål samt om der anvendes data, der er indsamlet un-

der Beskæftigelsesministeriet.

3.2.2.1

Overblik over viden

I den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning er det en ambition, at der skabes et

systematisk overblik over viden på arbejdsmiljøområdet. Når vi ser på de bevilligede

projekter, så er det kun et ud af de 53 bevilligede projekter, der har fået bevilling til at

foretage et egentligt systematisk litteraturreview for at opsamle og strukturere viden.

Det systematiske review udføres som et Cochrane-review.

Blandt de bevilligede projekter i AMFF er der således ikke igangsat projekter, der laver

forskningsoversigter ved brug af de såkaldte Evidens Gab and Maps (EGM). Formålet

med et EGM er at påpege, hvor der er videnshuller inden for et givent område. At få

overblik over viden og identificere videnshuller er netop ambitionen i den nationale

strategi for arbejdsmiljøforskning.

De enkelte forskningsprojekter inddrager i mere eller mindre grad litteraturreview

som en del af deres projekt. Flere projekter anvender scoping- eller quick scoping-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

metoder til at gennemgå litteraturen, og enkelte studier anvender en mere systema-

tisk reviewmetode. Disse litteraturreviews er nødvendigvis ikke så systematiske som

de metoder, der anvendes i et systematisk review efter Cochrane- eller Campbell-me-

toden. Det er ganske få af de bevilligede projekter, der publicerer deres review som

en selvstændig peer-reviewed artikel.

Der er således kun i begrænset omfang givet støtte til projekter fra AMFF, der opfyl-

der strategiens ambition om at skabe et systematisk overblik over eksisterende viden

på arbejdsmiljøområdet.

3.2.2.2

De nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen

Af AMFF’s opslag i perioden fremgår det, at fonden ønsker at støtte forsknings- og

udviklingsprojekter, som direkte eller indirekte bidrager til at opbygge viden, der un-

derstøtter de nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen. Der er således også tydelige

paralleller mellem de arbejdsmiljøemner, som det præsenteres og fremhæves i fon-

dens opslag, at der ønskes mere viden om, og de nationale mål. I opslagene for perio-

den 2021-2023 lægges der vægt på, at der er et forskningsbehov inden for emnerne:

ergonomisk arbejdsmiljø, kemisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsulykker,

som hver især understøtter opbygningen af viden om de nationale arbejdsmiljømål.

Ved ansøgning om tilskud fra fonden skal ansøger udfylde et ansøgningsskema. Heri

skal det bl.a. angives, hvilket arbejdsmiljøemne i det aktuelle opslag ansøgningen

vedrører. Vi har derfor set på, hvordan de bevilgede projekter fordeler sig inden for

de fire arbejdsmiljøemner, der er angivet i opslagene i Tabel 3.7. Hertil skal det næv-

nes, at nogle projekter har angivet, at de beskæftiger sig med mere end ét af arbejds-

miljøemnerne, og de er derfor talt med flere gange, hvorfor det samlede antal i tabel-

len nedenfor er højere end de 53 bevilgede projekter i alt.

Tabel 3.7

Projekter opgjort i forhold til de fire arbejdsmiljøemner

Arbejdsmiljøemne

Ergonomisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø

Kemisk arbejdsmiljø

Arbejdsulykker

Totale antal projekter

Kilde: Bevilligede projekter fra AMFF.

Antal

Procent

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Af Tabel 3.7 fremgår det, at 22 ud af 53 undersøgelser beskæftiger sig med ergono-

misk arbejdsmiljø, hvilket svarer til 42 % af undersøgelserne. En tilsvarende andel af

projekterne beskæftiger sig med psykisk arbejdsmiljø. Derimod er der kun 26 % af de

bevilgede projekter, der beskæftiger sig med kemisk arbejdsmiljø, og 23 % der har

angivet, at de beskæftiger sig med emnet ’Arbejdsulykker’.

3.2.2.3

Økonomiske aspekter

I Den Nationale Strategi fremgår det, at der på tværs af de tre evidenstyper

(Viden om

sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred, Viden om virksomhedernes indsats samt

Viden om implementering og udbredelse)

er begrænset viden om de økonomiske

aspekter af arbejdsmiljøindsatser. I strategien fremhæves det, at det er en ambition, at

der knyttes et økonomisk perspektiv til kommende projekter, hvor det er menings-

fyldt. Derfor har vi i gennemgangen af bevillinger set på, om den økonomiske vinkel

fremhæves blandt nogle af de bevilgede projekter.

Vi fandt, at 1 ud af 53 projekter inddrager det økonomiske perspektiv. Vi har ikke her

vurderet, hvornår det økonomiske perspektiv er meningsfyldt at inddrage, men det vil

ikke være relevant i alle 53 projekter.

AMFF har kun i meget begrænset omfang givet støtte til projekter, der opfylder stra-

tegiens ambition om at inddrage det økonomiske perspektiv i forbindelse med forsk-

ningsprojekter på arbejdsmiljøområdet. Imidlertid er der også i perioden ved at blive

etableret en forskningsenhed i arbejdsmiljøøkonomi på NFA. Forskningsheden har al-

lerede igangsat forskning inden for området.

3.2.2.4

De anvendte metoder – udvikling af nye metoder og udfaldsmål

Vi har set på, hvilke metoder der anvendes i de bevilligede projekter. Det er en af stra-

tegiens ambitioner, at forskningen baseres på et samarbejde mellem forskellige forsk-

ningsdiscipliner, som bidrager med forskellig viden, der kan supplere hinanden. De

bevilligede projekter består i meget høj grad af forskellige forskningsinstitutioner i

samarbejde med de enkelte projekter, se afsnit 3.1.

De anvendte metoder i de bevilligede projekter er angivet i Tabel 3.8. I 63 % af de be-

villigede projekter anvendes der mere end én metode til at undersøge forsknings-

spørgsmålene i undersøgelserne. Det vil sige, at de bevilligede projekter på forskellig

vis kombinerer metoderne og på den måde kombinerer forskellige forskningsdiscipli-

ners tilgang til forskningen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.8

Hovedgruppe af metoder, der anvendes i de bevilligede projekter

Metode

Cochrane-review

Kvalitative

Spørgeskema

Objektive tekniske målinger

Anvender én metode

Anvender to metoder

Anvender tre metoder

Totale antal

Kilde:

Bevilligede projekter fra AMFF.

Antal

Procent

I Den Nationale Strategi fremgår det, at der er behov for i højere grad at undersøge

sammenhængene mellem arbejdsmiljøforhold og helbred ved hjælp af objektive må-

linger. De er desuden behov for at udvikle metoder til objektive målinger, som kan fo-

regå under faktiske arbejdsforhold og give valide og reproducerbare mål for ekspone-

ringer i arbejdsmiljøet. Det skyldes, at viden om sammenhængene mellem arbejdsmil-

jøforhold og helbred i dag typisk er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelser,

registerstudier og ekspertvurdering.

Der er 23 projekter, der inkluderer objektive tekniske målinger i undersøgelserne, og

19 af projekterne beskæftiger sig med temaet ’Viden om sammenhænge mellem ar-

bejdsmiljø og helbred’. I 4 af de 23 undersøgelser med objektive tekniske målinger er

formålet helt eller delvist at udvikle nye metoder til objektive målinger, der anvendes i

felten. Ud over det kemiske område er der specielt fokus på at anvende objektive tek-

niske målinger inden for det ergonomiske område.

Et andet fokus i strategien er udviklingen af nye udfaldsmål, da det er en ambition, at

arbejdsmiljøforskningen fortsat skal undersøge andre udfaldsmål end helbredsmæs-

sige udfaldsmål. Det kan fx være udfaldsmål såsom adfærdsændringer, forebyggel-

sespraksis, sygenærvær, produktivitet, arbejdsevne og fastholdelse.

Der anvendes i nogen grad nye udfaldsmål i de bevilligede projekter, men de anven-

des ofte som et sekundær mål ved siden af de primære mål for undersøgelsen. Der er

enkelte projekter, der måler adfærd som en del af deres udfaldsmål, og der er flere

projekter, der fokuserer på arbejdsevne som en del af deres udfaldsmål. Enkelte stu-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

dier ser også på produktivitet, specielt inden for det ergonomiske områder, hvor pro-

duktiviteten er relateret til det ergonomiske arbejde og måles ved spørgeskema. Et

studie ser dog mere objektivt på, om produktiviteten relateret til det udførte arbejde

kan fastholdes, samtidig med at arbejdsmiljøet forbedres.

Vi har ikke fundet studier, der bruger fastholdelsespraksis som et udfaldsmål, men der

er flere studier, som en del af udfaldsmålene inkluderer arbejdsmarkedstilknytning.

Tilsvarende finder vi ikke studier, der anvender sygenærvær som et udfaldsmål, mens

der er en del studier, der ser på sygefravær.

Der er iværksat to studier, der ikke ser på den direkte sammenhæng mellem ekspone-

ring og effekt, men ser på morens eksponering i arbejdsmiljøet, og børnenes risiko for

at udvikle sygdom.

Det er desuden en ambition i strategien, at der udvikles og anvendes evalueringsde-

sign, der kan generere viden, også uden at der igangsættes randomiserede kontrolle-

rede forsøg. Det kan være ved at basere både eksponering og effekt ud fra registre,

eller det kan være ved at anvende analyser med fx big data og machine learning. Der

er tre af de bevilligede projekter, hvor sammenhængen mellem eksponering og effekt

udelukkende undersøges ved at bruge data fra registre. Derimod har vi kun fundet et

studie, som bruger metoder, der kan karakteriseres som machine learning.

Strategiens ambition om, at der anvendes nye evalueringsmetoder og nye udfaldsmål,

er således kun i begrænset omfang blevet opfyldt, men der er dog flere projekter,

hvor der inddrages nye metoder og udfaldsmål.

3.2.2.5

Formidling og udbredelse af viden

Ved ansøgning om tilskud fra AMFF skal ansøger skrive en plan for offentliggørelse

og formidling. Det vil sige, der lægges en plan for, hvordan projektet offentliggøres,

hvordan projektets resultater forventes formidlet, og til hvilke relevante brugere resul-

taterne forventes formidlet. Det angives desuden, hvilke videnskabelige artikler der

forventes at blive offentliggjort, og til hvilke videnskabelige tidsskrifter de indsendes.

De 53 bevilgede projekter anvender en bred vifte af formidlingsaktiviteter til både

fagfolk og offentligheden. Disse formidlende aktiviteter kan opdeles i tre hovedkate-

gorier: videnskabelig formidling, brugerrettet formidling og populærvidenskabelig

formidling.

Langt de fleste projekter fremhæver, at de vil lave videnskabelig formidling gennem

videnskabelige artikler, konferencer og/eller ph.d.-afhandlinger. Størstedelen skriver,

at de vil deltage i både nationale og internationale konferencer og publicere deres re-

sultater i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

En stor del af projekterne skriver også, at de vil lave brugerrettede formidlingsaktivite-

ter direkte målrettet brugere såsom virksomheder, branchefællesskaber, arbejdsmiljø-

professionelle og medarbejdere. De brugerrettede aktiviteter, som projekterne vil

gøre brug af, inkluderer bl.a. rapporter, oplæg ved relevante arrangementer, præsen-

tationer for samarbejdspartnere og deling af resultater gennem hjemmesider, sociale

medier, nyhedsbreve og fagblade.

Endvidere fremhæver mange af projekterne, at de vil lave populærvidenskabelig for-

midling, der retter sig mod en bredere offentlighed og faglige netværk. Her benyttes

også medier såsom fagblade, nyhedsbreve, sociale medier, konferenceindlæg og

hjemmesider for at nå ud til både praktikere og den almene befolkning. Populære for-

midlingsaktiviteter omfatter også workshops, seminarer og praktiske anbefalinger,

som gør resultaterne tilgængelige og anvendelige i praksis.

3.2.2.6

Brug af data indsamlet under Beskæftigelsesministeriet

I Den Nationale Strategi er det en ambition, at data indsamlet under Beskæftigelses-

ministeriet også anvendes til forskning af andre aktører. Derfor har vi set på, om dette

også sker i praksis.

I kortlægningen fandt vi, at særligt Doc*X-databasen, der indeholder informationer

om danskeres beskæftigelse og risiko for eksponering baseret på jobeksponerings-

matricer mv., bliver anvendt i de bevilligede projekter fra AMFF. Databasen, der admi-

nistreres af AMK Bispebjerg, er oprindeligt udviklet i et samarbejde mellem NFA, flere

arbejdsmedicinske klinikker og Kræftens Bekæmpelse. Den anvendes af både forskere

på NFA, AMK og forskere fra andre forskningsmiljøer, jf. Tabel 3.9. Derudover anven-

des også PODESA-kohorten, Dansk Arbejdstids Database (DAD) og DREAM-databa-

sen i flere af de bevilgede projekter. I nogle projekter er det angivet, at der ses på sy-

gefravær, uden at det specifikt er angivet, hvor data stammer fra. Formentlig bliver

DREAM anvendt i flere projekter, end vi har angivet i Tabel 3.9.

Tabel 3.9

Databaser, der er relateret til BM-institutioner

Database

DOC*X

Andre (DREAM, PODESA, VAI, AH, DAD)

Nej

Total

Kilde:

Bevilligede projekter fra AMFF

Antal

Procent

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

3.2.3

Strategiens konkrete prioriterede områder

Vi har set på, hvordan strategiens konkrete prioriterede områder dækkes af de projek-

ter, der er blevet bevilliget midler fra AMFF i perioden fra 2021-2023. Vi har baseret

optællingerne på ansøgernes egen angivelse af de prioriterede områder. Ud fra an-

søgningerne har vi dog vurderet, om projektet dækkede det prioriterede område ’Vi-

den om myndighedernes og andre aktørers indsats for at understøtte et godt ar-

bejdsmiljø’, da dette område ikke fremgår som et tema, der kan afkrydses i ansøg-

ningsskemaet.

Den største andel af de bevilligede ansøgninger dækker området ’Viden om sammen-

hæng mellem arbejdsmiljø og helbred’ (74 %), mens en meget lille andel af ansøgnin-

gerne dækker området ’Viden om myndighedernes og andre aktørers indsats for at

understøtte et godt arbejdsmiljø’, jf. Tabel 3.10. I det følgende går vi mere i detaljer i

forhold til udmøntningen af strategien inden for de prioriterede områder.

Tabel 3.10 Strategiens konkrete prioriterede områder

Prioriteringer

Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats*

Viden om myndighedernes og andre aktørers indsats for at understøtte

et godt arbejdsmiljø

Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser

Total

Note:

Antal

Procent

* I alt 23 har angivet, at projekter er om ’Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats’. VIVE har vurderet, at 3 af dem hører

under ’ Viden om myndighedernes og andre aktørers indsats for at understøtte et godt arbejdsmiljø’.

Bevilligede projekter fra AMFF.

Kilde:

3.2.4

Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred

I Den Nationale Strategi fremgår det, at der, til trods for at viden om sammenhæng

mellem arbejdsmiljø og helbred udgør en relativt stor del af den samlede arbejdsmil-

jøforskning, fortsat er brug for opdateret forskningsviden om aktuelle arbejdsmiljøfor-

hold og fremtidens arbejdsmiljøforhold.

I sammentællingen fandt vi, at 39 ud af 53 bevilgede projekter har angivet, at de be-

skæftiger sig med viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred, jf. Tabel

3.10. Hovedparten af disse undersøgelser beskæftiger sig med sammenhængen mel-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

lem arbejdsbetingede risikofaktorer og negative helbredsudfald såsom smerter og sy-

gefravær. Kun et fåtal af undersøgelserne beskæftiger sig med positive faktorer i ar-

bejdsmiljøet, der kan bidrage til et bedre og mere produktivt arbejdsmiljø.

Derudover har vi set på, om forskningen er rettet mod forebyggelse og/eller håndte-

ring af arbejdsmiljøproblemer med stor alvorlighed og udbredelse, og her fandt vi, at

24 ud af de 38 undersøgelser (63 %) er rettet mod at skabe viden om arbejdsmiljøpro-

blemer med stor alvorlighed og udbredelse og/eller forebyggelse af arbejdsmiljøpro-

blemer med stor alvorlighed.

Vi har ligeledes set på, om den igangsatte forskning om sammenhænge også dækker

over nye udviklingstendenser såsom ny teknologi eller nye organisationsformer. Der

er flere studier, der undersøger betydningen af ændrede organisationsformer for ar-

bejdsmiljø og helbred. Blandt andet undersøges, om godt arbejdsmiljø kan integreres

i algoritmeledelse.

3.2.5

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

I strategien fremhæves behovet for forskningsbaseret viden om virkemidler på ar-

bejdsmiljøområdet. Dette behov fremgår også af AMFF’s opslag i perioden, hvori der

står, at der særligt er behov for viden om handlinger eller aktiviteter, der kan forbedre

arbejdsmiljøet på virksomhederne. Det drejer sig fx om virksomhedernes egenindsats,

virkningen af virksomhedernes systematiske arbejdsmiljøarbejde, viden om hvordan

samarbejde om arbejdsmiljø fungerer på arbejdspladserne, viden om virkningerne af

forandringer på arbejdspladsen som ”naturlige eksperimenter”, viden om hvad der

motiverer virksomheder til at lave arbejdsmiljøtiltag, samt interventionsstudier der

omfatter forebyggende indsatser og initiativer til at afhjælpe konstaterede problemer,

herunder også samspillet mellem arbejdsplads, kommune og sundhedsvæsen.

Ud af de 53 bevilgede projekter har 23 angivet, at de beskæftiger sig med temaet ’Vi-

den om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats’, jf. Tabel 3.10. Kun 2 ud af de 23 under-

søgelser har angivet, at de udelukkende beskæftiger sig med dette tema, hvorimod

de resterende 21 undersøgelser også har sat kryds i enten ’Sammenhænge mellem

arbejdsmiljø og helbred’ og/eller ’Viden om implementering og udbredelse’.

15 projekter omhandler interventioner, og 9 ud af disse har angivet, at de belyser virk-

somhedernes indsats. Det vil sige, at studierne undersøger, om en ændring i praksis

gør en forskel i forhold til et givent arbejdsmiljøproblem.

Det fremhæves i strategien, at det er en ambition, at der sættes fokus på forskning i

arbejdsmiljømæssige tiltag, når skaden er sket, og forebyggende tiltag, så skaden ikke

kommer igen, og at det her er relevant med tværgående studier af indsatser, som

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

både involverer arbejdspladsen og samspillet med sundhedsvæsen og kommune. I

sammentællingen fandt vi, at ingen af de bevilgede projekter belyser arbejdsmiljø-

mæssige tiltag, når skaden er sket og/eller samspillet mellem arbejdsplads, kommune

og sundhedsvæsen, men at der hovedsageligt er fokus på forebyggelse af arbejdsmil-

jøproblemer.

Derudover fandt vi i gennemgangen af de 23 projekter, der har angivet, at de under-

søger virksomhedernes indsats, at der kun var få af de bevilgede projekter, der foku-

serer på virksomhedernes egenindsats og forandringer baseret på naturlige eksperi-

menter. I projekterne er der meget begrænset fokus på samarbejdet om arbejdsmil-

jøet på arbejdspladsen, og på hvad der motiverer virksomhederne til at lave tiltag på

arbejdsmiljøområdet.

En stor andel af det samlede antal projekter beskæftiger sig på den ene eller anden

måde med det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Flere af disse projekter undersøger

virkningen af det systematiske arbejdsmiljø i forhold til at få et sundt og sikkert ar-

bejdsmiljø. Der ses bl.a. på sammenhængen mellem systematisk arbejdsmiljøarbejde

og forekomsten af sygefravær og arbejdsulykker.

3.2.6

Viden om myndighedernes og andre aktørers indsats for

at understøtte et godt arbejdsmiljø

Det er en ambition i strategien, at forskning i effekten af forskellige typer af myndig-

hedsindsatser og aktørindsatser intensiveres, da viden på dette område hidtil har væ-

ret begrænset. Viden om myndighedernes og andre aktørers indsats dækker bl.a. over

viden om, hvordan lovgivning, politiske aftaler, aktiviteter og handleplaner på bran-

cheniveau kan understøtte et godt arbejdsmiljø.

Som tidligere nævnt (se afsnit 2.2) er ’Viden om myndighedernes og andre aktørers

indsats’ ikke et selvstændigt tema i fondens opslag, da det ikke er et prioriteret om-

råde i AMFF’s strategi. Det falder derimod under ’Virksomhedernes indsats’.

I gennemgangen af de bevilgede projekter fandt vi, at 3 af de bevilligede projekter

omhandler viden om myndighedernes og andre aktørers indsats, jf. Tabel 3.10. De 3

projekter omhandler dog viden om arbejdsmiljøindsatser i relation til andre aktørers

indsats og ikke viden om myndighedernes indsats.

Der mangler således stadig forskning, som ser på betydningen af myndigheders ind-

sats i forhold til understøtte et godt og sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

3.2.7

Viden om implementering og udbredelse af inter-

ventioner og indsatser

Også inden for temaet ’Viden om implementering og udbredelse’ har arbejdsmiljø-

forskningen været begrænset, og det fremhæves i strategien, at der mangler viden

om, hvordan virkemidler på arbejdsmiljøområdet bedst muligt implementeres og ud-

bredes.

Ud af de 53 bevilgede projekter har 22 angivet, at de beskæftiger sig med temaet ’Im-

plementering og udbredelse’, jf. Tabel 3.10. Derudover er der en enkelt undersøgelse,

der ikke har angivet et tema, men hvor det fremgår af undersøgelsens formål, at

denne beskæftiger sig med implementering og udbredelse. Af de 23 projekter er der

kun 2 undersøgelser, der har angivet, at de udelukkende beskæftiger sig med dette

tema.

Det fremgår af strategien, at implementeringsforskning skal være en integreret del af

forskningen i interventioner og indsatser. Det er også strategiens ambition, at de af-

prøvede interventioner efterfølgende kan implementeres og dermed udbredes. I kort-

lægningen af de bevilgede projekter fandt vi, at 13 ud af de 15 undersøgelser, som er

interventionsstudier, også beskæftiger sig med temaet ’Implementering og udbre-

delse’. De bevilligede projekter har således stor fokus på at integrere forskning i im-

plementering i interventionsstudierne, således at der opnås viden om, hvordan de af-

prøvede interventioner og indsatser kan implementeres og udbredes i praksis.

3.3

Ansøgninger godkendt fagligt, men ikke

bevilliget i det strategiske udvalg

Vi har set på de ansøgninger, som er fagligt godkendt i det videnskabelige udvalg el-

ler udvalget for udvikling og udredning, men hvor ansøgningen ikke er blevet bevilget

i det strategiske udvalg. I det følgende har vi set på, hvordan de fagligt godkendte,

men afviste ansøgninger, fordeler sig i forhold til arbejdsmiljøemne, strategisk priori-

terede områder og prioriteringsparametre. Vi har specielt set på, om de afviste ansøg-

ninger har en anden fordeling på de nævnte parametre end de bevilgede ansøgnin-

ger.

Vi har set på det samlede antal afviste ansøgninger, uanset om ansøgningerne er ind-

sendt flere gange, og uanset om genansøgningen senere er blevet bevilget støtte.

Data er baseret på de oplysninger, som ansøgerne selv skal afkrydse og markere i an-

søgningsskemaet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Der er 51 ansøgninger, som er blevet godkendt i det videnskabelige udvalg eller ud-

valget for udvikling og udredning, men som ikke har opnået bevilling i det strategiske

udvalg. I Tabel 3.11 er de afviste ansøgninger opgjort på de fire arbejdsmiljøemner. Vi

har i tabellen medtaget opgørelse over de ansøgninger, som opnåede bevilling.

Den største andel af ansøgninger, som er blevet afvist i det strategiske udvalg, er in-

den for arbejdsmiljøtemaerne ergonomisk arbejdsmiljø (29 %) og især psykosocialt

arbejdsmiljø (49 %). Det er således en mindre andel af ansøgningerne inden for ke-

misk arbejdsmiljø (14 %) og arbejdsulykker (6 %), der bliver afvist i det strategiske ud-

valg. Dermed er der færre fagligt godkendte ansøgninger at vælge mellem inden for

områderne kemisk arbejdsmiljø og arbejdsulykker. Her skal det dog nævnes, at NFA

har fået en øremærket bevilling fra AMFF til fortsættelse af deres kemiprogram, se af-

snit 1.2.

Tabel 3.11 Fagligt kvalificerede ansøgninger, men ikke bevilget, opgjort på arbejds-

miljøemne

Antal afvist i

strategisk udvalg

Ergonomi

Psykisk arbejdsmiljø

Kemisk arbejdsmiljø

Arbejdsulykker

Total

Anm.:

Kilde:

Andel afvist i

strategisk udvalg, %

Andel godkendt i

strategisk udvalg, %

En ansøgning dækker både psykisk arbejdsmiljø og corona. Flere ansøgninger inkluderer også arbejdstid.

Ansøgninger til AMFF.

I Tabel 3.12 har vi opgjort de fagligt godkendte, men ikke bevilgede ansøgninger, i

forhold til de strategisk prioriterede områder i den nationale strategi for arbejdsmiljø-

forskning. Fordelingen af disse ansøgninger i forhold til de strategisk prioriterede om-

råder er i meget høj grad den samme som fordelingen for de bevilligede projekter.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.12 Fagligt kvalificerede ansøgninger, men ikke bevilget, opgjort på de strategisk

prioriterede områder

Antal afvist i

strategisk udvalg

Viden om sammenhænge mel-

lem arbejdsmiljø og helbred

Viden om virksomhedernes ar-

bejdsmiljøindsats

Viden om implementering og

udbredelse af interventioner og

indsatser

Total

Kilde:

Ansøgninger til AMFF.

Andel afvist i

strategisk udvalg, %

Andel godkendt i

strategisk udvalg, %

De fagligt godkendte, men ikke bevilgede ansøgninger opgjort på prioriteringspara-

metrene er angivet i Tabel 3.13. De fagligt godkendte, men ikke bevilgede ansøgnin-

ger mangler i højere grad end de bevilgede projekter at opfylde prioriteringsparamet-

rene ’Udbredelse, alvorlighed og potentiale’ samt ’Sammenhæng med nationale mål’.

Tabel 3.13 Fagligt kvalificerede ansøgninger, men ikke bevilliget, opgjort på

prioriteringsparametrene

Antal afvist i

strategisk udvalg

Udbredelse, alvorlighed og po-

tentiale

Utilstrækkeligt vidensniveau

Sammenhæng med de nationale

mål

Totale antal

Kilde: Ansøgninger til AMFF.

Andel afvist i

strategisk udvalg, %

Andel godkendt i

strategisk udvalg, %

3.4

NFA’s bevilligede ansøgninger fra AMFF og

andre fonde 2021-2023

Vi har som en del af udmøntningen af den nationale strategi set på de ansøgninger,

som NFA har fået bevilliget hos AMFF og hos andre fonde. Disse opgørelser er base-

ret på NFA’s egne tal. NFA’s ansøgninger til AMFF inkluderer også ansøgninger, hvor

NFA er medansøger og således ikke selv er hovedansøger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Af de 99 projekter, som NFA har fået bevilliget i perioden, er 25 % bevillinger fra

AMFF, 18 % er bevillinger fra BM eller styrelser under BM (AT, STAR), og 57 % kommer

fra andre fonde, jf. Tabel 3.14. Under andre fonde er der både nationale og internatio-

nale fonde. NFA har fået bevilliget en del projekter fra EU-fonde i perioden.

Tabel 3.14 NFA’s bevilligede projekter opgjort på type af fonde

Fond

AMFF

BM mv (BM, STAR, AT)

Andre fonde

Total

Kilde:

NFA.

Antal

Procent

100

NFA har opgjort de bevilligede projekter i forhold til de strategisk prioriterede emner

(evidenstyper), jf. Tabel 3.15. NFA’s opgørelse over fordelingen af projekter inden for

de strategisk prioriterede områder er ikke helt sammenlignelige med de samlede op-

gørelser baseret på alle de 53 bevilligede projekter fra AMFF. Det skyldes, at der i

AMFF’s ansøgningsskema kan afkrydses mere end et prioriteret område, mens NFA’s i

deres opgørelser kun kategoriserer projekterne under hovedområde.

Fordelingen af projekter inden for de strategisk prioriterede emner er meget forskel-

lige for de forskellige typer af fonde, som NFA får deres bevillinger fra. For projekter,

der har fået bevilget tilskud fra AMFF, er 48 % af NFA’s bevilgede projekter inden for

’Forskning i virkemidler/strategisk arbejdsmiljøarbejde’. For projekter, der er bevilget i

BM-regi, er 56 % inden for ’Forskning i implementering og udbredelse’, mens 52 % af

de projekter, som NFA får bevilliget fra andre fonde, er inden for ’Forskning i årsags-

sammenhænge’. De 3 typer af fonde supplerer hinanden, således at NFA’s samlede

forskningsportefølje er fordelt med 42 % af projekterne inden for ’Forskning i årsags-

sammenhænge’, 32 % inden for ’Forskning i virkemidler/strategisk arbejdsmiljøar-

bejde’ og 25 % inden for ’Forskning i implementering og udbredelse’.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.15 NFA’s bevilligede projekter opgjort på strategisk prioriterede emner

(evidenstyper)

AMFF

mv.

Andre

fonde

Total

Antal

Forskning i årsagssammenhænge (fx epidemiologiske

undersøgelser eller kortlægning)

Forskning i virkemidler/strategisk arbejdsmiljøarbejde

(fx intervention)

Forskning i implementering og udbredelse (fx evalue-

ring, procesevaluering)

Total

Antal

Kilde:

NFA.

100

NFA’s opgørelser over projektporteføljen i forhold til de tre prioriteringsparametre i

den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning er opgjort i Tabel 3.16. NFA’s projek-

ter dækker i høj grad prioriteringsparametrene ’Utilstrækkeligt vidensniveau’ (68 %)

og ’Sammenhæng med de nationale mål’ (71 %) og i lidt mindre grad prioriteringspa-

rameteren ’Udbredelse, alvorlighed og potentiale’ (48 %).

Tabel 3.16 NFA-bevilgede projekter opgjort efter de tre prioriteringsparametre i den

nationale strategi for arbejdsmiljøforskning

Antal

Udbredelse, alvorlighed og potentiale

Utilstrækkeligt vidensniveau

Sammenhæng med de nationale mål

Total

Anm.:

Kilde:

Hvert projekt kan dække mere end en prioriteringsparameter.

NFA.

Procent

NFA har en særlig forpligtigelse i forhold til at understøtte forskning rettet mod de

nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen (Beskæftigelsesministeriet, 2020b). NFA har

ligeledes lavet opgørelser over deres projektportefølje i forhold til de mål, der er

fremsat i ’Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen’, jf.

Tabel 3.17.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Af NFA’s 99 projekter er 28 % rettet mod at bidrage med viden om de nationale mål

på brancheniveau, og 39 % bidrager med viden om sammenhænge mellem objektive

målinger og helbred, jf. Tabel 3.17. Det er 12 % af projekterne, der bidrager med viden

om sammenhængen mellem psykosociale faktorer og helbred, og 29 % af projekterne

bidrager med viden om det systematiske arbejdsmiljøarbejde.

Tabel 3.17 NFA’s projektportefølje opgjort i forhold til mål, der er rettet mod mål i

trepartsaftalen

Bidrager med viden i forhold til:

Brancherettede mål (nationale mål på brancheniveau)

Objektive målinger

Videnshul om psykosociale faktorer og helbred

Videnshul om systematisk arbejdsmiljøarbejde

Antal projekter

Kilde:

NFA.

Antal

Procent

100

3.4.1

NFA’s overblik over viden på arbejdsmiljøområdet

NFA har lavet en række notater, der skal hjælpe med at identificere videnshuller inden

for arbejdsmiljøområdet. Notaterne baserer sig på ekspertudtalelser og litteratursøg-

ninger baseret på scoping review. Notaterne er inspireret af de metoder, der anven-

des til at lave Evidence and Gap Maps (EGM) i regi af fx Campbell. Notaterne lever

dog ikke helt op til den systematiske metode, der anvendes i EGM baseret på Camp-

bell-metoden. Notaterne er ikke publiceret eller fagfællebedømt og er derfor i høj

grad til internt brug. Notaterne om videnshuller inden for arbejdsmiljøområdet skal

medvirke til at udpege, hvor der er behov for nye forskningsprojekter og kan således

bidrage til, at NFA retter sin forskning mod områder, hvor der mangler viden.

NFA har lavet notater om videnshuller inden for følgende områder:

▪

Indsatser til forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladsen

Objektive målinger for fysiske belastninger

Samspil mellem ergonomiske og psykosociale faktorer

Akutte luftvejsproblemer – mikrobiologi

Knælende og hugsiddende arbejde

Digital monitorering og overvågning på arbejdspladsen

Alvorlige arbejdsulykker.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

3.4.2

NFA’ forskningsdata

NFA har indsamlet en lang række data på arbejdsmiljøområdet. Disse data stilles til

rådighed for eksterne forskere, hvis der foreligger et anerkendelsesværdigt formål

med at anvende data (NFA, 2024). Flere af datasættene anvendes af forskere, der får

bevillinger fra AMFF, se afsnit 3.2.2.6.

3.5

Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynets

forskningspuljer

Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet har deres egne forskningspuljer, hvorfra

de kan igangsætte forskning inden for arbejdsmiljøområdet.

BM’s pulje har i perioden igangsat 9 projekter, der er relevante for arbejdsmiljøforsk-

ningen. 2 projekter drejer sig om overvågning af arbejdsmiljøet i form af tillæg til

spørgeskemaundersøgelserne ’Arbejde og helbred’, og ’Virksomhederne arbejdsmiljø-

indsats’ samt undersøgelsen ’National overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmod-

tagere’.

Derudover handler projekterne om krænkende adfærd i form af indsatser mod sek-

suel chikane samt vold om adfærd. Det er projekter, der relaterer sig til arbejdsskade

og om fastholdelse af medarbejdere. 2 projekter drejer sig om høje følelsesmæssige

krav og udvikling af indeks. Endelig er der en arbejdsmiljøøkonomisk effektevaluering

af interventioner til forebyggelse af sygefravær.

Arbejdstilsynet har igangsat 21 projekter i perioden. 4 af projekterne drejer sig om

overvågning af arbejdsmiljøet: ’Virksomhederne arbejdsmiljøindsats’ og ’National

overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere’.

Der er 4 projekter, der omhandler myndighedernes indsats. Projekterne handler om at

tilpasse initiativet med tilbud om ekstra dialog og vejledning efter et påbud, således

at initiativet giver størst effekt.

5 projekter omhandler eksponering af kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, herunder flere

projekter, der omhandler fastsættelse af grænseværdier. 2 af projekterne ser på ek-

sponering til bioaffald og helbredspåvirkninger hos de ansatte.

2 projekter omhandler ulykker på arbejdspladsen og er begge projekter, der skal bistå

en ekspertgruppe med teknisk bistand om arbejdsulykker.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Der er 2 projekter, der handler om motivation og eventuelle barrierer i forhold til, at

virksomheder og ledere arbejder med psykisk arbejdsmiljø.

De resterende projekter omhandler arbejdsmarkedstilknytning efter en arbejdsskade,

vidensopsamling om muskelskeletbesvær samt udvikling af indeks for systematisk ar-

bejdsmiljøarbejde.

Projekterne, der er igangsat for midler i BM’s og AT’s forskningspuljer, supplerer såle-

des projekterne fra AMFF og NFA og er med til styrke udmøntningen af strategien.

3.6

Konklusion – kortlægning

Den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning fastsætter strategien for arbejdsmil-

jøet og har et 10-årigt sigte. Vi har som en del af udmøntningen set på, hvordan stra-

tegierne for NFA og AMFF er i overensstemmelse med den nationale strategi. Begge

strategier lægger sig i høj grad op ad den nationale strategi for arbejdsmiljø.

Den primære kilde til kortlægningen har været bevilligede ansøgninger fra AMFF,

hvorved vi har evalueret, i hvor høj grad de mange delmål i strategien bliver adresse-

ret i ansøgningerne. Derudover har vi suppleret kortlægningen med overordnede

oversigter over NFA’s forskningsportefølje og beskrivelse af de typer af projekter, som

er igangsat via BM’s og AT’s forskningspuljer. Vores konklusioner er derfor i høj grad

baseret på kortlægningen af de bevilgede projekter fra AMFF.

I perioden 2021-2023 har AMFF i alt bevilget midler til 53 projekter. De bevilgede pro-

jekter dækker i høj grad de tre prioriteringsparametre i strategien: ’Udbredelse, alvor-

lighed og potentiale’ (83 % af projekterne)

, Utilstrækkeligt vidensniveau (91 %) og

’Sammenhæng med de nationale mål’ (91 %).

De fleste af de bevilligede projekter fra AMFF omhandler arbejdsmiljøemnerene ’Er-

gonomisk arbejdsmiljø’ (42 % af projekterne)

og ’Psykisk arbejdsmiljø’ (42 %), mens

lidt færre projekter beskæftiger sig med emnerne ’Kemisk arbejdsmiljø’ (26 %) og ’Ar-

bejdsulykker’ (23 %).

Strategien har fire konkrete prioriterede områder. Den største andel af projekterne fra

AMFF dækker området ’Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred’ (74

% af projekterne)

, mens der også er en stor andel af projekterne, der dækker områ-

De enkelte projekter dækker flere af prioriteringsparametrene.

De enkelte projekter omhandler flere arbejdsmiljøemner.

De enkelte projekter omhandler flere prioriterede områder.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

derne ’Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats’ (38 %) og ’Viden om imple-

mentering og udbredelse af interventioner og indsatser’ (43 %). Derimod er der kun

en begrænset andel af projekterne, der dækker det prioriterede område ’Viden om

myndighedernes og andre aktørers indsats for at understøtte et godt arbejdsmiljø’

(6 %).

Den nationale strategi har en lang række af delmål, som er nævnt under de konkrete

prioriterede områder. De bevilligede projekter fra AMFF har i fokus på en væsentlig

andel af disse delmål, men da der indtil nu kun er bevilliget tilskud til 53 projekter, er

det således ikke muligt, at alle delmålene er opfyldt lige godt.

Følgende delmål er i høj grad blevet opfyldt:

▪

Inden for områder, hvor det er muligt, efterspørger strategien mere viden

om sammenhænge mellem arbejdsmiljøforhold og helbred baseret på ob-

jektive tekniske målinger. En del projekter fra AMFF undersøger sammen-

hænge mellem eksponering og helbred baseret på objektive tekniske målin-

ger, særligt inden for det ergonomiske område.

▪

Strategien efterspørger også, at der i forbindelse med forskning i interventi-

oner og indsatser også forskes i implementering. Dette er også i høj grad

opfyldt da, 13 ud af de 15 projekter fra AMFF, der udfører interventioner,

også fokuserer på implementeringen.

Derudover er der nogle delmål i strategien, som i mindre grad er blevet opfyldt. Det

drejer sig om følgende:

▪

Strategien efterspørger et systematisk overblik over viden på arbejdsmiljø-

området. I perioden er der kun et systematisk review (Cochrane), der har

fået bevilliget støtte fra AMFF. Der er ikke igangsat forskning, som identifi-

cerer videnshuller ved at anvende Evidence and Gap Maps (EGM). NFA har

dog udarbejdet en række interne notater, der er inspireret af EGM-metoden.

▪

Kun en mindre andel af de bevilgede projekter omhandler det prioriterede

område ’Viden om myndighedernes og andre aktørers indsats for at under-

støtte et godt arbejdsmiljø’, men ingen af disse ser på effekter af myndighe-

dernes indsats. AT har igangsat en række projekter, der skal undersøge, om

nogle af AT’s initiativer kan forbedres, således at de har større effekt.

▪

Der er begrænset viden om de økonomiske aspekter i forbindelse med ar-

bejdsmiljø og arbejdsmiljøindsatser. Det er kun meget få af de bevilligede

projekter fra AMFF, der ser på de økonomiske aspekter af arbejdsmiljøet.

NFA er som en del af strategien ved at opbygge en forskningsenhed inden

for området arbejdsmiljøøkonomi, og vil på sigt kunne medvirke til at løfte

denne del af strategien.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

I strategien efterspørges nye metoder, nye udfaldsmål og nye forskningsmiljøer inden

for området. I de bevilligede projekter fra AMFF er der i nogen grad begyndt at

komme fokus på nye metoder og især nye udfaldsmål. Derimod er området karakteri-

seret ved, at der er en stor andel af bevillingerne fra AMFF, hvor NFA, de arbejdsmedi-

cinske klinikker eller andre forskningsmiljøer, der tidligere har fået midler fra AMFF, er

hovedansøgere på projekterne. De bevilligede projekter fra AMFF bliver dog i høj

grad udført i et samarbejde mellem flere forskningsinstitutioner på tværs af universi-

teter, AMK’er, NFA og øvrige forskningsmiljøer på området.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Interview med centrale aktører

Kortlægningen af arbejdsmiljøforskningen i strategiperioden har vist, hvilke mål i stra-

tegien der er blevet opfyldt på nuværende tidspunkt, og hvilke mål der i mindre grad

er blevet opfyldt.

I dette kapitel bliver kortlægningen suppleret med interview med centrale aktører

knyttet til arbejdsmiljøforskningen. I valget af interviewpersoner er der lagt vægt på at

få input fra både forskere, interessenter og administratorer

. Derudover er der blevet

afholdt et digitalt møde med indbudte repræsentanter fra forskningsmiljøerne, hvor

foreløbige resultater af evalueringen blev præsenteret og debatteret. Pointerne fra

dette møde indgår ligeledes i dette kapitel.

Hovedformålet med interviewene og mødet har været at få centrale aktørers vurde-

ring af og erfaringer med udmøntningen af strategien. I interviewene har der dog

også været synspunkter på selve strategien, selvom det er udmøntningen, der er i fo-

kus.

Kapitlet vil ikke adressere de enkelte aktørers erfaringer med strategien. I stedet vil

det præsentere essensen af de forskellige synspunkter på udmøntningen uafhængig

af afsenderen. Når der er tale om erfaringer, der er bred enighed om, vil der stå ’alle’

eller ’på tværs af interviewene’ eller blot ’interviewpersonerne’. Når der derimod er

markante synspunkter fra enkelte, vil det fremgå, ligesom det vil fremgå, når der er

tale om synspunkter udelukkende fremført af forskere. Vægten vil dog blive lagt på

essensen af de samlede interview.

Der vil ikke blive anvendt citater i fremstillingen. Arbejdsmiljøforskningen udgør så re-

lativt lille miljø, at det ville være vanskeligt at opretholde den anonymitet, som inter-

viewpersonerne er blevet lovet.

Der anvendes følgende forkortelser i kapitlet: Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF),

Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA), Arbejdsmedicinsk klinik (AMK),

Beskæftigelsesministeriet (BM), Arbejdstilsynet (AT) samt Branchefællesskabet for ar-

bejdsmiljø (BFA) – der findes 5 BFA’er, der hver omfatter et antal brancher.

Kapitlet er disponeret efter overskrifter, som interviewpersonerne har fremhævet som

vigtige temaer i forhold til mulighederne for at udmønte strategien. Det er følgende

temaer:

Se kapitel 5 for beskrivelse af interviewpersonerne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

▪

En bred national arbejdsmiljøforskningsstrategi med mange mål.

Det

ses primært som en fordel, at strategien er bred, fordi det gør det muligt for

flere forskningsmiljøer at byde ind.

▪

Finansieringen af forskningen.

Forskningsmiljøerne er afhængige af eks-

tern finansiering, derfor er finansieringsmulighederne afgørende for ud-

møntningen af strategien.

▪

Det institutionelle set-up.

Der er mange interessenter på området, der alle

inddrages i udformningen af og udmøntningen af strategien. Dette har både

fordele og ulemper.

▪

Brobygningen mellem forskning og praksis.

Inddragelse af interessenter

for at sikre relevante projekter samt oversættelse af viden til praksis opleves

som vanskeligt, men som vigtigt. NFA arbejder intensivt med området.

4.1

Strategiens tilblivelse og virkning

Den nuværende nationale strategi for arbejdsmiljøforskning blev udarbejdet i 2020 og

er gældende til 2030. BM’s departement var pennefører, men fik input fra en bred

kreds af politiske og faglige interessenter. Den nationale strategi forventedes herefter

afspejlet i lokale strategier. Dette ses eksempelvis tydeligt i AMFF’s strategi og NFA’s

forskningsstrategi (jf. kapitel 1). De arbejdsmedicinske klinikker forholder sig ligeledes

til især AMFF’s strategi, da klinikkerne oplever at være afhængige af midler for fon-

den. De har dog ikke på samme måde som NFA en intern strategi, der afspejler den

nationale strategi og AMFF’s strategi. Der er andre, mindre forskningsmiljøer, der an-

ser AMFF’s bevillinger som afgørende for deres eksistens, men som i mindre grad

kender strategierne – de søger forskningsmidler til projekter, som de finder relevante,

og som de har en forventning om hører ind under strategierne.

Figur 4.1 illustrerer tankegangen i, hvordan den nationale strategi formodes at få be-

tydning for arbejdsmiljøforskningen i Danmark. Det er vores antagelser om strategien

og dens forventede virkninger, som figuren viser.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.1

Strategiens forventede virkninger

• Input fra politikere

• Input fra forskningsmiljøer

• Input fra AT's fagkontorer

• Input fra BM's fagkontorer

• Input fra Arbejdsmiljørådet

• Input fra øvrige interessenter her særligt arbejdsmarkedets parter

National

strategi

Lokale

strategier

• AMFF's strategi og opslag

• NFA's strategi

• AMK'ernes strategier

•

AMFF

Forsknings-

bevillinger

• BM's forskningspulje

• AT's midler

• Andre fonde

Konkrete

projekter og

deres resultater

• Forskningsprojekterne bidrager med viden, der opfylder strategiens

mål

• Denne viden bruges og implementeres på de danske arbejdspladser

• Arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser forbedres

De bevilligede forskningsprojekter skal således generere viden, som medvirker til at

opfylde den nationale strategis overordnede mål, når denne viden bliver implemente-

ret på de danske arbejdspladser.

I interviewene med forskerne

er det tydeligt, at de primært forholder sig til AMFF’s

strategi og AMFF’s opslag og ikke i særlig stor udstrækning til den nationale strategi.

4.1.1

Udfordringer ved disse antagelser bag strategien

De interviewede aktører fremhæver nogle udfordringer ved de antagelser, der formo-

des at ligge bag den nationale strategi:

▪

Den nationale strategi har ingen konkrete succeskriterier, hvilket gør det

vanskeligt at vurdere, hvorvidt udmøntningen er lykkedes.

AMFF’s bidrag til udmøntningen af strategien via bevilligede projekter er af-

hængig af, at der indkommer ansøgninger, der har en videnskabelig kvalitet.

Forskerne fra NFA forholder sig også til NFA’s egen strategi, der tager udgangspunkt i den nationale strategi.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

▪

Forskerne, der formulerer forskningsprojekterne, kender ikke den samlede

projektportefølje og ved derfor ikke, om de reelt udfylder et videnshul i stra-

tegien.

▪

AMFF følger ikke systematisk op på de bevilligede projekter. Det betyder, at

der i mindre grad findes viden om, hvorvidt de bevilligede projekter bidra-

ger med den efterspurgte viden.

▪

AMFF har ikke altid mulighed for at følge op på, om den viden, som projek-

terne genererer, når ud til praksis og på den måde bidrager til et sundere ar-

bejdsmiljø på danske arbejdspladser.

▪

AMFF er langt hen ad vejen afhængig af, at, BM, BFA’erne og forskningsmil-

jøerne selv sørger for, at deres viden får indflydelse på arbejdsmiljøet på de

danske arbejdspladser.

Disse udfordringer betyder dog ikke, at der ikke genereres viden, som arbejdsplad-

ser og fx AT’s fagkontorer, har gavn af.

4.2

En bred strategi med mange mål

En bred strategi er ifølge enkelte af interviewpersonerne et dårligt styringsredskab. En

mere fokuseret strategi vil være mere velegnet som styringsredskab, men det vil til

gengæld kunne gøre det vanskeligt for nogle miljøer at søge AMFF om forskningsfi-

nansiering og dermed reelt bevare et forskningsmiljø. Derfor foretrækkes en bred

strategi med mange mål. Dette er den overordnede vurdering fra de interviewede

personer, uanset om der er tale om forskere eller om personer, der har ansvaret for, at

strategien bliver udmøntet.

4.2.1

Strategien har betydning for forskningen

Ifølge interviewpersonerne har strategierne igennem årene evnet at flytte forskningen,

fordi flere forskningsmiljøer er direkte afhængige af midlerne fra AMFF. En smallere

strategi kan tvinge nogle af de mindre miljøer til at skifte forskningsområde, hvis de-

res område ikke optræder i strategien.

Et eksempel på dette bliver i flere interview fremhævet: I den forrige strategi fra AMFF

forsvandt målet om mindre farlig kemi på arbejdspladserne ud af strategien. Dette

betød, at nogle miljøer manglede finansiering og derved ikke kunne opretholde deres

forskning i kemiens skadelige virkninger. Kemisk arbejdsmiljø er ifølge interviewperso-

nerne typisk et område, der er vanskeligt at finansiere andre steder end i AMFF. Ifølge

de interviewede forskere er kemisk arbejdsmiljø et forskningsområde, der kræver stor

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

faglig indsigt, som det tager tid at bygge op, men som kan forsvinde på et øjeblik, når

finansieringen forsvinder. Dette skete ifølge flere interviewpersoner under den forrige

strategi fra AMFF

Et andet eksempel fra den forrige strategi var dens fokus på virkemidler i arbejdsmil-

jøarbejdet. Dette fokus betød et øget fokus på, hvilke midler der virker, når det gæl-

der et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Dette fokus blev taget op af nogle

miljøer, fordi det var der, finansieringen var.

Den mere fokuserede strategi havde således ifølge interviewpersonerne nogle utilsig-

tede virkninger, men også nogle fordele, fordi den fik sat fokus på et nyt område som

fx virkemidler. Dog antager nogle af interviewpersonerne, at de utilsigtede virkninger

måske er en af årsagerne til, at den nuværende strategi fra 2020 er bredere end den

forrige.

En bred strategi med mange mål gør, at de fleste forskere kan finde en krog at hænge

deres forskningsprojekt på i forhold til strategien, omend fraværet af konkrete succes-

kriterier gør strategien vanskelig at måle på.

Den brede strategi, de begrænsede ressourcer og det begrænsede antal forsknings-

miljøer betyder ifølge interviewpersonerne, at det er vanskeligt at udmønte alle stra-

tegiens mål i konkrete projekter. De etablerede forskningsmiljøer er opbygget om-

kring særlige fagligheder og temaer, som de vil forsøge at opretholde.

4.2.2

AMFF som eneste finansieringskilde

Flere interviewpersoner påpeger, at de har haft svært ved at finansiere deres forskning

gennem bevillinger fra andre fonde end AMFF. Nytænkning i forhold til metoder og

temaer inden for arbejdsmiljøforskningen kan være svært at opnå i et miljø, hvor flere

af de ansøgende forskere er afhængige af kontinuerlige bevillinger fra AMFF. I perio-

der kan de mindre forskningsmiljøer derfor få karakter af et stop-and-go-miljø, efter-

som de mister kapacitet, viden og medarbejdere, såfremt de ikke kontinuerligt får be-

villiget tilstrækkeligt med ressourcer fra AMFF. Nogle af de mindre forskningsmiljøer

består bl.a. af få fastansatte og flere løstansatte netop på grund af usikker finansie-

ring.

Efterfølgende er der ad flere omgange blevet bevilliget ressourcer til NFA til ’Forøget fokus på kemisk ar-

bejdsmiljø’ (FIKA).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

4.2.3

Bottom-up eller top-down

Flere interviewpersoner relaterer endvidere spørgsmålet om strategiens bredde til et

spørgsmål om forskellige perspektiver på, hvordan forskning ideelt bør bedrives.

På den ene side fremhæver flere interviewpersoner, at en bred strategi som udgangs-

punkt rummer bedre muligheder for, at forskernes egne projektidéer kan passe ind i

strategien. En af de interviewede forskere fremhæver i denne forbindelse et normativt

synspunkt om, at bottom-up-drevet forskning baseret på forskeres egne idéer, som

udgangspunkt giver forskning af en højere kvalitet end top-down-drevet forskning

om politisk efterspurgte emner.

På den anden side fremhæver andre interviewpersoner, at et top-down-perspektiv

sikrer en vis styring med, hvad der samlet set forskes i. En smallere strategi anskues

som den bedste måde at kunne dirigere forskningens opmærksomhed i retning af

politisk prioriterede målsætninger. I denne forbindelse foreslår nogle interviewperso-

ner eksempelvis, at AMFF i højere grad burde benytte sig af afgrænsede forsknings-

programmer som et styringsværktøj, der skiftevis kan koncentrere forskningens op-

mærksomhed på udvalgte emner, som derved afdækkes i dybden.

Hovedparten af interviewpersonerne taler for den brede strategi og et mere bottom-

up-drevet perspektiv på forskningen. En smallere strategi kan ifølge flere få konse-

kvenser for især de mindre forskningsmiljøer, men også NFA kan blive berørt, idet an-

dre vinkler kan kræve andre kompetencer end dem, som de ansatte forskere har.

Selvom en smal strategi ud fra en styringsvinkel således kan have fordele, vil en sådan

ifølge forskerne kunne afstedkomme konsekvenser for forskningsmiljøerne.

4.3

Finansieringen af forskningen

Mulighederne for at få finansieret arbejdsmiljøforskningen har betydning for, i hvilket

omfang den nationale strategi bliver udmøntet. Finansieringsmulighederne har ligele-

des betydning for, hvilke forskningsmiljøer der bidrager til udmøntningen.

NFA er BM’s sektorforskningsinstitution. NFA har en grundbevilling, ligesom de som

sektorforskningsinstitut får strategiske opgaver fra BM og AT. AMFF får derudover

midler fra BM.

Et synspunkt blandt enkelte interviewpersoner er, at arbejdsmiljøforskningen som

forskningsområde qua NFAs grundbevilling og status som sektorforskningsinstitut har

relativt mange midler, når der sammenlignes med andre relativt afgrænsede forsk-

ningsområder.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

De relativt mange ressourcer, der tilgår NFA, opleves af alle interviewpersoner som

nødvendige. Arbejdsmiljøforskningen opleves som et nicheområde, og det er vigtigt

at opretholde et forskningsmiljø, der kan dække arbejdsmiljøområdet bredt og konti-

nuerligt, hvilket bl.a. sikres ved at sikre NFA en finansiering.

Ud over NFA er AMK tilsammen de næststørste aftagere af midler fra AMFF. AMK har

ifølge dem selv en stor klinisk del og en mindre forskningsdel, hvor sidstnævnte er

eksternt finansieret og primært fra AMFF.

Ifølge interviewpersoner fra både forskningsmiljøer og interessenter betyder det også,

at mange af midlerne til arbejdsmiljøforskningen er bundet til NFA og AMK. Dette kan

medføre, at forskningen bliver centreret om disse forskningsmiljøer. Dette kan ifølge

interviewpersoner fra andre forskningsmiljøer på den ene side opleves som en barri-

ere, da det opleves som om, at kagen til fordeling til andre forskningsmiljøer er rela-

tivt lille. På den anden side er der blandt interviewpersonerne fra de andre miljøer en

erkendelse af, NFA og AMK er nødvendige for at sikre en bred og stabil forskning i ar-

bejdsmiljøet.

4.3.1

Nye miljøer kan have svært ved at opnå finansiering

De interviewede forskere fra de større miljøer fremhæver, at et forskningsmiljø af høj

kvalitet kræver kontinuitet gennem flere år. Forskerne skal meritere sig, og det kræver

en specialisering. Et forskningsmiljø skal ifølge de interviewede forskere også have en

vis volumen for, at man kan bevare en forskningsgruppe, der kan udfordre og dygtig-

gøre hinanden.

Alligevel ser de fleste af de interviewede forskere helst en spredning på miljøer, da det

kan føre til nytænkning og brug af anderledes tilgange og metoder. Forskerne fra de

store miljøer fortæller selv, at de ikke kan dække alle målene i strategien selv. Dertil

bliver det fremhævet af interviewpersonerne fra de andre miljøer end NFA og AMK, at

NFA og AMK typisk bedriver en klassisk form for arbejdsmiljøforskning, hvilket bety-

der en epidemiologisk tilgang med brug af kvantitative metoder, hvorimod mere soci-

ologiske og kvalitative tilgange fylder relativt mindre i disse miljøer.

Arbejdsmiljøforskningen kan derfor ifølge langt de fleste interviewpersoner beriges,

når nye miljøer kan byde ind med andre metoder og andre professioner. Den klassi-

ske arbejdsmiljøforskning kan ifølge interviewpersonerne ikke stå alene.

Kortlægningen viser, at det er vanskeligt at inddrage og tiltrække andre og nye mil-

jøer til arbejdsmiljøforskningen. Dertil skal lægges, at det tilsyneladende ikke er så en-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

kelt for nye ansøgere at forstå eller knække koden for, hvordan man kan få forsk-

ningsmidler fra AMFF. Ifølge kortlægningen er det lige under 70 % af projekterne fra

AMFF, der bevilliges til NFA og AMK.

En oplevelse af usikkerhed i forhold til, hvad der kræves af en forskningsansøgning for

at blive godkendt, deles dog også af de traditionelle miljøer. Nogle af interviewperso-

nerne fremhæver, at de to faglige udvalg er uforudsigelige, hvis man kommer med et

projekt, der ligger lidt uden for den traditionelle arbejdsmiljøforskning, mens andre

interviewpersoner fremhæver det strategiske udvalg som særligt vanskeligt at aflæse.

Interviewpersonerne er enige om, at det kræver en bestemt jargon og et tæt samar-

bejde med arbejdsmarkedets parter at komme igennem det strategiske udvalg.

De mindre miljøer sender så mange ansøgninger ind som muligt og genindsender

også projekter, der tidligere er blevet afvist en eller flere gange. Kortlægningen viser,

at omkring halvdelen af ansøgningerne er genansøgninger. De større miljøer udvæl-

ger og prioriterer i deres ansøgninger for ikke at ’spise af egen hale’, som de siger,

men sender også ansøgninger, der ikke opnår bevilling, ind igen.

4.3.2

AMFF’s begrænsede midler

Ifølge interviewpersonerne er der en uskreven regel om, at projekter over 3 mio. kr.

ikke bliver finansieret af AMFF. Denne regel er efter sigende etableret på grund af de

relativt begrænsede midler i fonden, og fordi det strategiske udvalg gerne vil sprede

midlerne på så mange projekter som muligt. Enkelte interviewpersoner fremhæver

dog en udfordring forbundet med dette, som består i, at fx store interventionsstudier,

som efterspørges i strategien, ofte er langvarige og dermed dyre. Når der er en ufor-

mel beløbsgrænse i det strategiske udvalg, kan det være vanskeligt at få godkendt in-

terventionsstudier.

De interviewede forskere mener i den forbindelse, at barrieren primært drejer sig om,

at der generelt er for få ressourcer til området og ikke, at der er en uformel beløbs-

grænse. Et interventionsstudie af høj kvalitet vil eksempelvis kunne lægge beslag på

op mod halvdelen af puljen i en ansøgningsrunde, hvilket ifølge interviewpersonerne

ville betyde, at der vil være andre mål fra strategien, der ikke ville blive opfyldt.

Fondens tilgang til ansøgningerne og de begrænsede ressourcer gør det ifølge inter-

viewpersonerne vanskeligt at opbygge nye miljøer, og nye miljøer kan være en forud-

sætning for i sidste ende at kunne opfylde alle mål i den nationale strategi. Generelt

er der blandt de interviewede forskere en oplevelse af, at fondens midler bliver færre,

bl.a. fordi der ind imellem tildeles yderligere ressourcer til NFA fra fondens bevilling

øremærket til et bestemt strategisk område.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

4.3.3

Andre finansieringskilder

Miljøerne prøver selvsagt at finde andre finansieringsformer, fordi det opleves som

utrygt og usikkert at være afhængig af AMFF. Velliv er en af de fonde, som inddrages,

men Velliv har en anden agenda end den nationale strategi og den klassiske arbejds-

miljøforskning. Velliv kræver eksempelvis, at forskningen er rettet mod små- og mel-

lemstore private virksomheder. Hvis flere miljøer retter sig mod denne fond eller an-

dre fonde med andre kriterier, så bliver sandsynligheden for at opfylde den nationale

strategi mindre. Andre forskningsfonde vil have andre kriterier, der skal opfyldes for at

opnå finansiering end den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning. Det betyder, at

projekter bevilliget af andre fonde ikke nødvendigvis ligger inden for den nationale

strategi og dermed ikke bidrager til strategiens udmøntning.

I den forbindelse peger en interviewperson på, at der i de sidste årtier er sket en

skævvridning i finansieringen af forskningen, som i større grad skal foregå på et kon-

kurrenceudsat marked. Hvis det i stigende grad er markedets efterspørgsel, som dik-

terer, hvad der forskes i, er det dermed ikke sikkert, at den bedrevne forskning under-

støtter den nationale strategi. Generelt er der ifølge interviewpersonerne meget få

fonde, der er interesserede i at finansiere arbejdsmiljøforskning. Når arbejdsmiljø-

forskningen bliver afhængig af andre finansieringskilder, så kan der opstå en skæv-

vridning, fordi der er flere fonde, der eksempelvis interesserer sig for psykosocialt ar-

bejdsmiljø, mens det omvendt kan være vanskeligt at finde fonde, der vil finansiere

forskning i muskel- og skeletbesvær (MSB).

4.3.4

Beskæftigelsesministeriets forskningspulje

BM har en forskningspulje, men det er ikke en pulje, som forskningsmiljøer kan søge

midler fra. Puljen skal derimod ansøges pr. stedfortræder. Det vil sige, at det er BM,

STAR eller AT, der søger midler fra puljen til et projekt, som de efterfølgende kan pla-

cere på en forskningsinstitution, der varetager selve udførelsen af projektet. Når der

er tale om arbejdsmiljøprojekter, vil projekterne ofte blive lagt hos NFA. Det samme

gælder for AT’s midler til undersøgelser. Disse puljer kan ikke søges, men forsknings-

og analyseinstitutioner kan foreslå undersøgelser og håbe på, at undersøgelsen bliver

lagt på deres institution.

Et hovedbudskab fra de interviewede forskere er, at de ikke oplever, at den brede na-

tionale strategi er fulgt op af øgede finansieringsmuligheder, hvilket gør muligheden

for at udmønte strategiens mål mindre.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

4.4

Det institutionelle set-up

Der er etableret et relativt stort set-up i forbindelse med den nationale strategi. Forsk-

ningsmiljøer, interessenter og ministeriets og AT’s fagkontorer har bidraget til ud-

formningen af strategien. Dernæst er der et tilsvarende set-up, der skal medvirke til

udmøntningen af strategien. Inddragelsen af alle centrale aktører i både udformnin-

gen og udmøntningen bidrager til ejerskab og kendskab, som antages at medføre

forskningsprojekter, der kan opfylde strategiens overordnede mål om et sundere ar-

bejdsmiljø.

4.4.1

NFA’s særlige rolle

NFA har en særlig rolle i arbejdsmiljøforskningen i Danmark, idet NFA er BM’s sektor-

forskningsinstitution. Rollen indebærer, at NFA har en særlig forpligtelse til at sikre, at

den nationale strategi udmøntes i konkret forskning. NFA’s særlige rolle afspejler sig i,

at NFA’s forskningsstrategi følger den nationale forskningsstrategi.

NFA modtager årligt en finanslovsbevilling, som sikrer, at der drives arbejdsmiljøforsk-

ning i Danmark. NFA er dog som andre forskningsmiljøer afhængig af ekstern finan-

siering, da finanslovsbevillingen ifølge interviewpersonerne kun dækker husleje og

drift. En del af de eksterne midler får de ved at søge AMFF på linje med andre forsk-

ningsinstitutioner. De modtager endvidere midler fra BM’s forskningspulje og fra AT’s

forskningsmidler.

Ud over disse finansieringskilder søger NFA også forskningsfinansiering i mange an-

dre fonde; fx er EU en stor bidragyder til arbejdsmiljøforskningen, men AMFF er fort-

sat den største enkeltstående bidragyder til NFA’s forskning. Projekterne, der finansie-

res af andre fonde, opfylder som beskrevet i afsnit 4.3 ikke nødvendigvis den natio-

nale strategi. Ifølge interviewpersonerne er NFA ligesom de andre interviewede forsk-

ningsmiljøer bekymrede over at være afhængige af bevillinger fra AMFF og er derfor

til stadighed på udkig efter andre finansieringskilder.

4.4.2

NFA’s formaliserede udmøntning af strategiens mål

AMFF er NFA’s vigtigste finansieringskilde. For at sikre, at der altid er ansøgninger klar

til AMFF’s ansøgningsfrister, har NFA professionaliseret og systematiseret deres an-

søgningsprocesser. De har etableret et flow og et årshjul, der sikrer, at der altid er

projekter i pipeline og altid er færdige ansøgninger til AMFF’s to årlige ansøgningsfri-

ster. I dette flow indgår systematisk inddragelse af interessenterne. Interessenterne,

dvs. arbejdsmarkedets parter, deltager i stående følgegrupper, der diskuterer projekt-

idéer, projektansøgninger og projekternes resultater. På den måde har NFA’s forskere

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

sikret sig inddragelse og en relevansvurdering, inden en ansøgning bliver sendt af-

sted.

Derudover har NFA opprioriteret at få deres resultater overgivet til praksis. Dette har

de bl.a. gjort ved at have særlige impact-konsulenter (Research-to-practice-konsulen-

ter (R2P)) ansat, som forskningsgrupperne kan indkøbe til at få deres viden ud på ar-

bejdspladserne. Disse konsulenter har specialiseret sig i at oversætte videnskabelige

resultater til konkrete tiltag på arbejdspladserne. Ud over R2P-konsulenterne deltager

NFA’s forskere i forskellige fora i AT og i departementet, og har løbende møder med

interessenterne. NFA har endvidere en kommunikationsafdeling, der på forskellig

måde prøver at nå de mennesker, det drejer sig om, nemlig i sidste ende lønmodta-

gerne på de danske arbejdspladser.

NFA er således helt central for udmøntningen af den nationale strategi, og det er et

ansvar, som ledelsen tager på sig. NFA har bidraget til udformningen af strategien og

er i gang med at implementere strategien i den måde, de organiserer deres forskning

på.

4.4.3

Strategiens betydning for NFA

Ifølge interviewpersonerne har strategien fra 2020 betydet en omlægning af forsknin-

gen. Der har skullet findes en ny balance mellem den meriterende forskning, der kræ-

ver kontinuitet og stabilitet, og det tiltagende fokus på implementering og samfunds-

mæssig impact via fx det tætte samarbejde med interessenterne. Det betyder ifølge

interviewpersonerne fra NFA en nødvendig intern styring af, hvilke forskningsidéer

der bliver til egentlige forskningsansøgninger.

Afhængigheden af ekstern finansiering og forpligtelsen over for udmøntningen af

strategien betød også ændringer i kompetenceprofilerne hos forskerne. Ifølge inter-

viewpersonerne blev der tilbudt efteruddannelse i den forbindelse. I forskningsgrup-

perne er der endvidere en relativ stor andel løstansatte forskere, som er afhængige af

eksterne forskningsmidler, hvis ansættelsen skal opretholdes. Dette billede genkendes

også fra de andre interviewede forskningsmiljøer.

NFA

langt hen ad vejen udmøntningen af den nationale strategi. NFA har ansvaret,

og de påtager sig det. NFA har siden strategiens lancering arbejdet på at dreje deres

samlede forskningsarbejde på en måde, så det matcher strategien. Det ses tydeligt i

forhold til interessentinddragelsen og til at få skabt metoder, hvorpå viden kan nå ud

til praksis.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

4.4.4

Mange centrale aktører

Udover NFA’s særlige rolle har flere andre institutioner, udvalg og miljøer indgået i

både etableringen af strategien og i udmøntningen af strategien. Nedenfor er disse

listet

▪

NFA

Andre forskningsmiljøer, herunder AMK’erne

Arbejdsmiljørådet

BM’s fagkontor vedrørende arbejdsliv

AT’s fagkontorer, der både melder ind med behov for viden og er brugere

af den forskningsbaserede viden

Følgegrupper i forbindelse med før, under og efter forskningsprojekter. I

følgegrupperne kan typisk indgå arbejdsmarkeds parter, det relevante BFA,

arbejdsmiljøprofessionelle og eventuelt andre forskere

▪

AMFF’s tre udvalg – to faglige og et strategisk udvalg

AMFF’s sekretariat, der er placeret i AT

Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø.

Der er således opbygget et institutionelt set-up, der skal sikre, at den vedtagne natio-

nale strategi indeholder de temaer, som interessenter og forskningsmiljøer anser som

centrale.

Udmøntningen af strategien er ligeledes forsøgt sikret via inddragelsen af de centrale

aktører. Her spiller særligt AMFF’s strategiske udvalg en central rolle, idet det er dette

udvalg, der er i sidste ende afgør, om en forskningsansøgning ligger inden for strate-

giens mål. I det strategiske udvalg sidder 8 personer, som repræsenterer arbejdsmar-

kedets parter, mens formanden for udvalget er AT’s vicedirektør. Formanden har selv

stemmeret som kan benyttes i tilfælde af, at der opstår uenigheder, hvilket ifølge in-

terviewpersonerne dog meget sjældent sker.

Endelig er brobygningen mellem viden og praksis indbygget i dette set-up ved, at der

i forbindelse med bevillinger forudsættes, at de relevante parter fra arbejdsmarkedet

er blevet hørt undervejs, og det af forskningsansøgningen fremgår, hvordan forskerne

vil sikre, at den generede viden når ud til praksis.

Der kan sagtens være flere. Dette er blot de institutioner og miljøer, der er blevet nævnt i interviewene.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

4.4.5

Udfordringer med dette set-up

I interviewene med de centrale aktører fremhæves nogle udfordringer med dette set-

up:

Danmark er et lille land, og arbejdsmiljøforskning er et relativt lille miljø. Det betyder,

at det langt hen ad vejen er de samme forskere og interessenter, der sidder i de for-

skellige udvalg og følgegrupper. Det betyder, at det er de samme personer, der giver

input til strategien og til konkrete forskningsprojekter, der udarbejder de videnskabe-

lige vurderinger af ansøgninger, som vurderer, om ansøgninger er inden for strate-

gien, og om projektet har chance for at nå ud til arbejdspladserne.

Denne ”fætter-kusine-fest”, som en interviewperson beskriver det, kan gøre det van-

skeligt for andre og anderledes miljøer at få deres temaer, metoder og projekter gjort

relevante. Ifølge interviewpersonerne er der en tendens til, at der bliver prioriteret

klassisk arbejdsmiljøforskning med brug af kvantitative metoder og et epidemiologisk

blik. Nye og anderledes metoder kan have svært ved at gå igennem udvalgene i

AMFF.

4.4.6

Arbejdsmarkedets parter har stor rolle i udmøntningen

Arbejdsmarkedets parter spiller ifølge interviewpersonerne en stor rolle i udmøntnin-

gen af strategien. Dette er selvsagt helt afgørende, da netop arbejdsmarkedets parter

har den direkte linje til praksis og de udfordringer, praksis oplever med arbejdsmil-

jøet. Ligeledes kan arbejdsmarkedets parter bidrage til brobygningen til praksis, når

der foreligger ny viden. Udfordringen er ifølge interviewpersonerne, at eftersom ar-

bejdsmarkedets parter både kan indgå i eksempelvis følgegrupper, i BFA’erne, i Ar-

bejdsmiljørådet og i det strategiske udvalg i AMFF, kan der ofte blive tale om en for-

handling mellem arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer snarere

end en vurdering af projekterne i forhold til kvalitet og strategi. Derudover er repræ-

sentanterne fra interesseorganisationerne ofte selv professionelle fra organisationers

hovedkontorer og kan derfor være langt væk fra arbejdspladserne. Denne udfordring

påpeges af de interviewede interessenter selv.

Det strategiske udvalg er et politisk forhandlingsrum, hvor mange dagsordener er

med til at afgøre, hvilke projekter der vælges. Parterne i det strategiske udvalg har

ifølge dem selv ofte et forudgående kendskab til nogle af de ansøgte forskningspro-

jekter, fordi de som interessenter allerede er blevet inddraget i udarbejdelsen af pro-

jektet. Inddragelsen af interessenterne er formaliseret i NFA ligesom AMK’erne har

tradition for dette.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

I interviewene fremhæves således, at selvom der er mange tiltag, der skal sikre inddra-

gelse, så bidrager de selvsamme tiltag til, at det kan være vanskeligt for nye miljøer at

byde ind.

I interviewene fremhæves en anden udfordring, der ikke nødvendigvis løses gennem

det institutionelle set-up. Som beskrevet er der tale om en bred strategi, og det insti-

tutionelle set-up er lagt an på, at den strategiske styring i forhold til strategien pri-

mært skal foregå i det strategiske udvalg. Det strategiske udvalg har til formål at for-

dele forskningsbevillinger i henhold til strategien, men udvalgets handlemuligheder i

forhold til at ’styre’ er betinget af den samlede pulje af indkomne ansøgninger, som

bliver godkendt i de faglige udvalg. En interviewperson fremhæver, at selvom ved-

kommende i lang tid eksempelvis har efterspurgt og ønsket projekter om særlige em-

ner (fx myndighedsregulering), er der ikke indkommet ansøgninger om dette emne,

hvorfor det ikke har været muligt at styre forskningen derefter.

4.4.7

Ansøgninger sætter rammen for udmøntningen

Udmøntningen af strategien er afhængig af, om de indkomne ansøgninger rummer

en vis bredde i ansøgte emner og metoder. Udmøntningen af strategien kan ifølge in-

terviewpersonerne begrænses af, at de projekter, der når til det strategiske udvalg,

fortsat er fra de etablerede miljøer, der ofte søger om projekter med klassiske til-

gange og om de sædvanlige emner. Dertil skal lægges, at det strategiske udvalg ikke

har overblikket over den samlede arbejdsmiljøforskning og heller ikke har mulighed

for at påvirke, hvilke forskningsansøgninger der bliver sendt til AMFF.

4.5

Brobygning mellem forskning og praksis

Den nuværende strategi har som mål, at arbejdsmiljøforskningen skal have en større

indflydelse ude på arbejdspladserne. Den viden, der genereres, skal være relevant og

praktisk anvendelig, ligesom eksisterende viden i højere grad skal mobiliseres og ud-

bredes, så virksomheder og øvrige aktører bliver i stand til at handle, samarbejde og

forebygge på et vidensbaseret grundlag. I denne forbindelse lægger strategien vægt

på betydningen af forskning i implementering og udbredelse af interventioner, som

skal medvirke til at sikre, at den genererede viden kan omsættes til praksis og have en

samfundsmæssig effekt. Flere interviewpersoner fremhæver spørgsmålet om brobyg-

ning mellem forskning og praksis som centralt, og på tværs af interviewene kan iden-

tificeres to tematikker, som vedrører det.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

4.5.1

Inddragelse af praksis i forskningsprojektet

Den første tematik handler om brobygning i forbindelse med inddragelse af praksis

både før, under og efter et projektforløb, fra undfangelse af idéen til afleveringen af

resultaterne til praksis. I strategien nævnes det, at forskningen ikke blot skal drives af

forskernes egne idéer og ønsker (’push-faktorer’), men også af virksomhedernes be-

hov for viden (’pull-faktorer’). Et gennemgående synspunkt blandt interviewpersoner-

ne er, at det er vigtigt at inddrage interessenter og praktikere, ikke blot undervejs i et

projekt, men også i forbindelse med udarbejdelsen af selve projektidéen som en

måde at sikre en høj grad af praksisrelevans.

Det øgede fokus på inddragelse har haft betydning for, hvordan særligt de store mil-

jøer sikrer sig denne inddragelse. Inddragelsen er eksempelvis formaliseret i NFA og

til dels i de arbejdsmedicinske klinikker, som har procedurer for og etablerede ar-

bejdsgange til sikring af dette. Flere interviewede forskere fortæller eksempelvis også

om, at deres forskningsprojekter som udgangspunkt altid tager form i dialog med ek-

sempelvis med brancheorganisationer, virksomhedsnetværk eller konkrete arbejds-

pladser, hvorfor det falder dem naturligt at inkorporere elementer omkring brobyg-

ning og interessentinddragelse i deres projekter.

Trods det øgede fokus på inddragelse er der dog fortsat aktører på interessentsiden,

som efterspørger en mere systematiseret opsamling af erfaringer fra arbejdsplad-

serne, der kan føde ind i forskningsprojekterne. Hvorvidt den systematiserede opsam-

ling er en opgave, som skal varetages af virksomheder eller brancheorganisationer i et

formaliseret samarbejde mellem praktikere, interessenter og forskerne eller af en nati-

onal enhed dedikeret til opgaven, er dog et åbent spørgsmål.

En formalisering af det forberedende arbejde til en forskningsansøgning kræver et

miljø af en vis størrelse, da det er ressourcekrævende. Dette er etableret hos NFA og

enkelte af de arbejdsmedicinske klinikker, men ikke hos de mindre forskningsmiljøer

og formentlig slet ikke hos forskningsmiljøer, der ikke har tradition for at søge AMFF.

Ifølge interviewpersonerne er det særligt interessentinddragelsen, der kan være van-

skelig for miljøer, der ikke er vant til dette. Hvor inddragelsen af arbejdsmarkedets

parter før, under og efter et forskningsprojekt opleves som en naturlig del af forsknin-

gen i arbejdsmiljø for de etablerede miljøer, kan det virke ekskluderende for nye mil-

jøer, der ikke har dette samarbejde med parterne internaliseret (som én interviewper-

son formulerer det) i udviklingen af et forskningsprojekt.

Selvom interessentinddragelsen er et vigtigt punkt i strategien, fordi det er en måde

at sikre forskningsprojekter, der er relevante for arbejdspladser i Danmark, kan inte-

ressentinddragelsen samtidig opleves som ekskluderende for mindre og nye forsk-

ningsmiljøer og dermed være en barriere for udmøntningen af strategien.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

4.5.2

Vidensmobilisering

Den anden tematik handler om brobygning i forhold til vidensmobilisering og syste-

matisk udbredelse og formidling af viden. Hvor den første tematik handlede om at

sørge for, at den bedrevne forskning er praksisrelevant, handler den anden tematik

om at sørge for, at den generede viden bliver bredt ud og omsat til konkret handling i

praksis.

Strategien har en ambition om mobilisering af viden og om at gøre forskningsbaseret

viden tilgængelig og handlingsrettet for arbejdsmiljøaktører. Strategien fremhæver, at

både forskere og interessenter hver især kan bidrage til mobiliseringen af viden, hvor

forskerne eksempelvis kan inkorporere diverse formidlingsaktiviteter i projekterne.

De interviewede aktører fremhæver alle vigtigheden af i højere grad at arbejde syste-

matisk med formidling, udbredelse og mobilisering af viden, men det forekommer

ikke desto mindre at være uklart, hvordan denne opgave løftes bedst.

4.5.3

Ansvaret for brobygningen

Flere interviewede aktører beskriver, hvorledes NFA er særligt dygtige til at formidle

og mobilisere viden gennem brug af forskellige medier og platforme. De interviewede

aktører fra NFA fremhæver selv, hvorledes de har arbejdet med at udvikle deres in-

terne arbejdsgange på området, og de har eksempelvis ansat ’research-to-practice’-

konsulenter internt, som de enkelte forskere kan tilkøbe til deres projekter.

Interviewpersoner fra andre miljøer fremhæver dog i denne sammenhæng, at NFA

grundet deres størrelse og volumen samt deres grundbevilling som sektorforsknings-

institut giver dem særlige og bedre forudsætninger for at kunne arbejde systematisk

med formidling og omsætning af viden til praksis. Mindre forskningsmiljøer er meget

afhængige af kontinuerlige bevillinger for overhovedet at kunne opretholde sig selv.

Intern kapacitetsopbygning med etablering af tværgående funktioner med fokus på

formidling forekommer ikke at være en realistisk mulighed for dem.

For de mindre miljøer består formidlingen for det meste af interessentinddragelse i

følgegrupper samt planlagte formidlingsaktiviteter på projekterne såsom konferencer,

webinarer, workshops eller opslag på sociale medier.

Ifølge flere interviewpersoner har dette dog gennem tiden vist sig ikke at være til-

strækkeligt. En interviewperson beskriver eksempelvis, hvorledes forskningen gennem

årene har genereret store mængder af viden, som på trods af følgegrupper, forsknin-

gens planlagte formidlingsaktiviteter og øvrige tiltag aldrig er kommet ud på arbejds-

pladserne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

På tværs af interviewene forekommer der således at være enighed om et behov for et

større fokus på formidling og vidensmobilisering, men samtidig uklarhed om, hvordan

denne opgave løftes bedst. Hvorvidt det er en opgave for forskerne, for branchefæl-

lesskaberne, for AMFF, for dem alle i fællesskab eller for en helt anden aktør, er såle-

des et åbent spørgsmål.

Flere interviewpersoner argumenterer dog for, at der tilsyneladende mangler ’et led’ i

forhold til at få båret den genererede viden ud på arbejdspladserne. Ifølge denne

gruppe af interviewpersoner har hverken forskerne, branchefællesskaberne eller AMFF

alene de tilstrækkelige kompetencer eller økonomiske rammer til at løfte denne op-

gave, hvorfor de efterspørger en fælles aktør eller national enhed med rammer til at

dedikere sig til denne opgave.

4.6

Opsamling – Strategiens betydning for

forskningen

Ifølge de adspurgte aktører har den nationale strategi stor betydning for arbejdsmil-

jøforskningen i Danmark. Flere interviewpersoner fremhæver, at strategien gennem

tiden har formået at flytte forskningen. Som eksempel fremhæver flere, hvorledes

forskning i kemisk arbejdsmiljø på arbejdspladser udgik som målsætning i den forrige

strategi fra AMFF, hvilket førte til en reducering af mængden af den type forskning.

Flere fremhæver videre, hvorledes den forrige strategi også rettede fokus på forskning

om virkemidler i arbejdsmiljøarbejde, hvilket omvendt førte til en stigning i den type

forskning, og at flere forskningsmiljøer tog emnet op i deres arbejde.

4.6.1

Strategiens evne til at flytte arbejdsmiljøforskningen

Ifølge interviewpersonerne består strategiens evne til at flytte forskningen primært af

to ting. Først og fremmest består den i, at NFA’s interne strategi baserer sig på den

nationale strategi, og at NFA’s mål- og resultatkontrakter i høj grad styres efter den.

Som sektorforskningsinstitut er NFA den største forskningsmæssige aktør på området

i Danmark, og gennem indflydelse på NFA’s interne strategi og virke har den natio-

nale strategi således stor betydning for arbejdsmiljøforskningen i Danmark.

For det andet er AMFF’s interne strategi og opslag om forskningsansøgninger baseret

på den nationale strategi. Flere forskningsmiljøer er helt eller delvist afhængige af be-

villinger fra AMFF, og flere interviewede aktører oplever at have svært ved at finde fi-

nansiering til deres forskning andre steder. Den nationale strategi har således også

betydning for arbejdsmiljøforskningen i Danmark gennem dens indflydelse på AMFF’s

strategi og virke.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Flere interviewpersoner beskriver i den sammenhæng, hvordan de over tid har opar-

bejdet en tilgang til måden at udarbejde forskningsprojekter på, som ’helt naturligt’

og ’selvfølgeligt’ passer ind i strategiens mål såvel som i AMFF’s strategi, opslag og

bevillingspraksis. Flere interviewpersoner beskriver i denne forbindelse, at de som ud-

gangspunkt ikke forholder sig synderligt til hverken den nationale strategi eller

AMFF’s opslag, ud over at de ved lanceringerne orienterer sig i dem for at sikre sig, at

deres forskningsområde fortsat er repræsenteret.

4.6.2

Strategiens mange mål

Strategiens betydning for forskningen er førhen blevet særligt mærkbar og synlig for

interviewpersonerne i forbindelse med ændringer eller justeringer i strategien. Som

eksempel nævner flere interviewpersoner tilfælde, hvor forskningsområder, som før-

hen var prioriterede, helt udgik, eller tilfælde, hvor nye kom til. De interviewede for-

skere forholder sig overordnet positivt til den nuværende strategis bredde, da en bred

strategi ifølge dem tillader en større grad af fleksibilitet og bottom-up-drevet forsk-

ning, hvor det er forskernes idéer, som er drivende for forskningen.

Flere interviewpersoner peger dog på, at der med tanke på den nuværende strategis

bredde også er grænser for dens indflydelse. Interviewpersoner fra både de faglige og

det strategiske udvalg i AMFF beskriver eksempelvis, at det i udvalgsarbejdet kan

være svært for dem at styre efter strategien, eftersom den er så bred, at næsten samt-

lige indsendte ansøgninger kan siges at passe ind i den. Flere interviewpersoner peger

ligeledes på, at der med en bred strategi uden konkrete måltal er sandsynlighed for,

at ikke alle prioriterede områder afdækkes lige godt. Og dette særligt, når der samti-

dig er et begrænset antal forskningsmidler at søge såvel som et begrænset antal

forskningsmiljøer til at søge dem.

Den nuværende strategi har ingen målbare succeskriterier, og derfor er det som så-

dan umuligt at afgøre, hvorvidt strategiens mål samlet set opfyldes. Når først AMFF

har bevilliget midler til et forskningsprojekt, er der endvidere ingen systematisk op-

samling på projekternes resultater, hvorfor det også er svært at afgøre, hvorvidt den

forskning, der finansieres, reelt bidrager til strategiens forskellige målsætninger relate-

ret til et sundere arbejdsmiljø i Danmark.

4.6.3

Strategiens efterspurgte forskningsområder

Nogle interviewpersoner peger på, at der for nuværende er efterspurgte forsknings-

områder som er nævnt i strategien, som den bevilligede og hidtil bedrevne forskning

ikke adresserer. Spørgsmålet om, hvordan det bedst sikres, at områderne fremadrettet

adresseres, er der dog forskellige synspunkter på blandt de interviewede aktører.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Nogle fremhæver, at det bedst adresseres ved, at de etablerede miljøer enten selv op-

tager de nye områder eller i højere grad inviterer andre forskere ind som samarbejds-

partnere på deres projekter. Andre fremhæver en idé om i højere grad at tiltrække

nye forskningsmiljøer til selv at byde ind på de nye områder i arbejdsmiljøforsknin-

gen, om end flere peger på, at dette forekommer at være urealistisk givet de nuvæ-

rende økonomiske rammer for arbejdsmiljøforskningen. Nogle aktører fremhæver

endvidere det synspunkt, at de nuværende økonomiske rammer for forskningen bety-

der, at tiltrækning af nye miljøer kun kan ske på bekostning af etablerede miljøer, som

for nuværende er afhængige af midler fra fonden. Andre fremhæver i stedet mulighe-

den for, at opslagene fra AMFF kunne udformes som flerårige forskningsprogrammer

med fokus på specifikke temaer som en mulig måde at styre forskningen til over tid at

komme rundt om alle temaerne. Spørgsmålet om, hvordan det bedst sikres, at alle

områderne i den nuværende, brede strategi adresseres, og hvorvidt dette eksempelvis

kræver en justering af strategien, af AMFF’s opslag eller af mængden forskningsmid-

ler, er der således meget forskellige synspunkter på blandt de interviewede aktører.

4.6.4

Strategiens fokus på brobygning og relevans

Strategien fra 2020 har fokus på, at den viden, der allerede eksisterer, samt den nye

viden, der produceres, når ud på arbejdspladserne. Strategien har ligeledes fokus på,

at de forskningsprojekter, der sættes i gang, er relevante for arbejdspladserne, så virk-

somheder og øvrige aktører bliver i stand til at handle, samarbejde og forebygge på

et vidensbaseret grundlag.

Inddragelsen af arbejdsmarkedets interessenter er formaliseret på NFA og til dels på

de større AMK, som har procedurer for og etablerede arbejdsgange til at sikre rele-

vansen af en forskningsidé samt en sikring af, at den producerede viden udbredes.

NFA har derudover ansat R2P-konsulenter og har en kommunikationsafdeling til rå-

dighed, hvilket de mindre miljøer selvsagt ikke har.

De mindre miljøer har sædvanligvis ikke de samme muligheder og vil derfor typisk

inddrage interessenterne via fx følgegrupper. Nye forskningsmiljøer, der søger AMFF,

har sandsynligvis ikke en tradition for inddragelsen og måske derfor heller ikke net-

værket til denne inddragelse af interessenterne. Dette fokus på brobygning kan der-

ved fremstå som en barriere for de små og for de nye miljøer, som ligeledes efter-

spørges i strategien.

Interviewpersonerne er derudover enige om, at inddragelsen af arbejdsmarkedets

parter ikke i sig selv er en garanti for, at den producerede viden gør gavn på arbejds-

pladserne. Den producerede viden skal oversættes, og den skal udbredes på de rele-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

vante arbejdspladser. På tværs af interviewene forekommer der således at være enig-

hed om et behov for et større fokus på formidling og vidensmobilisering, men samti-

dig uklarhed om, hvordan denne opgave løftes bedst.

4.6.5

Strategiens varighed

Afslutningsvis er det værd at fremhæve, at en strategi af lang varighed kan være en

fordel med tanke på at bevare og opbygge forskningsmiljøer, omend en langvarig

strategi samtidig indebærer en risiko for potentielt at ekskludere temaer, som ikke var

kendte eller prioriteret i 2020. Nytilkomne problemfelter kan således blive overset. En-

kelte af interviewpersonerne påpeger eksempelvis, at der er emner, som den nuvæ-

rende strategi, trods sin bredde, alligevel ikke omfatter tilstrækkeligt. Ifølge de for-

skellige interviewpersoner er der en række temaer, der tilsyneladende i mindre grad

kommer igennem AMFF, hvilket kortlægningen bekræfter.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Dokumentation

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Data og metode

Fokus for denne rapport er at tilvejebringe viden, der kan bidrage til en vurdering af,

om Den Nationale Strategi for Arbejdsmiljøforskning skal justeres. Overordnet har vi i

evalueringen set på, om udmøntningen af Den Nationale Strategi er i tråd med strate-

giens ambitioner og målsætninger.

Evalueringen benytter og kombinerer både kvantitative og kvalitative elementer og

bygger særligt på to datakilder:

▪

Kortlægning – baseret på ansøgninger

Kvalitative interviews med udvalgte aktører.

Derudover har vi set på, hvordan BM’s egne strategier, herunder NFA’s strategi for

2021-2024, AMFF’s strategi for 2021-2023 og AMFF’s opslag for 2021-2023, er i over-

ensstemmelse med Den Nationale Strategi, samt hvilke andre fonde, ansøgere fra

NFA har søgt. Vi har desuden set på, hvilken type af projekter som AT og BM har

igangsat via deres egne forskningspuljer.

I det følgende beskrives indsamlingen og behandlingen af de to datakilder, som eva-

lueringen af udmøntningen af strategien særligt bygger på.

5.1

Kortlægningen

Som en del af evalueringen af udmøntningen af strategien har vi lavet en deskriptiv

analyse baseret på sammentællinger af, hvordan forskningsansøgninger til og bevil-

linger fra AMFF opfylder strategiens ambitioner og målsætninger, herunder hvordan

de fordeler sig inden for de prioriterede områder og temaer.

For de bevilgede projekter har vi set på, hvordan de fordeler sig og opfylder målsæt-

ningerne inden for de fem strategisk prioriterede områder i strategien. De fem områ-

der er: fundamentet for strategiens ambition, viden om sammenhæng mellem ar-

bejdsmiljø og helbred, viden om virksomhedernes indsats og viden om implemente-

ring og udbredelse.

Da ’Fundamentet for strategiens ambition’ dækker over en række strategiske målsæt-

ninger, som går på tværs af de tre evidenstyper (forskning i sammenhænge, forskning

i virkemidler og forskning i implementering og udbredelse), har vi for de bevilligede

projekter lavet en detaljeret opgørelse over, hvordan projekterne opfylder de forskel-

lige målsætninger. Mere præcist har vi listet alle de bevilligede projekter og fastsat

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

nogle kriterier, der tager afsæt i strategiens prioriteringer og målsætninger. Herefter

har vi gennemgået ansøgningsskemaet og projektbeskrivelsen for hver af de 53 un-

dersøgelser og noteret ud for hvert kriterie, om undersøgelsen opfylder dette.

For de fagligt godkendte, men ikke bevilgede ansøgninger, har vi

ikke

lavet en detal-

jeret opgørelse over, hvordan de opfylder de strategiske målsætninger under ’Funda-

mentet for strategiens ambition’, men hovedsageligt set på, hvordan de opfylder mål-

sætningerne under de øvrige prioriterede områder.

5.2

Den kvalitative del

Evalueringen af udmøntningen består af to kvalitative dele:

▪

Interview med centrale aktører

Et møde, hvor resultaterne af evalueringen blev præsenteret og debatteret.

5.2.1

Interviewpersoner

I alt har 13 centrale aktører deltaget i interview fordelt på:

▪

7 forskere

4 administratorer

2 interessenter.

Forskerne er udvalgt ud fra kortlægningen, der har vist, hvilke miljøer der får flest

forskningsmidler fra AMFF. Fire forskningsmiljøer er repræsenteret i interviewundersø-

gelsen.

Interessenter og administratorer er vanskelige at adskille. Det centrale har været at få

indblik i bevillingspraksis i henholdsvis AMFF og BM’s forskningspulje, da denne prak-

sis er afgørende for udmøntningen af strategien. Bevillingspraksis påvirkes både af

administratorerne og af interessenterne. Sidstnævnte er dog også repræsentanter for

arbejdspladsen/virksomhedssynsvinklen og dermed vigtige i forhold til at sikre, at ny

viden når ud til ’virkeligheden’, som de selv siger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

5.2.2

Interviewtemaer

Interviewene har taget udgangspunkt i et antal overordnede spørgsmål, som er blevet

specificeret og konkretiseret afhængig af interviewpersonen og personens rolle i ud-

møntningen af strategien:

▪

Hvordan oplever de forskellige aktører, det er lykkedes at få udmøntet stra-

tegien? Er der et match mellem forskningsmiljøernes ansøgninger, fonde og

puljers strategier og den nationale strategi?

▪

Hvor oplever aktørerne, at det er lykkedes at udmønte strategien i konkret

forskning, og hvad skyldes dette?

Hvilke mangler oplever aktørerne i udmøntningen af strategien, og hvad

skyldes disse mangler?

Hvordan oplever aktørerne, at det er lykkedes at skabe en bro mellem ar-

bejdsmiljøforskningen og praksis?

Har de centrale aktører forslag til justeringer af strategien eller tiltag, der

kan fremme den nuværende nationale strategi?

Er der temaer, der mangler i den nuværende strategi?

5.2.3

Databehandling

Alle interviews er refereret og fælles og divergerende synspunkter er trukket frem.

To forhold har været afgørende i forhold til behandlingen af og rapporteringen fra

disse interview:

▪

Alle interviewpersoner og deres institutioner er blevet lovet anonymitet. Ar-

bejdsmiljøforskningen udgør et lille forskningsmiljø, hvor mange kender

hinanden. I forbindelse med evalueringen har det derfor været vigtigt at

sikre et fortroligt rum. Det betyder også, at der ikke anvendes citater i afrap-

porteringen.

▪

Synspunkterne i forhold til den nationale strategi samt AMFF’s forvaltning af

denne er forskellige, men følger ikke nogen klare linjer. Det er fx ikke sådan,

at forskerne ser anderledes på strategien end interessenterne. Forskerne kan

i lige så høj grad være uenige indbyrdes, som de kan være uenige med in-

teressenterne.

I præsentationen af interviewene er der lagt vægt på at fremhæve essensen af inter-

viewene og ikke, hvem og hvor mange der har sagt hvad i forbindelse med inter-

viewene. Enkelte gange vil det dog blive præciseret, hvis der er tale om et synspunkt

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

fra en enkelt person, der fremhæves, eller hvis det fx kun er de interviewede for-

skere, der har et bestemt synspunkt.

5.2.4

Digitalt møde

På baggrund af kortlægningen af forskningen og interviewene med de centrale aktø-

rer er de forskellige synspunkter blevet samlet og præsenteret for 7 repræsentanter

fra 5 forskningsmiljøer. Præsentationen af resultaterne skete på et digitalt møde, hvor

de deltagende forskere reflekterede og kommenterede på evalueringens resultater.

Disse refleksioner indgår i afrapporteringen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Litteratur

Arbejdsmiljøforskningsfonden 2021-2024. Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi

for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2021-2024. https://amff.dk/strategi-og-

baggrund/arbejdsmiljoeforskningsfondens-strategi-for-forskning-og-udvikling-

i-arbejdsmiljoe-2021-2024/

Arbejdsmiljøforskningsfonden (2021a). Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder an-

søgninger til 1. ansøgningsrunde 2021.

Arbejdsmiljøforskningsfonden (2021b). Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder an-

søgninger til 2. ansøgningsrunde 2021.

Arbejdsmiljøforskningsfonden (2022a). Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder an-

søgninger til 1. ansøgningsrunde 2022.

Arbejdsmiljøforskningsfonden (2022b). Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder an-

søgninger til 2. ansøgningsrunde 2022.

Arbejdsmiljøforskningsfonden (2023a). Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder an-

søgninger til 1. ansøgningsrunde 2023.

Arbejdsmiljøforskningsfonden (2023b). Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder an-

søgninger til 2. ansøgningsrunde 2023.

Arbejdstilsynet (2023). Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats

mod social dumping. https://at.dk/om-os/opgaver-og-strategi/aftale-2023/.

Beskæftigelsesministeriet (2019). Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats

og ordnede forhold på arbejdsmarkedet (bm.dk)

Beskæftigelsesministeriet (2020a). National strategi for arbejdsmiljøforskning. Okto-

ber 2020

Beskæftigelsesministeriet (2020b) https://bm.dk/media/15538/aftale-om-nye-natio-

nale-maal.pdf

Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen (2018). Et nyt og forbedret

arbejdsmiljø - Overvejelser og anbefalinger, september 2018.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2021). Strategi for Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2021-2024.

NFA (2024). NFA’s forskningsdata. https://nfa.dk/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljoe-i-

tal/nfas-forskningsdata.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1 Overblik over genansøgninger i AMFF

I nedenstående tabel ses et overblik over antal ansøgninger og bevillinger i perioden

2021-2023. I alt modtog AMFF 278 ansøgninger i perioden, hvoraf 53 projekter fik be-

vilget tilskud fra fonden. Blandt de i alt 278 ansøgninger er 134 genansøgninger, hvil-

ket svarer til 48 %. Derudover er 51 projekter blevet godkendt i enten Det Videnska-

belige Arbejdsmiljøforskningsudvalg (DVU) eller Udvalget for Udvikling og Udredning

(UUU), men er ikke blevet indstillet til bevilling af Det Strategiske Arbejdsmiljøforsk-

ningsudvalg (jf. Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi og opslag for 2021-2023).

Bilagstabel 1.1 Antal ansøgninger i alt i perioden 2021-2023

Ansøgninger

Indsendte ansøgninger

Genansøgninger i alt

Bevilgede projekter

Genansøgninger blandt bevilgede projekter

Fagligt godkendte, men ikke bevilgede projekter

Kilde:

Ansøgninger til AMFF.

Antal

278

134

Af sammentællingen fremgår det, at en stor del af de bevilgede projekter er genan-

søgninger. Ud af de 53 bevilgede projekter er 38 % førstegangsansøgninger, hvor-

imod 62 % er genansøgninger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om første evaluering af nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, fra beskæftigelsesministeren