Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2945729_0001.png
Faktaark
Revision af virkning på beskæftigelse og offentlige finanser ved
lempeligere levetidsindeksering af folkepensionsalderen
I Finansministeriets fremskrivninger af beskæftigelsen indregnes en effekt af bedre
helbred og arbejdsevne på baggrund af den forventede levetidsudvikling (den så-
kaldte restlevetidseffekt på beskæftigelsen over folkepensionsalderen).
1
Der er i re-
lation hertil opdaget en kodefejl, der har haft betydning for indregningen af restle-
vetidseffekten i forbindelse med scenarier, der indeholder en langsommere stig-
ning i folkepensionsalderen end med gældende regler. Kodefejlen vedrører be-
skæftigelsesvirkningen over folkepensionsalderen og har derfor ikke betydning for
skønnede virkninger af ændringer i de førtidige tilbagetrækningsordninger (tidlig
pension, efterløn og seniorpension). Fejlen har ikke haft betydning for Finansmi-
nisteriets fremskrivninger af det såkaldte grundforløb
hvor folkepensionsalderen
over tid forudsættes at stige med indekseringen indført med Velfærdsaftalen
(2006).
Fejlen har haft betydning for alternative scenarier foretaget siden den mellemfri-
stede fremskrivning udarbejdet i forbindelse med
Danmarks Konvergensprogram
2023,
maj 2023.
I alternative scenarier, hvor folkepensionsalderen forudsættes at stige langsom-
mere eller fastholdes, har fejlen betydet, at den isolerede negative virkning på be-
skæftigelsen har været overvurderet. Det har afledte konsekvenser for den skøn-
nede virkning på de offentlige finanser, herunder holdbarhedsindikatoren (HBI).
Det bemærkes, at de
kvalitative
vurderinger af konsekvenserne ved en lempeligere
eller fastholdt folkepensionsalder er uændrede. Finanspolitikken skønnes fortsat
holdbar, når det lægges til grund, at folkepensionsalderen følger indekseringen an-
befalet af
Kommission om tilbagetrækning og nedslidning
(maj 2022). Samtidig skønnes
finanspolitikken fortsat uholdbar, hvis det lægges til grund, at folkepensionsalde-
ren fastholdes på 70 år fra 2040.
I tabel 1 fremgår reviderede skøn for virkningen på HBI, når folkepensionsalde-
ren enten forudsættes at være fastholdt på 70 år fra 2040, eller når indekseringen
lempes som foreslået af
Kommission om tilbagetrækning og nedslidning.
Tidligere blev
der fx skønnet en svækkelse af HBI med Kommissionens foreslåede indeksering
på knap 1 pct. af BNP. Efter korrektionen opgøres virkningen af at lempe indek-
seringen i stedet til 0,8 pct. af BNP, svarende til en ændring på 0,2 pct. af BNP.
28. november 2024
Dokumenteret i
Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder og levetid,
https://fm.dk/me-
dia/4b4hsb3i/regneprincip_for_arbejdsudbudsvirkning_af_aendret_pensionsalder_og_levetid.pdf.
1
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Revision af skønnede virkninger på beskæftigelse og de offentlige finanser ved lempeligere levetidsindeksering af folkepensionsalderen, fra finansministeren
2945729_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) ved udvalgte scenarier for forhøjelser af
folkepensionsalderen
HBI, pct. af BNP
August
2024
Scenarie
Nuværende indeksering (grundfor-
løb)
Fastholdt folkepensionsalder på 70
år fra 2040
Lempeligere indeksering anbefalet af
Kommission om tilbagetrækning og
nedslidning
(maj 2022)
Virkning ift. nuværende indekse-
ring
Fastholdt folkepensionsalder på 70
år fra 2040
Lempeligere indeksering anbefalet af
Kommission om tilbagetrækning og
nedslidning
(maj 2022)
1,3
-1,5
0,4
1,3
-1,0
0,5
0,0
0,5
0,2
40�½
-44
11�½
40�½
-29
16
0
15�½
4�½
Revideret
Ændring
HBI, mia. kr. (2025-niveau)
August
2024
Revideret
Ændring
-2,8
-1,0
-2,3
-0,8
0,5
0,2
84�½
29
69�½
24�½
15�½
4�½
Anm.: Grundet afrunding kan ændringer vist i tabellen afvige fra forskellen mellem de angivne niveauer. Finansmi-
nisteriet beregner i forbindelse med de mellemfristede forløb den finanspolitiske holdbarhedsindikator
(HBI). HBI angiver den langsigtede solvens af de offentlige finanser ved at beregne en nutidsværdi af alle
fremtidige primære saldi diskonteret med merrealrenten, dvs. forskellen mellem den statslige finansierings-
rente og den nominelle BNP-vækst. At finanspolitikken er holdbar betyder, at den førte og besluttede finans-
politik kan videreføres efter planlægningshorisonten, givet en række beregningstekniske forudsætninger,
uden at det fører til en varig og accelererende stigning i den offentlige sektors gæld som andel af BNP. Et
forløb er uholdbart, hvis HBI er negativ.
Revisionen af virkningen på HBI ved en lempeligere indeksering afspejler en rettelse af en teknisk fejl i Fi-
nansministeriets fremskrivningsmodel. Fejlen har eksisteret i indregningen af den såkaldte restlevetidseffekt
på beskæftigelse over folkepensionsalderen, hvor effekt af bedre helbred og arbejdsevne indregnes på bag-
grund af den forventede levetidsudvikling.
Kilde:
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,
august 2024 og egne beregninger.