Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 51
Offentligt
2945318_0001.png
Udvikling af kosmetikerområdet
Uddannelsesudvalget for Frisører og Kosmetikere har fået udarbejdet to analyser om
kosmetikernes erhvervsuddannelse, arbejdsfelt og fremtidige udvikling af uddannelsen.
Nedenstående beskriver analysernes vigtigste konklusioner, som Uddannelsesudvalget
ønsker at forelægge for Sundhedsudvalget.
Kosmetiske sygeplejersker skaber ændrede vilkår for kosmetikernes arbejdsfelt
Branchen for registrerede kosmetiske sygeplejersker har oplevet en markant vækst de
seneste år. I 2020 var der 333 registrerede kosmetiske medhjælpere hos Styrelsen for
Patientsikkerhed (i daglig tale kosmetiske sygeplejersker), og på tre år var antallet steget
til 662 i 2023.
1
Ifølge en professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet skyldes
denne stigning især bedre løn- og arbejdsforhold i den private sektor.
2
For kosmetikerne er konsekvensen, at de kosmetiske sygeplejersker nu udfører nogle af
kosmetikernes behandlinger. Det skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed betragter
autoriserede sundhedspersoner som en større garant for patientsikkerheden, da disse skal
leve op til veldefinerede kompetencekrav og er underlagt tilsyn.
3
Når kosmetiske sygeplejersker overtager kosmetikernes specialistbehandlinger, svinder
deres kundegruppe ind, og branchen kan ikke overleve på negle-, vipper- og
brynbehandlinger. Flere kosmetikermestre mener, at branchen risikerer at ophøre med at
eksistere, blandt andet fordi kosmetiske sygeplejersker overtager deres
indtjeningsgrundlag.
4
Samtidig har det store samfundsmæssige konsekvenser, at dele af faggruppen
sygeplejersker skifter branche, eftersom der er stor mangel på sygeplejersker i Danmark.
Kosmetikerne har stærk faglighed omkring hud og tilhørende produkter
Kosmetikernes uddannelse gør dem til hudspecialister. I uddannelsen er der bl.a. fokus på
ansigtets og hudens anatomi, hudtyper, hudtilstande, permanente og periodiske anomalier
og kontraindikationer til behandlinger i ansigtet. Det gør kosmetikerne i stand til at lave
analyser af hud, ansigt, produkt- og apparatbrug.
Kosmetiske sygeplejersker har en efteruddannelse på 8 undervisnings- og
eksamensdage
5
Jordemødre og SOSU-assistenter kan med samme kortvarige
efteruddannelse også blive registreret og arbejde som kosmetiske sygeplejersker. Ingen af
https://www.dr.dk/nyheder/indland/mens-det-offentlige-skriger-paa-sygeplejersker-valfarter-de-til-landets
https://www.tv2kosmopol.dk/region-hovedstaden/botox-og-haarfjerning-flere-sygeplejersker-soeger-over-i-
skoenhedsbranchen
3
https://sus-udd.dk/wp-content/uploads/2024/08/Kosmetikeruddannelsens-fremtid_.pdf
s. 22
4
https://sus-udd.dk/wp-content/uploads/2023/08/Kosmetikerelevers-laeretid-og-indhold-i-uddannelsen-
2023.pdf
s. 28
5
https://nageacademy.dk/kursusindhold-og-pris/
1
2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Henvendelse af 27/11-24 fra Brancheorganisationen for Frisører og Kosmetikere og Dansk Frisør og Kosmetikerforbund om autorisationsordning
2945318_0002.png
de tre nævnte faggrupper har samme grundige viden om hudens opbygning, apparatbrug
og produkternes virkning som kosmetikerne.
Argumentet om, at autoriserede sundhedspersoner lever op til veldefinerede
kompetencekrav, er således ikke i højsædet, når det gælder huden, som er både
kosmetikernes og de kosmetiske sygeplejerskers arbejdsområde.
Fratagelse af behandlinger
Der er gennem årene udviklet nye behandlinger, som kosmetikere har indkøbt dyrt
apparatur til, og som de efterfølgende har fået frataget muligheden for at anvende.
Følgende er eksempler på behandlinger, som kosmetikere ikke længere må udføre:
nåleepilering, frugtsyre med en ph-værdi under 3, elektrokosmetik (du-lac), HIFU ultralyd,
IPL og laserbehandlinger etc.
Der er en vis uoverensstemmelse mellem, at ikke-hudspecialister kan blive uddannet i 8
dage og udøve risikofyldte behandlinger i huden, mens hudspecialister med en 2-årig
uddannelse og en stor praksiserfaring ikke må anvende diverse apparatur og produkter.
Ifølge branchen arbejder kosmetikere i andre europæiske lande fortsat med disse
behandlinger.
6
Vi ønsker således behandlingerne tilbage til kosmetikerne i Danmark.
Kosmetikeruddannelsen bør udvikles
Skal branchen overleve på ordentlige vilkår, bør der ske ændringer i uddannelsen. Især vil
udvikling og indførelse af certificeringer i forbindelse med konkrete behandlinger være en
vigtig udvikling. Certificeringer sikrer, at patientsikkerheden er i højsædet. Det skaber øget
tillid og tryghed til behandleren blandt kunder og myndigheder, og det giver mulighed for
øgede priser.
7
Samtidig højner det erhvervsuddannelsen til kosmetiker sammenlignet med
private kosmetologuddannelser.
En anden anbefaling fra de omtalte analyser er, at det faglige niveau på den eksisterende
uddannelse løftes til niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. I dag ligger
uddannelsen på niveau 4, og en hævelse af det faglige niveau vil skabe endnu dygtigere
medarbejdere til branchen.
8
Det anbefales ligeledes, at uddannelsen forlænges med et halvt år. Det giver grundigere
uddannelse, og det vil give eleverne bedre tid i praktikken til at dygtiggøre sig i
behandlingerne.
9
Virksomheden pHformula producerer og sælger frugtsyre med en pH-værdi på 3 eller derunder til
hudbehandlinger til kosmetologer i europæiske lande. De er dog nødsaget til at fremstille særlige produkter
til det danske marked, da danske kosmetikere ikke må anvende deres almindelige produkter.
7
https://sus-udd.dk/wp-content/uploads/2024/08/Kosmetikeruddannelsens-fremtid_.pdf
s. 24-26
8
https://sus-udd.dk/wp-content/uploads/2024/08/Kosmetikeruddannelsens-fremtid_.pdf
s. 5-6 og 29
9
https://sus-udd.dk/wp-content/uploads/2023/08/Kosmetikerelevers-laeretid-og-indhold-i-uddannelsen-
2023.pdf
s. 11
6