Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2944496_0001.png
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
den 20. september 2024
J.nr. 24-64547
Ankestyrelsens bidrag til orientering om Højesterets dom af 9.
april 2024 på arbejdsskadeområdet
Arbejdstilsynet har bedt Ankestyrelsen om en orientering til ministeren og
beskæftigelsesudvalget vedrørende Højesterets dom af 9. april 2024 på
arbejdsskadeområdet.
Baggrund
Den 9. april 2024 afsagde Højesteret dom i en sag om erstatning for tab
af erhvervsevne til en person, der var ansat i fleksjob efter en
arbejdsskade. Sagen var anlagt mod Ankestyrelsen, og styrelsen fik ikke
medhold i sagen.
Der verserer lige nu en yderligere sag for Højesterets om erstatning for
tab af erhvervsevne til en person, der er ansat i fleksjob efter en
arbejdsskade.
Dommene kan samlet set få særdeles store konsekvenser – både i
forhold til antallet af sager, der skal genoptages og behandles på ny, og i
forhold til det fremtidige udgiftsniveau til erstatning for tab af
erhvervsevne.
Det er dog ikke muligt at sige noget endeligt om betydningen af
dommene, før der er afsagt dom i den verserende sag.
Kort om retsgrundlaget
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Opdateret orientering om udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, fra beskæftigelsesministeren
Højesterets dom af 9. april 2024 handler om fastsættelse af
erhvervsevnetab til personer, der er overgået til fleksjob efter en
arbejdsskade.
Hovedreglen om fastsættelse af erhvervsevnetab ved arbejdsskader
fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 17.
I arbejdsskadesikringslovens § 17 a er der en særregel om fastsættelse
af erhvervsevnetab til personer, der er i fleksjob.
Det fremgår af hovedreglen i arbejdsskadesikringslovens § 17, at
erhvervsevnetabet skal fastsættes ud fra en samlet skønsmæssig
vurdering af den tilskadekomnes indtjeningsevne, herunder
indtægtstabet. Det er en betingelse for erstatning, at erhvervsevnetabet
samlet vurderes at udgøre mindst 15 procent. Reglen er fra 1978.
Fastsættelse af erhvervsevnetab efter særreglen i
arbejdsskadesikringslovens § 17 a er derimod en ren beregning af
tilskadekomnes indtægtstab (opgjort som forskellen mellem lønnen i
fleksjobbet inklusive fleksjobydelsen og lønnen i det tidligere job). Efter
særreglen i 17 a er indtægtstab således identisk med erhvervsevnetab.
Reglen er fortolket sådan, at minimumsgrænsen på 15 procent, som
fremgår af § 17, også gælder for § 17 a. Reglen er fra 2006.
Begge regler er igennem mangeårig praksis blevet fortolket sådan, at
der undtagelsesvist kan tilkendes et erhvervsevnetab på 15 procent, selv
om det faktiske indtægtstab er mindre end 15 procent, hvis det dog er
tæt på 15 procent.
Højesterets dom af 9. april 2024 og den verserende sag
Sagen, der lå til grund for Højesterets dom af 9. april 2024, handlede om
erhvervsevnetab, der skulle opgøres efter særreglen i
arbejdsskadesikringslovens § 17 a.
Erhvervsevnetabet var i den konkrete sag derfor opgjort som en ren
beregning af tilskadekomnes indtægtstab og var på 10,3 procent.
Ankestyrelsen havde givet afslag på erstatning for erhvervsevnetab i
overensstemmelse med den mangeårige praksis herom.
I dommen slår Højesteret bl.a. fast, at det er afgørende for spørgsmålet,
om tilskadekomne har ret til erstatning for erhvervsevnetab, ”om der
foreligger et klart og varigt tab af erhvervsevnen, men der er ikke
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Opdateret orientering om udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, fra beskæftigelsesministeren
holdepunkter for, at erhvervsevnetabet skal være tæt på 15 %, for at
dette kriterium er opfyldt.”
Højesteret gav tilskadekomne medhold i, at tilskadekomne havde ret til
erstatning på 15 procent.
Med dommen tilsidesætter Højesteret således Ankestyrelsens
mangeårige praksis. Ifølge Højesterets dom er det således afgørende,
om erhvervsevnetabet (som i § 17 a er identisk med indtægtstabet) er
klart og varigt, men det har ikke betydning, om tabet er tæt på 15
procent.
Den sag, der lige nu verserer for Højesteret, handler også om at
fastsætte erstatning for erhvervsevnetab efter særreglen i
arbejdsskadesikringslovens § 17 a.
I den verserende sag er personens indtægtstab i en delafgørelse, som
Ankestyrelsen har truffet, beregnet til 9,6 procent. Ankestyrelsen har i
denne delafgørelse givet afslag på erstatning for erhvervsevnetab.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er stævnet i en anden delafgørelse i
samme sagskompleks, hvor der er givet afslag på erstatning for
erhvervsevnetab ved et indtægtstab på 8,8 procent.
Højesteret forventes at afsige dom i denne sag ved udgangen af 2024.
Potentielle konsekvenser af Højesterets dom af 9. april 2024 og
den kommende dom
Det er ikke muligt at sige noget endeligt om betydningen af Højesterets
dom af 9. april 2024 for fortolkningen af særreglen i
arbejdsskadesikringslovens § 17 a, før dommen i den verserende sag er
afsagt.
En mulig undergrænse for eller fortolkningsbidrag til, hvornår
indtægtstabet skal anses for klart, og dermed hvor lavt et indtægtstab
kan være for, at der skal gives erstatning for erhvervsevnetab, kendes
således først, når der er afsagt dom.
Med dette forbehold rejser Højesterets dom af 9. april 2024 (i forhold til
særreglen) spørgsmål om:
3
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Opdateret orientering om udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, fra beskæftigelsesministeren
Genoptagelse af tidligere afgjorte sager, hvor der er givet afslag
på erstatning for tab af erhvervsevne med den begrundelse, at
indtægtstabet ikke er tæt på 15 procent.
Det bemærkes, at genoptagelse af tidligere afgjorte sager vil
indebære en administrativ opgave af et meget stort omfang, da
adgangen til at genoptage sager kun vil være begrænset af den
30-årige forældelsesregel, jf. arbejdsskadesikringslovens § 36,
stk. 5.
Et øget udgiftsniveau til erstatning for erhvervsevnetab både i de
genoptagne sager og i de kommende sager.
Betydelig overkompensation i en række sager, hvis et klart og
varigt indtægtstab på mindre end 15 procent i alle tilfælde
udløser en erstatning på 15 procent, når indtægtstabet blot er
”klart” og ”varigt”.
Afslutningsvis bemærkes, at Højesterets dom af 9. april 2024 også kan
få betydning for fortolkningen af – og dermed mangeårig praksis for –
fastsættelse af erhvervsevnetab efter hovedreglen i
arbejdsskadesikringslovens § 17. Det er imidlertid for tidligt at udtale
noget om de mulige konsekvenser for fortolkningen af
arbejdsskadesikringslovens § 17, indtil der er afsagt dom i den
verserende sag.
Venlig hilsen
Carina Fogt-Nielsen
4