BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Opdateret orientering om udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

27. november 2024

J.nr. 2024 - 57237

Kære udvalgsmedlemmer af Beskæftigelsesudvalget

Den 3. maj 2024 orienterede jeg jer om en højesteretsdom fra april 2024 om udmå-

ling af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade (BEU, Alm. del -

Bilag 154, samling 2023-24). Nu sender jeg jer en opdateret orientering om dom-

mens foreløbige fortolkning ift. betydning for retspraksis samt regneeksempler ift.

øgede erstatningsudgifter udarbejdet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det

skal understreges, at det fortsat er meget usikkert, hvad de økonomiske implikatio-

ner vil være og der derfor er tale om regneeksempler ved forskellige scenarier og

ikke egentlige skøn for merudgifter.

Denne nye orientering skyldes også, at der verserer endnu en lignende sag ved Hø-

jesteret. Denne sag forventes afgjort primo 2025. Samlet kan dommene få betyde-

lige konsekvenser for sagsbehandlingstiderne og merudgifter for arbejdsgiverne.

Jeg har i forbindelse med denne orientering bedt Ankestyrelsen (AST) og Arbejds-

markedets Erhvervssikring (AES) bidrage til fortolkningen af den afsagte dom og

den verserende sag, herunder dets potentielle betydning for sagsbehandlingen.

Information om dommen og den verserende sag

Efter arbejdsskadesikringsloven har en tilskadekommen, som på grund af arbejds-

skaden har et tab af erhvervsevne, ret til erstatning for det økonomiske tab. I ar-

bejdsskadesikringsloven er der en særregel om fastsættelse af erhvervsevnetab til

personer, der er i fleksjob, som indtil nu har været fortolket som, at indtægtstabet

skal være 15 pct., eller tæt på, før der kan tilkendes erstatning for 15 pct. erhvervs-

evnetab.

Højesteretsdommen fra april 2024 fastslog imidlertid, at tilskadekomne, der var

overgået til fleksjob, var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab svarende til 15

pct., selvom indtægtsnedgangen var 10,3 pct. Ifølge Højesteret var det afgørende

ift. retten til erstatning, at erhvervsevnetabet var

”klart” og ”varigt”, mens

det ikke

havde betydning, om tabet var tæt på 15 pct.

Denne afgørelse afviger fra den mangeårige retspraksis på området, hvor man med

et indtægtstab på 10,3 pct. ikke har kunnet få tilkendt erstatning.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Opdateret orientering om udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, fra beskæftigelsesministeren

I den verserende højesteretssag har tilskadekomne, som også er overgået til fleks-

job, en indtægtsnedgang på under 10 pct., altså et endnu mindre indtægtstab end i

den første dom. Højesteret forventer at afsige dom i denne sag primo 2025. Det be-

mærkes i øvrigt, at Retten i Roskilde i oktober 2024 har afsagt en dom, hvorefter

en tilskadekommen med en indtægtsnedgang grundet arbejdsskaden ifm. et fleks-

job på ca. 7 pct. har ret til erstatning, idet det samtidig bemærkes, at Ankestyrelsen

har anket dommen.

Dommenes betydning

Den afsagte dom fra april 2024 har medført, at AES har ændret praksis ift. udmå-

lingen af erstatning for erhvervsevnetab efter særreglen for tilskadekomne visiteret

til fleksjob og udmåler nu erstatning i sager med indtægtstab på mindst 10 pct., når

tabet kan anses for klart og varigt, da dette afspejler den afsagte dom. Spørgsmålet

om genoptagelse af tidligere sager afventer dommen i den verserende højesterets-

sag primo 2025.

Dommen fra april vil få betydning for sagsbehandlingstiden og erstatningsudgif-

terne, men det er endnu ikke muligt at vurdere omfanget af konsekvenserne. Kon-

sekvenserne afhænger således af den kommende højesteretsdom, og særligt, hvor-

vidt dommens betydning afgrænses til særreglen for personer i fleksjob, eller ud-

bredes til den generelle regel og dermed til alle øvrige personer med et erhvervsev-

netab. Hvis dommen udbredes til den generelle regel, vil konsekvenserne for erstat-

ningsudgifterne og administrationsomkostningerne være af en betydelig størrelse,

da der kan blive tale om et ganske betydeligt antal sager.

AES har opsat tre regneeksempler ift. mulige konsekvenser for erstatningsudgifter,

jf. vedlagte orientering fra AES.

AES kan ikke for nuværende vurdere, hvor mange

der vil have ret til yderligere erstatning, men har opstillet tre scenarier, hvor 5, 10

eller 20 pct. personer, med en anerkendt arbejdsskade, der er visiteret til fleksjob,

kan være berettiget til erhvervsevnetabserstatning på 15 pct. Disse scenarier inde-

bærer øgede erstatningsudgifter i størrelsesordenen 0,6-2,5 mia. kr.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at der på nuværende grundlag er stor

usikkerhed om de samlede økonomiske og administrative omkostninger af dom-

mene. Beskæftigelsesministeriet vil i det videre forløb kvalificere de økonomiske

konsekvenser som følge af dommene.

Administrative konsekvenser

I forbindelse med eventuelle genoptagelsessager skal der foretages en manuel vur-

dering af hver sag. AES oplyser, at denne administrative opgave vil have negative

konsekvenser for AES, herunder ift. nedbringelse af den samlede sagsportefølje og

indfrielse af de politiske mål for sagsbehandlingstiderne.

Arbejdstilsynet er i tæt dialog med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankesty-

relsen om den afsagte dom, den verserende højesteretssag, samt konsekvenserne af

retssagerne.

Jeg henviser i øvrigt til vedlagte orienteringer fra Ankestyrelsen og Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring for uddybning af problemstillingen og de mulige konsekven-

ser.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Opdateret orientering om udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, fra beskæftigelsesministeren

Jeg vil holde udvalget løbende orienteret.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen