Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
27. november 2024
J.nr. 2024 - 57237
Kære udvalgsmedlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Den 3. maj 2024 orienterede jeg jer om en højesteretsdom fra april 2024 om udmå-
ling af erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade (BEU, Alm. del -
Bilag 154, samling 2023-24). Nu sender jeg jer en opdateret orientering om dom-
mens foreløbige fortolkning ift. betydning for retspraksis samt regneeksempler ift.
øgede erstatningsudgifter udarbejdet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det
skal understreges, at det fortsat er meget usikkert, hvad de økonomiske implikatio-
ner vil være og der derfor er tale om regneeksempler ved forskellige scenarier og
ikke egentlige skøn for merudgifter.
Denne nye orientering skyldes også, at der verserer endnu en lignende sag ved Hø-
jesteret. Denne sag forventes afgjort primo 2025. Samlet kan dommene få betyde-
lige konsekvenser for sagsbehandlingstiderne og merudgifter for arbejdsgiverne.
Jeg har i forbindelse med denne orientering bedt Ankestyrelsen (AST) og Arbejds-
markedets Erhvervssikring (AES) bidrage til fortolkningen af den afsagte dom og
den verserende sag, herunder dets potentielle betydning for sagsbehandlingen.
Information om dommen og den verserende sag
Efter arbejdsskadesikringsloven har en tilskadekommen, som på grund af arbejds-
skaden har et tab af erhvervsevne, ret til erstatning for det økonomiske tab. I ar-
bejdsskadesikringsloven er der en særregel om fastsættelse af erhvervsevnetab til
personer, der er i fleksjob, som indtil nu har været fortolket som, at indtægtstabet
skal være 15 pct., eller tæt på, før der kan tilkendes erstatning for 15 pct. erhvervs-
evnetab.
Højesteretsdommen fra april 2024 fastslog imidlertid, at tilskadekomne, der var
overgået til fleksjob, var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab svarende til 15
pct., selvom indtægtsnedgangen var 10,3 pct. Ifølge Højesteret var det afgørende
ift. retten til erstatning, at erhvervsevnetabet var
”klart” og ”varigt”, mens
det ikke
havde betydning, om tabet var tæt på 15 pct.
Denne afgørelse afviger fra den mangeårige retspraksis på området, hvor man med
et indtægtstab på 10,3 pct. ikke har kunnet få tilkendt erstatning.