Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2941324_0001.png
NOTAT
Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 2. de-
cember 2024
21. november 2024
J.nr. 2024 - 5578
CAIJ
Ebbe Vedel Thisted
1. Direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om
bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som
praktikophold (”praktikdirektivet”) ...........................................................................2
2. Det europæiske semester 2025 ............................................................................23
4. Rådshenstilling om en styrket kvalitetsramme for praktikophold .......................26
5. Rådskonklusioner om mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: mobilisering
af uudnyttet arbejdskraftpotentiale i Den Europæiske Union .................................37
6. Rådskonklusioner om social inklusion af personer med handicap gennem
beskæftigelse, rimelig tilpasning og rehabilitering .................................................40
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0002.png
1. Direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters ar-
bejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesfor-
hold, der er camoufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”)
- Generel indstilling
KOM-nr. (2024) 132
Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat sendt til Folketinget den 12.
september 2024 er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2024) 132 af 20. marts 2024 fremsat forslag til di-
rektiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæm-
pelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold
(”praktikdirektivet”). Dansk sprogversion er modtaget den 25. april.
Med forslaget ønsker Kommissionen at fastlægge en fælles ramme af principper og
foranstaltninger til forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og til
bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikop-
hold. Forslaget er en del af en pakke, som også består af en rådshenstilling, der
opdaterer og udvider den eksisterende kvalitetsramme for praktikophold fra 2014.
Direktivforslaget omfatter praktikanter, der har et lønmodtagerforhold. Forslaget
indeholder et ikke-forskelsbehandlingsprincip, som tilsiger, at de omfattede prakti-
kanter skal ligebehandles med øvrige ansatte for så vidt angår arbejdsvilkår, her-
under løn. Dog kan objektive forhold som andre arbejdsopgaver, mindre ansvar,
arbejdsintensitet eller indslaget af læring og uddannelse berettige forskelsbehand-
ling.
Medlemslandene forpligtes til at sikre kontrol og tilsyn med henblik på at bekæmpe
såkaldt almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold. Di-
rektivforslaget foreslår en række kriterier, som skal indgå i vurderingen af, hvor-
vidt der er tale om et praktikforløb eller et egentligt ansættelsesforhold. Herudover
indeholder direktivforslaget krav om vejledning og myndighedstilsyn med henblik
på at sikre håndhævelse af direktivet samt klageadgang og beskyttelse mod konse-
kvenser som følge af, at en praktikant har udøvet sine rettigheder.
Regeringen bakker generelt op om formålet om at sikre ordentlige rammer i hele
EU for praktik og kvalitet i praktikforløb. Praktikanter skal have et reelt udbytte af
deres praktik, de skal ikke erstatte ordinær arbejdskraft, og der skal ikke konkurre-
res på løn og dårlige arbejdsvilkår i EU.
Forslaget forventes at have begrænsede økonomiske og lovgivningsmæssige konse-
kvenser, idet lønmodtagere allerede er omfattet af de arbejdsretlige love.
Det er imidlertid en forudsætning for regeringens opbakning, at direktivforslaget
respekterer kompetencefordelingen, forskellige arbejdsmarkedsmodeller, herunder
2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0003.png
for så vidt angår myndighedsopgaver og tilsynsforpligtelsen med praktikanters løn
og arbejdsvilkår, samt at aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddannel-
sessystem, herunder erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannelsesforløb,
hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af formel uddannelse, kan vide-
reføres uændret.
Det er helt centralt for regeringens opbakning, at danske praktikordninger som led
i formel uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, ikke omfattes af direktivets an-
vendelsesområde, samt at gældende aktive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger
kan videreføres uændret.
Regeringen vil desuden prioritere, at direktivet ikke bliver unødigt byrdefuldt for
erhvervslivet. Det gælder ikke mindst vedrørende unødige og for detaljerede krav
til virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompe-
tente myndighed. Derudover gælder det krav om, at en virksomhed skal kunne på-
vise objektive grunde for forskelle i løn- og arbejdsvilkår for hver enkelt praktikant
i forhold til øvrige ansatte, da det kan reducere arbejdsgivernes incitament til at
tilbyde praktik-, lærlinge og elevpladser til unge eller incitament til at medvirke i
aktive arbejdsmarkedsordninger.
Direktivforslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i den almindelige
lovgivningsprocedure.
Medlemslandene bakker generelt op om direktivets formål, men mange medlems-
lande har haft spørgsmål til forslagets anvendelsesområde samt til bestemmelserne
om kontrol og tilsyn. Den seneste kompromistekst indeholder således en undtagelse
fra anvendelsesområdet for praktik som led i formel uddannelse eller erhvervsud-
dannelse. Hertil kommer en undtagelse for praktik som led i aktive arbejdsmar-
kedspolitikker. Ligeledes er det præciseret, at kontrol og inspektion skal tilveje-
bringes i overensstemmelse med national lov og praksis, og kravene til arbejdsgi-
verne er gjort mindre detaljerede.
Regeringen støtter formandskabets tilgang i det seneste kompromisforslag. Det er
forventningen, at det ungarske EU-formandskab vil satte sagen på dagsorden for
EPSCO-rådsmødet den 2. december til generel indstilling.
2. Baggrund
Den 20. marts 2024 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. 132 forslag til direktiv
om praktikophold med titlen ’Direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikan-
ters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er ca-
moufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”). Dansk sprogversion af forslaget
er modtaget den 25. april 2024.
Direktivforslaget er en del af en pakke, som også indeholder forslag fra Kommissi-
onen til at opdatere og udvide den eksisterende rådshenstilling om en kvalitets-
ramme for praktikophold fra 2014. Der henvises til særskilt grund- og nærhedsno-
tat om rådshenstillingen.
3
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0004.png
Den 14. juni 2023 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning i overensstemmelse
med artikel 225 i TEUF om kvalitetspraktik i EU, som "opfordrer
Kommissionen
til at ajourføre og styrke 2014-strategien og gøre den til et stærkere lovgivningsin-
strument".
Europa-Parlamentet opfordrede også Kommissionen til at sikre mini-
mumskvalitetsstandarder for praktikophold, herunder løn.
I forlængelse heraf annoncerede Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2023 en
ajourføring af kvalitetsrammen for praktikophold for at adressere problemer med
fair aflønning og adgang til social beskyttelse.
I det fremsatte forslag angiver Kommissionen, at praktikophold kan give unge
mennesker mulighed for at få praktisk og professionel erfaring, forbedre deres fær-
digheder og dermed lette deres adgang til arbejdsmarkedet. Derudover giver prak-
tikophold ifølge Kommissionen arbejdsgiverne mulighed for at tiltrække, uddanne
og fastholde deres personale. Det understreges dog, at værdien af et praktikophold
afhænger af dets kvalitet.
Dertil anfører Kommissionen, at problematisk og ulovlig brug af praktikanter kan
underminere arbejdsvilkårene for praktikanter og almindelige arbejdstagere samt
skabe ulige konkurrencevilkår mellem praktikudbydere.
Der er i EU-traktaterne kun hjemmel til at fremsætte lovgivningsinitiativer om ar-
bejdsvilkår, såfremt der er tale om et ansættelsesforhold. I det lys har Kommissio-
nen foreslået en pakke bestående af et nyt direktiv og en opdateret rådshenstilling,
hvor direktivet omfatter praktikanter, der har et ansættelsesforhold, som defineret i
national lovgivning, kollektive overenskomster og medlemslandenes praksis under
hensyntagen til Domstolens retspraksis. Rådshenstillingen gælder for alle prakti-
kanter uanset beskæftigelsesstatus. Der er udarbejdet et separat grund- og nærheds-
notat for rådshenstillingen.
3. Formål og indhold
3.1 Formål
Direktivforslagets to overordnede formål er at forbedre og håndhæve praktikanter-
nes arbejdsforhold og bekæmpe regulære ansættelsesforhold forklædt som praktik-
ophold.
3.2 Indhold
Direktivforslaget består af 15 bestemmelser. Det centrale indhold gengives her:
Artikel 1:
Direktivets Genstand. Direktivforslaget fastlægger en fælles
ramme med principper og foranstaltninger til forbedring og håndhævelse af
praktikanters arbejdsvilkår og til bekæmpelse af almindelige ansættelses-
forhold, der er camoufleret som praktikophold.
Artikel 2:
Definitioner. I direktivforslaget gælder følgende definitioner:
a) "Praktikophold": En begrænset periode med arbejdspraksis, der omfat-
ter en betydelig lærings- og uddannelseskomponent, og som gennem-
føres for at opnå praktisk og faglig erfaring med henblik på at forbedre
4
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0005.png
beskæftigelsesegnetheden og lette overgangen til et regulært ansættel-
sesforhold eller adgang til et erhverv;
b) "praktikant": enhver person, der gennemfører et praktikophold, og som
har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i
den lovgivning, de kollektive overenskomster eller den praksis, der
gælder i hver medlemsstat under hensyntagen til Domstolens retsprak-
sis;
c) "ordinært ansættelsesforhold": ethvert ansættelsesforhold, der ikke er
et praktikophold;
d) "ordinær ansat": enhver person i et almindeligt ansættelsesforhold.
Artikel 3:
Princip om ikke-forskelsbehandling. Medlemslandene skal sikre,
at praktikanter med hensyn til arbejdsvilkår, herunder lønforhold, ikke be-
handles mindre gunstigt end sammenlignelige almindelige ansatte i samme
virksomhed, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive for-
hold, såsom andre arbejdsopgaver, mindre ansvar, lavere arbejdsintensitet
eller indslaget af læring og uddannelse.
Hvis der ikke findes en sammenlignelig fastansat i samme virksomhed,
skal sammenligningen foretages ved henvisning til den gældende kollek-
tive overenskomst eller i overensstemmelse med national lovgivning eller
national praksis.
Artikel 4:
Foranstaltninger til bekæmpelse af almindelige ansættelsesfor-
hold camoufleret som praktikophold. Medlemslandene skal kontrollere og
føre tilsyn med, om regulære ansættelsesforhold forklædes som praktikop-
hold. Hvis dette er tilfældet, skal medlemslandene gøre brug af håndhævel-
sesforanstaltninger for at sikre, at arbejdstageren ikke får et lavere beskyt-
telsesniveau, herunder arbejdsvilkår og løn, end de er berettiget til i hen-
hold til EU-retten, national ret, kollektive overenskomster eller national
praksis.
Artikel 5:
Vurdering af hvorvidt almindelige ansættelsesforhold er camou-
fleret som praktikophold.
1) For at afgøre, om et praktikophold udgør et almindeligt ansættelsesfor-
hold, skal de kompetente myndigheder i overensstemmelse med natiio-
nal lov og praksis foretage en samlet vurdering af alle relevante faktu-
elle sagsforhold. Denne vurdering skal bl.a. tage hensyn til følgende
vejledende elementer:
a) Fravær af en væsentlig lærings- eller uddannelseskomponent i det
påståede praktikophold;
b) uforholdsmæssig lang varighed af det påståede praktikophold eller
flere og/eller på hinanden følgende påståede praktikophold hos den
samme arbejdsgiver;
c) tilsvarende opgaver, ansvarsområder og arbejdsintensitet for påstå-
ede praktikanter og fastansatte i sammenlignelige stillinger hos den
samme arbejdsgiver;
5
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0006.png
d) krav om tidligere erhvervserfaring for at blive godkendt til praktik-
ophold inden for samme eller et lignende aktivitetsområde uden
behørig begrundelse;
e) en høj andel af påståede praktikophold i forhold til almindelige an-
sættelsesforhold hos den samme arbejdsgiver;
f) et betydeligt antal påståede praktikanter hos den samme arbejdsgi-
ver, som har gennemført to eller flere praktikophold eller haft re-
gulære ansættelsesforhold inden for samme eller lignende aktivi-
tetsområde, inden de påbegyndte det påståede praktikophold.
2) For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage en
vurdering efter stk. 1, skal arbejdsgiveren, efter anmodning, give myn-
dighederne adgang til følgende oplysninger:
a) antal af praktikophold og ordinære ansættelsesforhold;
b) varighed af praktikophold;
c) arbejdsvilkår, herunder løn, opgaver og ansvarsområder for påstå-
ede praktikanter og fastansatte i sammenlignelige stillinger;
d) beskrivelse af lærings- og uddannelseskomponenter i praktikop-
hold;
e) opslag om ledige praktikpladser.
3) For at facilitere vurderingen i stk. 1 skal medlemslandene:
a) definere en tidsgrænse, der angiver en for lang varighed af et prak-
tikophold og af gentagne, herunder på hinanden følgende, praktik-
ophold hos den samme arbejdsgiver;
b) kræve, at arbejdsgivere inkluderer information om de forventede
arbejdsvilkår, herunder løn, social beskyttelse, læring og uddannel-
seselementer i stillingsopslag og annoncer for praktikophold.
Medlemslandene kan fastsætte undtagelser fra tidsbegrænsningen i litra a) i
de tilfælde hvor en længere varighed er berettiget af objektive grunde.
Artikel 6:
Gennemførelse og håndhævelse af relevant EU-ret. Medlemslan-
dene skal sikre effektive foranstaltninger for at sikre, at al relevant EU-lov-
givning, der gælder for arbejdstagere, gennemføres og håndhæves i forhold
til praktikanter. De skal navnlig:
a) Sikre, at oplysninger om praktikanters rettigheder er offentligt tilgæn-
geligt på en klar, fyldestgørende og lettilgængelig måde;
b) udvikle vejledninger til arbejdsgivere om de juridiske rammer for prak-
tikophold, herunder relevant arbejdsret og sociale beskyttelsesaspekter;
c) sørge for effektiv kontrol og inspektion udført af kompetente myndig-
heder for at håndhæve relevant arbejdsmarkedslovgivning i forhold til
praktikanter;
d) sikre, at de kompetente myndigheder får de menneskelige, tekniske og
økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at udføre effektive kon-
troller og inspektioner og har kompetence til at pålægge effektive, for-
holdsmæssige og afskrækkende sanktioner;
6
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0007.png
e) udvikle de kompetente myndigheders kapacitet, navnlig gennem ud-
dannelse og vejledning, til proaktivt at målrette og forfølge arbejdsgi-
vere, der ikke overholder reglerne;
f) i samarbejde med de kompetente myndigheder sikre, at praktikanter
har kanaler til at rapportere om dårlig opførsel og dårlige arbejdsfor-
hold, og oplyse om disse kanaler.
Artikel 7:
Klageadgang. Medlemslandene skal sikre, at praktikanter, herun-
der personer, hvis ansættelsesforhold er ophørt, har adgang til en effektiv
og upartisk tvistbilæggelse og en klagemulighed, herunder mulighed for
passende kompensation, i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder i hen-
hold til dette direktiv eller af anden EU-ret, der finder anvendelse på ar-
bejdstagere.
Artikel 8:
Procedurer på vegne af eller til støtte for praktikanter. Medlems-
landene skal sikre, at arbejdstagerrepræsentanter kan indtræde i enhver re-
levant retslig eller administrativ procedure for at håndhæve de rettigheder
og forpligtelser, der følger af direktivet eller af anden EU-ret, der finder
anvendelse på arbejdstagere.
Arbejdstagerrepræsentanter skal kunne handle på vegne af eller til støtte
for en eller flere praktikanter med den pågældende praktikant eller de på-
gældende praktikanters godkendelse.
Artikel 9:
Beskyttelse mod ugunstig behandling eller repressalier. Med-
lemslandene skal sikre, at:
1) Praktikanter og deres repræsentanter skal beskyttes mod ufordelagtig
behandling fra arbejdsgiverens side og mod ufordelagtige konsekven-
ser som følge af en klage med henblik på efterlevelse af rettigheder ef-
ter direktivet.
2) Særligt skal afskedigelse eller foranstaltninger med tilsvarende virk-
ning, som følge af at praktikanten har udøvet sine rettigheder, forby-
des.
3) Praktikanter, der mener, at de er blevet afskediget eller har været gen-
stand for foranstaltninger med tilsvarende virkning, kan anmode ar-
bejdsgiveren om at fremlægge behørigt begrundede årsager hertil. Ar-
bejdsgiveren skal give denne begrundelse skriftligt.
4) Det er op til arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen eller de tilsva-
rende foranstaltninger var baseret på andre grunde end de ovenfor om-
talte, når praktikanter fremlægger beviser for ufordelagtig behandling.
5) Medlemslandene er ikke forpligtet til at anvende stk. 4 på sager, hvor
domstolen eller en anden kompetent myndighed skal undersøge de fak-
tiske forhold i sagen.
6) Stk. 4 finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre andet er fast-
sat af medlemslandet.
Artikel 10:
Sanktioner. Medlemslandene skal fastsætte sanktioner til an-
vendelse i tilfælde med overtrædelse af nationale bestemmelser, der er
7
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0008.png
vedtaget i medfør af dette direktiv, eller allerede eksisterende bestemmel-
ser, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. De fastsatte sank-
tioner skal være effektive, proportionelle og have afskrækkende virkning.
Artikel 11:
Ikke-forringelse eller gunstigere bestemmelser.
1) Gennemførelsen af direktivet må ikke forringe det eksisterende
beskyttelsesniveau for arbejdstagere i medlemslandene.
2) Direktivet udgør ikke en gyldig grund til at reducere det generelle
beskyttelsesniveau, der allerede tilfalder arbejdstagere, herunder
praktikanter, i medlemslandene.
3) Medlemslandene kan indføre eller opretholde love, regler eller
administrative bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagerne, eller
tilskynde til eller tillade anvendelse af kollektive overenskomster, som
er mere gunstige for arbejdstagerne.
Artikel 12
om gennemførelse fastsætter, at direktivet skal gennemføres 24
måneder efter direktivernes ikrafttræden.
Artikel 13:
Rapportering og evaluering. Medlemslandene skal:
1) Senest fem år efter gennemførelsesdatoen forelægge Kommissionen
alle relevante oplysninger om direktivets anvendelse og praktiske virk-
ning for, at Kommissionen kan udarbejde en rapport om gennemførel-
sen af direktivet.
2) Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet.
Rapporten kan ledsages af et forslag til en retsakt, hvis dette vurderes
passende.
Artikel 14
om ikrafttræden fastsætter, at direktivet træder i kraft på tyvende-
dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 15
fastsætter, at direktivet er rettet til medlemslandene.
Formandskabets kompromisforslag
Det seneste kompromisforslag fra det ungarske formandskab indeholder en række
væsentlige ændringer:
Definitionen af praktikophold indeholder nu en undtagelse for praktikop-
hold, som er led i formel uddannelse eller erhvervsuddannelse.
Definitionen indeholder desuden en undtagelse for praktik som led i aktive
arbejdsmarkedspolitikker.
I kapitlet om camouflerede praktikophold, er vurderingen af, hvorvidt al-
mindelige ansættelsesforhold er camoufleret som praktikophold, justeret,
således at der tages udgangspunkt i en vurdering af, om praktikanten er ar-
bejdstager efter national lov og praksis.
8
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0009.png
Det er tilføjet, at medlemslandene skal sikre passende foranstaltninger, her-
under kontrol og inspektion, hvor det er passende og i overensstemmelse
med national lov og praksis.
Krav til arbejdsgiveren om at udlevere oplysninger ved forespørgsel er
gjort mere fleksible, og krav om at give specifikke oplysninger om arbejds-
forhold, social beskyttelse, læringselementer mv. i jobopslag er udeladt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
art. 294) medlovgiver. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for be-
skæftigelse og sociale anliggender (EMPL). Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
5.1 Nærhedsprincippet
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 153(3)(b), som giver EU
mulighed for at fremsætte direktiver om mindstekrav med hensyn til bl.a. arbejds-
vilkår. Direktivforslaget skal vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet i den
almindelige lovgivningsprocedure, som beskrevet i TEUF artikel 294.
Kommissionen anfører, at kvalitetsrammen for praktikophold fra 2014 har hjulpet
medlemslandene med at implementere politiske og lovgivningsmæssige initiativer,
men at der stadig er udfordringer med hensyn til brugen, kvaliteten og adgangen til
praktikophold i alle medlemslande.
Kommissionen ser derfor behov for en EU-indsats med henblik på at sikre en kon-
sekvent ramme af principper og minimumsstandarder i hele EU. Kommissionen
anfører, at direktivet vil føre til et mere ensartet beskyttelsesniveau, bidrage til op-
adgående social konvergens og sikre bedre håndhævelse af eksisterende arbejdsta-
gerrettigheder, hvilket vil bidrage til mere lige vilkår for praktikanter og praktikud-
bydere i EU.
Kommissionen gør opmærksom på, at forslaget er baseret på en minimal harmoni-
sering, som giver mulighed for, at medlemslandene kan fastsætte højere standarder.
Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-
ring af nærhedsprincippet, herunder at der er tale om håndhævelse af eksisterende
arbejdstagerrettigheder, og at målet om ensartet beskyttelsesniveau i EU nødven-
diggør bindende minimumsregler i direktivform.
5.2 Proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører om proportionalitetsprincippet, at henstillingen fra 2014
ikke er tilstrækkelig til at håndtere udfordringer med brugen, kvaliteten og adgan-
gen til praktikophold. Dette skyldes medlemslandene store råderum med hensyn til,
hvordan de skal anvende bestemmelserne og henstillingens ikke-bindende karakter.
Der ses derfor behov for at vedtage supplerende lovgivning på området.
9
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Kommissionen anfører endvidere, at direktivforslaget ikke går ud over, hvad der er
nødvendigt for at løse de identificerede problemer og nå de specifikke mål. Kom-
missionen understreger, at forslaget fuldt ud respekterer medlemslandenes
kompetencer og nationale råderum i forhold til at beslutte, hvordan de foreslåede
foranstaltninger skal gennemføres.
Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-
ring af proportionalitetsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1 Direktivets anvendelsesområde og nationalt arbejdstagerbegreb
Det fremgår af direktivforslaget, at direktivet finder anvendelse for
praktikanter,
der i direktivets artikel 2 defineres som enhver person, der gennemfører et praktik-
ophold, og som har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret
i den lovgivning, de kollektive overenskomster eller den praksis, der gælder i hver
medlemsstat under hensyntagen til Domstolens retspraksis.
Direktivforslaget finder deraf alene anvendelse, såfremt den pågældende praktikant
er lønmodtager. Direktivet lægger således op til, at et nationalt lønmodtagerbegreb
skal lægges til grund, idet der dog skal tages hensyn til EU-Domstolens praksis om,
hvornår der er tale om et ansættelsesforhold.
I en dansk sammenhæng er det almindeligt at betragte en lønmodtager som en, der
modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Der er dog ikke et
gennemgående entydigt lønmodtagerbegreb i dansk ansættelsesretlig lovgivning,
men formuleringen om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold er tidligere
brugt i fx ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021. Om en per-
son er lønmodtager efter dansk ansættelsesret beror på en helhedsvurdering.
Det vil være uden betydning, om den pågældendes arbejdsforhold har en varighed
af kun ganske få timer, eller om det svarer til det, der sædvanligvis karakteriseres
som et arbejdsforhold på fuld tid. Størrelsen af den aftalte løn, og i hvilken form
vederlaget ydes, vil også være uden betydning. Den pågældendes titel vil ligeledes
være uden betydning for vurderingen af, om en person er lønmodtager. Det afgø-
rende er, at den ansatte modtager et vederlag for en arbejds- eller tjenesteydelse,
som den ansatte personligt har præsteret efter en arbejdsgivers anvisninger.
Direktivforslaget slår fast, at det nationale lønmodtagerbegreb skal tage hensyn til
EU-Domstolens praksis om, hvornår der er tale om et ansættelsesforhold. TEUF-
artikel 45 slår fast, at arbejdstagerbegrebet er et EU-retsligt begreb, der ikke må
fortolkes indskrænkende. Således skal enhver person, der udøver reel og faktisk be-
skæftigelse, bortset fra beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræder som et
rent marginalt supplement, anses for arbejdstager. Hverken størrelsen på vederla-
get, hvordan vederlaget er tilvejebragt eller, om vederlaget udbetales af arbejdsgi-
veren eller fra offentlige midler er afgørende for arbejdstagerbegrebet i EU-retslig
forstand. Det er ligeledes uden betydning, at den pågældende person søger at sup-
plere lønnen med andre midler, såsom offentlige ydelser udbetalt af
10
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
bopælsmedlemsstaten. Frivilligt arbejde uden nogen form for aflønning er dog ude-
lukket fra definitionen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den danske opfattelse af en lønmod-
tager som en, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold,
også er dækkende for det EU-retslige arbejdstagerbegreb. Såfremt praktikanter op-
fylder de nævnte kriterier, kan de være omfattet af direktivforslagets anvendelses-
område.
Det fremgår tillige i artikel 2, at et
praktikophold
er en afgrænset periode med ar-
bejdspraktik, der omfatter en betydelig lærings- og uddannelseskomponent, og som
gennemføres for at opnå praktisk og faglig erfaring med henblik på at forbedre be-
skæftigelsesegnetheden og lette overgangen til et regulært ansættelsesforhold eller
adgang til erhverv.
På baggrund af ovenstående vurderes direktivet i en dansk kontekst i hvert fald at
omfatte elever og lærlinge, der modtager løn, samt at direktivforslaget alene finder
anvendelse i det omfang, de pågældende er ude på en virksomhed, og således ikke
mens de er på skolen. Herudover vurderes direktivet at omfatte personer i enkelte
beskæftigelsesordninger, hvor der er tale om et lønmodtagerforhold, herunder løn-
tilskud samt virksomhedspraktik som led i jobafklaringsforløb.
Direktivet vurderes desuden at ville omfatte praktikophold som led i integrations-
grunduddannelsen (igu) og praktikophold for tredjelandsstatsborgere, der meddeles
opholdstilladelse med henblik på praktik efter udlændingeloven.
Direktivforslaget indeholder et princip om, at de omfattede praktikanter ikke må
diskrimineres på baggrund af løn og arbejdsvilkår, jf. artikel 3. Det fremgår desu-
den i direktivforslaget, at medlemslandene skal kontrollere og føre tilsyn med prak-
tikanternes ansættelsesforhold gennem en kompetent myndighed, jf. artikel 4 og 5.
I Danmark reguleres løn og arbejdsvilkår primært af arbejdsmarkedets parter gen-
nem kollektive overenskomster.
I Danmark findes en række ansættelsesretlige love. Det omfatter lovgivning, som
regulerer specifikke arbejdsvilkår (fx ferie), lovgivning, som regulerer vilkår for en
gruppe af lønmodtagere (fx funktionærloven), samt lovgivning, der regulerer løn-
modtageres retsstilling i bestemte situationer (fx virksomhedsoverdragelsesloven).
Som udgangspunkt vil denne lovgivning, der gælder for lønmodtagere, også om-
fatte elever og lærlinge, men enkelte arbejdsretlige love kan dog indeholde bestem-
melser, der undtager elever og lærlinge helt eller delvist. Eksempler herpå er funk-
tionærloven, der i medfør af §1, stk. 3, ikke finder anvendelse for lærlingeforhold,
og virksomhedsoverdragelseslovens §2, stk. 1, der kun finder anvendelse for elever
og lærlinge, hvis virksomheden efter overdragelsen godkendes som lærested.
Bestemmelser om arbejdsvilkår for elever og lærlinge, herunder løn, findes i dag
også i kollektive overenskomster. Der findes ligeledes en godkendelsesordning for
virksomheder, der ønsker elever og lærlinge, samt faglige udvalg og et tvistigheds-
nævn, der afgør tvister mellem elever hhv. praktikanten og praktikvirksomheden,
11
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024 (erhvervsuddannelsesloven). Det er
således udgangspunktet, at elever og lærlinge er beskyttet som andre lønmodtagere
i Danmark. Der er ikke under Beskæftigelsesministeriets ressort arbejdsretlig lov-
givning, der specifikt vedrører lærlinge.
I Danmark er det ikke en myndighedsopgave at føre tilsyn med overholdelse af den
almindelige arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning. For så vidt angår de områ-
der, der er dækket af kollektive overenskomster, varetages dette af arbejdsmarke-
dets parter.
6.2 Lov om Erhvervsuddannelser
Der er omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, der er reguleret i
lov om erhvervsuddannelser. Børne- og Undervisningsministeren fastsætter regler
om uddannelserne i almindelighed og om de enkelte uddannelsers varighed og
struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring, jf. lovens § 4 og
§ 13, stk. 1.
En erhvervsuddannelse består efter lovens § 12 af et grundforløb og et hovedforløb
og har typisk en samlet varighed på 2-4 år afhængigt af den enkelte uddannelse og
elevens eller lærlingens alder og erhvervserfaring. Grundforløbet foregår som sko-
leundervisning på den skole, hvor eleven eller lærlingen er optaget. Hovedforløbet
består af oplæringsperioder i en (eller flere) virksomheder, som elev eller lærling,
og af undervisning på skole i kortere perioder. Hovedforløbet afsluttes typisk med
en prøve efter 3 år.
Det er en betingelse for at gennemføre en erhvervsuddannelse efter lov om er-
hvervsuddannelser, jf. § 48, jf. § 5 c, stk. 1, at der mellem eleven eller lærlingen og
en (eller flere) godkendte oplæringsvirksomheder er indgået en skriftlig uddannel-
sesaftale, jf. lovens § 31, stk. 1. Uddannelsesaftalen skal omfatte alle oplærings- og
skoleophold samt eventuel svendeprøve gældende for hele den del af uddannelsen,
som eleven eller lærlingen mangler. Der kan som udgangspunkt kun én gang mel-
lem samme elev eller lærling og samme virksomhed indgås en aftale for en kortere
del af uddannelsen.
Uddannelsesaftalen skal sikre, at eleven eller lærlingen bliver lært op i henhold til
de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse. Uddan-
nelsesaftalen angiver blandt andet arbejdssted, aftalens varighed, hvilken uddan-
nelse der er tale om, hvilken erhvervsskole eleven eller lærlingen er tilknyttet i sko-
leperioder, den normale arbejdstid samt den løn, som oplæringsvirksomheden skal
betale til eleven eller lærlingen under såvel virksomhedsoplæring som under de
skoleophold, der er omfattet af aftalen. Ifølge lovens § 55 skal lønnen mindst ud-
gøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområ-
det. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overens-
komst, fastsættes mindstelønnen af et nedsat lønnævn. Uddannelsesaftalen registre-
res digitalt på Lærepladsen.dk og vil skulle ændres med et tillæg til uddannelsesaf-
talen, hvis der skal foretages ændringer heri.
I perioden for uddannelsesaftalen gælder de bestemmelser, der ved kollektive over-
enskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og
12
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsvilkår mv. i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter lov om er-
hvervsuddannelser, jf. lovens § 56. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge
eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun
under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.
Erhvervsskolerne skal ifølge lovens § 43 formidle lærepladser og udføre opsøgende
virksomhed med henblik på fremskaffelse af lærepladser. Erhvervsskolerne er des-
uden efter lovens § 30 forpligtet til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til
rådighed for eleverne og lærlingene og formidle social, personlig eller psykologisk
rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.
Inden for hvert uddannelsesområde har arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisatio-
nerne nedsat et fagligt udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstager-
repræsentanter. Elever og lærlingene repræsenteres i udvalget med en repræsentant,
jf. lovens § 37. De faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesforhold i
oplæringsvirksomhederne, godkender oplæringsvirksomheder, fører tilsyn med op-
læringsvirksomheder og kan tilbagekalde en virksomheds godkendelse helt eller
delvist, jf. lovens § 42 og § 46.
Tvister mellem en lærling/elev og oplæringsvirksomheden kan ifølge lovens § 63
indbringes for det faglige udvalg på det konkrete uddannelsesområde, der skal søge
at tilvejebringe forlig. Hvis der ikke kan opnås forlig, kan tvistigheden indbringes
for Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnet består af en formand, der er landsdom-
mer, og to faste medlemmer, hvoraf én beskikkes efter indstilling fra Dansk Ar-
bejdsgiverforening og én efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Tvistighedsnævnet kan efter lovens § 65, stk. 1, træffe afgørelse om ophævelse af
en uddannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.
Ud over elever og lærlinge reguleret i lov om erhvervsuddannelser omtalt ovenfor
findes tillige praktiklignende forhold og erhvervstræning af varierende omfang og
karakter på området for forberedende grunduddannelse (FGU), jf. lov om forbere-
dende grunduddannelse.
Dette område forventes ikke at blive omfattet af direktivet.
6.3 Virksomhedspraktik i en virksomhed, hvor man allerede er ansat
Virksomhedspraktik kan i beskæftigelsesindsatsen i dag gives til sygedagpenge-
modtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, med
henblik på arbejdsfastholdelse.
Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med prak-
tikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret. Virksomhedsprak-
tikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af
timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
Personer i virksomhedspraktik, som er i et ansættelsesforhold, og som deltager i
virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er ansat, er under virksomheds-
praktikken omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat
i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
13
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Et tilbud om virksomhedspraktik for sygedagpengemodtagere og personer i jobaf-
klaringsforløb, der er i praktik på den virksomhed, hvor de er ansat, kan have en
varighed på op til 13 uger. Perioden kan dog forlænges i op til 26 uger efter en kon-
kret vurdering og kan derefter forlænges yderligere 13 uger ad gangen, hvis det
konkret vurderes, at der forelægger et helt særligt behov for en længere periode.
Personer i virksomhedspraktik kan under tilbuddet også modtage ydelser, som per-
sonen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension eller lov om social pension eller fleksløntil-
skud.
Det vurderes at ordningen umiddelbart lever op til ikke-forskelsbehandlingsprin-
cippet i direktivforslaget, da der stilles krav i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesind-
sats (LAB) til, at aflønning- og arbejdsforhold skal være overenskomstmæssige.
I den seneste kompromistekst er aktive arbejdsmarkedsordninger undtaget fra di-
rektivets anvendelsesområde.
6.4 Ansættelse med løntilskud
Størstedelen af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan få tilbud
om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives som udgangspunkt med henblik på op-
læring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan som udgangspunkt have en varighed på
op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgi-
vere for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsespa-
rate og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. For aktivitets- og
uddannelsesparate samt sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og
personer i ressourceforløb kan ansættelse med løntilskud have en varighed på op til
6 måneder. Hvis personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurde-
ring har behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 12 måneder.
Personer, der ansættes med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår
som udgangspunkt være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende.
Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvil-
kår som udgangspunkt være overenskomstmæssige. Det vurderes umiddelbart, at
ordningen lever op til ikke-forskelsbehandlingsprincippet i direktivforslaget.
I den seneste kompromistekst er aktive arbejdsmarkedsordninger undtaget fra di-
rektivets anvendelsesområde.
14
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
6.5 Lov om Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Det fremgår af §§ 4 og 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, jf. LBK nr. 396 af 12. april 2025, at uddannelserne består af te-
ori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.
De overordnede rammer for uddannelsernes praktik fremgår af bekendtgørelse om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. BEK nr. 2672
af 28. december 2021 (LEP-bekendtgørelsen).
Det fremgår af LEP-bekendtgørelsen at praktikken skal styrke den studerendes læ-
ring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte, at uddannel-
sesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske un-
dervisning og praktikken samt at den studerende under ulønnet praktik i en offent-
lig eller privat virksomhed ikke må indgå som arbejdskraft. Praktikken er ulønnet,
medmindre andet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. Lønnet praktik indgår
dog på flere uddannelser herunder pædagog og journalistuddannelserne.
De nærmere regler om praktik, herunder formål og omfang, fremgår af uddannel-
sesbekendtgørelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere beskrive lærings-
målene for praktikken i studieordningers fællesdel.
Universitetsuddannelser indeholder som udgangspunkt ikke praktik med undta-
gelse af fire universitetsuddannelser, der af historiske årsager indeholder lønnet
praktik: Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring, kandidatuddannelsen i føde-
varevidenskab, bacheloruddannelsen i journalistik og kandidatuddannelsen i jour-
nalistik.
Universitetsuddannelser kan inden for uddannelsens normerede studietid indeholde
såkaldte projektorienterede forløb. Der er ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den
studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesfor-
løb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddan-
nelse. Projektorienterede forløb kan indgå både i bachelor- og kandidatuddannelser
og i 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Et projektorienteret forløb ind-
går i uddannelsen som en integreret del af et fag eller fagelementer, der afsluttes
med en prøve. Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret
forløb opnår målene for læringsudbyttet, og universitetet skal give den studerende
faglig vejledning som led i forløbet.
For lønnet praktik på erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og uni-
versitetsuddannelser gælder det, at Uddannelses of Forskningsministeriet ikke fast-
sætter i løn eller arbejdsvilkår for studerende. Som udgangspunkt fastsættes løn og
arbejdsvilkår efter relevant overenskomst eller aftale mellem arbejdsmarkedets par-
ter.
6.6 Igu-ordningen og udenlandske praktikanter
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område vurderes direktivet at omfatte
praktikophold som led i integrationsuddannelsen (igu) og praktikophold for tredje-
landsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse med henblik på praktik efter ud-
lændingeloven.
15
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Et
igu-forløb
er en midlertidig ordinær ansættelse, der omfatter en praktisk del,
hvor udlændingen arbejder minimum 25 timer ugentligt i gennemsnit over en to-
årig periode. Derudover indgår en undervisningsdel på 23 ugers varighed á 37 ti-
mer pr. uge, hvor udlændingen modtager uddannelsesgodtgørelse i stedet for løn.
Igu-medarbejdere er omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomhe-
den, herunder de samme arbejdsmiljøregler som øvrige ansatte i den pågældende
virksomhed, og arbejdsgiveren er ansvarlig for at overholde arbejdsmiljølovens
krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
En opholdstilladelse som praktikant gives med henblik på uddannelse. Tilladelsen
gives for længden af praktikopholdet, dog som det altovervejende udgangspunkt
ikke ud over 18 måneder.
Det er bl.a. en betingelse for at få opholdstilladelse som praktikant, at praktikantop-
holdet skal supplere en uddannelse, som udlændingen har påbegyndt eller afsluttet,
samt at opholdet skal have faglig og tidsmæssig sammenhæng med den uddan-
nelse, som udlændingen har påbegyndt eller afsluttet. Det er også en betingelse, at
løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter de til enhver tid gældende
overenskomster for praktikanter i Danmark.
Det er endvidere en betingelse, at praktikstedet i uddannelsesmæssig henseende er
egnet til at modtage en eller flere praktikanter. Et praktiksted er egnet til at mod-
tage en praktikant, hvis der er udstedt en praktikpladsgodkendelse inden for det på-
gældende erhvervsområde. Udstedes der ikke på erhvervsområdet praktikpladsgod-
kendelser, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) efter
en konkret vurdering af praktikstedet nå frem til, at stedet er egnet til at modtage en
praktikant.
Udlændinge i praktik er dækket af virksomhedens arbejdsskadesikring, mens ska-
der under skoleophold dækkes af skolens forsikring.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at det ikke
vil være
nødvendigt at foretage ændringer i den nuværende igu-ordning. Det er
endvidere vurderingen, at igu-ordningen lever op til ikke-forskelsbehandlingsprin-
cippet i direktivforslaget.
Ligeledes er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det ikke vil
være nødvendigt at foretage ændringer i den nuværende opholdsordning for
uden-
landske praktikanter
som følge af direktivforslaget.
7. Konsekvenser
7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark vurderes i vidt omfang allerede at leve op til formålet med direktivforsla-
get på det arbejdsretlige område, og problemer med regulære ansættelsesforhold
camoufleret som praktikophold vurderes mindre udbredt i en dansk kontekst.
16
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af forslaget, at medlemslandene skal tilvejebringe effektiv kontrol og
inspektion med henblik på at sikre, at regulære ansættelsesforhold ikke forklædes
som praktikophold. Fra dansk side vil det være en forudsætning, at kontrol og in-
spektion kan indrettes i overensstemmelse med national lov og praksis.
7.2 Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for erhvervslivet
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene vurderes
ikke
at medføre statslige merudgifter, da det som anført oven-
for vurderes overvejende sandsynligt, at tilsynsopgaven fortsat vil kunne varetages
af arbejdsmarkedets parter. Såfremt det ikke måtte blive tilfældet, vil direktivfor-
slaget medføre statslige merudgifter til tilsyn. Omfanget af merudgifterne til tilsyn
vil først kunne vurderes efter, at indholdet i det endelige direktiv kendes.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-
den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-
gens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagene forventes at have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser da det
anses for overvejende sandsynligt, at den gældende danske lovgivning og overens-
komster allerede fastsætter minimumskravene for danske arbejdspladser herunder
for praktikanter, elever, lærlinge m.v. Direktivet indebærer, at der indføres krav til
virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompetente
myndigheder, hvilket ventes at kunne medføre begrænsede merudgifter for virk-
somhederne. Hvis dansk lovgivning og overenskomster ikke opfylder direktivets
minimumskrav, vil direktivforslaget medføre yderligere erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, hvis omfang først kan vurderes, når indholdet i det endelige direktiv
kendes.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 20. marts 2024 sendt i høring hos EU-Specialudval-
get for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra FH,
DA, KL, DR, F&P og DI.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Fagbevægelsens Hovedorganisation
er overordnet set positive overfor formålet
med at sikre, at praktikanter ikke må misbruges som arbejdskraft. Derudover er FH
positive overfor, at direktivet ikke giver nye rettigheder, men i stedet fokuserer på
at sikre bedre håndhævelse af eksisterende rettigheder og bekæmpelse af skjult be-
skæftigelse.
Det er FH’s vurdering, at det er lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne, der
er omfattet af direktivforslaget. Dermed vurderer FH ikke, at praktikanter på er-
hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, vil være omfattet.
Det er vigtigt for FH at få afklaret, hvilke praktikanter der i en dansk sammenhæng
vil være omfattet af direktivforslaget. Det er nemlig afgørende for FH, at eksiste-
rende danske praktikordninger på erhvervsuddannelserne samt erhvervsakademi-
17
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
og professionsbacheloruddannelserne fortsat kan opretholdes og videreføres i deres
nuværende form. Det samme gælder virksomhedspraktikordningen og løntilskuds-
ordningen, hvis de er omfattet af forslagene.
Hertil vurderer FH, at Danmark allerede lever op til de formulerede principper og
minimumskrav i forslaget ift. uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne.
FH vurderer, at de kan støtte de dele af forslaget, som ikke allerede er dækket af
dansk lovgivning, idet det vil medføre forbedringer, som FH kan tilslutte sig.
FH lægger vægt på, at parterne skal inddrages i implementeringen af det endelige
direktiv, og at implementeringen skal ske i overensstemmelse med gældende over-
enskomster og kollektive aftaler.
FH understreger yderligere, at det er positivt, at forslaget lægger op til en styrkelse
af tilsynet med henblik på bl.a. at opdage de virksomheder, der ikke overholder
lovgivningen, udnytter praktikanter eller udbyder praktikforløb af en lav kvalitet.
Hertil bemærker FH, at det ift. direktivforslagets kapitel 4 om håndhævelse, er af-
gørende, at håndhævelsen er forenelig med den danske model og ikke undermine-
rer aftalesystemet. FH ønsker, at der eksplicit henvises til fagforeningsrepræsentan-
ter, idet forslaget ikke må betyde, at tilsynsmyndigheden svækkes på andre områ-
der af arbejdsmarkedet.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Arbejdsgiverforening
vurderer, at direktivforslaget er principielt og ind-
gribende, idet det regulerer uddannelses- og socialpolitiske ordninger, som er fast-
lagt gennem forhandlinger enten mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter el-
ler alene mellem arbejdsmarkedets parter.
DA vurderer, at direktivforslaget vil skabe usikkerhed og juridisk uklarhed i rela-
tion til praktikordninger på det danske arbejdsmarked, hvilket vil kunne have nega-
tive konsekvenser for virksomhedernes incitament til at have praktikanter.
Ift. artikel 1, mener DA ikke, at det er dokumenteret, at der er behov for den fore-
slåede regulering på det danske arbejdsmarked. Ift. artikel 2, mener DA, at definiti-
onen er for bred. DA vurderer i den forbindelse, at forslaget omfatter ordninger,
hvor personer er ansat i en virksomhed med henblik på praktik- eller uddannelses-
forløb, hvilket ifølge DA efterlader betydelig fortolkningsusikkerhed ift. hvilke
grupper der reelt er omfattet. Hertil ønsker DA, at regeringen får afklaret om for-
slaget omfatter elever efter erhvervsuddannelsesloven, hvilket ifølge DA kan have
negative konsekvenser for retsstillingen, herunder virksomhedernes incitamenter
og risici ift. elever. DA vurderer også, at man ved en vedtagelse af forslaget vil risi-
kere at ændre den aktiverede undtagelsesmulighed for tidsbegrænsede ansættelser.
Ift. artikel 3 om ikke-forskelsbehandling, mener DA, at forslaget er for vidtgående,
idet kun begrundelser i objektive forhold vil kunne ligge til grund for forskelsbe-
handling. Dette kan begrænse virksomhedernes incitamenter til at have
18
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
praktikanter. Ift. artikel 4 og 5, der indeholder en række vurderings- og oplysnings-
krav, vurderer DA, at disse vil betyde væsentlige administrative byrder for virk-
somhederne.
Ift. kapitel IV og V om håndhævelse og gennemførelse, vurderer DA, at kapitlerne
indeholder meget vidtgående bestemmelser om håndhævelse, påtaleadgang og
støtte til praktikanter mv., hvilket DA vurderer vil kræve ny lovgivning på en
række områder.
Ydermere mener DA ikke, at EU-Kommissionen begrunder forslaget tilstrækkeligt,
hvortil DA påpeger, at datagrundlaget er fra 2019.
Derudover mener DA, at EU-Kommissionen anvender en forkert lovhjemmel for
forslaget, idet forslaget er hjemlet i traktatens artikel 153 om regulering af arbejds-
vilkår på arbejdsmarkedet. Imidlertid er det DA’s vurdering, at forslaget bør hjem-
les i traktatens artikel 165 og 166, der omhandler uddannelse, og hvor det fastslås,
at uddannelsesspørgsmål er medlemslandenes kompetence. I den forbindelse øn-
sker DA, at EU-Kommissionen bør fremsætte et forslag med korrekt hjemmel eller
tilpasse forslaget, så det ligger inden for den nuværende hjemmel.
Kommunernes Landsforening (KL)
Kommunernes Landsforening
vurderer, at definitionen af ”traineeships” er uklar,
og at der er brug for en tydeligere og mere afgrænsende definition. Det er desuden
uklart, på hvilken måde og med hvilke midler man vil håndhæve direktivets be-
stemmelser. I rådshenstillingen fra 2014 (betragtning 27 og 28) har Rådet tydeligt
afgrænset anvendelsesområdet, herunder også hvad rådshenstillingen ikke omfat-
ter. Det fremgår heraf, at henstillingen ikke omfatter praktikophold, der er en del af
formelle uddannelsesforløb eller erhvervsuddannelse, samt hvis det er nødvendigt
for at få adgang til et bestemt erhverv. Det er afgørende, at denne præcisering føl-
ger med ind i direktivets artikel 2, som i sin nuværende form er uklar.
Generelt er det også KL’s vurdering, at Kommissionens konklusion mht., at EU-
regulering af løn- og arbejdsvilkår for trainees er den mest effektive måde at nå det
overordnede mål på, ikke er retvisende. Det vil i lande med en velfungerende dia-
log mellem arbejdsmarkedets parter være mere effektivt at overlade dette til natio-
nale interessenter og arbejdsmarkedets parter.
Desuden påpeger KL problematikken i at foretage en sammenligning af hhv. ”trai-
nees” og ordinært ansatte, idet de to grupper er grundlæggende forskellige i deres
karakteristika. KL fremhæver desuden behovet for en fleksibel tilgang til objektive
kriterier for forskelsbehandling.
KL støtter betydningen af praktik og oplæring i uddannelse - men fastholder at
dette ikke bør medføre unødvendigt bureaukrati og regulering på praktiksteder
samt i staternes beskæftigelsesindsats. En eventuel udvidelse af anvendelsesområ-
det og de ændrede forudsætninger for praktikker vil risikere at få vidtrækkende ne-
gative konsekvenser for beskæftigelsesindsatsten i Danmark, for arbejdsgivere og
for personer på vej ind på eller uden for arbejdsmarkedet i Danmark.
19
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Danske regioner (DR)
Danske Regioner
finder, at definitionen af ”praktikanter” og ”praktikordninger”
mv. er uklar og ønsker en præcisering af denne. DR påpeger, at behov, rammer og
allerede eksisterende regulering er meget forskellig alt efter, hvilket praktikantfor-
hold, der er tale om. Det vedrører bl.a. praktikantforhold, der er en integreret del af
en uddannelse, praktikantforhold, der fx indgår i en arbejdsmarkeds-/beskæftigel-
sespolitisk ordning, eller praktikant-/traineestillinger etableret i en virksomhed i en
direkte relation mellem praktikant og virksomhed. Praktikforhold kan endvidere
være af meget varierende længde, fra fx en uges varighed til en varighed på flere
måneder.
Derfor forholder DR sig tvivlende over for, om det giver er hensigtsmæssigt at lave
samme regulering, således som der er lagt op til i de to dokumenter.
DR udtrykker forståelse for, at der i nogle medlemslande er udfordringer med ung-
domsarbejdsløshed og vilkår for praktikanter, men påpeger hertil, at der ikke er til-
svarende problemer i dansk sammenhæng. Dertil mener DR, at den udvidelse af
anvendelsesområdet og de ændrede forudsætninger, der lægges op til i direktivfor-
slaget, kan have utilsigtede, negative konsekvenser, fx for praktikforløb, der indgår
som en integreret del af et uddannelsesforløb.
I forhold til direktivets forslag om beskyttelse mod forskelsbehandling og etable-
ring af et tvistløsningssystem henleder DR opmærksomheden på, at der for praktik-
ophold i Danmark allerede er en række reguleringer, der opfylder dette behov, fx:
Hvis en overenskomstdækket stilling ikke besættes på overenskomstmæssige
vilkår, vil den relevante organisation have mulighed for at forfølge dette i det
fagretlige system.
Ift. praktikforløb som led i en uddannelse er disse generelt reguleret i reglerne
for uddannelsen, herunder med regler der sikrer praktikopholdenes uddannelses-
mæssige sigte. Ikke mindst på erhvervsuddannelsesområdet er sikring af prakti-
kanterne i høj grad forankret i den danske arbejdsmarkedsmodel med vægt på
inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
Praktikophold som led i den danske beskæftigelsesindsats er tilsvarende regule-
ret i lovgivning, ligeledes baseret på den danske arbejdsmarkedsmodel med ind-
dragelse af arbejdsmarkedets parter.
Forsikring og Pension (F&P)
Forsikring og Pension Arbejdsgiver
kan overordnet ikke støtte direktivforslaget
og har en række væsentlige bekymringer. B.la. mener F&P, at direktivet griber ind
i den danske model, og at forslaget vil medføre administrative byrder for arbejdsgi-
verne på et område af det danske arbejdsmarked, der er velreguleret og velfunge-
rende i dag.
F&P vurderer i den sammenhæng, at der ikke er behov for yderligere regulering,
idet det kan skabe barrierer og bureaukrati for virksomhederne, som kan føre til, at
der vil blive ansat færre praktikanter fremover.
20
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0021.png
Derudover mener F&P, at definitionen af praktikanter er for bred, og at der er en
risiko for, at definitionen kan medføre sammenfald af regler fra overenskomster og
fra øvrig dansk lovgivning på området, fx erhvervsuddannelsesloven, hvilket kan
skabe uklarhed om, hvilke regler medarbejderne er omfattet af.
Dansk Industri (DI)
Dansk Industri
kan overordnet set støtte, at forskellige former for virksomheds-
forløb som led i en videregående uddannelse skal have et læringsperspektiv og
være af høj kvalitet. DI er enig med Kommissionen i, at regulære ansættelser ikke
skal forklædes som praktikophold. DI mener dog, at praktikophold, projektoriente-
rede forløb og ansættelser som led i erhvervskandidatuddannelser i høj grad alle-
rede har et læringssigte og dermed anvendes i overensstemmelse med formålet.
Samtidig mener DI, at de studerendes rettigheder allerede er tilstrækkeligt reguleret
i den nationale uddannelses- og SU-lovgivning. Derudover er DI bekymrede for, at
virksomhederne med forslaget vil blive pålagt store administrative byrder, hvilket
kan resultere i at færre virksomheder vil tage imod praktikanter og studerende i
projektorienterede forløb og erhvervskandidatforløb i fremtiden.
Derfor opfordrer DI til, at praktikophold, projektorienterede forløb og ansættelser
som led i formel ordinær uddannelse, herunder erhvervskandidatuddannelser ikke
skal omfattes af forslaget. Det gælder uanset om der er tale om lønnede eller uløn-
nede (og dermed SU-berettigede) forløb.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene bakker generelt op om direktivets formål. Mange medlemslande
har haft spørgsmål til forslagets anvendelsesområde, særligt til forslag om at und-
tage praktik som led i formel uddannelse og praktik som led i aktive arbejdsmar-
kedspolitikker fra direktivets anvendelsesområde. Enkelte medlemslande ønsker at
vende tilbage til Kommissionens oprindelige forslag, mens et større antal medlems-
lande derimod er positive over for formandskabets tilgang og undtagelsen af oven-
nævnte ordninger. Ligeledes har en del medlemslande haft spørgsmål til bestem-
melserne om kontrol og tilsyn og virksomhedernes oplysningspligt.
Det er forventningen, at det ungarske EU-formandskab vil sætte sagen på dagsor-
den for EPSCO-rådsmødet den 2. december til generel indstilling.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker generelt op om formålet om at sikre ordentlige rammer i hele
EU for praktik og kvalitet i praktikforløb. Praktikanter skal have et reelt udbytte af
deres praktik, de skal ikke erstatte ordinær arbejdskraft, og der skal ikke konkurre-
res på løn og dårlige arbejdsvilkår i EU.
Det er imidlertid en forudsætning for regeringens opbakning, at direktivforslaget
respekterer kompetencefordelingen, forskellige arbejdsmarkedsmodeller, herunder
for så vidt angår myndighedsopgaver og tilsynsforpligtelsen med praktikanters løn
og arbejdsvilkår, samt at gældende aktive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger
og det danske uddannelsessystem, herunder erhvervsrettede uddannelser og øvrige
uddannelsesforløb, hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af anerkendt
21
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0022.png
uddannelse, kan videreføres uændret. Regeringen er således opmærksom på det
principielle spørgsmål om, at uddannelsers indhold er national kompetence.
Det er helt centralt for regeringens opbakning, at danske praktikordninger som led i
formel uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, ikke omfattes af direktivets an-
vendelsesområde, samt at gældende aktive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger
kan videreføres uændret.
Regeringen vil desuden prioritere, at direktivet ikke bliver unødigt byrdefuldt for
erhvervslivet. Det gælder ikke mindst vedrørende unødige og for detaljerede krav
til virksomhederne om udlevering af oplysninger efter anmodning fra den kompe-
tente myndighed samt krav om, at en virksomhed skal kunne påvise objektive
grunde for forskelle i løn- og arbejdsvilkår for hver enkelt praktikant i forhold til
øvrige ansatte, da det kan reducere arbejdsgivernes incitament til at tilbyde praktik,
lærlinge- og elevpladser til unge eller incitament til at medvirke i aktive arbejds-
markedsordninger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Ministeren orienterede Folketingets Europaudvalg om sagen den 5. april 2024 og
den 7. juni 2024. Ministeren forelagde sagen til forhandlingsoplæg den 20. septem-
ber 2024.
22
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2. Det europæiske semester 2025
- Politisk drøftelse/Præsentation ved komitéformænd/Godkendelse/Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet den 2. december 2024 har formandskabet sat en politisk
drøftelse om prioriteter i beskæftigelses- og socialpolitik i regi af det europæiske
semester på dagsordenen. Ministrene skal desuden godkende udkastet til revisio-
nen af Beskæftigelsesretningslinjerne, som sker efter vanlig praksis.
Formandskabet lægger desuden op til, at formændene for Beskæftigelseskomitéen
(EMCO) og Socialkomitéen (SPC) præsenterer komiteernes udtalelse om imple-
menteringen af Rammen for Social Konvergens (Social Convergence Framework -
SCF), der er et pilotprojekt i semestercyklussen for 2024. SCF indebærer et øget
landespecifikt fokus i forbindelse med udarbejdelsen af de landespecifikke anbefa-
linger på social – og beskæftigelsesområdet, som hvert år udarbejdes i regi af se-
mesteret, men vil ikke pålægge landene bindende forpligtigelser.
Endelig skal EPSCO-ministrene vedtage hovedbudskaber fra EMCO om implemen-
teringen af rådshenstillingen om individuelle læringskonti. Hovedbudskaberne ud-
arbejdes for første gang i år efter, men vil fremadrettet blive udarbejdet hvert an-
det år som en fast del af komitéens arbejde.
Regeringen forventer at kunne støtte revisionen af Beskæftigelsesretningslinjerne
samt EMCOs udtalelse om implementeringen af rådshenstillingen om individuelle
læringskonti. Disse foreligger dog endnu ikke i deres endelige form.
Hverken drøftelsen af det europæiske semester, opdateringen af Beskæftigelsesret-
ningslinjerne eller vedtagelsen af EMCOs hovedbudskaber har i sig selv lovgiv-
ningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser og ej heller
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesni-
veauet.
2. Baggrund
Formålet med Beskæftigelsesretningslinjerne er at bidrage til at sætte retning for
beskæftigelsespolitikken som led i det europæiske semester. Det er Kommissionens
prærogativ at fremlægge forslag til ændringer af beskæftigelsesretningslinjerne, der
godkendes af EPSCO-Rådet. Retningslinjerne har ingen lovgivningsmæssige kon-
sekvenser i sig selv.
Det bemærkes, at dele af Kommissionens Efterårspakke, som berører EPSCO-om-
rådet er forsinket i år grundet konstitueringen af den nye Kommission og derfor
23
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
først offentliggøres efter Kommissionens tiltrædelse. Pakkens præsenteres sædvan-
ligvis på EPSCO i december, hvilket ikke er forventningen i år.
3. Formål og indhold
Beskæftigelsesretningslinjerne er senest blevet opdateret i 2022. De foreslåede æn-
dringer består blandt andet i et øget fokus på behovet for efter- og videreuddan-
nelse, større fokus på social inklusion og en understregning af, at arbejdsmarkedets
parter og kollektive overenskomster skal ses som garanter for arbejdstagerbeskyt-
telse i den digitale omstilling samt som aktive medspillere ift. den grønne omstil-
ling.
Kommissionen valgte i dette års Fælles Beskæftigelsesrapport at fremsætte et pilot-
projekt, hvori elementer af Rammen for Social Konvergens (Social Convergence
Framework - SCF) indgår. Det har medført, at der i tillæg til de vanlige landespeci-
fikke evalueringer, der indgår som en fast del af semestercyklussen, i år også udfø-
res ”evalueringer af social konvergens” i Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og So-
cialkomitéen (SPC). EMCO og SPCs udtalelse om implementeringen af SCF udar-
bejdes for at informere Rådet om udfaldet af pilotprojektet. Komitéernes udtalelse
er fortsat under udarbejdelse. Udtalelsen skal alene præsenteres på rådsmødet og
der er dermed ikke lagt op til politisk stillingtagen til SCF og dets evt. merværdi.
EMCOs hovedbudskaber om implementeringen af rådshenstillingen om individu-
elle læringskonti (Individual Learning Accounts – ILA) skal jf. rådshenstillingen
udarbejdes hvert andet år som en fast del af komitéens arbejde. ILA-rådshenstillin-
gen blev vedtaget i 2022, og det er således første gang implementeringen monitore-
res. Hovedbudskaberne er fortsat under udarbejdelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Hverken den politiske drøftelse, vedtagelsen af de reviderede Beskæftigelsesret-
ningslinjer, præsentationen ved komitéformændene eller vedtagelsen af EMCOs
hovedbudskaber har i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfunds-
økonomiske konsekvenser og ej heller administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
24
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes generelt at tage positivt imod den politiske drøftelse, samt
at kunne støtte op om både revisionen af Beskæftigelsesretningslinjerne og hoved-
budskaberne om implementeringen af individuelle læringskonti.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forventes at kunne støtte de reviderede Beskæftigelsesretningslinjer
samt EMCOs hovedbudskaber om implementeringen af individuelle læringskonti.
Fra dansk side støtter man et effektivt Europæisk Semester, der bidrager til med-
lemslandenes opgaver med at sikre sunde europæiske økonomier med høj beskæfti-
gelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste over
for svage konjunkturer og kriser, som især har store konsekvenser for de svagest
stillede grupper i samfundet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
25
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0026.png
4. Rådshenstilling om en styrket kvalitetsramme for praktikop-
hold
- Fremskridtsrapport
KOM-nr. (2024) 133
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund – og nærhedsnotat sendt til Folketin-
get den 15. maj 2024 er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2024) 133 af 20. marts 2024 fremsat forslag til en
rådshenstilling med titlen ” Forslag til Rådets henstilling om en styrket kvalitets-
ramme for praktikophold”.
Forslaget har til formål at opdatere den eksisterende kvalitetsramme for praktikop-
hold fra 2014 og forbedre kvaliteten af praktikophold – navnlig med hensyn til læ-
rings- og uddannelsesindhold og arbejdsvilkår – med henblik på at lette overgan-
gen fra uddannelse, arbejdsløshed eller inaktivitet til beskæftigelse. Forslaget udvi-
der desuden kvalitetsrammen til at omfatte alle typer af praktikanter, uanset be-
skæftigelsesstatus, herunder også praktikophold, der er en del af formel uddan-
nelse og træning.
Forslagets indhold består af kvalitetsprincipper, som Kommissionen opfordrer
medlemslandene til at følge for at sikre en kvalitetsramme for praktikophold.
Rådshenstillingen er en del af en pakke, som også indeholder et direktivforslag om
at styrke og håndhæve arbejdsvilkår for praktikanter og bekæmpe almindelige an-
sættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”).
Regeringen finder, at praktikophold kan hjælpe unge med at få praktisk og er-
hvervsmæssig erfaring, forbedre deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen
til beskæftigelse. Regeringen er grundlæggende enig i, at praktikophold i EU skal
foregå på ordentlige vilkår. Regeringen støtter derfor også generelt op rådshenstil-
lingens formål om at sikre ordentlige rammer for praktikordninger i hele EU, her-
under at unge bliver udsat for fair vilkår på arbejdspladsen, får et reelt udbytte og
ikke udnyttes som erstatning for ordinær arbejdskraft.
Regeringen støtter derfor generelt op om henstillingen, der indeholder flere ele-
menter, der allerede er en del af dansk lovgivning eller praksis på beskæftigelses-
og uddannelsesområdet, og som man fra dansk side gerne ser udbredt til øvrige
EU-medlemslande. Det er imidlertid vigtigt for regeringen, at teksten respekterer
kompetencefordelingen, de aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddan-
nelsessystem, herunder særligt erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannel-
sesforløb, hvor praktikophold indgår som en obligatorisk del af en formel uddan-
nelse. Regeringen er således skeptisk overfor, at anvendelsesområdet udvides til at
omfatte praktikophold i forbindelse med formelle uddannelsesforløb.
26
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0027.png
Forslaget til rådshenstilling er ikke bindende og vurderes som udgangspunkt ikke
at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Regeringen støtter overordnet formandskabets tilgang i det seneste kompromisfor-
slag med henvisning til, at der er lagt vægt på at undgå en for høj detaljeringsgrad
samt unødige administrative byrder for virksomhederne. Hertil kommer, at henstil-
lingen i seneste kompromistekst ikke omfatter praktik som led i erhvervsuddan-
nelse.
Det er forventningen, at det ungarske EU-formandskab vil vedtage en fremskridts-
rapport EPSCO-rådsmødet den 2. december.
2. Baggrund
I 2014 vedtog Rådet den oprindelige henstilling om en kvalitetsramme for praktik-
ophold (KOM (2013) 857). Henstillingens formål er at sikre, at praktikophold ef-
fektivt sikrer en lettere overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet og dermed for-
bedrer de unges beskæftigelsesegnethed. Henstillingen fra 2024 opstiller retnings-
linjer om bl.a. skriftlig praktikaftale, gennemsigtighed og rimelig varighed for at
sikre et læringsindhold af høj kvalitet og bedre arbejdsvilkår for praktikanter.
Kommissionen annoncerede i sit arbejdsprogram for 2023, at man ville ajourføre
kvalitetsrammen for praktikophold for at adressere problemer med fair aflønning
og adgang til social beskyttelse.
Den 20. marts 2024 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. (2024) 133 forslag til
en rådshenstilling om ajourføring af rammen for praktikophold med titlen ”Propo-
sal for a council recommendation on a reinforced Quality Framework for Traine-
eships”.
Dansk sprogversion af forslaget er modtaget den 17. april 2024.
Foruden henstillingen har Kommissionen også udsendt et direktivforslag om for-
bedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og bekæmpelse af alminde-
lige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (’praktikdirektivet’),
som henvender sig til de praktikanter, som også er lønmodtagere.
Kommissionen foretog en evaluering af kvalitetsrammen for praktikophold i 2023
og fandt, at den nuværende kvalitetsramme havde en positiv indvirkning på kvalite-
ten af praktikophold i EU. Den bekræftede også, at praktikophold fortsat er en vig-
tig vej for unge ind på arbejdsmarkedet, og at praktikophold af høj kvalitet kan bru-
ges til opkvalificering og/eller omskoling for folk i alle aldre. Evalueringen identi-
ficerede samtidig områder, der kunne styrkes og forbedres yderligere, herunder en
bedre implementering af rådshenstillingens principper i national lovgivning og et
stærkere tilsyn og håndhævelse for at sikre anvendelsen af kvalitetsprincipperne.
Derudover påpegedes muligheden for at udvide anvendelsesområdet til også at om-
fatte alle typer af praktikophold uanset beskæftigelsesstatus, herunder praktikop-
hold, der er en del af formel uddannelse og træning.
27
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Kommissionen finder, at praktikophold kan give unge mennesker mulighed for at
få praktisk og professionel erfaring, forbedre deres færdigheder og dermed lette de-
res adgang til arbejdsmarkedet. Derudover giver praktikophold arbejdsgiverne mu-
lighed for at tiltrække, uddanne og fastholde deres personale. Værdien af et prak-
tikophold afhænger imidlertid af dets kvalitet.
Kommissionen understreger, at problematisk og ulovlig brug af praktikanter kan
underminere arbejdsvilkårene for praktikanter og almindelige arbejdstagere. Uhen-
sigtsmæssig brug af praktikanter kan desuden skabe ulige konkurrencevilkår mel-
lem praktikudbydere, hvilket kan være et problem for virksomheder.
3. Formål og indhold
Henstillingen har hjemmel i Traktatens artikel 292 sammenholdt med artikel 153,
stk. 1, litra b, artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4.
Formål
Forslagets formål er at ajourføre den eksisterende kvalitetsramme for praktikop-
hold, der blev vedtaget i 2014. Forslagets indhold består af kvalitetsprincipper, som
Kommissionen opfordrer medlemslandene til at følge for at sikre en kvalitets-
ramme for praktikophold.
Indhold
Formål og anvendelsesområde
1) Det fremgår, at formålet er at forbedre kvaliteten af praktikophold, navnlig
med hensyn til lærings- og uddannelsesindhold og arbejdsvilkår, med hen-
blik på at lette overgangen fra uddannelse, arbejdsløshed eller inaktivitet til
beskæftigelse.
2) Henstillingen foreslås at omfatte alle praktikanter, uanset beskæftigelses-
status, herunder praktikanter, der er arbejdstagere, i det omfang der ikke er
fastsat tilsvarende eller gunstigere bestemmelser i EU-retten.
Kommissionen foreslår, at Rådet henstiller følgende til medlemslandene:
Skriftlig aftale
3) Kræve, at praktikophold baseres på en skriftlig aftale, der indgås mellem
praktikanten og praktikudbyderen ved praktikopholdets begyndelse.
4) Sikre at aftalen indeholder information, herunder om mål, arbejdsvilkår,
mentorordning, social sikring, dækning for arbejdsulykker og erhvervssyg-
domme mv.
Lærings- og arbejdsforhold
5) Sikre høring af praktikanter i fastsættelsen af mål for praktikopholdet samt
opgaver, der bidrager til at nå målet.
6) Sikre rimelig aflønning under hensyntagen til opgaver og ansvar og læ-
rings- og uddannelseskomponenternes vægt.
28
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
7) Sikre rettigheder og arbejdsvilkår i henhold til EU-lovgivning og national
lovgivning.
8) Sikre at praktikudbydere udpeger en vejleder, som vejleder praktikanten og
overvåger og vurderer fremskridt.
9) Sikre, at praktikudbyderne udpeger en mentor, som blandt andet yder coa-
ching og støtte til praktikanten.
10) Sikre, at praktikudbyderne tilvejebringer et passende og sundt arbejds-
miljø, herunder i tilfælde af distance- eller hybridarbejde.
11) Sikre en rimelig varighed af praktikophold, som ikke overstiger 6 måneder,
med mindre det er objektivt begrundet.
12) Præcisere under hvilke omstændigheder og betingelser et praktikophold
kan forlænges eller fornyes.
13) Sikre at arbejdsgivere ikke kræver tidligere erhvervserfaring, med mindre
det er objektivt begrundet.
14) Sikre angivelse i praktikaftalen af mulighed for skriftlig opsigelse.
15) Sikre kommunikationskanaler til angivelse af f.eks. uregelmæssigheder el-
ler dårlige arbejdsvilkår i samarbejde med de kompetente myndigheder.
Social beskyttelse
16) Sikre adgang til social beskyttelse i overensstemmelse med national lov-
givning.
Korrekt anerkendelse af praktikophold
17) Fremme anerkendelse og validering af erhvervet viden, færdigheder og
kompetencer, samt at disse attesteres.
Krav om gennemsigtighed
18) Sikre, at praktikudbydere i deres stillingsopslag og annoncer medtager op-
lysninger om vilkårene og betingelserne for praktikopholdet, navnlig om
lønniveau, arbejdsvilkår, socialbeskyttelsesdækning, herunder syge- og
ulykkesforsikring, de forventede opgaver og lærings- og uddannelseskom-
ponenten.
19) Opfordre praktikudbydere til at afgive oplysninger om ansættelsespolitik-
ker, herunder hvor stor en andel af praktikanterne der er blevet ansat i de
seneste år.
20) Opfordre arbejdsformidlinger og andre udbydere af karrierevejledning til at
anvende de i punkt 18 omhandlede gennemsigtighedskrav, når de informe-
rer om praktikophold.
Inkluderende praktikophold
21) Forbedre opsøgende arbejde over for potentielle praktikanter fra sårbare
grupper.
22) Sikre ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, herunder i udvælgelse og
rekruttering, og bedre adgang navnlig for sårbare grupper.
29
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
23) Sikre anvendelse af et kønsneutralt og inkluderende sprog i stillingsopslag
og annoncer.
24) Sikre tilpasning til individuelle behov på arbejdspladsen i brug af digitale
værktøjer mv.
Grænseoverskridende praktikophold
25) Fremme grænseoverskridende mobilitet for praktikanter i unionen, bl.a.
ved at afklare de retlige rammer og begrænse administrative formaliteter.
26) Gøre brug af EURES til at støtte praktikanters mobilitet.
27) Videreudvikle praktisk vejledningsmateriale om grænseoverskridende
praktikophold gennem EURES.
28) Støtte brug af ERASMUS+ programmet.
29) Tilskynde til anvendelse af principperne i denne henstilling i mobilitetsaf-
taler om praktikophold.
30) Tilskynde praktikudbydere, formidlende organisationer og arbejdsformid-
linger til at yde karrierevejledning og netværksmuligheder for at anvende
erfaringer efter praktikopholdet.
Rammebetingelser
31) Sikre aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i anvendelse af henstil-
lingen.
32) Fremme inddragelse af arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner og
andre interessenter i anvendelsen af henstillingen.
33) Sikre at arbejdstageres repræsentanter kan deltage i retslige eller admini-
strative procedurer for at håndhæve rettigheder efter gældende national ret.
Anvendelse af den styrkede kvalitetsramme for praktikophold
34) Forelægge en gennemførelsesplan med angivelse af relevante foranstalt-
ninger 18 mdr. fra vedtagelsesdatoen.
35) Overveje finansiel støtte, navnlig med henblik på sårbare grupper og små-
og mellemstore virksomheder.
36) Tilbyde incitamenter til almindelige ansættelsesforhold efter afsluttet prak-
tikforløb.
37) Gøre brug af relevante EU-midler og instrumenter til at øge antallet af
praktikophold af høj kvalitet.
Opfølgning
38) Medlemslandene skal sammen med Kommissionen indsamle data om prak-
tikophold.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Henstillingen vedtages af Rådet. Til gengæld
er Europa-Parlamentet medlovgiver på direktivforslaget, som blev fremsat sammen
med henstillingen.
30
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes desuden, at Europa-Parlamentet vedtog en resolution den 14. juni
2023 om kvalitetspraktik i EU i overensstemmelse med artikel 225. EP-resolutio-
nen "opfordrer
Kommissionen til at opdatere og styrke 2014-strategien og gøre
den til et stærkere lovgivningsinstrument".
Den opfordrede også Kommissionen til
at sikre minimumskvalitetsstandarder for praktikophold, herunder ift. løn.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en ikke-bin-
dende rådshenstilling.
6. Gældende dansk ret
Henstillingen ventes at omfatte alle typer af praktik, herunder ulønnede praktikop-
hold, praktik som led i beskæftigelsesindsatsen samt praktik som led i uddannelse.
6.1 Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik kan i beskæftigelsesindsatsen i dag gives til sygedagpenge-
modtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, med
henblik på arbejdsfastholdelse.
Tilbuddet gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale
eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen tættere på job-, ud-
dannelsesmål eller med henblik på arbejdsfastholdelse, ved at personen deltager i
konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.
Ved indgåelse af aftale om virksomhedspraktik skal det præcise formål med prak-
tikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret. Virksomhedsprak-
tikken skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af
timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.
Personer i virksomhedspraktik, som er i et ansættelsesforhold, og som deltager i
virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor de er ansat, er under virksomheds-
praktikken omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat
i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op til 4 uger for dagpen-
gemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate og åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. For andre modtagere af offentlig
forsørgelse, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, kan virksomheds-
praktik have en varighed på op til 13 uger. Perioden kan dog for sidstnævnte for-
længes op til 26 uger efter en konkret vurdering og kan derefter forlænges yderli-
gere 13 uger ad gangen, hvis det konkret vurderes, at der forelægger et helt særligt
behov for en længere periode.
Personer i virksomhedspraktik kan under tilbuddet også modtage ydelser, som per-
sonen er berettiget til i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension eller lov om social pension eller fleksløntil-
skud.
31
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
6.2 Ansættelse med løntilskud
Størstedelen af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan få tilbud
om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives som udgangspunkt med henblik på op-
læring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan som udgangspunkt have en varighed på
op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgi-
vere for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsespa-
rate og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. For aktivitets- og
uddannelsesparate samt sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb og
personer i ressourceforløb kan ansættelse med løntilskud have en varighed på op til
6 måneder. Hvis personen hen mod udgangen af perioden efter en konkret vurde-
ring har behov herfor, kan tilbuddet forlænges op til 12 måneder.
Personer, der ansættes med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår
som udgangspunkt være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende.
Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvil-
kår som udgangspunkt være overenskomstmæssige.
6.3 Lov om erhvervsuddannelser
Der er omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, der er reguleret i
lov om erhvervsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
om uddannelserne i almindelighed og om de enkelte uddannelsers varighed og
struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring, jf. lovens § 4 og
§ 13, stk. 1.
En erhvervsuddannelse består efter lovens § 12 af et grundforløb og et hovedforløb
og har typisk en samlet varighed på 2-4 år afhængigt af den enkelte uddannelse og
elevens eller lærlingens alder og erhvervserfaring. Grundforløbet foregår, som sko-
leundervisning på den skole, hvor eleven eller lærlingen er optaget. Hovedforløbet
består af oplæringsperioder i en (eller flere) virksomheder, som elev eller lærling,
og af undervisning på skole i kortere perioder. Hovedforløbet afsluttes typisk med
en prøve efter 3 år.
Det er en betingelse for at gennemføre en erhvervsuddannelse efter lov om er-
hvervsuddannelser, jf. § 48, jf. § 5 c, stk. 1, at der mellem eleven eller lærlingen og
en (eller flere) godkendte oplæringsvirksomheder er indgået en skriftlig uddannel-
sesaftale, jf. lovens § 31, stk. 1. Uddannelsesaftalen skal omfatte alle oplærings- og
skoleophold samt eventuel svendeprøve gældende for hele den del af uddannelsen,
som eleven eller lærlingen mangler. Der kan som udgangspunkt kun én gang mel-
lem samme elev eller lærling og samme virksomhed indgås en aftale for en kortere
del af uddannelsen.
32
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0033.png
Uddannelsesaftalen skal sikre, at eleven eller lærlingen bliver lært op i henhold til
de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse. Uddan-
nelsesaftalen angiver blandt andet arbejdssted, aftalens varighed, hvilken uddan-
nelse der er tale om, hvilken erhvervsskole eleven eller lærlingen er tilknyttet i sko-
leperioder, den normale arbejdstid samt den løn, som oplæringsvirksomheden skal
betale til eleven eller lærlingen under såvel virksomhedsoplæring som under de
skoleophold, der er omfattet af aftalen. Ifølge lovens § 55 skal lønnen mindst ud-
gøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområ-
det. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overens-
komst, fastsættes mindstelønnen af et nedsat lønnævn. Uddannelsesaftalen registre-
res digitalt på Lærepladsen.dk og vil skulle ændres med et tillæg til uddannelsesaf-
talen, hvis der skal foretages ændringer heri.
I perioden for uddannelsesaftalen gælder de bestemmelser, der ved kollektive over-
enskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og ar-
bejdsvilkår mv. i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter lov om er-
hvervsuddannelser, jf. lovens § 56. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge
eleven eller lærlingen arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun
under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.
Erhvervsskolerne skal ifølge lovens § 43 formidle lærepladser og udføre opsøgende
virksomhed med henblik på fremskaffelse af lærepladser. Erhvervsskolerne er des-
uden efter lovens § 30 forpligtet til at yde vejledning og stille kontaktpersoner til
rådighed for eleverne og lærlingene og formidle social, personlig eller psykologisk
rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor.
Inden for hvert uddannelsesområde har arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisatio-
nerne nedsat et fagligt udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstager-
repræsentanter. Elever og lærlingene repræsenteres i udvalget med en repræsentant,
jf. lovens § 37. De faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesforhold i
oplæringsvirksomhederne, godkender oplæringsvirksomheder, fører tilsyn med op-
læringsvirksomheder og kan tilbagekalde en virksomheds godkendelse helt eller
delvist, jf. lovens § 42 og § 46.
Tvister mellem en lærling og oplæringsvirksomheden kan ifølge lovens § 63 ind-
bringes for det faglige udvalg på det konkrete uddannelsesområde, der skal søge at
tilvejebringe forlig. Hvis der ikke kan opnås forlig, kan tvistigheden indbringes for
Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnet består af en formand, der er landsdommer,
og to faste medlemmer, hvoraf én beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgi-
verforening og én efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Tvistig-
hedsnævnet kan efter lovens § 65, stk. 1, træffe afgørelse om ophævelse af en ud-
dannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.
Ud over elever og lærlinge reguleret i lov om erhvervsuddannelser omtalt ovenfor
findes tillige praktiklignende forhold og erhvervstræning af varierende omfang og
karakter på området for forberedende grunduddannelse (FGU), jf. lov om forbere-
dende grunduddannelse.
Dette område er ikke omfattet af den seneste kompromistekst.
33
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0034.png
6.5 Lov om Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Det fremgår af §§ 4 og 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, jf. LBK nr. 396 af 12. april 2025, at uddannelserne består af te-
ori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.
De overordnede rammer for uddannelsernes praktik fremgår af bekendtgørelse om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. BEK nr. 2672
af 28. december 2021 (LEP-bekendtgørelsen).
De nærmere regler om praktik, herunder formål og omfang, fremgår af uddannel-
sesbekendtgørelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere beskrive lærings-
målene for praktikken i studieordningers fællesdel.
Universitetsuddannelser indeholder som udgangspunkt ikke praktik med undta-
gelse af fire universitetsuddannelser, der af historiske årsager indeholder lønnet
praktik: Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring, kandidatuddannelsen i føde-
varevidenskab, bacheloruddannelsen i journalistik og kandidatuddannelsen i kom-
munikation med journalistik.
Universitetsuddannelser kan inden for uddannelsens normerede studietid indeholde
såkaldte projektorienterede forløb. Der er ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den
studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesfor-
løb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddan-
nelse. Projektorienterede forløb kan indgå både i bachelor- og kandidatuddannelser
og i 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Et projektorienteret forløb ind-
går i uddannelsen som en integreret del af et fag eller fagelementer, der afsluttes
med en prøve. Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret
forløb opnår målene for læringsudbyttet, og universitetet skal give den studerende
faglig vejledning som led i forløbet.
For lønnet praktik på erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og uni-
versitetsuddannelser gælder det, at Uddannelses of Forskningsministeriet ikke fast-
sætter i løn eller arbejdsvilkår for studerende. Som udgangspunkt fastsættes løn og
arbejdsvilkår efter relevant overenskomst eller aftale mellem arbejdsmarkedets par-
ter.
Dette område er ikke omfattet af den seneste kompromistekst.
7. Konsekvenser
Forslaget til rådshenstilling er ikke bindende og vurderes ikke at have lovgivnings-
mæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 20. marts 2024 sendt i høring hos EU-Specialudval-
get for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra FH,
KL og Danske Regioner.
34
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0035.png
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Fagbevægelsens Hovedorganisation
støtter overordnet set forslaget til rådshen-
stilling. Dertil opfordrer FH til, at lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne i
Danmark fortsat skal være omfattet af rådshenstillingen om en europæisk ramme
for lærlingeuddannelser (”apprenticeships”) fra 2018.
Kommunernes Landsforening (KL)
Kommunernes Landsforening
finder det nødvendigt at fremhæve, at definitionen
af ”traineeships” er uklar og foreslår derfor en tydeligere afgrænsning, der er i tråd
med rådshenstillingen fra 2014.
Det er bekymrende, at anvendelsesområdet udvides til at inkludere praktik og op-
læring som led i formel uddannelse. Denne udvidelse kan medføre vidtrækkende
negative konsekvenser og ændringer i praktikanter og elevers vilkår for arbejdsgi-
vere og personer på vej ind på eller uden for arbejdsmarkedet i Danmark. Det er
KL’s vurdering, at udvidelsen vil udfordre det partsstyrede uddannelsessystem og
skabe unødige barrierer for arbejdsgivere i forbindelse med at tage elever og prakti-
kanter som led i uddannelse.
KL vil ligeledes advare om, at nye krav til arbejdsgivere kan have den utilsigtede
effekt, at færre arbejdsgivere end i dag vil tage et socialt ansvar i forbindelse med
etablering af de virksomhedsrettede tilbud, der er afgørende for at flere – også ud-
satte og unge – finder fodfæste på arbejdsmarkedet.
Danske Regioner (DR)
Danske Regioner
kan ikke støtte udvidelsen af anvendelsesområdet til også at om-
fatte praktik og oplæring som led i en formel uddannelse. DR mener, at udvidelsen
af anvendelsesområdet kan bidrage til at svække den eksisterende, stærkt foran-
krede regulering på området og i øvrigt skabe unødigt komplicerede og overflødige
reguleringer.
Derudover finder DR ikke, at den skelnen mellem uddannelse og arbejdsvilkår i re-
lation til praktikophold, som anføres i rådshenstillingen, giver mening, idet praktik-
opholdene netop er en integreret del af uddannelserne.
DR ønsker ikke, at forslaget skal pålægge arbejdsgiverne yderligere krav om data,
dokumentation og i det hele taget yderligere administrative opgaver, idet dette kan
svække arbejdsgivernes incitament til at tage et socialt ansvar ved at tilbyde praktik
og oplæring til unge.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede sit forslag til rådshenstilling på et møde i arbejdsgrup-
pen under EPSCO-Rådet den 9. april 2024. Der har efterfølgende i alt været fire
møder i arbejdsgruppen under Rådet herom.
Medlemslandene bakker generelt op om formålet med rådshenstillingen. Der har
løbende været en drøftelse af detaljeringsgraden, anvendelsesområdet og de for-
skellige definitioner samt koblingen til direktivet. Der er bred opbakning til
35
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
2941324_0036.png
udeladelsen af praktikantforløb, der er del af pensum for formel uddannelse eller
træning.
Det ungarske formandskab har sat sagen på dagsorden til fremskridtsrapport på
EPSCO-rådsmødet den 2. december 2024.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at praktikophold kan hjælpe unge med at få praktisk og er-
hvervsmæssig erfaring, forbedre deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen
til beskæftigelse.
Regeringen er grundlæggende enig i, at praktikophold i EU skal foregå på ordent-
lige vilkår. Regeringen støtter derfor også generelt op rådshenstillingens formål om
at sikre ordentlige rammer for praktikordninger i hele EU, herunder at unge bliver
udsat for fair vilkår på arbejdspladsen, får et reelt udbytte og ikke udnyttes som er-
statning for ordinær arbejdskraft.
Regeringen støtter derfor generelt op om henstillingen, der indeholder flere ele-
menter, der allerede er en del af dansk lovgivning eller praksis på beskæftigelses-
og uddannelsesområdet, og som man fra dansk side gerne ser udbredt til øvrige
EU-medlemslande.
Det er imidlertid vigtigt for regeringen, at teksten respekterer kompetencefordelin-
gen, de aktive arbejdsmarkedsordninger og det danske uddannelsessystem, herun-
der særligt erhvervsrettede uddannelser og øvrige uddannelsesforløb, hvor praktik-
ophold indgår som en obligatorisk del af en formel uddannelse. Regeringen er såle-
des skeptisk overfor, at anvendelsesområdet udvides til at omfatte praktikophold i
forbindelse med formelle uddannelsesforløb.
Regeringen kan bakke op om de ændringer, der er foretaget under forhandlingerne
af rådshenstillingen, herunder en lavere detaljeringsgrad og færre administrative
byrder for virksomhederne. Man kan ligeledes bakke op om at praktik som led i er-
hvervsuddannelse nu er undtaget fra anvendelsesområdet.
Regeringen vil tage fremskridtsrapporten til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Ministeren orienterede Folketingets Europaudvalg om sagen den 5. april 2024 og
den 20. september 2024.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 15. maj 2024.
36
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
5. Rådskonklusioner om mangel på arbejdskraft og færdigheder i
EU: mobilisering af uudnyttet arbejdskraftpotentiale i Den Euro-
pæiske Union
- Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
EPSCO-Rådet skal vedtage rådskonklusioner om mangel på kvalificeret arbejds-
kraft i EU. Medlemsstaterne opfordres til at igangsætte initiativer der skal øge be-
skæftigelsen blandt grupper, der står udenfor arbejdsmarkedet, bl.a. unge, ældre,
kvinder og personer med handicap.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen bakker op om det ungarske formandskabs ønske om at sætte fokus på
manglen på kvalificeret arbejdskraft i EU. Regeringen bakker ligeledes op om, at
mangel på kvalificeret arbejdskraft er en vigtig dagsorden, og at tiltag for at øge
arbejdsstyrken er vigtige. Det er centralt for regeringen, at tilrettelæggelsen af ind-
satsen for opkvalificering af arbejdskraften sker i samarbejde med arbejdsmarke-
dets parter og med respekt for kompetencedelingen mellem medlemslandene og
EU, hvilket er afspejlet i rådskonklusionerne. Regeringen kan på den baggrund
støtte rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Det ungarske formandskab har fremsat forslag til rådskonklusioner om mangel på
kvalificeret arbejdskraft, der fremhæves som en barriere for at sikre bæredygtig og
inkluderende vækst, styrke konkurrenceevnen og for den grønne og digitale omstil-
ling.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne identificerer tre centrale drivkræfter for mangel på arbejds-
kraft og færdigheder: demografiske ændringer, jobvækst i forbindelse med den
grønne og den digitale omstilling samt dårlige arbejdsvilkår i visse erhverv og sek-
torer. Fokus er på arbejdsløse, deltidsansatte og underrepræsenterede grupper på ar-
bejdsmarkedet, herunder kvinder, ældre, personer med migrantbaggrund og perso-
ner med handicap. Desuden er fokus på at skabe muligheder for opkvalificering og
omskoling, at forbedre arbejdsvilkår og skabe mere inkluderende og fleksible ar-
bejdsmarkeder.
I rådskonklusionerne understreges vigtigheden af at inddrage arbejdsmarkedets
parter og hensynet til nationale systemer samt kompetencedelingen mellem EU og
medlemsstaterne. Her fremhæves social dialog, herunder kollektive overenskom-
ster, som et vigtigt værktøj til at håndtere udfordringerne med mangel på kvalifice-
ret arbejdskraft.
37
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Rådskonklusionerne opfordrer blandt andet medlemslandene til i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter:
at udvikle inkluderende beskæftigelses-, færdigheds- og socialpolitikker, der
skal lette adgangen og overgangen til arbejdsmarkedet samt sikre fastholdelse.
at fremme unges adgang til og integration på arbejdsmarkedet, særligt med fo-
kus på at aktivere og opkvalificere unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse.
at adressere specifikke behov hos ældre for at reducere barrierer i forhold til ar-
bejdsmarkedet.
at udnytte kvinders potentiale på arbejdsmarkedet ved at tackle kønsbestemte
beskæftigelses- og lønforskelle og bekæmpe kønsstereotyper.
at promovere ordentlige arbejdsforhold og arbejdsmiljø, styrke livslang læring
og kortlægge fremtidige behov for færdigheder.
Kommissionen og medlemslandene opfordres i overensstemmelse med kompeten-
cefordelingen til at fremme sammenhæng mellem politik på EU-plan og nationalt
plan. De opfordres ligeledes til, i samarbejde med relevante agenturer, at forbedre
kortlægning af fremtidige behov for beskæftigelse og færdigheder, dataindsamling
og analysearbejde, samt at udforske nye teknologier, der kan bidrage til et inklude-
rende arbejdsmarked.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet høres ikke.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-
ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være bred opbakning til det ungarske formandskabs kompromistekst
blandt EU’s medlemslande.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne.
Regeringen bakker op om det ungarske formandskabs ønske om at sætte fokus på
manglen på kvalificeret arbejdskraft i EU. Regeringen bakker ligeledes op om, at
38
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
mangel på kvalificeret arbejdskraft er en vigtig dagsorden, og at tiltag for at øge ar-
bejdsstyrken er vigtigt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
39
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
6. Rådskonklusioner om social inklusion af personer med handi-
cap gennem beskæftigelse, rimelig tilpasning og rehabilitering
- Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
EPSCO-Rådet skal vedtage rådskonklusioner om social inklusion af personer med
handicap gennem beskæftigelse, rimelig tilpasning og rehabilitering.
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen bakker op om det ungarske formandskabs ønske om at sætte fokus på
den sociale inklusion af personer med handicap. Regeringen bakker ligeledes op
om, at beskæftigelse af personer med handicap samt rimelige tilpasninger og reha-
bilitering er vigtige dagsordener at fremme for at styrke den sociale inklusion af
personer med handicap. Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Det ungarske formandskab har fremsat forslag til rådskonklusioner om social in-
klusion af personer med handicap gennem beskæftigelse, rimelige tilpasninger og
rehabilitering.
Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i, at der fortsat er en betragtelig forskel på
beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap og personer uden handicap.
Samtidig er personer med handicap oftere i beskyttet beskæftigelse frem for ordi-
nær beskæftigelse og har oftere ufaglært, lavere lønnet og mindre fast arbejde.
Dette udgør en væsentlig barriere for deres sociale og økonomiske inklusion i sam-
fundet.
Rådskonklusionerne har blandt andet til formål at fremme medlemslandenes og
Kommissionens implementering af
EU’s strategi for rettigheder for personer med
handicap 2021-2030.
’Handicapstrategien’ er fremsat og vedtaget af Kommissio-
nen og er derfor ikke forpligtende for medlemslandene. Strategien bygger, ligesom
rådskonklusionerne, på FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
og lægger bl.a. op til, at medlemslandene og EU’s institutioner skal tage hensyn til
personer med handicap, når de udformer, implementerer og monitorerer politikker
og lovgivning. Derudover indeholder handicapstrategien enkelte initiativer og an-
befalinger til EU’s medlemslande, herunder indførelse af EU-handicapkort samt
nationale mål for beskæftigelse af personer med handicap.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne opfordrer medlemslandene til:
40
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
at fastsætte nationale mål for at øge beskæftigelsen af personer med handi-
cap samt reducere forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med
og uden handicap.
hvor nødvendigt, at styrke indsatser for at sikre rimelige tilpasninger i
overensstemmelse med FN’s handicapkonvention. Dette skal ske inden for
både uddannelse og på arbejdsmarkedet, så det bliver nemmere for perso-
ner med handicap at ansøge om stillinger og udføre jobs.
at understøtte fleksible arbejdsformer for personer med handicap, bl.a. gen-
nem ordninger som fleksible arbejdstider, deltid, hjemmearbejde og perso-
naliserede arbejdsvilkår.
at undersøge mulighederne for at udvikle og styrke rehabiliteringstjenester
til personer med handicap for at understøtte deres deltagelse på arbejds-
markedet og i samfundet.
Kommissionen og medlemslandene opfordres, i overensstemmelse med deres re-
spektive kompetencer, til at forbedre dataindsamlingen vedr. leve- og arbejdsvilkår
for personer med handicap, herunder information om deres mulighed for rehabilite-
ring og deltagelse i arbejdsmarkedet.
Endelig opfordres Kommissionen til at udarbejde en rapport, som vurderer imple-
menteringen af EU’s handicapstrategi 2021-2030 og, hvis nødvendigt, at opdatere
målsætningerne og indsatserne heri.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet høres ikke.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-
ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være bred opbakning til det ungarske formandskabs kompromistekst
blandt EU’s medlemslande.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne.
41
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 2. december 2024, fra beskæftigelsesministeren
Regeringen bakker op om det ungarske formandskabs ønske om at sætte fokus på
den sociale inklusion af personer med handicap. Regeringen bakker ligeledes op
om, at beskæftigelse af personer med handicap samt rimelige tilpasninger og reha-
bilitering er vigtige dagsordener at fremme for at styrke den sociale inklusion af
personer med handicap.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
42