Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 29
Offentligt
Bekendtgørelse om beregning og udbetaling af tidlig pension
I medfør af § 32 f, § 32 k, stk. 1, og § 48 g i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042
af 2. september 2024, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Begreber
§ 1.
Tidlig pensionsalderen er det tidspunktet, der ligger 3 år før personens folkepensionsalder,
jf. § 1 i lov om social pension.
Stk. 2.
Indtægt ved personligt arbejde efter §§ 32 e og 32 f, i lov om social pension består af:
1) Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som det er defineret i
arbejdsmarkedsbidragsloven.
2) Arbejdsmarkedsbidragspligtig overskud fra en selvstændig erhvervsvirksomhed jf. §§ 4-6 i
arbejdsmarkedsbidragsloven.
3) Underskud fra en selvstændig erhvervsvirksomhed, som skattemæssigt betragtes som
personlig indkomst.
4) Løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som er
optjent ombord på skibe m.v. registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf.
sømandsbeskatningslovens §§ 5-8. Lønindtægt efter 1. pkt., skal omregnes til bruttoløn
efter § 10 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.
Stk. 3.
Arbejdsindtægten, som anvendes ved beregningen af tidlig pension efter §§ 2-7, er
bruttoindtægten inkl. arbejdsmarkedsbidrag fratrukket personens eget bidrag til ATP.
Kapitel 2
Nedsættelse for indtægter ved personligt arbejde
Bundfradrag
§ 2.
Indtægt ved personligt arbejde, jf. § 1, stk. 2, op til og med 24.000 kr. (2020-niveau) i et
kalenderår, medfører ikke nedsættelse af tidlig pension.
Stk. 2.
Beløbet i stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt på baggrund af antallet af kalendermåneder,
som personen modtager tidlig pension for i det år, hvor personen overgår til tidlig pension,
overgår til anden social pension og i det år, hvor personen når folkepensionsalderen.
Stk. 3.
I den måned, hvor bundfradraget er opbrugt, nedsættes tidlig pension efter §§ 3-12 for
den del af indtægten, der overskrider bundfradraget.
§ 3.
Den samlede nedsættelse i tidlig pension for pensioner efter kapitel 3 og indtægter ved
personligt arbejde efter §§ 3-12, kan højst udgøre et beløb pr måned, der svarer til det beløb, som
personen kan modtage i tidlig pension efter § 18.
Stk. 2.
Skal der nedsættes i tidlig pension for både pension og indtægt fra personligt arbejde,
nedsættes først med pension og derefter med indtægter fra personligt arbejde.
Nedsættelse for indtægter i perioden, hvor der modtages tidlig pension
§ 4.
Der sker løbende nedsættelse for indtægter fra personligt arbejde, der er udført i en
periode, hvor personen modtager tidlig pension.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Er den fulde nedsættelse ikke gennemført inden overgang til folkepension, rejses et
tilbagebetalingskrav.
Nedsættelse for indtægt fra arbejde
§ 5.
Indtægt ved personligt arbejde, jf. § 1, stk. 2, medfører nedsættelse af tidlig pension med 64
pct. af den del af indtægten, der overstiger beløbet i § 2 i et kalenderår.
Stk. 2.
Indtægten opgøres på baggrund af oplysninger i indkomstregistreret og personens
oplysninger om indtægter, der ikke fremgår af indkomstregistreret. Indgår der feriegodtgørelse i
den indberettede indtægt, fratrækkes feriegodtgørelsen, inden nedsættelsen af tidlig pension
beregnes.
Stk. 3.
Feriegodtgørelsen efter stk. 2 beregnes som 11,11 pct. af den indberettede
indtægt for lønperioden.
Stk. 4.
Skal der ske nedsættelse af pensionen for flere lønperioder fra forskellige måneder,
nedsættes først med indtægten, der vedrører den aktuelle måned, jf. § 6, og derefter med
indtægten fra den eller de forudgående måneder.
Fordeling af indtægt
§ 6.
Tidlig pension udbetales månedsvis bagud. Nedsættelse i tidlig pension for indtægt sker i
den efterfølgende måned på baggrund af beregning, jf. § 5. Ved indtægt henover ét månedsskifte,
der vedrører en lønperiode på højst 31 kalenderdage, indgår hele indtægten til beregning af
nedsættelse i tidlig pension i den seneste kalendermåned i lønperioden og nedsætter tidlig
pension i den først følgende mulige måned. Ved indtægt henover et eller flere månedsskift i øvrigt,
fordeles indtægten forholdsmæssigt i forhold til kalenderdage i den periode, indtægten vedrører.
Stk. 2.
Vedrører dele af en indtægt en periode, der ligger forud for modtagelsen af tidlig pension,
foretages der en forholdsmæssig fordeling af indtægten således, at nedsættelse af tidlig pension
alene sker med den forholdsmæssige del af indtægten, som vedrører perioden med tidlig pension.
Stk. 3.
Tidlig pension reguleres løbende, hvis lønindtægten m.v. efterfølgende ændres, eller der
er fejl i indkomstregisteret, jf. § 7.
Ny beregning på grund af fejl i indkomstregisteret
§ 7.
Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning af nedsættelse i tidlig pension, såfremt
personen fremlægger dokumentation for, at den indtægt, der fremgår af indkomstregisteret, er
indberettet med en forkert eller manglende vedrøreperiode, eller lønindtægten er indberettet
forkert til indkomstregisteret. Dokumentationen kan være lønsedler, hvor det fremgår, hvilken
periode udbetalingen vedrører eller, hvor lønindtægten afviger fra det oplyste i
indkomstregisteret.
Stk. 2.
Ydelsen beregnes alene på ny, når oplysningerne, jf. stk. 1, har betydning for størrelsen af
tidlig pension.
Stk. 3.
Medfører den nye beregning ændringer i udbetaling af tidlig pension, foretages
efterbetaling eller nedsættelse af tidlig pension i de følgende udbetalinger af tidlig pension dog
således, at den samlede nedsættelse for indtægt fra en forudgående måned ikke kan overstige
beløbet nævnt i § 3.
Overgang til folkepension
§ 8.
Indberettes indtægten for den sidste måned med tidlig pension efter overgang til
folkepension, skal der ikke nedsættes i tidlig pension for denne indtægt.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
Nedsættelse for indtægt fra selvstændig virksomhed
§ 9.
Indtægt ved personligt arbejde i en selvstændig virksomhed, jf. § 1, stk. 2, medfører
nedsættelse af tidlig pension med 64 pct. af den del af indtægten fra personligt arbejde i den
selvstændige virksomhed, der overstiger beløbet i § 2 i et kalenderår.
Stk. 2.
Indtægten fastsættes på baggrund af den selvstændigt erhvervsdrivendes
forskudsopgørelse til told- og skatteforvaltningen af den forventede årsindtægt i den selvstændige
virksomhed eller personens oplysning om indtægt fra selvstændig virksomhed, der ikke fremgår
af forskudsopgørelsen, jf. dog § 27. Den forventede årlige indtægt ved personligt arbejde i den
selvstændige virksomhed fordeles med 1/12 pr. kalendermåned.
Stk. 3.
Ændres den forventede årsindtægt i den selvstændige virksomhed på baggrund af
oplysningerne i forskudsopgørelsen, genberegnes indeværende kalenderår, dog maksimalt de
måneder, hvor personen har modtaget tidlig pension. Ydelsen genberegnes dog alene, når
genberegningen har betydning for størrelsen af tidlig pension.
Stk. 4.
Medfører den nye beregning af den forventede årsindtægt ændringer i udbetaling af
tidlig pension for det indeværende kalenderår, jf. stk. 3, nedsættes tidlig pension i de følgende
udbetalinger af tidlig pension dog således, at den samlede nedsættelse for indtægt fra en
forudgående måned ikke kan overstige beløbet nævnt i § 3.
Indtægter, som ikke fremgår af indkomstregisteret eller en forskudsopgørelse
§ 10.
Indtægter, der ikke fremgår af indkomstregisteret eller en forskudsopgørelse, skal
modtageren af tidlig pension selv oplyse om til Udbetaling Danmark senest den 15. i måneden
efter, at indtægten er optjent herunder indtægter fra arbejde fra andre EU/EØS-lande, Schweiz,
Storbritannien og Tyrkiet.
Stk. 2.
Personen skal oplyse indtægter ved personligt arbejde herunder arbejde i selvstændig
virksomhed før skat.
Stk. 3.
Indtægter ved personligt arbejde, herunder indtægter ved personligt arbejde i en
selvstændig virksomhed, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som
indtægterne i § 1, stk. 2, og medfører nedsættelse i tidlig pension på samme måde som
indtægterne i §§ 5-7 og 9. Nedsættelse i tidlig pension vil altid blive foretaget på baggrund af en
forudgående måneds indtægter.
Nedsættelse for ferie
§ 11.
Ferie med feriegodtgørelse medfører nedsættelse af tidlig pension efter § 5 med
bruttobeløbet på det tidspunkt, hvor personen holder ferien. Personen skal oplyse om, hvornår
ferien holdes og det beløb, som udbetales i feriegodtgørelse.
Stk. 2.
For en lønmodtager, der får feriegodtgørelse som et nettobeløb under ferie, omregnes
feriegodtgørelsen til et bruttobeløb. Omregningen foretages ved at gange nettoferiegodtgørelsen
med 1,70.
Opgørelse af flere indkomster
§ 12.
Har en person indtægter for arbejde fra flere indkomsttyper, opgøres indkomsten hver for
sig og summeres derefter, når nedsættelse foretages efter §§ 3-11.
Kapitel 3
Nedsættelse for pensionsopsparinger
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
§ 13.
For en person, der har ret til tidlig pension, skal Udbetaling Danmark foretage en endelig
opgørelse af alle pensioner m.v., der skal medføre nedsættelse efter lovens § 32 h. Opgørelsen skal
ske på baggrund af de elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v. samt personens
egne erklæringer herom. Personen skal skriftligt bekræfte indholdet af Udbetaling Danmarks
opgørelse.
Stk. 2.
Personen skal selv afgive oplysninger om egne pensioner m.v., der ikke er indberettet
elektronisk. Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v.
Stk. 3.
Oplysning om pensioner m.v. efter stk. 2 skal afgives med værdien ved tidlig
pensionsalderen.
Stk. 4.
Oplysning om en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29
A, som personen skal give i henhold til § 11, stk. 5, nr. 3, skal være med den bruttoficerede værdi.
Det sker ved, at depotværdien divideres med 0,627 efter bestemmelsen i lovens § 32 i, stk. 3.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark skal vejlede personen om, hvilken betydning de indberettede
pensioner m.v. kan have for personens tidlige pension.
§ 14.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., samt offentlige
myndigheder, der forvalter pensionsordninger, jf. lovens § 32 i, stk. 1, indberetter 1/2 år før tidlig
pensionsalderen i elektronisk form oplysninger om værdien af pensioner m.v. ved tidlig
pensionsalderen. Indberetning sker efter Skatteministeriets bekendtgørelse om indberetning af
pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.
Stk. 2.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., samt offentlige
myndigheder, der forvalter pensionsordninger, jf. lovens § 32 i, stk. 1, indberetter 1/2 år før tidlig
pensionsalderen eventuelle udbetalinger fra pensionsordninger udbetalt efter personens 60. år i
overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen.
Stk. 3.
En person, som overgår til tidlig pension, skal oplyse over for Udbetaling Danmark, om
der i perioden fra indberetningen til tidlig pensionsalderen, er sket ekstraordinære indbetalinger
til pension m.v.
Stk. 4.
Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende:
1) Indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende).
2) Indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er
indberettet med størrelsen af depotet på indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og
aftalte bidrag frem til tidlig pensionsalderen.
3) Indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med
størrelsen af depotet 1/2 år før tidlig pensionsalderen.
4) Indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner.
Stk. 5.
Sker der ekstraordinær indbetaling til pension m.v., der tilsammen overstiger en
mindstegrænse, som svarer til det til enhver tid fastsatte grundbeløb efter § 18, stk. 5, i
pensionsbeskatningsloven, skal Udbetaling Danmark opgøre den eller de pågældende pensioner
som følger:
1) Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 4, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse
på datoen for tidlig pensionsalderen.
2) Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 4, nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært
indbetalte beløb. Renter, kursudvikling m.v. i perioden fra indberetningen af pension til tidlig
pensionsalderen tilskrives eller fratrækkes ikke ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af
pensionen.
3) Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 4, nr. 4, opgøres ved tidlig pensionsalderen.
Stk. 6.
Ved beregning af, om de ekstraordinære indbetalinger overstiger mindstegrænsen i stk. 5
bruttoficeres indbetalinger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29
A. Det sker ved, at depotværdien divideres med 0,627 efter bestemmelsen i lovens § 32 i, stk. 3.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 7.
Har en person i perioden efter den elektroniske indberetning ophævet en pension, eller
er en pension helt eller delvist ophørt i forhold til personen med virkning forud for datoen for
tidlig pensionsalderen, udgår pensionen af den samlede opgørelse, hvis den ikke er udbetalt i
overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen. Personen skal dokumentere over
for Udbetaling Danmark, at en pension er ophævet eller ophørt.
Stk. 8.
En pensionsordning, der er konverteret til en ordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A, eller til en LD-aldersopsparing efter § 2 a i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond anses ikke som ophævet eller helt eller delvist ophørt.
Stk. 9.
Udbetaling Danmarks nye opgørelse af pensioner m.v. skal ske på baggrund af, at
personen selv indhenter oplysninger herom til Udbetaling Danmark.
§ 15.
En klage fra en person over oplysning fra pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og
pensionskasser m.v., samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, jf. lovens § 32
i, stk. 1, om værdien af pensioner m.v. indgives til den enhed, der har givet oplysningen.
§ 16.
Pensionsudbetalinger, jf. lovens § 32 j, stk. 1, fra en pensionsordning indgår i beregningen
af nedsættelsen. Udbetalinger omfattet af lovens § 32 i, stk. 2, 1. pkt., divideres med 3.
Udbetalinger omfattet af lovens § 32 i, stk. 2, 2. pkt., indgår i beregningen med det udbetalte beløb
før skat og afgifter.
Stk. 2.
Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre,
udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller
Europaparlamentet medfører nedsættelse.
§ 17.
Ydelser fra en udenlandsk social pension, herunder alderspension, der ikke direkte kan
sidestilles med ydelser efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., medfører nedsættelse krone for krone i tidlig
pension. Det samme gælder, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions
grundbeløb.
Kapitel 4
Beregning af og udbetaling af tidlig pension
§ 18.
Tidlig pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020).
Stk. 2.
Beregning af den procentandel, der kan udbetales i tidlig pension, jf. §§ 3, 6, stk. 2 og 3, og
§ 7 i lov om social pension, beregnes ved faktisk overgang til tidlig pension.
§ 19.
Tidlig pension kan udbetales med tilbagevirkende kraft, hvis Udbetaling Danmark træffer
endelig afgørelse om overgang til tidlig pension efter det tidspunkt, hvor en person har bekræftet
at ville overgå til tidlig pension, jf. § 26 t i lov om social pension, medmindre personen har fået
udbetalt efterløn eller fleksydelse for perioden.
Stk. 2.
Tidlig pension kan udbetales med tilbagevirkende kraft efter stk. 1 i følgende tilfælde:
1) Personen har ansøgt om ret til tidlig pension i overensstemmelse med fristerne i denne
bekendtgørelses bilag 1 og har opnået ret til og ønsker at overgå til tidlig pension inden den 1.
juli 2022.
2) Der er forløbet mere end 9 måneder efter, at personen har indgivet ansøgning om ret til
tidlig pension, personen opfylder betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning forud for
overgang til tidlig pension, jf. § 26 s i lov om social pension, og Udbetaling Danmark har ikke
kunnet træffe afgørelse forinden på grund af omstændigheder, der ikke kan antages at ligge
personen til last.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Er afgørelse om ret til tidlig pension truffet 3 måneder eller mindre før tidligst mulige
overgang til tidlig pension, skal personen bekræfte overgang til tidlig pension senest 2 måneder
efter datoen for afgørelsen.
Stk. 4.
Udbetaling til personer omfattet af stk. 2, nr. 2, kan tidligst ske fra den 1. i måneden efter,
at der er forløbet 9 måneder fra ansøgningstidspunktet for ret til tidlig pension.
Stk. 5.
I tidlig pension, som udbetales efter stk. 1, fratrækkes arbejdsløshedsdagpenge,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode. Vedrører ydelsen, der
skal fratrækkes, både en periode, der skal udbetales tidlig pension for, og en periode uden tidlig
pension, fordeles ydelsen forholdsmæssigt i forhold til antal kalenderdage i perioden.
§ 20.
Tidlig pension kan efter ansøgning udbetales med tilbagevirkende kraft fra den 1. i
måneden efter, at betingelserne for tidlig pension er opfyldt, når ansøgeren på grund af egen
alvorlig sygdom har været forhindret i at bekræfte overgang til tidlig pension, jf. lov om social
pension § 26 t, stk. 1, 2. pkt. Det er en betingelse, at ansøger opfylder kravet om
arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 s i lov om social pension og kapitel 2 i bekendtgørelse om
behandling af ansøgning om og betingelserne for overgang til tidlig pension.
Stk. 2.
Med alvorlig sygdom forstås, at personens fysiske eller psykiske helbredstilstand har en
så alvorlig karakter, at helbredstilstanden forhindrer personen i selv at bekræfte overgang til
tidlig pension eller anmode andre om hjælp til at bekræfte overgang til tidlig pension.
Stk. 3.
Ansøgeren skal ved dokumentation fra hospital eller egen læge dokumentere, at
ansøgeren i en konkret angivet periode har været forhindret i at bekræfte overgang til tidlig
pension, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Ansøgning om overgang til tidlig pension med tilbagevirkende kraft skal modtages i
Udbetaling Danmark senest en måned efter tidspunktet for ophør af forhindringen for at bekræfte
overgang til tidlig pension, jf. stk. 1-3.
Ophør af udbetaling af tidlig pension på grund af manglende overholdelse af oplysningspligten
§ 21.
Har en modtager af tidlig pension, som har haft indtægter ved personligt arbejde, som
ikke fremgår af indkomstregisteret eller af forskudsopgørelsen, ikke indsendt oplysninger til
Udbetaling Danmark senest den 15. i måneden efter, at indtægten efter § 10 er optjent, træffer
Udbetaling Danmark afgørelse uden forudgående partshøring om, at udbetalingen af tidlig
pension ophører, fra den 1. i samme måned, som personen skulle have indsendt oplysningerne i.
Stk. 2.
En modtager af tidlig pension skal hver måned oplyse om sin aktuelle bopælsadresse
senest den 15. i den følgende måned, hvis bopælsadressen ikke er registeret i CPR som værende
her i landet. Indsender personen ikke oplysninger om sin bopælsadresse, træffer Udbetaling
Danmark afgørelse uden forudgående partshøring om, at udbetaling af tidlig pension ophører fra
den 1. i den samme måned, som personen skulle have indsendt oplysningerne i.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark kan lægge til grund, at personen ikke har haft indtægter ved
personligt arbejde, hvis personen har indsendt oplysninger om sin aktuelle bopælsadresse, men
ikke indtægt ved personligt arbejde senest den 15. i måneden, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Dokumenterer en modtager af tidlig pension efterfølgende oplysningerne efter stk. 1 og
2, vil udbetalingen af tidlig pension kunne genoptages den 1. i måneden efter, at udbetaling
Danmark har modtaget oplysningerne. Tidlig pension for den periode, hvor udbetalingen af
pension efter stk. 1 og 2 har været ophørt, efterbetales ikke, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Kan en modtager af tidlig pension sandsynliggøre, at personen har indsendt
dokumentation for oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, således at oplysningerne burde være nået frem til
Udbetaling Danmark inden for tidsfristen i stk. 1 og 2, kan Udbetaling Danmark efterbetale tidlig
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
pension for den periode, hvor tidlig pension har været ophørt. Dokumentationen kan f.eks. bestå
af
1) en kvittering for, hvornår oplysningerne er indsendt,
2) en kvittering for, at oplysningerne er indsendt til Udbetaling Danmarks
selvbetjeningsløsning, hvor afsendelsesdatoen fremgår, eller
3) oplysninger om, at der har været uregelmæssigheder med postforsendelsen i det givne land.
Stk. 6.
Har en modtager af tidlig pension været forhindret i at sende oplysninger efter stk. 1 og
2, inden for tidsfristen f.eks. på grund af egen eller et nært familiemedlems alvorlige sygdom eller
et nært familiemedlems død, kan udbetaling Danmark efterbetale tidlig pension. Med alvorlig
sygdom forstås, at personens fysiske eller psykiske helbredstilstand har en så alvorlig karakter, at
helbredstilstanden forhindrer personen i selv at indsende oplysninger til Udbetaling Danmark
eller anmode andre om hjælp til at indsende oplysninger til Udbetaling Danmark.
Dokumentationen kan bestå af
1) udtalelse fra det hospital, hvor personen eller dennes familie har været indlagt, eller
2) oplysninger fra egen læge.
§ 22.
Modtageren af tidlig pension skal ud over de oplysninger, som fremgår af § 21, oplyse om
andre forandringer i sine forhold, som kan forventes at medføre ændringer i retten til tidlig
pension, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det kan bl.a.
være oplysninger om, hvorvidt personen modtager en alders- eller helbredsbetinget pension fra
bopælslandet eller fra et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet eller oplysning
om, at den pågældende er flyttet til et land uden for EU/EØS, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.
Stk. 2.
Konstaterer Udbetaling Danmark, at modtageren af tidlig pension ikke har overholdt sin
oplysningspligt efter stk. 1, træffer udbetaling Danmark efter partshøring afgørelse om, at
udbetalingen af tidlig pension ophører.
Stk. 3.
Dokumenterer en modtager af tidlig pension efterfølgende, at oplysningerne efter stk. 1,
ikke længere er til hinder for, at personen kan få udbetalt tidlig pension, vil udbetalingen af tidlig
pension kunne genoptages den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget
oplysningerne. Tidlig pension efterbetales ikke for den periode, hvor udbetalingen af pension
efter stk. 2 har været ophørt.
§ 23.
Udbetaling Danmark kan anmode modtageren af tidlig pension om oplysninger til brug
for beregning og udbetaling af tidlig pension. Det kan være oplysninger om indtægter, bopæl og
andre oplysninger af betydning for retten til tidlig pension f.eks., hvis der sker ændringer af CPR
eller der efter en periode med faste lønudbetalinger ikke længere fremgår oplysninger om
indtægter i indkomstregisteret.
Stk. 2.
Oplysningerne skal modtages af Udbetaling Danmark senest en måned efter
anmodningen. Er oplysningerne ikke modtaget inden for fristen, ophører udbetalingen af tidlig
pension ved udgangen af den måned, hvori oplysningerne skulle indsendes.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark kan i helt særlige tilfælde forlænge fristen efter stk. 2, når en
modtager af tidlig pension ikke har mulighed for at skaffe dokumentationen inden for fristen.
Udsættelse af fristen kan bl.a. ske, hvis modtageren af tidlig pension er indlagt på hospital, eller
det er besværligt at fremskaffe dokumentationen fra myndigheder m.v.
Stk. 4.
Udbetalingen af tidlig pension genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at der
foreligger dokumentation for, at den tidlige pensionist er berettiget til at modtage tidlig pension.
§ 24.
Flytter en modtager af tidlig pension til et land uden for EU/EØS, Schweiz, Storbritannien
eller Tyrkiet, ophører udbetalingen af tidlig pension fra den 1. i måneden efter flyttedatoen.
Tilbagebetaling af tidlig pension
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
§ 25.
Har en modtager af tidlig pension tilsidesat sin oplysningspligt efter § 21, stk. 1 og 2, § 22,
stk. 1, og § 23, stk. 1 og 2, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget tidlig pension
i en periode, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at pensionen skal tilbagebetales.
Udbetaling Danmark skal partshøre den tidlige pensionist, inden der træffes afgørelse om
tilbagebetaling og skal på denne baggrund vurdere, om personen mod bedre vidende har
tilsidesat sin oplysningspligt. Sender en modtager af tidlig pension ikke nye oplysninger til
Udbetaling Danmark som følge af partshøringen, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om
tilbagebetaling på det foreliggende grundlag.
Årlig omregning af tidlig pension
§ 26.
Modtagere af tidlig pension, hvor tidlig pension beregnes på baggrund af oplysninger fra
indkomstregisteret, jf. § 5, skal som udgangspunkt ikke have foretaget en årlig omregning af tidlig
pension, da tidlig pension løbende beregnes på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret,
herunder i forhold til eventuelle ændringer i oplysningerne i indkomstregisteret i kalenderåret.
Stk. 2.
Er der sket ændringer af en persons lønindtægter efter stk. 1 efter udgangen af et
kalenderår, foretages der omregning af tidlig pension for de enkelte måneder, som bliver berørt af
indtægtsændringen.
Stk. 3.
Det er alene i sager, hvor der er sket ændringer af lønindtægten, at Udbetaling Danmark
partshører og træffer afgørelse om, at modtageren af tidlig pension skal tilbagebetale eller have
efterbetalt tidlig pension.
§ 27.
Når der foreligger en endelig årsopgørelse for den selvstændigt erhvervsdrivende,
vurderer Udbetaling Danmark, om der på baggrund af ændringer i indtægterne fra den
selvstændige virksomhed skal ske en omregning af fradraget i tidlig pension, jf. § 9, for den
periode, som årsopgørelsen vedrører, jf. lovens § 48 c.
Stk. 2.
Skal der foretages en omregning af indtægterne fra den selvstændige virksomhed, jf.
stk.1, fordeles indtægterne med 1/12 pr. kalendermåned.
Stk. 3.
Den årlige omregning er endelig. Efterfølgende ændringer i årsopgørelsen medfører ikke,
at beregning af fradraget genoptages.
Stk. 4.
Det er alene i sager, hvor der er sket ændringer i virksomhedens indtægter, at Udbetaling
Danmark partshører og træffer afgørelse om, at modtageren af tidlig pension skal tilbagebetale
eller have efterbetalt tidlig pension.
§ 28.
Personer, der modtager tidlig pension, som er lønmodtagere og er omfattet af § 10, skal
ved slutningen af kalenderåret oplyse, om de har haft yderligere indtægter, som ikke er indgået i
beregningen af tidlig pension, hvis indtægten ikke fremgår af den danske årsopgørelse. Personer,
der modtager tidlig pension, som er selvstændigt erhvervsdrivende og er omfattet af § 10, skal
ved slutningen af kalenderåret oplyse, om årsindtægten er ændret og indsende dokumentation i
form af et årsregnskab, en endelig opgørelse fra de lokale skattemyndigheder eller lignende
dokumentation for årsindtægten. Reglerne i §§ 26 og 27 finder tilsvarende anvendelse ved den
årlige omregning.
Stk. 2.
Personen skal samtidig indsende dokumentation for, hvornår indtægten ved personligt
arbejde er optjent, hvis personen ikke allerede har oplyst herom, jf. § 10.
§ 29.
Er det samlede tilbagebetalingsbeløb efter §§ 26-28 mindre end 250 kr., sker der ikke
tilbagebetaling.
§ 30.
De regler, der er fastsat i kapitel 3 om kontrol og flytning samt kapitel 10 om udbetaling af
pension under strafafsoning i bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og
folkepension), finder tilsvarende anvendelse.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
2927912_0009.png
Kapitel 5
Valutaomregning
§ 31.
Ved beregning af fradrag for udenlandske indtægter og pensionsudbetalinger skal den
udenlandske udbetaling omregnes til danske kroner efter valutakurser offentliggjort af Den
Europæiske Centralbank med kursen den første hverdag i perioden for udbetalingen af tidlig
pension.
Stk. 2.
Ved den endelige opgørelse af pensioner, jf. § 13, stk. 1, hvor der indgår udenlandske
pensionsrettigheder, som personen skal oplyse om efter § 13, stk. 2, sker omregning til danske
kroner efter valutakurser offentliggjort af Den Europæiske Centralbanks med kursen den første
hverdag, hvor den udenlandske pensionsrettighed er opgjort.
Kapitel 6
Ikrafttræden m.v.
§ 32.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 2421 af 13. december 2021 om beregning og udbetaling af tidlig
pension ophæves.
§ 33.
For en person, der er født før den 1. juli 1959, opgør Udbetaling Danmark den samlede
værdi af de pensioner, der skal medføre fradrag i tidlig pension, på grundlag de elektronisk
indberettede oplysninger om pensioner m.v., som pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og
pensionskasser m.v., samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, har
indberettet forud for den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe, som personen tilhører, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I beregningsgrundlaget indgår personens erklæringer
om egne pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk. Det gælder også pensioner m.v. fra
udenlandske pensionsinstitutter m.v. Personen skal skriftligt bekræfte indholdet af Udbetaling
Danmarks opgørelse.
§ 34.
Dækker en lønperiode såvel før som efter den 1. januar 2025, vil den del af perioden, der
ligger forud for den 1. januar 2025 være omfattet af de hidtil gældende regler.
Bilag 1
Udbetaling af tidlig pension med tilbagevirkende kraft for personer født
mellem 1. juli 1955 til 31. maj 1958
Fødselsdato
Tidligst mulig overgang til tidlig
pension
Ansøgning om ret til tidlig
pension
senest
30. september 2021
31. oktober 2021
30. november 2021
1. juli 1955 til 31. december Januar 2022
1957
1. juli 1955 til 31. januar 1958 Februar 2022
1. juli 1955 til 28. februar
Marts 2022
1958
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Orientering om ændringer af 3 bekendtgørelser vedr. social pension og tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
2927912_0010.png
1. juli 1955 til 31. marts 1958 April 2022
1. juli 1955 til 30. april 1958 Maj 2022
1. juli 1955 til 31. maj 1958 Juni 2022
31. december 2021
31. januar 2022
28. februar 2022