Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om unges
arbejde
23. oktober 2024
J.nr. 2024-57553
J.nr. 2024-5221
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vil hermed orientere jer om, at Arbejdstilsynet netop har sendt vedlagte udkast
til en ændring af bekendtgørelse om unges arbejde i offentlig høring.
Ændringen af bekendtgørelsen om unges arbejde udspringer af regeringsudspillet:
Flere unge skal have et fritidsjob fra juni 2024, der indeholder 18 initiativer, hvoraf
en række forslag kan gennemføres med en ændring af bekendtgørelsen. Regeringen
indgik september 2024 en aftale om fritidsjob med Danmarksdemokraterne, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet, hvori aftalepartierne har note-
ret sig regeringens initiativer, som har til formål at gøre det lettere for arbejdsgivere
og foreningsliv at tilbyde unge et job. Det er en del af aftalen, at de foreslåede re-
gelændringer i løbet af andet halvår 2026 evalueres, og det indebærer bl.a. at se på
de unges psykiske arbejdsmiljø.
Bekendtgørelsen om unges arbejde fastsætter de nærmere regler for unge under 18
års arbejde, og ændringen af bekendtgørelsen indeholder en række lempelser for at
give bedre muligheder for fritidsjob til unge. Ændringerne vil bl.a. betyde, at:
•
•
•
•
•
unge, der er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten vil
kunne arbejde på hospitaler, plejehjem, fabrikker og lagre i tidsrummet fra kl.
4.00-6.00 og indtil kl. 24.00.
unge, der er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må ar-
bejde med feje- og rengøringsmaskiner. Dog må de ikke udføre reparation og
vedligeholdelse mv.
unge, der er 13-15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, kan beskæf-
tiges med ufarlige maskiner.
listen med arbejdsopgaver, som unge, som er 13-15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, kan beskæftiges med bliver udbygget med flere opgaver.
tilladelses- og tilsynsforpligtelsen med børn under 13 års erhvervsmæssige be-
skæftigelse ift. kulturelle aktiviteter varetages af Arbejdstilsynet.
Reglerne forventes at træde i kraft 1. januar 2025.