BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Indkoms

udv

-f

rskelle

2022

Økonom

sk Analyse



Oktober

202

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Oktober 2024

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen

Denne publikation er udarbejdet af

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

ISBN: 978-87-7862-398-0

Publikationen kan hentes på

Økonomiministeriets hjemmeside

oem.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Indkomstudvikling og -

forskelle i 2022

Danskerne har oplevet en markant indkomstfremgang gennem de seneste 30 år. I årene 2020-

2022 var dansk økonomi imidlertid påvirket af en række stød til økonomien, som samlet set har

lagt en væsentlig dæmper på udviklingen i de disponible indkomster på tværs af indkomstfor-

delingen.

I 2020 og 2021 var dansk økonomi præget af coronapandemien, der indebar nedlukninger af

virksomheder og vedtagelse af en række kompensationsordninger, som bidrog til at øge hus-

holdningernes disponible indkomster, fx gennem udbetaling af indefrosne feriepenge. Omvendt

medførte særligt Ruslands invasion af Ukraine kraftigt stigende energi- og fødevarepriser, hvil-

ket førte til stigende inflation og højere renter og et realt fald i danskernes disponible indkom-

ster i 2022. Inflationen var allerede vej op på tværs af lande i efteråret 2021, blandt andet som

følge af stor efterspørgsel efter genåbning af økonomierne og forsyningsvanskeligheder.

Samlet set er dansk økonomi kommet godt igennem de seneste år trods udefrakommende for-

hold, der har påvirket efterspørgsel og produktion meget kraftigt. Aktiviteten blev hurtigt gen-

oprettet efter coronapandemien, og beskæftigelsen er i de seneste år fortsat med at stige trods

den tilbagegang i efterspørgslen, der fulgte med høje energipriser, høj inflation, højere renter

og stagnation i udlandet.

Denne analyse sætter fokus på udviklingen i de disponible indkomster og indkomstforskellene

frem til 2022, der er senest tilgængelige år, hvor det er muligt at opgøre de disponible indkom-

ster på individniveau. Udgivelsen af analysen sker i forlængelse af, at Økonomiministeriet har

færdiggjort lovmodellens datagrundlag for 2022. Hovedbudskaberne i analysen er:



Realværdien af de disponible indkomster var i 2022 0,6 pct. højere end i 2019 før co-

ronapandemien. Det dækker over en realvækst i de disponible indkomster på 7,5 pct.

fra 2019 til 2021 og et fald på 6,5 pct. i 2022.

De disponible indkomster steg nominelt med 0,7 pct. i 2022, men den høje inflation

udhulede den reale værdi af de disponible indkomster. Herudover bidrog fald i kapi-

talindkomsterne isoleret set til at reducere de disponible indkomster i 2022.

Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten steg med 0,5 pct.-point fra 28,5 pct. i

2019 til 29,0 pct. i 2022. Stigningen i indkomstforskellene kan særligt henføres til hø-

jere disponible indkomster for personer med de relativt højeste indkomster.

Andelen af befolkningen i lavindkomstgruppen faldt omvendt en smule – med 0,6

pct.-point – fra 2019 til 2022. Det hænger blandt andet sammen med, at beskæftigel-

sen steg i perioden, og med udbetalingen af det midlertidige børnetilskud i 2020 til

2022, som særligt tilfaldt personer i 1. og 2. indkomstdecil.



Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

Høj inflation reducerede værdien af de disponible indkomster i 2022

I perioden fra før coronapandemien i 2019 til efter pandemien i 2022 steg de reale disponible

indkomster

meget begrænset med i gennemsnit 0,2 pct. pr. år. Det er væsentligt mindre end i

de forudgående 25 år, hvor realværdien af de disponible indkomster i gennemsnit steg med ca.

1,8 pct. pr. år,

jf. figur 1.

Den begrænsede realvækst i perioden fra 2019 til 2022 kan især henføres til udviklingen i 2022,

som var påvirket af flere forhold. Som mange andre lande oplevede Danmark en periode med

høj inflation efter coronapandemien. Særligt højere priser på energi og fødevarer, især som

følge af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, bidrog til, at forbrugerpriserne samlet set

steg med 7,7 pct. i 2022.

Udbetalingen af indefrosne feriepenge i 2021 havde også en væsentlig betydning for udviklin-

gen i de disponible indkomster fra 2021 til 2022. De indefrosne feriepenge øgede midlertidigt

de disponible indkomster i 2021, hvilket bidrog med 1,5 pct.-point af det målte fald i de dispo-

nible indkomster fra 2021 til 2022.

Derudover bidrog lavere kapitalindkomster til at reducere

de disponible indkomster i 2022. Det kan særligt henføres til tab på investeringer i investe-

ringsselskaber, der ikke er aktiebaserede.

Samlet set bidrog disse forhold til at reducere de reale disponible indkomster og forbrugsmulig-

hsederne for befolkningen betydeligt i 2022. Realværdien af de disponible indkomster faldt så-

ledes samlet set med 6,5 pct. fra 2021 til 2022. Se dekomponeringen af udviklingen i de dispo-

nible indkomster i

bilag 1.

Se definition af disponibel indkomst i bilag 1.

I 2020 og 2021 blev en del af de indefrosne feriepenge udbetalt for at understøtte økonomien, som var påvirket af corona-

pandemien. Disse feriepenge ville alternativt være blevet udbetalt ved overgang til folkepension, og udbetalingen ændrer

således ikke på de enkelte personers livsindkomst og dermed heller ikke på forskellene i livsindkomst. Udbetalingen af in-

defrosne feriepenge bidrog til at øge de disponible indkomster i 2020 og 2021, men medførte også øgede indkomstforskelle

i de pågældende år,

jf. Fordeling og incitamenter 2023.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Figur 1

Bidrag til udviklingen i disponibel indkomst, 1994-2019, 2019-2022 og 2021-2022

Pct.-point pr. år

Pct. pr. år

-2

-4

-2

-4

-6

-8

Årets priser

Kapitalindkomst

2022-priser

Årets priser

2022-priser

Årets priser

2022-priser

1994-2019

Øvrig indkomst

2019-2022

Indefrosne feriepenge

2021-2022

Disponibel indkomst i alt (h. akse)

-6

-8

Anm.: Familieækvivalerede indkomster. Udbetaling af indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og (beregnet) skat.

Øvrig ind-

komst

omfatter disponibel indkomst fratrukket kapitalindkomst og udbetaling af indefrosne feriepenge.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Ifølge nationalregnskabet steg disponibel indkomst noget mere, end det fremgår af indevæ-

rende opgørelse, som er baseret på persondata. Nationalregnskabets opgørelse viser således en

stigning i den reale disponible indkomst på i gennemsnit 1,1 pct. pr. år fra 2019 til 2022, og ind-

komsten

steg

med ca. 1,8 pct. fra 2021 til 2022,

jf. bilag 2 og Økonomisk Redegørelse, august

2024.

Forskellen mellem de to opgørelser skyldes blandt andet, at der er forskelle i de benyttede ind-

komstdefinitioner, herunder periodiseringen af nogle indkomstelementer. Det har eksempelvis

betydning for den målte udvikling i disponibel indkomst i 2022, at der i nationalregnskabet

indregnes feriepenge på optjeningstidspunktet, mens skatten af feriepenge indgår på udbeta-

lingstidspunktet, hvorimod både feriepenge og den afledte skattebetaling indgår på udbeta-

lingstidspunktet i den individbaserede opgørelse.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

Boks 1

Opgørelse af disponibel indkomst

Opgørelser af årlig disponibel indkomst benyttes til at belyse udviklingen i danske familiers indkomstforhold,

idet dette indkomstbegreb kan bruges som et mål for familiernes forbrugsmuligheder i det enkelte år. Det skal

bemærkes, at der også er andre faktorer end disponibel indkomst, som har betydning for befolkningens sam-

lede forbrugsmuligheder i et givent år, herunder likvid formue og træk på offentlige serviceydelser, som det

offentlige stiller skattefinansieret til rådighed.

I analysen tages der udgangspunkt i familieækvivalerede indkomster. Det betyder, at der tages højde for stor-

driftsfordele, så forbrugsmulighederne er sammenlignelige på tværs af personer, der bor i familier med forskel-

ligt antal personer. Ækvivaleringsfaktoren udregnes som (antal personer)^0,6.

Den disponible indkomst udgøres af indkomster fratrukket skat og indbetaling til pensionsordninger. Ind-

komstelementerne i opgørelsen af den disponibel indkomst er beskrevet nærmere i

bilag 1.

Der er stor variation i de disponible indkomster på tværs af arbejdsmarkedstilknytning. Lønmodtagere og selv-

stændige havde de højeste familieækvivalerede disponible indkomster i 2022, mens ledige havde de laveste fa-

milieækvivalerede disponible indkomster.

Således havde lønmodtagere og selvstændige i gennemsnit en familieækvivaleret disponibel indkomst på hen-

holdsvis 352.000 kr. og 395.000 kr. i 2022, mens ledige i gennemsnit havde en familieækvivaleret disponibel

indkomst på 164.000 kr., jf. figur a.

Figur a

Gennemsnitlig disponibel indkomst opdelt på arbejdsmarkedstilknytning, 2022

1.000 kr.

x 1000

300

200

100

300

200

100

Løn-

modtagere

Selv-

stændige*

Fuldt ledige

Studerende

Over

pensionsalder

Tidligt

tilbagetrukne

Personlig disponibel indkomst

Familieækvivaleret disponibel indkomst

Anm.:

Lønmodtagere

omfatter fuldtidsbeskæftigede, deltidsansatte og delårsbeskæftigede, der er under 67 år.

Fuldt ledige

om-

fatter personer, der modtager overførselsindkomst og/eller ikke har ordinær beskæftigelse i løbet af året.

Tidligt tilbage-

trukne

omfatter gruppen af førtidspensionister, seniorpensionister og personer på efterløn.

Over pensionsalder

omfatter

alle personer, som er fyldt 67 år ved udgangen af 2022, uanset om de fortsat er aktive på arbejdsmarkedet. Børn under

18 år og personer med ukendt forsørgelsesgrundlag er ikke vist i figuren. Udbetaling af indefrosne feriepenge indgår

efter ATP-bidrag og (beregnet) skat.

Note: *) For at vise et mere retvisende billede af den samlede gruppe, er der set bort fra observationer med særligt høje dispo-

nible indkomster på over 300 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den gennemsnitlige familieækvivalerede disponible indkomst er højere end den personlige disponible ind-

komst for alle arbejdsmarkedsgrupper. Dette gælder især for studerende, da mange studerende er hjemmebo-

ende og dermed antages at få del i forældrenes indkomst.

Oktober 2024

x 1000

400

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Selvstændiges indkomster steg mest fra 2019 til 2022

I perioden fra 2019 til 2022 var det kun for selvstændige, studerende og fuldt ledige, at de reale

disponible indkomster steg. For de øvrige grupper opdelt på arbejdsmarkedstilknytning var kø-

bekraften af de disponible indkomster samlet set uændret eller faldt en smule i årene med co-

ronapandemi og høj inflation.

Stigningen i disponibel indkomst var størst for selvstændige. Den reale disponible indkomst for

selvstændige steg således med 3,7 pct. pr. år fra 2019 til 2022,

jf. figur 2.

Indkomststigningen

for gruppen af selvstændige skyldes særligt en stigning i virksomhedsindkomsterne.

Figur 2

Årlig realvækst i disponibel indkomst opdelt på arbejdsmarkedstilknytning, 2019-2022

Pct. pr. år

-2

-4

-6

-8

-10

Hele

befolkningen

Løn-

modtagere

Selv-

stændige*

Fuldt ledige

Studerende

Over

Tidligt

pensionsalder tilbagetrukne

-2

-4

-6

-8

-10

2019-2022

2021-2022

Anm.:

Lønmodtagere

omfatter fuldtidsbeskæftigede, deltidsansatte og delårsbeskæftigede, der er under 67 år.

Fuldt ledige

omfatter

personer, der modtager overførselsindkomst og/eller ikke har ordinær beskæftigelse i løbet af året.

Tidligt tilbagetrukne

om-

fatter gruppen af førtidspensionister, seniorpensionister og personer på efterløn.

Over pensionsalder

omfatter alle personer,

som er fyldt 67 år ved udgangen af 2022, uanset om de fortsat er aktive på arbejdsmarkedet. Børn under 18 år og personer

med ukendt forsørgelsesgrundlag er ikke vist i figuren. Udbetaling af indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og (be-

regnet) skat.

Note: *) For at vise et mere retvisende billede af den samlede gruppe, er der set bort fra observationer med særligt høje disponible

indkomster på over 300 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For de studerende var stigningen i den disponible indkomst på 0,8 pct. pr. år drevet af ind-

komstudviklingen blandt hjemmeboende studerende, som udgjorde en større andel af de stude-

rende i 2022 end i 2019. Da hjemmeboende studerende får del i forældrenes indkomster, har

de typisk en højere disponibel indkomst end udeboende studerende. De disponible indkomster

blandt udeboende studerende faldt en smule i perioden.

Den disponible indkomst for fuldt ledige steg med 0,6 pct. pr. år fra 2019 til 2022. Det skyldes

blandt andet udbetaling af det midlertidige børnetilskud i 2022.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

Indkomsten faldt på tværs af arbejdsmarkedstilknytning fra 2021 til 2022

De reale disponible indkomster faldt på tværs af arbejdsmarkedstilknytning fra 2021 til 2022.

Faldet i disponibel indkomst var mindst for selvstændige som følge af stigningen i virksom-

hedsindkomsterne og stigningen i imputeret afkast af egen bolig i 2022.

Den disponible indkomst faldt mere for fuldt ledige end for de øvrige grupper i 2022. Det hæn-

ger blandt andet sammen med, at sammensætningen af gruppen ændrede sig. Således faldt an-

delen, som modtog dagpenge, mens andelen af kontanthjælpsmodtagere steg. Det medførte, at

den gennemsnitlige disponible indkomst faldt, da kontanthjælpsydelser er lavere end dagpen-

gesatsen. Kontanthjælpsmodtagernes familiemedlemmer havde typisk også en lavere indkomst

end dagpengemodtagernes familiemedlemmer, blandt andet på grund af de krav der stilles for

at være berettiget til at modtage kontanthjælp.

Mange lønmodtagere har siden starten af 2023 oplevet en stigende købekraft. For privatansatte

på DA-området overstiger reallønnen nu 2021-niveauet, og det reallønstab, der fandt sted i pe-

rioden med høj inflation, er således indhentet,

jf. Økonomisk Redegørelse august 2024.

Modta-

gere af overførselsindkomster får deres ydelser reguleret med udgangspunkt i satsreguleringen,

som er bestemt af lønudviklingen på DA-området to år forinden. Der er udsigt til en real frem-

gang i overførselsindkomsterne i både 2024 og 2025, da satsreguleringsprocenten overstiger

den forventede inflation.

Lav vækst i de disponible indkomster for alle indkomstgrupper

Den svage udvikling i de reale disponible indkomster fra 2019 til 2022 slog igennem i alle ind-

komstgrupper i befolkningen. Fra 2019 og frem til 2022 var realværdien af de disponible ind-

komster omtrent uændret for personer i 1.-9. indkomstdecil, mens den disponible indkomst i

10. indkomstdecil steg med 1 pct. pr. år,

jf. figur 3.

Stigningen i den disponible indkomst i 10. indkomstdecil var drevet af stigende aktie- og virk-

somhedsindkomster. Indkomstudviklingen i 10. indkomstdecil skyldes i høj grad stigningen i

de disponible indkomster for få personer med meget høje indkomster placeret i top 1 pct. af

indkomstfordelingen,

jf. boks 2.

Der er stor mobilitet i indkomstfordelingen. Derfor er det ikke de samme personer, der er pla-

ceret i de enkelte deciler fra år til år. Ændringer i den disponible indkomst kan dels afspejle den

naturlige udvikling gennem livet som følge af, at man fx er studerende, beskæftiget og senere

tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet, ligesom de fleste i løbet af livet oplever en indkomstfrem-

gang, som afspejler øget anciennitet på jobbet. Ændringer i indkomsten kan også afspejle mid-

lertidige indkomstudsving pga. eksempelvis ledighed, sygdom, orlov, salg af virksomhed eller

negativ virksomhedsindkomst i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed eller

konkurs.

De personer, som var placeret i 1. indkomstdecil i 2019, havde en stor stigning i den disponible

indkomst fra 2019 til 2022, svarende til knap 20 pct. pr. år. Modsat faldt den disponible ind-

komst for personer, der var placeret i 10. indkomstdecil i 2019, med godt 3 pct. pr. år fra 2019

til 2022,

jf. de lyseblå søjler i figur 3.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Figur 3

Årlig realvækst i disponibel indkomst

opdelt på indkomstdecil, 2019-2022

Pct. pr. år

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Årets indkomstdecil

Fastholdt 2019-decil (h. akse)

Pct. pr. år

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

-5,0

-10,0

Figur 4

Realvækst i disponibel indkomst opdelt

på indkomstdecil, 2022

Pct.

-2

Pct.

-2

-4

-6

-4

-6

-8

-10

-12

-8

-10

-12

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Disponibel indkomst

Disponibel indkomst ekskl. indefrosne feriepenge

Anm.: Familieækvivalerede indkomster. Indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og (beregnet) skat. Indkomstudviklingen fra

2019 til 2022 for fastholdte indkomstdeciler er opgjort for personer, der var i befolkningen i både 2019 og 2022.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Faldet i de disponible indkomster i 2022 er forholdsvis jævnt fordelt på indkomstgrupper, idet

faldet dog er noget større i 1. indkomstdecil. De disponible indkomster faldt realt i 2.-10. ind-

komstdecil med 5-7 pct. i 2022, mens den disponible indkomst faldt med 11 pct. i 1. indkomst-

decil,

jf. figur 4.

Faldet i de disponible indkomster i 2022 reduceres imidlertid lidt, når der ses

bort fra udbetaling af indefrosne feriepenge i 2021,

jf. de lyseblå søjler.

Ud over høj inflation i 2022 kan reduktionen i de disponible indkomster i 1. indkomstdecil hen-

føres til lavere kapitalindkomster. Det skyldes blandt andet negativ kapitalindkomst for nogle

personer i 1. indkomstdecil, som var placeret højere i indkomstfordelingen i 2021.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

Boks 2

Realvækst i 91.-100. percentil (10. indkomstdecil)

Indkomstudviklingen i 10. indkomstdecil er primært drevet af indkomstudviklingen for top 1 pct. i indkomst-

fordelingen fra 2019 til 2022,

jf. figur a.

Figur a

Årlig realvækst i disponibel indkomst i 10.

indkomstdecil opdelt på percentil, 2019-2022

Pct. pr. år

Figur b

Årlig realvækst i disponibel indkomst i 10.

indkomstdecil opdelt på percentil i 2019, 2019-

2022

Pct. pr. år

-2

-4

-6

91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.

-8

91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.

-8

Anm.: Familieækvivalerede indkomster. Indkomstudviklingen fra 2019 til 2022 for fastholdte indkomstdeciler er opgjort for per-

soner, der var i befolkningen i både 2019 og 2022.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen datagrundlag.

Det skal dog bemærkes, at mange i øverste indkomstdecil har en særligt høj indkomst grundet midlertidige for-

hold, såsom salg af virksomhed eller realisering af aktieformue. De personer, der var i 10. indkomstdecil i 2019,

oplevede i gennemsnit et fald i indkomsten fra 2019 til 2022, og faldet var størst i top 1 pct.,

jf. figur b.

Større indkomstforskelle, men færre i lavindkomstgruppen

Udviklingen i indkomstforskellene vurderes ud fra flere mål for at få et tilstrækkeligt nuanceret

billede. Traditionelt præsenteres udviklingen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficien-

ten, som sammenfatter indkomstfordelingen til ét tal, og lavindkomstgruppen, der angiver an-

delen af befolkningen med relativt lave indkomster.

Stigning i de høje indkomster bidrog til større indkomstforskelle

Den relativt større stigning i den disponible indkomst i toppen af indkomstfordelingen afspejler

sig i en stigning i indkomstforskellene fra 2019 til 2022. Indkomstforskellene målt ved Gini-ko-

efficienten steg således med 0,51 pct.-point fra 2019 til 2022,

jf. tabel 1.

Til sammenligning steg indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 9 pct.-point fra

20,0 pct. i 1994 til 29,0 pct. i 2022, svarende til en stigning på ca. 0,3 pct.-point pr. år,

jf. bilag

En del af stigningen i indkomstforskellene siden 1994 kan henføres til udviklingen i demo-

grafiske og strukturelle forhold, herunder ændringer i uddannelsesniveauet mv.,

jf. Ulighedsre-

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

degørelsen 2021.

Det skal ses i lyset af, at flere er studerende med relativt lave indkomster. Der-

til kommer, at et generelt højere uddannelsesniveau i befolkningen bidrager til højere produkti-

vitet og dermed højere indkomster blandt personer i beskæftigelse.

Tabel 1

Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, 2019-2022

Niveau

Periode

2019

2021

Pct.

Disponibel indkomst

Ekskl. indefrosne feriepenge

28,5

28,9

28,8

29,0

0,5

2022

Ændring

2019-2022

2021-2022

Pct.-point

0,1

0,2

Anm.: Familieækvivalerede indkomster. Indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og (beregnet) skat.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I 2022 steg indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,1 pct.-point fra 28,9 pct. i

2021 til 29,0 pct. i 2022

. Det skal dog ses i lyset af, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge

bidrog til at øge indkomstforskellene midlertidigt i 2021. Hvis der ses bort fra udbetaling af in-

defrosne feriepenge, var stigningen indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten ca. 0,2

pct.-point i 2022.

Opgjort på indkomstkomponenter kan stigningen i indkomstforskellene i 2022 blandt andet

henføres til bidrag fra indkomstkomponenten

overførselsindkomst.

Det skal ses i lyset af fal-

dende ledighed, som medfører, at færre modtager overførselsindkomst. Dermed udgør over-

førslerne en mindre andel af de disponible indkomster, hvilket har den mekaniske effekt, at

komponenten bidrager til at øge indkomstforskellene. Lavere kapitalindkomst bidrog modsat

til at reducere indkomstforskellene,

jf. bilag 3.

Mindre andel af befolkningen i lavindkomstgruppen

Lavindkomstgruppen måler andelen, der har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i

befolkningen. En relativt større indkomstfremgang i den øverste del af indkomstfordelingen

end i resten af indkomstfordelingen vil derfor ikke påvirke andelen i lavindkomstgruppen,

jf.

boks 3

om fortolkning af de benyttede mål for indkomstforskellene. Andelen af befolkningen i

lavindkomstgruppen faldt således fra 2019 til 2022, til trods for at indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten steg i samme periode.

Andelen af personer i lavindkomstgruppen faldt med 0,6 pct.-point fra 2019 til 2022,

jf. figur 5.

Det svarer til et fald på knap 24.000 personer,

jf. bilag 5.

Det hænger blandt andet sammen

med indførelsen af det midlertidige børnetilskud, som var et skattefrit tilskud til børnefamilier

med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre var berørt af kontanthjælpsloftet og/eller

Danmarks Statistik finder et fald i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten fra 2021 til 2022,

jf. Statistikbanken

ifor41.

Forskellene på udviklingen i Gini-koefficienten mellem ministeriernes og Danmarks Statistiks opgørelser skyldes

blandt andet forskellige metoder for opgørelse af disponibel indkomst, herunder forskelle i anvendt ækvivaleringsfaktor og

populationsafgrænsning. Det skal bemærkes, at Gini-koefficienten ifølge Danmarks Statistiks opgørelse var 30,2 i 2021,

hvilket er højere end i ministeriernes opgørelse. Se

Fordeling og incitamenter 2018

for en detaljeret beskrivelse af for-

skelle i opgørelsesmetoderne.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

indførelsen af SHO-ydelsen

. I 2022 øgede det midlertidige børnetilskud i gennemsnit den di-

sponible indkomst med knap 7.000 kr. for de berørte.

Figur 5

Udvikling i andelen af befolkningen i lav-

Figur 6

Udvikling i andelen af børn i befolknin-

indkomstgruppen, 2019-2022

gen i lavindkomstgruppen, 2019-2022

Pct. af befolkning

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

Pct. af befolkning

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

Pct. af alle børn

0,0

Pct. af alle børn

0,0

-0,2

-0,4

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1,0

-1,2

Alle

Ekskl.

studerende

Ekskl.

studerende,

3 år i træk

-0,6

-0,8

-1,0

-1,2

-1,0

-1,2

Alle

Ekskl.

studerende

Ekskl.

studerende,

3 år i træk

-1,0

-1,2

Anm.: Lavindkomstgruppen omfatter personer med en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i befolk-

ningen. I

eksklusive studerende

ses bort fra studerende over 18 år og personer i familie med studerende. Børn omfatter alle i

befolkningen under 18 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Andelen af børn i lavindkomstgruppen faldt i samme periode lidt mere, svarende til 1,1 pct.-po-

int eller ca. 12.800 børn,

jf. figur 6.

Det skal ses i lyset af, at det midlertidige børnetilskud til-

faldt børnefamilier.

Ændret sammensætning i lavindkomstgruppen i 2022

I 2022 faldt andelen af personer i lavindkomstgruppen en smule, hvilket på grund af befolk-

ningstilvækst dækker over en lille stigning på 2.000 personer,

jf. figur 7 og bilag 5.

Samtidig er

sammensætningen i lavindkomstgruppen ændret. I 2022 faldt andelen af studerende i lavind-

komstgruppen, samtidig med at antallet af studerende i befolkningen generelt faldt.

Studerende er kendetegnet ved at have en midlertidig og selvvalgt lav indkomst. Når der ses

bort fra familier med studerende over 18 år i 2021 og 2022, steg andelen i lavindkomstgruppen

med ca. 0,3 pct.-point. Stigningen i lavindkomstgruppen eksklusive studerende kan hovedsage-

ligt henføres til, at en stor del af fordrevne fra Ukraine, der kom til landet efter Ruslands inva-

sion i februar 2022, modtog SHO-ydelse og derfor havde en relativt lav disponibel indkomst.

Andelen af personer, som var i lavindkomstgruppen tre år i træk (ekskl. studerende), faldt med

knap 0,1 pct.-point i 2022. Det skyldes dels, at der var høj beskæftigelse i perioden 2020-2022,

I 2022 udgjorde tilskuddet 718 kr. månedligt pr. barn af SHO-modtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod-

tagere, 616 kr. pr. barn af enlige, og 564 kr. månedligt pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Derudover fik enlige for-

sørgere et supplerende tilskud på 666 kr. månedligt. Tilskuddet var endvidere udformet således, at modtagerne ikke kunne

få mere i ydelse, end de havde mistet som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

hvilket medførte, at der var færre ledige i kontanthjælpssystemet. Derudover bidrog udbetalin-

gen af midlertidigt børnetilskud i 2020 til 2022 til at øge de disponible indkomster i bunden af

indkomstfordelingen.

Figur 7

Udvikling i andelen af befolkningen i lav-

Figur 8

Udvikling i andelen af børn i befolknin-

indkomstgruppen, 2021-2022

gen i lavindkomstgruppen, 2021-2022

Pct. af befolkning

Pct. af alle børn

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

-0,25

Alle

Ekskl.

studerende studerende,

3 år i træk

Inkl. indefrosne feriepenge

Ekskl. indefrosne feriepenge

Pct. af alle børn

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

-0,25

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

-0,25

Alle

Ekskl.

studerende studerende,

3 år i træk

Inkl. indefrosne feriepenge

Ekskl. indefrosne feriepenge

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

-0,25

Anm.: Lavindkomstgruppen omfatter personer med en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i befolk-

ningen. I

eksklusive studerende

ses bort fra studerende over 18 år og personer i familie med studerende. Børn omfatter alle i

befolkningen under 18 år. Indefrosne feriepenge indgår efter ATP-bidrag og (beregnet) skat.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Udviklingen i andelen af børn i lavindkomstgruppen følger udviklingen i den samlede lavind-

komstgruppe,

jf. figur 8.

Det bemærkes, at udviklingen i andelen af befolkningen i lavindkomstgruppen var påvirket af

udbetalingen af indefrosne feriepenge i 2021, idet udbetalingen af indefrosne feriepenge bidrog

til at øge andelen af befolkningen i lavindkomstgruppen i 2021.

Ses der bort fra udbetaling af

indefrosne feriepenge, ville andelen i lavindkomstgruppen have været lavere i 2021, hvilket

medfører, at andelen i lavindkomstgruppen ville være steget med 0,25 pct.-point i 2022.

Lavindkomstgruppen er omtrent fordoblet siden 1994,

jf. bilag 4.

Det skyldes særligt, at ande-

len af studerende er steget i perioden. Samtidigt steg andelen af personer med anden etnisk

herkomst, som ofte har en relativt lav disponibel indkomst, blandt andet grundet lavere tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet og lavere ydelser ved ledighed.

Udbetaling af indefrosne feriepenge bidrog til at øge antallet i lavindkomstgruppen via en øget medianindkomst, idet ud-

betalingerne var størst for personer med relativt høje indkomster. Se også

Fordeling og incitamenter 2023.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

Boks 3

Kort om de viste mål for indkomstforskellene

Det findes ikke mål, der fortæller hele historien om indkomstforskellene. For at opnå et nuanceret billede, kan

det derfor være nødvendigt at betragte flere mål. I denne opgørelse tages der udgangspunkt i to mål:



Gini-koefficienten,

som giver ét summarisk tal for, hvor lige indkomsterne i befolkningen er fordelt.

Hvis alle har den samme indkomst, er Gini-koefficienten 0 pct., mens den er 100 pct., hvis én person

har al indkomst.

Lavindkomstgruppen,

som er et mål med fokus på den nederste del af indkomstfordelingen. Lav-

indkomstgruppen omfatter personer med en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkom-

sten i befolkningen.



Det bemærkes, at lavindkomstgruppen er et relativt mål, som ikke beskriver udviklingen i levestandard og for-

brugsmuligheder for personer i bunden af indkomstfordelingen. Antallet i lavindkomstgruppen kan eksempel-

vis stige (falde), hvis medianindkomsten i befolkningen øges (reduceres), selvom indkomsten er uændret

blandt personer med indkomster under lavindkomstgrænsen.

Den høje inflation kan have påvirket indkomstforskellene i større omfang

I denne analyse er det beregningsteknisk lagt til grund, at prisudviklingen påvirker forbrugs-

mulighederne ensartet på tværs af indkomstfordelingen. Antagelsen medfører, at den reale ud-

vikling i indkomsterne reduceres med den samme faktor for alle indkomstgrupper som følge af

inflationen. Dermed er indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten og andelen i lavind-

komstgruppen ikke påvirket af inflationen, da det er relative fordelingsmål.

Da forbrugssammensætningen varierer på tværs af indkomstfordelingen, kan denne bereg-

ningstekniske antagelse undervurdere betydningen for indkomstforskellene. Det vil være tilfæl-

det, hvis prisstigningerne på det faktiske forbrug er forskellige for personer med forskellige ind-

komster.

Økonomisk Redegørelse maj 2022

blev betydningen af inflation for udvalgte familietyper esti-

meret på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistisk forbrugsundersøgelse. Opgørelsen

viste, at posterne fødevarer og elektricitet, gas mv., som steg meget i pris, udgjorde en større

andel af forbruget for arbejdsløse og personer ude af erhverv i øvrigt end for andre socioøkono-

miske grupper. Brændstof udgjorde omvendt en større andel af budgettet for lønmodtagere på

grund- og mellemniveau end for grupper uden for arbejdsmarkedet mv. Opgørelsen fandt ikke

store forskelle i stigningen i forbrugsudgifter mellem grupperne, men var dog kun baseret på

oplysninger om prisudvikling frem til april 2022.

En analyse fra Danmarks Nationalbank

, som også tager udgangspunkt i oplysninger fra for-

brugsundersøgelsen, peger ligeledes på, at forbruget i husholdninger nederst i indkomstforde-

lingen i højere grad består af energi og fødevarer og i mindre grad af transportudgifter, rejser og

restaurantbesøg mv., sammenlignet med forbruget i husholdninger med højere indkomst. Ana-

lysen peger på, at de kraftigt stigende energi- og fødevarepriser fra 2020-2022 påvirkede hus-

holdningerne forskelligt på tværs af indkomstfordelingen, så husholdningerne med de laveste

indkomster skønnes at være blevet hårdere ramt end husholdninger med højere indkomst.

Danmarks Nationalbank, Inflation inequality in Denmark, Economic Memo nr. 5, 22 juni 2023.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Analysen peger dermed på, at de opgjorte forskelle i forbrugsmulighederne (svarende til de re-

ale disponible indkomster) kan være undervurderede i årene 2020 til 2022, når den samme

prisudvikling lægges til grund på tværs af indkomstfordelingen.

Analysen fra Danmarks Nationalbank peger imidlertid også på, at prisudviklingen historisk set

har været homogen på tværs af indkomstfordelingen og dermed har påvirket alle indkomst-

grupper med omtrent den samme faktor. På længere sigt kan det derfor forventes, at inflatio-

nen vil påvirke husholdningerne ensartet.

Det bemærkes, at begge analyser er behæftet med vis usikkerhed.

Samlet set er inflationen siden oktober 2022 faldet markant og har ligget under 2 pct. siden

september 2023. Det bidrager til, at værdien af de disponible indkomster er steget, så befolk-

ningen på tværs af indkomstfordelingen har genvundet noget af købekraften.

I Danmark er indkomstforskellene fortsat små

Danmark er blandt de ti lande i OECD med de laveste indkomstforskelle målt ved Gini-koeffici-

enten,

jf. figur 9.

Lande som Island, Belgien og Norge har lavere indkomstforskelle end Dan-

mark, mens Sverige og Holland har større indkomstforskelle.

Landesammenligninger er typisk behæftet med nogen usikkerhed og bør som hovedregel fortol-

kes med forsigtighed. Usikkerheden ved sammenligninger af indkomstforholdene på tværs af

lande knytter sig blandt andet til forskelle i kvaliteten af datagrundlaget og fortolkningen af be-

tydningen af forskellige samfundssystemer. Herudover er der forskel på hvor aktuelle opgørel-

ser, der er til rådighed for de enkelte lande, hvilket også kan have betydning for rangeringen af

landene.

1996 til 2020.

Dels er analyserne baseret på oplysninger fra forbrugsundersøgelsen, som er en spørgeskemaundersøgelse med et be-

grænset antal respondenter. Dels er der ikke taget højde for skift i forbrugssammensætningen eller muligheden for substi-

tution til en billigere variant af samme varetype.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

Figur 9

Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i OECD-landene, 2022 eller seneste tilgæn-

gelige år

Gini koefficient, pct.

Gini

koefficient

, pct.

Anm.: Data er fra seneste år (2017, 2019, 2020, 2021 og 2022).

For Danmark er data fra 2019. OECD’s tal afviger fra de nationale

tal for Danmark.

Kilde:

OECD’s

Income Distribution Database.

Danmark er også et af de lande, hvor den laveste andel af befolkningen er i lavindkomstgrup-

pen. Ifølge seneste tal fra OECD har kun Island og Tjekkiet en mindre andel af befolkningen i

lavindkomstgruppen end Danmark,

jf. 10.

Figur 10

Andel personer i lavindkomstgruppen i OECD-landene, 2022 eller seneste tilgængelige år

Pct.

ISL

CZE

DNK

FIN

HUN

NLD

SVN

BEL

SVK

NOR

SWE

FRA

POL

LUX

IRL

AUT

PRT

CHE

CAN

DEU

GRC

GBR

NZL

AUS

ITA

LTU

TUR

ESP

KOR

MEX

JPN

LVA

CHL

EST

ISR

USA

CRI

SVK

SVN

ISL

CZE

BEL

POL

NOR

DNK

FIN

HUN

AUT

LUX

NLD

SWE

IRL

CAN

FRA

DEU

GRC

PRT

AUS

NZL

ESP

CHE

EST

KOR

ITA

JPN

LVA

ISR

GBR

LTU

USA

MEX

TUR

CHL

CRI

Pct.

Anm.: Data er fra seneste år (2017, 2019, 2020, 2021 og 2022).

For Danmark er data fra 2019. OECD’s tal afviger fra de nationale

tal for Danmark.

Kilde:

OECD’s

Income Distribution Database.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Bilag 1 Sammensætning af disponibel indkomst

Tabel B1.1

Indkomstkomponenter i disponibel indkomst

Indkomstkomponent

Beskrivelse

Omfatter honorarer, sygedagpenge og udenlandske

personlige indkomster mv. Lønindkomsten er opgjort

ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger,

herunder ATP. Udbetaling af indefrosne feriepenge ind-

går.

Omfatter ordinær virksomhedsindkomst, hævet opsparet

overskud, nettorenter i virksomhed mv.

Udbetalinger fra private pensionsordninger.

Lønindkomst

Virksomhedsindkomst

Erhvervsindkomst

Private pensioner

Anden privat indkomst

Privat indkomst

Overførselsindkomst

Personlig indkomst

Skat af personlig indkomst

Personlig indkomst efter skat (1)

Renteindtægter

Renteudgifter

Aktieindkomst

Omfatter bl.a. førtids- og folkepension, dagpenge, SU,

kontanthjælp, boligstøtte, børne- og ungeydelse mv.

Imputeret afkast af egen bolig

Anden kapitalindkomst

Kapitalindkomst

Skat af kapitalindkomst

Kapitalindkomst efter skat (2)

Pensionsindbetalinger mv. (3)

Disponibel indkomst (1+2-3)

Stort set alle udbytter og kursgevinster fra noterede aktier

indberettes automatisk fra 2006. Gevinst ved salg af aktier

registreres som indkomst i ét enkelt år, uagtet at gevin-

sten reelt er optjent over en længere periode.

Til og med 2004 er afkast af egen bolig beregnet som 4

pct. af den offentlige ejendomsvurdering i året. Fra og

med 2005 tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks esti-

merede markedsværdier. For blandede ejendomme, fx

landbrugsejendomme, indgår alene boligens skønnede

andel af ejendomsværdien.

Omfatter afkast af andre typer af værdipapirer end aktier

og obligationer, fx investeringsforeninger, skibsanparter,

finansielle kontrakter samt kapitalindkomst fra udlandet,

dog ekskl. udenlandsk aktieindkomst.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

En del af indkomstudviklingen fra 2021 til 2022 skyldes udviklingen i kapitalindkomst, særlig

på grund af bidrag fra anden kapitalindkomst, der dækker kurstab i blandt andet investerings-

foreninger,

jf. B1.2.

Tabel B1.2

Bidrag til realvækst i gennemsnitlig disponibel indkomst, pct. pr. år

1994-2021

Lønindkomst

Virksomhedsindkomst

Erhvervsindkomst

Private pensioner

Anden privat indkomst

Privat indkomst

Overførsler

Personlig indkomst

Skat af personlig indkomst

Personlig indkomst efter skat (1)

Renteindtægter

Renteudgifter

Afkast af egen bolig

Aktieindkomst

Anden kapitalindkomst

Kapitalindkomst

Skat af kapitalindkomst

Kapitalindkomst efter skat (2)

Pensionsindbetaling mv. (3)

Ækvivaleret disponibel indkomst (1+2+3)

1,4

0,1

1,4

0,2

0,0

1,6

0,0

1,6

-0,4

1,2

-0,1

0,3

0,4

0,3

0,1

0,9

-0,2

0,7

0,0

1,9

2019-2022

0,9

0,2

1,1

-0,1

0,1

1,2

-0,6

0,6

-0,4

0,2

-0,1

0,3

0,1

0,3

-0,6

0,1

0,0

0,2

2021-2022

-4,3

0,3

-4,1

-0,3

0,2

-4,2

-1,9

-6,1

2,1

-4,0

0,0

-0,1

-0,6

-0,3

-2,1

-3,2

0,5

-2,7

0,2

-6,5

Anm.: Skat af personlig indkomst og kapitalindkomst samt pensionsindbetalinger reducerer isoleret set den disponible indkomst i

det enkelte år. Hvis den personlige indkomst stiger over en periode, og skattereglerne ikke ændres, vil skat af personlig ind-

komst isoleret set bidrage til at reducere væksten i perioden. Afrunding medfører, at indkomstelementerne ikke nødvendigvis

summer til de anførte totaler.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Bilag 2 Udvikling i disponibel indkomst ifølge nationalregn-

skabet

Realvæksten i de disponible indkomster stemmer generelt overens over tid mellem opgørelser i

nationalregnskabet og opgørelser på individniveau. Der er dog en vis afvigelse i de enkelte år,

jf.

figur B2.1.

Figur B2.1

Årlig realvækst i disponibel indkomst, 2005-2022

Indeks (2005=100)

140

130

120

Indeks (2005=100)

140

130

120

110

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Nationalregnskabet

Opgørelse på personniveau

110

100

Anm.: De reale indkomster er beregnet ved at korrigere udviklingen i indkomsterne for udviklingen i forbrugerpriserne. Der tages

udgangspunkt i den samlede disponible indkomst fra nationalregnskabet og den gennemsnitlige disponible indkomst ved

opgørelser på personniveau. Udvikling i nationalregnskabet deflateres med den endogene forbrugsdeflator, mens opgørel-

sen på personniveau deftateres med forbrugerprisindekset.

Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskabet), lovmodellens datagrundlag (opgørelse på personniveau) og egne beregninger.

Forskellene på udviklingen i de disponible indkomster skyldes forskellige opgørelsesmetoder i

nationalregnskabet og ved opgørelser på personniveau. Eksempelvis periodiseres udbetaling af

pension og feriepenge forskelligt i de to opgørelser.

I nationalregnskabet indgår pensioner fra arbejdsgiveradministrerede ordninger på udbeta-

lingstidspunktet, mens pensioner fra private ordninger indgår på indbetalingstidspunktet. I op-

gørelser på personniveau indgår pensioner fra både arbejdsgiveradministrerede og private ord-

ninger på udbetalingstidspunktet. Feriepenge indgår på optjeningstidspunktet i nationalregn-

skabet, mens de i opgørelser på personniveau indgår på udbetalingstidspunktet. Denne afvi-

gelse bidrager væsentligt til, at stigningen i de disponible indkomster er relativt lav i national-

regnskabet i 2020 og 2021. Det skyldes, at udelukkende skattebetalingen som følge af udbeta-

lingen af indefrosne feriepenge er indregnet i nationalregnskabet, mens nettobeløbet er indreg-

net i opgørelser på personniveau.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

Bilag 3 Udvikling i indkomstforskellene målt ved Gini-koeffici-

enten

Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er steget med 9 pct.-point siden 1994,

jf. figur

B3.1.

En del af stigningen kan henføres til udviklingen i overførselsindkomsterne. Det skal ses i lyset

af, at overførslerne typisk modtages af personer nederst i indkomstfordelingen, og at overførs-

ler i gennemsnit udgjorde en mindre del af den disponible indkomst i 2022 end i 1994. Derud-

over har aktieindkomsten og imputeret afkast af egen bolig bidraget til at øge indkomstforskel-

lene.

En del af stigningen skyldes ligeledes demografiske forhold. Blandt andet er der kommet flere

studerende, som har lav indkomst under studiet, og flere højt uddannede, som har en højere

lønindkomst,

jf. Ulighedsredegørelsen 2021.

Figur B3.1

Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten, 1994-2022

Gini-koefficient

, pct.

Gini-koefficient

, pct.

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Anm.: Familieækvivalerede indkomster.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Dekomponering af udviklingen i Gini-koefficienten fra 2021 til 2022

Det er muligt at dekomponere udviklingen i Gini-koefficienten i bidrag fra forskellige ind-

komstkomponenter. Et indkomstelement kan bidrage til at øge eller sænke Gini- koefficienten

ved at udgøre en ændret andel af den samlede disponible indkomst (størrelseseffekten) eller

ved at være mere eller mindre lige fordelt (fordelingseffekten).

Erhvervsindkomsten var mere lige fordelt og udgjorde en større andel af den samlede indkomst

i 2022 end i 2021. Overførslerne var mere omfordelende, men udgjorde samtidig en mindre an-

del af den samlede indkomst, hvilket skal ses i lyset af den høje beskæftigelse. Kapitalindkom-

sten udgjorde en mindre andel af den samlede indkomst som følge af udviklingen på de finan-

sielle markeder og var samtidig mindre lige fordelt,

jf. figur B3.2.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Figur B.3.2

Indkomstkomponenternes bidrag til ændring i indkomstforskellene, 2021-2022

Pct.-point

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Pct.-point

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Aktieindkomst

Overførsels-

indkomst

Anden privat

indkomst

Erhvervs-

indkomst

Øvrig kapital-

indkomst

Størrelseseffekt

Fordelingseffekt

Samlet bidrag

Anm.: Familieækvivalerede indkomster. Erhvervsindkomsten er opgjort ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.

Øvrig kapitalindkomst

omfatter renteindtægter, renteudgifter, imputeret afkast af egen bolig samt anden kapitalindkomst.

Fradrag for private pensionsindbetalinger indgår under

samlet skat mv.,

mens private pensionsudbetalinger indgår under

anden privat indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Samlet skat

mv.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

Bilag 4 Udvikling i lavindkomstgruppen

Andelen af befolkningen, som er i lavindkomstgruppen, er omtrent fordoblet siden 1994,

jf. fi-

gur B4.1.

Figur B4.1

Andel personer i lavindkomstgruppen, 1994-2022

Pct.

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Alle

Eksklusive studerende

Eksklusive studerende, 3 år i træk

Anm.: Lavindkomstgruppen omfatter personer med en familieækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i

befolkningen. I

eksklusive studerende

ses bort fra studerende over 18 år og personer i familie med studerende.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En stor del af stigningen i lavindkomstgruppen skyldes, at flere i dag får en uddannelse. Stude-

rende har typisk en relativt lav indkomst under uddannelse sammenlignet med befolkningen

som helhed. Omvendt kan studerende se frem til relativt høj indkomst efter endt studie. Hvis

man ser bort fra studerende, reduceres lavindkomstgruppen betragteligt, og stigningen siden

1994 er væsentlig mindre.

Der er generelt stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen, og mange oplever kun relativt lav ind-

komst i en begrænset periode. Det gælder fx ledige, der finder et job, eller selvstændige, der i en

kort periode ikke har tjent penge i deres virksomhed. Der er derfor færre, der har været i lav-

indkomstgruppen flere år i træk.

Den generelle velstandsudvikling har medført, at medianindkomsten i Danmark er vokset støt

siden 1994. Det samme gælder lavindkomstgrænsen, som udgør 50 pct. af medianindkomsten.

Alle befolkningsgrupper har fået del i den generelle velstandsudvikling. Stigningen i de dispo-

nible indkomster har imidlertid været større for nogle grupper. Indkomstfremgangen for perso-

ner i beskæftigelse og folkepensionister har eksempelvis været større end for personer, der

modtager kontanthjælp.

Udviklingen i befolkningssammensætningen på herkomst har også bidraget til at øge antallet af

personer i lavindkomstgruppen fra 1994 til 2022. Det hænger blandt andet sammen med, at

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en svagere tilknytning til arbejdsmar-

kedet end personer med dansk oprindelse. Samtidig modtager personer, der ikke opfylder op-

holdskravet i kontanthjælpssystemet, en lavere ydelse i tilfælde af ledighed,

jf. Ulighedsredegø-

relsen 2021.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

Økonomisk Analyse

Indkomstudvikling og -forskelle i 2022

Andelen af børn, som er i lavindkomstgruppen følger generelt udviklingen i den samlede lav-

indkomstgruppe, og er således også steget siden 1994,

jf. figur B4.2.

Figur B4.2

Andel børn i lavindkomstgruppen, 1994-2022

Pct.

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Alle

Eksklusive studerende

Eksklusive studerende, 3 år i træk

Anm.: Lavindkomstgruppen omfatter personer med en familieækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i

befolkningen. I

eksklusive studerende

ses bort fra studerende over 18 år og personer i familie med studerende.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Oktober 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Økonomisk analyse om indkomstudvikling og -forskelle i 2022, fra økonomiministeren

2000

2005

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Tabel B.5.1

Indkomstforskelle, lavindkomstgruppen og indkomstudvikling

1995

Oktober 2024

22,6

23,8

26,4

26,3

26,0

26,6

27,1

27,9

27,8

28,1

28,5

28,6

28,9

29,0

209

275

344

357

343

361

382

399

427

460

472

467

458

441

443

4,0

3,0

4,3

5,4

5,3

4,4

4,5

4,8

5,0

6,1

7,5

7,3

6,4

5,2

6,4

6,5

6,2

6,5

6,9

7,1

7,6

8,1

8,3

8,2

8,0

7,6

6,3

7,6

6,2

203

229

244

240

237

240

244

248

252

256

262

266

278

283

265

Bilag 5

Indkomstforskelle

Økonomisk Analyse

Gini-koefficient pct.

19,9

Lavindkomstgruppe

Antal 1.000 personer

Alle

172

Heraf børn

Andel af befolkningen, pct.

Alle

3,3

Heraf børn

2,6

Medianindkomst

2022-niveau, 1.000 kr.

186

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Indkomstudvikling og -forskelle 2022

oem.dk