Foretræde for Beskæftigelsesudvalget onsdag den 23 oktober 2024
Forord:
I 2012 blev fleksjobordningen reformeret med gode intentioner og tiltag, men desværre er der i dag flere
områder, hvor ordningen fremstår skæv og trænger til en grundig gennemgang. På grund af den
begrænsede tid, der er afsat til dette møde, vil det ikke være muligt at gå i dybden med alle udfordringer.
Derfor har vi udvalgt de vigtigste emner, som vi vil fokusere på.
For dem, der ønsker at forberede sig yderligere, vedhæfter vi her lidt materiale om punkterne, som vil blive
præsenteret under mødet. Hvis der er politikere eller relevante medarbejder, der har ønske om yderligere
information, eller en mere dybdegående gennemgang af området, står vi gerne til rådighed for et møde,
eller kan fremsende yderligere materiale.
Økonomisk skævvridning:
Den nuværende fleksjobordning har desværre udviklet sig til at skabe økonomiske udfordringer for en
betydelig del af borgerne i fleksjob. Mange oplever en markant nedgang i deres indtægt, hvilket ikke
stemmer overens med de løfter, der blev givet ved reformens indførelse i 2012. Dengang udtalte den
daværende beskæftigelsesminister, at det primært var højtlønnede, som ville mærke en forskel.
Bl.a. med dette citat: "En borger, som i dag har en årsindtægt på 450.000, 500.000, 550.000 kroner i
fleksjob, den borger vil få en anderledes fleksjobordning i fremtiden."
Desværre viser det sig, at denne nedgang i indtægt rammer bredere end blot de højtlønnede. Mange
borgere i fleksjob har ikke mulighed for at følge den generelle lønudvikling, selv når deres timeløn hos
arbejdsgiveren stiger.
Eksempelvis har Annette, der arbejder som regnskabsansvarlig 15 timer om ugen og blev visiteret til
fleksjob i 2012, oplevet en lønstigning på ca. 35 %. Alligevel har hendes samlede indtægt kun steget med ca.
5 % på grund af modregningsreglerne.
Bilag 01:
Konkrete eksempler på, hvordan indtægtstabet udvikler sig i forhold til timer og timeløn.
Bilag 02:
Viser beregninger på fem udvalgte brancher, hvor medianlønningerne for 2022, taget fra
Danmarks Statistik, anvendes som grundlag for beregningerne baseret på 12 og 20 timers arbejde. Samt et
skema der viser forskellen på en lønforhøjelse for ansatte i fleksjob kontra ordinært.
Bilag 03:
Her vises de nyeste
tal for lønninger 2023 fra Danmarks Statistik. Her er der beregninger på
gennemsnits- og medianlønnen, samt henholdsvis den højeste lønindtægt for den nederste fjerdel og
den laveste for den højeste fjerdel, og regnet på hvordan man vil stå som fleksjobber med de lønninger.