Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2923059_0001.png
Beskæftigelsesminister
Ane Halsboe-Jørgensen
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T +45 72 21 74 00
E [email protected]
www.star.dk
Tilsynsrådets bemærkninger til Rigspolitiets rapport
Styrket
indsats mod socialt bedrageri,
Ankestyrelsens praksisundersø-
gelse af kommunernes brug af sanktioner og Ekspertgruppens
anbefalingerne til fremtidens beskæftigelsesindsats
CVR 55568510
19. september 2024
J.nr. 2024 - 1191
Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Vi har på mødet i Tilsynsrådet den 20. juni behandlet Rigspolitiets rapport om pi-
lotprojektet
Styrket indsats mod socialt bedrageri
og Ankestyrelsens praksisunder-
søgelse af kommunale sanktioner 3 fra april 2024. Vi drøftede også opfølgningen
på kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats og opfølgningen på skærpet tilsyn.
Til rapporten
Styrket indsats mod socialt bedrageri
bemærker rådet, at samarbejdet
mellem politi og kommuner kan forbedres. Projektets analyse viser, at samarbejdet
primært er relationsbåret. Flere projektkommuner efterspørger en bedre mulighed
for at komme i kontakt med politiet ved behov for sparring og opfølgning på an-
meldte sager.
Derudover viser rapporten, at de lovmæssige krav til politianmeldelser ikke altid
harmoniserer med de strafferetlige definitioner og gældende praksis ved anklage-
myndighed og domstole. Rådet bemærker hertil, at der kan være behov for et efter-
syn af de gældende regler på området. Desuden bemærker rådet, at digitaliseringen
af fx indrejsedokumentation kan vanskeliggøre Lufthavnstilsynets mulighed for at
udføre kontrollen fremadrettet. Dette skyldes, at der ikke foreligger samme juridi-
ske kontrolmuligheder ved de digitale stempler i pas.
På baggrund af rapportens resultater vil rådet anbefale ministeren, at samarbejdet
mellem kommuner og politi styrkes for bedst muligt at understøtte arbejdet med at
mindske socialt bedrageri. Rådet har bedt STAR om, at det løbende bliver oriente-
ret om opfølgningen på rapportens initiativer.
Rådet behandlede også Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse af kommuner-
nes brug af sanktioner i forbindelse med udeblivelse fra et tilbud eller en jobsam-
tale. Rådet finder det bekymrende, at Ankestyrelsen i ca. en tredjedel af sagerne en-
ten ville ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev behandlet i Ankestyrelsen
som en klagesag. Resultaterne viser bl.a., at nogle kommuner ikke har vejledt bor-
geren efter reglerne, inden de sanktionerer borgeren. Resultaterne af undersøgelsen
peger desuden på, at kommunerne har udfordringer i forhold til at oplyse og be-
grunde sagerne tilstrækkeligt.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Orientering om Tilsynsrådets brev til beskæftigelsesministeren og svar vedr. Ankestyrelsens praksisundersøgelse, fra beskæftigelsesministeren
2923059_0002.png
Rådet bemærker, at det er problematisk, at de tre gennemførte praksisundersøgelser
fra Ankestyrelsen alle peger på, at kommunerne mangler kompetencer til at udføre
en korrekt forvaltningsretslig sagsbehandling. Rådet opfordrer derfor til at styrke
beskæftigelsesfagligheden, herunder sagsbehandlernes forvaltningsretslige kompe-
tencer.
Endeligt drøftede rådet opfølgningen på kommunernes tidlige indsats og noterede
sig, at et stort antal kommuner blev kontaktet i april. Rådet bakker op om, at STAR
følger udviklingen tæt, og rådet ønsker løbende at blive orienteret om udviklingen.
Rådet noterede sig ydermere, at STAR har kontaktet de pågældende kommuner og
tilbudt hjælp.
Vi har desuden på mødet i Tilsynsrådet den 9. september behandlet Ekspertgruppen
for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger af juni 2024.
Rådet noterer sig, at ekspertgruppen anbefaler en mere enkel og gennemsigtig sty-
ring af beskæftigelsesindsatsen med fokus på resultater frem for proceskrav, og
som indbefatter, at det samlede styringstryk i kommunerne reduceres.
Efter rådets vurdering vil der fortsat være behov for, at det fra centralt hold sikres,
at lovkravene i beskæftigelsesindsatsen administreres lovmedholdeligt. Det vil der-
for stadig være nødvendigt at udføre et dækkende tilsyn med lovkravene i beskæfti-
gelsesindsatsen, der giver ministeren viden om, hvorvidt intentionerne i lovgivnin-
gen er udmøntet som forudsat, om lovgivningen fungerer hensigtsmæssigt og om
de statslige midler bliver brugt til formålet. Dette for at sikre, at beskæftigelsesind-
satsen administreres på en ansvarlig måde, der understøtter, at ledige står til rådig-
hed for arbejdsmarkedet og får den indsats og de ydelser, de har ret til.
Venlig hilsen
Henrik Bach Mortensen
Formand
2