Jens mister godt 14.000,- kr. skattefrit på grund af en stiv lovgivning.
Jens har været ansat på Dansk Salt i Mariager i godt og vel
21 år. Han har altid passet sit arbejde og har gennem hele ansættelsen været ansat på fuld tid.
Han er en dygtig og værdsat medarbejder i virksomheden. Virksomheden sætter pris på at
medarbejderne fortsætter på virksomheden efter de er berettiget til efterløn. Det gør de blandt
andet fordi eksempelvis Jens har megen erfaring og store kompetencer som virksomheden kan
nyde gavn af.
Jens blev efterlønsberettiget i 2021 og valgte at fortsætte på fuld normal arbejdstid blandt
andet fordi han er glad for sit arbejde, men selvfølgelig også fordi han kunne se frem til en
skattefri godtgørelse på godt 14.000,- kr. for hvert kvartals fuldtids arbejde.
Dansk Salt arbejder 24 – 7. Så for at udnytte produktionsapparatet mest muligt arbejder man
både aften, nat og weekend.
Jens havde en arbejdsplan der hedder dag, aften og nat. På dagarbejde arbejder 37 timer. På
såvel aften som nat arbejder han 34 timer. De 34 timer aften og nat er fuld normal arbejdstid i
henhold til overenskomsten regler om holddrift arbejde.
Man kan få en skattefri præmie på godt 14.000,- kr. for hver 481 timer (dette svarer til fuld
normal arbejdstid for eksempelvis funktionærer og for medarbejdere på 37 timer på daghold)
man arbejder, efter man er efterløns berettiget. Jens havde selvfølgelig regnet med at han på
grund af, at han arbejder fuld tid ville kunne opnå de maksimale 12 portioner af 14.000,- kr.
Da han så skal til at have dem udbetalt modtager han så besked om, at han kun er berettiget
til 11 portioner.
I henhold til nuværende lov om indkomstregisteret er det sådan at virksomheden skal
indberette de timer medarbejderne har udført. Dette gør virksomheden selvfølgelig. Imidlertid
betyder det, at han ikke har de 481 timer pr. kvartal. Han har kun 455 timer pr. kvartal.
Altså stiv og usmidig lovgivning koster Jens godt 14.000,- kr. skattefrit. Dette selvom han
overenskomstmæssigt har arbejdet på fuld tid.
Andre eksemplar på konsekvenser af tåbelig og stiv lovgivning.
Medarbejdere under industriens overenskomst har ret til 2 ugers selvvalgt uddannelse om året.
Da disse timer ikke indberettes til indkomstregisteret, vil man også miste godt og vel 14.000.
Hvad hvis man tager fri for egen regning i 2 timer for at gå til læge/tandlæge? Her vil man
også miste godt og vel 14.000,- kr.
Hvor er sund fornuft og hvorfor er systemerne alene indrettet efter at man er funktionær?
Med venlig hilsen
3F Mariager Fjord
Orla Thomsen
Tlf. 40200399