Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 2
Offentligt
2913604_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
2. oktober 2024
Beskæftigelsesministerens lovprogram for 2024-25
Hermed et uddrag af statsministerens åbningsredegørelse pr. 1. oktober
2024 for afvikling af regeringens lovprogram for 2024-25. Uddraget omfatter
de lovforslag, som vedrører Beskæftigelsesudvalgets ressortområde.
Med venlig hilsen
Signe Draabe Bruunsgaard,
udvalgsassistent
Side 1 | 5
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens lovprogram 2024/25
2913604_0002.png
Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og
forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder op-
holdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny arbejdspligt, hvor borgerne som udgangspunkt
skal være i arbejdspligt op til 37 timer om ugen i eksempelvis nytteindsats, virksomheds-
praktik eller ansættelse med løntilskud. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrund-
laget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om
en ny arbejdspligt med
klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og
Dansk Folkeparti fra oktober 2023.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophæ-
velse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, af-
klaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet, som for-
enkler systemet, understøtter at flere kommer i arbejde og hjælper børnene. Lovforslaget
er en opfølgning på
regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og
aftalen om nyt kontanthjælpssystem
flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lav-
indkomst mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra oktober 2023.
Ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændinge-
loven (Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Re-
gistret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod brug af illegal arbejdskraft. Lovforsla-
get udmønter dele af aftalen om en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.
Ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og bar-
selsudligningsloven (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og
bidragssatsen til barselsudligningsordningen) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse
(ældrechecken). Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”An-
svar for Danmark” fra december 2022 og udmønter en del af aftalen om grøn luftfart i
Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten fra december 2023. Lovforslaget regulerer desuden
Side 2 | 5
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens lovprogram 2024/25
2913604_0003.png
bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk) på
baggrund af indstilling herom fra ATP’s bestyrelse.
Lov om indkvartering af ansatte (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre visse mindstekrav til boligforholdene, når arbejdsgi-
vere stiller bolig til rådighed for ansatte. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en
styrket indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.
Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
(Forenkling og målretning i sygedagpengesystemet) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at forenkle og målrette sygedagpengesystemet, bl.a. til gavn for
den enkelte borger og kommunerne. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om
forenkling og målretning i syge-
dagpengesystemet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Soci-
alistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti fra marts 2024.
Ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., lov om arbejdsmiljø, lov om brug af helbredsoplysninger
m.v. på arbejdsmarkedet og forskellige andre love (Tilpasning af råds-
struktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Hel-
bredsoplysningsrådet, Jobservice DK og afskaffelse af de beskæftigel-
sespolitiske mål) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at oprette et nyt Arbejdsmarkedsråd bestående af arbejds-
markedets parter, som drøfter forhold bredt på både arbejdsmiljøområdet og beskæftigel-
sesområdet. Der lægges med lovforslaget samtidig op til at nedlægge de i alt 11 råd under
Beskæftigelsesministeriets område, i form af Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de 8 Regi-
onale Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Desuden lægges der op til at nedlægge
Helbredsoplysningsrådet. Med lovforslaget nedlægges også Jobservice Danmark, ligesom
de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens for-
slag til finanslov for 2025.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, ligningsloven og
forskellige andre love (Præcisering af udlandsophold og afskaffelse af
skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate) (Nov II)
Lovforslaget indeholder bl.a. en præcisering af reglerne om kortvarige udlandsophold i
lov om aktiv socialpolitik. Derudover afskaffes skærpet rådighedssanktion for aktivitets-
parate, hvilket realiserer den politiske aftale herom mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Side 3 | 5
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens lovprogram 2024/25
2913604_0004.png
Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti fra marts 2024.
Ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Ar-
bejdsretten og faglige voldgiftsretter, lov om mægling i arbejdsstridighe-
der, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25
år (Ændring af reglerne om unges fritidsjobs, nedlæggelse af arbejdsmil-
jøcertifikatordningen, hjemmel til adfærdsbaseret kommunikation til an-
satte m.fl., håndtering af oplysningspligten og retten til indsigt efter da-
tabeskyttelsesreglerne, Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelli-
gens, klarificering af reglerne om årsløn m.v., sagsbehandling i Arbejds-
retten, undervisningspligtens ophørstidspunkt samt hjemmel til, at kom-
munernes uddannelses- og erhvervsvejledning kan omfatte fritidsjob
m.v.) (Feb II)
Lovforslaget indeholder regelændringer om unges fritidsjobs, forslag om nedlæggelse af
arbejdsmiljøcertifikatordningen, hjemmel til direkte kommunikation til ansatte og andre
målgrupper om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, håndtering af oplysningspligten og retten
til indsigt efter databeskyttelsesreglerne samt hjemmel til Arbejdstilsynets anvendelse af
kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver. Desuden indeholder lovforslaget
en ændring af undervisningspligtens ophørstidspunkt, som fremrykkes fra udgangen af
juli til udgangen af juni, og af bestemmelserne om kommunernes uddannelses- og er-
hvervsvejledning for unge under 25 år, som indebærer, at fritidsjob kan inddrages i vej-
ledningen. Endelig indeholder lovforslaget mindre ændringer i arbejdsskadesikringsloven
om klarificering af reglerne om årsløn m.v. samt ændring af sagsbehandlingsregler for
visse sager i Arbejdsretten og konsekvensændringer bl.a. som følge af nedlæggelsen af
Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrund-
laget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om
flere unge i fritidsjob mel-
lem alle Folketingets partier fra september 2024.
Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.fl. (Opfølgning på kom-
mende forhandlinger om et nyt beskæftigelsessystem) (Feb II)
Lovforslaget skal udmønte ændringer som følge af kommende forhandlinger om en ny
beskæftigelsesindsats. Regeringen har nedsat Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigel-
sesindsats, som i juni 2024 er kommet med anbefalinger til en reform af beskæftigelses-
indsatsen med fokus på større faglig frihed i tilrettelæggelsen af indsatsen, forenkling af
reglerne samt værdighed for den enkelte borger. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.
Ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om aktiv socialpolitik
(Ændring af regler for udbetaling af pension, kontanthjælp m.v. for per-
soner, der er dømt til behandling i retspsykiatrien) (Feb II)
Side 4 | 5
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens lovprogram 2024/25
2913604_0005.png
Lovforslaget har til formål at skabe mere ensartede regler om udbetaling af sociale ydelser
uanset, om ydelsesmodtageren er indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller dømt til
behandling i retspsykiatrien. Lovforslaget er en opfølgning på beslutningsforslag nr. B 154
fra folketingsåret 2023/24.
Ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalderen)
(Feb II)
Med lovforslaget foreslås det at forhøje folkepensionsalderen med virkning fra 2040, så-
ledes at danskernes levetid fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om levetidsindeksering af folkepensionsalderen mellem den davæ-
rende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folke-
parti og Radikale Venstre fra september 2015.
Side 5 | 5