Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 181
Offentligt
3001251_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. april 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 5. marts
2025
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne på provenu og arbejdsudbud, hvis senior-
præmiens planlagte stigning ved fuld indfasning fremrykkes til 2026? Dertil bedes
ministeren redegøre for effekterne på provenu og arbejdsudbud, samt virkning på
BNP, hvis seniorpræmien øges med hhv. 5.000 kr., 10.000 kr. eller 15.000 kr. i
både første og andet præmie-år.
Svar
I 2025 udgør den skattefri seniorpræmie 48.555 kr. i det første år efter folkepensi-
onsalderen og 28.902 kr. i det andet år efter folkepensionsalderen. Præmien forud-
sætter beskæftigelse i et omfang på minimum 1.560 arbejdstimer årligt, svarende
til i gennemsnit mindst 30 timer om ugen.
Med
Aftale om Reform af personskat (2023)
blev det aftalt, at første- og andetårs-præ-
mien for den skattefri seniorpræmie forhøjes fra 2026 med hhv. 5.000 kr. og 2.967
kr. (2023-niveau). I 2029 forhøjes første- og andetårspræmien yderligere med hhv.
8.585 kr. og 5.000 kr. (2023-niveau).
En fremrykning af den planlagte stigning i seniorpræmien til 2026 vurderes at
være forbundet med en saldosvækkelse på 100 mio. kr. i 2026, 100 mio. kr. i 2027
og 110 mio. kr. i 2028,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på offentlig saldo og strukturel beskæftigelse ved en fremrykning af forhøjelsen af
seniorpræmien i
Aftale om Reform af personskat
til 2026
Mio. kr., 2025-niveau
Primær offentlig saldo
Arbejdsudbudsvirkning
(fuldtidspersoner)
2026
-100
50
2027
-100
50
2028
-110
20
2029
0
0
2030
0
0
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og 10 fuldtidspersoner.
Kilde: Egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 165 om effekterne på provenu og arbejdsudbud, hvis seniorpræmiens planlagte stigning ved fuld indfasning fremrykkes til 2026 fra finansministeriet
3001251_0002.png
Side 2 af 2
Fremrykningen skønnes med betydelig usikkerhed at bidrage til en stigning i ar-
bejdsudbuddet på ca. 50 fuldtidspersoner i 2026, 50 fuldtidspersoner i 2027 og 20
fuldtidspersoner i 2028.
Den lavere arbejdsudbudsvirkning i 2028 skal ses i sammenhæng med, at præmien
optjenes i året før udbetalingen og at forhøjelsen i 2029 efter gældende regler såle-
des allerede har en vis arbejdsudbudsvirkning i 2028. Årgangenes aldersfordeling
hen over året indebærer at denne arbejdsudbudsvirkning har omtrent halv virk-
ning i 2028. Tilsvarende vil en fremrykning af forhøjelsen af præmien til 2026 i
princippet kunne indebære en vis positiv arbejdsudbudsvirkning i 2025. Da vi alle-
rede er et stykke inde i 2025 er det imidlertid tvivlsomt, hvor stor en del af den te-
oretisk beregnede arbejdsudbudsvirkning på op til ca. 20 fuldtidspersoner, der
ville kunne realiseres. De afledte virkninger på såvel arbejdsudbud og saldo vil un-
der alle omstændigheder være relativt beskedne i 2025.
Af tabel 2 nedenfor fremgår den skønnede virkning på provenu og arbejdsudbud
samt BNP-virkningen af øget arbejdsudbud angivet ved en forhøjelse af senior-
præmien med hhv. 5.000 kr., 10.000 kr. eller 15.000 kr. i både første og andet præ-
mie-år. Det vurderes, at en forhøjelse af seniorpræmien i både første og andet
præmie-år med 5.000 kr. vil være forbundet med en saldosvækkelse på omkring 60
mio. kr. (2025-niveau). Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en forhøjelse af
seniorpræmien med 5.000 kr. bidrager til en stigning i arbejdsudbuddet svarende
til ca. 30 fuldtidspersoner og at den afledte virkning af det øgede arbejdsudbud på
BNP udgør omkring 40 mio. kr. (2025-niveau).
Tabel 2
Virkning på offentlig saldo, strukturel beskæftigelse og BNP ved forhøjelser af seniorpræmien i både
første og andet præmie-år
Mio. kr., 2025-niveau
Forhøjelse med 5.000 kr.
Forhøjelse med 10.000 kr.
Forhøjelse med 15.000 kr.
Primær offentlig saldo
-60
-120
-190
Arbejdsudbud (Fuldtidspersoner)
30
60
80
BNP-virkning
40
80
120
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og 10 fuldtidspersoner. Skønnene tager udgangspunkt i den skøn-
nede gennemsnitlige virkning i 2030-2035 af en forhøjelse af seniorpræmien.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister