Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 175
Offentligt
2997883_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-1833
28. marts 2025
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger til jeres orientering et udkast til et lovforslag, som skal sikre, at per-
soner, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant
med lovligt ophold her i riget, ligestilles med børn, som er født her i riget, i forhold
til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.
Med det vedlagte udkast til lovforslag vil internationalt adopterede få samme ret til
kontanthjælp og indsats som personer, der er født i riget. Lovforslaget omfatter
børn, der er adopteret efter reglerne om international adoption samt børn, der er
adopteret efter reglerne om familieadoption, når barnet indrejser i forbindelse med
adoption. Det betyder, at disse adopterede vil modtage kontanthjælp med de højere
satser i lov om aktiv socialpolitik, og de vil ikke blive omfattet af arbejdspligten ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det undersøges, om det også er juridisk
muligt at undtage stedbarnsadopterede fra udlandet.
Forslaget ændrer ikke på reglerne om, at alle, herunder alle adopterede og personer
født i riget, ved senere udrejse og efterfølgende indrejse kan blive omfattet af op-
holds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik.
Der findes ikke registerbaserede oplysninger om adopterede i Danmark, som kan
bruges til administrative formål. Regeringen afdækker parallelt og i tæt dialog med
de adopterede og deres familier muligheden for en individuel ændring i CPR-regi-
stret for adopterede. Dette vil forventeligt gøre det muligt for kommunerne at fore-
tage en automatisk undtagelse af de berørte borgere. Ved udarbejdelsen af lov-
forslaget har det vigtigste hensyn været, at få undtaget de internationalt adoptere-
rede fra opholds- og beskæftigelseskravet hurtigst muligt. Det forventes ikke, at en
løsning ift. CPR kan blive klar fra 1. juli. Indtil en sådan løsning findes, kan der
blive behov for, at kommunerne beder om dokumentation.
Sideløbende med dette lovforslag er jeg i dialog med aftalepartierne bag det skær-
pede beskæftigelseskrav og den nye arbejdspligt om, hvorvidt der er flere personty-
per, der kan og skal undtages fra opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansøgning
om kontanthjælp. Såfremt der er juridisk grundlag for og politisk ønske om at fore-
tage yderligere undtagelser, vil disse blive stillet som ændringsforslag til dette lov-
forslag.
Lovforslaget sendes i ekstern høring fredag den 28. marts med frist for bemærknin-
ger fredag den 4. april 2025.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 175: Lovudkast: Orientering om ekstern høring om lovforslag om undtagelse af internationalt adopterede fra beskæftigelseskravet, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget den 23. april 2025 og forventes at
træde i kraft den 1. juli 2025.
Jeg har vedlagt høringslisten til jeres orientering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2