BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 167
Offentligt

Deskriptiv evaluering af forsøg med ret til ét

kort erhvervsrettet kursus under den regio-

nale uddannelsespulje

Marts 2025

J.nr. 2023-6863 og 2025-68

DOA

Baggrund

Med

Aftale om stimuli og grøn genopretning

fra december 2020 blev der igangsat et

forsøg, hvor alle målgrupper i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) (undta-

gen fleksjobbere) fik ret til selv at vælge ét kort erhvervsrettet kursus fra første le-

dighedsdag og uden krav om en hensigtserklæring fra arbejdsgiver om ordinært job

efter endt uddannelse.

Retten var betinget af, at der var midler tilbage i kommunens samlede tilsagn om

midler under den regionale uddannelses-pulje for 2021. Forsøget gjaldt for påbe-

gyndte forløb i perioden fra 1. januar 2021 til og med 31. december 2021.

Forsøget hører under den regionale uddannelsespulje, hvis formål er at understøtte

at flere ledige får tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af

korte erhvervsrettede kurser inden for stillinger med mangel på arbejdskraft.

I evalueringen af forsøget er det vigtigt at bemærke tre samtidige regelændringer,

som har vanskeliggjort evalueringen af forsøget om ret til kort erhvervsrettet kur-

sus. For det første blev målgruppen for den regionale uddannelsespulje udvidet fra

dagpengemodtagere til alle målgrupper i LAB

–

undtagen fleksjobbere. Målgrup-

peudvidelse blev først indført som forsøg d. 1. august 2020, som følge af

Aftale om

styrket opkvalificering

(2020), og senere fastsat i LAB per d. 1. januar 2021.

For det andet kunne ledige som følge af

Aftale om ekstraordinært løft af ledige

(2020) få kurser fra den regionale positivliste i eget RAR-område og som noget nyt

i de tilstødende RAR-områder. Udvidelsen blev først indført som forsøg fra d. 1.

august 2020 og senere fastsat i LAB per d. 1. januar 2021.

For det tredje fik ledige, som har en hensigtserklæring om ansættelse fra en ar-

bejdsgiver, ret til at påbegynde et kursus. Hertil er der ikke krav om, at kurset skal

fremgå af positivlisten. Regelændringen trådte i kraft som et forsøg d. 1. august

2020 og blev permanentgjort, da forsøget ophørte med udgangen af 2021.

Derudover bemærkes det, at Danmark lukkede ned i marts 2020 foranlediget af Co-

vid-19. I februar 2022 bortfaldt kategoriseringen af Covid-19 som en samfundstru-

ende sygdom endegyldigt og alle restriktioner blev hævet. Beskæftigelsesindsatsen

blev som konsekvens af restriktionerne suspenderet i dele af forsøgsperioden, hvilket

bl.a. betød at ret- og pligttilbud og fysisk fremmøde til tilbud og samtaler blev su-

spenderet. Derfor er resultaterne af evalueringen behæftet med usikkerhed.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Undersøgelsens formål

Evalueringens

første del

belyser, hvordan forsøget påvirker omfanget af kurser ved

at undersøge anvendelsen af kurser før, under og efter forsøgsperioden samt æn-

dringer i, hvilke kurser der særligt benyttes. Evalueringens

anden del

undersøger,

hvem der tager kurserne ved at sammenligne udvalgte karakteristika og beskæfti-

gelsessituation før, under og efter forsøget.

Undersøgelsens hovedresultater

Det er ikke muligt at vurdere de isolerede effekter af forsøget. Den deskriptive eva-

luering viser dog følgende hovedresultater:

Under forsøgsperioden blev der påbegyndt væsentligt flere kurser sammenlignet

med perioden før og efter.

•

Under forsøgsperioden var der en markant stigning i kurser under kategorien

korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

•

Under forsøgsperioden var der en markant stigning i andelen af kursister med

en længere videregående uddannelsesbaggrund. Omvendt var der en mindre an-

del faglærte og ufaglærte kursister sammenlignet med perioden før og efter for-

søget.

•

Udvikling i kurser og kursustype

Følgende afsnit undersøger hhv. udviklingen i kurser samt udviklingen i de an-

vendte kursustyper med henblik på at afklare, hvordan forsøget påvirker

omfanget

og typen

af kurser.

Forbrug af kurser før, under og efter forsøgsperioden

Antallet af påbegyndte kurser og kursister under forsøgsperioden steg betydeligt

sammenlignet med før og efter perioden. I 2021 blev der påbegyndt 23.500 kurser af

20.000 kursister, mens tallet for året efter var 16.000 påbegyndte kurser af 12.900

kursister,

jf. figur 1.

Det udgør en stigning på 46 pct. i antallet af påbegyndte kurser

og 55 pct. i antallet af kursister.

I data er det ikke muligt at skelne mellem kurser, der er påbegyndt, fordi den ledige

anvender retten til et kursus, og kurser, der er påbegyndt på sagsbehandlerens initi-

ativ. Dermed er det ikke muligt at sige noget isoleret om de kurser, der udspringer af

retten.

Det bemærkes, at Danmark lukkede ned i marts 2020 foranlediget af Covid-19. I

februar 2022 bortfaldt kategoriseringen af Covid-19 som en samfundstruende syg-

dom endegyldigt og alle restriktioner blev hævet.

En begrænsning ved undersøgelsen er, at der er forskellige registreringspraksisser i kommunerne, hvorfor der er

usikkerhed om, hvorvidt et kursus påbegyndes på borgerens eller sagsbehandlerens initiativ. De forskellige regi-

streringspraksisser er vist i appendiks.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Figur 1

Antallet af kurser og kursister stiger i forsøgsperioden

Anm.: Figuren angiver det totale antal kurser og kursister. De stiplede linjer angiver gennemsnittet for året. 2020 er

opdelt i to gennemsnit pga. målgruppeudvidelsen. En kursist (blå linje) fremgår kun én gang per måned pr.

år, mens én kursist kan tage flere kurser (rød linje). Forsøget startede 1 januar 2021 til 31 december 2021 og

perioden er markeret med rødt. Per 1 august 2020 blev målgruppen for den regionale uddannelsespulje ud-

videt fra at omfatte dagpengemodtagere til at omfatte de fleste LAB-målgrupper (undtagen fleksjobbere).

Dette er markeret med blåt.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Fordelingen af kursustyper var anderledes under forsøgsperio-

den

Under forsøgsperioden har en mindre andel af kursisterne påbegyndt AMU-kurser

sammenlignet med både før og efter perioden. Omvendt blev der påbegyndt flere

kurser i kategorien Korte videregående uddannelse (KVU), Mellemlange videregå-

ende uddannelser (MVU) og Lange videregående uddannelser (LVU) end tidligere,

jf. tabel 1.

Der påbegyndes mere end dobbelt så mange kurser i kategorien KVU,

MVU og LVU under forsøgsperioden sammenlignet med før og efter. Kurser i kate-

gorien omfatter fx kurser på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Omkring 30 pct. af de påbegyndte kurser er private kurser, hvilket er det samme som

i 2020, men godt 8 procentpoint mere end i 2022.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Tabel 1

Påbegyndte kurser fordelt på type hhv. før, under og efter forsøgsperioden

Før

AMU

Almen voksenuddannelse

Erhvervsuddannelser

KVU, MVU, LVU

Privat udbudte kurser

Øvrige kurser

62,0 pct.

0,1 pct.

1,1 pct.

7,3 pct.

29,2 pct.

0,2 pct.

Under

46,4 pct.

1,0 pct.

1,2 pct.

10,8 pct.

29,9 pct.

10,8 pct.

Efter

59,0 pct.

1,2 pct.

1,0 pct.

6,2 pct.

21,2 pct.

11,4 pct.

Anm.: I tabellen indgår registrerede kurser under den regionale uddannelsespulje. Der ses kun på kurser der er påbe-

gyndt mellem august og december i 2020, i 2021 og i 2022. Øvrige kurser indeholder

kursustypen ”øvrige for-

løb”, ”Danskuddannelse, LAB”, ”Læse-,

skrive-

og regnetest”, ”Læse-,

skrive-, regne-

eller ordblindekursus”, ”Me-

string af sygdom” og ”Realkompetencevurderng”.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Det bemærkes, at der er en

stigning i kategorien ”øvrige kurser” fra 2020 til 2021 og

en mindre stigning mellem 2021 og 2022. Stigningen skal ses i lyset af en anden

ændring i den regionale uddannelsespulje i perioden. Først som et forsøg fra 1. au-

gust 2020 til 31. december 2021 og siden permanent fik alle ledige

–

med undtagelse

af fleksjobbere

–

ret til ét kort erhvervsrettet kursus med en arbejdsgivererklæring.

Det er ikke et krav, at kurset skal være inden for mangelområder eller fremgå af de

regionale positivlister. Forsøget indgik som en del af

Aftale om ekstraordinært løft

af ledige

af juni 2020. Regelændringen kan have medført en del fejlregistreringer,

fordi IT-systemerne i kommunerne ikke har været korrekt sat op, så den enkelte sags-

behandler ikke har kunne registrere hidtil utilgængelige kurser korrekt, og derfor i

stedet har

anvendt kategorien ”øvrige forløb”.

En sammenligning af de anvendte AMU-kurser peger på, AMU-kurserne falder in-

den for samme jobområder. Det indikerer, at selvom kursister får frit valg til at vælge

kurser, vælger de samme kursus-moduler. Dette uddybes i evalueringens appendiks.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Forsøget har betydning for, hvem der deltager i kurser

Følgende afsnit belyser kursusdeltagernes karakteristika med henblik på at afklare,

om forsøget påvirker

hvem,

der anvender kurserne.

Anvendelse på tværs af anciennitet og målgruppe

Personer under forsøgsperioden er generelt karakteriseret ved at have længere ledig-

hedsanciennitet end før og efter forsøgsperioden,

jf. figur 2.1.

Hvorvidt den højere

ledighedsanciennitet er udtryk for, at gruppen af kursister under forsøgsperioden ad-

skiller sig fra kursister hhv. før og efter forsøgsperioden er usikkert, da der er tale

om forskellige konjunkturer i perioderne

Langt størstedelen af kursisterne er på dagpenge. På tværs af perioden før, under og

efter forsøget er der imidlertid en stigning i andelen af kursister på kontanthjælp og

tilsvarende et fald i andelen på dagpenge,

jf. figur 2.2.

Figur 2.1

Kursister under forsøgsperioden har højere le-

dighedsanciennitet

Pct.

Figur 2.2

Størstedelen af kursisterne er dagpengemodta-

gere

Pct.

Under 1 år

Før

1 - 2 år

Under

Efter

2 år eller derover

Dagpenge

Kontanthjælp

Før

Sygedagpenge

Efter

Øvrige

Under

Anm.: Kursister der har flere end ét registreret kursus, vil få deres kurser slået sammen, hvis det efterfølgende kur-

sus påbegyndes 60 eller færre dage efter det forrige afsluttes. Kursisten kan stadig fremgå flere gange. Ledig-

hedsanciennitet er udregnet op til kursets startdato. En ledighedsperiode ophører, når kursisten har fire

sammenhængende uger uden ydelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Der er tale om forskellige strukturelle perioder. I den forbindelse bemærkes at graden af arbejdsløshed er særlig

høj fra 2. kvartal 2020 frem til 1. kvartal 2021, hvorefter den falder stødt. Derfor vil særligt kursister i 2020, men

også i 2021, komme fra et arbejdsmarked med højere ledighed end kursister fra 2022.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Højere andel kursister med videregående uddannelser

Kurser i forsøgsperioden blev i højere grad anvendt af personer med længere vide-

regående uddannelser end det var tilfældet før og efter perioden,

jf. figur 3.

Tilsva-

rende udgjorde både ufaglærte og faglærte en mindre andel under forsøgsperioden

sammenlignet med før og efter perioden. Samlet indikerer resultaterne, at retten til

uddannelse særligt har haft betydning for personer med videregående uddannelser.

Figur 3

Andelen af kursister med videregående uddannelse stiger i forsøgsperioden

Pct.

Ufaglærte

Faglærte

KVU

MVU

LVU

Før

Under

Efter

Anm.: I opgørelsen kan et individ kun fremgå én gang per år, trods personen måske påbegynder flere kurser inden

for det samme år.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Det bemærkes, at der på tværs af aldersfordeling og herkomst, ikke er en nævnevær-

dig udvikling under forsøgsperioden sammenlignet med før og efter perioden.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Afgang fra ydelser og brancheskift

Ét år efter kursets afslutning er ca. den samme andel kursister fra forsøgsperioden

kommet i beskæftigelse sammenlignet med kursister fra før forsøgsperioden,

jf. figur

Det er vanskeligt at konkludere entydigt på forsøgets betydning for beskæftigelse,

bl.a. fordi deltagerne før, under og efter adskiller sig på bl.a. uddannelsesbaggrund.

Figur 4

Fordeling af kursister i beskæftigelse er højere under forsøgsperioden

Pct.

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52

Før

Under

Efter

Anm.: Figur viser afgangen fra ydelser til beskæftigelse 0 til 52 uger efter kursets afslutning. Uge 0 tager udgangs-

punkt i kursets afslutning. Der kan ikke ses længere frem end 26 uger for kursister der tager kursus i 2022.

–

Personer i støttet og ustøttet beskæftigelse indgår i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Der observeres en lille stigning på 2 procentpoint fra 2020 til 2021 og 2022 i andelen

der skifter branche,

jf. figur 5.1.

Godt 70 pct. skifter brancher på tværs af de tre år.

Det lader ikke til, at kursister i forsøgsperioden i højere grad end de andre perioder

skifter fra særlige brancher.

jf. figur 5.2.

På tværs af årene bliver der særligt skiftet

branche fra offentlig administration, forsvar og politi, videnservice, rejsebureauer,

rengøring og anden operationel service, mens der er en mindre andel, der skifter fra

transport og industri.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Figur 5.1

Lidt flere kursister under forsøgsperioden skif-

ter branche

Pct.

Figur 5.2

Andel kursister, der skifter branche fordelt på

forhenværende branche

Pct

Rejsebureauer, rengøring og anden

operationel service

Videnservice

Offentlig administration, forsvar og

politi

Bygge og anlæg

Information og kommunikation

Handel

Undervisning

Industri

Sundhed og socialvæsen

1 mdr.

Før

3 mdr.

Under

Efter

6 mdr.

Transport

Efter

Under

Før

Anm

Kursister der har flere end ét registreret kursus, vil få deres kurser slået sammen, hvis det efterfølgende kur-

sus påbegyndes 60 eller færre dage efter det forrige afsluttes. Kursisten kan stadig fremgå flere gange. Figur

5.1. viser nedslag hhv. 1, 3 og 6 måneder efter kursets afslutning. Der anvendes 19 kategorier af brancher,

hvis der havde været anvendt 10 kategorier i stedet, ville andelen af personer, der har skriftet branche være

cirka 10 procentpoint lavere, dvs. 57 pct., 59 pct., og 59. pct. for hhv. før, under og efter perioden. Branche-

skift er kun udregnet for dem, der var i beskæftigelse uden ydelser 6 måneder efter kursets afslutning. Et

brancheskift finder sted, hvis den forrige og efterfølgende branche ikke er den samme. Når der ses på bran-

cheskift, ses der udelukkende på folk, der har haft ledighedsforløb på to år eller derunder. Figur 5.2 illustre-

rer de ti brancher med højeste andel brancheskift under forsøgsperioden.

Kilde

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Appendiks til evaluering af forsøg med ret til

ét kort erhvervsrettet kursus under den regi-

onale uddannelsespulje

Bilag 1.

Overblik over persongruppemarkeringer fordelt på kommuner.

Tabel 1

Andel af kurser, hvor der er anvendt persongruppemarkeringer fordelt på kommuner og hhv. top og

bund 10

Top 10

Kommune

Odder

Samsø

Rødovre

Gentofte

Favrskov

Herlev

Nordfyns

Lejre

København

Silkeborg

Andel registreringer

82,6

75,0

74,2

73,7

73,6

69,9

69,2

68,6

67,7

67,1

Kommune

Egedal

Tårnby

Lolland

Brøndby

Jammerbugt

Lemvig

Ishøj

Vallensbæk

Albertslund

Odsherred

Bund 10

Andel registreringer

0,9

1,1

1,3

1,7

1,8

2,0

2,2

2,5

2,6

Anm.: Tabellen viser forskellige kommunale praksisser i anvendelse af persongruppemarkeringer.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Bilag 2.

Påbegyndte AMU kursus-moduler under forsøgsperioden.

Figur 1

10 hyppigst påbegyndte AMU kursus-moduler under forsøgsperioden sammenlignet med før og efter

perioden.

Pct.

Vejgodstransport

Lager, terminal og logistik

Administration

Personbefordring med bybus og rutebil

Rengøringsservice

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i

kommunalt regi

Vagtservice

Anlægsarbejder

Arbejdets organisering ved produktion i

industrien

Personbefordring med mindre køretøjer

Før

Under

Efter

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Boks 1

AMU kursus-moduler

Når evalueringen belyser, hvilke jobområder AMU-kurserne er inden for, kan et kursus

fremgå flere gange. Det skyldes, at der kan være registreret flere moduler under samme kur-

sus. Fx kan en kursist tage et AMU-kursus

registreret under titlen ”På vej til fødevare-

og ser-

vicebranchen”

fra november til december. I samme periode har Styrelsen for IT og Læring

(STIL) registreret følgende moduler: ”Daglig erhvervsrengøring”, ”Almen fødevarehygiejne”,

”Smagen i centrum”, ”Grundtilberedning”, ”Råvarer i køkkenet”. Disse moduler vil så være

re-

gistreret under det samme kursus.

Der er påbegyndt i alt 13.328 AMU-kurser mellem august og december i 2020, 2021 og

2022. Når data fra STIL kobles på, kommer der i alt information om 28.755 AMU moduler.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Bilag 3.

Sammenlægning af kurser og beskrivelse af sammenkoblingskriteriet.

Boks 2

Sammenlægning af kurser: 60-dages sammenkoblingskriteriet

20.900 unikke personer har været på et kursus mellem august og december i 2019-2022.

Heraf har 6.200 (29 pct.) personer været på mere end ét kursus og sammenlagt 9.700 kurser.

De resterende 14.700 personer har taget ét kursus. Figur 2 viser antal dage mellem et kursus

afsluttes og det næste påbegyndes. Cirka 3.000 (65 pct.) af kurserne er påbegyndt mindre end

60 dage efter det forrige er afsluttet. Over halvdelen af disse tages inden for 10 dage. Vi anta-

ger, at de 1.700 kurser, der er taget mere end to måneder efter det forrige, i højere grad er et

udtryk for to urelaterede kurser end hvis de tages med mindre end 60 dages mellemrum.

Figur 2

Antal dage mellem forrige kursus afsluttes og det næste påbegyndes

Pct.

1 til 10 11 til 20 21 til 30 31 til 40 41 til 50 51 til 60 over 60

Anm.:

Figuren viser antal dage mellem det forrige kursus afsluttes og det næste påbegyndes.

Kun kursister med mere end ét kursus er medregnet.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Hvis en person har mere end ét kursus og det efterfølgende kursus påbegyndes 60 dage eller

før det andet er afsluttet, kobles de to kurser sammen som ét.

Der er to grunde til denne strategi. I det første eksempel tager en person otte kurser med 10

dages mellemrum i samme ledighedsperiode. Det første kursus er i ”godstransport” og det næ-

ste er i ”kørsel med vogntog”. I dette eksempel er de to kurser formegentlig relaterede, og op-

kvalificere kursistens kompetencer inden for transportbranchen. I et andet eksempel har en

person taget to kurser med 80 dages mellemrum og været i beskæftigelse mellem dem. Disse

kurser antager vi ikke hænger sammen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 167: Til orientering Evaluering af forsøget fra Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020), fra beskæftigelsesministeren.

Ved kursussammenlægning reduceres det totale antal kurser fra 24.446 til 21.500 (-12 pct.). Det

svarer til, at de i alt 20.900 kursister tager 1,03 kurser. Figur 3 viser, at introduktionen af 60-

dagesskriteriet har relativ stor årlig variation i den procentvise ændring i antal kurser. Det stør-

ste procentvise fald sker i 2020, hvor antallet af kurser bliver reduceret med 17 pct., mens den

mindste forskel er i 2021, hvor antallet kun reduceres med 10 pct.

Figur 3

Kursussammenlægnings påvirkning af antal kurser fordelt på år, 2019-2022

Kurser

12.000

10.000

-10%

8.000

-17%

-11%

6.000

4.000

2.000

2020

2021

2022

Alle kurser

60-dages regel

Anm.:

Figuren viser det totale antal påbegyndte kurser før (blå) og efter (pink) introduktionen

af 60-dages sammenkoblingskriteriet.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata.