BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Indkomne høringssvar til ekspertgruppens

anbefalinger om fremtidens arbejdsmarked

Oktober 2024

Organisationer der har sendt høringssvar til Beskæftigelsesministeriet

3F Aalborg og øvrige

AJKS

Akademikerne

Akademikernes A-kasse

Ballisager

BL (Danmarks Almene Boliger)

BUPL

Business Danmark

Cabi

Danmarks Veteraner

Dansk Blindesamfund

Dansk Metal

Dansk Psykolog Forening

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

Dansk Socialrådgiverforening

Danske A-kasser

Danske Handicaporganisationer

Danske Patienter

DEKRA

Den Sociale Investeringsfond

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Det Centrale Handicapråd

Det Faglige Hus

Diversity Works

Din Faglige A-kasse

Falck Healthcare A/S

FH-Sjællands Regionsudvalg

FOA

Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse

Frederikssund Kommune (Borgmester)

GLS-A

Helsingør Kommune (Borgmester)

Hjørring Kommune (Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalg)

HK Danmark

HK Kommunal

Holstebro Kommune (Arbejdsmarkedsudvalget)

Huset Venture

Høje-Taastrup Kommune (Borgmester)

IDA

Incita

Kirkens Korshær

Kommunale Velfærdschefer

Kooperationen

Krifa, Ase og Frie

Kræftens Bekæmpelse

Ledernes Hovedorganisation

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ligeværd

Lærernes a-kasse

Politiforbundet

Rehabiliteringsforum Danmark

Røde Kors

Rådet for Socialt Udsatte

Selveje Danmark

Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup, Region Midtjylland Arbejds- og Soci-

almedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, Region Sjælland Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universi-

tetshospital, Region Nordjylland Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital, Region Hoved-

staden.

Tillidsrepræsentanter i Center for Forebyggelse og Rehabilitering i Aarhus Kommune

Viborg Kommune (Beskæftigelsesudvalget)

Videnscenter om handicap og Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Væksthuset

Øvrige borgere og enkeltpersoner

Uddannelseskonsulent i Jobcenter Esbjerg, Helle Lykke Hansen

Henrik Christensen

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Høringssvar fra 3F. Høring af anbefalinger fra Ekspertgruppe for

fremtidens beskæftigelsesindsats

3F kvitterer hermed for muligheden for at afgive svar på høringen af anbefalinger fra Ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats.

3F bakker fuldt op om FH’s høringssvar og

er enig i alle pointerne deri. Når 3F alligevel har valgt at afgive et

separat høringssvar, er det for at markere, hvor alvorlige konsekvenser ekspertgruppens anbefalinger vil

have for beskæftigelsesindsatsen, flexicuritysystemet og samarbejdet i den danske model.

Det er samlet set vurderingen, at ekspertgruppens anbefalinger om at frisætte kommunerne fra statslig

styring, proceskrav og organisering, er på bekostning af lediges rettigheder, den aktive og opkvalificerende

arbejdsmarkedspolitik samt arbejdsmarkedets parters indflydelse. Anbefalingerne er dermed et angreb på

flexicurity og på det fremtidige samarbejde i den danske model.

I modsætning til ekspertgruppen mener 3F, at beskæftigelsesindsatsen bør baseres på udvidede

opkvalificerende rettigheder til de ledige, færre proceskrav og mindre bureaukrati, større ansvar til a-

kasserne, styrket regionalt ansvar og reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

I det følgende gennemgås udvalgte dele af ekspertgruppens forslag, som for 3F er særligt problematiske.

Ekspertgruppen anbefaler at give kommunerne mere frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen

samt at de fleste kommunale udgifter til indsatsen flyttes over til servicerammen.

3F vil på det kraftigste advare mod at flytte kommunale udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats til

servicerammen. Beskæftigelsesudgifterne vil dermed blive blandet sammen med resten af de kommunale

udgifter.

Selv med den såkaldte ”økonomiske incitamentstrappe”

vil det medføre, at der ikke vil være et

reelt økonomisk incitament for kommunerne til at prioritere den aktive beskæftigelsesindsats, når de årligt

skal lægge budgetter. Beskæftigelsesindsatsen vil igen og igen blive underprioriteret, når kommunerne skal

vælge mellem penge til rengøring for ældre, bedre daginstitutioner og skoler eller en bedre indsats for

ledige.

Samlet set vil ekspertgruppens anbefalinger vedr. mere frihed til kommunerne medføre, at der ikke

længere er en samlet beskæftigelsesindsats, idet indsatsen opdeles i 98 forskellige og usammenhængende

arbejdsmarkedspolitikker til stor ugunst for bl.a. virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret

arbejdskraft.

Hertil kommer, at ekspertgruppen ikke leverer et eneste arbejdsmarkedspolitisk argument for øget

frisættelse af kommunerne i beskæftigelsesindsatsen!

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen anbefaler at skære i uddannelses- og opkvalificeringsmulighederne til ledige.

3F mener, at det er hovedløst uacceptabelt, hvis ledige først har ret til jobrettede kurser efter et halvt års

ledighed. Dette ovenikøbet i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft til blandt andet den grønne

omstilling. Fagbevægelsen har tværtimod arbejdet for, at det skal være muligt at blive opkvalificeret fra

første ledighedsdag.

Det virker derfor temmelig virkelighedsfjernt, at der skæres kraftigt på mulighederne for, at ledige hurtigt

kan opkvalificere sig til at varetage de funktioner, som virksomhederne efterspørger. Det vil derfor

medføre, at virksomhederne får mindre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Således vil dette forslag blive

meget dyrt for Danmark, selvom det i ekspertgruppens regneark måske kan give en besparelse på kort sigt.

Forslaget er desuden et angreb på det flexicurity-princip, der gælder på det danske arbejdsmarked. Hvor

arbejdsgiverne har let adgang til at hyre og fyre mod at man som ledig får sikret et eksistensgrundlag og

omfattes af en beskæftigelsesindsats med opkvalificering, der skal hjælpe en til at komme tilbage på

arbejdsmarkedet. Forslaget skader i høj grad trygheden i beskæftigelsessystemet og dermed også

fleksibiliteten.

Derudover er 3F uforstående over for, at ekspertgruppen anbefaler at fjerne muligheden for at afskaffe

muligheden for at blive faglært på et uddannelsesløft til 80 pct. af dagpengene, ligesom de anbefaler at

afskaffe tilskuddet til virksomheder, der ansætter en voksenlærling, der allerede er i beskæftigelse. Disse

ændringer vil medføre, at færre ufaglærte løftes til faglært niveau. Det er uacceptabelt for 3F.

Tværtimod mener 3F, at man bør udvide de lediges ret til uddannelse. Som FH viser i sit høringssvar, viser

ny forskning, at der er gode beskæftigelseseffekter af uddannelsesaktivering, herunder 6 ugers jobrettet

uddannelse. Ved at sikre bedre rettigheder til uddannelse og jobrettede kurser, vil man understøtte flere af

de primære mål, som regeringen har opstillet for en reform af beskæftigelsesindsatsen:

”ledige

skal

hurtigere i arbejde”,

”man

skal prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet”,

”den

ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem”.

Ekspertgruppen anbefaler, at a-kasserne ikke får ansvaret for de ledige i længere tid end de første 3

måneder af kontaktforløbet.

3F konstaterer, at ekspertgruppen ikke lever op til sit opdrag i kommissoriet om at tildele a-kasser en større

rolle i beskæftigelsesindsatsen, når den blot foreslår at fastholde a-kassernes nuværende 3 måneder. Det er

uambitiøst og uforståeligt.

A-kasserne kender både de ledige, virksomhederne og det regionale arbejdsmarked for deres medlemmer,

og er de bedst egnede aktører til at vejlede ledige om deres muligheder på arbejdsmarkedet og formidle

job. Der er i a-kassebranchen bred enighed om, at a-kasserne er klar til at overtage en større del af

kontaktforløbet, og 3F såvel som FH har tilbudt at hjælpe med at finde flere hundrede millioner kroner ved

uden beregning at lade a-kasserne varetage hele kontaktforløbet for egne dagpengemodtagere.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

A-kasserne har et klart økonomisk incitament til hurtigt at få ledige medlemmer tilbage i job eller

uddannelse. Dertil kommer, at der ikke er dokumentation for, at refusionstrappen i kommunerne har

nogen effekt. Ikke desto mindre vil kommunerne fortsat have mulighed for at give ledige tilbud, selvom de

er i et kontaktforløb i seks måneder i a-kassen.

Ekspertgruppen foreslår at nedlægge de regionale arbejdsmarkedsråd.

3F advarer kraftigt mod dette, men går desværre ud fra, at forslaget bunder i manglende viden om

RAR´ernes opgaver, betydningen af arbejdsmarkedets parter i beskæftigelsesindsatsen, og hvor vigtigt det

er med en styrkelse af den regionale koordinering. De regionale arbejdsmarkedsråd skal jo netop sikre den

inddragelse af arbejdsmarkedets parter, der skal til for at skabe en sammenhængende målrettet indsats og

et koordineret samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af regionen, og mellem kommuner og a-

kasser. Desuden understøtter rådene samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og erhvervshuse samt

samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

De regionale arbejdsmarkedsråd er den eneste instans i beskæftigelsesindsatsen der er med til at sikre, at

virksomhederne lokalt har adgang til den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Desuden er forslaget

–

som

beskrevet ovenfor

–

et direkte angreb på samarbejdet i den danske model.

Frem for at nedlægge de regionale arbejdsmarkedsråd, bør man styrke dem, så de fremover får mere

ansvar for at koordinere og tilrettelægge en fælles beskæftigelsesindsats på tværs af de forskellige

kommuner i hver region. Styrkelsen af de regionale arbejdsmarkedsråd vil betyde, at aktørerne tættest på

arbejdsmarkedet og med de bedste forudsætninger for at kende behovene

–

nemlig arbejdsmarkedets

parter

–

kommer til at spille en stærkere og mere central rolle i udformningen af beskæftigelsespolitikken.

Parterne har den mest specialiserede og aktuelle indsigt i forholdene på arbejdsmarkedet og hvilken type

arbejdskraft, der er behov for fremadrettet. Denne indsigt er uundværlig i forhold til arbejdsmarkedet

generelt og til at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til fx den grønne omstilling.

Ekspertgruppen anbefaler færre målgrupper og særregler i beskæftigelsesindsatsen.

3F er som udgangspunkt enig i, at der er behov for færre målgrupper og særregler i beskæftigelses-

lovgivningen. 3F er dog stærkt bekymret for, at de ledige og sygemeldte, i forenklingens lys, mister nogle af

de helt afgørende rettigheder og muligheder de har i dag. Det gælder særligt muligheden for revalidering

og jobrotation og ikke mindst retten til et seniorjob.

3F er ligeledes stærkt bekymret for de forringelser, der vil ske i sygedagpengesystemet, som følge af en

regelforenkling. Det gælder både i forhold til sygedagpengemodtagernes ydelsesniveau og deres

begrænsede muligheder for at få forlænget deres sygedagpenge.

3F er uenig i, at fjerne rettigheder i form af selvfunden privat virksomhedspraktik og løntilskud

–

og er imod

at udvide anvendelsen af nytteindsatsen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Opfordring til forpligtende drøftelser mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter

Afslutningsvis er 3F stadig meget forundret over, hvordan processen omkring reformen af fremtidens

beskæftigelsesindsats, har været tilrettelagt og for nuværende foregår.

Først og fremmest er det meget atypisk, at arbejdsmarkedets parter og andre aktører på beskæftigelses-

området ikke blev inddraget i udarbejdelsen af kommissoriet for ekspertgruppen. Derefter blev der nedsat

en ekspertgruppe bestående af bl.a. kommunale repræsentanter, men ikke repræsentanter for

arbejdsmarkedets parter. Dette til trods for, at arbejdsmarkedets parter har mindst lige så mange

”aktier

i”,

og ansvar for, et velfungerende arbejdsmarked. Generelt bar ekspertgruppen ikke præg af tung

praksiserfaring med beskæftigelsesindsatsen.

Processen er dermed et væsentlig brud på den tradition og det gode samarbejde, der hidtil har været

blandt de ansvarlige aktører i formuleringen og udmøntningen af arbejdsmarkedspolitikken.

Der blev dog nedsat en følgegruppe for ekspertgruppen, hvor arbejdsmarkedets parter deltog. Men denne

følgegruppe blev i realiteten aldrig inddraget i arbejdet med udformningen af ekspertgruppens

anbefalinger. Der var derfor tale om en uhørt lukket proces, hvor følgegruppen i bedste fald blev orienteret

uden nogen former for reel indflydelse.

Sidst men ikke mindst finder 3F det helt uacceptabelt, at Regeringen med sit forslag til finanslov for 2025

lægger op til at gennemføre dele af ekspertgruppens anbefalinger, herunder nedlæggelse af de regionale

arbejdsmarkedsråd, før høringen og den politiske proces om reform af fremtidens beskæftigelsesindsats er

overstået.

Samlet set har denne kritisable proces medført, at de forskellige aktører i beskæftigelsessystemet nu står

enormt langt fra hinanden. Regeringen og Beskæftigelsesministeren risikerer dermed, at de ender med en

reform, der ikke er bred opbakning og medejerskab til.

Derfor opfordrer 3F Regeringen til hurtigst muligt at indkalde arbejdsmarkedets parter til forpligtende

drøftelser inden den politiske proces med henblik på at opnå fælles forståelse mellem Regeringen og

parterne om rammerne for fremtidens beskæftigelsesindsats.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Høringssvar på anbefalinger fra ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats

13.09.2024.

INTRODUKTION

Vi skal hermed kvittere for invitationen til at kommentere på anbefalingerne fra ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats. Vi håber, at Regeringen og beskæftigelsesministeriet vil inddrage og gøre

brug af disse perspektiver i arbejdet med den fremtidige indretning af den danske beskæftigelsesindsats.

HØRINGSSVAR VEDR. EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER FOR FREMTIDENS BESKÆFTIGELSESINDSATS

Som repræsentanter for a-kasser, uddannelsesinstitutioner, operatører, brancheforeninger og

virksomheder med akut behov for kvalificeret arbejdskraft, ønsker vi hermed at udtrykke vores dybe

bekymring over ekspertgruppens forslag til ændringer i beskæftigelsesindsatsen.

Vi er særligt bekymrede over forslaget om at begrænse retten til seks ugers jobrettet uddannelse for

nyledige. Vi anbefaler på det kraftigste, at dette forslag ikke gennemføres, så man også i fremtiden kan

tilvejebringe en hurtig og effektiv opkvalificering af ledige til gavn for både arbejdsmarkedet og

virksomhedernes konkurrenceevne.

Denne uddannelsesmulighed har i årevis været et centralt værktøj til at sikre, at ledige hurtigt opnår de

nødvendige kompetencer, der matcher virksomhedernes aktuelle behov. For mange ledige, særligt de som

står over for et brancheskifte eller har behov for opkvalificering, er seks ugers uddannelse en afgørende

forudsætning for at træde hurtigt og effektivt ind på arbejdsmarkedet igen.

Danske virksomheder oplever i stigende grad en mangel på kvalificeret arbejdskraft, og i mange brancher

må kvalificeret arbejdskraft rekrutteres uden for landets grænser. I denne situation er det afgørende, at vi

investerer i opkvalificering af de ledige, så de hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet og

dække virksomhedernes efterspørgsel på dygtige medarbejdere.

En indskrænkning af retten til jobrettet uddannelse vil ikke blot ramme de ledige, men også

virksomhederne, der allerede kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft. Dette gælder særligt i

brancher, der kræver specialiseret viden, hvor den jobrettede uddannelse spiller en afgørende rolle for, at

ledige hurtigt kan tilegne sig de nødvendige kvalifikationer. En reduktion af denne uddannelsesmulighed vil

derfor forværre en allerede eksisterende kløft mellem udbuddet af arbejdskraft og virksomhedernes behov,

hvilket kan få alvorlige konsekvenser for både beskæftigelsesniveauet og den økonomiske vækst.

Vi opfordrer derfor til, at forslaget genovervejes og at der i stedet arbejdes hen imod en model, der

fastholder tidlig opkvalificering som en central del af beskæftigelsesindsatsen. Et tættere samarbejde

mellem a-kasser, uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan sikre, at uddannelsesmulighederne

målrettes præcis de brancher, hvor der er størst behov for kvalificeret arbejdskraft.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

AFSLUTNING

Vi takker for invitationen til at kommentere på ekspertgruppens anbefalinger. Og vi ser frem til at påtage os

et medansvar for at imødegå de beskæftigelsespolitiske udfordringer som fremtiden vil bringe. I denne

indsats er det vores forhåbning, at staten fortsat vil gøre brug af mulighederne for at kvalificere den

arbejdskraft som virksomhederne i Danmark får brug for i fremtiden.

Vi skal ved samme lejlighed gøre opmærksom på vores egen konference om ekspertgruppens anbefalinger

d. 30.09.2024 - og invitere til dialog og deltagelse heri. Kontaktperson er:

Jakob Egelund,

Med venlig hilsen

•

Jakob Egelund, A-kasseleder 3F, Transport, Logistik & Byg / Rygmarken

Søren Nellemann Johansen, A-kasseleder 3F Aalborg

Benny Vinther Jensen, Formand 3F Aalborg

Allan Busk Formand Grøn gruppe 3F

Jesper Falkenberg Clausen, A-kasseleder Metal Aalborg

Lotte Hougaard Nielsen, A-kasseleder Metal Østjylland

Dennis Birger Hejl, A-kasseleder 3F BJMF

Ian Thomas Larsen, A-kasseleder 3F København

Maj-Britt Elgaard Schmidt, A-kasseleder 3Fa Djursland

Eva Røgter, 3F Midtjylland

Barbara Egeblad, A-kasse Regionschef Midtjylland FOA

Mikkel Andersen, Formand FH Hovedstaden

Camilla Kaare Nielsen, Direktør AMU og EUD UCplus.

Ulrika Hvelplund, Head of People & Culture, Vikingbus

Sanne Gaarsdal, Mobilitets og administrationschef Arbus

Chester Floming, Direktør AARHUS TECH

Peter Thomsen, Direktør AMU Nordjylland

Jens Hvid Bang, Kommunikations- og sektorchef, Dansk PersonTransport

Anja Breum, HR & ESG Director Moove Group A/S

Lotte Rosendahl Jensen, HR- and payroll Manager, Umove

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

ks-'

a-kassen for journalistik,

kommunikation

og sprog

Høringssvar

til Ekspertgruppens

anbefalinger

til fremtidens

beskæftigelsessystem

Til beskæftigelsesmininister

Ane Halsboe-Jørgensen

Kommunikation

rapport.

Vi værdsætter

om frisættelse

og Sprog ønsker hermed at afgive høringssvar

læst Ekspertgruppens

anbefalinger

til en

det store arbejde, der er lavet, og støtter

og afbureaukratisering

af beskæftigelsesindsatsen.

og ønsker som supplement

på:

AJKS, A-kassen for Journalistik,

vedrørende

fremtidig

Ekspertgruppens

anbefalinger

beskæftigelsesindsats.

Vi har med interesse

Ekspertgruppens

Vi bakker op om høringssvar fra Danske A-kasser og Akademikerne

fremhæve

nogle centrale

punkter,

som vi mener er vigtige at være opmærksomme

Anbefaling

borgerne.

om individuelt

tilrettelagt

faglighed

indsats for borgerne

og fokus på en mere individuelt

tilrettelagt

indsats for

Frihed til sagsbehandlerens

AJKS' vurdering:

Ekspertgruppen

omskoling.

Vi ser positivt

anbefaler

på den individuelle

tilgang til ledige. Det er godt, at

både i kommuner

muligheder

for kompetenceløft

færre samtaler

og viser tillid til sagsbehandlerne

og a-kasser, men vi har bekymringer

omkring de manglende

Desværre ser det ud til, at vi som a-kasse får færre værktøjer

medlemsgruppe

hører til det segment,

til denne indsats,

eftersom

AJKS'

ved

der ikke vil få glæde af tilbuddene

i redskabsviften

individuelle forløb. I anbefalingerne

lægges der op til, at et af de vigtigste værktøjer til at hjælpe

vores medlemmer nærmere jOb - vejledning og opkvalificering,

herunder kurser - bliver fjernet.

Både ved at fjerne adgang til opkvalificering

videregående

uddannelse.

Udviklingen

medlemmer

uddannelser

på regionalt

Retten til kompetenceløft,

på arbejdsmarkedet

og kompetenceløft

for folk med mellem lange- og

forsvinder

ændringer,

nu.

som rammer

niveau og adgangen til seks ugers selvvalgt

som allerede

er indsnævret,

er intens, og der sker strukturelle

eller måske et sporskifte

vores medlemsgrupper,

arbejdsmarkedet

hvor mange oplever at blive afskediget

i disse år. Mange af vores

for at kunne bidrage på

flere ledige i stedet for at

har brug for efteruddannelse

igen. Med denne model risikerer vi at marginalisere

hjælpe dem nærmere job.

AJKS anbefaler

at gå den modsatte

vej og give bedre mulighed

for kompetence

er.

løft til alle

ledige med henblik på at få dem i beskæftigelse,

der hvor jobbene

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

ks---'

a-kassen for journalistik.

kommunikation

og sprog

Anbefaling

Jobcentrene

om nedlæggelse

nedlægges,

af jobcentrene

og fri organisering

hinanden.

og proceskrav,

der kan give

og kommunerne

får fuld juridisk frihed til, hvordan de vil organisere

beskæftigelsesindsatsen

AJKS' vurdering:

et mere individuelt

internt og imellem

Vi ser positivt

på udsigten til mindre bureaukrati

fokus til gavn for den ledige.

i den enkeltes

retssikkerhed.

Vi mener, at der er brug for nationale

Hvis

der afgør om de

Vi ser dog en udfordring

retningslinjer,

indsatsen

kommer

der sikrer, at loven og rettighederne

for den ledige bliver overholdt.

risikerer vi, at det er bopælen,

for den ledige bliver bopælsafhængig,

nærmere job.

for en håndholdt

finansiering

indsats,

Vi er fortalere

men er af den overbevisning,

at den skal indeholde

i kommunerne

for, at sådanne

flere redskaber,

redskaber

der kan tages i brug. Med kombinationen

af beskæftigelsesaktiviteter,

af den fri organisering

er vi bekymrede

og den manglende

uddannelser.

AJKS anbefaler

indenfor

vil blive nedprioriteret

lokalt for ledige med mellem lange- eller videregående

at give kommunerne

af nationale

mulighed

for fri organisering

der sikrer borgernes

af beskæftigelsesindsatsen,

retssikkerhed.

rammerne

retningslinjer,

AJKS' anbefalinger

til at fremtidssikre

seniorer

på arbejdsmarkedet

og indtænke

dem i

beskæftigelsesindsatsen.

I AJKS værdsætter

arbejdsmarkedet.

Mange seniorer,

arbejdsstyrken

der ikke har nået pensionsalderen,

og klare sig selv.

der har mistet deres dagpengeret.

har en oplevelse

af aldersdiskrimination,

vi tiltag, der bliver lavet for at fastholde

og hjælpe seniorer

ind på

når de er ledige og søger job. Det frustrerer,

da der er et stort ønske om at komme tilbage i

Endnu sværere ser det ud for seniorer,

Det er vores erfaring, at seniorjob

oplever vi, at det giver seniorer

er et vigtigt redskab til at hjælpe disse grupper i job. I AJKS

for at bidrage på arbejdsmarkedet,

job.

der ønsker at blive på arbejdsmarkedet

for at øge arbejdsudbuddet,

efter

selv

mulighed

om de ha r svært ved at opnå et u-støttet

Derudover

regeringens

har AJKS mange medlemmer,

dagsorden.

pensionsalderen.

Hvilken er en oplagt mulighed

som også er på

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

ajks'

a-kassen for journalistik,

kommunikation og sprog

Desværre oplever vi en udfordring i de nuværende regler med tvunget ophør af a-kasse ved

folkepensionsalderen. Det resulterer i, at den eneste mulighed ved ledighed for seniorer over

folkepensionsalderen, er pensionen. Vores betragtning er, at mange hellere ville søge nye

jobveje og skabe værdi.

AJKS anbefaler,

at der ændres i lovgivningen om tvunget a-kasse-ophør ved pensionsalderen,

og at Seniorjob-ordningen fastholdes.

Vi håber, at du vil tage godt imod vores høringssvar, og vi stiller os gerne til rådighed for yderligere

redegørelse.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Høringssvar på Ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens be-

skæftigelsesindsats

Beskæftigelsesministeriet sendte Ekspertgruppens anbefalinger i høring

den 28. juni 2024.

Akademikerne takker for muligheden for at indgive høringssvar, og her-

med indgives først generelle og dernæst specifikke bemærkninger til Ek-

spertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Akademikerne stiller sig desuden til rådighed i forhold til at uddybe kom-

mentarer samt indgå i en konstruktiv dialog om udformningen af fremti-

dens beskæftigelsesindsats.

Den 10. september 2024

Sagsnr. S-2024-822

Dok.nr. D-2024-31303

Generelle bemærkninger

Akademikerne har med engagement fulgt arbejdet i følgegruppen og har

overordnet set været enige i formålene med Ekspertgruppens arbejde;

at sikre høj beskæftigelse, lave omkostninger, tilfredshed og værdighed

samt enkelthed og gennemsigtighed i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Akademikerne mener, at Ekspertgruppen generelt set er lykkedes med

at skabe et forenklet system i og med, at målgrupperne forenkles kraf-

tigt, og at der er taget livtag med de mange procesmål.

Akademikerne undrer sig dog over fraværet i Ekspertgruppens anbefa-

linger af muligheder for den enkelte ledige i at styrke sin ’employability’

i ledighedsperioden. Indsatsen foreslås næsten tømt for instrumenter til

at sikre, at den ledige del af arbejdsstyrken fastholder og udvikler kon-

krete kompetencer til et arbejdsmarked i rivende udvikling, med mangel

på kvalificeret arbejdskraft og store omstillingskrav.

I forlængelser heraf undrer Akademikerne sig over, at man ikke foreslår

at udlægge mere ansvar til a-kasserne, som netop har viden om ar-

bejdsmarkederne for særligt de forsikrede ledige. Et større ansvar til a-

kasserne vil desuden kunne give yderligere reduktioner i de offentlige

udgifter eller muliggøre finansiering til mere investering i de lediges

kompetencer. Da a-kasserne også dækker hele landet og dermed under-

støtter den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet vil Akademikerne

foreslå, at der gives større ansvar til a-kasserne fremover.

Ekspertgruppens fokus på at sikre bedre forhold for de grupper, der er

langt fra arbejdsmarkedet, er både sympatisk og tiltrængt. Akademi-

kerne støtter op om, at fremtidens beskæftigelsessystem skal indrettes

ud fra principper om samfundssind, lighed og værdighed. Der er fine

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

takter i denne retning i anbefalingerne; men handling kræver også res-

sourcer til kommunernes nye muligheder for at sikre en helhedsoriente-

ret indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Set i dette samlede lys er Akademikerne bekymrede for, at besparelsen

(på ca. 25 pct. af de samlede udgifterne) gennemført i netop dét format,

som Ekspertgruppen foreslår, vil gå ud over indsatsens indhold.

Specifikke bemærkninger

Hovedanbefaling 1: Få målgrupper og særregler

Ekspertgruppen anbefaler, at beskæftigelsesindsatsens 13 målgrupper

reduceres til fem. Derudover anbefaler Ekspertgruppen også at afskaffe

en lang række særregler.

Akademikerne er enige i, at antallet af målgrupper og særregler gør den

eksisterende beskæftigelsesindsats uforholdsmæssigt kompleks og admi-

nistrativt tung. Og Akademikerne er også enige i, at dagpengemodtagere,

som ekspertgruppen anbefaler, fortsat skal være i deres egen målgruppe.

Det bemærkes dog, at gruppen "dagpengemodtagere" er sammensat af

en lang række undergrupper (fx ledige, dimittender, sygedagpengemod-

tagere og personer på barsel), som eventuelt kan reduceres i fremtiden

for at gøre A-kassernes administration af gruppen mere effektiv.

Hovedanbefaling 2: individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Ekspertgruppen anbefaler markant færre særregler og centralt fastsatte

krav til indsatsen. Det giver mere plads til en individuelt tilrettelagt ind-

sats med indflydelse fra borgerne selv. Akademikerne er enige i, at

fremtidens beskæftigelsesindsats i langt højere grad skal være individu-

elt tilrettelagt efter borgeren.

Akademikerne kvitterer for, at Ekspertgruppen anbefaler, at tilliden til

sagsbehandlerne skal styrkes. Akademikerne ser positivt på, at sagsbe-

handlerne i højere grad kan gøre brug af deres faglighed og kompeten-

cer i tilrettelæggelsen af den individuelle indsats for borgeren. Desuden

bliver Ekspertgruppens anbefalinger om at reducere proceskravene til

samtaler modtaget med tilfredshed.

Ekspertgruppen skriver, at kommunerne og a-kasserne får bedre mulig-

hed for at give større frihed til de borgere, der kan og vil selv

–

et prin-

cip som Akademikerne i høj grad deler. Det udestår dog, hvordan kom-

muner og a-kasser konkret skal udvælge de borgere, der skal fritages.

Akademikerne finder det imidlertid meget uhensigtsmæssigt, at uddan-

nelses- og kompetenceinitiativer alene foreslås reserveret som mulighed

for langtidsledige med kort eller ingen uddannelse. Akademikerne

Side 2 af 6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

anerkender, at denne gruppe kan have særlige behov, men afskaffelse

af alle muligheder for kompetenceudvikling til ledige med en videregå-

ende uddannelse og dermed hindre disse grupper i at få et kort, målret-

tet kompetenceudviklingsforløb virker urimeligt og netop uhensigtsmæs-

sig, især set i lyset af efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft.

Hertil kommer, at anbefalingen også risikerer at ramme skævt i forhold

til nogle af de grupper, som der er særligt fokus på at få i job. Det gæl-

der fx nyuddannede, der har gennemført en kompetencegivende uddan-

nelse med SPS-støtte (specialpædagogisk støtte), og som har brug for

et målrettet forløb eller bedre adgang til handicapkompenserende ord-

ninger for at komme ind på arbejdsmarkedet. Eller en gruppe som seni-

orerne, der kan have brug for opkvalificering for at komme tilbage i job.

Hovedanbefaling 3: Værdigt sanktionssystem i balance

Ekspertgruppen anbefaler et grundlæggende opgør med det nuværende

system. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal som udgangspunkt

ikke mødes med sanktioner. Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal fort-

sat mødes med tydelige rådighedskrav.

Akademikerne ser overordnet positivt på Ekspertgruppens anbefaling om

at fjerne mange af de sanktioner, som borgere langt fra arbejdsmarke-

det i dag bliver ramt af. Det virker både fornuftigt og sympatisk.

Til gengæld vækker det dyb undren, at Ekspertgruppen anbefaler, at

dagpengemodtagere skal trækkes i dagpenge ved manglende frem-

møde. Det er allerede en del af sanktionspakken i dag.

Akademikerne forholder sig derudover kritisk til indførelsen af den eks-

tra sanktion på 500 kr., som pålægges dagpengemodtagere, der glem-

mer at melde afbud til møde. Dels virker det helt urimeligt at pålægge

grupper, der i forvejen er udfordret økonomisk, en bøde på 500 kr. Dels

kan der opstå uforudsigelige hverdagssituationer med fx pludseligt op-

stået sygdom i den nære familie, der forårsager det manglende afbud-

Det bemærkes i øvrigt, at dagpengemodtagere allerede bliver sanktione-

ret med en karensdag ved manglende afbud til møder, hvorfor Ekspert-

gruppens anbefaling virker unødvendig.

Akademikerne forholder sig også kritisk til Ekspertgruppens anbefaling

om at indføre automatiske sanktioner for dagpengemodtagere. I dag er

mange indberetninger fra jobcentrene fejlbehæftede, hvilket betyder, at

mange dagpengemodtagere bliver fratrukket dagpenge på et forkert

grundlag. En automatisering af sanktioner vil derfor som minimum

kræve, at andelen af fejlbehæftede indberetninger fra jobcentrene elimi-

neres. Ellers vil endnu flere dagpengemodtagere uretmæssigt blive

Side 3 af 6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

trukket i dagpenge - og opleve forsikringsordningens attraktivitet falde

væsentligt.

Denne anbefaling fra Ekspertgruppen vil desuden påføre a-kasserne

store administrative byrder ift. at foretage vurderinger af fejlbehæftede

sanktioner og tilbageførelser af uberettiget fratrukne dagpenge. Det vir-

ker umiddelbart også som et brud på samfundets øvrige retspraksis at

sanktionere pr. automatik. I alle andre tilfælde vil sanktioner blive vur-

deret på baggrund af faglighed og menneskelige skøn, hvilket også bør

være tilfældet i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Hovedanbefaling 4: Nedlæggelse af jobcentrene og fri organise-

ring

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe krav om jobcenter og give kommu-

nerne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

Akademikerne anerkender, at en højere grad af frihed til at organisere

beskæftigelsesindsatsen kan give mening i kommunerne såvel som i a-

kasserne. For det første ser ledighedsbilledet og -opgaven vidt forskellig

ud fra kommune til kommune. For det andet kan der i kommunerne

være ledige med sager i forskellige forvaltninger, hvorfor der kan være

god grund til at organisere en bredere, tværfaglig indsats i forhold til at

skabe en sammenhængende offentlig sektor.

Der ses dog store forskelle i prioriteringer af området i forvejen, ligesom

sammensætningen af ledige fra kommune til kommune er meget for-

skellig. Akademikerne ser derfor også en risiko i, at en fri organisering

uden centralt fastlagte minimumskrav kan føre til store uligheder i be-

skæftigelsesindsatsen på tværs af landet. Derfor er det vigtigt, at be-

skæftigelsesindsatsen står på et grundlag af rettigheder eller lignende,

så borgeren har klarhed over, hvad man som minimum kan forvente af

beskæftigelsesindsatsen.

Hovedanbefaling 5: Mere plads til a-kasser og private leverandø-

rer

Ekspertgruppen anbefaler, at a-kasserne fastholder deres ansvar for

dagpengemodtagerne i de første tre måneder samt får større ansvar for

sygemeldte, og at private leverandører får mere plads i indsatsen ved at

oprette målrettede nationale rammeudbud indenfor digital jobsøgning

Akademikerne stiller sig uforstående overfor Ekspertgruppens mang-

lende imødekommelse af et ansvar for en længere periode af kontaktfor-

løbet i a-kasserne for de forsikrede ledige, da en forlængelse af a-kas-

sernes ansvar for dagpengemodtagerne dels vil give borgerne en større

sammenhæng i deres ledighedsforløb, dels vil frigive flere ressourcer i

Side 4 af 6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

kommunerne til at hjælpe ledige med en svagere arbejdsmarkedstil-

knytning og borgere med komplekse udfordringer i job.

Det er a-kassernes kerneopgave at forsikre mod ledighed og dermed

også bistå ledige medlemmer med at komme i job. A-kasserne har langt

større forudsætninger for at bistå med at øge den geografiske mobilitet,

da de dækker hele landet og har indgående kendskab til arbejdsmarke-

derne for deres ledige medlemmer. Og derfor mener Akademikerne, at

det vil være hensigtsmæssigt at give a-kasserne en længere periode af

dagpengemodtagernes kontaktforløb.

Akademikerne undrer sig i den henseende over Ekspertgruppens argu-

ment om, at en forlængelse af perioden for a-kassernes ansvar vil

svække den strukturelle beskæftigelse. A-kasserne har allerede i dag

pligt til at henvise til det kommunale beskæftigelsessystem, hvis de

skønner, at et medlem har behov for et virksomhedstilbud. Ligesom der

allerede i dag er grundlag for, at kommunerne kan igangsætte indsatser

fra dag 1.

Akademikerne ser til gengæld positivt på Ekspertgruppens anbefaling

om, at sygemeldte dagpengemodtagere skal have et længere forløb i a-

kasserne. Den konkrete anbefaling lyder på fire uger. Akademikerne er

af den opfattelse, at perioden på fire uger er uhensigtsmæssig i forhold

til dagpengesystemets forbrugsregler. Det foreslås i stedet, at a-kas-

serne overtager ansvaret for sygemeldte dagpengemodtagere i seks

uger, da perioden flugter bedre med de gældende forbrugsregler.

Akademikerne noterer sig dog med stor bekymring, at Ekspertgruppen

lægger op til at indføre et proceskrav i form af en ekstra samtale for sy-

gemeldte dagpengemodtagere. A-kasserne har tidligere haft til opgave

at gennemføre samtaler med sygemeldte medlemmer. Samtalerne blev

afskaffet i 2012 og bør ikke genindføres, da de både blev opfattet som

uværdige af borgerne og var et unødigt og uvirksomt proceskrav. Og

Akademikerne ser derfor ingen grund til at genindføre denne samtale,

og anbefalingen om at indføre proceskrav for sygemeldte virker ude af

takt med de øvrige principper for Ekspertgruppens arbejde.

Akademikerne kan i udgangspunktet støtte, at de ledige får mulighed for

selv at vælge leverandør til et digitalt jobsøgningstilbud, men vil dog an-

føre, at arbejdsmarkederne for videregående uddannede er specialise-

rede, og indsigt heri er afgørende for et effektfuldt tilbud.

Hovedanbefaling 6: Styring efter resultater

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe skærpet tilsyn og indføre nye re-

sultatmål. Fokus i kommuner og a-kasser flyttes fra proceskrav til resul-

tater.

Side 5 af 6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Akademikerne ser generelt positivt på Ekspertgruppens anbefaling om at

indføre resultatmål frem for rigide procesmål i styringen af beskæftigel-

sesindsatsen.

Akademikerne vil i den forbindelse anføre, at beskæftigelsesindsatsen er

konjunkturfølsom, hvorfor de samfundsøkonomiske bevægelser, som ak-

tørerne ikke har indflydelse på, påvirker deres muligheder for at skabe

resultater. Resultaterne af den lokale beskæftigelsesindsats må derfor

ikke ses som en simpel funktion af den kvalitet, der bliver leveret i kom-

munerne eller a-kasserne.

Det skal derudover fremhæves, at der inden for forskellige faggrupper

kan være vidt forskellige processer for ansættelser. Fx er ansættelses-

processerne ofte meget lange for akademikere, mens de kan forløbe

væsentligt hurtigere inden for fx bygge- og anlægssektoren. A-kasserne

og kommunerne vil derfor med stor sandsynlighed have vidt forskellige

tal på ledige medlemmer, der kommer i job.

Forskellene er vigtige at tage højde for, hvis resultatmål bliver nyt sty-

ringsværktøj, og når de konkret skal fastsættes. Akademikerne vil derfor

anbefale at få de relevante parter involveret i arbejdet og ser frem til at

indgå i en eventuel dialog med Beskæftigelsesministeren om at finde re-

levante og virksomme resultatmål for fremtidens beskæftigelsesindsats.

Derudover er der et opmærksomhedspunkt i forhold til de perioder, hhv.

a-kasserne og kommunerne har ansvaret for de ledige. Derfor kan det

være problematisk at evaluere beskæftigelsesindsatsen efter fx seks

måneder, hvis a-kasserne kun har ansvaret for de ledige medlemmer i

tre måneder, og ledige derefter overgår til 3 måneder i en kommune.

Afslutningsvis vil Akademikerne kvittere for Ekspertgruppens anbefaling

om at danne syntetiske data til at fremme innovationen i beskæftigel-

sesindsatsen. Akademikerne ser her muligheder for, at aktørerne kan

udvikle gode og målrettede forløb for borgerne.

Side 6 af 6

Som nævnt indledningsvist stiller Akademikerne sig til rådighed for

spørgsmål til svaret og dialog om fremtidens beskæftigelsesindsats.

Ved behov for kontakt henvises til:

Chefkonsulent Morten Müller Larsen ([email protected])

eller

Chef for arbejdsmarked Anne Sofie Fogtmann ([email protected])

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

15. september 2024

Høringssvar på anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Akademikernes A-kasse vil gerne takke for at være inkluderet i høringsgruppen på

Ekspertgruppens rapport.

Vi havde store forventninger til anbefalingerne til et nyt beskæftigelsessystem. Og vi er lidt

ærgerlige over rapporten, som vi ser den som en forspildt mulighed for at sikre, understøtte og

udbygge gode vilkår for dagpengemodtagerne, der potentielt udgør over en tredjedel af Danmarks

befolkning

Beskæftigelsessystemet skal sikre at flest muligt har et job, er selvforsørgende og så skal det

modvirke flaskehals-problematikker på arbejdsmarkedet. Det er også vores opgave og vores

udgangspunkt for at sende dette høringssvar. Holdningsmæssigt lægger vi os op ad det

høringssvarene fra både Danske A-kasser og Akademikerne (AC), men når vi vælger også at sende

et selvstændigt bidrag, så er det for også at slå et slag for vores medlemmer, der udgør en stor del

af det danske arbejdsmarked.

Vi har næsten 300.000 medlemmer i Akademikernes A-kasse, og når medlemmerne vælger at

melde sig ind i a-kasse, og dermed blive en del af en forsikringsordning, så er det for at få tryghed

og økonomisk hjælp, hvis de skulle miste deres arbejde. Derfor er det afgørende, at fremtidens

beskæftigelsesindsats betænker værdighed, frihed under ansvar, og gode forløb i a-kassen. På den

måde vil det fortsat være attraktivt at tilvælge et medlemskab af a-kassen

–

og af Den danske

model, der jo også giver arbejdsgiveren gode vilkår.

Vi mener, at frisættelsen blev lovet til vores medlemmer (der kan selv) i regeringsgrundlaget, hvor

de ville:

”sætte

den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på

kompromis med jobfokus”.

Vi er ikke uenige i, at der skal tilbydes frihed og værdige forløb for andre målgrupper end

dagpengemodtagerne, men vi vil gerne pege på vigtigheden af at understøtte og styrke det

dagpengesystemet. Et system hvor medlemmerne selv finansierer en væsentlig del af udgifterne

til de dagpenge, som bliver udbetalt til de ledige.

Ja tak til mere ansvar

Vi ser anderledes end Ekspertgruppen på, hvor lang tid a-kassen skal have ansvaret for forløbet

med de ledige. Som udgangspunkt mener vi, at a-kassen bør have ansvaret for de lediges forløb i

op til et halvt år. Det vil tilmed give en større besparelse på servicerammen hos kommunerne;

langt de fleste af vores medlemmer går i job inden for et halvt år. Det halve år handler fx om

fremdriftsreformens resultat: At alle dimittender springer ud samtidig, så der opstår bunker af

ledige på et ufordelagtigt tidspunkt, hvor virksomhederne holder sommerferie. Det giver længere

ledighed. Desuden har akademikere typisk ansættelsesforhold, hvor de får jobbet, men først har

opstart på jobbet 1�½ eller 2 mdr. senere.

Danske A-kasser: Der var ca. 2.2 millioner medlemmer af a-kasserne i april 2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen fremhæver konklusionen fra a-kasseforsøget; at medlemmer af a-kasserne er

mere tilfredse med at have deres ledighedsforløb hos a-kasserne end hos kommunerne. Det er

helt på linje med det, vi har oplevet hos vores medlemmer siden 1. januar 2024, hvor vi overtog

de første tre måneder af ledighedsforløbet.

Vi mener, at høj tilfredshed, vores kendskab til medlemmernes jobmarked samt et muligheden for

at tilbyde et længere og sammenhængende forløb for den ledige vil vise en større effekt. Og

derfor bør a-kassen få ansvaret for de ledige i længere tid.

Fremad kunne det fx også blive en mulighed, at en kommune kunne vælge at overgive forløbet for

de ledige medlemmer af vores a-kasse til os i enten hele eller dele af det ledige medlems forløb.

Det kunne tilmed give endnu en besparelse i kommunen.

Opkvalificering er nødvendig

–

også til akademikere

Som nævnt er en anden primær funktion i beskæftigelsessystemet opkvalificering og uddannelse

af relevant arbejdskraft for at modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Men med de ændringer

Ekspertgruppen foreslår, så er der så godt som intet tilbage til at opkvalificere akademikere med

–

andet end praksis-træning: En virksomhedspraktik og/eller løntilskud. Vi savner muligheden for at

tilføre de ledige særlige kompetencer, kurser og lign. og det bør indtænkes i fremtiden.

Resultatmål er ikke vejen frem

Vi er direkte uenige i at lade resultatmål blive styrende for fremtidens beskæftigelsessystem. Og vi

er uenige i, at resultatmål er vejen frem for at frisætte borgernes ledighedsforløb. Vi er

bekymrede for ikke at have indflydelse på det, vi skal måles på, når konjunkturerne er den

primære, afgørende faktor for jobmulighederne og ledighedskøens længde.

Dertil vil vi også påpege, at selv om vi som a-kasse selvfølgelig ikke som kommunerne har en

refusionstrappe som motivationsfaktor, så har vi har på ingen måde interesse i at holde de ledige i

dagpengesystemet. Det er ressourcekrævende at have mange ledige. Vi har et stort incitament i at

skabe tilfredshed og værdi for medlemmerne og hjælpe dem til et godt arbejdsliv uden lange

ledighedsperioder.

I a-kassen vil vi derfor fremhæve at frihed under ansvar bør være gældende. Vi håber at se færre

proceskrav og kunne tilbyde værdige ledighedsforløb for gruppen af selvunderstøttende a-

kassemedlemmer

–

også i fremtidens beskæftigelsessystem.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

6. september 2024

Høringssvar som respons på høringsinvitation fra Beskæftigelsesministeriet af 28. juni 2024

Konsulenthuset ballisager takker hermed for at få mulighed for at kommentere ekspertgruppens

anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Konsulenthuset ballisager bruges i dag af kommunerne til indsatser omkring sygemeldte,

akademikere, øvrige grupper, den virksomhedsrettede indsats og så hjælper vi med

kompetenceudvikling af medarbejderne i jobcentrene. Konsulenthuset ballisager laver desuden en

række arbejdsmarkedsanalyser, som bruges flittigt i jobcentrene.

Ekspertgruppens anbefalingerne rummer mange fornuftige ”bevægelser”, som vi vurderer isoleret set

kan styrke indsatsen – herunder målgruppe-forsimpling, færre centralt fastsatte målkrav og fokus på

resultater fremfor KPIer. Vi anser det også for visionært og nyttigt, at man vil afsætte en

opkvalificeringspulje til medarbejdere i jobcentret. De kommer med en baggrund fra

socialrådgiveruddannelse og mange andre uddannelser. Men der er ikke meget arbejdsmarkedsfokus i

de uddannelser og det præger den daglige indsats.

Vi har imidlertid følgende kritikpunkter af udspillet:

1) Øget privatisering er reduceret til et ”tåleligt minimum” i fht det politiske opdrag. Og man må

da også stille spørgsmålstegn ved, om det anbefalede udbud af digitale services overhovedet

ER en større involvering af private aktører. Det er det næppe, da de udbudte ydelser allerede i

dag købes af kommunerne i privat sektor. Hovedargumentet mod at bruge private yderligere i

indsatsen er, at privatisering ikke tidligere har bidraget til reducerede udgifter og ej heller bedre

effekter. Vi ved, at det kan være svært at dokumentere øget effektivitet og øgede besparelser

ved privatisering. Vi kan se, at der refereres konkret til KORA, som for 15 år siden evaluerede

indsatsen i et umodent marked, som blev etableret med meget kort frist af Fogh-regeringen.

Siden KORA er priserne i privat sektor reduceret mærkbart. Men det forholder ekspertgruppen

sig ikke til. Og derfor kommer ekspertgruppen på et mangelfuldt grundlag frem til, at der

næppe er knyttet effektiviseringsmuligheder til privatisering. Det er ikke en holdbar konklusion.

Vi føler os overbevist om, at privat sektor kan være med til at finde nye og billigere veje til

fornyet indsats.

2) I dag kontakter vi løbende jobcentre, som vi forsøger at etablere samarbejde med. Når vi står

overfor jobcentre, der ligger godt i benchmark, så forstår vi egentlig godt, at de ikke har den

store motivation til at involvere os. Men når vi står overfor jobcentre, der ligger i bunden af

benchmark – og får besked på, at de egentlig er meget godt tilfreds med deres resultater, så

tænker vi, at de sætter egen organisation og og position før borger-hensynet. Og med de store

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

6. september 2024

frihedsgrader der nu gives til kommunerne spørger vi: Hvad skal sikre, at de dårligt

performende kommuner ikke bare kører videre med en dårlig indsats selv ?

3) Selve ekspertgruppens proces og involvering: Ekspertgruppen har haft stort fokus på, hvordan

man kan stille praktikerne bedre i indsatsen. Men det har samtidig været bemærkelsesværdigt

hvor beskedent private aktører har været involveret i processen. Vi er jo ikke rigtig blevet hørt og

spurgt til råds. Hvorfor ? Var vi skrevet ud af konklusionen på forhånd ?

4) Risiko for at udspillet parkerer ressourcesvage på perronen. Ekspertgruppens anbefalinger

lægger op til en meget reduceret minimumsindsats for de udsatte borgere. Vi er bekymrede for,

at dette i realiteten vil udhule indsatsen for de udsatte borgere og på sigt er der mulighed for, at

vi får flere langtidsledige og mere A- og B-hold på arbejdsmarkedet. Hvorfor skal vi parkere de

udsatte ? Det er også intentionen på handicapområdet, som særskilt skal bidrage til

besparelserne.

5) Ekspertgruppen disponerer med en mindre besparelse, der kommer via bedre resultater –

samtidig med, at man fjerner 27% af indsatsmidlerne. Man fjerner 540.000 samtaler, som man

i øvrigt understreger har dokumenteret effekt. Og så konkluderer man, at der kommer endnu

bedre job-effekter. Det virker over-optimistisk.

Med venlig hilsen

Bestyrlesesformand og cand. Scient. Pol. Morten Ballisager

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 16. september 2024

Høringssvar – af anbefalinger fra ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats.

Sanktionering

BL er enige med ekspertgruppens anbefalinger om, at borgere længere væk fra arbejdsmarkedet

kun helt undtagelsesmæssigt skal sanktioneres. I dag oplever boligorganisationerne, at borgere,

der sanktioneres, ikke kan betale deres husleje og risikerer udsættelse og social deroute.

Der er samtidig behov for stor varsomhed i afgrænsningen af hvilke borgere, der er tæt på og langt

fra arbejdsmarkedet. Man kan ikke altid se på en borger, at borgeren har større sociale problemer.

Mange forsøger at opretholde en facade, fordi de føler det som et nederlag, hvis andre opdager fx

psykisk sygdom eller handicap.

Når der sanktioneres, bør oplysninger om årsagen til borgens manglende overholdelse af deres

rådighedsforpligtelse (fx at borgeren har været indlagt) ikke blot medføre, at ydelserne genoptages

med virkning fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager oplysningerne. Sanktionen bør helt

bortfalde og borgeren have udbetalt ydelserne med tilbagevirkende kraft, så borgeren ikke oplever

en nedgang i ydelser, når det efterfølgende viser sig, at der ikke var basis for en sanktion.

BL støtter ikke, at kommunernes pligt til udvidet partshøring af borgere længere væk fra

arbejdsmarkedet skal bortfalde. Det er netop ved den opsøgende indsats, der sker i forbindelse

med den udvidede partshøring, at nye oplysninger om sygdom eller handicap kan komme til

kommunens kendskab, fordi denne form for partshøring sker ved personlig og opsøgende indsats og

ikke blot ved et brev i e-boks. Hvis nogle sanktioner afskaffes, vil dette formentlig i sig selv

reducere behovet for udvidet partshøring.

Formålet med sanktionerne er, at borgeren overholder regler om fremmøde mv. Kontanthjælpen,

som er en af de ydelser, der kan sanktioneres, kan kun ydes, hvis borgeren har meget lille

opsparing. Sanktionering rammer derfor hårdt. Ofte så hårdt, at borgeren ikke har råd til faste

udgifter som husleje og forbrugsudgifter. Kommunerne må ikke kompensere borgeren for en

sanktions konsekvenser, via fx enkeltydelser. Når en forsørgelsesydelse sanktioneres, er der derfor

ofte være høj risiko for udsættelse pga. restancer.

Når systemet generelt nytænkes, vil det være hensigtsmæssigt at sikre, at en sanktion aldrig fører

til udsættelse fra boligen. Formentlig vil en sanktionering i det beløb, borgeren har i rådighedsbeløb

efter at huslejen er betalt, have rigeligt incitament til at overholde fremmøderegler mv. En

udsættelse på grund af restancer vil oftest kun bringe borgeren længere væk fra arbejdsmarkedet.

Resultatbaseret individuel indsats

Det er fornuftigt, når ekspertgruppen anbefaler, at man ikke skal have ”one size fits all” i

beskæftigelsesindsatsen, men at indsatsen skal fastlægges ud fra den enkeltes behov.

Det giver dog bekymring, når der samtidig skal findes store besparelser på opkvalificering og

vejledning af de jobsøgende.

En bekymring kan være, at indsatser koncentreres om de borgere, som er tættest på

arbejdsmarkedet. BL har gode erfaringer med fremskudt beskæftigelsesindsats. Virkningen af

fremskudte indsatser er bl.a. dokumenteret af Center for Boligsocial Udvikling (Fremskudt

beskæftigelse - CFBU) og er et virksomt redskab i boligsociale helhedsplaner.

BL vurderer, at beskæftigelsesindsatserne i særlig grad skal målrettes lokale behov, dvs. at

indsatserne placeres geografisk, hvor arbejdsløsheden er størst. Opkvalificering og vejledning via de

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

offentlige systemer bør målrettes de borgere, som har sværest ved at finde ordinær beskæftigelse

eller har det laveste uddannelsesniveau.

Beskæftigelsesindsatser for de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet kunne inddrage

mulighederne for småjobs og socialt frikort.

Venlig hilsen

Bent Madsen

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Dato:

03-09-2024

Høringssvar til ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens

beskæftigelsesindsats

A-kassernes fremtidige rolle

Vi er overraskede over, at der ikke stilles forslag om, at a-kasserne overtager en større del af

kontaktforløbet. Der vil være mange penge at spare i den kommunale beskæftigelsesindsats,

hvis man lader a-kasserne løfte en større del af opgaven.

Som pædagogfaglig a-kasse kender vi uddannelsen, pædagogernes faglighed og det

pædagogiske arbejdsmarked bedre end nogen anden, og vi har derfor forudsætningerne for

at få vores ledige medlemmer hurtigt tilbage i arbejde. Begrundelsen for, at a-kasserne ikke

skal have ansvaret i en længere periode, er manglende sammenhæng mellem opgave– og

finansieringsansvar. De antager, at alene kommunerne har et økonomisk incitament til at få

ledige i job – hvilket ikke er tilfældet, da også a-kassernes økonomi er afhængig af antallet af

ledige.

2. Regelforenkling

Vi ser meget positivt på forslag om regelforenkling og afbureaukratisering af

beskæftigelsessystemet. Det er et overreguleret område, som er kendetegnet ved

knopskydning, regler og særregler, som til sammen har skabt et tungt og uigennemsigtigt

system

3. Opgør med proceskrav til fordel for resultatkrav

A-kasserne vil og skal stå på mål for vores arbejde. Det nuværende system måler dog på

proceskrav fremfor resultater – og vi hilser velkomment, at vi fremadrettet skal måles på

vores resultater og medlemmernes tilfredshed med vores indsats. Vi appellerer kraftigt til, at

Danske A-kasser bliver taget med på råd, når der skal ske nærmere tilrettelæggelse af,

hvordan man kan måle på resultaterne på en meningsfuld måde. Danske A-kasser har en

særlig ekspertise, som bør inddrages.

BUPL Forbund

Sundkrogskaj 20 - 2100 København Ø - Tlf. 3546 5000

[email protected] – bupl.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

4. Frisættelse

Frisættelse af kommunerne kan indebære 98 forskellige måder at organisere

beskæftigelsesindsatsen på. Vi er bekymrede for, at det bliver uigennemsigtigt for de ledige.

Et af argumenterne er, at det kan åbne op for samarbejde på tværs af kommunegrænserne,

men hvorfor det greb skulle give mere tværgående samarbejde, er meget uklart.

5. Opgør med samtalecirkus

BUPL-A’s medlemmer er generelt ledige i meget kort tid, og vi ser det derfor som positivt, hvis

vi fremadrettet skal holde færre lovpligtige samtaler, og kan friholde en del af medlemmerne

fra samtaler, når de selv er godt på vej mod et nyt job. Det giver mulighed for at bruge

ressourcerne på de medlemmer, som har brug for en særlig indsats.

6. Sygemeldte

Desuden ser vi det også som positivt, at ledige, der sygemeldes – efter anbefalingerne - ikke

skal skifte ydelsessystem efter 2 uger, men fremadrettet først efter 4 uger. Det er også

positivt, at sygemeldte i beskæftigelse alene skal være i dialog med arbejdsgiver, og ikke også

kommunen.

Uddannelsesløft

Ekspertgruppen anbefaler at styrke ordningen med uddannelsesløft på 110% dagpenge ved at

udvide målgruppen til faglærte, der af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde med deres

uddannelse længere. Det er en god idé, for der mangler muligheder for omskoling, som

systemerne er i dag. Ordningen bør udvides til også at omfatte mennesker med en

mellemlang videregående uddannelse, som har helbredsmæssige begrænsninger i

arbejdsevnen. Muligheder for omskoling er helt centralt, dels fordi pensionsalderen stiger,

hvilket medfører øget behov for at kunne skifte branche i løbet af et langt arbejdsliv, og dels

fordi vi mangler arbejdskraft og derfor skal have særligt fokus på at fastholde folk på

arbejdsmarkedet.

8. Sygedagpenge

Ekspertgruppen konstaterer, at forlængelsesreglerne i sygedagpengesystemet skaber et tungt

system, som er svært for borgerne at gennemskue. Det er vi enige i. De anbefaler, at

sygedagpengene kun kan forlænges, hvis man er alvorligt livstruende syg og at alle andre

sygemeldte kommer ned på en lavere sygedagpengesats, når det faste antal uger er opbrugt.

De begrunder det med, at der er brug for helt objektive kriterier. Vi vil i den forbindelse pege

på, at en af forlængelsesmulighederne i dag handler om, hvorvidt borgeren har en

arbejdsskadesag eller ej. Dét er også et objektivt kriterium, og sygedagpengene bør derfor

også fremadrettet kunne forlænges på den baggrund. Man har pt. ret til sygedagpenge i 22

uger, men ekspertgruppen åbner op for, at den periode kan være længere. Vi kan bakke op

om forenkling af forlængelsesreglerne, men denne meget radikale ændring forudsætter, at

man samtidig udvider sygedagpengeretten til mere end 22 uger. Og derudover afhænger det

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

af, hvor meget lavere den lave sats skal være. Der er således nogle forudsætninger, som skal

være på plads, før vi kan bakke op om forslaget.

9. Jobafklaringsforløb og ressourceforløb afskaffes

Det er fornuftigt at afskaffe jobafklaringsforløb og ressourceforløb, da ordningerne aldrig har

haft den ønskede effekt. Dog forudsætter det et fokus på, at mennesker ikke må strande på

kontanthjælp, men derimod skal afklares til en varig ydelse, hvis de har nedsat arbejdsevne.

Hvis man er på sygedagpenge, bør man kunne blive på sygedagpenge (en lavere sats), indtil

man er færdig med afklaring af, om man kan blive tilkendt et fleksjob eller en førtidspension.

Vi må ikke risikere, at flere ender med at stå uden forsørgelsesgrundlag, fordi de ikke har ret

til kontanthjælp, men samtidig er for syge til at stå til rådighed i a-kassen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

HØRINGSSVAR

TIL:

FRA:

KOPI:

EMNE:

Høring af anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesministeriet

Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

DATO:

12. september 2024

Høringssvar om anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Business Danmark har med interesse gennemgået ekspertgruppens seks anbefalinger til fremti-

dens beskæftigelsesindsats. Vi anerkender behovet for besparelser og effektiviseringer, men vi

mener, at anbefalingerne i høj grad repræsenterer et mål om at indfri en økonomisk besparelse på

3 mia. kr., frem for at sikre et reelt kvalitetsløft for de to millioner forsikrede medlemmer af a-kas-

serne og nemmere adgang til kvalificeret arbejdskraft for virksomhederne.

Unødvendigt komplekst med et to-strenget system

Det er med stor skuffelse, at vi noterer os ekspertgruppens fortsatte opretholdelse af det to-stren-

gede system, hvor den forsikrede ledige skal forholde sig til både a-kasse og jobcenter. Denne

struktur har længe været kritiseret for at være ineffektiv, bureaukratisk og dyr, og det virker umid-

delbart som om, at ekspertgruppen har overset den oplagte mulighed for at give a-kasserne en

større og mere central rolle i ledighedsindsatsen. A-kasserne er i forvejen de lediges foretrukne

sparringspartner, og vi undrer os over, at deres rolle ikke er blevet styrket i denne reformproces.

Ekspertgruppens anbefalinger tager heller ikke højde for a-kassernes behov og potentiale. Som

Business Danmark ser det, bør a-kasserne være den primære aktør for de forsikrede ledige. A-kas-

serne har den nødvendige ekspertise, kendskab og erfaring til at sikre en relevant og effektiv be-

skæftigelsesindsats for de specifikke faggrupper, de organiserer, og det ville være oplagt at ud-

nytte denne ressource bedre.

Forsømmer man denne enestående mulighed for at tildele a-kassernes rolle vil man opretholde et

dyrt og ineffektivt system med unødvendig overlapning og dobbeltarbejde, som ikke bidrager til en

effektiv håndtering af ledighedsforløb. Dette kan skabe forvirring blandt de forsikrede ledige, da

det bliver uklart, hvem der har det reelle ansvar for indsatsen.

Vi anbefaler

derfor et system, hvor a-kasserne varetager kontakten til de forsikrede ledige, mens

kommunerne hjælper ikke-forsikrede, hvoraf nogle har sociale eller misbrugsudfordringer.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Et bedre dagpengesystem for højtuddannede

Det kollektive dagpengesystem, som er delvist selvfinansieret, er i høj grad båret af højtuddan-

nede specialister, der sjældent trækker på systemet, og når de gør, er gabet mellem deres tidligere

løn og dagpengene stort

–

ofte udgør dagpengedækningen kun 40-45% for disse målgrupper.

Dette kan medføre, at flere højtuddannede vil overveje alternative former for forsikringer eller

kræve længere opsigelsesvarsler, hvilket kan svække den danske flexicurity-model. Hvis denne

tendens fortsætter, risikerer vi en udhuling af dagpengesystemet, som vi kender det i dag, hvilket

vil være en stor udfordring for arbejdsmarkedet og for solidariteten i systemet.

For at bevare opbakningen til et kollektivt forsikringssystem for alle faggrupper på tværs af uddan-

nelsesniveau, er det centralt, at beskæftigelsessystemet har andre fordele at byde på for højtud-

dannede. For eksempel at de bliver mødt af et enkelt og smidigt beskæftigelsessystem, der formår

at bringe dem tættere på et job og som kan sikre vedligeholdelse af deres kompetencer.

Vi anbefaler

derfor, at der skrues ned for de mange bureaukratiske og uproduktive kontrol- og

proceskrav overfor de ledige og at retten til selvvalgt videreuddannelse udvides til også at omfatte

højtuddannede ledige, det fordrer den hastige udvikling inden for teknologi og kunstig intelligens.

Positive tiltag

Vi ser også positive elementer i ekspertgruppens anbefalinger. Specielt forslaget om forenkling af

kontaktforløbet, er et skridt i den rigtige retning. Dette kan være med til at sikre en mere målrettet

og effektiv indsats tidligt i ledighedsforløbet. Desuden er det positivt, at der lægges op til en mere

sammenhængende indsats i kommunerne for borgere, der står langt fra arbejdsmarkedet.

Fremtidens beskæftigelsesindsats

Fra Business Danmarks side vil vi følge udviklingen tæt. Vi opfordrer til, at man i de kommende po-

litiske drøftelser tænker mere langsigtet og prioriterer en reform af beskæftigelsesindsatsen, der

sikrer større ansvar til a-kasserne, reducerer bureaukratiet og skaber mere gennemsigtighed for og

uddannelse til de forsikrede ledige. Vi mener, at der er et stort potentiale for at forbedre systemet.

Business Danmark står klar til at bidrage med yderligere input og ser frem til den videre dialog om

fremtidens beskæftigelsesindsats.

Jens Neustrup Simonsen

Landsformand

Business Danmark

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Høringssvar - Ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelses-

indsats

Ekspertgruppens katalog af juni 2024

Afsender:

Cabi, Aaboulevarden 70, 8000 Aarhus C

Ea Nielsen, souschef

[email protected]

Generelle bemærkninger:

Hos Cabi bifalder vi mange af de intentioner, som ekspertgruppens anbefalinger indeholder.

Vi bifalder særligt, at det er lykkes at forene besparelser med høje faglige ambitioner og en frisæt-

telse af kommunernes store arbejdsindsats.

For at både intentioner og ambitioner kan indfris i deres fulde potentiale, er der fra Cabis side nogle

opmærksomhedspunkter, som vi gerne vil fremhæve.

Virksomhederne som værdifuld og prioriteret samarbejdspartner

For at sikre, at virksomhederne forsat finder det tilgængeligt og attraktivt at bruge kommunen som

samarbejdspartner, er det Cabis overvejelse, hvorvidt virksomhedernes behov er tænkt tilstrække-

ligt ind i rækken af anbefalinger.

Det er Cabis opmærksomhed, om virksomhederne mister ”én indgang” til kommunen, både ved

rekrutteringsbehov, men i særdeleshed også i andre samarbejder.

Mange virksomheder beskæftiger medarbejdere fra forskellige kommuner med forskellige faglighe-

der, hvorfor betingelserne for samarbejdet med a-kasser og kommunerne vil variere fra gang til

gang. For at virksomhederne kan afkode, hvor de skal henvende sig, når de ønsker at etablere et

samarbejde omkring rekruttering eller fastholdelse af medarbejdere, er kommunerne og virksomhe-

derne afhængige af at kunne lave tydelige aftaler om virksomhedernes indgang til samarbejde om-

kring rekruttering, fastholdelse m.v. Cabi foreslår derfor, at der arbejdes videre med, hvordan man

kan understøtte kommunernes frie organisering samtidigt med, at man sikrer en genkendelig ind-

gang for virksomheder på tværs af kommuner.

Vi ser en mulighed for, at kommunernes strategi for at støtte virksomhederne i deres håndtering af

sygemeldte medarbejdere i de første 26 uger kan blive væsensforskellig.

Vi ser det som afgørende, at kommunerne når ud til virksomhederne som en attraktiv og tilgænge-

lig samarbejdspartner så tidligt som muligt - før et sygeforløb bliver kompliceret. Dette så arbejdsgi-

verne fra start kender til mulighederne for støtte og derfor kan aktivere den med det samme, hvis

det skulle blive relevant. Særligt SMV’erne kender bredt set ikke til mulighederne indenfor kompen-

sationslovene eller muligheden for mentorstøtte. Det er ofte for sent, hvis de først bliver bekendt

med det efter 26 uger.

ESG er på dagsordenen hos flere og flere virksomheder. Også her kan kommuner og virksomhe-

der bidrage med noget vigtigt til hinanden. Virksomhederne har spillebanen og de afgørende job

eller lønnede timer til mange af de borgere, der har vanskeligt ved at finde fodfæste på

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

arbejdsmarkedet. Kommunerne har omvendt adgang til at yde støtte, så de ledige med udfordrin-

ger kan blive attraktive medarbejdere i en tid med arbejdskraftmangel. Hos Cabi savner vi anbefa-

linger til, hvordan virksomhederne og særligt SMV´erne kan understøttes, motiveres og inddrages i

at tage et endnu større socialt ansvar i forhold til udsatte ledige.

Den effektive beskæftigelsesindsats

Cabi vurderer, at potentialet i anbefalingerne bl.a. er afhængige af, at kommunerne og det lokalpo-

litiske niveau prioriterer beskæftigelsesindsatsen. Det fordrer, at der skal være en løbende udvik-

ling af fagligheden i mødet med både virksomheder og borgere, så også de mest udsatte kan finde

en vej til arbejdsmarkedet. Når der nu skabes rum til at kommunerne vil prioritere forskelligt, vil der

naturligvis også være forskellige resultater til følge. Særligt for dem, der har brug for mange støt-

tende hænder for at nå i mål.

Fremdriftsgarantien og frisættelsen af kontakten og indsatsen over for særligt de udsatte borgere,

er et eksempel på, hvordan prioritering og faglighed bliver fuldstændigt afgørende for en velfunge-

rende beskæftigelsesindsats. Fremdriftsgarantien rummer i Cabis optik fine ambitioner i forhold til,

at kommunerne får mulighed for at anvende og udnytte deres faglighed og ekspertise i retning mod

lønnede timer, job og uddannelse. En faglighed, som vi også ser understøttet i forslaget, men som

vi vurderer kræver yderligere understøttelse.

For at kommunerne skal kunne lykkes med en effektiv beskæftigelsesindsats både for virksomhe-

der, borgere tæt på og langt fra arbejdsmarkedet, er det afgørende, at der i kommunalbestyrel-

serne fastholdes et fokus på en aktiv beskæftigelsesindsats. En indsats, hvor der er mod til at have

en investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet, der ikke nødvendigvis giver resultater på kort

sigt, men som vi har evidens for at levere på den lange bane. Både på beskæftigelsessiden, sund-

hedssiden og socialt.

For at kunne tilrettelægge en effektiv beskæftigelsesindsats, kræver det også, at kommunerne har

den nødvendige fleksibilitet i lovgivningen omkring tilbud og uddannelse. For at de mest udsatte

unge kan komme i mål med lønnede timer, job eller uddannelse, er det nødvendigt, at de får lige

præcis den tid og indsats, det tager for at opnå en reel fremgang.

Det er derfor Cabis anbefaling, at man i målgruppebestemmelserne på praktikbestemmelserne

m.v. åbner for en individuel vurdering af varighed og en fleksibel tilgang til brug af tilbud.

Revision med læringssigte

Det er Cabis forslag, at den lovpligtige revision af kommunernes sagsbehandling kommer til at in-

deholde en opmærksomhed på, hvorvidt der holdes et løbende jobfokus i sagerne, og hvorvidt der

igangsættes de nødvendige initiativer - særligt for de borgere, der har en mere usikker vej til ar-

bejdsmarkedet. Cabi foreslår endvidere, at revisionerne har et tydeligt lærings- og udviklingssigte,

hvor de enkelte kommuner oplever revisionen som en mulighed for faglig udvikling og ikke alene

som kontrol.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Tekstnære bemærkninger:

Kapitel 1/ 1.3:

Afskaffelse af revalideringsordningen

Det foreslås at afskaffe revalideringsordningen og erstatte indsatsen med

øvrige støttemuligheder for omskoling og opkvalificering, herunder:

₋

Handicaptillæg til SU

Uddannelsesgodtgørelse på arbejdsskadeområdet

Udvidelse af voksenlæreordningen

110 procent dagpenge for faglærte der ikke kan anvende deres er-

hvervsuddannelse grundet helbred.

Kommentar:

Hvis handicaptillægget skal fungere som et reelt alternativ til revalidering,

bør det overvejes, hvorvidt adgangen til handicaptillæg er tilstrækkelig til-

gængelig. Handicaptillægget er i dag en ordning, som synes vanskelig til-

gængelig. Alene ventetiden, som i skrivende stund er 3,6 måneder for er-

hvervsuddannelserne, dette endda forudsat, at der ikke skal indhentes

yderligere oplysninger, gør at der er en lang usikkerhedsperiode ift., hvor-

vidt man kan forsørge sig under studiet. Også for de grupper, der eksem-

pelvis endnu ikke har fået deres psykiatriske lidelse fuldstændigt afdækket,

men som lever med daglige begrænsninger, vurderes ordningen svært til-

gængelig. En gruppe som den, kan i langt højere grad rummes i revalide-

ringsordningen.

Uddannelsesgodtgørelse på arbejdsskadeområdet indgår i en samlet poli-

tisk aftale på arbejdsskadeområdet. Den samlede aftale forventes ifølge ori-

enteringsbrevet til jobcentre, kommuner og a-kasser á 18.12.23, at omkring

165 personer årligt vil komme på ordningen efter visitation fra AES. Dvs. at

en relativt lille målgruppe reelt er omfattet af dette alternativ til revalidering.

De øvrige forslag til alternativer til revalidering omfatter i udgangspunktet

kun ledige, hvorfor det fx ikke er muligt at bevare sit job efter en arbejds-

skade og udnytte en virksomhedsrevalidering til omplacering i virksomhe-

den.

I revalideringsordningen er det desuden også muligt at inkludere mere soci-

ale barrierer for at udnytte uddannelsesmulighederne, sammensætte forløb

med høj fleksibilitet i forhold komplekse udfordringer, hvilket synes vanske-

ligt omfavnet i herværende forslag.

Revalideringsordningen har for flere borgere vist sig at medføre en varig til-

knytning til arbejdsmarkedet og vil i mange tilfælde være en god investering

i at få borgere permanent ud af beskæftigelsessystemet. Det er Cabis vur-

dering, at ordningens udformning bidrager til tryghed for borgeren undervejs

i opkvalificering, økonomisk tryghed, samt mulighed for løbende støtte af de

revalidenter, som grundet deres risikoprofil har brug for ekstra og løbende

støtte undervejs. De seneste års dalende anvendelse af revalideringsord-

ningen, vurderer vi i høj grad skyldes manglende kendskab til ordningen,

manglende kendskab til revalideringens langsigtede effekter, manglende in-

vesteringsstrategi, ligesom der synes at være en del forvirring om målgrup-

pen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Slutteligt indebærer revalideringsordningen mulighed for, at kommunerne

kan tilrettelægge fleksible forløb og særlige indsatser. Et eksempel herpå er

mikrolån til opstart af selvstændig virksomhed, som flere kommuner herun-

der Aalborg og Aarhus, har haft erfaringer med. Ved mikrolånene er der

mulighed for, at borgere, der kan have vanskeligt ved at finde et job, der

matcher både kompetencer og skånehensyn, kan finde selvforsørgelse af

selvstændig vej.

Forslag til æn-

dring:

Ved nedlæggelse af revalideringsordningen foreslås det, at der åbnes for

andre muligheder, der giver kommunerne ret til at afprøve alternative ind-

satser og fleksible løsninger som ex. mikrolån til opstart af selvstændig virk-

somhed. Det foreslås endvidere, at der arbejdes på fleksibiliteten i, hvordan

de foreslåede alternativer skal udmøntes i samarbejde med borgeren. Det

er afgørende, at der i målgruppebestemmelserne for disse, skeles til de bor-

gere, der af psykiske, fysiske eller sociale årsager ikke umiddelbart kan

rummes i ordningerne, som de ser ud nu.

Alternativt foreslås det at præcisere målgruppen for revalidering, samt at ar-

bejde mod en opkvalificering af kommunerne i anvendelse af bestemmel-

sen, fremfor at afskaffe en virksom ordning. Hertil foreslås det at øge kom-

munernes incitament til at investere i uddannelse for de borgere, der har ri-

siko for at falde ud af arbejdsmarkedet og som ikke kan profitere af de fore-

slåede alternativer.

Kapitel 1/ 1.7:

Nye visitationskategorier, der afspejler borgerens behov for indsats til at

komme i job

Uddannelsesparate placeres i kategori sammen med de jobsøgende og

deraf også modtager indsatser, som følge heraf fx fire ugers praktik. Det er

Cabis erfaring, når vi samarbejder med den kommunale ungeindsats og

virksomhederne, at målgruppen ofte har behov for længere forløb på

samme virksomhed. De er unge og nye på arbejdsmarkedet og har behov

for modning og træning af sociale, personlige og faglige kompetencer, som

rækker udover de fire uger.

Det anbefales, at der skabes mulighed for en individuel vurdering af varig-

hed og en fleksibel tilgang til brug af tilbud.

Kommentar:

Forslag til æn-

dring:

Kapitel 2/ 2.1:

Kommentar:

Nye kontaktforløb med færre proceskrav

I Cabi ser vi meget positivt på et kontaktforløb med langt større fleksibilitet

og færre lovfastsatte proceskrav til, hvor mange samtaler og indsatser kom-

munerne skal give og hvornår. I Cabi bifalder vi også intentionen om, at in-

gen skal gå passive uden kontakt til beskæftigelsessystemet, men at det

frisætter sagsbehandlerne til i dialog med borgerne at tilrettelægge den

mest effektive indsats med fokus på den enkeltes behov og ønsker. Særligt

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

er det vigtigt for borgere længere fra arbejdsmarkedet, hvor der er behov for

at tilrettelægge en individuel indsats med et helhedsorienteret fokus på den

enkeltes samlede situation.

I Cabi er vi bekymrede for, at minimumskravene for borgere længere væk

fra arbejdsmarkedet sænkes markant og der kun er krav om én samtale in-

denfor det første halve år, og at der ingen krav er om tilbud.

Set i lyset af de store økonomiske besparelser på området, kan vi i Cabi

være bekymrede for, at målgruppen nedprioriteres i nogle kommuner.

Forslag til æn-

dring:

Cabi foreslår, at der i den lovpligtige revision af kommunernes sagsbehand-

ling påses, hvorvidt kommunerne opretholder en løbende aktiv indsats for

borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Kapitel 2/ 2.3:

Fremdriftsgaranti for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet

Kravet om årlig opfølgning

Kommentar:

For at fremdriftsgarantien skal udgøre en reel sikkerhed for, at borgere

længst væk fra arbejdsmarkedet får en beskæftigelsesrettet indsats, kræver

det, at kommunerne prioriterer og løbende følger borgeren på vej mod ar-

bejdsmarkedet. Vi ved fra talrige projekter som Bip, Flere skal med, Re-

formkommissionen m.v., at en tidlig, håndholdt og hyppig kontakt og konti-

nuerlige indsatser er afgørende for at hjælpe borgere langt fra arbejdsmar-

kedet i beskæftigelse. Fremdriftsgarantien er derfor afhængig af, at kommu-

nerne anlægger en adfærd og sagsgang i overensstemmelse hermed. Med

udsigt til store besparelser på beskæftigelsesområdet, kan vi frygte, at det

bliver nødvendigt at prioritere indsatsen til de borgere, hvor resultaterne er

inden for en nærmere rækkevidde.

Cabi foreslår at forpligte kommunerne til at sikre en ressourcemæssig priori-

tering af beskæftigelsesindsatsen over for borgere langt fra arbejdsmarke-

det.

Cabi foreslår endvidere, at der sættes krav i den lovpligtige revision af kom-

munernes sagsbehandling ved revisionsfirmaerne, om at påse, hvorvidt

kommunerne opretholder et løbende jobfokus for borgere langt fra arbejds-

markedet.

Forslag til æn-

dring:

Kapitel 2/ 2.4:

Kommentar:

Bedre mulighed for pause fra beskæftigelsesindsatsen

Kommunerne får bedre mulighed for at kunne fritage borgere fra at stå til rå-

dighed for beskæftigelsesindsatsen, hvis de vurderer, at borgerne er særligt

udsatte, fx i tilfælde med svære psykiske lidelser eller svært misbrug, hvilket

Cabi bakker op om. Dog skal der være opmærksomhed på, at misbrug kan

have mange grader og forløb, således at der ikke fremmes en opfattelse af,

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

at misbrug, job og praktik er hinandens modsætninger og dermed per defi-

nition kræver fritagelse.

Da der ikke er krav om samtaler for denne målgruppe, kan Cabi være be-

kymret for, at fritagelsen foretages alene af de fagprofessionelle omkring

borgeren uden inddragelsen af borgen.

Forslag til æn-

dring:

Cabi foreslår, at der ved fritagelse skal være inddragelse af borgeren både

ved beslutningen om fritagelse, og hvis fritagelsen forlænges. Vi foreslår

endvidere, at fremdriftsgarantien også gælder de borgere, der er omfattet af

fritagelse, således at disse borgere fortsat skal have en årlig opfølgning.

Kapitel 2/ 2.8:

Kommentar:

Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne får større frihed til at tilrette-

lægge opfølgningen for sygemeldte fra beskæftigelse indenfor de første 26

uger.

Den nye tilgang for sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse kræver

større involvering af arbejdsgiverne i vurderingen af behov for opfølgning og

hjælp til fastholdelse.

Det er dog alment kendt, at flertallet af arbejdsgivere, særligt hos

SMV´erne, ikke kender til handicapkompenserende ordninger og andre

støtteforanstaltninger, som fx mentor og virksomhedspraktik, der kan under-

støtte, at medarbejderen genoptager sit arbejde helt eller delvist, så hurtigt

som overhovedet muligt. Det kan betyde, at en arbejdsgiver kan stå i en si-

tuation, hvor de fx afventer effekt af behandling, før de lægger plan for tilba-

gevenden til arbejdet, selvom de kunne have startet op på skånsomme vil-

kår undervejs i behandlingsforløbet.

Når arbejdsgiveren samtidig ikke har adgang til alle sundhedsoplysninger

for medarbejderen, har de ej heller de rette forudsætninger for at kunne vur-

dere, om det bliver et forudsigeligt forløb. Det kan fx gælde i sygefraværsa-

ger, hvor medarbejderen ikke har delt, at de lider af en psykisk lidelse eller

misbrug oveni den aktuelle sygemeldingsgrund, fx tennisalbuen, der kan

trænes væk over tid.

Da der ikke skal være krav om personlige samtaler for sygemeldte fra be-

skæftigelse, med mindre, at enten arbejdsgiveren eller medarbejderen be-

der om det, kan Cabi være bekymret for, at arbejdsgiverne står alene med

en stor opgave i relation til genoptagelse af arbejdet, samtidigt med at deres

oplysningsgrundlag er sparsomt.

Vi skønner endvidere, at bestemmelsen vil føre til flere etiske dilemmaer for

arbejdsgiverne, for hvilket signal sender det til medarbejderen, hvis de be-

der om opfølgning i én kollegas sygefravær, men ikke i en andens. Ligeså

vel kan det sætte en medarbejder i en svær situation, hvis de beder om op-

følgning i en sag, der relaterer sig til sygefravær grundet dårligt arbejds-

miljø.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Dertil er vi opmærksomme på en risiko for, at der kommer til at ske en stig-

ning i sygefraværet indenfor de første 26 uger hos de arbejdsgivere, der

ikke har et setup til at sikre, at medarbejdere vender hurtigst muligt tilbage

til deres arbejdsplads – eventuelt med støtte og andre opgaver til en start.

Forslag til æn-

dring:

Cabi foreslår derfor, at der, hurtigst muligt, men senest inden 8. uge, i alle

sygefraværssager skal være inddragelse af såvel x arbejdsgiver og medar-

bejder ved minimum en digital kontakt i form af et online-møde, så det sik-

res, at arbejdsgiveren og den sygemeldte medarbejder kender til de mulig-

heder for hjælp og støtte, der er i regi af jobcentret. Mødet vil også kunne

kvalificere jobcentrets vurdering af sygemeldtes ret til sygedagpenge jf. § 7.

Et sådant møde vil også medføre, at alle arbejdsgivere får tildelt en kontakt

i kommunen, som de kan række ud til, hvis de har behov for hjælp, så de

ikke cirkler rundt i et system uden at kunne fange ”den rette medarbejder”.

Vi foreslår endvidere, at det følges tæt, om længden af sygefravær stiger

som følge af de nye regler.

Kapitel 2/ 2.5:

Kommentar:

Fri organisering af den tværfaglige indsats

I Cabi bakker vi op om, at rehabiliteringsteams afskaffes, og at kommu-

nerne får frihed til at organisere den tværfaglig indsats for borgere, der har

sager i forskellige forvaltninger.

Det er Cabis mangeårige erfaring på området, at den tværfaglige indsats

kan være vanskelig at udføre i praksis. Dels kræver en tværfaglig indsats,

at den er ledelsesmæssigt prioriteret, og at der er skabt rammer for, at det

reelt kan lade sig gøre for medarbejderne i praksis. Og så kræver det, at

medarbejderne har kompetencerne til reelt at kunne arbejde tværfagligt.

Vi ved, at tværfagligt samarbejde og koordinering kræver ledelse, tid, tætte

relationer samt reelle beslutningskompetencer for at lykkes.

Forslag til æn-

dring:

Det anbefales derfor, at der allokeres ressourcer til at understøtte de tvær-

faglige kompetencer, samt til at prioritere et egentligt tværfagligt samar-

bejde.

Kapitel 2/ 2.10

og 2.11:

Kommentar:

Massiv regelforenkling - Afskaffelse af særregler og harmonisering af regler

Det bifaldes, at der i forslaget til en generel og bred formålsbestemmelse er

fokus på, at der skal arbejdes mod varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Fo-

kus på varige planer giver plads til, at der kan fokuseres på holdbare løsnin-

ger i indsatsen til borger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

I relation til harmonisering af reglerne, er det noteret, at man forventer, at

dette bidrager til markant forenkling af reglerne og mindsker kompleksite-

ten.

I den forbindelse er det vigtigt at fastholde, at uanset, at reglerne forenkles

på tværs af målgrupper, så er der fortsat behov for, at der kan arbejdes

med individuelle tilrettelagte indsatser for den enkelte borger – hvilket er

fyldt med kompleksitet.

Kompleksiteten i at navigere i reglerne kan afhjælpes med en regelforenk-

ling, og det letter rammerne omkring arbejdet med at lave individuelle pla-

ner til den enkelte ledige. Men kompleksiteten i den socialfaglige indsats

består.

Forslag til æn-

dring:

Kapitel 2/

2.12:

Målretning og forenkling af uddannelsesindsatsen, Uddannelse til faglært

niveau

Ekspertgruppen anbefaler at udvide og målrette udvalgte uddannelsesord-

ninger, så de i endnu højere grad bidrager til at opkvalificere borgere med

størst behov for nye kompetencer.

Omvendt anbefaler ekspertgruppen at afskaffe tilskud til virksomheder via

voksenlærlingeordningen til ufaglærte, som allerede er i beskæftigelse.

Kommentar:

Det er positivt, at der åbnes for at udvide målgruppen for uddannelsesløft

på 110 %, og at målgruppen med ret til seks ugers kursus ligeledes udvi-

des. Arbejdsgiverne efterspørger kvalificeret arbejdskraft, og udvidelsen af

målgruppen gør det muligt at arbejde med kompetenceløft af flere.

Det vurderes dog problematisk at afskaffe tilskud til virksomheder via vok-

senlærlingeordningen til ufaglærte, som allerede er i beskæftigelse.

Det fjerner incitamenter for virksomhederne for at flytte deres medarbejdere

fra ufaglært til faglært.

Dette vil desuden medføre, at arbejdsgiverne ikke har mulighed for at bruge

voksenlærlinge ordningen ved arbejdsskader, hvor man ønsker at opkvalifi-

cere og omplacere medarbejdere, der ikke længer kan varetage deres tidli-

gere funktion pga. arbejdsskaden. Set i lyset af, at der også indstilles til at

revalideringsmuligheden fjernes, udfordre det fastholdelse og omplacering

af medarbejderes, som får begrænsninger i deres arbejdsevne.

Forslag til æn-

dring:

Det anbefales, at voksenlærlingetilskuddet for de ufaglærte fastholdes, og

at det skal være muligt at få voksenlærlingeordningen til ufaglærte, som al-

lerede er i beskæftigelse.

Dette vil understøtte virksomhedernes incitament for at arbejde med fasthol-

delse og løft til faglært niveau.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Kapitel 2/

2.13:

Målretning og forenkling af kurser

For at mindske risikoen for, at borgere fastholdes i ledighed og sikre, at den

første del af ledighedsperioden har fokus på jobsøgning, får borgerne først

ret til kurserne efter et halvt års ledighed. Det målretter ordningen mod de

borgere med størst behov, som endnu ikke er i kommet i job efter et halvt

års ledighed.

Derudover kan kommunerne fortsat bevillige tilsvarende kurser tidligere i le-

dighedsperioden, hvis de vurderer, at det er relevant for borgerne.

Kommentar:

Det er positivt, at jobcentrene har mulighed for at opstarte opkvalificering,

når det vurderes relevant. Dette åbner for, at tilbud kan fremrykkes, hvis

dette er korteste vej til beskæftigelse for en borger. Dette giver bedre ram-

mer for at kunne imødekomme arbejdsgivernes behov for kvalificeret ar-

bejdskraft.

For at denne mulighed udnyttes fuldt ud, er det vigtigt, at refusionen for job-

centeret er den samme, uanset hvornår i ledighedsforløbet indsatsen bevil-

ges.

Forslag til æn-

dring:

Kapitel 2/

2.14:

Forenkling af den statslige rolle

Konkret foreslås det, at STAR’s koordination af voksen-, efter- og videreud-

dannelsesområdet bortfalder.

Der er meget få kommuner, der har en størrelse, der gør, at de selv kan

fylde kursusforløb/uddannelser hos udbyderne. Det betyder, at koordinering

mellem skoler og kommunerne er meget vigtig for at opretholde et bredt

kursusudbud på tværs af kommunegrænserne. Erfaringen viser, at koordi-

neringen kan være udfordrende, hvis der ikke er nogen, der påtager sig tov-

holderfunktionen på denne.

Det foreslås, at der fortsat sikres en koordinering.

Kommentar:

Forslag til æn-

dring:

Kapitel 2/

2.15:

Kommentar:

Styrket beskæftigelsesfaglighed, opkvalificering af sagsbehandlere

Det er positivt, at der er fokus på at styrke beskæftigelsesfagligheden via

opkvalificering af sagsbehandlere i kommuner og a-kasser, og fagligt løft i

uddannelsessystemet. Ekspertgruppen lægger op til, at der skal laves en

midlertidig pulje på 100 mio. kr., der skal dække en særlig opkvalificering

over fire år.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Erfaringen viser, at der er vedvarende behov for at arbejde med opkvalifice-

ring på beskæftigelsesområdet. Et løft af socialrådgiveruddannelsen vil un-

derstøtte dette, men der vil kontinuerligt være behov for efteruddannelse af

erfarne medarbejdere og for opkvalificering af medarbejdere, der ikke er so-

cialrådgiveruddannet.

Spørgsmålet er, om der er afsat tilstrækkelige midler til, at det kan gøre en

forskel? I anbefalingen afsættes 25 millioner om året til fordeling på alle

medarbejdere i 92 jobcentre.

Det vurderes, at det vil kræve en stor investering i fagligt løft af medarbej-

derne på beskæftigelsesområdet at implementere anbefalingerne. Med fri-

sættelse og forenkling af beskæftigelsesindsatsen, stilles der højere krav

end tidligere til den enkelte medarbejders faglighed, for at sikre ordentlighed

og retssikkerhed i indsatsen.

Så midlerne til opkvalificeringen skal både dække introduktion og undervis-

ning til de nye regler, samtidig med, at de skal sikre et generelt fagligt løft.

Når der samtidig skal spares på beskæftigelsesområdet, kan man være be-

kymret for, om der kan sikres tilstrækkelig med ressourcer til opkvalificering

i kommunerne.

Forslag til æn-

dring:

Det anbefales, at det sikres, at der sættes tilstrækkeligt med ressourcer af

til opkvalificering af medarbejdere.

Kapitel 4/ 4.1:

Kommentar:

Anbefalinger til nedlæggelse af jobcentre og fri organisering

En fri organisering af beskæftigelsesindsatsen vil for mange kommuner

byde på mulighed for at afprøve en mere hensigtsmæssig organisering.

Dog kan det frygtes, at der vil opstå så store forskelle i kommunernes orga-

nisering, at det medfører et retssikkerhedsmæssigt problem for borgeren ift.

serviceniveau og jobfokus. De kommuner, der fx organiserer beskæftigel-

sesindsatsen i tæt samarbejde med erhverv, vil måske have nemmere ad-

gang og flere kompetencer til det virksomhedsrettede arbejde, hvorimod

den social- og beskæftigelsesfaglige kompetence potentielt kan have knap

så gunstige kår i en sådan organisering. Vice versa i andre former for orga-

nisering.

Det er Cabis særlige bekymring, at virksomhederne mister ”én indgang” til

kommunen, både ved rekrutteringsbehov, men i særdeleshed også i samar-

bejdet med jobcentret om fastholdelse af egne medarbejdere. Mange virk-

somheder beskæftiger medarbejdere fra forskellige kommuner, hvorfor

samarbejdet ved med kommunen fx sygemeldinger vil variere fra medarbej-

der til medarbejder. Det bliver altså vanskeligt for virksomhederne at af-

kode, hvor de skal henvende sig i et sådant samarbejde.

Generelt ses virksomhedernes behov kun sparsomt berørt i anbefalingerne.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Forslag til æn-

dring:

Cabi anbefaler, at der i højere grad skeles til virksomhedernes behov i sam-

arbejdet med kommunerne.

Kapitel 4/ 4.3:

Justering af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivnin-

gen

Cabi bifalder, at der sker en justering i formålsbestemmelserne. Dog vil det

kræve, at fokus på opkvalificering også omfatter medarbejdere på socialom-

rådet i forhold til beskæftigelsens betydning i den samlede livskvalitet for

borgere med udfordringer. Cabi oplever ofte udfordringer i samarbejdet mel-

lem beskæftigelse og socialområdet i forhold til beskæftigelsens væsentlig-

hed for borgere med udfordringer, der hidrører socialområdet.

Cabi foreslår, at der justeres i det afsatte beløb til opkvalificering, således at

kommunerne har råderum til også at målrette opkvalificering til de medar-

bejdere, som hidtil ikke har haft blik for beskæftigelse grundet deres forvalt-

ningsmæssige placering.

Kommentar:

Forslag til æn-

dring:

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Kapitel 4/ 4.4:

Kommentar:

Arbejde for bedre datadeling på tværs af forvaltninger

Cabi bifalder, at der arbejdes for en nemmere og tydeligere adgang og ram-

mer for datadeling mellem forvaltninger. Vi anser datadeling i fornødent om-

fang som afgørende for, at den tværfaglige indsats og koordinering for bor-

gere med komplekse problemer kan lykkes.

Forslag til æn-

dring:

Kapitel 4/ 4.5:

Kommentar:

Styrket virksomhedsfokus i indsatsen

Cabi er meget enig i vigtigheden af et styrket virksomhedsfokus i indsatsen.

Cabi savner i anbefalingerne et fokus på, hvad et øget virksomhedsfokus

stiller af krav til virksomhederne. Mange virksomheder tager i dag et socialt

ansvar, men skal et styrket virksomhedsfokus i indsatsen lykkes, er der be-

hov for, at endnu flere virksomheder kommer med. Derudover er kompleksi-

teten for de borgere, som får en virksomhedsvendt indsats øget, hvilket stil-

ler krav til virksomhedernes viden og kompetencer til at kunne løse opga-

ven.

Forslag til æn-

dring:

Der bør være fokus på, hvordan endnu flere virksomheder bidrager til at

tage ledige ind i virksomhedsvendte forløb. Derudover bør der være fokus

på at klæde virksomhederne på til at håndtere de mere komplekse borgere.

Kapitel 5/ 5.3:

Kommentar:

Øget brug af private leverandører gennem nationale udbud

Der er, som beskrevet i anbefalingen, fordele ved digitale jobsøgningskur-

ser bl.a. i forhold til geografi/mobilitet og fleksibilitet for gennemførelsestids-

punktet. Der er dog nogle opmærksomhedspunker – bl.a. effekt af forløbet

og digitale kompetencer hos de ledige.

I forhold til effekten, så efterlyses data på om effekten af digitale jobsøg-

ningskurser har den samme effekt, som fysiske kurser.

Der ud over, vil der i ledighedsgruppen være nogle, som ikke har de digitale

kompetencer, der kræves for at kunne profitere af et digitalt forløb. Hvad vil

det betyde for udbuddet og kvaliteten af tilbud til dem, at der fokuseres på

brugen af digitale jobsøgningskurser.

Forslag til æn-

dring:

Kapitel 6/ 6.1:

Ny resultatbaseret opfølgning og afskaffelse af skærpet tilsyn

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Kommentar:

I Cabi ser vi positivt på, at kommunerne nu skal måles på resultater i form

af job og uddannelse, samt lønnede timer. Dertil ligeledes positivt, at bor-

gere og virksomheders tilfredshed bliver et tilsvarende målepunkt.

Cabi vil dog rejse opmærksomhed på, at det for nogle borgere kræver en

lang og kompliceret proces at overkomme de udfordringer, der står i vejen

for at komme i job. Den proces kan for nogle borgere betyde modstand og

endda modvilje i starten af et forløb, indtil der er skabt gode erfaringer i mø-

det med kommune og arbejdsmarked. Cabi opfordrer derfor til, at der i re-

sultatopfølgningerne tages højde for dette forhold.

Forslag til æn-

dring:

Cabi foreslår, at kommunernes sags- og regnskabsrevision kommer til at in-

deholde en opmærksomhed på kommunernes løbende jobfokus i sager

med borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Kapitel 6/ 6.5:

Kommentar:

Realisering af yderligere besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering

I Cabi ser vi med stor bekymring på en yderligere besparelse på øvrig vej-

ledning og opkvalificering. Mange borgere længere væk fra arbejdsmarke-

det vil have brug for tilbud under denne bestemmelse for at kunne blive klar

til arbejdsmarkedet.

Disse borgere vil ofte have problematikker, som kun vanskeligt kan løses

eller udvikles i regi af virksomhederne, hvor øvebaner af en anden karakter

er afgørende som første skridt. En frisættelse af kommunerne og en pro-

cessuel frihed i sagsbehandlingen fordrer, at der er værktøjer til rådighed, fx

øvrig vejledning og opkvalificering.

Forslag til æn-

dring:

Cabi foreslår at bevare muligheden for øvrig vejledning og opkvalificering,

uden krav om indfriet besparelse på området.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

Høringssvar om rapport fra ekspertgruppen

om fremtidens beskæftigelsesindsats

9. september 2024

JBP

Dok ID: 426175

Dansk Arbejdsgiverforening har den 28. juni 2024 modtaget høring om

anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.

DA finder det vigtigt, at vi i Danmark har en beskæftigelsesindsats, som

bidrager til en lav strukturel ledighed og en lav andel borgere, som

modtager offentlige ydelser. Beskæftigelsesindsatsen skal også fremover

fungere som et væsentligt element i den danske flexicuritymodel.

Det er også afgørende, at beskæftigelsesindsatsen indrettes på en

omkostningseffektiv måde, som understøtter flest muligt i beskæftigelse.

Samlet vurdering af ekspertgruppens anbefalinger

God balance mellem mange forskellige hensyn

Det er DA´s vurdering, at ekspertgruppens anbefalinger i store træk giver

svar, som tilgodeser ovenstående ønsker til et beskæftigelsessystem, og at

ekspertgruppen i sine svar på den stillede opgave i kommissoriet

overordnet har fundet en god balance mellem forskellige hensyn.

Ekspertgruppen har ikke i særligt stort omfang haft fokus på, hvordan

beskæftigelsesindsatsen understøtter virksomhedernes muligheder for

rekruttering af medarbejdere. Det bør indgå i det videre arbejde fx i form

af at sikre tværgående koordinering blandt kommuner på

formidlingsområdet.

Ekspertgruppen har i vidt omfang taget udgangspunkt af den evidens,

som findes om beskæftigelsesindsatsen, hvilket dermed udgør et solidt

grundlag for de politiske drøftelser, som der skal være både internt i

regeringen og mellem Folketingets partier.

Kompleksiteten i regler og målgrupper skal nedbringes

Ekspertgruppen har afdækket, at der anvendes en stor mængde offentlige

ressourcer på at forvalte en meget kompleks og vidt forgrenet

beskæftigelsesindsats. DA kan overordnet støtte ekspertgruppens

anbefalinger til reduktioner i kompleksiteten af beskæftigelsesindsatsen.

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

For eksempel finder DA det vigtigt at få nedbragt de nuværende 13

indsatsgrupper til de 5, som ekspertgruppen foreslår, så der kan frigøres

ressourcer, som i dag administrerer ydelsesskift, og som derfor ikke har

en arbejdsmarkedspolitisk værdi.

Det er også hensigtsmæssigt at afskaffe forskellige særregler, som skal

administreres selvstændigt og få gjort op med den meget

ressourcekrævende administration af de nuværende sanktionsregler.

Den type administrative besparelser kan gennemføres uden de store

konsekvenser for effektiviteten i den samlede beskæftigelsesindsats.

DA foreslår, at man i en politisk aftale også afvikler ledighedsydelsen. Det

vil forenkle ydelser og målgrupper yderligere. Provenuet herfra kan fx

anvendes til at øge kontakten til personer længere væk fra

arbejdsmarkedet og til at styrke en indsats over for

sygedagpengemodtagere i forhold til Ekspertgruppens forslag.

Andre vigtige forslag fra ekspertgruppen som bør gennemføres

Opgør med et ensidigt uddannelsesfokus for unge

Et andet positivt element er forslaget om at fjerne et uhensigtsmæssigt

uddannelsesfokus for unge ydelsesmodtagere, og dermed et opgør med

at alle unge ydelsesmodtagere skal ind i det formelle uddannelsessystem.

Der er efter DA’s vurdering mange andre veje til læring fx at løse opgaver

i en virksomhed og måske på det grundlag blive motiveret til på et senere

tidspunkt at påbegynde en uddannelse.

Værdifuldt at blive mødt som jobparat

Et andet væsentligt forslag fra ekspertgruppen er, at borgere i

beskæftigelsesindsatsen mødes som jobparat og med en forventning om,

at de kan være en del af arbejdsmarkedet. Erfaringer fra

integrationsindsatsen og indsatsen for at få fordrevne ukrainere i job viser,

at en sådan tilgang har en positiv betydning for at komme i job. Også den

forskning, som ligger bag beskæftigelsesindikator projektet (BIP), viser, at

sagsbehandlere med en tro på, at borgeren kan komme i arbejde, har

betydning for om borgeren kommer i job.

Færre forlængelsesregler må ikke øge virksomhedernes omkostninger

Ekspertgruppen har set rigtigt ved at foreslå at forenkle

forlængelsesreglerne efter revurderingstidspunktet på 22 uger med

sygedagpenge. Dog foreslår DA at fastholde følgende forlængelsesregel:

”Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den

pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage

erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra

revurderingstidspunktet”. Samlet finder DA, at mere enkle

forlængelsesregler ikke bør føre til, at virksomheder, når de betaler løn

Side 2/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

under sygdom, skal betale en endnu større del af omkostningerne ved

sygefraværet, fordi refusionen, som følge af forslaget, bliver lavere.

Teknisk justering af ledighedsgrænse i den supplerende beløbsordning

En afledt effekt af ekspertgruppens forslag om at møde borgeren med en

forventning om, at de er parate til arbejdsmarkedet, er, at ekspertgruppen

skønner, at ca. 11.000 flere personer vil være i kategorien

jobsøgningsindsats fremover og dermed indgå i ledighedsstatistikken.

Den registrerede ledighedsprocent øges dermed fra 2,9 pct. til 3,3 pct.

Da ledighedsprocenten indgår som kriterium i den supplerende

beløbsordning for internationale medarbejdere, er det afgørende at

virkningen af en teknisk ændring i grundlaget for ledighedsstatistikken

neutraliseres i det ledighedskriterium. Beløbsgrænsen for, hvornår

ordningen lukker, skal teknisk justeres fra en ledighedsprocent på de

nuværende 3,75 pct. til 4,15 pct.

Mere konkurrence med inddragelse af private aktører

DA savner en anbefaling fra ekspertgruppen om etablering af en egentlig

konkurrence om at opnå de bedste resultater mellem alle aktørerne for

indsatser i den første del i ledighedsforløbet.

Ekspertgruppens anbefalinger om a-kassernes, jobcentrene og private

aktørers rolle cementerer, at ledige enten bliver tvunget til at have a-

kasserne eller jobcentrene som deres kontakt. DA mener, at der i stedet

bør etableres et frit valg for den enkelte ledige mellem kommune,

udvalgte a-kasser og andre private aktører. Der kan fx prækvalificeres et

antal udbydere og så løbende måle på evnen til at bringe ledige i

beskæftigelse givet deres baggrund.

De ledige, som skal kunne vælge blandt de prækvalificerede

leverandører, skal visiteres gennem et visitationsværktøj, der er nationalt

fastlagt og som afspejler, at den ledige har behov for en

beskæftigelsesindsats.

DA finder det vigtigt, at udvælgelse af leverandører sker på baggrund af

kvalitet og kompetencer, så rating af leverandører sker på baggrund af

resultater, der kan guide den lediges valg.

I en fremtidig beskæftigelsesindsats skal kommunerne fortsat have

mulighed for at indgå kontrakter med private leverandører om særlige

indsatser, herunder indsatser for ledige med andre problemer end

ledighed.

Det er afgørende for en effektiv konkurrenceudsættelse, at både

kommuner, a-kasser og private leverandører rapporterer omkostninger

ved

egen

beskæftigelsesindsats

fra

standardiseret

Side 3/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

omkostningsrapportering med ensartede regler for at sikre

sammenlignelighed ved omkostning ved indsats og de opnåede

resultater.

Side 4/15

Anbefalinger som ikke bør gennemføres eller skal vurderes nøjere

Ikke faste opfølgningskrav for sygemeldte beskæftigede

DA finder det rigtigt at forenkle indsatsen for sygemeldte, som har et

ansættelsesforhold fra beskæftigelsesindsatsen, men også at

virksomhederne, når de har brug for det, på en nem måde kan inddrage

kommunens kompetencer og myndighedsrolle i samarbejdet om

sygemeldte medarbejderes tilbagevenden til job.

Et konkret forslag må ikke øge virksomhedernes byrder med at

påbegynde beskæftigelsesrettede initiativer, så forslaget reelt får karakter

af at flytte en opgave fra jobcentrene til virksomhederne. Det er vigtigt, at

alle kommuner fortsat tilbyder virksomhederne et godt og professionelt

samarbejde, hvor der er en forholdsvis ens tilgang til, hvordan indsatsen

skal ydes over for syge medarbejdere af de enkelte kommuner. Det er

centralt at holde sig for øje, at mange virksomheder har medarbejdere, der

kommer fra mange og meget forskellige kommuner.

Forslaget skal afgrænses, så det bliver en reel forenkling for både

jobcentre, virksomhederne og medarbejderne, samtidig med at der ikke

bliver en forøget risiko for, at sygefraværsperioderne bliver længere på

grund af manglende opfølgning.

Frihed for kommuner kan blive til byrde for virksomheder

DA er modstandere af forslaget om, at hver enkelt kommune kan beslutte

at organisere beskæftigelsesindsatsen, som de ønsker.

Kommunal frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen risikerer at

blive et mere komplekst system for de virksomheder, der engagerer sig i

beskæftigelsesindsatsen. Virksomheder, der samarbejder med mange

forskellige kommuner, skal kunne navigere mellem forskellige

kommuners forskellige organisering og for kommuner, som vælger at

lægge beskæftigelsesindsatsen i flere forskellige forvaltninger, skal

virksomhederne kunne finde rundt i dette. Denne frihed vil kunne blive

en yderligere byrde, hvis kommunerne også får frihed til at fastsætte

forskellige krav til rammer for samarbejdet med virksomhederne.

DA vurderer, at forslaget risikerer at svække virksomhedernes lyst og

tilskyndelse til at samarbejde med kommunerne. For at modvirke den

risiko skal en ny organisering sikre, at det bliver nemt for virksomheder

kontakte

kommunen,

når

skal

samarbejde

beskæftigelsesindsatsen. Et led heri bør være en fast indgang eller en fast

kontaktperson i kommunen, som kender virksomheden.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

I det videre arbejde er det DA’s vurdering, at der skal bruges kræfter på

analysere

virksomheders

vilkår

for

medvirke

beskæftigelsesindsatsen.

I den forbindelse finder DA, at der er behov for at overveje, hvordan det

nuværende aktørsamarbejde mellem virksomheder, arbejdsgiver- og

lønmodtagerorganisationer og uddannelsesinstitutioner kan videreføres i

en kommunal forankret beskæftigelsesindsats. Der er brug for, at

kommunerne engagerer sig i et sådant samarbejde på tværs af kommuner,

så kommunerne ser sig forpligtet til at finde relevante ledige, som kan

deltage i en målrettet beskæftigelsesindsats med store jobchancer.

Stort set ingen kontakt til borgere længere væk fra arbejdsmarkedet

Minimumskravet til kommunerne for indsatsen for de borgere, som er

længere væk fra arbejdsmarkedet, foreslår ekspertgruppen alene at være

en årlig samtale og en årlig garanti for fremdrift i form af en plan.

DA finder, at det bør overvejes at øge kontakten til målgruppen, der er

længere væk fra arbejdsmarkedet, herunder modtagere af sygedagpenge

i forhold til det foreslåede fra ekspertgruppen. Den meget begrænsede

kontakt kan føre til at antallet af personer på førtidspension stiger

yderligere. Ekspertgruppen peger på, at der for personer længere væk for

arbejdsmarkedet er en svag evidens i forhold til den strukturelle

beskæftigelse, men erfaringerne fra BIP-projektet, IPS-metoden og

brobygningsmentorer for uddannelseshjælpsmodtagere trækker i den

anden retning.

Vejledningsområdet rummer potentiale for forenklinger

Ved samtaler og ved afgivelse af tilbud er der i dag en række forskellige

krav til vejledning af ledige om rettigheder og pligter. En del

vejledningsforpligtigelser bortfalder, når forskellige særregler og

aktiveringskrav bortfalder, men der er fortsat et behov for systematisk at

få vurderet hensigtsmæssigheden af vejledningsforpligtigelserne i

beskæftigelsessystemet.

Det virker som om ekspertgruppen har fravalgt en oprydning og

forenkling på vejledningsområdet, som også efter DA’s vurdering vil

kunne give administrative besparelser.

Det bør alene være nødvendigt at vejlede én gang ved den første samtale.

Herefter bør det være er op til borgeren selv at gøre sig bekendt med

reglerne. Til støtte for borgeren kan der tilbydes forskellige digitale

løsninger, som kan give de nødvendige svar. Det kan være skriftlig

information, videoer (på forskellige sprog), chat-funktioner m.v.

Side 5/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Bemærkninger til konkrete forslag fra ekspertgruppen

DA har valgt at kommentere på de mest centrale forslag fra

ekspertgruppen. Forslag, som ikke er kommenteret i høringssvaret, støtter

DA som udgangspunkt, dog med forbehold for ovenstående

kommentarer.

Side 6/15

Anbefaling 1.1. Borgere skal have deres indsats på samme ydelse –

afskaffelse af ressourceforløb

Bortfald af ressourceforløb mindsker bureaukrati

DA støtter en afskaffelse af ressourceforløb, herunder at de særlige

rettigheder og proceskrav, der i dag findes for ressourceforløb. Det gælder

indsatsgaranti, særlig støtte, ret til personlig jobformidler og ret til samtale

med sundhedskoordinator.

Bekymrende stigning af førtidspensionister kræver politiske initiativer

Selv om det har været uden for gruppens kommissorium peger

ekspertgruppen på, at udviklingen i antallet af borgere på førtidspension

er generelt bekymrende. DA deler ekspertgruppens vurdering og finder,

at tiltag på førtidspensionsområdet bør indgå i det videre arbejde med en

reform af beskæftigelsesindsatsen. Det kan fx være en centralisering af

tilkendelserne af førtidspension og ekspertgruppens forslag om at

understøtte en ensartet praksis i tilkendelse af førtidspension ved at

inddrage sundhedsfaglig rådgivning fra regionernes kliniske funktion.

Andre ændringer, som et politisk flertal bør tage fat på er:

•

at fjerne, er den statslige refusion af udgifter til førtidspension,

at inddrage førtidspension og fleksjob i Beskæftigelsesministeriets

løbende målinger af offentligt forsørgede på tværs af kommuner,

at stille et krav om minimum 8 ugentlige arbejdstimer for at komme i

fleksjob,

at lave en reform af fleksjob, som sikrer, at der er incitament til at

arbejde ud over 8-9 timer.

•

Ekspertgruppen skønner, at antallet af fuldtidspersoner på førtidspension

med forslaget vil stige med ca. 6.400.

Anbefaling 1.4. Individuelt fokus i indsatsen for unge i

kontanthjælpssystemet

Unge kan også opnå færdigheder gennem arbejde og praktikker

DA anbefaler at gennemføre forslaget om at fjerne det nuværende

ensidige uddannelsesfokus for de unge og at afskaffe de mange særregler

fx uddannelsespålæg, krav om kontinuerlig aktivering, særrettigheder

vedrørende mentorstøtte ved overgang til uddannelse m.v. Det vil efter

DA’s vurdering styrke indsatsen over for unge kontanthjælpsmodtagere,

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

at mange unge med anbefaling 1.7 om visitation, som udgangspunkt

bliver vurderet som jobparate, hvilket er positivt.

Et større jobfokus vil også betyde, at flere unge vil skulle have et tilbud i

en virksomhed. I den forbindelse finder DA, at der skal være en

opmærksomhed på, at virksomhederne kan stå med forskellige konkrete

udfordringer af personlig karakter, når de ansætter unge eller andre med

udfordringer udover ledighed. Det skal derfor indgå i det videre arbejde,

hvordan virksomhederne får den nødvendige støtte og vejledning fra

kommunen på en hurtig og enkel måde, når de i hverdagen møder

udfordringer, som ligger ud over at være arbejdsgiver.

Anbefaling 1.7. Nye visitationskategorier der afspejler borgerens

behov for indsats til at komme i job

Tillidsfuldt at se kontanthjælpsmodtagere som jobparate fra starten

DA anbefaler at gennemføre ekspertgruppens anbefaling om, at alle

kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt skal være til rådighed for

arbejdsmarkedet og søge job. DA er også enig i anbefalingen fra

ekspertgruppen om at udvide perioden, hvor det vurderes, at borgeren er

i stand til at påtage sig et ordinært job og forsørge sig selv fra tre til seks

måneder.

Særlig ydelse til visiterede til fleksjob bør afskaffes

DA er ikke enig i at opretholde ledighedsydelsen og samle

ledighedsydelsesmodtagere i indsatsgruppen for jobsøgningsindsats. DA

anbefaler at afskaffe ledighedsydelsen og lade de pågældende personer

fortsætte på deres nuværende ydelse ind til de starter i et fleksjob. Bliver

de ledige fra et fleksjob, vil de kunne modtage kontanthjælp som deres

eventuelle forsørgelse.

DA’s forslag vil bidrage til en yderligere reduktion i antallet af ydelser i

beskæftigelsessystemet og dermed bidrage til at mindske kompleksiteten.

Anbefaling 2.1. Nye kontaktforløb med færre proceskrav

Mere overskueligt med færre indsatsgrupper

DA kan støtte ekspertgruppens forslag om fremover at have fem

indsatsforløb i form af jobhjælpsindsats for borgere længere fra

arbejdsmarkedet, dagpengeindsats, jobsøgningsindsats for borgere tæt på

arbejdsmarkedet, sygedagpengeindsats for sygemeldte borgere og et

forløb for øvrige grupper af selvforsørgende og unge under 18 år.

Obligatorisk kontaktforløb for jobparate har dokumenteret jobeffekt

DA finder det hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med evidens om

effekt af samtaler, at fastholde et obligatorisk kontaktforløb for

dagpengemodtagere og for jobparate kontanthjælpsmodtagere, så de

pågældende kan blive understøttet i deres jobsøgning og dermed

hurtigere kommer i job.

Side 7/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

DA finder, at der er fundet en hensigtsmæssig balance med forslaget om

det samme antal samtaler i kontaktforløbet for dagpengemodtagere og

jobparate kontanthjælpsmodtagere, og at der inden for de første seks

måneders ledighed mindst skal holdes fire samtaler.

Risiko for at flere glider ud af arbejdsmarkedet

DA er derimod betænkelig ved forslaget om at reducere det nuværende

krav om mindst fire samtaler inden for det første halve år for personer

længere væk fra arbejdsmarkedet til et krav om én samtale, en

indsatsgaranti i løbet af et år, jf. de indledende bemærkninger ovenfor.

Det er fra Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) påvist, at en manglende

kontakt til borgere fra beskæftigelsessystemet øger risikoen for, at de

pågældende glider helt væk fra arbejdsmarkedet og over på

førtidspension eller en anden permanent offentlig forsørgerordning.

Værktøjskassen skal være kendt

DA finder, at det vil skærpe kommunernes vurdering af brugen af øvrig

vejledning og opkvalificering (ØVO) at foreslå, at ØVO flyttes inden for

kommunernes serviceramme. Kommunerne vil på det grundlag kunne

vælge at anvende alle de nuværende redskaber, som hører til inden for

rammerne af ØVO. Det finder DA ikke hensigtsmæssigt. DA skal anbefale

at gennemgå de forskellige redskaber inden for ØVO og på grundlag af

viden om redskabernes cost-effektivitet udvælge, hvilke typer redskaber,

som skal indgå i den fremtidige værktøjskasse i beskæftigelsesindsatsen.

Anbefaling 2.2. Mere fleksible rammer for kommunernes indsats

Ledige med gode muligheder for selv at finde job kan fritages for indsats

Det giver mening at fritage ledige, som har kompetencer på områder, hvor

der er mange job at søge, fra dele af kontaktforløbet fx to af de tre samtaler

i a-kassen.

Pejlemærker for at fritage ledige fra indsats

Det vil samtidig være hensigtsmæssigt at sætte nogle kriterier op som

pejlemærker for a-kassernes og kommunernes muligheder for at undtage

ledige fra kontaktforløbet. Hvis ledigheden for den pågældende

faggruppe ligger over fx 4 pct. point, skal en person ikke kunne fritages

for kontaktforløbet. En høj ledighed viser, at de pågældende personer har

behov for at blive understøttet i at få udbredt deres jobsøgning til en større

del af arbejdsmarkedet.

Samtidig finder DA, at de grupper, som i dag er omfattet af den såkaldt

mindre intensive indsats, skal inkluderes i gruppen på 25 pct., som kan

undtages fra kontaktforløbet, dvs. personer som inden for de næste seks

uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse eller uddannelse, skal på

barsel, overgå til efterløn eller folkepension m.v. Så kan reglerne om en

mindre intensiv indsats afskaffes.

Side 8/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

DA har en forventning om, at a-kasser og kommuner skal registrere, hvem

de fritager fra kontaktforløbet, og at det derfor bliver muligt at se på,

hvilke grupper, som især fritages, og på det grundlag vurdere om en

grænse på 25 pct. er det rigtige niveau, eller om den skal sænkes.

Anbefaling 2.7. Færre særordninger for afgrænsede målgrupper

Afvikling af særordninger

DA støtter, at seniorjob og jobrotation bliver afviklet. Jobrotation

anvendes meget lidt og primært i den offentlige sektor. I 2023 var der i alt

709 jobrotationsvikarer, hvoraf 46 var i den private sektor.

Anbefaling 2.8. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af

beskæftigelsesindsatsen

Behov for opfølgning skal være styrende for indsatsen

DA finder, at det er fornuftigt at fjerne centralt fastsatte krav til, at

sygemeldte medarbejdere skal deltage i samtaler og indsats, når de har et

forudsigeligt sygdomsforløb og et job at vende tilbage til inden for 26

uger, jf. dog de indledende bemærkninger ovenfor.

Administrativ byrde må ikke skubbes til virksomheder ved frisættelse

Det er vigtigt, at virksomhederne ikke bliver pålagt yderligere

administrative byrder, når kravene om samtaler med syge beskæftigede

bliver ophævet. Det er vigtigt, at der i den enkelte kommune ikke

fastsættes lokale regler og krav, der for virksomhederne øger

kompleksiteten og dermed de administrative byrder. Det skal undgås, at

praksis varierer fra kommune til kommune i både deadlines og i antallet

af tilkendegivelser, der løbende skal afgives.

Det skal i det videre arbejde tydeliggøres, hvordan ekspertgruppens

forslag om, at der skal indhentes ’løbende tilkendegivelser’ fra

virksomheder og sygemeldte, nærmere skal forstås og understøttes

administrativt med en ens brugergrænseflade for virksomhederne.

Anbefaling 2.12. Uddannelse til faglært niveau

Incitamenter for flere faglærte medarbejdere bør fastholdes

DA kan ikke støtte forslaget om at afskaffe det nuværende tilskud på 30

kr. i timen til virksomheder, der etablerer et voksenlærlingeforløb for

personer, der allerede er i beskæftigelse. Det er et dårligt signal at sende

til virksomheder, som løfter deres ufaglærte medarbejdere til at blive

faglærte. DA tvivler også på, om der er store negative

arbejdsudbudseffekter ved den nuværende løntilskudsordning til

beskæftigede, da de pågældende voksenlærlinge fortsætter med at

arbejde og kun har skoleperioder på ca. ¼ af tiden af en typisk

voksenlærlingeaftale.

DA skal derfor anbefale fortsat at tilskynde virksomhederne til at

uddanne flere til at blive faglærte gennem et løntilskud til voksenlærlinge

Side 9/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

fra beskæftigelses. DA finder derimod ingen begrundelse for at øge

løntilskuddet fra 45 kr. pr. time til 50 kr. pr. time for ledige, der starter i et

voksenlærlingeforløb.

Uddannelsesløft skal målrettes mod størst mangel på medarbejdere

DA støtter at målrette ordningen med uddannelsesløft ved at afskaffe

puljen til uddannelsesløft og dermed sikre, at alle forløb inden for

ordningen med uddannelsesløft, rettes mod en erhvervsuddannelse på

mangelområder, der fremgår af en positivliste. Det skal i den forbindelse

også overvejes, om det nuværende krav om, at positivlisten højst må

dække en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, er

hensigtsmæssig.

Efter DA’s vurdering vil det være logisk i stedet for den nuværende

begrænsning at lægge sig op ad et analytisk grundlag baseret på

rekrutteringsudfordringerne for de stillinger, som typisk varetages af

medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse. Det kunne fx være

rangordnet efter niveauet for den forgæves rekrutteringsrate baseret på

STAR’s rekrutteringssurvey. Et sådan analytisk fundament vil sikre, at

positivlisten er målrettet de områder på arbejdsmarkedet med de største

rekrutteringsudfordringer.

Anbefaling 2.13. Målretning og forenkling af kurser

Behov i stedet for rettigheder

DA finder ikke, at der i beskæftigelsesindsatsen skal være rettigheder til

at deltage i særlige redskaber i beskæftigelsesindsatsen.

Hvis det alligevel besluttes at fastholde en ret til seks ugers jobrettet

uddannelse, så finder DA, at det er fornuftigt at udskyde tidspunktet for

rettigheden. Ved at flytte tidspunktet til 26 uger bliver udgifterne til

ordningen reduceret, og risikoen for, at en ledighedsperiode bliver

forlænget unødigt ved at deltage i uddannelse, bliver lavere.

I forbindelse med forslaget om at sammenlægge ordningen med seks

ugers jobrettet uddannelse og den regionale uddannelsespulje til én

målrettet ordning, skal DA anbefale, at også private kursusleverandører

bliver omfattet, således som det i dag gælder for de regionale

uddannelsespuljer.

Rettigheder ens for alle ledige tæt på arbejdsmarkedet

Det er logisk at have samme kriterier for jobparate, uanset om de er

dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere. DA er derimod ikke

enig i ekspertgruppens anbefaling om også at foreslå nye rettigheder til

uddannelse for personer omfattet af jobhjælpsindsats og for modtagere af

ledighedsydelse. Det er uhensigtsmæssigt at udvide rettigheder, som der

ikke er evidens for, er en samfundsmæssig fornuftig investering.

Side 10/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Anbefaling 3.1. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal i

udgangspunktet ikke sanktioneres

Fornuftig brug af sanktioner

Forslaget om, at sanktionssystemet kun skal anvendes for borgere længere

fra arbejdsmarkedet, hvis disse har en uhensigtsmæssig adfærd, er godt.

Det vil indebære en væsentlig forenkling.

Anbefaling 3.2. Automatisk påmindelse og sanktion ved manglende

registreret jobsøgning

Ressourcebesparende og virksomt med automatiske sanktioner

DA støtter forslaget om en automatisk påmindelse og at indføre en

automatisk sanktion for de ledige, der ikke registrerer deres jobsøgning.

Et sanktionsniveau som foreslået af ekspertgruppen med en uges

karantæne for dagpengemodtagere og en sanktion på tre sanktionssatser

for kontanthjælpsmodtagere, synes fornuftigt.

Anbefaling 3.3. Sanktion ved manglende meddelelse af afbud

Sanktion ved manglende afbud kan undgå ressourcespild

DA kan tilslutte sig ekspertgruppens anbefaling om, at borgere, der ikke

melder afbud til samtaler og tilbud, skal sanktioneres. En sanktion på

omtrent 500 kr. for dagpengemodtagere og nogenlunde tilsvarende for

kontanthjælpsmodtagere er et fornuftigt niveau til at sikre en

adfærdspåvirkning.

Anbefaling 3.7. Færre krav til udvidet partshøring for borgere

længere fra arbejdsmarkedet

Unødvendige sagsbehandlerskridt fjernes

DA er enig i ekspertgruppens anbefaling om, at reglen om den udvidede

partshøring forenkles, så kommunerne fremover ikke længere skal opnå

personlig kontakt med borgerne på deres bopæl m.v. forud for en

eventuel sanktionering.

Anbefaling 4.5. Styrket virksomhedsfokus i indsatsen

Nyttigt input til virksomheder om socialt engagement

DA er enig med ekspertgruppen om, at det kan være udmærket at etablere

en systematik, så der bliver lavet data for virksomhedernes sociale

engagement, som stilles til rådighed for virksomhederne. Data som kan

understøtte afrapportering om S i ESG bl.a. med brug af AI-værktøjer. DA

finder det mere tvivlsomt om det hensigtsmæssige i, at medarbejdere i

beskæftigelsessystemet skal have adgang til oplysninger om

virksomhedernes sociale profil, og om det fremmer en mere og bedre

dialog om virksomhedens behov for arbejdskraft.

Side 11/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Anbefaling 5.1. A-kasserne fastholder deres nye ansvar for

kontaktforløbet i de første tre måneder

Konkurrence blandt alle leverandører skal skabe resultater

DA finder ikke, at ekspertgruppen har leveret anbefalinger, som i

tilstrækkeligt omfang bidrager til at få etableret en stærkere konkurrence

mellem forskellige leverandører om jobsøgningsindsatser først i

ledighedsforløbet bl.a. med henblik på at udfordre a-kasserne og

jobcentrene til at skabe bedre resultater. En større konkurrence skal

reducere omkostningerne og øge effektiviteten, samt gøre det muligt for

den enkelte ledige at vælge aktør.

A-kasserne bør efter DA’s vurdering være en aktør på linje med øvrige

private aktører. Der er allerede efter DA’s vurdering uhensigtsmæssigt, at

a-kasserne ved en politisk beslutning er tildelt opgaven med kontakten til

ledige de første 3 måneder uden at skulle vise, at de gør det bedre end fx

jobcentre og andre private aktører.

Anbefaling 6.1. Ny resultatbaseret opfølgning og afskaffelse af

skærpet tilsyn

Sammenhængende nationale mål og resultatopfølgning helt nødvendig

DA kan støtte, at der laves om på statens tilsynsopgave med

kommunernes beskæftigelsesindsatser, så det nuværende skærpede

tilsyn afskaffes, og at der indføres en ny model for opfølgning på

kommunernes og a-kassernes resultater.

Efter DA’s vurdering er ekspertgruppens forslag til resultatmål ikke

egentlige mål, som forpligter beskæftigelsessystemets operatører i

kommuner og a-kasser. Der er tale om målepunkter frem for egentlig

styring.

DA finder det vigtigt, at der er synlighed om resultater i

beskæftigelsesindsatsen, og derfor anbefaler DA, at der løbende

offentliggøres tal fx på Jobindsats.dk for, hvad de enkelte kommuner og

a-kasser præsterer for målepunkterne.

Vurderinger fra brugerne er gode pejlemærker for myndighederne

Ekspertgruppens forslag om at følge op på tilfredsheden med indsatsen

hos borgere og hos virksomheder ved repræsentative stikprøver er et godt

forslag. Det kan belyse om en ny beskæftigelsesindsats virker efter

hensigten. Det er væsentligt, at spørgsmål i stikprøverne fastlægges

nationalt, så kommuner og a-kasser vurderes på de samme parametre.

Anbefaling 6.2. Afskaffelse af beskæftigelsespolitiske mål

Nationale målsætninger i sin nuværende form virker ikke

DA kan støtte, at de nuværende beskæftigelsespolitiske mål afvikles. Der

er blevet for mange modsatrettede beskæftigelsespolitiske mål, og de har

Side 12/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

ikke alene fokus på at sikre fx færrest muligt på offentlig forsørgelse, høj

beskæftigelse og relevante kompetencer.

Anbefaling 6.4. Målretning af puljer

Administrativ tung puljestyring skal reduceres

Det er fornuftigt at få ryddet op i de mange puljer, som er administrativt

tunge af forvalte. DA kan derfor tilslutte sig at fjerne alle de statslige

puljer, som ekspertgruppen foreslår.

Metodeudvikling skal forankres videnskabeligt

Ekspertgruppen foreslår at afsætte et trecifret millionbeløb over en

årrække til ”pulje til metodeudvikling af indsatsen for handicappede og

udsatte borgere”.

DA er positiv over for et sådant initiativ, men finder, at det bør kunne

gøres inden for en væsentlig mindre økonomisk ramme. Det er samtidig

væsentligt, at metodeudviklingen gennemføres på et videnskabeligt

grundlag med brug af kontrollerede forsøg i væsentligt omfang, og at der

i tilrettelæggelsen af forsøg er fokus på effekter og omkostninger.

Resultater fra evaluering skal danne baggrund for ny større varslingspulje

DA kan tilslutte sig ekspertgruppens anbefaling om at løfte bevillingen til

den nuværende varslingspulje, så der kan gennemføres særlige indsatser

ved markante lokale stød til økonomien, som følge af lukninger af større

lokale virksomheder eller større afskedigelser.

DA skal samtidig anbefale, at ordningen med varslingspuljen, forud for

en eventuel større bevilling, revurderes på grundlag af resultaterne fra

evalueringen af ordningen i 2020, hvor det bl.a. fremgik, at der var ringe

effekt af opkvalificering.

Anbefaling 6.5. Realisering af yderligere besparelser på øvrig

vejledning og opkvalificering

Helt nødvendigt med rammer for ”Øvrig vejledning og opkvalificering”

Det er vigtigt, at der er størst mulig sikkerhed for at kommunerne

realiseres en besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering m.v. for

400 mio. kr. inklusive afledte administrative lettelser.

DA er derfor enig i ekspertgruppens anbefaling om, at der søges indgået

en forpligtende aftale med kommunerne, og hvis udgifterne til øvrig

vejledning og opkvalificering ikke reduceres fx inden for en 2-3-årig

periode efter en sådan aftale, at tage stilling til, om der skal indføres

lovbundne aktivitetslofter over anvendelsen af øvrig vejledning og

opkvalificering.

Side 13/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Det bør efter DA’s vurdering indgå som et element i en kommende

lovgivning, at regeringen over for Folketinget forpligter sig til at indgå en

aftale med kommunerne.

Anbefaling 6.6. Ny tilgang til Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings rolle i tilsynsindsatsen

Statens administration skal slankes

Der er potentiale for besparelser ved at slanke den statslige administration

i Beskæftigelsesministeriet både centralt og i STAR’s regionale system i

takt med en reduktion af kompleksiteten i beskæftigelsesindsatsen. Hertil

kommer bortfald af konkrete opgaver, som ekspertgruppen foreslår.

Viden om, hvad resultater koster, skal frem i lyset

Det er ikke tilstrækkeligt, at de centrale myndigheder stiller viden til

rådighed for indsatser i kommuner og a-kasser. Der er også behov for at

udvikle systemværktøjer, der kan følge op på, om det er de mest cost-

effektive redskaber, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen.

Færre forskellige IT-løsninger i a-kasserne

DA anbefaler, at regeringen tager initiativ til at få analyseret indkøb af IT-

løsninger i a-kasserne og få truffet beslutninger om en større ensartethed

i a-kassernes forskellige fagsystemer og selvbetjeningsløsninger. Det vil

efter DA’s vurdering både reducere de administrative omkostninger i a-

kasserne, men også mindske ulemper hos a-kassemedlemmer, fordi de vil

møde genkendelige brugergrænseflader ved a-kasseskift.

Anbefaling 6.7. Nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd og

Tilsynsrådet

Fokus på udviklingen i hele landet

Uanset hvordan en rådsstruktur indrettes fremover, så er det vigtigt, at

der fra myndighederne og arbejdsmarkedets parters side fortsat sker en

overvågning af arbejdsmarkedet og kan tages initiativer, som har alle dele

af landet for øje. Givet RAR bliver nedlagt, så er det vigtigt, at et

kommende Beskæftigelsesråd/Arbejdsmiljøråd inddrager udviklingen i

hele Danmark i arbejdet.

Det er ligeledes væsentligt, at arbejdsmarkedets parter i regi af

Beskæftigelsesrådet i en fremtidig organisering fortsat vil spille en rolle i

forhold til en række af de myndighedsfunktioner, som efter gældende

lovgivning er lagt hos RAR. Det er fx udtalelser i sager om

arbejdstilladelse og forlængelser af arbejdsfordelinger ud over 13 uger.

DA kan tilslutte sig, at Tilsynsrådet nedlægges. I givet fald nogle af rådets

funktioner anses som væsentlige at fastholde, kan disse forankres i

Beskæftigelsesrådet.

Side 14/15

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Anbefaling 7.1. Evaluering af reform og regneprincipper

Evaluering af en ny beskæftigelsesindsats skal tilrettelægges på forhånd

DA er enig i, at en reform af beskæftigelsesindsatsen skal evalueres. DA

er også enig i ekspertgruppens anbefaling om at nedsætte en

arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvilke dele af reformen,

der skal evalueres og hvordan. DA er dog skeptisk over for forslaget om

at arbejdsgruppen ud over forskere skal bestå af praktikere fra de

myndigheder og aktører, som får opgaver i en fremtidig

beskæftigelsesindsats. DA skal anbefale en arbejdsgruppe bestående

alene af forskere, og at praktikere og arbejdsmarkedets parter inddrages

ved at foreslå områder, som bør evalueres.

DA finder også, at der bør laves evaluering af hele forløbet, ud fra at

regeringen fastsætter et mål om at ville reformere beskæftigelsesindsatsen

og bringe omkostningerne ned med 3 mia. kr., og til en reform er besluttet

af Folketinget. Hensigten med en sådan evaluering er, at den kan danne

baggrund for tilsvarende arbejder på andre offentlige områder i

bestræbelserne på at forenkle offentlige sektorer og dermed også at

reducere udgifter og personaleforbrug.

MED VENLIG HILSEN

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 15/15

Erik Simonsen

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Danmarks Veteraner

Protektor H.K.H. Prins Joachim

16 SEP 2024

bkh/-

Til

Beskæftigelsesministeren

Emne:

Høringsudtalelse vedr. aktuelle overvejelser omkring en omlægning af beskæftigelsessystemet.

Eft.:

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Forsvarsministeren

Kommunernes Landsforening.

Danmarks Veteraner (DV) har noteret sig det i 2023 igangsatte og siden da udførte arbejde vedr.

en omlægning af beskæftigelsessystemet, idet det fremgår, at Regeringen i JUN 2024 officielt har

modtaget den bestilte anbefaling fra den nedsatte kommission til formålet, jf. herved

https://www.regeringen.dk/nyheder/2024/regeringen-modtager-anbefalinger-til-fremtidens-be-

skaeftigelsesindsats/ .

Det fremgår også, at regeringen iværksat en “åben” høring af anbefalingen med svarfrist

medio

SEP 2024.

På vegne Danmarks Veteraner (DV) kvitteres hermed for den iværksatte høring.

DV noterer sig, at der overordnet set synes at være tale om et relativt gennemarbejdet oplæg,

som for DV veteranmålgruppe vil kunne indebære ikke uvæsentlige forbedringsmuligheder

–

her-

under administrative forenklinger.

DV peger dog umiddelbart på følgende bemærkninger/opmærksomhedspunkter forbundet med en

(sådan) omlægning af beskæftigelsessystemet:

Mange kommuners veteranindsats er placeret under beskæftigelsesområdet, hvilket også fremad-

rettet kalder på en særlig årvågenhed forbundet med håndtering af veteranernes vilkår i det

kommunale system.

DV understreger herved, at en omstrukturering/nedlæggelse af den eksisterende beskæftigelses-

indsats forudsætter en aktiv og ”klog” stillingtagen

til og anvisning af, at veteranindsatsen ikke

uforvarende usynligt nedgraderes, men derimod ’passes på’ og opretholdes gennem en tydelig

anvist indgang i til den enkelte kommune (for eksempel gennem i alle kommuner at udfolde til-

gangen til veteranindsatsen fra ikke kun at være forankret på et specialiseret område til en mere

bredspektret forankring via f.eks. Borgerservicefunktionen for derved også bedre at inkludere

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

variationen i henvendelser fra veteraner og i markant højere grad end nu og mere ”naturligt” in-

kludere pårørende).

Behovet for en bredspektret forankring og udførelse af veteranindsatsen i den enkelte kommune

understreges også af, at det

–

som DV fornemmer det på bl.a. dialog med kommunale veteranko-

ordinatorer

- forholder sig således, at henvendelser fra veteraner for (kun) ca. halvdelens ved-

kommende drejer sig om beskæftigelse, hvorfor behovet for støtte på anden vis for nogle vetera-

ner og deres pårørende således rækker langt videre end blot beskæftigelsesområdet.

DV understreger herved endnu en gang behovet for at sikre, at en så relativ stor økonomisk be-

sparelse, som regeringen oplyser at ønske at opnå med omlægningen, særligt de kommuner,

hvor beskæftigelsesindsatsen aktuelt er forankret omkring beskæftigelse, ikke gør, at den sam-

lede veteranindsats derved uforvarende nedtones.

Uanset hvorledes den påtænkte omlægning konkret sker, peger DV på, at der må indgå en forud-

sætning om fokus på at etablere samarbejdsrelationer/-konstruktioner på tværs af beskæftigel-

sesindsatserne i ”veteranlandskabet” –

der tænkes herved på aktører såsom - f.eks.

- Forsva-

rets Veterancenters beskæftigelsesrådgivere, kommunale veterankoordinatorer, initiativer såsom

”Velkommen Hjem”, ”CABI” m.fl.

DV understreger herved behovet for det officielle Danmarks fortsatte anerkendelse af veteraner

og deres pårørende gennem en optimal indsats også i form af støtte til jobudfordrede veteraner.

For at opnå det fulde udbytte af hensigten med de relativt mange identificerede nye tiltag og for-

enklinger finder DV mere konkret at anbefale, at der sker en integration og forenkling af de aktu-

elle muligheder for hjælp og støtte på veteranområdet og dermed undgå mange sagsbehandlende

funktioner (såsom Veterankoordinator, Borgerrådgiver, Beskæftigelsesvejleder, Jobkonsulent,

Ydelsesrådgiver osv., osv.)

Ekspertgruppens anbefaling indebærer efter DV opfattelse mulighed for, at der i forbindelse med

de foreslåede forenklinger med større kommunal kompetence og de foreslåede opkvalificeringer

af de kommunale medarbejdere, der skal forestå for indsatsen, kan italesætte begrebet Veteran-

koordinator til at være lovmæssigt definerede og deciderede sagsbehandlere, der er er særligt

uddannet til at behandle veteransager med et bredt forankret perspektiv på arbejdet for vetera-

ner og deres pårørende.

Der er nævnt andre konkrete forbedringer, som - efter DV opfattelse - særligt veteraner langt fra

arbejdsmarkedet vil kunne nyde gavn af. Der foreslås bl.a., at borgere længere fra arbejdsmarke-

det (kun) skal have én årlig opfølgende samtale samt få af mulighed for at få op til 6 mdrs. pause

i beskæftigelsesindsatsen, såfremt det vurderes at ville være til gavn for den pågældende.

(Til illustration kan det være til stor hjælp f.eks. for en veteran (og dennes pårørende), der er i et

behandlingsforløb (misbrug/psykiatri o.l.) således, denne kan koncentrere sig om behandlingsfor-

løbet uden krav om arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter.)

Ligeledes rummer ekspertpanelets anbefaling efter DV opfattelse også mulighed for forbedring for

gruppen af veteraner uden for arbejdsmarkedet. Der tænkes herved på mulighed for et uddannel-

sesløft med mulighed for at oppebære 110% af dagpengesatsen, hvis den pågældende som fag-

lært ikke længere kan arbejde med denne uddannelse af helbredsmæssige årsager - samt øget

mulighed for arbejdsgivere til at få tilskud til at tage både faglærte (som altså ikke længere af

helbredsmæssige årsager kan arbejde med deres uddannelse) og ufaglærte i voksenlære, altså

en reel opkvalificering til en reel selvforsørgelse i civilt job.

Ekspertpanelets anbefaling om lukning af jobcentre giver ikke DV anledning til særskilt bemærk-

ning bortset fra, at DV ovennævnte forudsætninger herved lægges til grund og de nævnte

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

forberedelsesmuligheder forudsættes implementeret som beskrevet

–

med nøje øje for veteraner

og deres pårørende.

…

Af hensyn til at understøtte muligheden for, at Danmarks Veteraner aktivt kan bidrage til regelud-

viklingen, anmoder foreningen afslutningsvis om at blive optaget på ministeriets høringsliste i f.

m. lovforslag, bekendtgørelsesudstedelser etc., jf. herved f.eks. senest kontanthjælpsreformen

(ændring af lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

–

med forventet ikrafttræ-

delse), hvor foreningen ikke optrådte på adressatfortegnelsen over høringsparter.

m.v.h.

Birger Kjer Hansen

Medlem af hovedbestyrelsen for Landsforeningen Danmarks Veteraner

Sagsbehandler retlige forskrifter m.v.

Note ad

Funktionen som kommunal Veterankoordinator som er ofte en mangeartet funktion, alt efter hvilken kom-

mune, der er tale om. Nogle kommuner har oprettet en sådan funktion med få ugentlige timer til rådighed;

andre kommuner har fuldtidsbeskæftigede til formålet. Nogle steder er stillingen tilknyttet job- og beskæfti-

gelsesindsatsen, andre steder fx tilknyttet ældre/handicapområdet

–

og den enkelte veterankoordinators

mulighed for indsats for veteraner og deres pårørende er ofte afhængig af muligheder og begrænsninger til-

knyttet den organisatoriske tilværelse.

Note ad

**:

Der er pt. en relativ bred kreds af aktører/interessenter omkring veteraner/pårørende til veteraner også

uden for beskæftigelsesområdet

–

alt efter om, om en veteran eller dennes pårørende har henvendt sig/gi-

vet fuldmagt til støtte m.v.

Sammen med de allerede nævnte er der ikke mindst tale om følgende:

•

Veterancentrets jobrådgivere

Veterancentrets socialrådgivere

Veterancentrets psykologer

PTSD klinikkernes socialrådgivere

PTSD klinikkernes psykologer

PTSD klinikkernes psykiatere

PTSD klinikkernes fysioterapeuter

PTSD klinikkernes psykoterapeuter

Egen praktiserende læge

Kommunale misbrugsklinikker

Socialrådgivere på forsorgshjem

Veteranmedarbejdere på Soldaterhjem

Medarbejdere på Veteranhjem

Socialrådgivere fra fagforeninger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

att.: [email protected]

Dansk Blindesamfund

Landsforening af blinde

og svagsynede i Danmark

Taastrup, den 13/9 2024

Dansk Blindesamfunds bemærkninger til anbefalinger fra

ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

Indledende bemærkninger

Vi har i Dansk Blindesamfund med stor interesse læst ekspertgruppens anbefalinger, der rummer

mange spændende tanker, men som også giver anledning til en række bekymringer og

bemærkninger. Disse følger nedenfor.

Kommunal frisættelse

Det er i udgangspunktet positivt med mindre bureaukrati, men den kommunale frisættelse - med deraf

følgende færre regler og proceskrav - går dog hånd i hånd med færre rettigheder, og der er derfor

målgrupper som man (utilsigtet) risikerer at tabe på gulvet. Det kan fx være borgere med

synshandicap, der har behov for andet og mere end blot en standard beskæftigelsesindsats eller hvor

det sidste puf ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om borgerens motivation. Her mener vi borgere

som blinde og svagsynede, hvor viden om synshandicap, kompenserende løsninger samt indgående

kendskab hvordan en beskæftigelse kan tilrettelægges er afgørende.

Det er til trods for, at ekspertgruppen har meget fokus på at erstatte den nuværende ”one size fits all”

med en ny tilgang, hvor fokus i højere grad skal være på borgerens behov, og hvor den enkelte

socialrådgiver får mulighed for at udfolde sin faglighed. Men uanset hvor meget man fokuserer på at

styrke beskæftigelsesvinklen i socialrådgiveruddannelsen og opkvalificere vidensniveauet generelt, så

er det helt urealistisk at forestille sig, at man (fx hos de ca. 4.000 socialrådgivere, der pt. er ansat i

landets jobcentre) kan oppebære viden om numerisk små målgrupper, herunder blinde og

svagsynede med komplekse og varierende behov afhængigt af synsstatus, livssituation etc.

Det springende punkt bliver derfor hvordan man - i de frisatte kommuner – vil sikre sig inddragelse af

faglig viden og helhedsorienterede indsatser ift. de målgrupper, man ikke møder så ofte? Der må

være klar fremgangsmåde for hvordan man vil sikre sig, at alle sagsbehandler ved, hvor man skal

indhente højtspecialiseret viden? Uden en egentlig forpligtelse til at gøre brug af denne viden risikerer

vi at ende med det postnummerlotteri, hvor kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen afhænger af en

sagsbehandlers viden eller manglende viden om og villighed til at inddrage specialiserede synsfaglige

miljøer i indsatsen.

Det er derfor Dansk Blindesamfunds opfattelse, at man alvorligt bør overveje om ikke små

målgrupper, som fx blinde og stærkt svagsynede – helt skal ud af det kommunale system og ind en

Blekinge Boulevard 2 – 2630 Taastrup – Telefon 38 14 88 44

Fax 38 14 88 00 – CVR 18 20 39 28 – Reg.nr. 2191 Kontonr. 8195604437

E-mail [email protected] – Internet www.blind.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

regional eller landsdækkende funktion, der fungerer under samme regelsæt som øvrige målgrupper,

men altså med en særlig kompetence i forhold til at forstå og arbejde med borgere med

synshandicap.

Behov for helhedstænkning

Hvis det skal lykkes at få flere blinde og svagsynede og sikkert også andre grupper med særlige

behov i beskæftigelse er det afgørende med helhedstænkning i beskæftigelsesindsatsen, hvor der

tages højde for det samlede levede liv. Det kan eksempelvis være afgørende for at en indsats lykkes,

at man også ser på mulighederne for at komme til og fra arbejde, når man ikke kan tage cyklen eller

bilen eller hvordan kan familielivet – med de forpligtelser der ligger i det hænge sammen?

For at styrke helhedstænkningen – og imødegå vilkårlighed - i sagsbehandlingen vil det efter Dansk

Blindesamfunds opfattelse kræve et styrket fokus på viden og rådgivning, herunder en mere

tidssvarende kompensationslovgivning, der har helt andre muskler end de nuværende kan-

paragraffer. Uanset organisering bør der være en forpligtelse til at gøre brug af den viden, der findes

i de stærke synsfaglige miljøer.

Manglende fokus på fastholdelse

Ekspertgruppen har valgt primært at fokusere på hvordan man indsluser borgere på arbejdsmarkedet,

mens man stort set ikke forholder sig til fastholdelse af borgere på arbejdsmarkedet.

Det finder vi stærkt bekymrende. Alle arbejdstagere har behov for løbende kompetenceudvikling og

det gælder også blinde og svagsynede, som dog ofte har brug for at kompetenceudviklingen er

særligt tilrettelagt. Derudover har vi som synshandicappede løbende behov for at udvikle vores

synskompenserende færdigheder, så vi kan forblive effektive medarbejdere. Det kan fx være ved

udvikling af kompetencer i forbindelse med at en arbejdsplads indfører nye teknologiske løsninger,

som alle medarbejdere forventes at kunne anvende. Behovet for kompetenceudvikling kan også

opstå i forbindelse med en forværring af synet, hvor man fx får behov for at udskifte

forstørrelsesprogrammet med et taleprogram.

Hvis der ikke er mulighed for løbende kompetenceudvikling, er der stor risiko for, at arbejdsevnen

forværres til trods for, at man er i beskæftigelse. For at imødegå dette paradoks, bør der være et

tydeligt fokus på kompetenceudvikling som en del af fastholdelsen i beskæftigelse. Alternativt risikerer

borgere med synshandicap helt at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Bemærkninger til de seks hovedanbefalinger

Anbefaling nr. 1.: Målgrupper og særregler

I princippet kan vi tilslutte os en forenkling af hele målgruppesystemet. Det er for den enkelte borger i

dag helt umuligt at gennemskue hvilke muligheder der findes i de 13 kategorier ligesom overgangene

fra en målgruppe til en anden ofte skaber udfordringer med skift af sagsbehandlere og

lovgivningskomplekser. Vi mener, at i udgangspunktet bør alle blinde og svagsynede – uanset

målgruppe – henvises til de samme stærke synsfaglige miljøer og aktører, og uanset hvilken

målgruppe man indplaceres i, vil der være behov for synsfaglighed i beskæftigelsesindsatsen.

I Dansk Blindesamfund finder vi det bekymrende, at ekspertgruppen ikke giver bud på, hvilke

muligheder der vil være for omskoling hvis man afskaffer revalideringssystemet. Derudover er det

bekymrende, hvis der slet ikke etableres rammer om afklaringsindsatser m.v. Vi ser jo allerede i dag

hvordan personer med synshandicap syltes i systemet fordi de kommunale sagsbehandlere ikke rigtig

ved, hvad de skal stille op med en borger der er blind eller svagsynet og ikke er forpligtet til at henvise

videre til et egentligt synsfagligt miljø. Vi ser det særligt blandt unge, der efterlades på kontanthjælp.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

15 % af Dansk Blindesamfunds medlemmer i alderen 20 til 29 år er således på kontanthjælp mod 3 %

i befolkningen som helhed. Vi er derfor stærkt bekymrede for, at der lægges op til at kontanthjælp er

det eneste redskab i værktøjskassen for de borgere, der ikke vil være omfattet af

sygedagpengereglerne. Det vil uvægerligt føre til økonomisk deroute, hvis ikke kommunerne

forpligtes på at tilbyde en indsats tilpasset den enkelte borgers behov. Endelig vil vi gerne pege på,

at hvor ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse ikke er knyttet til formue og

husstandsindkomst, så er kontanthjælp i det nuværende system betinget af, at man ikke har anden

formue. En henvisning til kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag mens man afklarer hvad der fx skal

ske for en person der har mistet synet efter mange år på arbejdsmarkedet, kan derfor føre til

økonomiske vanskeligheder i en ellers velfungerende familie. Dette finder vi ikke rimeligt.

Konkret foreslår vi derfor, at der – også af retssikkerhedsmæssige hensyn - indføres krav om at der

skal laves en plan for den enkelte med klagemulighed. Der bør ligeledes være fastsatte grænser for,

hvor længe man kan opholde sig passivt på kontanthjælp uden at der sker uddannelses- eller

beskæftigelsesrettede tiltag eller der forberedes en overgang til førtidspension. Herudover bør der

ved en eventuel reduktion af målgrupper indføres en kommunal forpligtelse til at inddrage

specialviden om den funktionsnedsættelse en borger her.

Anbefaling 2: Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Intentionen med mere individualiserede indsatser, der tager afsæt i borgerens behov - som erstatning

for one size fits all-tilgang kan vi kun bakke op om. Den tværgående tænkning må dog ikke medføre

at borgerne bliver kastebolde mellem de enkelte forvaltninger.

Det er også fint at styrke socialrådgivernes faglighed. STARs kortlægning af kommunernes praksis fra

2021

viste, at 42 % af nøglepersonerne på handicapområdet har et dårligt kendskab til sensoriske

handicap. Her er det dog vigtigt for os at understrege, at det er en del af fagligheden at vide, hvor ens

egen viden er utilstrækkelig fx ift. numerisk små målgruppers med komplekse kompensationsbehov.

Der bør derfor stilles krav til, hvordan en sagsbehandler sikrer kvalitet i en indsats og at indsatsens

faglige komponenter matcher de behov den enkelte borger har. Man kan fx ikke sende en blind

borger på et almindeligt jobsøgningskursus medmindre man på forhånd har sikret sig, at der er taget

højde for de synsfaglige udfordringer der kan være på kurset.

I forhold til vurdering af fremdrift og etablering af fremdriftsgaranti, så er det ikke tilstrækkeligt med en

genvurdering alene en gang årligt. Der bør – som nævnt ovenfor - udarbejdes en plan for den enkelte

borger, der sikrer at man ikke fastholdes i kontanthjælpssystemet. Det fremgår at man i den årlige

vurdering skal se på forsørgelsesgrundlag. Her bør der være en øvre grænse for, hvor længe og hvor

mange gange, man kan fastholde en borger på kontanthjælp.

Synshandicappede i beskæftigelsessystemet er som nævnt ovenfor afhængige af, at der finder en

koordinering sted på tværs af sektorer. Helhedstænkningen er en forudsætning for succesfuld

arbejdsmarkedsintegration. Da udgangspunktet er frisættelse og dermed også fri tilrettelæggelse og

organisering bør behovet for koordinering også efter vores opfattelse fx være en del af den plan, der

skal udarbejdes for den enkelte borger, så vi ikke som synshandicappede efterlades alene med det

ansvar.

Endelig er der ændringen fra skal-indsatser til kan-indsatser. Her er det dog af helt afgørende

betydning, at en kommune ikke kan lade være med at tilbyde en indsats.

Jf.

Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet (star.dk)

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

I forhold til de mere målrettede uddannelsestiltag bør man adressere behovet for

handicapkompenserende undervisning som en måde at rykke nærmere arbejdsmarkedet på. En del

af beskæftigelsesindsatsen bør derfor være tilbud om udvikling af fx kompetencer til at udnytte

komplekse teknologiske hjælpemidler. Det bør sikres, at borgere med synshandicap og andre

funktionsnedsættelser har mulighed for at få personlig assistance også i forbindelse med en

beskæftigelsesindsats.

Anbefaling 3: Værdigt sanktionssystem i balance

Vi finder det positivt, at de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, ikke bliver mødt med

sanktioner. Det fordrer dog samtidig en opmærksomhed på, at denne gruppe risikerer at flyve helt

under radaren og fx fastholdes på kontanthjælp i stedet for en proces frem mod tildeling af fx

førtidspension. Det er derfor afgørende for den enkelte borger, at der sikres løbende fremdrift i en

sag, og at det er klart for den enkelte, hvad der arbejdes hen imod.

Anbefaling nr. 4: Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

Vi tilslutter os ekspertgruppens bemærkning om, at fuld frihed for kommunerne til at organisere

beskæftigelsesindsatsen ikke som en selvfølgelighed medfører at borgerne fremover vil få mere

helhedsorienteret indsatser. Ekspertgruppen peger selv på at fx formålsbestemmelserne i

henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og servicelovens voksenbestemmelser vil skulle

justeres.

Det er her også være afgørende at få set på lov om kompensation til handicappede i erhverv, der er

utidssvarende og fx ikke rummer specifikke bestemmelser om at udvikle kompenserende færdigheder

eller i det hele taget at få hjælp til at kvalificere sig til et job via uddannelse. Loven mangler også

bestemmelser om, at man som synshandicappet kan få den nødvendige synskompenserende støtte,

mens man søger job. I dag sker typisk det, at man i stedet henvises til andre forvaltninger og

lovgivningskomplekser fx hjælpemidler efter bestemmelserne i serviceloven. Det bør kunne

tilrettelægges mere smidigt, og det er afgørende for beskæftigelsesindsatsen at den enkelte borger

ikke ender som kastebold mellem forskellige lovkomplekser og forvaltninger.

Anbefaling nr. 5: Mere plads til a-kasser og private leverandører

Ekspertgruppen lægger op til en lightudgave af den svenske model, hvor kun digitale

jobsøgningskurser er kommet i spil. Vi kunne godt ønske os et lidt bredere fokus, hvor andre

offentlige og private aktører kunne indgå i løsningen af højt specialiserede opgaver ift. små

målgrupper med komplekse behov, hvor der kræves helt særlig viden.

På synsområdet ville det fx gøre det muligt for den enkelte at vælge mellem en kommunal indsats tæt

på hjemmet eller en synsfaglig indsats i et regionalt eller landsdækkende miljø.

Uanset model er det væsentligt at tydeliggøre, hvordan man som borger kan og skal vælge

leverandør.

Anbefaling nr. 6: Fra proceskrav til resultatstyring

Vi finder det positivt, at ekspertgruppen har fokus på særlige grupper, herunder opbygning af viden på

handicapområdet. Vi finder det dog problematisk, at man med nedlæggelsen af fx Specialfunktionen

for job og handicap i endnu højere grad lader det være op til den enkelte sagsbehandler at søge

viden om fx numerisk små målgrupper med komplekse behov uden at man noget steds forholder sig

til hvordan det skal gøres.

I bestræbelsen på at skabe resultatkrav frem for proceskrav kunne vi ligeledes ønske os, at man

stiller krav om, at kommunerne skal opgøre resultater – også på handicapområdet og ikke alene

indenfor de fem målgrupper. Det er her afgørende, at opgørelsen ift. mennesker med synshandicap

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

ikke tager afsæt i diagnoser, men bliver tilstrækkeligt fintmasket ift. synsstatus/visus. Herudover er det

vigtigt at udvikle en evalueringsmodel for resultatkravene der muliggør sammenligning på tværs af

kommuner – også selv om de fremover organiserer deres indsatser endnu mere forskelligt.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.

Med venlige hilsner

Ask Løvbjerg Abildgaard

Landsformand

Diana Stentoft

Næstformand

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Arbejdsmarkedsafdelingen

Molestien 7

2450 København SV

Telefon 33632000

Høringssvar fra Dansk Metal vedrørende Ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens

beskæftigelsesindsats

Dansk Metal bakker fuldt op om FH’s høringssvar.

Vi finder dog, at anbefalingernes potentielle konsekvenser

ved en efterlevelse er så vidtrækkende, at det påkræver et supplerende høringssvar.

Dansk Metal finder, at ekspertgruppens prioritering af en afbureaukratisering og frisættelse af kommunerne

på bekostning af indholdet i den aktive indsats og de lediges rettigheder, er helt skæv. I praksis efterlader det

langt hovedparten af de 2,1 mio. dagpengeforsikrede uden en egentligt aktiv beskæftigelsesindsats i tilfælde

af ledighed. Det tjener i sidste ende hverken de ledige, virksomhederne, a-kasserne eller kommunerne.

Ekspertgruppens anbefaler, at minimere det allerede begrænsede antal rettigheder, som

dagpengemodtagere har i dag. Det gælder for efteruddannelse, men også for selvfundne

virksomhedsrettede indsatser. Kommunerne vil have det sidste ord i langt højere grad end tidligere, og

dermed bliver den enkelte kommunes prioritering afgørende for de muligheder, som de ledige har. Dermed

bliver arbejdsløse gjort til klienter i et kommunalt system, der, med de foreslåede besparelser og

anbefalinger, vil blive både underfinansieret og lokalpolitisk underprioriteret.

De manglende rettigheder går også imod de tidligere politiske prioriteter om at styrke lediges medansvar og

en medindflydelse på deres vej tilbage i job. Det var fx den klare politiske prioritet, da man valgte at give

ledige retten til selv at booke deres samtaler med jobcenter og a-kasse, retten til kurser og retten til at tage

et uddannelsesløft.

Det er ydermere bekymrende, at hele præmissen for frisættelsen af kommunerne baserer sig på en teoretisk

antagelse om, at den faldende ydelsesrefusion får kommunerne til at træffe de rette valg på vegne af de

ledige. Der er ingen empiriske studier, der understøtter effekten af den såkaldte refusionstrappe, og det er

derfor meget bekymrende, at man vælger at basere et opgør med kernen i den aktive indsats på et så

usikkert grundlag.

Endelig bør man holde sig for øje, at anbefalingerne ignorerer det faktum, at den aktuelle højkonjunktur ikke

vil vare ved til evig tid. I en situation med lavere efterspørgsel og højere ledighed vil langt flere blive

langtidsledige, da der uden mulighed for sporskifte og omskoling vil være større risiko for et mismatch

mellem kompetencer og arbejdsgivernes efterspørgsel.

Til ekspertgruppens forsvar har deres ophav

–

nemlig at finde besparelser for 3 milliarder kroner

–

gjort

deres opgave meget vanskelig. Det er således en håbløs præmis at opstille et sparekrav i blinde uden en

forudgående analyse af, i hvilket omfang der rent faktisk kan findes besparelser. At man fra politisk side ikke

har taget ved lære af erfaringerne fra besparelserne på SKAT og Forsvaret, er meget beklageligt.

Dansk Metal har følgende konkrete bemærkninger til udvalgte anbefalinger fra ekspertgruppens rapport.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Anbefaling 2.13: Uddannelse til ledige fjernes

Ekspertgruppen anbefaler, at ledige først får ret til kurser efter 6 måneders ledighed, og at den regionale

uddannelsespulje afskaffes.

Konsekvenserne vil være, at kommunen afgør om ledige kan påbegynde efteruddannelse i de første 6

måneder. Samtidig vil private kurser, som er afgørende inden for bl.a. it og offshore, forsvinde helt med

afskaffelsen af den regionale uddannelsespulje.

Det er en helt forkert prioritet at fjerne muligheder og rettigheder fra ledige, der har behov for nye

kompetencer. Det skader deres jobchancer, og modarbejder virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret

arbejdskraft.

Danske virksomheder stiller stigende krav til faglærtes kompetencer i takt med at ny teknologi til blandt

andet den grønne omstilling tages i brug i produktionen, og mange virksomheder leder i dag forgæves efter

kvalificerede faglærte. Det kalder på mere uddannelse og ikke mindre. Faglærte bør have ret til kortere kurser

fra første ledighedsdag for at sikre, at flest muligt har de efterspurgte kompetencer. Behovet for livslang

læring bliver blandt andet understreget af en ny undersøgelse lavet af arbejdsmarkedsforskere på Aalborg

Universitet, der viser, at 39 procent af faglærte og 47 procent af ufaglærte er bekymrede for, om deres

faglige kompetencer slår til i fremtiden

. Det bør være en politisk prioritet at afbøde disse bekymringer og

ikke at lægge til.

Det er positivt at der lægges op til at fjerne den såkaldte referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse,

som tidligere har afskåret langtidsledige fra at tage efteruddannelse.

Anbefaling 5.1: A-kassernes ansvar fastholdes

Ekspertgruppen anbefaler at fastholde den nuværende ansvarsfordeling mellem kommuner og a-kasser.

Det er positivt, at ekspertgruppen anerkender værdien af a-kassernes rolle i at få ledige medlemmer i job. Vi

finder det imidlertid uforståeligt, at ekspertgruppen ikke anbefaler en udvidelse af a-kassernes ansvar. En

udvidelse af a-kassernes ansvar fra 3 måneder til mindst 6 måneder vil skabe et enklere ledighedsforløb for

flere ledige, da de ikke vil opleve sagsbehandlerskift, og de vil samtidig få en mere jobrettet indsats med

større tilfredshed til følge.

Det vil samlet sikre et bedre og mere effektivt kontaktforløb, at kommunerne kan fokusere indsatsen på

personer længere fra arbejdsmarkedet, samt at en millionbesparelse ville kunne realiseres uden, at det

svækker beskæftigelsen.

Ekspertgruppen skriver selv, at en udvidelse af a-kassernes ansvar til de første 6 måneders ledighed vil

medføre en besparelse på 100-150 mio. kr. årligt.

A-kasserne har et indgående kendskab til egne medlemmer, deres fag og de arbejdsgivere, som skal ansætte

dem. Under a-kasseforsøget viste evalueringen, at a-kasserne arbejder langt mere jobrettet end jobcentrene.

15 procentpoint flere ledige blev præsenteret for konkrete job, som de kunne søge her og nu i a-kasserne

end i jobcentrene

. Samme evaluering viste at ledige, der i de 3 første måneder af deres ledighedsforløb kun

https://www.tryghed.dk/viden/publikationer/voksne/arbejdsmarkedets-tryghedsbarometer

https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2023/09/foerste-del-af-slutevaluering-af-forsoeg-med-mere-

ansvar-til-arbejdsloeshedskasser-foraaret-2023

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

havde kontakt med deres a-kasse, var markant mere tilfredse. I den sidste måling var forskellen mellem

tilfredsheden for ledige i a-kasser og jobcentre hele 17 procentpoint. En lignende forskel i tilfredshed fandt

ekspertgruppen i deres evaluering.

Ekspertgruppen taler imod at udvide a-kassernes ansvar til 6 måneder ud fra påstande om, at det 1) afskærer

jobcentrenes mulighed for at påvirke de lediges vej tilbage til arbejdsmarkedet, 2) hvilket sætter

refusionstrappens incitamenter ud af spil. Begge påstande er forkerte.

Jobcentrene har således lovhjemmel til at igangsætte aktiveringstilbud, og ledige dagpengemodtagere har

pligt til at modtage tilbud i hele ledighedsperioden, herunder i den periode hvor a-kasserne har ansvaret for

kontaktforløbet.

Det betyder samtidig, at selv hvis man antager, at refusionstrappen har en (teoretisk) effekt, er der i praksis

ikke noget, der forhindrer jobcentrene i at agere på baggrund af de teoretiske incitamenter som følger af

refusionstrappen.

Der er ligeledes ikke evidens for, at refusionstrappen virker efter hensigten. Der er kun gennemført én

evaluering af refusionsreformen, herunder refusionstrappen, på baggrund af reformens første år tilbage i

2016. I et svar til Folketingets Finansudvalg skriver finansminister

Nicolai Wammen om evalueringen: ”

VIVE

konkluderer i rapporten, at analyse-designet ikke gør det muligt at isolere beskæftigelsesvirkningen af

reformen. Det skyldes bl.a., at det ikke er muligt at isolere reformens effekter fra effekterne af en samtidig

udvikling i konjunkturerne samt andre reformer og ændringer i perioden

.”

. Med andre ord er det ikke muligt

at sige, hvorvidt refusionsreformen har medvirket til at få flere i job, og derfor er det alene en økonomisk

teori og ikke evidens som ekspertgruppen hviler sin argumentation på.

Anbefaling 6.3 Sammenlægningen af konto 5 og 6

Ekspertgruppen anbefaler, at store dele af udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats konteres på konto 6

frem for konto 5.

Konsekvensen vil være, at store dele af udgifterne til beskæftigelsesindsatsen lægges ind under de øvrige

kommunale serviceudgifter. Det gør, at kommunerne frit vil kunne prioritere midler til ledige på lige fod med

velfærdsområder, der lokalpolitisk fylder mere så som ældreområdet, dagtilbud og folkeskole. Det gør, at

den kommune man, som ledig er bosat i, vil få endnu større betydning end i dag, særligt hvis retten til kurser

fjernes i de første 6 måneder. I praksis vil det med stor sandsynlighed slå bunden ud af

beskæftigelsesindsatsen, da man med de manglende rettigheder har fjernet et minimum for den hjælp, som

kommunen skal tilbyde ledige.

Anbefaling 6.7: Nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd

Ekspertgruppen anbefaler at nedlægge de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR).

Konsekvensen vil være, at det lokale samarbejde mellem parterne svækkes til skade for blandt andet

koordinationen ved løsningen af tværkommunale rekrutteringsudfordringer, indsatsen ved større

afskedigelser og en sædvanlig aflønning af udenlandske arbejdstagere.

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/fiu/spm/370/svar/1698640/2258597.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Derfor er det afgørende, at der bliver tale om en gentænkning af, hvordan parterne fortsat kan spille en aktiv

rolle frem for en afskaffelse af parternes regionale samarbejde.

At regeringen allerede har valgt at følge anbefalingen, uden at drøfte det med arbejdsmarkedets parter, er

meget beklageligt.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

13. september 2024

Dansk Psykolog Forenings høringssvar til fremtidens anbefalinger til beskæfti-

gelsesindsats

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar i Beskæftigelsesministeriet

høring af

’Anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’. I forbindelse med

udarbejdelse af høringssvaret, har vi været i tæt dialog med Social- og Beskæftigelsespsykologisk Sel-

skab, som har kvalificeret høringssvaret.

Først præsenteres en række generelle opmærksomheder og dernæst konkrete og mere tekstnære

kommentarer til rapportens indhold.

Generelle pointer:

•

Hastighed og relevans er afgørende; der er behov for en hurtig, tværfaglig, helhedsorienteret.

tværsektoriel, koordineret, individuelt tilpasset indsats og her ønsker psykologerne at bidrage

og spille en afgørende rolle.

Målgruppen forandrer sig: 43 % af de 43.000 unge mellem 15 og 24 år uden uddannelse eller i

job har en psykiatrisk diagnose, i form af angst, ADHD eller skizofreni. Derfor skal fremtidens

beskæftigelsesindsats sikre, at der er de nødvendige kompetencer til stede, til at håndtere flere

forskellige udfordringer på én gang, herunder når psykisk lidelse er en del af billedet.

Opmærksomhed på, at potentiel begrænsning i både indsatsmuligheder og ressourcer, kan

medføre, at borgerne slet ikke får et tilbud. At få en afklarende samtale og tilbud er forebyg-

gende, særligt i lyset af at forskning viser, at uden indsats bliver vejen til job længere

•

Frihed til kommunerne

Anbefalingerne angiver i flere tilfælde, at der arbejdes henimod mere frihed og færre regler. Her er

det relevant at have en opmærksomhed på, at hvis handlemulighederne samtidig begrænses, så bli-

ver friheden blot fravær af relevant og hjælpsom indsats. Hvis der skal sikres en større frihed, kræver

det en skarp faglig kvalificering og stillingtagen, ift. hvordan de relativt få midler der er, sættes hur-

tigt og målrettet ind. Her forslår vi konkret, at man kan tilbyde en afklarende samtale med en psyko-

log. Dette anbefales både for at sikre en hurtigere opstart, men også ift. kompetence til håndtering af

komplekse vanskeligheder. Dette adresseres indirekte i anbefalingerne:

’Der er solid empirisk evi-

dens for

(…)’

(s. 84)

hvor der åbnes for, at kommunerne igen kan yde ’øvrig

vejledning og opkvalifi-

cering’

indenfor de første 6 måneder.

En anden opmærksomhed i relation til bestræbelsen om mere frihed er en bekymring for retssikker-

heden for den enkelte borger. Når kommunerne sættes fri i den grad, det er lagt op til, risikerer man,

at der opstår store kommunale forskelle, og der er øget risiko for, at (endnu flere) mennesker ender

med ikke at modtage en relevant indsats, fordi det ikke længere udgør et krav. Der peges tillige i rap-

porten på de risici, som er forbundet med resultatstyring, herunder store kommunale forskelle i

Publikationer fra Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP): https://vaeksthusets-forskningscenter.dk/projekter/beskaef-

tigelses-indikator-projektet/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

13. september 2024

service- og indsatsniveau til borgerne (s.157). Med henvisning til det ek-

spertgruppens kalder ’overstyring’, kan vi være bekymrede for, at vi i stedet

’understyrer’ –

denne risiko nævnes også i slutningen af rapporten, hvor der beskrives behovet for

evaluering ift. hvorvidt mere frihed kan betyde en reduktion i strukturel beskæftigelse. (s. 196).

Fra Dansk Psykolog Forenings side ser vi positivt på, at sanktionsreglerne ændres (kapitel 3)

–

sær-

ligt til gavn for mennesker længere væk fra arbejdsmarkedet, så ret/pligt udøves mere ’værdigt’, end

det gør i dag. Derudover bakker vi op om at Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) får

en mere understøttende rolle ift. at sikre, at mennesker fastholdes på arbejdsmarkedet, eller kommer

godt derfra, hvis de ikke kan arbejde længere. Dertil understreger vi vigtigheden af at STAR er med til

at sikre, at kommunerne har tilstrækkelig inspiration til at håndtere de store frihedsgrader godt, hvis

det bliver en realitet.

Generelt har Dansk Psykolog Forening et fokus på lighed i sundhed, både i det kommunale tilbud,

men også med blik for at vi skal understøtte et system, der mindsker A- og B-hold, disse opstår f.eks.,

når der kan være årelang forskel på ventetiden ved en forsikringstager med ’den rigtige’ forsikring,

der hurtigt får udredning

–

og dem der ikke gør.

Vejledning, opkvalificering og psykologfaglige indsatser

I forlængelse af STAR’s udvidede ansvarsområder,

anbefaler vi derfor også, at det sikres, at der i

STAR er psykologkompetence til stede, da psykologer har et særligt blik for både de ressourcer, van-

skeligheder og muligheder, der kan være for mennesker ’på kanten’ af det gode arbejdsfællesskab.

Det er f.eks. også relevant, hvis der skal udarbejdes online værktøj/ digitale løsninger til arbejdsgi-

vere, der ønsker at fastholde sygemeldte medarbejdere og få nem og hurtig hjælp til det (s. 179).

Det fremstår problematisk, at tilbudsviften reduceres, og der både bliver potentielt færre samtaler

med borgeren og færre muligheder for inddragelse af andre relevante parter. Ekspertgruppen næv-

ner selv, at der ikke er tilstrækkelig evidens for, hvad der virker for mennesker langt fra arbejdsmar-

kedet (s. 75), men at det skal retfærdiggøre, at man så slet ikke skal gøre noget

–

det må vi opponere

kraftigt imod.

Besparelserne på en række specifikke indsatser savner faglig begrundelse: CABI’s tilskud foreslås

fjernet (s. 177) og samtidig forventes det, at 10% af borgerne på ressourceforløbsydelse vil miste de-

res ydelse (s. 194), og så skal der

sparres på ’øvrig vejledning og opkvalificering’ (s.

194).

I anbefalinger består

’klinisk funktion’ i en eller anden form

og her vil vi igen opfordre til at tænke

tværfagligt. Aktuelt er det regionerne, som afgør, hvilke faggrupper, som indgår

i ’klinisk funktion’.

Her mener vi i Dansk Psykolog Forening, at det bør være en anbefaling, at

’klinisk funktion’ har en

bred faglig dækning og at psykologer er en fast del af denne funktion, særligt når den primære lidelse

er psykisk. Dette anbefales også i lyset af,

at ’klinisk funktion’

potentielt skal bruges mere snævert og

i mindre grad fremadrettet og derfor bør fokus være på at gøre denne specialiseret og relevant.

Et forebyggende perspektiv og de mest udsatte grupper

Som nævnt i de generelle bemærkninger så er hastigheden afgørende for at nå at forebygge, at borge-

ren får en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet eller udvikler symptomer på psykiske belastnings-

reaktioner. Der er i øjeblikket fokus på, hvilke initiativer, som er hensigtsmæssige for de mest ud-

satte grupper

–

det bifalder vi i Dansk Psykolog Forening, men savner samtidig en større opmærk-

somhed på at undgå at borgernes situation udvikler sig til den grad af udsathed. Her vil vi igen anbe-

fale, at man tidligt har mulighed for at få en afklarende, tværfaglig indsats så eventuelle sårbarheder,

de være sig fysiske eller psykiske opdages i tide, og at man som borger bliver mødt med forståelse for

eventuelle bagvedliggende problematikker. Her kan man med fordel hente inspiration fra de

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

13. september 2024

kommunale tiltag i PPR, hvor der er fokus på forebyggelse, mistrivsel og tid-

lige indsatser ved symptomer på psykisk lidelse. Et lignende tilbud til den

voksne-målgruppe findes ikke i dag.

Hvis man, til trods for forebyggende indsatser, alligevel ender i en udsat position, mener vi, at man

fortsat skal fastholde muligheden for arbejdsmæssig rehabilitering.

Virksomhedernes rolle

Virksomhedernes rolle i forhold til fremtidens beskæftigelsesindsats er ikke adresseret i rapporten.

Her vil vi gerne pege på, at de har en aktiv rolle ift. at sikre, at arbejdsmarkedet er rummeligt og at

der tages højde for øget diversitet i fremtidens arbejdsmarked. Når virksomhederne ikke inddrages,

bliver ekspertgruppens rapport, til trods for gode intentioner, mangelfuld ift. at belyse vigtigheden af

samarbejdet om at sikre rummelige arbejdspladser, som kan fastholde medarbejdere.

Fra Dansk Psykolog Forenings side vil vi derfor anbefale, at der skabes et tættere samarbejde mellem

virksomheder, den kommunale beskæftigelsesindsats og STAR. Psykologer har i vid udstrækning

kompetencerne til at sparre og hjælpe med at skabe det rette match mellem borger og arbejdsplads,

planlægning af rummelige jobfunktioner til mennesker med fx psykiske udfordringer, handicap eller

på anden måde nedsat arbejdsevne, og kan hjælpe virksomheder til at skabe en arbejdsplads med

plads til forskellighed.

Arbejdsgiverne har i dag ofte begrænset indblik i deres medarbejderes helbredsmæssige situation og

derfor spiller beskæftigelsesindsatsen en afgørende rolle i en koordinerende funktion, hvor de ind-

satser der iværksættes fra forskellige aktører, er afstemte og konstruktive.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Forperson, Dansk Psykolog Forening

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Den 15. september 2024

Høringssvar vedr. ekspertgruppens anbefalinger for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Indsendt af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab til Beskæftigelsesministeriet på

[email protected]

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) ønsker at benytte lejligheden til at afgive et høringssvar i

forbindelse med den åbne eksterne høring om ekspertgruppens anbefalinger for fremtidens

beskæftigelsesindsats, som blev offentliggjort den 24. juni 2024.

DASAMS repræsenterer læger, der arbejder inden for det samfundsmedicinsk speciale, herunder på de

socialmedicinske afdelinger, hvor de yder sundhedsfaglig rådgivning på beskæftigelsesområdet. Vores

medlemmer besidder en særlig kombination af lægefaglig viden og indsigt i organisation,

myndighedsansvar, kvalitetssikring samt ulighed i sundhed på både individ-, gruppe-, organisations- og

samfundsniveau. Samfundsmedicinske læger har særligt fokus på de sårbare grupper i samfundet, der ofte

"falder mellem stolene" i sundhedssystemet. En central funktion i vores speciale er rådgivning, vejledning

og samarbejde med både sundhedsvæsenet og nærliggende områder, herunder beskæftigelsesindsatsen.

Vi vil indledningsvist påpege det store ansvar, der følger med, når man gennemfører omfattende reformer

på flere områder samtidig. Selvom der ikke umiddelbart er tale om så omfattende strukturændringer som

ved strukturreformen i 2004, bemærker vi, at både Sundhedsstrukturkommissionen og ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats har fremlagt anbefalinger samtidig. Der er således lagt op til betydelige

ændringer på sundhedsområdet, ældreområdet, beskæftigelsesområdet og potentielt dele af

socialområdet. Ændringer, der potentielt kan sammenlignes med amternes nedlæggelse i 2007. Vi er

bekymrede for, at der ikke er sikret tilstrækkeligt koordinering, samtænkning og overvejelser om samspillet

mellem disse reformer. Sådanne overvejelser omkring snitflader til andre myndighedsområder er

afgørende for, at beskæftigelsessystemet er effektivt koordineret med sundhedsvæsenet – særligt for de

svageste ledige, der alle har helbredsproblemer, som er betydende for deres nedsatte funktionsevne. Den

nuværende struktur med rehabiliteringsteams og en regional sundhedskoordinator havde netop til mål at

sikre denne koordinering.

Vores medlemmer er fuldt ud opmærksomme på de strukturelle udfordringer, den nuværende organisering

af beskæftigelsesindsatsen medfører – især for de mest sårbare borgere, hvor selve mødet med systemet

kan opleves som en belastning. DASAMS støtter derfor ambitionen om en mere værdig, enkel og

gennemsigtig beskæftigelsesindsats. Dog er vi bekymret for at stræben efter ”nye løsninger” kan medføre

en risiko for, at vigtige erfaringer og veletablerede arbejdsgange går tabt. Vi opfordrer til, at fremtidige

indsatser bygger på en løbende udviklingsproces, hvor erfaringer og viden kontinuerligt evalueres,

integreres og justeres. Inden for interventionsforskning på komplekse indsatser findes veludviklede

metoder til udvikling, evaluering og implementering af organisatoriske og strukturelle løsninger. DASAMS

håber, at man politisk vil anvende en lignende metodisk tilgang til udvikling af beskæftigelsesindsatsen for

at sikre en bæredygtig udvikling frem for en ressourcekrævende "riv-ned"-"byg-op"-proces. Helt

overordnet anbefaler selskabet, at man fra politisk side vil adaptere samme metodisk systematik og

gennemsigtighed som det ønskes af selve beskæftigelsesindsatsen.

Ledighed kan være en stor udfordring for mange mennesker, fordi det medfører tanker, måske endda

bekymring, om det økonomiske grundlag for tilværelsen. Hvis ledigheden ledsages af fysiske eller psykiske

helbredsproblemer, psykosociale vanskeligheder og/eller tidligere negative erfaringer med systemet, er

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

udfordringer endnu større og risikoen for varig funktionsevnenedsættelse stor. Set fra et

samfundsmedicinsk perspektiv er det her, vi taber mange mennesker, fordi vi hverken i

beskæftigelsesindsatsen eller sundhedssystemet er hurtige nok til at identificere dem med komplekse

biopsykosociale udfordringer udover ledighed. DASAMS anbefaler, at tidlig identificering af ledige med

komplekse biopsykosociale udfordringer bliver et centralt element i beskæftigelsesindsatsen fremover.

I det socialmedicinske arbejde har vores medlemmer set, hvordan beskæftigelsesområdet i visse tilfælde

har formået at yde en håndholdt indsats for borgere med sådanne komplekse udfordringer – en indsats,

som man ikke noget sted i sundhedsvæsenet har været i stand til at etablere. Nøgleordene er tværfaglighed

og helhedsorienteret indsats og det er enestående, at man på beskæftigelsesområdet, i form af

rehabiliteringsteamsmøderne, faktisk har haft en strukturel organisering, der understøtter samarbejde på

tværs af både fagligheder og myndighedsområder. Erfaringerne fra rehabiliteringsteams i kommunerne

viser, at det tværfaglige samarbejde, herunder inddragelse af sundhedskoordinatorer fra regionerne, har

skabt et helhedsorienteret syn på borgerens situation, som gør det muligt at pege på relevante indsatser,

der med et realistisk sigte har til formål at understøtte udvikling af den enkeltes funktionsevne. Udover de

multidisciplinære teamkonferencer fx på kræftområdet i sundhedsvæsenet, findes der ikke umiddelbart

andre organisatoriske strukturer, som i samme grad understøtter det tværfaglige samarbejde. DASAMS

foreslår, at man fastholder rehabiliteringsteams som et tværfagligt forum, men at de lovbetingede

dokumentationskrav reduceres.

DASAMS anerkender, at den tværfaglige indsats kan være administrativt krævende, men vi opfordrer til at

fastholde og videreudvikle tværfaglige struktur for at skabe mest mulig værdi af det tværfaglige

samarbejde. Det er afgørende, at den rehabiliterende indsats fortsætter med at tage højde for det "hele

menneske" og at der i langt højere grad end i dag er fokus på en tidlig indsats.

Forebyggelse er under pres i både sundhedsvæsenet og på beskæftigelsesområdet. Fra et

samfundsmedicinsk perspektiv er forebyggelse af sygdom og funktionsevnetab afgørende. Forebyggelse

handler ikke kun om at undgå sygdom, men også om at forhindre yderligere funktionsevnetab, hvilket

netop er fokus i de tværfaglige indsatser. Vores forhåbning er, at man vil holde videreudvikle på de gode

erfaringer som der faktisk er for hele tiden at sikre balance mellem ressourceforbrug og den værdi, der

skabes for den enkelte eller samfundet som helhed.

I vores høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionen tidligere i år understregede vi, at alle former for

forebyggelse, behandling og rehabilitering skal have patientens livskvalitet, som det primære mål. Ligesom

udvikling eller fastholdelse af funktionsevnen bør være et afgørende mål, når relevante indsatser skal

prioriteres. Dette er også målet for den nuværende beskæftigelsesindsats, der kræver kvalitet og faglighed i

det tværfaglige samarbejde. Et arbejde som selskabets medlemmer på alle mulige måder ønsker at støtte

op om, hvilket også afspejles i selskabets forskningsaktivitet, hvor der et stort ønske om at iværksætte

projekter i samarbejde med kommunerne om at skabe viden om fremtidens rehabiliteringsindsatser.

Afslutningsvis finder DASAMS det bekymrende, at der i ekspertgruppens anbefalinger primært er fokus på

økonomi, og at der mangler evidens og dokumentation som grundlag for ekspertgruppens anbefalinger.

Allerede i dag findes der store kommunale forskelle i tilbud til borgerne. Mens vi på alle mulige måder

ønske at løsne op for mest mulig frihed og råderum for den enkelte medarbejder, er vi bekymrede for en

generel tanke om frisættelse af kommuner, idet dette kun vil forstærke de aktuelle forskelle mellem

kommunerne. Fremfor krav om proces bør der i langt højere grad stilles krav til faglig kvalitet understøttet

af kommunale retningslinjer, kvalitetssikring og løbende dataindsamling, herunder oprettelse af en

forløbsbaseret database. Vi opfordrer derudover til, at man tager inspiration fra Sundhedsstyrelsens

forebyggelsespakker for at sikre en vidensbaseret beskæftigelsesindsats.

Venlig hilsen

Ann Lyngberg, Næstforperson,

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Dato 15. september 2024

Høringssvar vedrørende rapport og anbefalinger

fra ekspertgruppen om Fremtidens

Beskæftigelsesindsats

Dansk Socialrådgiverforening (DS) vil gerne takke for muligheden for at give

bemærkninger til ekspertgruppens rapport om Anbefalinger til fremtidens

beskæftigelsesindsats. DS vil i dette høringssvar primært have fokus på ikke-

arbejdsmarkedsparate ledige. I forhold til gruppen af ledige arbejdsmarkedsparate

henviser vi til høringssvaret fra FH, som dækker vores holdninger, særligt

bekymringer omkring svækkelsen af uddannelsesfokusset i beskæftigelsesindsatsen

samt svækkelsen af incitamentet til at være medlem af en a-kasse.

Fra DS’ side mener vi, at det er positivt, at det eksisterende beskæftigelsessystem

nytænkes, og vi har længe kaldt på dette. I dag er det mange socialrådgiveres

erfaring, at vi ofte hjælper borgere i arbejde eller til afklaring på trods af en rigid

lovgivning og overdreven processtyring. Vi ser derfor et stort behov for at skabe et

nyt system, der bygger på tillid til borgere og medarbejdere. Hvor indsatsen opleves

meningsfuld og skaber værdighed for den enkelte. Og hvor vi bygger videre på den

solide viden, der eksisterer om, hvordan udsatte ledige hjælpes ind på eller tættere

på arbejdsmarkedet.

Overordnede bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger

DS vil gerne indledningsvis og helt overordnet give udtryk for, at selvom vi ser mange

gode intentioner i ekspertgruppens anbefalinger om en fremtidig

beskæftigelsesindsats, så er vi yderst bekymrede for, om de gode intentioner kan

blive omsat til virkelighed, såfremt ekspertgruppens anbefalinger følges. I

anbefalingerne skitseres nogle lovgivningsmæssige rammer, der mere fleksibelt

muliggør, at indsatsen kan tilrettelægges efter de lediges behov, og være mere

sammenhængende og helhedsorienteret. Men ekspertgruppen forholder sig i for

ringe grad til, hvilke rettigheder for de ledige og hvilke forpligtelser for kommunerne,

der skal sikre, at en sådan indsats faktisk bliver iværksat, så den enkelte ledige bliver

hjulpet tættere på arbejdsmarkedet. Såfremt anbefalingerne implementeres som

foreliggende, ser vi en stor risiko for, at særligt de borgere, som har andre problemer

end ledighed efterlades med ingen indsats over lange perioder, mens deres mulighed

for at finde eller genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet forringes.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 2 af 10

Vi er ligeledes særligt bekymrede for, om de udsatte unge vil blive grebet

tilstrækkeligt tidligt og intensivt nok i den fremtidig beskæftigelsesindsats, hvis

ekspertgruppens anbefalinger gennemføres. I lyset af anbefalingen om at spare 460

mio.kr. på ungemålgruppen, frygter vi, at færre unge vil få en tilstrækkelig og

relevant indsats, som tager højde for den enkelte unges livssituation og ønsker for

fremtiden.

DS anbefaler, at der i arbejdet med at nytænke beskæftigelsesindsatsen er et stærkt

fokus på at sikre, at alle, der kan finde vej til beskæftigelse, skal støttes til det. Vi vil

kraftigt fraråde et system, som er passivt over for unge og voksne, som har

komplekse sociale og helbredsmæssige problemer med sig, hvilket vi frygter kan blive

resultatet, hvis ekspertgruppens anbefalinger implementeres samlet set. Det er

veldokumenteret, at det er muligt for mange at finde fodfæste på arbejdsmarkedet

med den rette indsats og støtte. Samtidigt skal beskæftigelsessystemet også kunne

afklare de mennesker, som ikke har tilstrækkelig arbejdsevne til andre ydelser f.eks.

fleksjob og førtidspension på en meningsfuld og værdig måde.

DS vil pege på de erfaringer, som er høstet i diverse investeringskommuner (fx

Hjørring og Aabenraa), Flere skal med-projekterne, IPS og andre lignende projekter,

som har dokumenteret effekt. Fælles for projekterne er bl.a. et stærkt fokus på lave

sagstal, som muliggør fremdrift i sagerne, tæt opfølgning og samarbejde med

borgeren samt at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egen motivation. Det

forudsætter også stærk faglighed i forhold til inddragelse og samarbejde, lovgivning,

vurdering af arbejdsevne, systematisk sagsarbejde og systemkendskab.

DS lægger stor vægt på fremdriftsgarantien som et væsentligt redskab i forhold til at

sikre, at borgeren får hjælp. Etablering af en fremdriftsgaranti med kvalitet,

rettigheder for borgeren og redskaber til en vurdering af den lediges arbejdsevne kan

tillige bidrage til tempo i sagerne.

DS’ bekymring for den fremtidige beskæftigelsesindsats er naturligvis forstærket af

den samtidige meget store besparelse på området. Det har været ekspertgruppens

bundne mandat, at der skulle findes 3 mia. kr. i 2030 på beskæftigelsesindsatsen,

hvilket er mere end en fjerdedel af det samlede kommunale forbrug på området.

Bemærkninger til “Få målgrupper og særregler”

DS kan støtte ekspertgruppens forslag om en gennemgribende forenkling af

målgrupper og ydelser, så der fremadrettet vil være fem indsatsgrupper, fremfor 13

målgrupper. Det er positivt med mere sammenhængende forløb, færre skift og

mindre bureaukrati via afskaffelse af de forskellige ydelser (ressourceforløbsydelse,

ledighedsydelse og uddannelsesydelse).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 3 af 10

Praksis, og undersøgelser heraf, har vist, at ressourceforløb og behandling af sagerne

i rehabiliteringsteams ikke i tilstrækkelig grad har sikret en hensigtsmæssig tværfaglig

og helhedsorienteret indsats for borgeren. DS kan derfor støtte, at reglerne om

rehabiliteringsteams og ressourceforløb afskaffes, men vi mener samtidig, at det

kræver, at det på anden vis sikres, at udsatte ledige får en helhedsorienteret indsats

og tværfaglig koordinering, som kan enten udvikle eller afklare arbejdsevnen.

DS vil dog gøre opmærksom på det meget problematiske forhold, at ekspertgruppens

forslag resulterer i en ydelsesnedgang for nogle grupper og at 10 % vurderes helt at

miste deres ydelse. Det er socialrådgivernes erfaring, at vores arbejde med at hjælpe

mennesker tættere på arbejdsmarkedet vanskeliggøres betydeligt, når borgeren har

ingen eller meget lav ydelse.

Revalidering

DS mener, at forslaget om at afskaffe revalideringsordningen er meget problematisk.

Der er både et individuelt og et samfundsmæssigt behov for gode muligheder for

omstillinger i arbejdslivet på et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Og undersøgelser viser,

at der er god effekt af indsatsen.

DS så gerne, at brugen af revalidering blev styrket.

Hvis der er et politisk ønske om at afskaffe revalidering, så mener DS, at der behov

for nye forslag, der kan erstatte ordningen, så muligheden for at sikre varig og

holdbar beskæftigelse gennem karrieremæssige sporskifte sikres.

Unge

DS finder det meget problematisk, at de unge i jobhjælpsgruppen efterlades uden en

ret til og sikkerhed for en intensiv indsats. Det er helt centralt, at vi ikke taber de

unge, men derimod sætter massivt ind for at sikre dem uddannelse, beskæftigelse og

selvforsørgelse. En stor andel af de unge har brug for denne støtte, fordi de har

problemer ud over ledighed. Mange har en kompliceret livshistorie bag sig, f.eks.

med anbringelse i barndommen, afbrudt skolegang og/eller psykiske lidelser.

DS mener, at vi som samfund har en meget stor opgave, som skal løftes i forhold til

de unge, som har problemer med at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på

arbejdsmarkedet. Det er i vores perspektiv ikke afgørende om opgaven løftes i

beskæftigelseslovgivningen eller der arbejdes med en massiv udvidelse af den

Kommunal Ungeindsats (KUI), hvor der i så fald bør tildeles flere beføjelser og hvor

målgruppen udvides til 30 år. Konkret foreslår DS en samlet ungelov med redskaber

til en helhedsorienteret indsats for unge. Det helt centrale er, at ansvaret for

https://www.cabiweb.dk/temaer/nedsat-arbejdsevne/revalidering-som-investering/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 4 af 10

ungemålgruppen placeres og opgaven løftes. Vi finder det beklageligt, at

ekspertgruppen ikke har et særligt fokus på netop denne målgruppe.

Sygedagpenge

DS er principielt positiv overfor den foreslåede forenkling af sygedagpengesystemet,

hvor jobafklaringsforløb afskaffes og borgeren bliver på sygedagpenge og fastholdes i

et sammenhængende forløb, hvor sygedagpengebeløbet på et tidspunkt sættes ned

til en lavere takst.

Det er dog en klar forudsætning, at sygedagpenge på højeste sats udvides meget

betragteligt, da forlængelseskriterierne forslås indskrænket til alene at være

objektive kriterier. Vi ved, at der er mange sygemeldte, der i dag kommer i klemme

grundet ventetider i sundhedssektoren - særligt i psykiatrien. Denne ulighed vil blive

betydeligt forstærket, hvis perioden på sygedagpenge på høj sats ikke udvides. En

ydelsesnedgang for sygemeldte borgere er en markant belastning for borgere, som i

forvejen er i en sårbar og belastet position.

DS vil tillige anbefale, at forlængelsesmulighederne også omfatter de situationer,

hvor den sygemeldte er uafklaret, under behandling eller kritisk syg og dermed

fortsat er uarbejdsdygtig.

Ekspertgruppen foreslår også, at sygemeldte fra beskæftigelse ikke automatisk skal

følges i beskæftigelsessystemet, men at det skal være en kommunal vurdering,

hvordan sygemeldte fra beskæftigelse skal have opfølgning. DS finder, at dette giver

mening, men må samtidig pege på, at det er overordentlig vigtigt, at kommunerne

ikke afvikler, men udvikler og målretter den tidlige og fastholdende indsats for

sygemeldte.

Fastholdelse af sygemeldte i beskæftigelse er en kerneopgave i jobcentrene i dag i

samarbejde med A-kasser, faglige organisationer og arbejdsgivere, som er med til at

forebygge, at sygdom fører til ledighed. Her er beskæftigelsesindsatsens vejledning

om mulighederne for fastholdelse ofte afgørende. Det kræver, at vejledningen ikke

kommer for sent i forløbet.

Bemærkninger til “Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne”

DS mener, at det er afgørende, at en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen giver

mulighed for at lave en individuelt tilrettelagt indsats, som er meningsfuld for

borgeren og som bringer borgerens livssituation fremad mod et mål om

beskæftigelse, uddannelse eller afklaring.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 5 af 10

Ekspertgruppens forslag vil fjerne nogle af de barrierer i form af rigide krav til

kontaktforløb, som eksisterer i dag. Det vil betyde, at det vil være muligt at lave en

individuelt tilrettelagt støtte. Men ekspertgruppens forslag indebærer ikke et krav til

kommunerne eller en ret til borgerne om en individuelt tilrettelagt støtte og derfor er

der ikke nogen sikkerhed for, at en sådan indsats faktisk iværksættes.

DS kan følge og støtte den meget store forenkling af kontaktforløbet, der lægges op

til både i forhold til at fjerne en stor del af særreglerne og gøre reglerne mere ens i

forhold til målgrupperne. Det giver bedre gennemsigtighed for borgerne og rummer

bedre mulighed for, at socialrådgiverne kan bruge deres faglighed til at vurdere, hvad

der vil være et meningsfuldt kontaktforløb.

For DS er det helt afgørende, at en forenkling af beskæftigelsesindsatsen er

balanceret i forhold til at sikre rettigheder for borgeren. På baggrund af

ekspertgruppens forslag er vi særligt bekymret for de borgere, der forslås visiteret til

jobhjælpsindsats, og hvor der udelukkende er krav om en opstartssamtale og

herefter en årlig opfølgning. Hvis denne gruppe af borgere, som har brug for en

intensiv indsats, ikke reelt sikres denne, er vi alvorligt bekymrede for, om de borgere

i den kommunale virkelighed rent faktisk vil få den hjælp, der er nødvendig eller om

de bliver efterladt uden en indsats, der hjælper dem tættere på beskæftigelse eller

afklaring. I så fald vil de befinde sig langvarigt på kontanthjælp.

Løsningen er ikke at fastholde de nuværende regler med et bestemt antal samtaler,

men i stedet at sikre en garanti for fremdrift eller en ret til en individuelt tilrettelagt

indsats. Her mener vi, at udformningen af fremdriftsgarantien bliver helt central.

DS kan støtte forslaget om at udvide muligheden for at undtage borgere i

jobhjælpsindsats fra rådighedsforpligtelsen i op til 6 måneder. Borgere med alvorlige

og gennemgribende udfordringer kan have behov for i en periode at give al fokus til

f.eks. at få et misbrug under kontrol, komme ovenpå efter en stor krise, få styr på en

kaotisk familiesituation. Derfor giver det mening, at der kan aftales en længere pause

i deres aktiviteter i beskæftigelsesindsatsen. Men det er naturligvis vigtigt, at denne

mulighed kun anvendes, når det er fagligt begrundet, og det ikke bliver en kortsigtet

måde at spare ressourcer på.

DS kan støtte den foreslåede ensretning af den sundhedsfaglige vurdering. Den

sundhedsfaglige vurdering er et væsentligt element i vurderingen af arbejdsevnen,

som er en helt central opgave for socialrådgiverne. En ensretning af den

sundhedsfaglige vurdering kan bidrage til, at arbejdsevnevurderingen får mere

ensartet kvalitet på tværs af kommuner, og forløbet bliver mere gennemskueligt for

borgeren.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 6 af 10

I lyset af at mange rettigheder til indsatser foreslås fjernet, er det efter DS’ opfattelse

vigtigt, når ekspertgruppen i deres rapport fremhæver, at der altid skal være en ret

for alle ledige til at få et møde. Det fremhæves også, at det er en ret for de ledige at

ønske en indsats, som kommunen skal tage stilling til, om de vil imødekomme. Det er

vigtigt, at kommunen forpligtes til tydeligt at gøre den ledige opmærksom på disse

rettigheder, samt at kommunens stillingtagen til den lediges ønske om indsats har

karakter af en afgørelse, der kan påklages.

Fremdriftsgaranti

DS er positiv overfor ekspertgruppens forslag om at indføre en årlig fremdriftsgaranti

for borgere i jobhjælpsgruppen. DS har længe arbejdet for at få et sådant redskab

gennemført for at sikre borgerne fremdrift og tempo i deres forløb og for at sikre en

indsats, der er fagligt funderet og har kvalitet. En fremdriftsgaranti med substans vil

være afgørende for at forebygge langvarige forløb på kontanthjælp og kan være en

vigtig ret for borgerne i et system med højere grad af frisættelse i forhold til

kontaktforløb og aktivitetskrav.

Fremdriftsgarantien skal sikre kvalitet og progression for borgeren samtidig med, at

den ikke må blive et nyt tungt administrativt element. Det er derfor en forudsætning,

at der lovgivningsmæssigt sikres tydelige rammer og konkrete redskaber til en

fremdriftsgaranti.

I ekspertgruppens anbefalinger er fremdriftsgarantien ikke udfoldet eller beskrevet i

detaljer. Vi antager derfor, at der udestår et arbejde, og DS bidrager meget gerne

hertil.

Det er helt afgørende for DS, at de vurderinger om indsatser og forsørgelse, som

indgår i den årlige fremdriftsgaranti får karakter af afgørelser, som kan påklages.

Dette vil sikre, at fremdriftsgarantien ikke blot bliver en årlig opfølgning i sagen, men

reelt bliver en garanti for, at der sættes indsatser i værk, og at borgeren har

klageadgang, hvis vedkommende mener at være placeret på forkert ydelse uden

meningsfuld indsats og fremadrettet realistisk plan.

Såfremt fremtidsgarantien udelukkende bliver en opfølgning i sagen, vil der ikke være

nogen garanti for, at der sker andet i sagsforløbet end denne årlige opfølgning.

Særligt i lyset af, at der ifølge ekspertgruppens anbefalinger ikke skal være krav til

hverken samtaler eller indsatser for personer i jobhjælpsgruppen.

I anbefalingerne fremgår det, at fremdriftsgarantien skal indeholde en gennemgang

af sagen, og at der skal lægges en plan. DS mener, at det er vigtigt, at det af planen

fremgår, hvornår og hvordan der følges op i forhold til borgeren og planen i det

kommende år. Dette vil give borgeren et overblik over forløbet og bedre ejerskab.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 7 af 10

Det bør tillige være en stærk ambition, at borgeren alene har én plan uanset at

borgeren får indsatser fra flere sektorområder.

Hvis det skal lykkes at få mere fremdrift i sagsbehandlingen og i afklaringen af

arbejdsevnen for udsatte ledige, vil det kræve en mere helhedsorienteret indsats, så

man får arbejdet med alle de problemstillinger, der måtte stå i vejen for

arbejdsmarkedstilknytning. DS kan derfor ikke tilslutte sig ekspertgruppens forslag

om, at retten til en koordinerende sagsbehandler afskaffes eller at lov om

helhedsorienteret indsats ikke gennemføres. Begge dele vil være vigtige bidrag til at

sikre fremdrift, sammenhæng og meningsfulde indsatser.

Behov for kortere afklaringsforløb

Langvarige forløb på kontanthjælp kan både skyldes manglende fremdrift og

opfølgning, men også de nuværende krav til og processer for at afklare og vurdere

arbejdsevne. For at sikre bedre mulighed for at afklare arbejdsevnen hurtigere og

mere smidigt har DS peget på, at der bør indføres en ny mulighed i

beskæftigelsesindsatsen, udviklingsfleksjob, hvor arbejdsevnen kan afklares og

vurderes sideløbende med, at borgeren er i et fleksjob. Udviklingsfleksjobbet skal

kunne tilkendes, selvom arbejdsevnen ikke er endelig afklaret og uden at alle

behandlingsmuligheder er afprøvet.

Derudover mener DS, at der er behov for et nationalt arbejde med en overordnet

systematik, der kan støtte denne årlige vurdering af arbejdsevnen og sikre en mere

ensartet kvalitet i alle kommuner. Dette kunne ske ved at genindføre

arbejdsevnebekendtgørelsen i en ny og forbedret form.

Bemærkninger til “Værdigt sanktionssystem i balance”

DS synes, det er meget positivt, at ekspertgruppens anbefalinger indeholder et mere

enkelt og lempeligt sanktionssystem, herunder at det forslås, at borgere i

jobhjælpsgruppen ikke i første omgang skal mødes med sanktioner.

Der bruges i dag mange ressourcer på sanktionering i beskæftigelsessystemet.

Derudover har undersøgelser vist, at sanktioner ikke virker for borgere længere fra

arbejdsmarkedet. Det er set fra DS’ perspektiv vigtigt, at sanktioner overfor borgere

længere fra arbejdsmarkedet alene bruges, når det vurderes fagligt at have effekt på

at fastholde borgere i et forløb.

Med de foreslåede ændringer af reglerne om sanktionering er det DS’ opfattelse, at

beskæftigelsesindsatsen i højere grad kan rumme de borgere, som er særligt udsatte,

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 8 af 10

og hermed, at det ikke vil være relevant at udskille denne gruppe af borgere fra

beskæftigelsessystemet, sådan som der har været lagt op til politisk. Denne

opfattelse deler vi med Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer og

KL.

Bemærkninger til “Nedlæggelse af jobcentre og fri organisering”

DS har længe arbejdet for sikring af en helhedsorienteret indsats til borgere i

beskæftigelsesindsatsen, der har flere problemer end ledighed. DS kan klart slutte op

om de intentioner ekspertgruppen har om en sammenhængende og

helhedsorienteret indsats for de borgere, der har flere problemer end ledighed. DS

synes også, det er positivt, at der lægges op til at formålsbestemmelser og enkelte

andre bestemmelser i serviceloven og LAB justeres, så det fremmer en

helhedsorienteret indsats.

Med anbefalingerne fjernes en del af de lovgivningsmæssige barrierer for at arbejde

mere helhedsorienteret. Det er positivt, men ikke tilstrækkeligt. Der er behov for, at

kommunerne forpligtes til at organisere beskæftigelsesindsatsen på en måde, der

muliggør, at borgere med komplekse problemer får ret til en helhedsorienteret

indsats. DS peger på, at beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate

borgere bør organiseres i en tværgående enhed mellem beskæftigelse, social og

sundhed.

Borgerens

ret

til en helhedsorienteret indsats ser DS ikke afspejlet i ekspertgruppens

anbefalinger, og vi kan derfor ikke bakke op om ekspertgruppens vurdering af, at

grundlaget for den indgåede aftale om en ny hovedlov for helhedsorienteret indsats

ikke længere er til stede. En kommunal forpligtelse til at tilbyde borgere med behov

for en helhedsorienteret indsats vil være et vigtigt bidrag til at sikre, at borgere med

komplekse problemer får en sammenhængende og mere effektfuld støtte.

Bemærkninger til ”Fra proceskrav til resultatstyring”

Det er positivt, at ekspertgruppen anbefaler en anden måling af

beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende styring er uhensigtsmæssig, fordi der er et

stærkt fokus på at måle på proces og aktivitet frem for effekt. DS kan støtte

ekspertgruppens forslag til parametre, der fremadrettet skal måles på.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/2024/marts/borgere-medarbejdere-og-kommuner-det-er-helt-afgoerende-at-

udsatte-borgere-ogsaa-i-fremtiden-faar-en-beskaeftigelsesindsats

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 9 af 10

DS vil imidlertid opfordre til, at der – i hvert fald i en overgangsperiode –

gennemføres en form for overvågning af aktivitet og kvalitet i indsatsen. DS vil

anbefale, at i de målinger indgår opgørelse af den tid kommunen har afsat til den

enkelte borger i de forskellige målgrupper (sagstal), og at tilfredshedsmålingen

blandt borgerne skal indeholde spørgsmål om hyppighed af kontakt, indsatser og

borgerens vurdering af om behovet er opfyldt.

DS vil også anbefale, at der udvikles progressionsmål på de borgere, der er længere

fra arbejdsmarkedet, så udvikling og fokus på den store opgave kommunerne har

med disse borgere følges lokalt og centralt.

Bemærkninger til ”Økonomiske konsekvenser”

DS mener, det er helt uholdbart at spare 3 mia.kr. på beskæftigelsesindsatsen. Det er

både problematisk, at der foreslås besparelser på 1,2 mia.kr på jobcentrenes drift, da

det kan resultere i meget høje sagstal, hvilket vil modvirke fremdrift i sagerne. Det er

også problematisk, at der lægges op til at spare 900 mio.kr. på indsatser i kategorien

”øvrig vejledning og indsats”, som socialrådgiverne ofte bruger til at hjælpe udsatte

borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være hjælp til at mestre social

angst, følgerne af hjernerystelse eller specialiserede forløb for mennesker med

autisme eller ADHD. Indsatser som kan være helt afgørende for at fastholde et

beskæftigelsesperspektiv for en meget udsat målgruppe.

Ekspertgruppen lægger op til et system, hvor borgerens ret til støtte – samtaler og

indsats - er væsentligt færre. I kombination med en besparelse på 3 mia.kr. er der

stor risiko for, at ledige efterlades uden indsats over lange perioder, mens deres

mulighed for at finde eller genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet forringes.

DS mener, det er overordentligt uhensigtsmæssigt, både for de borgere, der ikke får

den indsats, de har behov for, og for de socialrådgivere, der skal arbejde med at

hjælpe borgerne. Desuden er det en prioritering, som kan ende med at få store

omkostninger for vores arbejdsmarked og den fremtidige finansiering af

velfærdssamfundet.

DS finder der meget problematisk, at der lægges op til en flytning af

aktivitetsindsatser fra konto 5 til konto 6. Dette vil stille beskæftigelsesindsatsen og

de ledige i en meget vanskelig situation, hvor indsatsen skal konkurrere med andre

velfærdsområder. Det vil også betyde, at muligheden for at kunne give ekstra

indsatser i en lavkonjunktur – hvilket jo er intentionen med placeringen på konto 5 –

vil forsvinde.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 10 af 10

Implementering og sikring af rette kompetencer

Implementering af en fremtidig beskæftigelsesindsats af den karakter, som

ekspertgruppen foreslår, er en omfattende reform. Den kræver en omstilling af

organisation, arbejdsgange og kultur. DS mener, det er meget vigtigt, at

implementeringen får tid og at den støttes centralt.

DS vil derfor foreslå, at der allerede i en politisk aftale om et nyt

beskæftigelsessystem besluttes en egentligt implementeringsplan med en midlertidig

overvågning og tæt opfølgning på indsatsen. DS vil pege på den

implementeringsplan, der blev aftalt i forbindelse aftalen om Lov om

helhedsorienteret indsats (HOI) til inspiration.

Kvalifikationer og kompetencer bliver helt afgørende for en kommende reform. Der

er sat midler af til efteruddannelse af socialrådgivere og der er et ønske til ændringer

af socialrådgiveruddannelsen. Vi kan støtte begge dele. Men vi mener ikke midlerne

til efteruddannelse er tilstrækkeligt.

Udover efteruddannelse er der desuden behov for at indføre et uddannelseskrav i

forhold til de centrale funktioner i fremtidens beskæftigelsesindsats, særligt i forhold

til vurdering af arbejdsevne og de opgaver, der er knyttet fremdriftsgarantien, så det

sikres at disse varetages af socialrådgivere eller -formidlere, der er klædt på til

opgaven.

På vegne af Dansk Socialrådgiverforening

Signe Færch, Forkvinde

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

HØRING OM FREMTIDENS BESKÆFTIGELSESINDSATS

OG EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER

13. september 2024

Danske A-kasser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen om

ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Det er et omfattende arbejde, der ligger til grund for anbefalingerne – og der er kommet mange nye

tanker og visioner for beskæftigelsesindsatsen ud af arbejdet. Det vil vi gerne rose og anerkende

ekspertgruppen og dens sekretariat for.

Beskæftigelsessystemet er stort og komplekst – og det favner mange grupper, alle med forskellige

behov. Det er rigtigt set, at systemet vil stå langt stærkere, hvis det forenkles, og hvis forenklingen

skaber et rum for at

den enkelte i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Men også hvis

forenklingen samtidig skaber et rum for at

handle

ud fra det, man ser.

Det er bare ikke givet, at det er det der sker, når systemet drænes økonomisk og

medarbejderressourcerne tilpasses – og når de medarbejdere, der er tilbage, skal fokusere på at

implementere noget nyt igen og dermed ikke har samme tid til at fokusere på dem, systemet er til

for. Det er heller ikke givet, at det er det, der sker, når retningen ikke længere er klar og ens for alle,

men er fastlagt decentralt af forskellige kommunale enheder styret forskelligt og båret af forskellige

tilgange og prioriteringer.

Tankerne og visionerne er der. Men vil de lede os til et bedre system?

Danske A-kasser havde gerne set, at ekspertgruppen havde stillet sig selv spørgsmålet;

”Hvad vil vi med beskæftigelsesindsatsen?”

Hidtil har svaret på dette spørgsmål været, at

vi vil understøtte et velfungerende arbejdsmarked, hvor

flest muligt arbejder det, de kan.

Vi vil således dels modvirke mangel på arbejdskraft og flaskehalse,

dels modvirke marginalisering på arbejdsmarkedet.

Det er stadig svaret, som vi ser det.

Ekspertgruppen har tilsyneladende ikke forholdt sig til spørgsmålet og giver på flere stræk et helt

andet svar.

Ekspertgruppens svar – tegnet lidt hårdt op – er, at vi ikke vil noget med indsatsen for dem, der er

længere fra arbejdsmarkedet,

mens vi for dem, der er

tæt på arbejdsmarkedet,

vil give kommunerne

frihed til at tilrettelægge en indsats alene med fokus på at få ledige hurtigt muligt i hvilken som helst

beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Vi ser et behov for, at man politisk i den videre proces forholder sig til, hvad man vil med

beskæftigelsesindsatsen – og hvilket svar, der er det rette.

Hvis vi stadig vil det samme med beskæftigelsesindsatsen som hidtil, skal vi sikre, at arbejdsgiverne

kan få den arbejdskraft, de har behov for og efterspørger, men også at de ledige, som der ikke er

efterspørgsel på, kan blive klædt på til at møde de behov, der er – så de kan komme tilbage i arbejde.

Vi ved selvfølgelig, at systemet favner grupper, som er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Men også de har ret til og krav på en indsats, hvor de mødes, der hvor de er – og understøttes i at

bidrage med det, de kan.

For de stærke dagpengeledige kan a-kasserne spille en langt større rolle, end de spiller i dag.

A-kasserne er klar til – og vil gerne tage – flere opgaver på sig. For de ledige, som har behov, som

rækker ud over den almindelige jobrettede indsats i a-kassen, kan a-kassen samarbejde med

kommunen om indsatsen.

Hvorfor ikke dele opgaverne ud, så kommunerne kan få mere luft til at tage sig af de mennesker i

systemet, som er langt fra, men som også skal have en chance på arbejdsmarkedet?

A-kasserne kan også fortsat spille en rolle i at sikre kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet.

Men det forudsætter, at der kan ske opkvalificering af ledige, også tidligt i ledighedsforløbet, og at

opkvalificering stadig er et mål i indsatsen. Hvorfor ikke anerkende opkvalificeringsindsatsen for det,

den er? Nemlig afgørende for et fortsat velfungerende arbejdsmarked.

Ekspertgruppen ser for sig, at forenkling og kommunal frihed til selv at tilrettelægge indsatsen af sig

selv vil bane vejen for et bedre system. Men vil det reelt det?

Vejen til et bedre system ser eksperterne samtidig som én, hvor flere mennesker i systemet bliver

ladt tilbage med mindre indflydelse og færre rettigheder end i dag. Og bliver efterladt med færre

værnsregler – selv om der tidligere har vist sig behov for et værn. Og bliver overladt til et system, som

strammer grebet, stiller langt flere krav og giver endnu hårdere straffe.

Man må kunne gå en anden vej – og finde en bedre balance. Det vil vi gerne bidrage til.

Danske A-kasser går meget gerne i dialog med embedsværk og politikere om, hvordan vi mener, at

den fremtidige beskæftigelsesindsats skal tilrettelægges, og hvordan a-kasserne vil levere på

opgaven – ikke kun til gavn for de ledige, men for hele arbejdsmarkedet.

I dag er en del af dialogen omkring beskæftigelsesindsatsen formaliseret i en række råd, som

fremover bliver til ét. Vi finder det helt naturligt, at Danske A-kasser som a-kassernes organisation får

en plads i et sådant råd – og dér kan bidrage i dialogen om den fremtidige indsats.

Med venlig hilsen

Eva Obdrup

Formand

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side /

HØRING OM EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER TIL

FREMTIDENS BESKÆFTIGELSESINDSATS

13. september 2024

BEMÆRKNINGER TIL ANBEFALINGERNE I EKSPERTGRUPPENS HOVEDRAPPORT

– EFTER RAPPORTENS OPBYGNING

HOVEDANBEFALING 1: FÅ MÅLGRUPPER OG SÆRREGLER

Bemærkninger:

Målgruppeforenkling

Ekspertgruppen anbefaler at forenkle beskæftigelsesindsatsen ved at skære ned på antallet af

målgrupper. Det ser vi som positivt. Der er behov for at skifte det eksisterende ”målgruppefokus”

ud med et ”borgerfokus”, hvor man ser mere på den enkelte borger end på den målgruppe, den

pågældende er i.

Det er vigtigt for os og for a-kasserne, at de dagpengeledige fortsat er en særskilt målgruppe i

beskæftigelsesindsatsen – og at der i visse tilfælde gælder noget helt særligt for dem.

Ekspertgruppen anbefaler, at ledige på dagpenge kommer i målgruppen for en ”dagpengeindsats”,

men den anbefaler samtidig at harmonisere indsatsen på tværs af målgrupper, så indsatsen er den

samme for alle

tæt på arbejdsmarkedet,

og hermed afskaffer den de mange særregler, der i dag

kommer dagpengeledige til gavn. Dvs. ledige medlemmer af en a-kasse får fremover præcis den

indsats de ville få, hvis de

ikke

var medlem af en a-kasse. Eneste reelle forskel i indsatsen er, at

ledige i ”dagpengeindsats” er i a-kassen de første 3 måneder.

Det mener vi er for lidt. Ledige medlemmer af en a-kasse må berettiget kunne forvente mere af

indsatsen, når indsatsen er en del af det produkt, de betaler til som a-kassemedlemmer.

Unge

Det er positivt, at ekspertgruppen anbefaler, at unge under 25 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse ikke længere altid skal gå uddannelsesvejen – men kan

gå ned ad den vej, der er den rigtige for de unge, og dermed også kan få et forløb rettet mod job,

hvis det er det, der skal til.

Særligt positivt er det, at de unge dagpengeledige med anbefalingen vil få deres indsats i a-

kasserne – ligesom alle andre a-kassemedlemmer, der bliver ledige.

Side 1 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Sammenhængende indsats for sygemeldte – afskaffelse af jobafklaring og revalidering

Også medlemmer af a-kasser kan blive syge – og så er det godt, at der er et sygedagpengesystem

til at gribe dem. Der er i dag ret til sygedagpenge i op til 22 uger – nogle kan få forlænget perioden,

andre kan ikke, men kan evt. komme i et jobafklaringsforløb.

Vi ser umiddelbart positivt på anbefalingen om, at jobafklaringsforløbene afskaffes, så sygemeldte

i stedet bliver i sygedagpengesystemet med sygedagpenge, om end med en nedsat sats.

Med anbefalingen vil flere, der vender tilbage til dagpengesystemet fra sygedagpengesystemet,

kunne forlænge deres optjenings-, beregnings- og referenceperiode ud over de 22 uger, de kan

forlænge med i dag. Det ser vi positivt på.

Afskaffelsen af revalideringsforløbene ser vi mindre positivt på. Revalidering er for nogle, herunder

også a-kassernes medlemmer, en vej tilbage på arbejdsmarkedet.

Ekspertgruppen peger på, at der er andre, længere opkvalificeringsordninger i beskæftigelses-

systemet, som kan anvendes i stedet for revalidering, herunder fx voksenlærlingeordningen og

uddannelsesløftordningen som anbefales udvidet for at ”samle op” på revalideringsordningens

afskaffelse. Herudover er der kommet en ny opkvalificeringsordning ind i arbejdsskadesystemet,

som også vil kunne anvendes.

Vi kan dog ikke se, at disse andre ordninger vil kunne ”samle tilstrækkeligt op” – heller ikke selv om

gruppen i revalidering er lille.

At blive en del af voksenlærlingeordningen kræver en arbejdsgiver. At tage et uddannelsesløft

kræver, at den enkelte kan se sig selv tage én af de uddannelser, der er med i ordningen. At blive

en del af uddannelsesgodtgørelsesordningen kræver en arbejdsskade.

Revalideringsordningen anvendes ikke i særlig stort omfang i dag – men er det i sig selv en grund til

at afskaffe ordningen. Måske en højere anvendelsesgrad er at foretrække over en afskaffelse?

HOVEDANBEFALING 2: INDIVIDUELT TILRETTELAGT INDSATS FOR BORGERNE

Bemærkninger:

Nye kontaktforløb med færre proceskrav

Vi deler tanken og visionen om et langt mindre procesreguleret system. For alle i systemet.

Ekspertgruppen strækker sig ganske langt i sine anbefalinger for at nå et sådant system, når det

kommer til indsatsen for de mennesker, der er

længere fra arbejdsmarkedet.

Men for alle andre strækker tanken og ambitionerne sig ikke nær så langt.

Der skal fortsat fastsættes centrale, standardiserede krav til antallet af samtaler, til hvornår i

ledighedsforløbet disse skal holdes og til hvornår aktivering skal ske.

Vi ser selvfølgelig positivt på anbefalingen om at harmonisere antallet af samtaler, så antallet for

de dagpengeledige bliver det samme som for alle andre ledige. Med harmoniseringen bliver det

dog endnu sværere at se, hvorfor a-kasserne ikke kan spille en større rolle i indsatsen for egne

ledige i en længere del af forløbet end i dag.

Side 2 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Vi ser ligeledes positivt på anbefalingen om, at øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) igen skal

kunne gives som led i aktivering af ledige – forudsat dog at der er tale om gode og målrettede

ØVO-forløb. Et digitalt minimums-jobsøgningsforløb, evt. hos en anden aktør, mener vi ikke, at

man skal kunne give som egentlig aktivering, men alene som støtte til jobsøgningen.

Mere fleksible rammer for indsatsen

Ekspertgruppen anbefaler, at der for alle ledige, herunder dagpengeledige, skal holdes 4 samtaler

inden for de første 6 måneder og igangsættes aktivering senest ved 6 måneders ledighed.

Samtidig anbefaler ekspertgruppen dog, at det skal være muligt for a-kasser og kommuner at

undtage op til 1 ud af 4 fra krav om samtaler og aktivering.

Vi ser positivt på denne anbefaling. Det er rigtigt set, at ikke alle ledige skal have samme indsats.

Man skal som sagsbehandler have mulighed for at bruge sin sunde fornuft, også i

beskæftigelsesindsatsen – og ikke bruge tid og ressourcer på ledige, der kan selv og hurtigt er ude

af systemet og i beskæftigelse igen.

Når det er sagt, er vi samtidig lidt bekymrede over anbefalingen.

Vi kan ikke helt se, hvordan man kan sikre, at kun op til 1 ud af 4 undtages. Ej heller kan vi se, om

der vil skulle fastlægges retningslinjer fra centralt hold for, hvem der vil kunne undtages – med

henblik på at sikre en vis ensartethed. Vi kan heller ikke helt se, hvordan undtagelse og måltal kan

administreres enkelt på tværs af a-kasser og kommuner, herunder hvad der følger med

undtagelsen. Kan én aktør omgøre en anden aktørs undtagelse – kan den ledige? Flytter

undtagelsen med, hvis den ledige flytter mellem kommuner eller a-kasser? Er en undtagelse en

afgørelse, som kan påklages mv.? Eksisterer denne undtagelse ved siden af andre undtagelser som

fx mindre intensiv indsats (MII) eller træder den i stedet for? Hvad skal der ske med de ledige, som

blev undtaget, men som alligevel ikke kom hurtigt ud af systemet og i beskæftigelse helt af sig

selv?

Færre særordninger for afgrænsede målgrupper

Ekspertgruppen anbefaler, at 2 særordninger, seniorjobordningen og jobrotationsordningen,

afskaffes.

En afskaffelse af seniorjobordningen er vi

imod.

Seniorjobordningen er en del af det

forsikringsprodukt, der knytter sig til efterlønnen. Afskaffes seniorjobordningen, vil det ramme

produktet og de mange mennesker, som har taget det valg at tilslutte sig efterlønnen i tiltro til, at

seniorjobordningen var en del af efterlønsordningen.

Seniorjobordningen er ikke skabt til medlemmer med gode beskæftigelsesmuligheder – den er

skabt til medlemmer, som ikke er kommet i beskæftigelse og som derfor har opbrugt deres

dagpengeret sent i livet – og hvis eneste tråd til fortsat medlemskab af en a-kasse er efterlønnen.

Mange af disse medlemmer har ikke andet end netop et seniorjob at falde tilbage på.

Seniorjobordningen er dermed også med til at skabe incitament for kommunerne til at få ledige,

som ellers er berettiget til seniorjob, i ordinært arbejde, inden de opbruger retten til dagpenge.

Det incitament vil kommunerne ikke længere have, hvis ordningen afskaffes.

Det er rigtigt, at en afskaffelse af seniorjobordningen ikke fratager nogen retten til efterløn.

Men den fratager dem retten til et job og dermed en løn i tiden frem mod efterlønnen.

Det er ikke ordentligt at tage en ret, som medlemmerne selv har betalt for, fra dem.

Side 3 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Også derfor er vi

imod.

Afskaffelse af særregler og harmonisering af regler

Ekspertgruppen ønsker at forenkle systemet – og skære op mod halvdelen af alle regler fra, enten

ved helt at afskaffe særregler eller ved at harmonisere regler, som i dag er forskellige eller særegne

for visse grupper i systemet.

Vi ser som udgangspunkt positivt på ønsket om at forenkle. Derfor ser vi også umiddelbart positivt

på en lang række af de anbefalinger, der er oplistet i

bilag 8.

Der er dog enkelte anbefalinger, som

vi enten er imod eller har bemærkninger til. Nogle af anbefalingerne vil få vidtrækkende

konsekvenser – og derfor finder vi det ærgerligt, at de alene er medtaget i et bilag til

ekspertgruppens hovedrapport.

De anbefalinger, vi er imod eller har bemærkninger til, beskrives kort herunder:

Ekspertgruppens anbefaling 3: Dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i joblog

Ekspertgruppen anbefaler, at særreglen om, at de dagpengeledige kan dokumentere jobsøgnings-

aktiviteter i en a-kasses digitale joblog afskaffes lovteknisk set. Ekspertgruppen ser ikke et behov

for særregler, når registreringer i a-kassens digitale joblog automatisk overføres til jobloggen på

Jobnet.

Vi ser et fortsat behov for særregler om dokumentation af jobsøgningsaktivitet i a-kassernes

joblog.

Vi mener ikke, at vi skal have ”skyggeregler” i systemet – noget, der ikke ser ud til at gælde, men

alligevel gælder. Det er at tage ønsket om harmonisering for langt.

Ekspertgruppens anbefaling 5: Kontaktforløbet

Vi ser positivt på anbefalingen om at forenkle indholdet i jobsamtalerne og afskaffe særregler om

samtalernes indhold ift. jobsøgning. Vi ser dog samtidig gerne, at anbefalingen strækker sig til

også at omfatte en afskaffelse af særregler om vejledning om repatriering, så vejledning kun gives,

hvis der er behov – og kun i én samtale frem for i alle samtaler.

Ekspertgruppen anbefaler en harmonisering af tidspunktet for afholdelse af 1. jobsamtale – til

senest 2 uger efter tilmelding mv. Vi ser gerne, at de 2 uger opgøres på hverdage frem for

kalenderdage for alle.

Ekspertgruppen anbefaler en sammenskrivning af reglerne om selvbooking, men ingen forenkling,

selv om en sådan er på sin plads.

Vi mener, at der er grund til at se på, om selvbooking fremover fortsat skal være obligatorisk. Der

er et stort potentiale for forenkling ved at give ledige valgfrihed ift. selvbooking – og alene lade

selvbooking være en mulighed, ikke en obligatorisk pligt. Hermed vil regler om og administration

vejledning

om selvbooking,

frister

for selvbooking,

konsekvenser

af manglende selvbooking,

administration af

straksbooking

efter en afmelding mv. kunne afskaffes.

Langt de fleste ledige vil selv booke deres samtaler. Det skal de understøttes i. De ledige, for hvem

det dog fx er svært at selvbooke, som ikke ønsker at selvbooke eller som bare ikke lige får booket

inden for bookingfristen, vil i stedet automatisk få tildelt en samtaletid og blive indkaldt til samtale

– og må så selvfølgelig som udgangspunkt acceptere den tid, de er indkaldt til.

Side 4 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Valgfrihed vil bane vejen for et bedre og mere enkelt system – også for de ledige.

Ekspertgruppens anbefaling 8 og 11: Rådighedsafprøvende tilbud og Nytteindsats

Ekspertgruppen anbefaler, at særreglerne om rådighedsafprøvning i form af nytteindsats til

dagpengeledige afskaffes.

Umiddelbart er dette jo positivt. Og så alligevel ikke. For samtidig anbefaler ekspertgruppen, at de

dagpengeledige skal kunne gives de samme tilbud, som gives til alle andre i systemet, herunder

nytteindsats – hvis bare formålet med at give tilbuddet er opfyldt. Hertil anbefaler ekspertgruppen,

at formålsbestemmelsen ift. at give tilbud udvides, så formålet med at give et tilbud fremover for

alle grupper kan være

motiverende,

og dermed rådighedsafprøvende.

Vi er

imod

en sådan anbefaling. Anbefalingen er yderst vidtrækkende – og vil i virkeligheden

resultere i, at alle ledige til enhver tid kan sendes i alle tilbud alene med det formål at motivere,

dvs. rådighedsafprøve. Det er kommunen, der alene har kompetencen til at give motiverende

tilbud, hvis den vurderer, at det er det rette.

Vi mener, at anbefalingen er egnet til at skabe usikkerhed om, hvem der har kompetencen til at

vurdere rådighed, kommunen eller a-kassen. Vi har tidligere set, at en sådan usikkerhed om

kompetencen rammer de ledige, som dermed bliver klemt i systemet. Også derfor er vi

imod

anbefalingen.

Ekspertgruppen anbefaler i tråd med ovennævnte at afskaffe målgruppespecifikke begrænsninger

på brugen af nytteindsats, så eksempelvis også dagpengeledige fremover kan komme i

nytteindsats fra dag ét.

Ledige på dagpenge kan ikke komme i nytteindsats i dag, medmindre det sker som led i en

rådighedsafprøvning grundet tvivl om den lediges vilje til at tage del i den aktive indsats.

Kun ganske få dagpengeledige er i nytteindsats i dag, da der skal noget til for at iværksætte den.

Lige præcis denne indsats har man hidtil ikke ønsket

generelt

at kunne give de dagpengeledige –

og den kan ikke gives alene for at

motivere.

I forbindelse med etableringen af den kommende arbejdspligt vil kommunerne i langt højere grad

end i dag oprette forskellige nye typer af nytteindsatser. Disse indsatser vil blive tilgængelige og

nemme at give også til grupper, som arbejdspligten egentlig ikke er tænkt til eller rettet imod.

Og de vil kunne gives alene med det sigte at ”vende i døren” – eller rettere

motivere.

Derfor er også dette en anbefaling, som vi er

imod

– og som vi faktisk er ganske bekymrede over.

Ekspertgruppen anbefaler herudover, at særregler om, at ledige på dagpenge kan fritages for

rådighed

efter en konkret vurdering,

mens de deltager i tilbud, afskaffes.

Dette er igen en anbefaling, vi er

imod.

Særreglerne skal i dag sikre, at ledige, der deltager i tilbud om fx opkvalificering eller uddannelse,

kan fokusere mest muligt på tilbuddet og helst også afslutte tilbuddet, da det er givet for at styrke

den ledige ift. til arbejdsmarkedet, ikke bare her og nu, men på sigt.

En anbefaling om helt at afskaffe fritagelsesmuligheden er uden perspektiv. Og den fratager

sagsbehandleren muligheden for at anvende sin faglighed, dvs. til selv at vurdere, om der skal ske

fritagelse – hvilket ikke er i tråd med ekspertgruppens andre anbefalinger.

Side 5 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppens anbefaling 9 og 11: Virksomhedspraktik og Ansættelse med løntilskud

Ekspertgruppen anbefaler, at reglerne om ret til selvfunden virksomhedspraktik og ansættelse

med løntilskud afskaffes. Den ledige kan fortsat selv finde en arbejdsgiver, som vil have den ledige

i praktik eller løntilskudsansættelse, men det er op til kommunen, om den vil bevillige.

Vi kan ikke se, hvorfor man vil tage denne ret fra de ledige. Især praktikker er der en del ledige, der

selv finder i dag sammen med arbejdsgivere. Hvis kommunen ikke vil bevillige praktikkerne, fx

fordi det er for administrativt tungt eller fordi kommunerne hellere vil give de ledige

motiverende

nytteindsatser mv., vil ledige og arbejdsgivere ikke finde hinanden af sig selv. Praktikker bliver

dermed ikke vejen til job. Det rammer hele indsatsen.

Derfor er vi

imod

denne anbefaling.

Ekspertgruppens anbefaling 12: Realkompetencevurdering

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe retten til en realkompetencevurdering for ledige på

dagpenge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er fyldt 30 år.

En realkompetencevurdering kan herefter alene gives, hvis kommunen vurderer, at den skal gives.

Vi mener, at anbefalingen skal ses sammen med anbefalinger om at målrette og forenkle

uddannelsesindsatsen.

I en tid, hvor vi mangler kvalificeret, faglært arbejdskraft, kan vi ikke se, hvorfor systemet ikke skal

understøtte ledige i at få vurderet deres kompetencer, herunder få vurderet hvad de mangler af

uddannelse eller opkvalificering i at komme ud på arbejdsmarkedet som faglærte.

Målretning og forenkling af uddannelsesindsatsen

Med en række forskellige anbefalinger vil ekspertgruppen målrette og forenkle

uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet.

Anbefalingerne ser hver for sig ikke ud af meget – men det er fordi det samlede uddannelses- og

opkvalificeringsbillede ikke bliver tegnet op. Og det er der behov for, hvis man skal se, hvor

omfattende en målretning, ekspertgruppen anbefaler – og hvor få der hermed fremover vil kunne

få uddannelse og opkvalificering, ikke mindst tidligt i ledighedsforløbet.

I dag er følgende uddannelsesindsatser de mest anvendte for dagpengeledige: Jobrettet

uddannelse, uddannelse under den regionale pulje og uddannelsesløft med 110% dagpenge.

Ekspertgruppen anbefaler, at den almindelige pulje til uddannelsesløft afskaffes. Puljen, som også

går under betegnelsen 80%-puljen, er – modsat 110%-puljen – ikke begrænset af positivlister.

Dermed kan der tages langt flere uddannelser under denne pulje end under 110%’s puljen til

uddannelsesløft. Den ledige kan få bevilliget uddannelse under denne pulje tidligt i

ledighedsforløbet. Ikke mange er på uddannelsesløft under denne ordning, men de, der er, har

valgt uddannelse under ordningen til, da de går ned i dagpenge og ofte tager lån samtidigt.

Ekspertgruppen anbefaler dog også, at 110%-puljen til uddannelsesløft bevares og udvides, så

ledige med fx helbredsmæssige udfordringer kan benytte sig af puljen.

Ekspertgruppen anbefaler herudover, at den regionale pulje afskaffes, og at midlerne lægges ind

under ordningen med jobrettet uddannelse. Under den regionale pulje kan der i dag gives

uddannelse og opkvalificering tidligt i ledighedsforløbet, som ikke er begrænset af en positivliste

og som ikke er begrænset i varighed, fx til 6 uger som jobrettet uddannelse.

Side 6 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Endelig anbefaler ekspertgruppen, at ordningen med jobrettet uddannelse målrettes og forenkles.

Heri ligger, at ledige tidsligst efter 6 måneder kan få ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Uddannelsen kan bestå af AMU-kurser, kurser på akademiuddannelserne og EUD-enkeltfag og

forberedende voksenuddannelse og ordblindekurser – og de afgrænses fremover af en

landsdækkende positivliste, fremfor af 8 regionale lister.

Det er således de mest anvendte ordninger, der målrettes og dermed begrænses.

Læg hertil, at ekspertgruppen også anbefaler, at voksenlærlingeordningen målrettes, mens

revalideringsordningen helt afskaffes.

Det samlede billede er derfor, at der med ekspertgruppens anbefalinger er ganske lidt uddannelse

og opkvalificering tilbage i systemet, som kan tages tidligt i ledighedsforløbet og som ikke er

begrænset af positivlister og/eller varighed. Hvis den ledige tager uddannelse, er der desuden en

fuld rådighedspligt ved siden af. Uddannelsen er ikke i sig selv det vigtigste mere.

Ekspertgruppen peger selv på, at kommunerne kan bevillige uddannelse eller opkvalificering

særskilt, hvis der er behov for noget mere eller noget andet end det, der er ret til fremover.

Men det vil kun ske, hvis den enkelte kommune vil investere i den form for indsats og der er midler

på servicerammen. Og det er der ikke meget, der indikerer, at den vil – eller at der er.

Ekspertgruppen peger samtidig på, at uddannelse og opkvalificering ellers må tages i

uddannelsessystemet – og ikke i beskæftigelsessystemet.

Men er der et system, hvor ledige ufaglærte nemt kan få en realkompetencevurdering – når nu

denne er afskaffet i beskæftigelsessystemet? Og hvorfor skal den ledige sendes rundt i flere

systemer?

Uddannelse og opkvalificering er i dag noget af det mest centrale i beskæftigelsesindsatsen for

visse grupper af ledige. Vi har et omskifteligt arbejdsmarked, som arbejdsstyrken hele tiden skal

tilpasse sig – til grøn omstilling, bæredygtighed, nye teknologier. Bliver man ledig, bliver man

nemt hægtet af. Har man ikke de kvalifikationer, herunder også formelle, der efterspørges, kan

vejen tilbage i arbejde blive lang og svær.

De uddannelsesindsatser, der er i systemet i dag, supplerer hinanden. Jobrettet uddannelse har

netop sin styrke ved, at uddannelse kan tages tidligt i ledighedsforløbet. Jobrettet uddannelse er

rettet mod specifikke behov og efterspørgsler på arbejdsmarkedet med det sigte at give den ledige

de kvalifikationer, der skal til for at komme hurtigt i arbejde. I a-kasserne ser vi, at det virker – også

selv om ekspertgruppen ikke har kunnet se det.

Uddannelse under den regionale pulje supplerer ofte de 6 ugers jobrettede uddannelse, som i dag

er begrænset af positivlister og valg inden for erhvervsgrupper. Det vil den ikke kunne fremover, da

den regionale pulje ikke længere findes. Tilbage er kun 6 uger med uddannelse i systemet – 6

måneder eller senere inde i ledighedsforløbet.

Vi er

imod

ekspertgruppens anbefalinger – og stærkt bekymrede.

Allerede i dag kan det være svært at oprette hold mv. til uddannelse, særligt i visse dele af landet

og med kort aftræk. Det vil blot blive endnu sværere, hvis man flytter retten til jobrettet

uddannelse til et senere tidspunkt i ledighedsforløbet. Og hvis man samtidig afskaffer retten til

realkompetencevurdering sammen med muligheden for tidlig uddannelse under den regionale

pulje, 80%-uddannelsesløftet og revalideringsordningen.

Side 7 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Når man herudover giver uddannelse til grupper, som generelt står svagere på arbejdsmarkedet,

herunder til nogle som har længere ledighed og andre problemer med sig, vil vi formentlig også se

et større frafald. Det vil sætte særligt hele AMU- og EUD-systemet under pres.

Sådan får vi ikke opkvalificeret den ledige del af arbejdsstyrken.

Når det er sagt, er vi ikke imod forenklinger i uddannelsesindsatsen, ej heller imod at fx retten til

uddannelsesløft med 110%-dagpenge styrkes, så også faglærte med helbredsmæssige

udfordringer omfattes.

Opkvalificering af sagsbehandlere

Ekspertgruppen anbefaler, at der i højere grad fokuseres på at understøtte faglighed, metode og

løbende opfølgning i beskæftigelsesindsatsen – og at der derfor afsættes 100 mio. kr. til

opkvalificering af sagsbehandlere i kommuner og a-kasser i perioden 2026-2029.

Vi ser positivt på, at der afsættes midler til opkvalificering – men det er ikke tilstrækkeligt at

afsætte midler til opkvalificering af sagsbehandlere, der skal også afsættes midler til

opkvalificering af ledere, så de er klædt på til den store opgave det er at få omsat politiske

reformønsker til virkelighed.

Nogle af midlerne mener vi, at man med fordel kan reservere specifikt til fælles opkvalificering af

sagsbehandlere i kommuner og a-kasser, da de fortsat vil have til opgave at samarbejde om de

dagpengeledige.

Vi ser gerne en meget enkel administration omkring de afsatte midler.

HOVEDANBEFALING 3: VÆRDIGT SANKTIONSSYSTEM I BALANCE

Bemærkninger:

Under overskriften ”værdigt sanktionssystem i balance” anbefaler ekspertgruppen, at tilgangen til

mennesker

længere fra arbejdsmarkedet

bliver en helt anden end hidtil, hvilket skal understøtte

disse menneskers vej igennem systemet. Vigtigt er det, at der ikke skabes afstand til

sagsbehandleren, men opbygges tillid.

Det er positivt med denne helt nye tilgang. Og helt på sin plads og på tide.

Hvad der dog også er helt på sin plads og på tide er, at denne tilgang ikke kun kommer mennesker

længere fra arbejdsmarkedet

til del, men sådan set kommer

alle

til del. Alle skal understøttes på

deres vej gennem systemet og have tillid til det.

Automatisk sanktion ved manglende registrering af jobsøgning og sanktion ved manglende

meddelelse af afbud

Ekspertgruppen fastholder i sine anbefalinger, at de mennesker, der er

tæt på arbejdsmarkedet,

herunder ledige på dagpenge, fortsat skal mødes med tydelige krav – og en klar forventning om at

stå til rådighed. Det er vi enige i. Og det er da også sådan, de mødes i dag.

Men ekspertgruppen går videre end det i sine anbefalinger.

Med det ekspertgruppen selv peger på som ”mindre ændringer”, anbefales det – for at skærpe

de lediges fokus på jobsøgning og minde dem om at melde afbud, hvis de er forhindret i at deltage

i samtaler eller indsats – at indføre 2 nye sanktioner, ud over de eksisterende.

Side 8 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Eller det vil sige, ikke ud over de eksisterende sanktioner, for ekspertgruppen mener, at man kan

argumentere for, at en 3 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed ikke skal ses som en sanktion,

men mere som en slags karens.

Det kan man ikke tillade sig – slet ikke over for de mange tusinde medlemmer, som a-kasserne

hvert år sanktionerer med en karantæne, svarende til lidt over 14.000 kr., for den forseelse det er at

melde sig ledige, hvis de selv er skyld i ledigmeldelsen.

Ligesom man ikke kan tillade sig så at se en tilsvarende karantæne i kontanthjælpssystemet som

en sanktion – og derfor lade den medgå for kommunerne i de tabeller, hvor man sammenstiller

sanktioner i hhv. kommuner og a-kasser, samtidig med at man ikke lader den medgå for a-

kasserne. Hermed ser det ud som om, at andelen af sanktionerede er mindre i a-kasserne – måske

for at vise, at der er grundlag for nye sanktioner?

Vi mener ikke, at man kan argumentere sig ud af, at en karantæne for selvforskyldt ledighed er en

sanktion. Det er den efter reglerne og sådan indberettes den til STAR’s sanktionsregister.

Måske er det denne tilgang, der ligger bag ekspertgruppens anbefaling om at indføre de 2 nye

sanktioner. Den ene er en sanktion i form af 1 uges karantæne for manglende registrering af

jobsøgning i en joblog. Den anden er en bøde på 500 kr. for manglende afbud til en samtale eller

indsats, som lægges oveni den sanktion, der allerede bliver givet til ledige, som udebliver fra

noget.

Danske A-kasser og a-kasserne er

imod

en indførelse af sådanne 2 nye sanktioner.

Vi mener, at det er uproportionelt at give ledige, hvis eneste forseelse er, at de ikke har

registreret

jobsøgning i deres joblog, en karantæne på 1 uge. Forseelsen vil således koste omkring 4.700 kr.

Vi mener desuden, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk at trække sanktionen automatisk

– om end efter der er givet en påmindelse og frist.

Det samme mener vi om at give ledige, som udebliver fra en samtale eller indsats en

”dobbeltsanktion”, dels i form af den almindelige ”så længe-sanktion”, dels i form af en helt ny

type ”bøde-sanktion” i dagpengesystemet. Udeblivelse fra en samtale eller indsats vil koste

omkring 1.440 kr.

Vi ser for os, at der vil følge store administrative opgaver og IT-tilpasninger med de nye sanktioner.

De nye sanktioner er alt andet end forenklende – og vil ikke give a-kasserne den administrative

lettelse, som ekspertgruppen peger på. Tværtimod.

Sanktionerne vil heller ikke skærpe de lediges fokus på jobsøgning. De vil i stedet skabe den

samme afstand og manglende tillid til sagsbehandler og system, som ekspertgruppen vil til livs for

mennesker længere fra arbejdsmarkedet.

Ledige tæt på arbejdsmarkedet har ret til og krav på en lige så ordentlig behandling som alle andre.

Og det giver man dem ikke ved at udstikke automatiske sanktioner og bødestraffe for forseelser,

der allerede følges op på eller sanktioneres for.

HOVEDANBEFALING 4: NEDLÆGGELSE AF JOBCENTRE OG FRI ORGANISERING

Bemærkninger:

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne får frihed til at organisere indsatsen, som de vil.

Side 9 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Uanset hvordan kommunerne organiserer sig, vil de skulle have et tæt samarbejde med en række

aktører, herunder a-kasserne ift. de dagpengeledige.

Dette samarbejde vil kun kunne fungere, hvis den organisatoriske placering af indsatsen for de

enkelte målgrupper bliver tydelig. Vi ser gerne, at eksempelvis KL opretter en samlet oversigt over

indgange til indsatsen i de enkelte kommuner, helt ned på målgrupper og undermålgrupper.

Samarbejdet vil også kun kunne fungere, hvis DFDG fortsat er det centrale omdrejningspunkt for

udveksling af data om indsatsen – uanset i hvilken del af kommunen indsatsen organisatorisk set

placeres.

HOVEDANBEFALING 5: MERE PLADS TIL A-KASSER OG PRIVATE LEVERANDØRER

Bemærkninger:

A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første 3 måneder

Danske A-kasser og a-kasserne havde meget gerne set, at ekspertgruppen havde anbefalet at give

a-kasserne en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Men det er ikke sket.

Ekspertgruppen kan ligefrem

ikke

anbefale at give a-kasserne en større rolle.

Blandt andet lægges der vægt på, at en evaluering af a-kasseforsøget har vist, at det ikke er den

rette vej at gå.

Vi mener, at evalueringen af a-kasseforsøget metodisk-fagligt er så ringe, at den ikke skal

tillægges nogen form for vægt.

Vi mener fortsat, at a-kasserne kan spille en større rolle i at få deres ledige medlemmer tilbage i

job. Dermed mener vi også, at man med fordel kan give a-kasserne ansvaret for kontakten med de

ledige i længere tid. A-kasserne har løftet den nye opgave, de har fået fra årsskiftet – og vil

selvfølgelig også kunne løfte mere end den.

3 måneder er kort tid. Et skifte mellem aktører tidligt i kontaktforløbet er ikke med til at sikre

kontinuitet i indsatsen for den enkelte ledige. Vi ved, at for de ledige er det enkle system, med få

overgange, hvor der kun er én aktør at forholde sig til, langt at foretrække.

En række hensyn, der skal balanceres, herunder omkring medfinansiering af ydelsesudgifter til

ledige, gives som begrundelse for, at ekspertgruppen anbefaler ikke at give a-kasserne mere

ansvar for de lediges kontaktforløb, end de 3 måneder som a-kasserne har i dag.

Vi er ikke enige i balanceringen af hensynene – a-kasserne både kan og vil levere en indsats, som er

mindst lige så god som den kommunale.

A-kasserne vil derfor også fint kunne se sig selv i ekspertgruppens overvejede alternative model

(side 151, boks 5.9). Ekspertgruppen ser dog sådan på det, at kommunerne med den model er

afskåret muligheden for at påvirke de dagpengelediges vej tilbage i arbejde. Og argumenterer

med, at incitamenterne qua refusionstrappen bliver sat ud af kraft med modellen. Blandt andet

derfor kan ekspertgruppen ikke anbefale den.

Sådan ser vi det ikke.

Kommunerne kan – ganske som i dag – indkalde ledige til aktiviteter, fx jobmesser, og formidle job

til de ledige. Og de kan i den forbindelse selvfølgelig også tale med de ledige.

Side 10 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Argumentet om, at incitamenterne i refusionstrappen dertil sættes ud af kraft, kan også vendes

om – måske kommunerne netop i en sådan model har de incitamenter, der skal til for at arbejde

tæt sammen med a-kasserne om de ledige, igangsætte en tidlig indsats, formidle job mv.

A-kasserne vil derimod ikke kunne se sig selv i ekspertgruppens overvejede frit valgs-model

(side 152, boks 5.10). Hvis a-kasserne skal spille en større rolle i indsatsen, er det i en

myndighedsrolle – ikke i en rolle som en anden aktør på linje med andre private aktører.

A-kasserne har en myndighedsrolle i dag – dels ift. udbetalingen af dagpenge, herunder ift.

rådigheds-administrationen, dels ift. indsatsen. Vi mener derfor ikke, at dette er en model, man

skal gå videre med.

Sygemeldte ledige bliver længere tid i a-kassen

Ekspertgruppen anbefaler, at perioden hvor a-kasserne har ansvaret for sygemeldte

dagpengeledige udvides fra 2 uger til 4 uger, uanset hvornår i ledighedsforløbet sygemeldingen

sker.

Vi går ud fra, at dét ekspertgruppen anbefaler er, at a-kasserne står for udbetalingen af dagpenge

under sygdom i 4 uger frem for 2 uger. Og at de fortsat giver kommunerne besked, med henblik på

eventuel kommunal opfølgning, når de har udbetalt dagpenge til sygemeldte ledige i 2 uger og de

ledige fortsat er sygemeldte.

Vi ser positivt på anbefalingen – dog ser vi gerne, at a-kasserne udbetaler dagpenge under sygdom

i 6 uger frem for 4 uger, da udbetalingen hermed vil flugte med de forbrugsregler, der er i

dagpengesystemet ved sygdom. Dette vil resultere i ganske mærkbare administrative lettelser i a-

kasserne, som også vil komme medlemmer og kommuner til gavn, da der i dag er mange skift

mellem forskellige systemer, som bygger på hhv. ugeudbetalinger og månedsudbetalinger.

Det er uklart, om ekspertgruppen anbefaler, at a-kasserne fremover skal holde en samtale med

den sygemeldte inden for de omtalte 4 uger, eller om ekspertgruppen mener, at dette er noget, a-

kasserne skal i dag. Derfor vil vi pege på, at a-kasserne ikke skal holde en sådan samtale i dag

– og heller ikke ønsker at skulle det fremover. Følges anbefalingen vil det resultere i, at ledige, som

får udbetalt dagpenge under sygdom fra a-kassen, fremover skal til langt flere samtaler end ledige,

som får udbetalt sygedagpenge fra kommunen. Sidstnævnte skal kun til én samtale fremover.

A-kasserne har tidligere haft til opgave at holde en samtale med deres sygemeldte ledige

– men den samtale blev afskaffet for år tilbage som led i større regelforenkling / ”væk med bøvlet”,

som den dengang siddende regering stod for. Begrundelsen for at afskaffe samtalen var, at den

ikke bidrog til at få den sygemeldte hurtigere tilbage i arbejde, og at den sygemeldte oplevede at

blive kaldt til samtaler både i a-kassen og i kommunen inden for ganske kort tid. Herudover lå der

en administrativ forenkling i afskaffelsen.

Vi er på den baggrund

imod

anbefalingen – hvis der da er tale om en sådan.

Øget brug af private leverandører gennem nationale udbud

Ekspertgruppen anbefaler, at private leverandører skal have mulighed for under nationale udbud

at levere digitale aktiveringsindsatser og værktøjer til ledige

tæt på arbejdsmarkedet.

Disse digitale aktiveringsindsatser skal tælle som egentlige aktiveringstilbud.

Vi er lidt skeptiske over for anbefalingen.

Side 11 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Kommunerne og a-kasserne har i dag en lang række digitale indsatser til ledige i form af

jobsøgningsforløb og jobsøgningsværktøjer, webinarer, jobklubber mv. A-kasserne leverer disse

indsatser som led i deres medlemsservice – og de er gratis at anvende for de ledige. Disse digitale

jobsøgningsforløb regnes ikke for aktiveringstilbud i dag.

Det bekymrer os, hvis digitale jobsøgningsforløb fra private leverandører fremover kan blive de

eneste tilbud, mange ledige kan få i systemet. Særligt bekymrende er det, hvis sådanne forløb

alene bliver givet for aktiveringens skyld, dvs. fordi de tæller som tilbud. Det må ikke ske.

HOVEDANBEFALING 6: FRA PROCESKRAV TIL RESULTATSTYRING

Bemærkninger:

Resultatbaseret opfølgning

Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres en ny model for opfølgning på kommunernes og a-

kassernes resultater – baseret på en række elementer, hvoraf nogle er nye og handler om

tilfredshed.

Vi ser positivt på, at der sker et skift i tilgangen til opfølgningen. Og vi ser også positivt på, at der

udvikles en ny opfølgningsmodel, som bliver centreret om at forbedre indsatsen, frem for at

forbedre processer.

Når det er sagt, er vi samtidig skeptiske over for enkelte målepunkter, som i høj grad er bestemt af

konjunkturer og temperaturen på arbejdsmarkedet. Vi mener derfor, at man skal være

tilbageholdende med at lade målinger af afgang til beskæftigelse og uddannelse være primære

indikatorer på, hvor godt kommuner og a-kasser løfter indsatsen.

I ekspertgruppens anbefalinger mener vi i øvrigt, at der er lidt for meget ”tilbagefald” til gældende

italesættelse af forskellige målinger. Det forhold, at kommuner og a-kasser opdeles ud fra, om de

har et ”udviklingspotentiale” eller er til ”inspiration”, kan bidrage til at give for meget styrke til

målingerne – så der igen fokuseres mere på målingerne end på at levere den rette indsats.

Vi har tidligere set eksempler på kommuner, som har ligget højt i målinger, men ikke leveret en

ordentlig indsats. Det må ikke ske igen.

Vi mener, at det rigtige at måle på er marginaliseringsomfang og flaskehalse samt mangel på

kvalificeret arbejdskraft.

Vi ser frem til at blive inddraget i den nærmere udformning af modellen.

Ekspertgruppen kommer ikke med anbefalinger til at sikre retssikkerheden.

Vi ser derfor gerne, at der tages initiativ til at se på, hvordan retssikkerhed som et særskilt

parameter kan blive en del af opfølgningen – igennem andet og mere end bare

tilfredshedsmålinger. Gentagne gange har vi set, at retssikkerheden er under pres, og at særligt

kommunerne er udfordret på at levere på helt basale forvaltningsmæssige principper.

Afskaffelse af beskæftigelsespolitiske mål

Ekspertgruppen anbefaler, at de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes.

I et system med så meget kommunal frihed, som ekspertgruppen anbefaler, ser vi des mere et

behov for, at en minister fra centralt hold kan sende et signal om vigtigheden af at sætte en retning

Side 12 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

og evt. afsætte ekstra ressourcer til en indsats fx til grupper som ellers er lidt oversete i

beskæftigelsesindsatsen.

Det ser vi som endnu vigtigere, når alle puljer, som i dag er rettet mod særlige grupper, herunder

marginaliserede, fx unge, sporskiftere, særligt udfordrede ledige, ledige 50+ mv., samtidig

afskaffes i et fremtidigt system efter ekspertgruppens anbefaling.

Ensretning af den økonomiske styring og målretning af puljer

Ekspertgruppen anbefaler, at de kommunale udgifter til indsatsen, herunder til vejledning,

opkvalificering og uddannelse, lægges ind under servicerammen.

Vi er bekymrede for, om uddannelse hermed i endnu mindre grad vil blive set som et

investeringsobjekt og et særskilt mål i indsatsen.

Bekymringen skal ses i sammenhæng med ekspertgruppens anbefalinger om samtidig at målrette

uddannelsesindsatserne.

Men bekymringen skal også ses i sammenhæng med ekspertgruppens anbefaling om at afskaffe

en række særordninger, herunder revalideringsordningen, samt en række andre puljeordninger,

som i dag er reserveret til grupper, som ofte er marginaliserede.

Vi ser som udgangspunkt ikke positivt på, at der etableres puljeordninger til særindsatser – slet

ikke når der i den almindelige indsats er tilstrækkeligt med mulighed for at give særindsatser.

Vi ser hellere, at den generelle indsats løftes med ekstra midler. Men det bliver der bare ikke tale

om fremover. Derfor bidrager det kun til bekymringen for det samlede uddannelsesindsatsbillede,

at også de få puljer, som i dag er med til fx at sikre udsatte ledige en indsats i form af

opkvalificering, afskaffes.

Ny tilgang til STAR’s rolle i beskæftigelsesindsatsen

Vi ser positivt på anbefalingen om, at STAR skal have en mere dialogbaseret tilgang til de aktører,

som STAR samarbejder med om at understøtte indsatsen. Og at STAR i højere grad skal fungere

som et videnscenter for indsatsen.

Vi ser også positivt på, at indsatsen fortsat i høj grad er digital – og digitaliseret.

Det er rigtigt set af ekspertgruppen, at der er et stort potentiale i at forenkle og forbedre

systemlandskabet ift. beskæftigelsesindsatsen. Men det potentiale skal ikke realiseres ved, at vi

går tilbage til, at staten/STAR står for at udvikle og drifte de systemer, vi skal administrere i.

Tværtimod.

Ekspertgruppen peger på, at særligt IT-landskabet i a-kasserne skal underlægges nærmere analyse

– og anbefaler således, at der nedsættes en arbejdsgruppe som ser på, om systemlandskabet kan

organiseres mere enkelt og effektivt.

Vi ser frem til at blive inddraget i det videre arbejde – men ser dog grund til lige at pointere, at den

kompleksitet, der er i systemlandskabet i dag, ikke er skabt af a-kasserne. Og udgifterne til

systemerne er ikke kommet af sig selv. De er i høj grad skabt af de mange politiske reformer, af et

centralt ønske om at regulere ned i mindste detalje, digitalisere alle processer og kræve

indberetning af nærmest alle data til styring, kontrol, visning af tællere og indsatser på Jobnet mv.

Side 13 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Tidligere blev det set som problematisk, at a-kasserne havde mange forskellige systemer – senere

er det set som problematisk, at der nu kun er 2 hovedsystemer – og markedet for lukket.

STAR har derfor de senere år arbejdet for at åbne markedet op og få flere aktører på banen.

Hvis et arbejde i en arbejdsgruppe kan bidrage til at kaste lys over, hvordan vi er kommet hertil

– og kaste ny respekt over, hvad der kræves og hvilke aftryk reformer og detailregulering sætter i

systemerne og i udgifterne hertil, tager vi mere end gerne del i arbejdet.

Nedlæggelse af de Regionale Arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet

Ekspertgruppen anbefaler, at de Regionale Arbejdsmarkedsråd nedlægges.

Vi er bekymrede for, at der ikke sættes noget i stedet, som skal sikre, at den kommunale indsats

ses i et bredere perspektiv. At der ikke etableres andre formaliserede, brede fora, hvor der

samarbejdes om at modvirke mangel på arbejdskraft og flaskehalse, fx ved at opkvalificere ledige

til det, der er efterspørgsel på.

Ekspertgruppen anbefaler også, at Tilsynsrådet nedlægges.

Denne anbefaling er ikke en, vi mener noget særskilt om. Vi ser dog et behov for, at der også

fremover er et forum, hvor STAR’s opfølgning ift. kommunernes, UDK’s og a-kassernes

administration, ikke kun af indsatsen, men også mere generelt af udbetalingen og håndteringen af

forskellige særordninger mv., behandles.

Danske A-kasser finder det naturligt at få en plads i et sådant nyt forum.

HOVEDANBEFALING 7: ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Ekspertgruppen noterer sidst i sine anbefalinger sig, at der er begrænset viden om kommunernes

adfærd, når proceskrav og statslig styring erstattes af incitamenter og frihed til lokal prioritering.

En evalueringsstrategi skal derfor tilrettelægges, så den bringer ny viden herom.

Dét ekspertgruppen peger på er, at den ikke ved, hvad der vil ske ude i kommunerne eller med

beskæftigelsesindsatsen, når proceskrav og statslig styring afskaffes og den enkelte kommune kan

indrette sig, som den selv vil.

Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at det alene er noget, der skal indsamles ny viden om til en

fremtidig evaluering.

Beskæftigelsesindsatsen er vigtig for et velfungerende arbejdsmarked – og må ikke sættes over styr.

Der må derfor ikke gå år, før der sker handling, hvis det viser sig, at den kommunale adfærd går ud

over indsatsen, arbejdsmarkedet og/eller de mennesker, der er i systemet.

Vi mener derfor, at man fra politisk side må betinge sig – og forpligte sig på – at der sker handling,

hvis det viser sig, at de anbefalinger, som en kommende reform bygger på, ikke leder til et bedre

system.

Side 14 / 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Til

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

11. september 2024 / tk_dh

Sag 2-2023-00292

Dok. 656989

Til: Beskæftigelsesministeriet

Høringssvar fra DH om ekspertgruppens anbefalinger til ny beskæftigel-

sesindsats

Indledende bemærkninger

Vi kommer først med overordnede betragtninger om anbefalingerne. Nogle er gode, andre mindre gode

– og atter andre stærkt bekymrende.

Vi forholder os også til det, ekspertgruppen ikke behandler. Anbefalinger vi savner og som burde være

med. Og et handicap-fokus der gerne måtte have været større.

Derefter kommenterer vi på specifikke anbefalinger – kapitel for kapitel, afsnit for afsnit, under overskrif-

terne fra ekspertgruppens rapport.

Generelle bemærkninger

Mennesker med handicap bør have en stærkere placering i reformer af beskæftigelsesind-

satsen

Borgere med handicap er ikke nævnt i kommissoriet. Heller ikke rapporten er der samlede analyser eller

forslag med denne gruppe i fokus.

Det på trods af, at gruppen udgør et flertal af de borgere, der er i berøring med beskæftigelsessystemet.

Det giver en gennemgang af grupperne i tabel 1 en indikation af.

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Tabel 1 Antal fuldtidspersoner i

beskæftigelsessystemet i 2023

Fuldtidspersoner

Grupper

Antal

Pct.

Dagpenge

69.300

Kontanthjælpssy-

15.000

stemet - Jobparat

Kontanthjælpssy-

64.000

stemet - Aktivi-

tetsparat

Kontanthjælpssy-

9.800

stemet - Uddan-

nelsesparat

Sygedagpenge

86.500

Jobafklaringsfor-

24.200

løb

Revalidering

1.500

Ressourceforløb

17.300

Ledighedsydelse

14.500

Fleksjob

94.600

Førtidspension

240.100

I alt

638.000

100

Anm.: Tallene stammer fra tabel 1.2 (s. 47) i ekspertgruppens

rapport. Se denne for nærmere forklaring.

Dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – i alt 84.300 fuldtidspersoner – ud-

gør 13 % af det samlede antal personer i beskæftigelsessystemet. Ca. 20 % i denne gruppe har et han-

dicap.

I de øvrige grupper er andelen højere. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – her viste en undersø-

gelse, at 10,6 % modtog en handicapydelse, 47,2 % havde en psykisk diagnose.

Sygedagpenge – heldigvis opholder flertallet af de syge borgere i systemet kortvarigt. Men der er en

gruppe med længerevarende alvorlige helbredsproblemer.

Ressourceforløb og jobafklaringsforløb – andelen er høj. Det ses bl.a. af at 60 % er på førtidspension

tre måneder efter afsluttet ressourceforløb, og 20 % er i fleksjob eller på ledighedsydelse.

For personer på ledighedsydelse, i fleksjob, på førtidspension, i revalidering gælder at alle har nedsat

arbejdsevne og som oftest en bagvedliggende nedsat funktionsevne. Dvs. at handicap-andelen er tæt

på 100 %.

Når vi gør lidt ud at fremhæve den høje andel, er det for at tydeliggøre følgende:

https://www.star.dk/media/hdxlhtff/evaluering-flere-skal-med-ii-bedre-indsats-til-borgere-i-ressourceforloeb-og-afklaringspuljen.pdf

(s. 11)

Side 2 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Borgere med handicap er guldkunder i beskæftigelsesbutikken. Det bør reformer og politiske af tiltag

afspejle, fordi:

De møder barrierer på arbejdsmarkedet, andre ikke møder.

De kan have behov afklaring og udredning i et omfang, andre ikke har.

De vil ofte have et længere og komplekse forløb i beskæftigelsessystemet – med de negative

virkninger det kan have.

Indsatsen kræver ofte særlig viden om handicap for at kunne levere den rette indsats.

Nogle kan have behov for tilpasninger, støtte, hjælpemidler, personlig assistance mv.

I de friske anbefalinger fra FN’s Handicapkomité fra 13. september får Danmark hård kritik for ikke at:

Inddrage handicaporganisationer systematisk og tidligt, indarbejde rettigheder og principper fra Handi-

capkonventionen i lovgivning og andre tiltag og sikre, at vilkår løbende forbedres, ikke forringes.

Lad os se konstruktivt på det: Det kan regering og Folketing rette op på i det fremadrettede politiske ar-

bejde, herunder opfølgningen på ekspertgruppens anbefalinger.

DH anbefaler:

At inddrage handicapvinkler i den politiske opfølgning, inddrage handicaporganisationer og

adressere vilkår og behov for borgere med handicap mere tydeligt. Både ift. viden, data, lovgiv-

ning og indsatser – mere om det nedenfor.

Gør de usikre effekter af frisættelsen mindre usikre

Ekspertgruppen foreslår en række forenklinger, afskaffelse af rettigheder og proceskrav mv. I stedet

skal mere overlades til kommunale skøn og individuelt tilrettel agte forløb. Det lyder rigtig godt.

Men kan vi være sikre på, at sygdomsramte og andre på kanten af arbejdsmarkedet får en bedre ind-

sats, når frisættelsens time oprinder? Risikerer vi ikke, at de i forvejen store kommunale forskelle bliver

endnu større? Og er der ikke alt for lidt fokus på borgerens ret til og muligheder for selv at bestemme?

Og hvad gøres der for at styrke specialviden om handicap?

DH anbefaler:

At balancere ekspertgruppens anbefalinger med stedvise forslag om borgerinddragelse, ret-

tigheder, viden om handicap samt bedre implementering – det forsøger vi i det følgende.

Opblød sparepræmissen i opfølgningen på ekspertgruppens arbejde

Ekspertgruppen har skullet finde 3 mia.kr. i besparelser. Vi havde gerne set et omvendt fokus, hvor effektivi-

seringer og mulige gevinster analyseres frem først. Desuden er der områder, der trænger til investeringer og

ikke besparelser. Hertil kommer, at de 3 mia.kr. ikke kan realiseres, uden at det går ud over indsats og vilkår

for mange af dem kanten af arbejdsmarkedet.

Men takket være ekspertgruppens grundige arbejde står vi i den gunstige situation, at der faktisk er finansie-

ring til de ting, DH foreslår i det følgende. Fx at undlade at afskaffe revalidering, opruste på viden om handi-

cap, indføre en afklaringsydelse og tilføre flere midler til en ny pulje for udvikling af effektive indsatser til at få

flere med handicap i job.

Side 3 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

DH anbefaler:

At justere på målet om 3 mia.kr. i besparelse og føre nogle af midlerne tilbage til en forstærket sats-

ning på at få flere borgere på kanten tilbage til et værdigt liv og en stærkere tilknytning til arbejds-

markedet.

Styrkelse af specialviden om handicap i beskæftigelsesindsatsen

DH er bekymret for, at reformen vil medføre tab af specialviden – herunder viden om handicapgrupper som

døve, borgere med synshandicap, autisme, ADHD, autoimmune sygdomme, fysiske handicap mv. – som vil

betyde forringede muligheder for at komme i beskæftigelse. Der er en historisk tendens til, at omlægninger

af etablerede enheder fører til tab af specialviden.

Oven i den bekymring kan man lægge, at ekspertgruppen foreslår Specialfunktionen Job og Handicap ned-

lagt. Det er meget uheldigt, for her kunne kommunale jobcentre kan indhente viden om f.eks. specielle han-

dicapgrupper og deres behov for støtte. Specialfunktionens opgave er – eller var, for den er næsten de facto

nedlagt allerede – netop at rådgive sagsbehandlere i kommuner, virksomheder mv.

Det sker uden begrundelse. Formentlig skal det ses i sammenhæng den foreslåede pulje på 22 mio.kr. (se

nedenfor under

”6.4 Målretning af puljer”).

Men der er tale om to helt forskellige opgaver:

1) effektstudier, finde frem til indsatser der virker og 2) udbredelse af viden om handicap og handicapkom-

penserende ordninger.

Fra undersøgelser ved vi, at såvel borgere, virksomheder og jobcentre mangler viden om handicap. De så-

kaldte nøglepersoner findes derude, men i stærkt varierende omfang og i vidt forskellig organisering.

Vi ved at anvendelse af handicapkompenserende ordninger varierer meget fra kommune til kommune.

Der er behov for mere specialviden om handicap og mere brug af handicapkompenserende ordninger til fast-

holdelse og nyrekruttering af borgere med handicap. Sker det ikke, forudser vi øget tilgang til førtidspension.

DH anbefaler:

Frem for besparelser skal der investeres i mere viden om handicap og job. Rådgivning af borgere og

virksomheder ud fra specialviden om handicap skal styrkes. Der skal iværksættes flere tiltag til at

fremme af handicapkompenserende ordninger, herunder nødvendige tilpasninger ude lokalt på virk-

somhederne. Vi medvirker gerne til at finde de rigtige løsninger.

Systematisk opkvalificering af medarbejdere og ledere ift. handicapviden – se også under ”Imple-

mentering” nedenfor.

Indførelse af et ”kan-tilbud” i LAB-loven om screening af ledige for funktionsnedsættelser med det

formål at afdække, om de har behov for særlige indsatser.

Vi har en række forslag om rådgivning, viden og handicapkompenserende ordninger i vores beskæftigelsesudspil ”Danmark har brug

for vores hænder”:

https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/dh-beskaeftigelsesudspil-2024-danmark-har-brug-vores-haender

Side 4 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Bemærkninger til de konkrete afsnit og anbefalinger i ekspertgruppens rapport

1. ”Få målgrupper og særregler”

”1.1 Borgere skal have deres indsats på samme ydelse – afskaffelse af ressourceforløb” og ”1.2 Sammen-

hængende indsats for sygemeldte – afskaffelse af jobafklaringsforløb”

Ekspertgruppen vil fremme sammenhængende forløb og sikre færre skift af sagsbehandler. Som led heri fo-

reslås ressourceforløb (og den tilknyttede ressourceforløbsydelse) afskaffet.

Ressourceforløb har sammenhæng med reglerne om førtidspension og fleksjob. Oprindeligt blev den indført

i det håb, at man med en række indsatser kunne udskyde og måske undgå førtidspension. Resultatet har

været rigtig lange afklaringsforløb for mange borgere.

Ekspertgruppen fortjener ros for at ville forkorte forløbene og sikre hurtigere afgørelser – bl.a. med det resul-

tat, at gruppen på førtidspension i en periode vil vokse.

Det er dog et stort ”men”. Det er en gruppe borgere – ca. 2.300 personer, svarende til 1.700 fuldtidspersoner

(2023-tal) - der vil blive økonomisk skoldet, når de fremover skal afklares på kontanthjælp. På ressourcefor-

løbsydelsen må man fx gerne have formue – fx penge udbetalt for kritisk sygdom eller formue i ejendom. Det

er helt afgørende, at det forsat kan lade sig gøre at overgå fra fx sygedagpenge og undgå at gå fra hus og

hjem. Vi har at gøre med borgere, som er ramt af alvorlig sygdom og som i forvejen er presset på økono-

mien, med de negative psykiske virkninger det medfører.

Et andet ”men” skal også nævnes: De mange ord om tværfaglig og sammenhængende indsats er gode.

Med afskaffelsen af ressourceforløb forsvinder borgerrettigheder som ret til personlig jobformidler, indsatsga-

ranti, særlig støtte, ret til samtale med sundhedskoordinator.

Ekspertgruppen foreslår også jobafklaringsforløb afskaffet. Sygemeldte der ellers ville være havnet i jobaf-

klaringsforløb efter 22 uger, står til at fortsætte på sygedagpenge, men på en lavere sats. Der vil svare no-

genlunde til det man i dag ville få på i jobafklaringsforløb.

Vi er positive over for afskaffelsen af jobafklaringsforløb. Det har vi selv foreslået. Vi vurderer, at det vil

skabe øget kontinuitet og sammenhæng.

Vi er dog betænkelige over for de ydelsesmæssige konsekvenser af ekspertgruppens forslag. Afskaffelse af

jobafklaringsforløb bør skrues sammen, så der ikke sker en forringelse ved evt. at overgå til en lavere syge-

dagpengesats.

DH anbefaler:

Der skal findes en ordning, så borgere der fx overgår fra sygedagpenge, ikke risikerer at stå uden

ydelse på grund af kontanthjælpsreglerne om egen eller ægtefælles formue. Vi foreslår derfor at lave

en særlig ydelse – ”afklaringsydelse” – som i sin udformning skal minde om ressourceforløbsydel-

sen.

Der skal ses på om ikke visse rettigheder for borgerne – fx indsatsgaranti og ret til personlig jobfor-

midler – bør fastholdes for at sikre en vis retning i indsatsen, hvis ressourceforløb afskaffes.

Side 56 i Ekspertgruppens rapport nævner kort de mulige ydelsesmæssige konsekvenser ved forslaget.

Side 5 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Afskaffelse af jobafklaringsforløb bør skrues sammen, så der ikke sker en forringelse ved at overgå

til en evt. lavere sygedagpengesats.

”Forlængelse af sygedagpengeperioden”

Ekspertgruppen forholder sig også til reglerne om forlængelse af sygedagpengene. Den lægger op til, at de

nuværende forlængelsesregler afløses af et mere objektivt og automatisk system for forlængelse. Den nu-

værende forlængelsesregel for alvorlig og livstruende sygdom foreslås fastholdt, mens de andre seks for-

længelsesregler foreslås afskaffet.

Desuden lægges op til system, hvor sygedagpengene sættes ned til et lavere niveau, hvis der sker en for-

længelse ud over de 22 uger.

DH anbefaler:

Vi vil gerne være med at drøfte en anderledes indretning af det nuværende sygedagpengesystem.

Men det kræver en nærmere uddybning og afdækning af konsekvenser.

Mulighederne for forlængelse af sygedagpengene skal udvides og forbedres. Især skal muligheden

for forlængelse ved livstruende, alvorlig sygdom udvides til at omfatte alvorlig, men ikke aktuelt livs-

truende sygdom samt senfølger/efterbehandling og restitutionsbehov efter indgribende behandling.

”1.3 Afskaffelse af revalidering”

Ekspertgruppen foreslår revalidering afskaffet. Det er vi meget klart imod.

Vores synspunkt er: Når man får revet tæppet væk under sig – ulykker, nedslidning, alvorlig sygdom eller

andet – så er revalideringsordningen rigtig god. Den virker faktisk og får skabt sporskifte over i andre bran-

cher og job. Sammenlignet med andre ordninger har den en fleksibilitet, som borgere med handicap ofte har

brug for. Revalidering giver mulighed for at få en praktikperiode, hvor man kan få en føling med det fag, som

man ønsker at uddanne sig inden for.

Der er behov for flere veje for hårdt ramte grupper – ikke beskæringer af livsmuligheder. Samfundsøkono-

misk er det en god ordning, selv om den kan virke dyr.

I stedet for afskaffelse foreslår vi en anden vej: en

forenkling og modernisering af ordningen, for den er også administrativt tung.

DH anbefaler:

Revalidering skal bevares som tilbud.

Sæt et arbejde i gang for at se på, hvordan revalidering kan forenkles og moderniseres. Dette ar-

bejde deltager vi gerne i.

Se CABI:

https://www.cabiweb.dk/temaer/nedsat-arbejdsevne/revalidering-som-investering/

Side 6 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

”1.5 Ledighedsydelsesmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere samles i én indsatsgruppe”

Vi har ikke i udgangspunktet noget imod at samle de to grupper i én indsatsgruppe. Vi tvivler dog på, at det

vil skaffe flere i fleksjob. Hvilket der ellers nok kan være brug for – fleksjobledigheden er 13 % på landsplan.

Med betydelige kommunale forskelle.

Fint at ville skabe et ”mindre kompliceret regelsæt og understøtte kommunes fokus, at borgerne søger job og

kommer i fleksjob”. Men hvilke konkrete tiltag understøtter dette fokus?

Rigtig fint at ville afskaffe reglerne om at kommunen skal følge op over for personer på ledighedsydelse efter

6 og 12 måneder. Der er tale om bureaukratisk, mistillidsbåren og meningsløs kontrol.

Der lægges op til at afskaffe den ret, personer på ledighedsydelse efter et års ledighed har til at få tilknyttet

en anden aktør efter eget valg. Vi stiller os ikke op på barrikaderne for at forsvare denne ret. Men den er jo

nok blevet skabt for dog at tilbyde ledige fleksjobbere et eller andet, når nu kommunen ikke er lykkedes med

at finde eller skabe et fleksjob.

Så igen: Hvad sætter man i stedet? Hvilke konkrete initiativer skal sætte gang i fleksjobindsatsen? Og ikke

mindst få de tunge kommuner med høj fleksjobledighed i gang?

Det falder uden for ekspertgruppens domæne at foreslå ændringer for visitation til fleksjobordningen, herun-

der ift. afklaring og dokumentation, hedder det (s. 62). Det er på en måde ærgerligt, for afklaring og doku-

mentation af arbejdsevne er noget af det, der tager rigtig meget tid – og foregår vidt forskelligt og ikke altid

særlig evidensbaseret.

Vi vil bare nævne ét forslag om visitation og afklaring, vi savner: Udviklingsfleksjob eller ”midlertidige fleks-

job”. Der er behov for gå nye og mere fleksible veje i afklaringen. Lad derfor afklaring i højere grad foregå

ude i virkeligheden, i konkrete job ude på virksomheder, måske blot nogle få timer om ugen.

DH anbefaler:

•

Fint at skabe et mindre kompliceret regelsæt. Der er dog behov for at gå endnu videre og forenkle

og afvikle endnu mere kontrol og bureaukrati på fleksjobområdet.

Vi savner konkrete indsatser der skal få fleksjobledigheden ned. Ret til jobformidler med viden om

handicap og arbejdsmarked, et særligt mål om nedbringelse af fleksjobledigheden, et øget økono-

misk incitament for kommunerne i en periode (tilskud), en trepartsaftale hvor parterne forpligter sig

på mål og indsatser, handicapklausuler i kommunale udbud, lokale partnerskaber med virksomhe-

derne, vidensløft af medarbejdere i jobenheder med fokus på viden om handicap og arbejdsmarked,

fokus på fleksjob i ESG-initiativer, fleksjob som et særligt indsatsområde i den kommende handlings-

plan for at få flere med handicap i job og uddannelse – mulighederne er mange.

Fint at fjerne krav om 6 og 12 måneders opfølgning. I stedet: Dialog efter behov.

Indfør udviklingsfleksjob som tilbud i beskæftigelseslovgivningen.

•

Side 7 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

1.5 Førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år samles i én indsatsgruppe

Vi har ikke noget mod, at de tre grupper samles under én hat. Men vi er optaget af, at der gøres en forstær-

ket indsats over for personer uden for arbejdsmarkedet, herunder førtidspensionister, der har noget arbejds-

evne de gerne vil bidrage med.

DH anbefaler:

En mere aktiv og forpligtende rolle for de kommende kommunale job-enheder ift. førtidspensionister

(se fx boksen ”Lad drømmen arbejde”)

Opgørelse af førtidspensionister i løntilskudsjob på jobindsats.dk.

Permanent finansiering af KLAP-job.

Ophævelse af aldersgrænsen for skånejob, så det er muligt at fortsætte efter folkepensionsalderen.

Indførelse af en permanent wildcard-lignende ordning for alle førtidspensionister.

Lad drømmen arbejde

Aalborg Aktiv er Voksensocialafdelingen i beskæftigelsesenheden i Aalborg Kommune. Den hjælper før-

tidspensionister som Malene med at finde et job, der passer til hendes drømme og behov.

"Jeg har været

sygemeldt siden jeg var 17 – altså i 20 år. Så det er virkelig en hurra-oplevelse, at jeg faktisk godt kan ar-

bejde.",

fortæller Malene.

Læs mere om Aalborg Aktiv og Malene her:

https://www.aalborgaktiv.dk/

”Kapitel 2 Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne”

”2.3 Fremdriftsgaranti for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet”

Ekspertgruppen lægger op til at give kommunerne større frihed til at tilrettelægge en individuel indsats - med

indflydelse for borgeren. Især for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.

Grundlæggende er det en tankegang, vi bakker op om. Det forudsætter dog, at den nødvendige handicapvi-

den og faglighed er til stede, at der er penge til de nødvendige indsatser, og at borgeren ikke efterlades rets-

løs i de tilfælde, hvor de gode intentioner ikke efterleves.

Ekspertgruppen foreslår konkret en fremdriftsgaranti for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Minimum

en gang om året gennemgås borgernes sag, og der skal lægges en plan.

Det er godt forslag. Men vi ser helst en forstærket variant med flere rettigheder for borgeren.

I aftalen om ”En ny reformpakke for dansk økonomi” af 21. januar 2021 lægges op til 3-årig ordning. Vi ser gerne en permanent ord-

ning.

Side 8 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

DH anbefaler:

En fremdriftsgaranti – men mere flere rettigheder bygget på. Den kommunale pligt til genvurdering af

sagen suppleres af en ret for borgerne til at søge om fleksjob, førtidspension og revalidering på det

foreliggende grundlag. Og gerne med en frist for hvor længe borgeren skal opholde sig i systemet,

før kommunen har givet tilbud, der bringer borgeren videre i job, uddannelse, fleksjob, førtidspension

e.l.

”2.5 Fri organisering af den tværfaglige indsats” og ”2.6 Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering”

Ekspertgruppen foreslår helt at afskaffe kravet om rehabiliteringsteams. Der skal stadig ske en tværfaglig

vurdering af komplekse sager – men hvordan lægges over til en kommunal vurdering.

Vi er ikke imod at afskaffe kravet om rehabiliteringsteam. Men vi er usikre på, hvordan sikringen af tværfag-

lighed, den nødvendige viden, koordination mellem forvaltninger samt inddragelse af borgernes perspektiver

kommer til at fungere i praksis.

Ekspertgruppen fastholder, at der i sager om førtidspension og fleksjob skal inddrages sundhedsfaglig ek-

spertise. Og at borgerens perspektiver i sundhedsfaglige spørgsmål fortsat skal have muligheder for at blive

inddraget. Det er godt, men kan med fordel præciseres og skrives ind i lovgivningen.

DH anbefaler:

Der ses nærmere på hvordan tværfaglighed, den nødvendige viden og koordination mellem forvalt-

ninger sikres fremover.

Borgerinddragelse skal sikres bedre. Fx skal borgere sikres reel medindflydelse på afgørelsen af om

der foreligger et tilstrækkelig sundhedsfagligt grundlag i sager om førtidspension og fleksjob.

”2.8 Sygemeldte flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen” og ”2.9 Bedre mulighed for digital indsats for syge-

meldte”

Der lægges op til at udvikle digitale løsninger, og at samtaler kan foregå telefonisk eller digitalt. Det er vi ikke

imod – det kan være en fordel for nogle. Man skal blot være opmærksom på at sikre tilgængelighed og sikre

adgang for grupper der kan have svært ved at begå digitalt. Og også have muligheden i baghånden at af-

holde fysiske samtaler for de få borgere, for hvem det vil være den rette løsning.

”2.10 Afskaffelse af særregler”

”Opkvalificering i forbindelse med fleksjob” (forslag nr. 14 i Bilag 8 om særregler)

DH hæfter sig ved, at ekspertgruppen foreslår at afskaffe § 162 i LAB-loven. Den gør det muligt for jobcente-

ret at give tilskud til kortvarige kurser for en person, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, når tilskuddet

har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde ansættelse i fleksjob.

Det forekommer ikke gennemtænkt. Fleksjobbere er ringere stillet end andre ift. at få bevilget – og være sik-

ret mulighed for at deltage i - voksen- og efteruddannelse. Og det virker mærkeligt at ville afskaffe en regel

der åbner for kurser der er ”afgørende” for ansættelse i fleksjob. Alternativet er jo…. ledighed.

Side 9 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen henviser til de almindelige regler om tilbud om opkvalificering og vejledning. Men dels fore-

slår ekspertgruppen en kraftig besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering. Dels er det nogle gange

meget godt at have en eksplicit bestemmelse der kan vejlede sagsbehandlerne.

Endelig er der tale om ”kan”-bestemmelse - ikke et proceskrav og en ”skal”-bestemmelse – hvilket flugter

med ønsket om frie rammer for sagsbehandlere.

DH anbefaler:

§ 162 i LAB-loven om opkvalificering af personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob, skal be-

vares.

”Befordringsgodtgørelse” (forslag nr. 16 i Bilag 8 om særregler)

Ekspertgruppen foreslår et gennemsyn af reglerne om befordringsgodtgørelse i LAB-loven. Den afslører

ikke, hvad formålet skal være. Men der kan godt være behov for at se nærmere på mulige justeringer og for-

bedringer.

Fx har DH i vores høringssvar om kontanthjælp forslået at følge Ydelseskommissionens anbefaling om unge

ledige.

Den foreslår at fjerne loftet på 1.000 kr. for refusion af transportudgifter for unge og i stedet dække

udgifter uden loft, som det sker for personer på integrationsydelse. Vi ved, at mange unge kan opleve trans-

portudgifter som en væsentlig barriere for at deltage i tilbud.

Hjælp til transport skal dække de faktiske trans-

portudgifter til og fra aktiveringssted og bopæl.

DH anbefaler:

DH bakker op om at der ses på reglerne om befordringsgodtgørelse. Sigtet skal være enklere og

bedre regler der sikrer at alle med behov sikres reel mulighed for at deltage i uddannelse og andre

tilbud i beskæftigelsessammenhæng. Der bør bl.a. ses på fjernelse af loftet over refusion af trans-

portudgifter.

”2.12 Uddannelse til faglært niveau”

Ekspertgruppen anbefaler at målgruppen for voksenlærlingeordningen udvides, og at ret til uddannelsesløft

på 110 % dagpenge udvides til også at omfatte faglærte med helbredsmæssige udfordringer, der står i vejen

for, at de kan bruge deres uddannelse.

Det bakker vi op om. De foreslåede udvidelser kan dog ikke begrunde, at revalideringsordningen afskaffes,

jf. ovenfor.

DH anbefaler:

De foreslåede udvidelser af de to uddannelsesordninger gennemføres.

Høringssvar kan ses her:

https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/hoeringssvar-om-revision-kontanthjaelpen

Analyse af unge i kontanthjælpssystemet (2019), afsnit 3.2:

https://star.dk/media/12050/analyse-af-unge-i-kontanthjaelpssystemet.pdf

Side 10 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

”Kapitel 3 Værdigt sanktionssystem i balance”

og ”2.4 Bedre muligheder for pause fra beskæftigelses-

indsatsen”

Ekspertgruppen har i kapitel 3 en række forslag til at bløde sanktionsreglerne op, især over for borgere der

er længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er der mange gode grunde til. For blot at nævne en: Ud af 26 kom-

munale sanktionssager over for aktivitetsparate borgere, som Ankestyrelsen undersøgte, var der alvorlige

fejl i dem alle (jf. boks 3.3 i rapporten).

Ekspertgruppen anbefaler desuden i kapitel 2, afsnit 4, at kommunerne får bedre mulighed for at fritage sær-

ligt udsatte borgere fra at stå til rådighed for beskæftigelsesindsatsen (udvidelse fra op til tre måneder ad

gangen til seks måneder).

DH har selv sammen med andre gode kræfter foreslået bedre muligheder for pause og opblødning af sankti-

onerne. Vi bakker op om alle forslagene i kapitel 3 og 2.4.

DH anbefaler:

Alle forslagene om pause fra beskæftigelsesindsatsen og lempede sanktionsregler bør gennemføres.

”Kapitel 4 Nedlæggelse af jobcentre og fri organisering”

”4.1. Nedlæggelse af jobcentre og fri organisering”

Ekspertgruppen foreslår nedlæggelse af jobcentre og afskaffelse af lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen. Opgaverne i beskæftigelsesloven er dog stadig som udgangspunkt kommunale –

men kommunerne kan organisere sig, som de lyster, og fx oprette en fælles sundhed-, social- og beskæfti-

gelsesforvaltning.

DH har ikke stærke holdninger til organiseringen. Et tættere samarbejde med andre forvaltninger kan være

en god ide – men grundlæggende afhænger det af, om borgeren oplever det som en fordel.

Vi kan godt være lidt bekymrede for det vigtige samarbejde med virksomhederne. Om nye organiseringer vil

gøre det mere diffust, hvem man skal ringe til – også virksomheder foretrækker den personlige dialog, ikke

den digitale vej, når der skal håndteres problemer med en ansat med forskellige udfordringer.

Det vigtigste er, at viden om handicap styrkes ved ny organisering. Det vil kræve en særlig indsats – se

ovenfor under de generelle bemærkninger.

”4.3 Justering af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivningen”

Ekspertgruppen foreslår justering af formålsbestemmelser og en række andre bestemmelser i beskæftigel-

sesloven og serviceloven.

Det er ikke foldet så meget ud, så det kræver en nærmere drøftelse. Men der er positive signaler, vi gerne vil

se nærmere på. Fx at præcisere, at indsatsen for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet skal være hel-

hedsorienteret og inddrage andre indsatser – fx sundheds- og socialindsatser. Fokus på øget mestring lyder

også fornuftigt.

Side 11 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Vi mener derudover, at beskæftigelsesloven skal afspejle tydeligere, at et flertal i beskæftigelsesindsatsen

har forskellige helbredsudfordringer og langvarig eller permanent nedsat funktionsevne. Lov om handicap-

kompenserende ordninger og beskæftigelsesloven skal samordnes bedre. Der skal også fokus på at sikre

bedre viden om handicap i tilrettelæggelsen af den nødvendige helhedsorienterede indsats.

Justeringer i serviceloven nævnes også – fx mentorordninger og personlig støtte. Hvad der konkret tænkes

på, er uklart. Det må afklares nærmere, og det skal med inddragelse relevante politiske interessenter, herun-

der handicaporganisationerne.

DH anbefaler:

At se nærmere på justering af beskæftigelsesloven. Formålet skal være at tydeliggøre helhedsorien-

tering, mestring, inddragelse af specialviden om handicap og anvendelse af handicapkompense-

rende ordninger.

At tage fat på en modernisering, samordning og forbedring af regler om og anvendelse af handicap-

kompenserende ordninger.

At afklare behovet for justeringer med beskæftigelse for øje i serviceloven med inddragelse rele-

vante politiske interessenter, herunder handicaporganisationerne.

”4.5 Styrket virksomhedsfokus i indsatsen”

Ekspertgruppen anbefaler at udvikle Jobnet – bl.a. ved af hjælp af kunstig intelligens – for at sikre bedre og

mere individuelle match.

Det er fint. Blot den pointe at man i samme runde bør videreudvikle match- og søgefunktioner til at skabe

mere velfungerende jobmarkeder med fokus på arbejdskraft med handicap – herunder personer visiteret til

fleksjob. Mange virksomheder vil gerne ansætte arbejdskraft med nedsat funktionsevne – men ved ikke hvor

man finder den henne.

Ekspertgruppen anbefaler også at styrke virksomhedsindsatsen ved at stille eksisterende data om antal

medarbejdere i løntilskud, fleksjob, modtagere af handicapkompenserende ordninger mv. til rådighed for

virksomhederne. Det vil lette virksomhedernes arbejde med at dokumentere deres sociale profil. Og styrke

deres ESG-arbejde med fokus på at øge inklusion af medarbejdere på kanten arbejdsmarkedet.

Det vil også fremme anvendelsen af handicapklausuler i kommunale udbud, idet det bliver enklere for virk-

somheder at dokumentere, at man lever op til de stillede udbudskrav.

DH har foreslået noget lignende og bakker op om dette forslag.

DH anbefaler:

At udvikle Jobnet i retning af også at forbedre match- og søgefunktioner fokus på arbejdskraft med

handicap – herunder fleksjobbere.

At implementere forslaget om at stille ”ESG-egnede data” til rådighed for virksomhederne.

Side 12 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

”5. Mere plads til a-kasser og private leverandører”

”5.4 Bedre mulighed for digitale løsninger for sygedagpengemodtagere”

Ekspertgruppen anbefaler mulighed for digitale løsninger for sygedagpengemodtagere. Det kan uden tvivl

være en god løsning for mange. Vi vil dog gøre opmærksom på, at der er borgere – fx personer ramt af føl-

ger af stroke og anden erhvervet hjerneskade eller andre grupper med kognitive udfordringer – der har be-

hov for ikke-digitale løsninger i sygedagpengeforløb.

DH anbefaler:

Digitale løsninger kan være en fordel for mange. Digitale løsninger skal være tilgængelige, og der

skal altid være ikke-digitale løsninger for dem der har behov for det.

”6. Fra proceskrav til resultatstyring”

”Styringstrykket er højt over Azorerne…”, vurderer ekspertgruppen og kommer med en række forslag til at

lette trykket.

Overordnet set er retningen god nok. Vi har også efterlyst mere fokus på resultater, bedre incitamenter for

kommunerne til at få flere på kanten i job og forenklinger og mindre kontrol. Vi ser også gerne mere inddra-

gelse af brugerne og mere viden og data, ikke mindst med fokus på handicap.

Det er dog ikke alle forslag, vi er tilfredse med – mere herom nedenfor.

”6.1 Ny resultatbaseret opfølgning og afskaffelse af skærpet tilsyn” og ”6.2 Afskaffelse af beskæftigelsespoli-

tiske mål”

Der lægges op til at indføre en mere overordnet målstyring hvor der måles på fem udvalgte resultatmål (af-

gang til beskæftigelse og uddannelse, andel i ordinære løntimer, andel på offentlig forsørgelse, borgertil-

fredshed samt virksomhedstilfredshed).

Overordnet virker det fornuftigt. Vi er dog optagede af at sikre mål og synliggørelse af resultater med fokus

på ledige med handicap. Netop fordi mange i denne gruppe havner i lange afklarings- og ledighedsforløb.

Og fordi kommunernes resultater her er vidt forskellige.

Her trækker det i den modsatte retning, at der lægges der op til at afskaffe ministermål for beskæftigelsen,

hvoraf et af de nuværende mål er at få flere ledige med handicap i job. Vi anerkender data-udfordringen med

at måle entydigt på om kommunerne opfylder målet. Men svaret er ikke at opgive at sætte mål og måle -

men derimod at tilvejebringe et ordentligt datagrundlag. Og at supplere og videreudvikle de foreslåede fem

resultatmål.

DH anbefaler:

De fem foreslåede resultatmål er et godt udgangspunkt for en videre drøftelse af en forenklet målsty-

ring.

Konkret bør målingen af borgertilfredshed bør indeholde en baggrundsvariabel hvor borgerne spør-

ges til om de har et handicap.

Side 13 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Der bør ses, hvordan man i øvrigt kan måle på resultater for personer i beskæftigelsesindsatsen

med handicap.

På baggrund af fastlæggelsen af en fælles handicapvariabel skal det gøres muligt at generere regi-

sterbaserede data om beskæftigelse og handicap. Relevante ministerier og styrelser skal medvirke

aktivt til at stille databaser til rådighed.

”6.7. Nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og Tilsynsrådet”

Ekspertgruppen foreslår nedlæggelse af de to råd. Vi konstaterer, at regeringen allerede har taget forskud

på dette forslag og i tilgift foreslår Beskæftigelsesrådet (som ekspertgruppen foreslår opretholdt) og endnu et

råd nedlagt. I stedet foreslår regeringen ét råd til afløsning af de fire råd.

Der er repræsentation af mennesker med handicap i to af de fire råd, der står til at blive samlet. Vi synes, det

vil være et dårligt signal, hvis et eventuelt samlet råd ikke har repræsentanter for handicapområdet.

DH anbefaler:

Hvis forslaget om samling af de fire råd til ét fastholdes, bør DH være repræsenteret heri.

”6.3 Ensretning af den økonomiske styring”

Ekspertgruppen foreslår at flytte næsten alle beskæftigelsesindsatser over under servicerammen. Herunder

handicapkompenserende ordninger som personlig assistance, hjælpemidler mv. samt mentorstøtte.

Det er vi ikke tilhængere af. Vi kan se på tallene, at der er væsentlige forskelle mellem kommunerne ift. an-

vendelse af disse ordninger. Nogle kommuner anvender ordningerne proaktivt og ser dem som en investe-

ring for at få flere med handicap i job - andre gør ikke. Vi frygter, at billedet vil blive endnu mere opdelt, og at

flere kommuner vil spare på ordningerne, når de indgår i den almindelige kommunale prioritering af områder.

Vi er desuden noget usikre på, om den foreslåede model i tilstrækkelig grad beskytter mod konjunkturbetin-

gede udsving i de kommunale udgifter. Hvis ikke, så kan det gå ud over andre områder, herunder socialom-

rådet.

DH anbefaler:

At handicapkompenserende ordninger som personlig assistance, hjælpemidler mv. samt mentorstøtte

ikke lægges ind under servicerammen.

Side 14 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

”6.4 Målretning af puljer”

Ekspertgruppen foreslår en sanering og omprioritering af midlerne i en række statslige puljer.

Vi vil gerne sanere og omprioritere. Da det handler om sårbare og udsatte grupper, synes vi dog ikke, der

ske en besparelse. Desuden vil vi omprioritere på en anden måde end foreslået.

V synes, det er er uklogt at beskære bevillingen til Cabi med 9,3 mio.kr. Cabi hjælper bl.a. virksomheder der

gerne vil fastholde og ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

En del af midlerne (22 mio.kr.) fra de puljer og indsatser, der foreslås nedlagt, foreslår ekspertgruppen over-

ført til en ny pulje, der skal styrke metodeudvikling af indsatsen for borgere med handicap og andre udsatte

borgere.

Det er et godt forslag, for der er behov for mere viden om, hvad der virker. Skal det for alvor batte noget, bør

beløbet være højere. Vi vil anbefale at omprioritere midlerne fra de puljer, ekspertgruppen foreslår nedlagt, til

den nye pulje. Eksklusive den annullerede besparelse på Cabi og den øgede bevilling til styrkelsen af vars-

lingspuljen, som er fornuftig, beløber det sig til ekstra 44,9 mio.kr.

DH anbefaler:

At sanere og omprioritere, men gøre det provenu-neutralt. Midlerne skal fortsat primært målrettes til

udvikling og gennemførelse af effektive indsatser over for borgere kanten af arbejdsmarkedet.

At der ikke spares på bevillingen til Cabi.

At bakke op om den foreslåede nye pulje til metodeudvikling af indsatsen for borgere med handicap

og andre udsatte borgere.

At omprioritere midler fra nedlagte puljer og styrke den nye pulje til metodeudvikling af indsatsen for

borgere med handicap og andre udsatte borgere med yderligere 44,9 mio.kr.

”7.3 Økonomiske konsekvenser af ekspertgruppens anbefalinger”

Det fremgår ekspertgruppens anbefalinger, at der ikke kan hentes en besparelse på 3 mia. ved forenklinger

af beskæftigelsesindsatsen alene. Forenklinger af loven, krav til organisering og den statslige styring løber

op i besparelser på 1,2 mia. kr., mens 1,6 mia. kr. vedrører mindre indsats til de unge, udsatte voksne og

dagpengemodtagere.

Ringere service og indsatser til borgere og virksomheder kan gå ud over arbejdsudbuddet, over mennesker

med handicaps muligheder for et liv på arbejdsmarkedet og kan føre til afledte udgifter på andre områder,

herunder socialområdet.

DH anbefaler:

At justere på målet om 3 mia.kr. i besparelse og føre nogle af midlerne tilbage til en forstærket sats-

ning på at få flere borgere på kanten tilbage til et værdigt liv og en stærkere tilknytning til arbejds-

markedet (jf. ”Opblød sparepræmissen for ekspertgruppens arbejde” ovenfor).

Side 15 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Færre målgrupper medfører afledte ydelsesmæssige mindreudgifter”

Her gennemgår ekspertgruppen besparelseseffekterne af forslagene om at afskaffe ressourceforløbsydel-

sen. Vi har ovenfor anbefalet at holde hånden under de personer der fremover vil skulle afklares på kontant-

hjælp – se vores anbefaling under

”1.1 Borgere skal have deres indsats på samme ydelse – afskaffelse af

ressourceforløb”

Implementering

Ekspertgruppen foreslår god tid til implementering og at der afsættes 100 mio. kr. til opkvalificering af medar-

bejdere. Det er i selv udmærket. Det er også fint, at den anbefaler inddragelse af medarbejdere og andre in-

teressenter.

Men det er en meget vidtrækkende reform. Det kan ikke gøres ved alene at opkvalificere medarbejderne.

Der er derfor brug for et bredt implementeringsprogram med flere andre elementer og fokusområder.

DH anbefaler:

En bredere strategi for implementering som ud over opkvalificering af medarbejdere omfatter stra-

tegi, ledelse og organisering samt IT-understøttelse.

Borgerne, herunder borgere med handicap og deres organisationer, skal tænkes med i implemente-

ringen.

Viden om handicap skal indgå i opkvalificeringen af medarbejdere og ledere, og der skal bygges et

handicapfokus ind i den strategiske udvikling af beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand

Side 16 af 16

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

E-mail:

[email protected]

Høringssvar vedr. anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Dato:

13. september 2024

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/2

Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på

ekspertgruppens anbefalinger for fremtidens beskæftigelsesindsats.

De nuværende regler på sygedagpengeområdet lægger et urimeligt

pres på patienter og pårørende, som oplever stress og bekymring, som

ikke bør fylde i et sygdomsforløb. Derfor er vi glade for, at der med

ekspertgruppens anbefalinger er taget de første skridt mod omfattende

ændringer af bl.a. sygedagpengereglerne.

Vi ser flere gode takter for mennesker med kronisk og alvorlig, langvarig

sygdom i anbefalingerne. Det er eksempelvis positivt, at der lægges op

til mulighed for digitale forløb for sygemeldte og en mere værdig tilgang

med færre sanktioner for sygemeldte. Der er dog også anbefalinger, der

giver anledning til bekymring. Det gælder bl.a. udsigten til afskaffelsen

af forlængelsesmulighederne for sygemeldte samt afskaffelsen af

revalideringsordningen.

Afgørende med et rimeligt niveau for lav sats samt varighed af høj

sats

Ekspertgruppen anbefaler, at jobafklaringsforløbene afskaffes, da skiftet

fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb kan udfordre vejen tilbage til

job, bl.a. som følge af skift i proceskrav. Danske Patienter er enige i, at

jobafklaringsforløbene i deres nuværende form alt for sjældent

understøtter sygemeldte i at vende varigt tilbage til arbejdsmarkedet. Vi

er dog ikke enige i, at progressionen primært hindres af skift i

proceskravene. Det er derimod vores klare opfattelse, at én af de helt

store udfordringer for patienterne ligger i den markante

ydelsesnedgang, man oplever, når man går fra sygedagpenge til

jobafklaringsforløb. Den store nedgang medfører stress og økonomiske

bekymringer, som risikerer at forværre helbredstilstanden. Derfor

ærgrer det os, at ekspertgruppen anbefaler en reduceret sats svarende

til ydelsesniveauet for jobafklaringsforløb for de sygemeldte, der ikke

kan få forlænget deres sygedagpenge.

Dette skal særligt ses i sammenhæng med anbefalingen om, at alle

forlængelsesmuligheder (bortset fra den, der vedrører livstruende,

alvorlig sygdom) afskaffes. Allerede i dag – med de eksisterende

forlængelsesmuligheder – oplever patienter, at deres

sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, selvom de på ingen måde er

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og

Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,

Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,

UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Mange patienter vil end ikke

være færdigudredt eller færdigbehandlet inden for en periode på 22

uger. Det vil dermed stille patienterne enormt ringe, hvis der fremover

ikke er mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden med

udgangspunkt i den enkeltes sygdomsforløb.

Danske Patienter har tidligere – sammen med 11 øvrige organisationer

på beskæftigelses- og sundhedsområdet –

anbefalet,

at mulighederne

for at få forlænget sygedagpenge bør forbedres, bl.a. af hensyn til lange

forløb ifm. udredning, behandling og afklaring.

Danske Patienter anbefaler således, at:

1) Ydelsen for sygedagpengeperioden med lav sats sættes højere

end det nuværende ydelsesniveau for jobafklaringsforløb, og

2) Anbefalingen om at afskaffe forlængelsesmulighederne kun

implementeres, hvis det sker sammen med anbefalingen om at

tilbageføre den opnåede ydelsesbesparelse til systemet ved at

forlænge perioden med sygedagpenge på høj sats for alle.

Side 2/2

Fasthold revalideringsordningen

Vi er ærgerlige over, at det har været en bunden opgave fra start at

finde besparelser for 3 mia. kr. Det resulterer bl.a. i forslag om at

nedlægge revalideringsordningen, som kan være til stor gavn for

patienter, der midt i arbejdslivet må konstatere, at de på grund af

sygdom ikke kan fortsætte inden for deres nuværende branche.

Ekspertgruppen begrunder afskaffelsen af ordningen med, at det kun er

få borgere, der er på ordningen. Vi må dog pointere, at det lille antal på

ordningen skyldes, at mange kommuner har sparet tilbuddet væk – ikke

at tilbuddet ikke er relevant for borgerne

Vi opfordrer derfor til, at revalideringsordningen fastholdes.

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

DEKRA Danmark

Kirkebjerg Allé 90

2605 Brøndby

Telefon: 70 60 65 00

E-mail:

[email protected]

www.dekra.dk

Brøndby, 13. september 2024

Høringssvar vedr. anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

DEKRA er en international non-profit rådgivningsorganisation indenfor sikkerhed og

bæredygtighed. I Danmark beskæftiger vi 700 personer, hvor vi blandt andet er en ledende

aktør indenfor AMU-kurser på transport- og lagerområdet. Derudover har vi EUD- uddannelser

indenfor vejgodstransport og busområdet.

Vi er hver dag i kontakt med A-kasser og Jobcentre i hele landet, hvor vi hjælper borgere ind i

transportbranchen gennem opkvalificering. I denne proces spiller vi også en afgørende rolle

overfor transportbranchen i at sikre dem kvalificeret arbejdskraft, så de kan holde deres

produktion i gang.

Vi bifalder ambitionen om at styrke effektiviteten og effekten af beskæftigelsesindsatsen.

Specielt ønsket om, at bruge ressourcerne på kerneopgaven, nemlig at få ledige i

beskæftigelse, og fjerne unødige administrative proceskrav.

Det danske arbejdsmarked bærer i disse år præg af, at der er en udbredt mangel på

arbejdskraft. På langt de fleste områder, kræver det dog bestemte kvalifikationer, at bestride

et job. I den forbindelse, er AMU systemet enormt velegnet, til at give folk arbejdsrettede

kvalifikationer, der sikrer, at man i tilfælde af ledighed, kan gå fra en branche der afskediger,

til en branche der ansætter.

Et godt eksempel på den dynamik er de mange fyringer på Danish Crown, i forbindelse med

nedlukning af slagterier i blandt andet Sæby og Ringsted. Her er mange slagteriarbejdere

blevet afskediget. De har ikke mulighed for at finde beskæftigelse i den samme branche. Det

har dog for rigtig mange været muligt, gennem en kort opkvalificering under ledigheden, at

omskole sig til en branche, der mangler arbejdskraft.

Hvis ikke muligheden for, at tage opkvalificerende kurser under ledigheden eksisterede, ville

de mennesker være tvunget til udelukkende at søge jobs i brancher, der ikke stiller krav til

kvalifikationer, hvilket vil betyde at brancher der kræver særlige certifikater ikke får nok

ansøgninger, samt at lavtlønsjobs vil få endnu flere ansøgninger og at arbejdsløsheden

dermed vil stige.

Dette bekræftes, i en stor analyse foretaget af VIVE, der konkluderer, at det giver et

samfundsmæssigt overskud, at bevillige AMU kurser til særligt ufaglærte ledige. VIVEs studie

viser, at den ledige kommer hurtigere i beskæftigelse og ender med at forøge sin indkomst

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

efter at have taget AMU kurser (

https://www.vive.dk/da/udgivelser/effekter-af-efteruddannelse-

rv7m4ovn/)

I den branche vi beskæftiger os med, nemlig transport og lagerbranchen, er der en høj grad

af certifikatkrav. Eksempelvis kan en arbejdsgiver kun ansætte folk, der har taget et

lastbilkørekort, hvis man vil besætte en ledig chaufførstilling. Tilsvarende vil en

lagervirksomhed typisk kun ansætte en lagermedarbejder, der har et gaffeltruckcertifikat.

Dette er ikke anderledes end i mange andre brancher, hvor man oftest stiller krav om, at en

medarbejder har en bestemt uddannelsesmæssig baggrund ved ansættelsen.

På chaufførområdet har der i mange år været udfordringer med, at skaffe kvalificeret

arbejdskraft (

https://star.dk/media/20702/analyse-af-rekrutteringsudfordringer-i-logistikerhvervet.pdf

). Som

STARs analyse fra 2022 viser, er den forgæves rekrutteringsrate på flere centrale

jobfunktioner, der kræver et AMU-certifikat højere end i det generelle arbejdsmarked:

Arbejdskraften til chauffør og lagerjobs med certifikatkrav, kommer primært fra AMU kurser.

Der er således brug for, at flere tager AMU kurser, for at få den forgæves rekrutteringsrate

ned i transport- og logistikbranchen.

Når vi ser på hvem det er der tager AMU kurser, der er adgangsgivende til transport og

logistikbranchen, så er det ifølge Undervisningsministeriets tal, mere end halvdelen, der tager

kurset gennem beskæftigelsessystemet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Tabellen nedenfor viser, antallet af kursister på udvalgte kurser der er adgangsgivende til

transport og logistikbranchen i 2023, fordelt på deres arbejdsmarkedsstatus:

Arbejdsmarkedsstatus

Dagpenge

Feriedagpenge

Sygedagpenge

Kontanthjælp

Ledighedsydelse

Integrationsydelse

Jobafklaring

Førtidspension/Kontanthjælp

Fleksjob

Ressourceforløb

Revalidering

Arbejdsmarkedsydelse

Total bevilliget fra beskæftigelsessystemet

Total selvbetalt

Beskæftigelse

Forladt arbejdsmarkedet

Førtidspension

Selvforsørgelse

SVU

Uddannelseshjælp

Barsel

Buskørekort Lastbilkørekort Gaffeltruckcertifikat Taxakørekort

659

201

105

1046

805

290

392

1.163

690

121

3.604

252

3.481

479

297

8308

8842

2.122

1.007

2.671

1.681

140

520

665

1.025

486

218

122

2015

1708

472

667

251

127

2122

1945

567

831

201

104

116

www.uddannelsesstatistik.dk

Vi er således meget bekymrede over den del af anbefalingen, der direkte vil føre til, at færre

får mulighed for opkvalificering gennem beskæftigelsessystemet. Nemlig anbefalingen om:

1) At forøge karensperioden på 6 ugers jobrettet uddannelse fra 5 uger til 6 måneder,

vores vurdering er, at det enten vil holde folk ledige i længere tid, eller betyde at den

forgæves rekrutteringsrate på jobs der kræver certifikater kraftigt forværres.

2) At nedlægge puljen til opkvalificering på mangelområder. Vi ved af erfaring, at der kan

gå lang tid før en kommune indser behovet for at skaffe virksomhederne arbejdskraft

på mangelområder, hvilket betyder, at blandt andet logistikerhvervets

rekrutteringsudfordringer vil blive yderligere forringet.

Brancher der kræver certifikater kæmper allerede med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Der er dermed brug for nem og smidig adgang til opkvalificering til de brancher under

ledighed, for at undgå yderligere rekrutteringsudfordringer.

Tilsvarende kan vi se, at beskæftigelse indenfor brancher der kræver certifikater typisk er

bedre lønnede og har større jobsikkerhed, end i jobs uden kvalifikationskrav.

Vi mener beskæftigelsessystemet spiller en afgørende rolle i at muliggøre denne styrkelse af

Danmarks humane kapital. Vi vil derfor på kraftigste advare mod, at man med anbefalingen

kommer til mærkbart at forringe lediges mulighed for jobrettet opkvalificering.

Med venlig hilsen

DEKRA Danmark

Christen Bagger

Adm. Direktør

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Høringssvar til anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats

Den Sociale Investeringsfond (DSI) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med offentliggørelsen af ekspertgrup-

pens anbefalinger for fremtidens beskæftigelsesindsats.

Som modner og investor af sociale effektinvesteringer i Danmark ser DSI et stort samfundsmæssigt potentiale i ekspertgruppens seks

anbefalinger for den fremtidige beskæftigelsesindsats. Særligt anbefalingerne om friere organisering, som kan understøtte mere indivi-

duelle indsatser og styring efter resultater frem for proceskrav, harmonerer med det arbejde, DSI i dag er med til at fremme i landets

kommuner.

I DSI er vi meget enige i betragtningen om, at regelstyringen mindsker kommunernes økonomiske incitamenter til at give den enkelte

borger den bedste indsats og kan være hæmmende for lokale og faglige prioriteringer. Det er omkostningstungt og risikofyldt for kom-

munerne at igangsætte indsatser, hvor effekterne er usikre eller underbelyste. En grundlæggende præmis i at arbejde med sociale

effektinvesteringer er at opgøre omkostningerne til indsatserne holdt op imod de (forventede) sociale og økonomiske resultater. Dette

giver et bedre grundlag for oplyste beslutninger ved afsluttede indsatsperioder, når kommunerne skal beslutte hvilke beskæftigelses-

indsatser, deres borgere skal modtage.

I en social effektinvestering går det sociale og økonomiske afkast hånd i hånd, hvormed man sikrer sig, at indsatserne, foruden at for-

bedre samfundsøkonomien, også øger borgernes tilfredshed og trivsel gennem målinger på fx oplevet livstilfredshed eller trivsel ved

brug af WHO-5 trivselsindeks. På denne måde er ekspertgruppens mål om en værdig oplevelse for borgerne et integreret element i

redskabet.

Vi oplever flere kommuner, der ønsker at arbejde mere på tværs og helhedsorienteret, og som ønsker at tilgå borgernes problemstil-

linger

–

ikke ud fra målgrupper og ydelsesplaceringer, men ud fra den enkelte borgers udfordringer

–

det giver en frisættelse af proces-

krav også bedre mulighed for,

at flere kommuner kan lykkes med. ’Kan’-opgaver

i kommunerne er dog ofte en udfordring for særligt

mindre ressourcestærke kommuner, da der ikke altid er de nødvendige ressourcer til stede

–

det vil en frisættelse også kunne bidrage

til at frigive.

Sociale effektinvesteringer er desuden et redskab, som fungerer godt til at bygge bro mellem kommunale indsatser og civilsamfund og

andre leverandører. Det understøtter,

at særligt borgere i udsatte positioner ikke overlades ’alene’ efter endt kommunal indsats, men

hjælpes ud i relationer uden for det offentlige system med det formål, at borgerne stabiliseres og derved forebygge, at de samme bor-

gere bevæger sig ind og ud af systemet med korte perioders mellemrum.

Ekspertgruppen anbefaler at frisætte beskæftigelsesindsatsen med færre proceskrav, som skal understøtte en mere individuelt tilret-

telagt indsats. Her peger ekspertgruppen på, at kommunernes organisering er med til at skabe forudsætningerne for, at kommunerne

kan arbejde helhedsorienteret og på tværs af kommunens forvaltninger, så borgerne oplever et mere sammenhængende og me-

ningsfuldt forløb. Hertil peger ekspertgruppen også på, at denne frisættelse vil kræve et kompetenceløft hos sagsbehandlere og et

kursskifte med større lokalt fokus og en stor implementeringsunderstøttelse for at opnå dette. I Den Sociale Investeringsfonds samar-

bejde med landets kommuner er det vores oplevelse og erfaring, at lige netop den organisatoriske læring, der ligger i at arbejde om-

kostningseffektivt, resultatstyret og på tværs af siloer og sektorer bidrager, ikke kun til et finansielt og socialt afkast, men også til et

sy-

stemisk afkast.

Det systemiske afkast er et udtryk for den implementeringsunderstøttelse kommunerne modtager fra DSI i forbindelse

med en investeringsrettet tankegang og tilrettelæggelse af indsatser. Den organisatoriske læring er ofte den tilbagemelding vi, i DSI, får

fra kommunerne, som værende en yderligere værdi i at arbejde med sociale effektinvesteringer.

Vi kan dermed kun bakke op om anbefalingerne, og hvis disse føres ud i livet, vil der pågå et arbejde med at afdække, hvordan kom-

munerne bedst muligt understøttes i at omstille sig til en fremtidig beskæftigelsesindsats. Her mener vi, at sociale effektinvesteringer

kan spille en værdifuld rolle i kraft af redskabets underliggende systemiske lærings- og forandringspotentiale samt at mål- og resultat-

styring er integreret i redskabet på forhånd. Ekspertgruppen anbefaler, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering spiller en stor

rolle med at understøtte kommunerne ved adgang til viden, hjælpeværktøjer m.v.,

og at der ydes en intensiveret hjælp til ’udviklings-

kommuner’.

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Her stiller Den Sociale Investeringsfond sig gerne til rådighed som en del af den intensiverede

hjælp for disse ’udviklingskommuner’

ved at dele ud af erfaringer og ekspertise i at udarbejde business cases og opsætte betalingsmodeller og ved at investere i udbredelse

af virksomme metoder.

Foruden de seks anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, vil vi derfor anbefale, at der i de videre drøftelser ligeledes tænkes i

sociale effektinvesteringer som et redskab til at komme i mål med ambitionerne om en beskæftigelsesindsats, som opnår tilfredshed

hos borgerne og er resultatstyret frem for styret af proceskrav.

Helt konkret vil vi anbefale, at der oprettes en statslig resultatpulje i Danmark til et strategisk udvalgt formål, fx at dække de gevinster,

der falder i region og stat ved kommunernes gennemførelse af succesfulde indsatser, der styrker borgernes tilknytning til uddannelse

og arbejdsmarkedet. Hvordan en sådan kan se ud i dansk kontekst har Implement Consulting Group lavet en analyse af, som kan fin-

des her:

Analyse af potentialet for outcomefonde i Danmark

Med venlig hilsen

Camilla Bjerre Damgaard

Fondschef i Den Sociale Investeringsfond

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

12.09.2024

Sagsnummer: 2024-9

Det Centrale Handicapråds høringssvar på anbefalinger for fremtidens beskæftigelsesindsats

Det Centrale Handicapråd vil gerne kvittere for muligheden for at afgive høringssvar på anbefalingerne fra

ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Rådet har set frem til ekspertgruppens anbefalinger,

herunder hvordan man med anbefalingerne vil tage højde for de særlige udfordringer, der kan være i be-

skæftigelsesindsatsen for personer med handicap. Udfordringer, der i dag ikke adresseres tilstrækkeligt i

beskæftigelsessystemet – og som heller ikke i tilstrækkelig grad har været under overvejelse af ekspert-

gruppen.

Rådet sender her sit høringssvar, som ud over at understrege potentialet og den brændende platform inde-

holder rådets anbefalinger vedrørende:

•

Behovet for at styrke fokus på handicap via

screening

Behovet for at styrke

viden om handicap og kompensation

i fremtidens beskæftigelsesindsats

Behovet for at skabe

hurtig adgang til fleksjob

for personer, som er i målgruppen

Behovet for

nationale mål

for beskæftigelsen ift. personer med handicap, hvis aktører skal måles

på resultater i stedet for proceskrav

Behovet for at sikre indsatsen for

personer længst væk fra arbejdsmarkedet

Potentialet og den brændende platform

Der er en stor gruppe mennesker med handicap, som gerne vil og kan bidrage til arbejdsmarkedet, hvis de

får den rette kompensation og støtte. De findes i dag i beskæftigelsessystemet som ledige dagpengemodta-

gere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, men også blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

findes et beskæftigelsespotentiale, ligesom det er oplagt at rette fokus mod at få nedbragt fleksjobledighe-

den.

En gruppe af de personer med handicap, som i dag ikke er i beskæftigelse, er langt fra arbejdsmarkedet og

har komplekse problemer, helbredsproblemer eller større handicap. For disse vil der være behov for længe-

revarende indsatser eller afklaring til fx fleksjob. Andre dele af gruppen, som ikke er i beskæftigelse, er tæt-

tere på arbejdsmarkedet, og de vil med den rette støtte eller hurtigere afklaring kunne komme i beskæfti-

gelse inden for en kortere tidshorisont.

Ifølge VIVE-undersøgelsen ”Handicap og beskæftigelse 2022” er 30.053 personer med handicap AKU-ledige

og står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet. Samtidig med at beskæftigelsen i Danmark er rekordhøj, og

der er rekrutteringsudfordringer i flere brancher, er beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden

handicap på 26 procentpoint. Det lykkes altså i mindre grad for personer med handicap at komme i beskæf-

tigelse.

Behovet for at være særligt opmærksom på at tage højde for de udfordringer, der kan knytte sig til at få

personer med handicap i beskæftigelse, accentueres af, at antallet af personer med handicap har været sti-

gende de sidste ti år; udviklingen er nu især drevet af en stigning af unge med psykiske handicap.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

12.09.2024

Sagsnummer: 2024-9

Med anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats er der lagt op til i højere grad

at sætte kommunerne fri til at tilrettelægge indsatsen og reducere omfanget af proceskrav. Hvis der ikke

stilles specifikke krav til indsatsen ift. ledige med handicap, kan vi se frem til 98 forskellige måder at gribe

indsatsen an på.

Det Centrale Handicapråd vil opfordre til, at man i forbindelse med den kommende reform af beskæftigel-

sesindsatsen har en særlig opmærksomhed på behovet for beskæftigelsesindsatser, som dels har øje for at

spotte handicap hos ledige, dels har fokus på, at der i forbindelse med personer med handicap kan være

behov for særlige indsatser eller kompensation – herunder indsatser, som understøtter overgangen fra ud-

dannelse til første job. Der skal desuden være adgang til – og viden om – handicap og kompensationsmulig-

heder i beskæftigelsessystemet og hos virksomhederne. Uanset fremtidig organisering af beskæftigelses-

indsatsen er det bydende nødvendigt at fastholde et kontinuerligt fokus på personer med handicap, når

indsatsen nytænkes og reformeres. Det bør således tænkes med i implementeringsunderstøttelsen efter en

reform.

Styrk fokus på handicap i den fremtidige beskæftigelsesindsats via screening

Personer med handicap er at finde i alle målgrupper i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og har, som

beskæftigelsesindsatsen har været indrettet indtil nu, dermed også været at finde i alle jobcentrenes afde-

linger. Det vil de også være, hvis der – som det foreslås af ekspertgruppen – reduceres i antallet af målgrup-

per.

Ledige med handicap betragtes på lige fod med alle andre ledige, og det fremgår hverken af lovteksten i

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lovbemærkningerne, at der skal være et særligt fokus omkring

handicap. Dette på trods af, at handicap og funktionsnedsættelser ofte indebærer udfordringer og støtte-

behov, som andre borgere ikke har.

Det er i dag op til det enkelte jobcenter, om de ønsker at anvende redskaber eller metoder til screening og

opsporing af ledige med funktionsnedsættelser. Kun en fjerdedel af jobcentrene foretager systematisk

screening eller opsporing, selvom der er voksende evidens for, at screeninger har en positiv effekt på be-

skæftigelsesindsatsen. Halvdelen af sagsbehandlerne har ikke handicap som et fast opmærksomhedspunkt

ved samtaler med ledige og kontanthjælpsmodtagere, og under en tredjedel vurderer, om den ledige er i

målgruppen for kompenserende ordninger. Konsekvensen kan være, at handicap og kompensationsbehov

opdages alt for sent i jobsøgningsforløbet.

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at der i reformen af beskæftigelsesindsatsen tages politiske initiativer

til at udbrede brugen af screening for handicap og kompensationsbehov, så blikket for handicap – herunder

ikke-synlige handicap – styrkes hos de lokale aktører i den fremtidige indsats.

Behov for viden om handicap og kompensation i fremtidens beskæftigelsesindsats

At skabe et godt match mellem jobsøgende med handicap og virksomheder kræver, at beskæftigelsesmed-

arbejdere har tiltrækkelig viden om de udfordringer, begrænsninger og muligheder, der knytter sig til de

konkrete handicaptyper. Som minimum skal beskæftigelsesmedarbejderne vide, hvor de kan henvende sig

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

12.09.2024

Sagsnummer: 2024-9

for at få den viden. Det gælder både viden, som kan hentes internt i beskæftigelsesindsatsen, og mere spe-

cifik viden om enkelte handicaptyper, som må hentes hos andre organisationer eller aktører. Det er vigtigt,

at der tages højde for at understøtte denne viden i beskæftigelsesindsatsen efter en reform.

I dag er der krav om, at alle kommuner har mindst én nøgleperson på handicapområdet, som har til opgave

at sørge for at udbrede viden og kvalificere kollegers, virksomheders og andre samarbejdspartneres blik for

handicap, støttebehov og kompensationsmuligheder. Undersøgelser viser, at der er stor variation på tværs

af jobcentrene i, hvordan nøglepersonernes rolle og funktion fungerer i praksis, og kommunerne organise-

rer og prioriterer meget forskelligt.

Der er en tendens til, at jobcentre, der formår at bringe viden og erfaring om de kompenserende ordninger

ud bredt i jobcentrets afdelinger, er bedre til at bringe ordningerne i spil for flere af målgrupperne i Lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Det har betydning ift. at kunne løfte flere personer med handicap ind på ar-

bejdsmarkedet.

Med anbefalingerne fra ekspertgruppen lægges der op til i højere grad at sætte kommuner og a-kasser fri

til at tilrette indsatsen efter den enkeltes individuelle behov og reducere særregler og proceskrav. Der læg-

ges endvidere op til at nedlægge Specialfunktionen Job og handicap under STAR (Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering). Samtidig skal STAR fremadrettet spille en anden og større rolle ift. at hjælpe kommu-

ner og a-kasser med faglig viden om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen.

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at man – hvis disse anbefalinger fra ekspertgruppen realiseres i forbin-

delse med en reform – sikrer, at der også fremadrettet er et sted, hvor medarbejdere i beskæftigelsesind-

satsen kan henvende sig for at få viden om og sparring på brug af handicapkompenserende ordninger.

Denne funktion kunne evt. forankres i STAR.

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at man, når beskæftigelsessystemet reformeres, ser på det, man alle-

rede i dag ved virker ift. at sikre fokus på funktionsnedsættelser og kompensationsbehov, herunder at der

hos alle aktører – og på tværs af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen – skal være medarbejdere (nøgle-

personer), som besidder særlig viden om handicap og brug af handicapkompenserende ordninger.

Ift. at sikre en beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i det, der er evidens for virker, hilser rådet velkom-

ment, at ekspertgruppen ser et behov for at arbejde struktureret med at opbygge viden om virksomme ind-

satser for personer med handicap (og udsatte) og anbefaler en omprioritering af midler til denne indsats via

en pulje på 22 mio. kr. årligt.

Det er ikke kun i forhold til beskæftigelsesindsatsen, at muligheden for rådgivning med fordel kan styrkes i

fremtidens beskæftigelsesindsats. Det er også nødvendigt, at virksomhederne får et sted at gå hen med

spørgsmål om de udfordringer, begrænsninger, løsninger og støttemuligheder, der findes, når man ansæt-

ter en person med handicap.

Det Centrale Handicapråd anbefaler derfor desuden, at information og rådgivning om handicap til beskæfti-

gelsesmedarbejdere og virksomheder styrkes gennem en landsdækkende rådgivningsfunktion målrettet

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

12.09.2024

Sagsnummer: 2024-9

medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen og virksomheder. Rådgivningsfunktionen skal fungere som en slu-

sefunktion, der henviser til den relevante handicaporganisation med henblik på at sikre specialistviden i

rådgivningsindsatsen.

Det Centrale Handicapråd er positivt stemt over for, at ekspertgruppen anbefaler en midlertidig pulje til

opkvalificering af sagsbehandlere i kommuner og a-kasser, og at den anbefaler en styrkelse af den beskæfti-

gelsesfaglige del på socialrådgiveruddannelsen og andre relevante uddannelser. Viden om handicapkom-

penserende ordninger kunne med fordel indgå i denne opkvalificering og styrkelse af uddannelserne.

Hurtig adgang til fleksjob for personer, som er i målgruppen

Personer i fleksjob er overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. Tal fra STAR viser, at ledigheden blandt

fleksjobbere var godt 13 pct. på landsplan i juni 2024. Det er mere end fire gange højere end ledigheden på

det ordinære arbejdsmarked.

Der er stor variation i fleksjobledigheden kommunerne imellem. I nogle kommuner er ledigheden blandt

fleksjobbere på niveau med den generelle ledighed. I andre er den langt højere. Der er altså et betydeligt

potentiale for at nedbringe fleksjobledigheden. Det kan gøres ved at styrke rådgivningen til ledige fleksjob-

bere – og ved at indføre indsatsgaranti.

I forbindelse med den kritiske gennemgang af beskæftigelseslovgivningen, som der lægges op til med ek-

spertgruppens anbefalinger, anbefaler Det Centrale Handicapråd at:

•

Der skabes lettere adgang til fastholdelsesfleksjob ved ophævelse af kravet om ansættelse hos virk-

somheden i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel.

Der indføres indsatsgaranti til ledige fleksjobbere.

Der igangsættes initiativer, som sikrer en hurtigere vej til fleksjob for nyuddannede med handicap.

Fokus på resultater i stedet for proceskrav

Vi har i øjeblikket højkonjunktur, og beskæftigelsen er på et historisk højt niveau – også for personer med

handicap. Det betyder dog ikke, at vi er i mål. Der er stadig et gab i beskæftigelsesgraden mellem personer

med og uden handicap på hele 26 procentpoint.

Der lægges med ekspertgruppens anbefalinger op til at erstatte den nuværende indsats baseret på proces-

krav med en resultatbaseret individuel tilrettelagt indsats, hvor kommuner og a-kasser bl.a. skal måles på

afgang til beskæftigelse og uddannelse, andel ordinære løntimer, borgertilfredshed og for kommunernes

vedkommende også virksomhedstilfredshed.

I Danmark registrerer man ikke handicap, handicap er ikke en særskilt målgruppe i lovgivningen, og som

tidligere nævnt er der i dag ikke krav om fokus på handicap i beskæftigelsesindsatsen. Det er således heller

ikke muligt for den enkelte kommune at følge, hvordan man lykkes med at få personer med handicap i be-

skæftigelse.

Med ekspertgruppens anbefalinger lægges der op til at afskaffe de beskæftigelsespolitiske ministermål,

som har til hensigt at udstikke en retning og et særligt fokus i den kommunale beskæftigelsesindsats. Det

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

12.09.2024

Sagsnummer: 2024-9

Centrale Handicapråd mener, det er vigtigt, at regeringen forsat sætter ambitiøse mål for beskæftigelsen

for personer med handicap, så der på nationalt niveau fastholdes et fokus på indsatsen for personer med

handicap og på at mindske beskæftigelsesgabet.

Det Centrale Handicapråd anbefaler derfor to supplerende mål på nationalt niveau for beskæftigelsen for

personer med handicap, som bl.a. skal være med til at fastholde fokus på at understøtte en indsats for, at

også personer med handicap længst fra arbejdsmarkedet kommer i job. Rådet anbefaler, at målene integre-

res i den annoncerede handleplan for beskæftigelsen for personer med handicap, samt at målene løbende

justeres iht. beskæftigelsesudviklingen:

•

Mål 1: I 2027 må beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap ikke overstige 23

procentpoint.

Mål 2: Fleksjobledigheden skal ned på 7 pct., hvilket svarer til niveauet i de 10 kommuner, som har

den laveste fleksjobledighed. Det svarer p.t. til, at 7.000 flere skal i fleksjob.

Det er vigtigt at kunne måle den løbende udvikling i beskæftigelsen. Det overordnede mål 1 om at få ned-

bragt beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap kan følges via VIVE’s årlige undersø-

gelse ”Handicap og beskæftigelse”.

Mål 2 om at nedbringe fleksjobledigheden vil kunne indgå som (under)resultatmål for aktører i beskæftigel-

sesindsatsen og som en indikator, som kommunerne vil kunne måle sig op mod andre kommuner på.

Indsatsen for personer længst væk fra arbejdsmarkedet

For den gruppe af personer med handicap, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, vil der også i fremtiden

være behov for en særlig indsats.

Det bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt, når regeringen varsler massive besparelser på den indsats,

som for mange borgere med handicap er afgørende for at få en plads på arbejdsmarkedet. Det bør ligele-

des være et opmærksomhedspunkt, hvis aktører i beskæftigelsesindsatsen fremadrettet skal måles på re-

sultater, herunder bl.a. på afgang til beskæftigelse, så resultatet ikke bliver, at man høster de lavest hæn-

gende frugter og nedprioriterer indsatser for den gruppe, som har behov for mere tid, flere indsatser og

mere kompensation for at få en plads på arbejdsmarkedet.

Som regeringens og Folketingets rådgiver står Det Centrale Handicapråd naturligvis til rådighed for rådgiv-

ning og sparring om, hvordan en ny beskæftigelsesindsats bedst muligt kan sikre fokus på personer med

handicap og understøtte, at vi får udlignet beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap.

Med venlig hilsen

Mogens Lindhard

Formand for Det Centrale Handicapråd

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

12.09.2024

Sagsnummer: 2024-9

Det Centrale Handicapråd præsenterede i 2023 en række konkrete og konstruktive løsningsforslag til, hvor-

dan beskæftigelsesindsatsen kan styrkes i forbindelse med, at systemet nytænkes. De syv anbefalinger er

resultatet af et arbejde, som det samlede råd bestående af en bred kreds af centrale samfundsaktører –

herunder bl.a. arbejdsmarkedets parter og handicaporganisationerne – står bag.

Det Centrale Handicapråds syv anbefalinger:

1. Styrk nøglepersonernes rolle i beskæftigelsesindsatsen

2. Styrk rådgivning til beskæftigelsesmedarbejdere og virksomheder

3. Styrk kompensationsmulighederne

4. Styrk brugen af screening for handicap

5. Styrk overgangen fra studie til job

6. Styrk og efterse fleksjobsystemet

7. Styrk det politiske ejerskab

Se anbefalingerne i deres fulde form

her.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt pr. mail til [email protected]

Esbjerg, den 12.09.2024

SagsID:S24-1104/

DokID: D24-4486435

Afdeling: Social Team

Direkte tlf.: 7610 9305

Høringskommentarer vedr. anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats

I forbindelse med udsendt høring af den 28. juni 2024 om ovennævnte fremsendes på det Faglige Hus - Social Teams

vegne følgende kommentarer:

Vi er enige i, at beskæftigelsesindsatsen bør forenkles, forbedres og effektiviseres. Dele af forslaget bærer dog præg af,

at der absolut skal findes et provenu på tre mia. kr., uden at den strukturelle beskæftigelse svækkes. Følges

anbefalingerne vil det få økonomisk, beskæftigelsesmæssig og personlig negativ betydning for en større målgruppe af

de mest udsatte borgere i Danmark.

Vi har valgt at komme med følgende kommentarer:

Ad. 1

Mange har brug for en indsats (Hovedanbefaling 2)

Vi finder den foreslåede model med årlige opfølgninger for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet,

utilstrækkelig til at sikre en effektiv støtte og progression for denne målgruppe.

Evalueringerne af ”Flere

skal med”

”JobFirst”

viser, at hyppig, kontinuerlig og tæt kontakt mellem borgeren og

jobcentret er afgørende for at opbygge en tillidsfuld relation, fremme motivation og sikre en målrettet indsats. Med en

model, der kun omfatter årlige opfølgninger, risikeres det, at den nødvendige grad af kontakt og relation ikke

opretholdes, hvilket evalueringerne viser er essentielt for borgerens fremdrift.

En målrettet indsats kræver stor fleksibilitet og evne til hurtigt at tilpasse sig borgerens skiftende behov. En årlig

opfølgning vurderes ikke at kunne imødekomme disse krav, og derfor kan resultere i, at borgeren ikke får den rette

støtte på det rette tidspunkt.

Evalueringen af ”JobFirst” viser, at et tæt og støttende forløb har en signifikant positiv effekt på borgernes

arbejdsmarkedsdeltagelse. Den foreslåede begrænsede kontakt hindrer dermed den nødvendige kontinuitet og

progression, som er afgørende for succes.

Evalueringerne af ”Flere

skal med”

”Job First”

understreger også vigtigheden af

Mange har brug for en indsats (Hovedanbefaling 2)

Afskaffelse af revalidering (Hovedanbefaling 1)

Flere vil stå uden forsørgelse (Hovedanbefaling 1)

Skal selvforsørgende kæmpe for en indsats? (Hovedanbefaling 1)

Et retssikkerhedsmæssigt problem bliver større? (Hovedanbefaling 4)



arbejdsmarkedsrettede tilbud,

kontinuerligt samarbejde med virksomheder og

en dynamisk tilgang til borgerens situation

Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg •

www.detfagligehus.dk/sikkermail

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

En model med sjældnere opfølgninger ses ikke at kunne understøtte det nødvendige samarbejde og koordinering,

hvilket vil hæmme borgerens tilbagevenden og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

For at sikre en effektiv indsats, som kan hjælpe de borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, bør der overvejes en

model, der tilbyder mere hyppig og fleksibel opfølgning med stort arbejdsmarkedsrettet fokus. Dette vil bedre kunne

imødekomme borgerens behov, opretholde motivationen og maksimere chancerne for varig beskæftigelse.

Erfaringerne fra beskæftigelsesprojekterne indikerer, at den foreslåede model med årlige opfølgninger kan have

begrænsninger i forhold til at levere den nødvendige støtte og kontinuitet. For at sikre den effektive indsats, der kan

hjælpe borgere, som er langt væk fra arbejdsmarkedet, bør der overvejes en mere arbejdsmarkedsrettet, intensiv,

fleksibel og kontinuerlig indsats.

Ad. 2 Afskaffelse af revalidering (Hovedanbefaling 1)

I hovedanbefaling 1 ”Få målgrupper og særregler” fremgår det, at Ekspertgruppens første hovedanbefaling er en ny

målgruppestruktur med fem indsatsgrupper. Anbefaling 1.3 er at revalidering afskaffes. Revalidender skal i stedet

tilbydes jobhjælpsindsats. Ekspertgruppen peger ligeledes på at ”revalidender” er ”kompenseret” via udvidelse af

voksenlærlingeordningen, uddannelsesløft, SU og uddannelsesgodtgørelse.

Det fremgår ikke af forslaget, at målgruppen for revalidering indenfor de sidste 12-14 år tiltagende er kommet længere

og længere væk fra arbejdsmarkedet.

Følgende fremgår af principmeddelelse 16-20:

”Alle andre støtteordninger skal være udtømte, før revalidering kan iværksættes. Det betyder, at kommunen først kan

give tilbud om revalidering, når det efter en konkret vurdering vurderes, at personen ikke ved hjælp af andre tilbud eller

ordninger kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal samtidig være en realistisk mulighed for, at revalidering kan

føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Det betyder f.eks., at kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere, der

kan opnå selvforsørgelse ved at få tilbud på kontanthjælp eller sygedagpenge, ikke er i målgruppen for revalidering”

Med ovennævnte målgruppe in mente, er det bemærkelsesværdigt af Ekspertgruppen at konkludere, at de nævnte

kompensationsmuligheder i hovedanbefaling 1 vil skulle kunne rumme denne målgruppe. Det at pege på

uddannelsesløft har i mange år været irrelevant for denne målgruppe.

Uddannelsesgodtgørelsen er for en begrænset persongruppe. Vi forventer ikke at en udbygning af voksenlæreordningen

og de nuværende SU-regler er tilstrækkeligt.

I 2016 fremkom den daværende Regering med et bud på en 2025-plan, som bl.a. indeholdt en afskaffelse af tilgangen til

revalideringsordningen med virkning fra den 1. juli 2017. Vurderingen var at ”revalidender” kunne kompenseres via

andre ordninger. Dette blev skrinlagt, og siden har mange borgere opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet qua denne

ordning.

Antallet af tilkendte revalideringer er i en årrække faldet støt. Antallet af revalideringsberørte i 2023 udgjorde 2.200

borgere iht. anbefalingernes tabel 1.2.

Statistisk set er revalidering stadig et meget stærkt redskab til, at personer med store begrænsninger i arbejdsevnen, kan

komme ind på arbejdsmarkedet. Et simpelt opslag for 1. kvartal 2023 på jobindsats .dk viser, at 73,7 % har tilknytning

til arbejdsmarkedet i form af job, uddannelse eller dagpenge 6 måneder efter endt revalidering. Målgruppen taget i

betragtning må dette anses som en stor succes. Vores vurdering er at vellykkede revalideringsforløb kan mindske

tilgangen til fleksjobordningen.

Ad. 3 Flere vil stå uden forsørgelse (Hovedanbefaling 1)

Modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb vil efter udløb af den foreslåede overgangsordning jf. forslagets

side 57, som kun gælder for nuværende modtagere af ressourceforløb, være henvist til at søge om kontanthjælp, hvor

der som bekendt er gældende formue- og ægtefællemodregningsregler, som kan betyde at den enkelte ikke har ret til

2/3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

kontanthjælp. I forslaget fremgår, at borgere i de tilfælde skal afklares til førtidspension eller fleksjob som

selvforsørgende.

Persongruppen vil stå uden ydelse under afklaringen, som erfaringsmæssigt kan tage lang tid. Med den nuværende

målgruppe for ressourceforløb in mente, er det ikke sikkert, at alle ville kunne tilbydes en førtidspension eller et

fleksjob, hvilket vil efterlade en persongruppe uden ydelse i længere tid, med for mange uoverskuelige økonomiske

konsekvenser til følge.

Det vurderes i anbefalingerne, at det konkret skønnes at 10 % af ressourceforløbsydelsesmodtagerne ikke vil være

berettiget til kontanthjælp. Det svarer til 1.700 fuldtidspersoner (2023). Forslaget nævner ikke, at dette tal reelt skal

tillægges antallet af potentielle kommende modtagere af ressourceforløb. Det reelle tal som afskaffelsen af

ressourceforløb får betydning for, er altså langt højere end 1.700 fuldtidspersoner.

Anbefalingerne lægger op til at fjerne den for mange største succes ved reformen af fleksjob og førtidspension og

sygedagpengereformen i henholdsvis 2013 og 2014, nemlig at så få som muligt skulle efterlades uden forsørgelse. At

skulle ”kæmpe” med kommune, helbredet og økonomien samtidigt er ikke værdigt og vil årligt betyde mange utilfredse

og hårdt ramte borgere, hvilket er i direkte modstrid med målsætning 3 ”Tilfredshed og værdighed”. Vi er bekendte

med, at der i målsætningen kun står at flest muligt skal være tilfredse, men at sætte en så stor persongruppe ud på et

økonomisk sidespor i længere tid besværliggør opfyldelsen af målsætningen markant.

Ad 4. Skal selvforsørgende kæmpe for en indsats? (Hovedanbefaling 1)

Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og af den ene eller anden grund ikke opfylder betingelserne for at modtage

offentlig hjælp til forsørgelse, er i særlig risiko for at blive fastlåst i systemet med de nye anbefalinger.

Vi kæmper i nogle kommuner med at få denne målgruppe i et afklarende forløb, selvom de har en varig og væsentlig

funktionsnedsættelse, I forvejen har de ikke har mange rettigheder jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er ofte

et problem, at få nogle kommuner til at anmode om lægelige oplysninger eller tilbyde vores medlemmer et afklarende

forløb via f.eks. virksomhedspraktik.

Det er derfor vores bekymring, at flere kommuner kategorisk ikke vil afklare denne gruppe, hvilket vil få store

økonomiske konsekvenser og i sidste ende marginalisere borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Selvforsørgende,

der af den ene eller anden grund ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til

forsørgelse er i særlig risiko for at blive fastlåst i systemet med de nye anbefalinger.

Vi ser det derfor nødvendigt, at der er en eller anden form for fast og forståelig afklaringsgaranti på området.

Ad 5. Et retssikkerhedsmæssigt problem bliver større? (Hovedanbefaling 4)

Vi har i Social Team ca. 950 løbende sager, hvor vi i hovedparten af sagerne bistår vores medlemmer i sager ved

kommunen og jobcenteret.

Med den nuværende detaljererede lovgivning som har regler for præcist hvornår og hvordan beskæftigelsesindsatsen

skal udføres in mente, er vi bekymrede for den enkeltes retssikkerhed i nogle kommuner, hvis kommunerne får fuld

juridisk frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen.

Vi oplever jævnligt at selv med de nuværende stramme regler, er der stor uensartethed kommunerne i mellem i forhold

til hvilken hjælp den enkelte tilbydes afhængigt af bopæl. Retten og muligheden for hjælp skal ikke være afhængigt af,

om du bor i Holstebro, Vejen eller København.

Med venlig hilsen

Det Faglige Hus

Lennard Thomsen, Lena Jørgensen, Helle Wulff

Socialrådgivere

3/3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Att.:

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

14. september 2024

Høringssvar til anbefalingerne

fra ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Diversity Works og Send Flere Krydderier takker for muligheden for at kunne

bidrage med høringssvar til anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats.

I Diversity Works løfter vi hver dag et socialt ansvar gennem vores aktivitets-

og rådgivningscenter på Nørrebro, der blandt andet tilbyder jobrådgivning,

socialrådgivning og sundhedsrådgivning til udsatte minoritetsetniske borgere, ligesom

vi aktivt bidrager til beskæftigelsesindsatsen i vores socialøkonomiske virksomhed

Send Flere Krydderier, hvor vi tilbyder skræddersyede og helhedsorienterede

beskæftigelsesforløb for minoritetsetniske kvinder, der står langt fra arbejdsmarkedet.

På baggrund af vores mangeårige erfaringer og arbejde med udsatte minoritets-

etniske borgere i beskæftigelsesindsatsen ser vi flere positive tiltag og intentioner

i anbefalingerne til fremtidens beskæftigelsesindsats. Dog har vi også en række

bemærkninger og bekymringer til ekspertgruppens anbefalinger, som vi ønsker at

fremhæve og uddybe:

Diversity Works

Blågårdsgade 4, 1 tv.

2200 København N

Kontakt

Sara Bech Jakobsen

Direktør i Diversiaty Works

og Send Flere Krydderier

27 15 68 68

[email protected]

Friere rammer og en mere fleksibel

beskæftigelsesindsats

Først og fremmest ser vi positivt på intentionen om at skabe friere rammer og en mere

individuelt tilrettelagt indsats for borgere i beskæftigelsesindsatsen. Anbefalingen om

at give kommuner og sagsbehandlere en større grad af frihed og fleksibilitet over for

den enkelte borger er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi hilser også forslaget om

at mindske kompleksiteten i beskæftigelsessystemet velkommen.

For borgere, der står længst fra arbejdsmarkedet, er det afgørende at kunne

tilpasse indsatsen. Vi deler ekspertgruppens vurdering af, at systemet er blevet

unødigt komplekst, og støtter derfor anbefalingerne om at give kommunerne og

sagsbehandlerne mulighed for at prioritere og tilpasse indsatsen ud fra den enkelte

borgers behov.

Vi ser kort sagt positivt på ekspertgruppens anbefalinger om at skabe friere rammer og

en mere individuelt tilrettelagt beskæftigelsesindsats. Samtidig er vi dog bekymrede

for, at den manglende økonomiske opbakning vil svække borgernes muligheder for

at få den indsats, de har brug for. Ikke mindst når afskaffelsen af borgernes ret til en

indsats følges op af besparelser på f.eks. opkvalificeringsforløb, der særligt er vigtige

for borgere længere fra arbejdsmarkedet.

Side 1 af 3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Manglende skelnen og blik for private leverandørers

forskellighed

Vi er bekymret for de private leverandørers mindre rolle i ekspertgruppens anbefalinger.

Når private leverandører omtales handler anbefalingerne primært om større digitale

indsatser og nationale udbud af IT-løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger og online

jobsøgningskurser. Civilsamfundsorganisationer og socialøkonomiske virksomheder og

deres bidrag til beskæftigelsesindsatsen næves slet ikke.

Desuden skelnes der ikke mellem private og kommercielle leverandører i

beskæftigelsesindsatsen, og så civilsamfundsorganisationer (herunder foreninger,

fonde, selvejende institutioner og socialøkonomiske virksomheder), der typisk er lokalt

forankret og har et socialt formål med den enkelte borger i fokus frem for profit.

Den manglende skelnen finder vi ærgerlig og bemærkelsesværdig, da civilsamfunds-

organisationer og socialøkonomiske virksomheder har en række særlige muligheder og

kompetencer, der bidrager og supplerer kommunernes og jobcentrenes arbejde med at

få opkvalificeret eller afklaret den enkelte borger. Det gælder ikke mindst nogle af de

borgere, der står allerlængst fra arbejdsmarkedet, jf. punkt 3:

En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats

kræver samarbejde med civilsamfundsaktører og

socialøkonomiske virksomheder

I modsætning til store, kommercielle og profitdrevne leverandører i beskæftigelses-

indsatsen har civilsamfundsaktører og mindre socialøkonomiske virksomheder typisk en

tæt forbindelse til deres lokalområde og de lokale virksomheder, de samarbejder med i

forhold til at skabe praktikpladser, småjobs eller flexjob.

Den lokale forankring gør dem i stand til at yde en særlig og håndholdt beskæftigelses-

indsats, der f.eks. kan matche den enkelte borger med de lokale virksomheder. Samtidig

betyder den borgernære tilknytning, at de er i stand til at sikre, at der bliver etableret en

tryg og tillidsfuld relation virksomhed og borger imellem, hvilket er afgørende for at et

succesfuldt forløb forsætter, når indsatsen slipper.

Civilsamfundsaktører spænder desuden ofte over flere indsatsområder, hvilket sætter

dem i stand til at arbejde mere holistisk omkring den enkelte borger, der normalt er

udfordret på en lang række parametre, der rækker ud over ledighed. Det kan være

mentale og fysiske udfordringer, misbrug, ensomhed, sociale problemer, etc.

Det er vores erfaring, at en holistisk og helhedsorienteret tilgang til udsatte borgere, der

står langt fra arbejdsmarkedet, er afgørende for en succesfuld

indsats. Kendetegnende

for disse borgere er netop, at de kæmper med en lang række udfordringer, der rækker

ud over ledighed, og som har stor indflydelse på deres tilknytning til arbejdsmarkedet og

mulighed for at komme i beskæftigelse.

Som eksempel kan nævnes vores socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier,

der hører under civilsamfundsorganisationen Diversity Works. I 2023 blev 31 minoritets-

etniske kvinder – der er udfordret på en lang række sociale og sundhedsmæssige

parametre, og som i gennemsnit har været på kontanthjælp i 16 år – henvist til

Side 2 af 3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

opkvalificering fra Jobcentret. Af de 31 kvinder var mindst 7 ikke længere på kontant-

hjælpsydelse efter endt forløb.

En af de ting, som gør beskæftigelsesindsatsen i Send Flere Krydderier unik, er, at

der arbejdes helhedsorienteret med målgruppen gennem en lang række aktiviteter og

rådgivningstilbud, herunder social- og sundhedsrådgivning. Når en borger bliver henvist

til et opkvalificeringsforløb i Send Flere Krydderier, så bliver vedkommende automatisk

favnet af alle de aktiviteter og indsatser, der finder sted i organisationens øvrige virke.

Den helhedsorienterede indsats, hvor særligt sygeplejersker og socialrådgivere arbejder

tæt sammen og under samme tag, er blandt andet med til at sikre en grundigere afklaring

og hurtigere udredning af borgere, der deltager i afklaring- og opkvalificeringsforløb. Og

så skaber det bedre forudsætninger for at tilbyde målrettede løsninger, der kan hjælpe

borgerne tættere på arbejdsmarkedet, samtidig med at det sociale og sundhedsmæssige

behov bliver håndteret effektivt.

Positivt skift væk fra sanktioner

Vi ser det som en positiv udvikling, at ekspertgruppen anbefaler at flytte fokus væk fra

sanktioner for borgere langt fra arbejdsmarkedet, og i stedet møde dem med større tillid,

værdighed og en tro fra sagsbehandleren på, at de kan komme i job. Gruppen af borgere

langt fra arbejdsmarkedet har ofte en bred vifte af udfordringer, der gør det svært for dem

at leve op til de krav, der stilles i beskæftigelsesindsatsen, ligesom de kan have svært ved

at reagere på udsigten til økonomiske sanktioner.

Dette er i høj grad vores erfaring, ikke mindst fra vores socialrådgivning i Diversity

Works, hvor økonomi klart er det emne, der fylder mest hos vores rådsøgende. Alene i

2023 handlede 55 procent af i alt 1502 rådgivninger om økonomi og gæld. Det er samtidig

vores erfaring, at økonomiske udfordringer for udsatte, ledige borgere står i vejen for

at de har det nødvendige overskud til at gennemføre og deltage i opkvalificerings- og

beskæftigelsesforløb.

Diversity Works og Send Flere Krydderier står klar til at uddybe vores høringssvar

og ser frem til at blive en del af den videre politiske proces omkring reformen af

beskæftigelsesindsatsen.

Mange hilsner

Sara Bech Jakobsen

Direktør i Diversity Works og Send Flere Krydderier

27 15 68 68

[email protected]

diversityworks.dk

Side 3 af 3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Til Beskæftigelsesministeriet

Side 1/2

12. september 2024

Høringssvar til anbefalinger om fremtidens beskæftigelsesindsats

DM takker for muligheden for at afgive høringssvar til ekspertgruppens anbefalinger til

fremtidens beskæftigelsesindsats. DM mener, at der er flere rigtig gode anbefalinger, som vil

kunne forbedre beskæftigelsesindsatsen. Samtidig er der dog også en række anbefalinger, som

vil være direkte skadelige for beskæftigelsesindsatsen og de ledige.

DM vil gerne rose ekspertgruppens fokus på de udsatte og syge borgere, som skal behandles

med mere værdighed. Derfor bør anbefalingerne om en mere værdig håndtering af denne

gruppe borgere følges. DM håber, at det også kan spille sammen med regeringens eget forslag

om en ny værdig socialpolitik, som blev præsenteret sammen med finanslovsforslaget for 2025.

Derudover hilser DM også anbefalingerne om et mere enkelt og gennemskueligt

beskæftigelsessystem velkommen. Som ekspertgruppen også har illustreret, så er

beskæftigelsessystemet blevet ugennemsigtigt og uforståeligt for den enkelte borger, der bliver

kastet rundt mellem målgrupper og regelgrundlag, men også for den enkelte sagsbehandler,

der skal hjælpe den ledige borger. Derfor er der et stort behov for at få ryddet op i målgrupper

og særregler.

DM vil også gerne rose, at anbefalingerne har fokus på den enkelte borgers behov. Det skal

dog også ses i sammenhæng med frisætning af kommunerne, hvor det ikke må være sådan, at

den enkelte borger mister rettigheder.

På den negative side, så vil DM gerne fremhæve det meget uhensigtsmæssige i, at præmissen

for hele arbejdet er, at der skal skæres 3 mia. kr. Fokus bør være på den mest hensigtsmæssige

faglige organisering af beskæftigelsesindsatsen, så flest ledige kommer hurtigst muligt i

beskæftigelse. Det bliver hæmmet af, at ekspertgruppen skal finde 3 mia. kr., så der sker en

suboptimering af beskæftigelsesindsatsen.

Helt konkret betyder det overordnede mål om at spare 3 mia. kr., at der skæres markant på

uddannelse og opkvalificering. Regeringen har selv gjort sig til fortaler for, at vi skal uddanne os

gennem hele livet, men følger man anbefalingerne om nedskæring på uddannelse til ledige, vil

det være i direkte modstrid med dette. Samtidig står Danmark i en situation med stor

efterspørgsel efter arbejdskraft i mange brancher, hvor netop uddannelse og opkvalificering vil

kunne hjælpe ledige med et brancheskift, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet samt

bidrage til den fremadrettede vækst i Danmark.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

DM finder det også dybt problematisk, at ekspertgruppen anbefaler, at der skal indføres

automatisk sanktion af ledige, som ikke melder deres jobsøgning eller udebliver fra planlagte

møder. Datagrundlaget for en automatisk sanktionering er slet ikke tilfredsstillende, hvilket vil

medføre, at langt de fleste sanktioner vil skulle rulles tilbage. Så automatisk sanktionering vil

bare være en gene for den enkelte ledige, og det vil øge administration i kommunerne, når de

skal følge op og tilbagebetale bøder til borgerne.

DM mener også, at det er en fejl, at det ikke bliver anbefalet, at a-kasserne skal varetage en

længere periode end de tre måneder, som gælder i dag. A-kasserne har et fagspecifikt

kendskab til deres medlemmer og det relevante arbejdsmarked. For ledige akademikere kan

der også være den udfordring, at de bliver glemt i de kommuner, hvor der er få af dem. Det

taler også ind i en land/by dagsorden. Her vil a-kasserne også være bedre til at hjælpe deres

målgruppe i beskæftigelse, og dermed skal kommunen ikke bruge ressourcer på dem. Samtidig

viser ekspertgruppens egen tilfredshedsundersøgelse også en større borgertilfredshed med a-

kasser end jobcentrene. Derfor vil det være i god tråd med anbefalingerne om resultatmål, at

der fokus på borgertilfredsheden. Ekspertgruppen skriver, at de ikke anbefaler det, da det vil

betyde, at man ikke kan spare 3 mia. kr. i beskæftigelsesindsatsen. Det er således ikke en faglig

vurdering af a-kassernes formåen, som ligger til grund for at ekspertgruppen ikke anbefaler det,

hvilket er dybt problematisk.

Endelig kan DM også se udfordringer ved anbefalingerne om at sætte kommunerne fri. Det er

ikke vigtigt for DM, om det hedder ”jobcenter” eller ”kommunal beskæftigelsesindsats” eller

noget andet. Det vigtige er en kommunes håndtering af de ledige. Derfor er det vigtigt at være

opmærksom på, at der ikke ydes en dårligere service til de ledige, og at ledige ikke bliver

behandlet væsentligt forskelligt kommunerne imellem. Særligt når det også anbefales, at hele

beskæftigelsesindsatsen skal placeres under servicerammen, så der skal ske en prioritering på

tværs af alle kommunernes opgaver, så der potentielt kan flyttes midler fra

beskæftigelsesindsatsen. Særligt i en tid, hvor mange kommuner mener, at de mangler penge

til at finansiere den mest basale kernevelfærd.

DM stiller meget gerne op til en uddybning af høringssvaret og dialog om anbefalingerne.

Med venlig hilsen

Helle Idland

Forperson for DMs Beskæftigelsesudvalg

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

13. september 2024

Falck Healthcares høringssvar vedrørende anbefalin-

ger fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelses-

indsats

Ekspertgruppen offentliggjorde den 24. juni 2024 sine anbefalinger til, hvordan en model for fremtidens

beskæftigelsesindsats kan se ud. Falck takker Beskæftigelsesministeren for muligheden for at afgive hø-

ringssvar til anbefalingerne.

Falck synes overordnet, at ekspertgruppens anbefalinger er gennemarbejdede og med en lang række

positive tiltag til et bedre beskæftigelsessystem. Falck er helt enige i, at beskæftigelsesområdet trænger

til at blive forenklet, herunder til markant færre målgrupper og med en kraftig reduktion af de mange regler.

Det vil åbne op for fokus på helhedsorienterede individuelt tilrettelagte forløb tilpasset den enkelte ledige.

Falck mener imidlertid, at besparelsen på 3 mia. på beskæftigelsesindsatsen bør genovervejes. Falck er

bekymret for, at besparelserne vil ramme skævt og særligt påvirke de borgere, der står længst fra arbejds-

markedet og har færrest ressourcer.

Dertil finder Falck, at anbefalingerne mangler fokus på borgere længere væk fra arbejdsmarkedet og at

det er centralt, at det i en kommende reform beskrives, hvordan beskæftigelsesindsatsen vil udmønte sig

for de ressourcesvage borgere.

Falck mener derudover, at ekspertgruppen i anbefalingerne har for lidt fokus på den højt specialiserede

beskæftigelsesindsats, som i dag leveres fra private leverandører.

Falcks væsentligste kommentarer er beskrevet i nedenstående:

Ledige borgere skal fastholde retten til en

beskæftigelsesindsats

Økonomien på beskæftigelsesområdet bør følges tæt

Private leverandørers rolle skal konkretiseres

Ledige borgere skal fastholde retten til en beskæftigelsesindsats

I kapitel 2 side 67 anbefales det, at kommunerne

kan

(men ikke

skal)

levere beskæftigelsesindsatser til

ledige borgere. Samtidig vil flere ledige borgere ifølge anbefaling 6.5 side 178 miste deres krav på en

beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesrettede indsatser bør være en rettighed – ikke en mulighed. Fravæ-

ret af rettigheder kan give incitament til, at økonomisk trængte kommuner ikke tilbyder borgerne de mest

effektive indsatser, og at ledige borgere ikke får adgang til relevante og målrettede beskæftigelsesindsat-

ser eller opkvalificering med henblik på at komme i arbejde.

Ledige borgere længere fra arbejdsmarkedet mister jf. anbefaling 6.5 s. 178 deres krav på øvrig vejledning

og opkvalificering, og der foreslås i anbefaling 2 s. 67 en fremdriftsgaranti med én årlig stillingtagen til, om

borgeren har fremdrift i sin sag, og om der er behov for nye indsatser eller alternativt en pause fra beskæf-

tigelsesindsatsen. Med fremdriftsgarantien lægges der op til en meget begrænset kontakt, hvilket kan

medføre en risiko for, at ressourcesvage borgere ikke får den indsats og støtte, som er nødvendig for at

kunne indtræde på arbejdsmarkedet. Forskning

viser, at borgere længere fra arbejdsmarkedet opnår

størst progression mod arbejdsmarkedet, når den virksomhedsrettede indsats kombineres med parallelle

indsatser, dvs. helhedsorienterede indsatser uden langvarige pauser og med et gennemgående fokus på

job. Dertil ved vi af erfaring, at ledige borgere længere fra arbejdsmarkedet

har behov for

håndholdte

indsatser mhp. motivation, mestringsstrategier samt virksomhedsvendt

indsats og fastholdelse i job.

Væksthusets Forskningscenter, 26.6.2018,

Parallelle indsatser uden pause skaber progression

(link)

Page 1/3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Falck mener, at det er centralt, at den kommende reform imødekommer, at borgere længere fra arbejds-

markedet har behov for en helhedsorienteret indsats, herunder at det sikres, at alle borgere har ret til

beskæftigelsesrettede indsatser.

Økonomien på beskæftigelsesområdet bør følges tæt

Jf. anbefaling 6.3 side 175 samles beskæftigelsesindsatsen i samme udgiftsramme som øvrige velfærds-

opgaver i kommunen. Falck anerkender, at der er behov for bedre muligheder for at arbejde på tværs af

fagområder, og at denne anbefaling giver kommunerne gode muligheder for at skabe en helhedsoriente-

ret indsats, som beskrevet i hovedanbefaling 4 s. 26. Anbefalingen øger samtidig friheden til at prioritere,

tilrettelægge og målrette indsatsen på tværs af flere lovområder, som beskrevet i anbefaling 6.3 s. 175.

Falck er bekymret for, at ekspertgruppens forslag om en ændret finansieringsmodel, hvor kommunerne

får mulighed for at kontere beskæftigelsesaktiviteter som serviceudgifter, potentielt kan få negative kon-

sekvenser for beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesområdet risikerer at miste finansiering, hvis be-

skæftigelsesindsatsen fremover bliver en del af den kommunale serviceramme, hvor midler til beskæfti-

gelse finansieres fra samme pulje som fx også finansierer børnehaver, skoler og plejehjem. En sådan

omprioritering af ressourcer kan resultere i en forringelse af beskæftigelsesindsatsen og forventeligt føre

til en stigning i den strukturelle ledighed.

For at forhindre en stigning i ledigheden som følge af manglende prioritering af midler til beskæftigelses-

rettede indsatser, anbefaler Falck, at udviklingen i både økonomi og ledighed følges tæt.

Private leverandørers rolle skal konkretiseres

Det fremgår af målsætning og kommissorium s. 3, at der er ønske om en større rolle til a-kasser og private

leverandører. Anbefalingerne 5.1 s. 147 og 5.2 s. 148 beskriver a-kassernes rolle, og anbefaling 5.3 s.

148 beskriver øget brug af private leverandører gennem nationale udbud og fritvalgsmodel til borgere tæt

på arbejdsmarkedet. Men der mangler fokus på borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, og Falck me-

ner samtidig, at ekspertgruppen i anbefalingerne har for lidt fokus på den højt specialiserede indsats, som

i dag leveres fra private leverandører.

Det er i hovedanbefaling 5 s. 132 anført, at ekspertgruppen anbefaler en større rolle til leverandørerne

igennem nationale udbud af digitale aktiveringstilbud og værktøjer til borgere tæt på arbejdsmarkedet.

Falck anerkender værdien af fælles standarder og data, der kan overføres mellem systemer, ligesom di-

gitale aktiveringstilbud til borgere tæt på arbejdsmarkedet giver god mening. Falck opfordrer dog til, at det

præciseres, hvilke opgaver der sendes i nationale udbud, og at den kommende reform bevarer kommu-

nernes selvstændighed. Det er vigtigt, at kommunerne fortsat har mulighed for at indgå kontrakter med

private leverandører om specialiserede indsatser, herunder indsatser rettet mod ledige med komplekse

problemstillinger udover ledighed.

Anbefaling 5.3 s. 148 foreslår en fritvalgsmodel til digitale jobsøgningskurser for sygedagpengemodta-

gere, hvilket Falck ser som et positivt skridt, da det giver borgerne mere indflydelse. Dog anbefaler

Falck, at frit valgs-princippet udvides til at omfatte alle målgrupper, uanset ledighedsperiode. Det er ikke

gavnligt for kvaliteten af indsatserne, at a-kasserne har retten til indsatsen for borgere i de første 3-6 må-

neder uden konkurrence fra kommuner eller private leverandører. Konkurrence vil kunne sikre bedre og

mere målrettede løsninger for borgerne.

Anbefaling 5.1 side 136 beskriver undersøgelse fra Vive (2022) som viser, at ca. 80 pct. af kommunerne

i 2022 gør brug af private leverandører. Kommunerne bruger primært leverandørerne til at kunne tilbyde

borgerne en mere specialiseret og fleksibel indsats, end kommunerne ellers har mulighed for. Knap halv-

delen af jobcentercheferne peger på, at private leverandører kan tilbyde en specialiseret viden, som ikke

Page 2/3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

er rentabel for kommunen at tilbyde fast. Det fremgår af tabel 5.1, at private udbydere i 1. kvartal 2022

leverer 33.6% af alle afsluttede ØVO-forløb (svarende til 25.500 forløb). Private leverandører spiller i dag

en væsentlig rolle i beskæftigelsesindsatsen. Falck opfordrer til, at denne rolle samt den værdi og dyna-

mik, der opstår i samarbejdet mellem kommuner og private leverandører, fastholdes og afspejles i den

kommende reform. Dette kan fx tydeliggøres med beskrivelse af, hvilke indsatser eller dele af indsatser

der med fordel kan konkurrenceudsættes til private leverandører, for at sikre en effektiv og målrettet be-

skæftigelsesindsats.

Falck mener, at den større rolle, som i kommissoriet er tiltænkt private leverandører, samt den værdi, de

bringer til beskæftigelsesindsatsen, bør tydeliggøres i den kommende reform. Falck anbefaler desuden,

at princippet om frit valg udvides til at gælde for alle typer af indsatser, så borgerne får mulighed for at

vælge.

Falck ser frem til at følge den videre proces og ikke mindst regeringens videre arbejde og stillingtagen til

ekspertgruppens anbefalinger og de indkomne høringssvar.

Med venlig hilsen

Falck Healthcare A/S

Ulla Wessmann

Senior Director

Page 3/3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. Mail: [email protected]

Sagsnr. 24-1754

Vores ref.

AKY/MLJ/JSO/bho

Deres ref

Den 16. september 2024

Høring af anbefalinger fra Ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

FH takker for muligheden for at afgive høringssvar til anbefalingerne fra Ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats.

Overordnet set kan FH ikke anbefale regeringen/Folketinget at gennemføre ekspertgruppens

forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats. Nedenfor har FH gennemgået de enkelte forslag

og kan konstatere, at selvom der er flere enkeltstående forslag, der for sig selv kan bidrage til

en bedre beskæftigelsesindsats i fremtiden, så er det samlede billede af forslag meget kritisk.

Det skyldes først og fremmest, at Ekspertgruppens anbefalinger skal sættes i sammenhæng

med, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark ellers virker. Det er ikke FH’s vurdering, at det er

lykkedes for Ekspertgruppen. FH vurderer, at der er en meget stor risiko for - hvis

anbefalingerne gennemføres én-til-én - utilsigtede konsekvenser, der både kan være til skade

for sammenhængskraften, samfundsøkonomien og den enkelte arbejdsløse i Danmark.

Særligt problematisk er det, at Ekspertgruppen tydeligt ingen hensyn har taget til vigtigheden

og styrken af den danske model for det danske samfund. Dertil er det også særligt

problematisk, at visionen for Ekspertgruppen er en beskæftigelsesindsats, der i sidste ende

risikerer at munde ud i 98 forskellige tilgange til beskæftigelsesindsatsen med den ulighed for

danskerne det vil medføre og med stor risiko for længere ledighedsperioder.

FH stiller sig til rådighed for både at uddybe kritikken og i særdeleshed i forhold til konstruktivt

at indgå i en dialog om udformningen af fremtidens beskæftigelsesindsats.

FH finder, at potentialet for en væsentlig reform af beskæftigelsesindsatsen er til stede. Det er

et felt med engagerede og interesserede aktører, der er foretaget et stort analysearbejde, der

belyser væsentlige dele af beskæftigelsesindsatsen, som tidligere ikke var belyst, samt nogle

uløste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i dag. Desværre forløser anbefalingerne ikke

det potentiale. Hvis fremtidens beskæftigelsessystem skal nyde bred opbakning hos de

aktører, der er tættest på, kræver det en helt anden tilgang. FH foreslog tidligt i forløbet, at

der gennemføres en proces, der resulterer i et nationalt kompromis på beskæftigelsesområdet,

og opfordrer derfor regeringen til at indkalde til forpligtende drøftelser med arbejdsmarkedets

parter. Formålet er at opnå fælles forståelse mellem regeringen og parterne omkring

rammerne for fremtidens beskæftigelsesindsats.

FH vil derudover gerne give udtryk for en klar kritik af, at dele af anbefalingerne er blevet

omsat til politisk virkelighed, inden høringsfristen er udløbet. Det gælder først og fremmest

den problematiske nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd (jf. bemærkninger til

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppens forslag til nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd). Men også

beskæftigelsesministerens beslutning om at droppe de beskæftigelsespolitiske mål.

Høringssvar og høringsprocesser er kun brugbare al den stund, der er en tillid til, at de er et

brugbart demokratisk redskab. Når regeringen kortslutter høringsprocesser på denne vis, er

det med til at underminere tilliden til, at høringssvar generelt anvendes af magthaverne som

værdsat input. Det højner risikoen for lovsjusk og sænker tilliden til folkestyret.

I det følgende vil FH folde overordnede pointer i forhold til anbefalingerne ud. Dernæst vil FH

gennemgå de enkelte forslag i Ekspertgruppen hver for sig.

Overordnede pointer

Den danske model

I Danmark har vi igennem årene nydt godt af den danske arbejdsmarkedsmodel. En udstrakt

grad af samarbejde og partsinddragelse i arbejdsmarkedspolitikken, der skaber et stærkt

fundament og sammenhængskraft mellem politiske løsninger og arbejdsmarkedets parters

virkelighed. En klar forudsætning for den danske model er en høj organisationsgrad på

arbejdsmarkedet.

FH’s vurdering er, at anbefalingerne bredt set er med til at underminere den danske

arbejdsmarkedsmodel ved at gøre det mindre attraktivt at forsikre sig mod ledighed. Det

skyldes først og fremmest fratagelsen af en række uddannelsesrettigheder (jf. nedenfor), der

foruden at svække Danmarks evne til at omstille arbejdsstyrkens kompetencer, også er med til

at svække arbejdsløses muligheder for hurtigt og varigt at få fodfæste på arbejdsmarkedet

igen.

Når anbefalingerne samtidigt mindsker partsinddragelse i hele landet ved at foreslå en

nedlæggelse af de 8 regionale arbejdsmarkedsråd, er det et opgør med den lokale forankring

og dialog med arbejdsmarkedets parter, som altid har været en del af det danske

beskæftigelsessystem.

Sammenlagt med den relativt lave kompensationsgrad, så er det FH’s vurdering, at der samlet

set er tale om en markant svækkelse af den danske model.

Besparelsen

For FH er det væsentligt, at der er en sammenhæng mellem samfundsværdi og

samfundsomkostninger. Beskæftigelsesindsatsens udgifter skal således ses i sammenhæng

med den værdi, indsatsen skaber for arbejdsløse og for samfundet som sådan.

FH’s vurdering er, at der er muligheder for at spare penge i beskæftigelsesindsatsen, som den

ser ud i dag. Udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats er – relativt set – højt

sammenlignet med andre lande. Men det skyldes, at den aktive beskæftigelsesindsats i

Danmark spiller en markant rolle i forhold til at sikre hurtige og smidige jobskifter, hvilket vi i

Danmark også har et relativt højt niveau af i internationale sammenligninger. Samtidig med at

der i Danmark arbejdes markant mere med udvikling af arbejdsevne under

beskæftigelsesindsatsen, hvor der bliver brugt en del ressourcer på social- og

sundhedsindsatser til borgere med udfordringer ud over ledighed.

FH finder det derfor uforeneligt at gennemføre en besparelse på en fjerdedel af det

nuværende budget, hvis man fortsat ønsker at have en aktiv beskæftigelsesindsats, der sikrer,

at arbejdsløse i Danmark hurtigt og varigt hjælpes i arbejde.

Side 2 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

FH stiller sig også – som tidligere bemærket – kritiske overfor en proces, hvor facit for

besparelsen er skrevet før, der kan tages stilling til, hvordan beskæftigelsesindsatsen

fremadrettet skal se ud.

For FH er det væsentligt, at vi i Danmark har en aktiv beskæftigelsesindsats, der er med til at

hjælpe arbejdsløse hurtigt og varigt i arbejde til gavn for dem selv, virksomhederne og

samfundet som sådan. Det bør være fundamentet for udarbejdelse af modeller for

beskæftigelsesindsatsen fremfor et forhåndsdiskonterede besparelsesfacit.

Besparelser i beskæftigelsesindsatsen kan findes ved fx at tildele a-kasserne et større ansvar

overfor de forsikrede ledige. Det vil mindske udgifterne for kommunernes indsats rettet mod

denne målgruppe, og det er helt uforståeligt, at Ekspertgruppen ikke har peget på denne

mulighed – særligt sparekravet taget i betragtning.

Der kan ligeledes findes besparelser ved at gennemføre et eftersyn på den kommunale praksis

på beskæftigelsesområdet. Reglerne på beskæftigelsesområdet har været udsat for en række

ændringer igennem årene. Det er FH’s vurdering, at den kommunale praksis ikke i alle

henseender er fulgt med. Fx har der i Gladsaxe Kommune været gennemført en forenkling af

de kommunale arbejdsgange, der har medført en besparelse, fordi man har fået opdateret

regelsættet, så det stemmer overens med tidligere afbureaukratiseringsaftaler. FH finder, at

det vil være nødvendigt at sikre sig, inden man gennemfører massive besparelser på

indsatserne for de arbejdsløse.

Uddannelse som en del af beskæftigelsesindsatsen

FH er helt uenig i Ekspertgruppens anbefalinger angående uddannelsesindsats til arbejdsløse.

I forhold til den principielle tilgang til uddannelse til arbejdsløse finder FH, at arbejdsløshed er

et godt tidspunkt til jobrettet uddannelse og opkvalificering. Det virker ift. at sikre

tilbagevenden til og varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder både ift.

voksenlærlingeordning og uddannelsesløft på 110 %, som Ekspertgruppen fremhæver positivt,

fordi man bliver faglært. Men især også ift. korte kurser som den regionale pulje og seks

ugers jobrettet uddannelse.

I Ekspertgruppen er der fokus på, om det skal være beskæftigelsessystemet eller

uddannelsessystemet, der løfter opgaven med at sikre, at vi i Danmark har en bredt set

velkvalificeret arbejdsstyrke. Det afgørende for FH er, at nogen løfter opgaven. I Danmark har

vi en velkvalificeret arbejdsstyrke, og generelt matcher lønmodtagerkompetencerne det, som

virksomhederne efterspørger. Det er ikke kommet af sig selv, men via investeringer og

danskere der har givet sig i kast med uddannelse og opkvalificering. Igen mangler

Ekspertgruppen at kigge på sammenhængen til en grøn omstilling, en digital omstilling, behov

for kvalificeret arbejdskraft, og at lønmodtagerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, når

de her og nu foreslår en mia. besparelse på uddannelse og opkvalificering.

Det vil øge mismatch på arbejdsmarkedet mellem arbejdsstyrke og kompetenceefterspørgsel

og være samfundsøkonomisk meget dyrt.

Desværre bærer Ekspertgruppen de nuværende beregningstekniske misforståelser ift. den

samfundsøkonomiske effekt af uddannelse, som gør sig gældende i Finansministeriet, med sig

i deres anbefalinger. FH har tidligere kraftigt opfordret til en gennemgang af Finansministeriets

regneprincipper for beskæftigelseseffekterne af uddannelse, der bygger på et alt for ustabilt

Side 3 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

grundlag, jf. fx Børsen den 21. december 2023 ”Uddannelse virker langt bedre, end man går

og tror i Finansministeriet”

. Den opfordring gentager vi her.

Udfordringen med en undervurdering af de positive effekter af uddannelse og opkvalificering,

forværres af, at man fra Ekspertgruppens side ikke inddrager relevant viden. Ekspertgruppen

gør sig nogle overvejelser om fastholdelseseffekter overfor programeffekter af

uddannelsesaktivering. I den forbindelse henviser de til et studie af STAR fra 2021 og

Finansministeriet 2018. Dermed tager de ikke stilling til studie af HBS og BDO for FH fra 2022

(gevinstbilledet af seks ugers jobrettet uddannelse)

eller den nyeste forskning på området fra

Munck, Humlum og Rasmussen fra 2022 (What works for the unemployed) - opdateret i 2024.

Det opdaterede studie viser, at ”skills”-kurser særligt øger beskæftigelsen i nye stillinger. Det

bliver derfor et centralt redskab til at sikre sporskifte på det danske arbejdsmarked.

De forholder sig heller ikke til Det Økonomiske Råds miljøøkonomiske redegørelse fra 2022,

hvor det fremgår

”

En række tidligere undersøgelser har påpeget, at uddannelsesaktivering ikke giver en

samfundsøkonomisk nettogevinst.

Nyere forskning på området viser dog, at

uddannelsesaktivering kan have en betydelig større positiv effekt på at få ledige i job, end

hvad estimater i de tidligere studier tilsiger.

Denne positive effekt kan påvises, når der bedre

tages højde for, at personer, som deltager i uddannelsesaktivering, generelt har dårligere

beskæftigelsesmuligheder end de personer, som ikke deltager. Fx finder Humlum mfl. (2022)

denne positive effekt blandt ledige i Danmark og viser, at effekten primært skyldes en markant

effekt på ledigheden efter, at opkvalificeringen er gennemført.”

Ekspertgruppen gør sig således skyldig i en ensidig og forældet forståelse af effekterne på

uddannelse til arbejdsløse, der reelt set bør sætte spørgsmålstegn ved det centrale

regnestykke i Ekspertgruppens anbefalinger – hvordan påvirker anbefalingerne arbejdsudbud

og samfundsøkonomi?

FH påpeger desuden, at forringelser af uddannelse til ufaglærte og faglærte med forældet

uddannelse, rammer geografisk skævt og først og fremmest vil kunne mærkes uden for de

store byer, samt Nordsjælland. I dag er det særligt i de danske udkantsområder, hvor man

benytter sig af fx retten til seks ugers jobrettet uddannelse og derfor også her, besparelserne

vil ramme hårdest.

A-kassernes rolle i beskæftigelsesindsatsen

FH mener, at hvis a-kasserne får en større del af ansvaret for arbejdsløse, vil det styrke den

danske model. Derudover vil det skabe et enklere system og give dagpengemodtagerne én

aktør at forholde sig til. Det vil i højere grad være muligt at benytte det faglige udgangspunkt,

som a-kasserne har, til at etablere en mere jobrettet indsats for den enkelte

dagpengemodtager. Desuden viser to studier – Rambølls evaluering og Ekspertgruppens egen

– at forsøgsdeltagerne var mere tilfredse med deres forløb end ikke-forsøgsdeltagere.

“Uddannelse virker langt bedre, end man går og tror i Finansministeriet” (borsen.dk)

220822 Seks ugers jobrettet uddannelse gevinster ved ordningen - endelig.docx (fho.dk)

Det opdaterede studie kan findes

HER

Økonomi og Miljø 2022 (dors.dk)

Se f.eks. Finansministeriet (2018).

For centrale nye studier, der påviser positive effekter, se Hyman (2018) for amerikanske

erfaringer, van den Berg og Vikström (2022) for svenske erfaringer og Humlum mfl.

(2022;2024) for danske erfaringer

Side 4 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppens anbefaling om ikke at give a-kasserne en større rolle i

beskæftigelsesindsatsen bygger på en antagelse om, at a-kasserne ikke har samme

økonomiske incitament som kommunerne til at få dagpengemodtagere hurtigt i job. FH mener,

at det er en forkert antagelse.

Ekspertgruppens afvisning af en større rolle til a-kasserne er fundamentalt baseret på en

forhåbning om, at kommunerne forstår og vil agere rationelt ud fra refusionstrappen. Den

tiltro mener FH – og Ekspertgruppen – ikke, der er evidens for (jf. nedenstående pointe om

frihed og frisættelse).

Anlægger man alligevel, at refusionstrappen har en (teoretisk) effekt, er der i praksis ikke

noget, der forhindrer jobcentrene i at agere på baggrund af de teoretiske incitamenter, som

følger af refusionstrappen. Jobcentrene kan således igangsætte aktiveringstilbud i hele

ledighedsperioden, herunder i den periode a-kasserne har kontaktforløbet

A-kasserne har derimod et grundlæggende økonomisk incitament til at få deres ledige

medlemmer i beskæftigelse. God og beskæftigelsesrettet medlemsservice fremmer tilgangen

af medlemmer, og derudover er der væsentlige administrationsomkostninger for a-kasserne

ved at have ledige medlemmer.

FH noterer sig, at Ekspertgruppen tillægger effektevalueringen af a-kasseforsøget en vis vægt.

Det mener FH ikke, man bør gøre. Evaluator skriver selv i evalueringen, at:

”at der ikke er en

robust entydig effekt af a-kasseindsatsen på beskæftigelsesstatus over den analyserede

periode”

Det er FH enig med evaluator i.

Derudover er FH enig i CEVEAs bemærkninger til evalueringen

, der påpeger 4 klare

problemstillinger med håndfaste konklusioner på evalueringen:

1. A-kasserne har kontakten de første 13 uger, hvorefter den arbejdsløse overgår til

jobcenteret. Efter 26 uger er der ingen signifikant forskel. Den indtræder først efter 52

uger.

2. Systematisk mindre indsats i jobcenteret efter 13 uger for forsikrede ledige, der har

været en del af forsøget.

3. Den negative beskæftigelseseffekt for ikke-landsdækkende a-kasser er ikke robust, da

den kun gælder for 2 a-kasser ud af 6.

4. Manglende opmærksomhed på konjunkturafhængighed.

Udfordringerne er af en karakter, så evalueringens evidens ikke bør danne grundlag for en

kommende organisering af beskæftigelsesindsatsen. Særligt ikke når samme hensyn til

evidens fraviges i forhold Ekspertgruppens tiltro til refusionstrappen, samt når evidens ikke er

reproduceret i tilsvarende studier.

Derfor mener FH, at a-kasserne skal have en større del af ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen overfor dagpengemodtagerne.

Lovgivningen siger klart, at dagpengemodtagere har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel

11-14 i LAB-loven i hele ledighedsperioden fra jobcentret, herunder også den periode, hvor a-

kassen varetager kontaktforløbet.

Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser (star.dk)

Evaluering af a-kasse-forsøget viser præcist… ingenting - Cevea

Side 5 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Frihed og frisættelse

FH finder, at anbefalingernes balance mellem frihed for kommunal prioritering og frihed for

sagsbehandlere og arbejdsløse til at tilrettelægge den rette indsats for den enkelte rammer

uden for skiven.

Grundlæggende indeholder anbefalingerne en total frisættelse af kommunerne, men slet ingen

frisættelse af dem, det faktisk handler om – de arbejdsløse, hvilket også kan forringe

sagsbehandleres muligheder for at iværksætte den indsats, de finder, er den rette. Det vil FH

advare kraftigt overfor.

Frihed for borgere i beskæftigelsesindsatsen sikres i praksis via rettigheder. Anbefalingerne

lægger midlertidig op til at fjerne de få rettigheder, som arbejdsløse har, samtidigt med at

pligtdelen fastholdes. Samtidig gør de manglende rettigheder ledige til klienter i et system

frem for at styrke deres eget ansvar for og medindflydelse på at komme i job igen.

FH er grundlæggende positive over for frisættelse i den offentlige sektor, men det forudsætter

her solide grundrettigheder for de arbejdsløse for at sikre tryghed. Det er ret til uddannelse,

ret til indsats og en reel afklaringsgaranti med afgørelser, der kan påklages. Det mener FH

ikke, anbefalingerne leverer.

Frisættelse af andre områder i den offentlige sektor – fx ældre og skoler – sker sammen med

investeringer og ikke besparelser som i beskæftigelsessystemet. Desuden handler frisættelsen

her om borgeren – den ældre får nogle klare rettigheder – og ikke kun systemet –

plejehjemmet. Desuden har man på andre offentlige områder stadig en ”bund” for indsats – i

skoleklasser er der trods alt en grænse for, hvor mange elever, der må være. Eksperterne

foreslår en frisættelse af systemet, uden at borgeren får klare rettigheder, de kan benytte sig

af.

Når kommunerne ikke skal lave beskæftigelsespolitiske planer, der ikke findes centralt

fastsatte ministermål, de regionale arbejdsmarkedsråd nedlægges, og der ændres i de

økonomiske kontoforudsætningerne ift. kommunernes økonomi, så er det alt sammen med til

at fjerne muligheden for at påvirke kommunernes beskæftigelsesindsats.

Ekspertgruppen har stor tiltro til, at kommunerne vil agere rationelt i forhold til

refusionstrappen. Det findes der ikke evidens for, hvilket Ekspertgruppen også noterer sig:

”Ekspertgruppen noterer sig i den forbindelse, at der er begrænset viden om kommunernes

adfærd, når proceskrav og statslig styring erstattes af incitamenter og frihed til lokal

prioritering m.v.

”. Dermed tages der forbehold for effekterne af den eneste tilbageværende

styring af kommunerne, såfremt Ekspertgruppens anbefalinger gennemføres.

Kan alle kommuner altid gennemskue konsekvenserne af de svært gennemskuelige

økonomiske strukturer, der ikke bare er refusionstrappen, men også er kommunale udligning

og bloktilskud etc.? Det tror Ekspertgruppen på, og satser på, at kommunerne vil tilegne sig

en investeringstankegang. Vi tror, at billedet vil være meget blandet kommunerne imellem.

FH finder, at den store grad af kommunal frihed koblet sammen med, at kommunerne har en

stram økonomi, der kun bliver endnu strammere, når de skal spare 3 mia. kr. på

beskæftigelsesindsatsen, kan få store konsekvenser for de arbejdsløse og sygemeldte. Som

regel er de indsatser, der giver bedst effekt på langt sigt – mere helhedsorienterede indsatser

og uddannelse – dyrere på kort sigt.

Side 195 -196.

Side 6 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Det bliver derfor altafgørende, om kommunerne har et langsigtet perspektiv på deres

beskæftigelsesindsats eller ønsker at spare penge på kort sigt for at finansiere øvrige dele af

de kommunale opgaver. Det vil variere fra kommune til kommune. Når der er en meget stor

grad af kommunal frihed, må forventningen også være, at den vil blive brugt. Erfaringen er, at

nogle kommuner vil investere, men mange vil ikke.

Derfor er det særligt vigtigt at sikre rettigheder i en situation, hvor der skæres kraftigt i

midlerne, samtidig med at der gives mulighed for lokalpolitiske prioriteringer. Alt andet vil

forventeligt medføre endnu større forskelle på den behandling, man modtager fra det

offentlige, hvis man bliver arbejdsløs, alt efter hvilken kommune man tilhører.

Værdighed

Der har gennem mange år været kritik af jobcentrene særligt tiltagende omkring 2018 i

forbindelse med den politiske behandling af seniorpensionen, hvor der fra alle sider af

Folketinget var massiv kritik af, at kommunerne ikke visiterede de borgere, som havde retten

til en seniorførtidspension (den ordning, som var gældende før seniorpensionen). Men både

før og efter 2018 har der været stor kritik af manglende indsats, lange og til tider meningsløse

afklaringsforløb, ligesom der har været alt for mange sager om uværdig behandling.

FH mener, at Ekspertgruppen meget hurtigt affærdiger kritikken af behovet for værdighed i

beskæftigelsesindsatsen, og i forlængelse deraf ikke kommer med nogen løsninger i forhold til

at sikre en større værdighed i beskæftigelsesindsatsen.

Ekspertgruppens gennemførte tilfredshedsundersøgelser peger på, at borgerne er særligt

positive i forhold til samarbejdet med sagsbehandlere. Der er ingen tvivl om, at de

sagsbehandlere, som arbejder i front, gør hvad de kan og er med til at sikre, at langt de fleste

bliver behandlet ordentligt. Men når en fjerdedel af borgerne ikke synes, at de bliver behandlet

værdigt (24,4%), er der udfordringer i forhold til at sikre en generelt meningsfuld og værdig

indsats.

FH stiller sig derfor undrende overfor manglende forslag i forhold til at sikre en bedre og

hurtigere afklaring samt udvikling af arbejdsevnen. Hvis anbefalingerne gennemføres, vil

rehabiliteringsteam og ressourceforløb blive afskaffet, samtidig med at der ikke sættes noget

andet i stedet, som skal sikre den tværfaglige koordinering for den enkelte.

Herudover bliver der mulighed for at vurdere, at de borgere, som i dag betegnes som

aktivitetsparate, kan fritages fra at stå til rådighed i en periode på op til 6 mdr.

Når dette ses i sammenhæng med en massiv besparelse på indsats til samme målgruppe,

mener FH, at der er grund til at være bekymret for, om det kan blive en spareøvelse at fritage

de arbejdsløse fra at stå til rådighed, som også kan føre til rigtig mange år på kontanthjælp

uden afklaring eller udvikling af arbejdsevnen.

Unge

Ekspertgruppen foreslår, at unge ikke længere skal have en særlig indsats, men i stedet indgå

i den generelle beskæftigelsesindsats og modtage samme støtte som resten af

kontanthjælpsmodtagerne. Det indebærer også, at der ikke længere vil være krav om en

uddannelsesrettet indsats for unge. FH anerkender, at det kan være hensigtsmæssigt for

nogle unge at starte på arbejde. Dog er der en betydelig risiko for, at de unge, som

foretrækker arbejde frem for uddannelse, ikke efterfølgende vil opsøge uddannelse. Dette kan

gøre dem mere sårbare over for at falde ud af arbejdsmarkedet senere.

Side 7 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Herudover vil andre vigtige indsatser også bortfalde, fx mentorstøtte ved overgangen til

uddannelse, som kan være afgørende for at sikre, at unge i kontanthjælpssystemet rent

faktisk har succes med at fastholde og gennemføre en uddannelse.

Der lægges op til, at kommunen får større frihed til at tilrettelægge indsatsen, men med en

samtidig besparelse på 460 millioner kroner i indsatsen for de unge er det svært at se,

hvordan det individuelle fokus kan opretholdes.

FH mener, at det er vigtigt at sikre en vej til uddannelse for de unge senere, når de i højere

grad hjælpes i arbejde frem for uddannelse. Derfor er det også meget bekymrende, at der

samtidig foreslås afskaffelse af grundlæggende uddannelsesrettigheder.

Konkrete pointer i forhold til anbefalingers enkeltelementer

1. Få målgrupper og særregler

FH er enige i, at beskæftigelsessystemet er for komplekst. Når hverken arbejdsløs eller

sagsbehandler kan overskue muligheder eller konsekvenser, så virker systemet

grundlæggende ikke. Derfor er det i udgangspunktet godt med en målgruppereducering.

FH mener dog, at når rettigheder fjernes ved harmonisering, så er risikoen, at der ikke bliver

en ”bund” for indsats for arbejdsløse. Dermed forstået, at arbejdsløse ikke har nogle

muligheder for selv at påvirke deres ledighedsforløb og/eller klage over manglende opfyldelse

af deres rettigheder, da der ikke vil være afslag på rettigheder at klage over.

FH vil således gerne være med til at rydde op i særregler, men finder det afgørende, at

arbejdsløse har nogle fundamentale rettigheder til uddannelse, afklaring og fremdrift.

1.1 Borgere skal have deres indsats på samme ydelse – afskaffelse af ressourceforløb.

FH har tidligere foreslået en afskaffelse af ressourceforløbet og er i udgangspunktet positive.

FH finder dog en klar udfordring i, at anbefalingerne ikke sikrer en sammenhæng i forhold til,

hvad der ellers sker for gruppen af ressourceforløbsmodtagere. Særligt relevant er det f.eks.

at en stor del af gruppen vil få en ydelsesnedgang, idet ressourceforløb i dag ikke er afhængig

af gensidig forsørgerpligt i modsætning til kontanthjælp. Det gælder iflg. Ekspertgruppen for

51 % af ressourceforløbsmodtagere.

Derudover er det afgørende, hvad der kommer til at stå i stedet for ressourceforløb. FH har

foreslået en ny tværgående enhed, der skal sikre, at alle de nødvendige kompetencer er til

stede for, at borgere med andre problemer end ledighed kan få en individuel og

helhedsorienteret indsats.

1.2. Sammenhængende indsats for sygemeldte – afskaffelse af jobafklaringsforløb

FH mener umiddelbart, at sygemeldte får en mere sammenhængende indsats. Afskaffelsen af

jobafklaringsforløb giver derfor god mening. Men det er vigtigt, at den reducerede

sygedagpengeydelsen, som skal erstatte ressourceforløbsydelsen, ikke omfattes

modregningsreglerne, på samme måde som det i dag er tilfældet for ressourceforløbsydelse.

I forslaget lægges der samtidig op til, at de nuværende 7 forlængelsesmuligheder for

sygedagpengemodtagere reduceres til en. Således vil det fremadrettet kun være muligt at

forlænge sygedagpengeforløb for personer med en livstruende sygdom.

Side 8 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

FH mener dog, det er nødvendigt at have andre muligheder for at forlænge i de tilfælde, hvor

den sygemeldte er uafklaret, har en verserende arbejdsskadesag, under behandling eller

kritisk syge og dermed fortsat er uarbejdsdygtige.

1.3 Afskaffelse af revalidering

Mennesker, der er så meget på kanten af arbejdsmarkedet, at de er i fare for at overgå til

permanent offentlig forsørgelse, kan i dag komme i revalidering. Ordningen giver mulighed for

en reel omskoling for personer med hel eller delvis nedsat arbejdsevne som følge af

eksempelvis en arbejdsskade. Den benyttes dog ikke i særligt stort omfang i dag, og er i høj

grad blevet erstattet af ordninger, der koster mindre, men som heller ikke har samme gode

effekter.

Revalidering har gennem mange år været en afgørende ret for mennesker, hvis arbejdsevne

var vurderet nedsat, men som med uddannelses-, eller virksomhedsrevalidering kunne blive

kompenseret og komme i arbejde igen på ordinære vilkår eller i fleksjob.

I dag bliver revalidering benyttet som den sidste udvej – eller det sidste redskab i skuffen -

når andre muligheder er opbrugt.

Eftersom der ønskes en frisættelse af kommunernes muligheder for at prioritere indsats

overfor arbejdsløse, så bør det også gælde for muligheden for at sende arbejdsløse i

revalidering, hvis det vurderes at være den rette indsats.

FH går grundlæggende ind for, at revalideringsordningen sidestilles med andre ordninger i

lovgivningen, så den frit kan benyttes af kommunerne.

1.4. Individuelt fokus i indsatsen for unge i kontanthjælpssystemet

FH anerkender, at for nogle unge, så kan vejen til uddannelse ske gennem arbejdsmarkedet.

Det er dog afgørende, at unge i kontanthjælpssystemet fortsat tilbydes muligheden for

uddannelse, så de ikke fastholdes i ufaglært arbejde. FH frygter, at anbefalingen vil føre til, at

færre unge får et uddannelsestilbud og stiller sig derfor kritiske.

1.5. Ledighedsydelsesmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere samles i en

indsatsgruppe

FH mener, det er fint, men det skal sikres, at ledighedsydelsesmodtagerne reelt tilbydes en

hjælp til at finde et fleksjob og ikke bliver nedprioriteret.

1.6. Førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år samles i en

indsatsgruppe

FH bakker som udgangspunkt op om forslaget, idet der er tale om en harmonisering af regler,

som ikke ændrer på borgernes rettigheder.

1.7. Nye visitationskategorier, der afspejler borgernes behov for indsats til at komme i job

Det er i forvejen en vurdering, som foretages meget forskelligt, og som også har vist sig, kan

ændres ved gennemgang af borgerne og et pres for flere jobparate. Umiddelbart kan det med

en formodning om en udvidelse på omkring 1.000 personer iflg. Ekspertgruppen komme til at

betyde, at en mere udsat målgruppe bliver underlagt de samme krav og pligter, som de

arbejdsløse, der er tættere på arbejdsmarkedet.

Side 9 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

2.1. Nye kontaktforløb med færre proceskrav

FH mener i udgangspunktet, at et kontaktforløb med større fleksibilitet og færre proceskrav er

den rigtige vej at gå. Det er positivt, at sagsbehandleren sættes fri til at planlægge indsatsen i

samarbejde med den arbejdsløse. Det nye kontaktforløb skal dog ses i sammenhæng med

anbefalingen om markante nedskæringer på uddannelse til arbejdsløse. Herudover kan

manglende krav og ret betyde, at kommunen nedprioriterer kontakten og hjælpen til den

enkelte, hvis økonomien er presset, og der er behov for at prioritere lokalt.

2.2. Mere fleksible rammer for kommunernes indsats

FH har tidligere foreslået, at der ikke stilles krav til antallet af samtaler. I forhold til indsats,

mener vi, det kan være problematisk. Forslaget kræver mere uddybelse. Fx hvem afgør, hvem

der kan undtages, og hvad er kriterierne?

2.3. Fremdriftsgaranti for borgere længere fra arbejdsmarkedet

Det er afgørende, at borgere længere væk fra arbejdsmarkedet ikke parkeres i

beskæftigelsessystemet. Derfor er FH som udgangspunkt meget positive overfor tiltag, der

sikrer en reel fremdrift og afklaring for borgeren. Den fremdriftsgaranti, som anbefales af

Ekspertgruppen, lever dog ikke op til dette. Fremdriftsgarantien er ikke en afgørelse, men en

årlig opfølgning. Det er problematisk i forhold til borgerens retssikkerhed, at det ikke er muligt

at klage over kommunens vurdering og få sin sag behandlet ved en uvildig instans. FH

anbefaler en fremdriftsgaranti, hvor der tages stilling til rette ydelse og indsats og denne

vurdering kan påklages.

2.4. Bedre mulighed for pause fra beskæftigelsesindsatsen

FH mener, at udvidelse af kommunernes mulighed for at fritage særligt udsatte borgere fra at

stå til rådighed for beskæftigelsesindsatsen er en god ide. Det er dog vigtigt, at en pause for

pligter for den enkelte ikke medfører tab af rettigheder. Men bliver en mulighed for at ”møde”

den enkelte borger, hvor denne ”er” og igangsætte den indsats, som giver mening for den

enkelte. Der er en risiko for, at anbefalingen vil medføre, at kommunen sætter svære sager på

”pause”, ikke foretager sig noget, og vi ser meget lange ledighedsforløb for personer med

komplicerede sager.

2.5. Fri organisering af den tværfaglige indsats

FH mener, at en fri organisering af den tværfaglige indsats vil føre til store forskelle mellem

kommunerne og øge uligheden for de mest udsatte borgere, hvis kommunerne frit kan afgøre,

hvem der skal inddrages i visitation til førtidspension og fleksjob, samtidig med at der ikke er

krav om en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, som koordineres på tværs.

FH er dog enige i, at rehabiliteringsteams og ressourceforløb, som de fungerer i dag, heller

ikke er optimale, og har derfor foreslået at afskaffe dem. I stedet foreslår FH, at der etableres

en tværgående enhed i alle kommuner.

Siden reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 har der været fokus på at skabe en mere

helhedsorienteret tilgang til de ledige, som har udfordringer ud over ledighed. Men

resultaterne har varieret betydeligt. Der er mange udfordringer forbundet med at få denne

indsats til at lykkes – nogle af dem handler om forskellige mål for social-, sundheds- og

beskæftigelsesindsatsen – andre om forskellige arbejdsmetoder og kulturer. Desuden er der

udfordringer med samarbejde på tværs og med ansvars- og økonomifordelingen, når det

gælder bevilling af nødvendige indsatser.

Side 10 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

En tværfaglig enhed kan skabe en fælles retning, styrke samarbejdet og sikre en samlet

økonomi og ansvarsfordeling. Historisk har organisatoriske ændringer haft stor betydning for

beskæftigelsesindsatsens indhold, såsom adskillelsen af jobcentre og det sociale område. FH

mener derfor, at der er behov for en ny organisatorisk struktur for at sikre sammenhæng,

tværfaglighed og en helhedsorienteret indsats.

Dette vil også kunne medføre besparelser ved kortere forløb og færre overlappende eller

kolliderende indsatser, som i dag kan opstå i forskellige dele af kommunen.

2.6. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning

Det lyder umiddelbart som en god løsning.

2.7. Færre særordninger for afgrænsede målgrupper

FH er imod afskaffelse af begge ordninger. Det fremgår af rapporten, at trods afskaffelsen af

seniorjob vil målgruppen stadig have ret til efterløn. Det er uklart, hvordan det hænger

sammen.

Seniorjobordningen er en forsikring for dem, der har indbetalt til efterløn, og den, mener FH,

er helt væsentlig at holde fast i. FH mener desuden, at den økonomiske besparelse ved

afskaffelsen af seniorjobordningen er kraftigt overvurderet.

2.8. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen

FH mener, at Ekspertgruppens anbefaling, om at kommunerne får større frihed til at

tilrettelægge opfølgningen for sygemeldte fra beskæftigelse, er et godt forslag.

2.9. Bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte

FH støtter forslaget, der vil en større fleksibilitet for både sygemeldte og de kommunale

sagsbehandlere.

2.10. Afskaffelse af særregler

FH er enige i behovet om afbureaukratisering og afskaffelse af særregler i den komplekse

beskæftigelsesindsats. FH finder dog, at de anbefalede afskaffelser går for langt.

Ekspertgruppen virker til at mangle forståelse for den relevante historiske kontekst, når

rettigheder til borgere fjernes på en formodning om, at kommunerne vil løse opgaven

alligevel.

Herunder er det kritisk, at arbejdsløses ret til koordinerende sagsbehandler fjernes, samt ret til

selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud fjernes.

2.11. Harmonisering af regler

FH er enige i behovet for at harmonisere regler, men finder dog at Ekspertgruppen går alt for

langt.

Det er stærkt problematisk, at man i harmoniseringens navn udhuler de rettigheder, som

dagpengemodtagere har. Heriblandt at når man har forsikret sig mod ledighed, så kan man

ikke komme i en fortrængende nytteindsats medmindre det er som led i rådighedsafprøvning.

Side 11 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

2.12

Udvidelse af målgruppen for uddannelsesløftet på 110 % - forståelsen af “forældet

uddannelse” udvides / Uddannelsesløft på 80 % nedlægges / Ændringer i

voksenlærlingeordningen

FH bakker ikke op om, at uddannelsesmuligheder og rettigheder til forsikrede ledige fjernes.

Aktiviteten på uddannelsesløftet på 80 % er begrænset, hvilket naturligt skyldes incitamentet

for arbejdsløse til i stedet at benytte sig af det jobrettede uddannelsesløft på 110 %.

FH bakker op om forslaget med udvidelse af forståelsen af ”forældet uddannelse”, men vil

følge forslagets udformning tæt. For FH er det væsentligt, at der er tale om en reel udvidelse

af målgruppen, hvor flere mennesker, der ikke længere kan benytte sig af deres uddannelse,

inkluderes.

FH har tidligere foreslået en udvidelse af forståelsen af “forældet uddannelse”, hvilket også

bør gøre sig gældende ift. Uddannelsesløftet på 110 %. Reglerne i dag – uddannelsen er først

forældet, hvis den ikke har været anvendt i 5 år - er firkantede og rigide. Mennesker, der ikke

længere kan benytte deres uddannelse pga. fx en arbejdsskade, bør være indbefattet i

målgruppen. Derudover er der udfordringer med, at mennesker, der arbejder indenfor en

virksomhed, hvor der er ansatte med deres uddannelsesbaggrund, kan have svært ved at få

godkendt deres uddannelse som forældet, selvom de ikke har benyttet den i deres daglige

virke.

FH foreslår dog en yderligere udvidelse både på uddannelsesniveau og ift. personer, der ikke

kan anvende deres uddannelse pga. arbejdsmarkedsstrukturelle ændringer. Mennesker, der

ikke længere kan anvende deres uddannelse, bør have adgang til at starte en jobrettet

erhvervsuddannelse på 110 %.

FH opfordrer til at udvide positivlisten for erhvervsuddannelser på det jobrettede

uddannelsesløft på 110 %, så det indeholder flere erhvervsuddannelser, hvor der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft. For nuværende er positivlisten begrænset af aktivitetstal på

erhvervsuddannelsesområdet. FH finder, at logikken i en jobrettet uddannelse bør tilsige, at

erhvervsuddannelser, der dokumenteret fører i retning af stillinger i mangel, bør medtages.

FH er kritiske overfor den foreslåede begrænsning i målgrupper for tilskud til voksenlærlinge i

beskæftigelse. FH mener tværtimod, at voksenlærlingeordningen skal styrkes. Med den

foreslåede begrænsning er der lagt op til, at færre mennesker starter på en

voksenlærlingeordning og Danmark derfor får færre faglærte i fremtiden. Der er brug for det

modsatte.

2.13

FH er særdeles kritiske overfor anbefalingen om at sammenlægge ret til seks ugers jobrettet

uddannelse og den regionale uddannelsespulje. Reelt betyder forslaget, at der indføres en

karensperiode på et halvt år, førend arbejdsløse får ret til uddannelse. Ud fra

Beskæftigelsesministeriets eget skøn vil det medføre, at 50.000 dagpengemodtagere vil miste

deres nuværende ret til seks ugers jobrettet uddannelse, jf. svar på BEU alm. del nr. 361.

Det underbygges yderligere af, at anbefalingen samlet set er en nedskæring på 200 mio. kr.

årligt på korte kurser til arbejdsløse, jf. svar på BEU alm. del nr. 364.

Desuden rammer det særligt lønmodtagerne udenfor de store byer, når Ekspertgruppen vil

skære på seks ugers jobrettet uddannelse. 86% af de ledige, som opkvalificerede sig med

ordningen i 2023, boede udenfor de store byer.

Side 12 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Derfor er forslaget kun relevant for FH, hvis karensperioden fjernes. Der vil derudover være

behov for at supplere forslaget med uddannelsestilbud, der er målrettet dagpengemodtagere

samt personer på flere uddannelsestrin.

FH bemærker derudover, at Ekspertgruppen ikke tager stilling til VIVEs evaluering af den

regionale uddannelsespulje fra 2019

. Evalueringen viste blandede resultater, og ordningen er

ændret siden, men FH finder den fortsat relevant ift. det samlede billede af

uddannelsesindsatser i beskæftigelsesindsatsen. Særligt for ufaglærte giver deltagelse i kurser

under den regionale uddannelsespulje højere beskæftigelse end alle andre former for

aktivering. Og at ledige deltagere i kurser under den regionale uddannelsespulje har højere

beskæftigelse og lavere ledighed i 1-2 år efter kursusstart end lignende ledige, der

påbegynder andre typer aktivering.

2.14

FH er kritiske overfor Ekspertgruppens overordnede tilgang til uddannelse til arbejdsløse

overordnet, samt de enkelte konkrete tiltag.

Såfremt uddannelsestiltag bevares – og udvides – som FH foreslår, så vil det fortsat være

relevant med en statslig understøttelse af uddannelsesindsatsen for arbejdsløse i Danmark.

2.15

FH er positive overfor tiltag, der handler om opkvalificering af sagsbehandlere. Forslaget bør

generelt gennemføres med eller uden en større reform af beskæftigelsesindsatsen.

3.1 Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal i udgangspunktet ikke sanktioneres

FH vurderer, at det er rigtig fint, at der ændres tilgang til sanktioner på dette område.

3.2. Automatisk påmindelse og sanktion ved manglende registreret jobsøgning

FH er bekymrede over dette forslag, da en automatisk sanktion vil betyde, at borgeren

sanktioneres, uden at der foretages en konkret vurdering. Det kan være problematisk ift.

borgernes retssikkerhed. Det kan ligeledes medføre klagesager fra borger, som har haft en

gyldig grund til ikke at søge job eller registrere sin jobsøgning. Og der vil være borgere, der

ikke orker eller er i stand til at klage sig til at få deres ret.

FH finder det væsentligt, hvordan forslaget implementeres. Det vil uvægerligt kræve

udgiftsdrivende IT-understøttelse.

3.3. Sanktion ved manglende meddelelse af afbud

FH er imod dette forslag. Forslaget trækker mødet med borgeren i en mindre tillidsfuld

retning. FH påpeger, at der allerede i dag eksisterer en sanktion, når man udebliver fra en

aftale, og at forslaget dermed vil medføre en dobbeltstraf på området.

Frem for at forenkle vil forslaget desuden medføre øget administration i a-kasserne, der

dermed skal overføre ressourcer fra hjælp af deres ledige medlemmer til administrationen af

den nye ”dummebøde”.

3.4.-3.6. Lempelse af sanktion ved manglende indsendelse af oplysningsskemaet / Sygemeldte

sanktioneres som udgangspunkt ikke inden første opfølgningssamtale / Forhaling af

helbredelse ændres til “så-længe-som” fremfor at sygedagpenge bortfalder

Den Regionale Uddannelsespulje (vive.dk)

Side 13 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

FH vurderer, at det umiddelbart er gode ændringer.

3.7. Færre krav til udvidet partshøring for borgere længere fra arbejdsmarkedet

FH vurderer, at det ikke giver mening at fjerne den ekstra indsats i partshøringen, når man må

forvente, at der bliver tale om meget få med den sanktionspraksis, der anbefales.

3.8. Skærpet rådighedssanktion forenkles

FH mener, at den skærpede rådighedssanktion helt skal afskaffes.

Sanktionen afskaffes for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra 1. januar 2025, da

kommunerne har store udfordringer med at administrere de komplekse regler korrekt.

En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viste fejl i 85 pct. sagerne for jobparate og 100 pct.

af sagerne aktivitetsparate.

3.9. Lempelse af regler om mulighed for ophold i udlandet

FH bakker umiddelbart op om en harmonisering af reglerne mellem dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere på dette område.

3.10. Afskaffelse af pligt til rådighedsvurdering ved gentagne sygemeldinger

FH er umiddelbart positive overfor, at kommunerne i højere grad selv får mulighed for at

vurdere, hvornår der skal foretages en rådighedsvurdering på baggrund af gentagne

sygemeldinger.

4.1. Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering

FH mener, at det er et vidtgående forslag, der vil betyde store kommunale forskelle i den

indsats, som arbejdsløse vil modtage. Det er derfor afgørende, at der er en form for krav om

tværgående organisering for de borgere, der modtager jobhjælp.

4.2. Kommunalpolitisk forankring i overgangen til en ny organisering

FH er enige med Ekspertgruppen i, at beskæftigelsesindsatsen ikke bør spredes over flere

kommunalpolitiske udvalg. Det er dog vigtigt, at kommunerne fortsat har mulighed for at have

et beskæftigelsesudvalg sammen med andre udvalg.

Det er dog problematisk, at Ekspertgruppen foreslår, at der samtidig indføres en

solnedgangsklausul på kravet. Særligt i en situation, hvor man foreslår, at konto 5 og 6 på

lange stræk sammenlægges, er det afgørende, at området bliver prioriteret politisk - også

efter en overgangsperiode.

4.3. Justering af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivningen

For FH er det nødvendigt at sikre fortsat arbejde med koordinering og helhed for den enkelte

borger. Den foreslåede justering af formålsbestemmelserne er derfor et skridt i den rigtige

retning. FH mener dog, at der skal mere til for at sikre reel koordinering og helhed for den

enkelte borger.

FH mener, det er problematisk, at Ekspertgruppen vurderer, at grundlaget for den indgåede

aftale om helhedsorienteret indsats ikke længere er til stede. Det kan have negative

konsekvenser, fordi der er meget forskelligt i hvor høj grad, kommunerne formår at arbejde

helhedsorienteret.

Side 14 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

4.4.-4.5. Arbejde for bedre datadeling på tværs af forvaltninger

Styrket virksomhedsfokus i

indsatsen

FH har ikke umiddelbart bemærkninger til disse anbefalinger.

5.1. A-kasserne bevarer deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder

FH mener, at a-kasserne skal have en større del af ansvaret for beskæftigelsesindsatsen.

Konkret har FH foreslået, at a-kasserne overtager hele ledighedsperioden for forsikrede ledige.

Det vil give en besparelse, afbureaukratisering og øge tilfredsheden for ledige.

FH er kritisk overfor den samlede prioritering i Ekspertgruppens anbefalinger, hvor der findes

besparelser på eks. Uddannelse, samtidig med at den oplagte besparelse ved at give a-

kasserne et større ansvar ikke anbefales.

Ekspertgruppens antagelse, om at a-kasserne ikke har samme økonomiske incitament som

kommunerne til at få dagpengemodtagere hurtigt i job, er forkert. A-kasserne har et

grundlæggende økonomisk incitament til at få deres ledige medlemmer i beskæftigelse.

5.2. Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen

FH mener, at forslaget er fint, men er alt for marginalt til at kunne ses som opfyldende

kommissoriets opgave om at tildele en større rolle for a-kasserne.

Ift. det konkrete forslag bør a-kasserne overtage i 6 uger, så kontakten passer med

forbrugsreglerne, idet sygemeldte forbruger af dagpengeugerne i de første seks uger af deres

sygemelding.

5.3. Øget brug af private leverandører gennem nationale udbud

FH er kritiske overfor en øget brug af private leverandører i beskæftigelsesindsatsen, selvom

det pågældende forslag vurderes til at være relativt begrænset ift. den nuværende praksis.

Det vil være svært at forestille sig, at forslaget vil kunne omfatte kurser, der skal kunne

dække alle faggrupper og sektorer af arbejdsmarkedet.

Ekspertgruppen skriver, at de private aktørers effektivitet er behæftet med betydelig

usikkerhed, og at der heller ikke er evidens for, at systematisk udlicitering har en positiv

effekt.

Samme pointe kommer Det Økonomiske Råd med i 2023, hvor de sætter spørgsmålstegn ved

antagelsen om, at et øget brug af private leverandører i beskæftigelsesindsatsen vil have en

effekt på ledigheden eller reducere offentlige udgifter

12.

De skriver: ”Det er muligt at overføre

en del af indsatsen for ledige til private aktører, som det foreslås i regeringsprogrammet. Det

er dog ikke oplagt, at det vil have en gunstig effekt på afgangen fra ledighed eller reducere de

offentlige udgifter”

Dertil kommer erfaringerne fra socialområdet, hvor regeringens

ekspertgruppe

har opgjort de

kommunale udgifter i årene 2018 til 2021

. Samlet var nettodriftsudgifterne steget med 75

procent, hvilket primært skyldes udgifter til private leverandører og selvejende tilbud.

FH er derfor - som sagt - kritiske overfor en øget brug af private leverandører i

beskæftigelsesindsatsen.

Overvismand sår tvivl om milliardbesparelser på jobcentre - Altinget - Alt om politik:

altinget.dk

Produktivitet, 2023 - Hele rapporten (dors.dk)

Page Not Found - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (sm.dk)

Side 15 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

5.4 - 5.6 Bedre mulighed for digitale løsninger for sygedagpengemodtagere / Bedre

sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger / Fremme innovationen og

udvikling af private løsninger baseret på data fra indsatsen

FH har ikke umiddelbart bemærkninger til disse anbefalinger.

6.1. Ny resultatbaseret opfølgning og afskaffelse af skærpet tilsyn

FH er enig i behovet for mere resultatfokuseret indsats frem for processtyring. Det er dog

meget uklart, hvordan der skal måles, og hvorvidt en mangelfuld målopfyldning vil få nogen

som helst konsekvenser for kommunerne.

FH har tidligere talt for at afskaffe skærpet tilsyn, men mener samtidig stadig, at der er behov

for konsekvens for kommuner, der ikke leverer resultater.

6.2. Afskaffelse af beskæftigelsespolitiske mål

FH er umiddelbart kritisk. Målene er en metode til at skabe national retning på den kommunalt

forankrede beskæftigelsesindsats. Det vil blive endnu mere vigtigt, hvis kommunerne bliver

frisat i en grad, som forslagene lægger op til.

6.3. Ensretning af den økonomiske styring

FH mener, at det er svært at vurdere konsekvenserne af den foreslåede ensretning. Det er

uklart, om der vil være en regulering i forhold til fx stigende ledighed, ligesom det heller ikke

er tydeligt, hvordan det vil påvirke kommunernes servicemåltal – begge dele er af stor

betydning.

Desuden ser FH det som en udfordring, at der ikke er "bundne" midler til

beskæftigelsesindsatsen. Dette åbner for muligheden for at anvende ressourcerne på andre

områder, hvor der måske er større politisk pres for prioritering. Derfor mener FH, at det er

afgørende at sikre nogle grundlæggende rettigheder, som sikrer, at beskæftigelsesindsatsen

bliver prioriteret. På andre velfærdsområder findes der f normeringer, klassekvotienter og

servicestandarder, der garanterer et minimumsniveau af service – noget lignende bør sikres

for beskæftigelsesindsatsen.

En positiv effekt ved ensretningen af den økonomiske styring er, at man undgår at skulle

overveje, hvad der kan bevilliges på henholdsvis konto 5 og 6. Dette kan muligvis åbne op for

en mere tværgående økonomisk indsats.

6.4. Målretning af puljer

FH er enige i behovet for at forenkle og målrette puljer og er kommet med et forslag om

samme, men umiddelbart kritisk i udmøntningen her.

Puljerne er blevet brugt til at sikre særligt målrettede indsatser, og hvis de ikke længere skal

være der, skal den særlige indsats sikre på en anden måde, eller vil den umiddelbart

bortfalde.

6.5. Realisering af yderligere besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering

Der lægges op til en betydelig besparelse, som i praksis kan vise sig at blive endnu større.

Gennem årene har kommunerne vist sig hurtige og effektive til at tilpasse sig styring, der

påvirker deres økonomi. For eksempel spillede refusioner på indsatser en stor rolle i 00'erne

og begyndelsen af 10'erne, ligesom senere fokusmål og truslen om at blive sat under

administration har haft indflydelse på indsatsen.

Side 16 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Senest var der også i praksis en stor ændring, da ØVO-indsatsen ikke længere kunne tælle i

opfyldelse af fokusmål, men en stor nedgang i ØVO-indsatser som følge.

Den blødere styring uden konsekvenser, muligheden for at fritage borgere fra at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet, manglende ret til indsats samt forslaget om at flytte ØVO-

indsatserne til konto 6, samtidig med at der skal spares flere hundrede millioner, kan føre til,

at besparelserne på ØVO-indsatserne langt overstiger de planlagte 400 millioner.

6.6. Ny tilgang til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rolle i tilsynsindsatsen

FH mener, at det er en god idé. Men samtidig er det vigtigt, at man fortsat bevarer

opfølgningen og mulighederne for at gribe ind overfor kommuner, som ikke leverer

tilfredsstillende i forhold til de mål der er sat op for beskæftigelsesindsatsen.

6.7. Nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet

FH er særdeles kritisk overfor Ekspertgruppens anbefaling om at nedlægge de regionale

arbejdsmarkedsråd (RAR). Nedlæggelsen af RAR vil være et opgør med den lokale forankring

og dialog med arbejdsmarkedets parter, som altid har været en del af det danske

beskæftigelsessystem. RAR spiller en afgørende rolle i at sikre den nødvendige arbejdskraft i

takt med udviklingen på arbejdsmarkedet fx ift. grøn omstilling og udvikling af

velfærdsområdet. Desuden er RAR med til at afgøre tvivlsspørgsmål ift. sædvanlig løn for

udenlandske arbejdstagere.

For FH er det afgørende, at parternes indflydelse ikke svækkes med nedlæggelsen af

Tilsynsrådet. Derfor ser FH gerne, at rådets rolle videreføres i en eventuel anden

konstellation.

FH bemærker desuden, at det er helt uacceptabelt, at regeringen med sit finanslovsforslag for

2025, hvor der lægges op til at nedlægge RAR og sammenlægge Arbejdsmiljørådet,

Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet, er med til at kortslutte høringsprocessen vedr.

Ekspertgruppens anbefalinger og den efterfølgende politiske proces om fremtidens

beskæftigelsesindsats.

7.1. Evaluering af reform og regneprincipper

FH er enig med Ekspertgruppen i, at en kommende reform af beskæftigelsessystemet bør

evalueres. Det er afgørende, at fagbevægelsen og a-kasser deltager i arbejdsgruppen. FH

stiller sig gerne til rådighed for arbejdet.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Næstformand, FH

Side 17 af 17

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

13. september 2024

FH-Sjællands høringsbidrag til ekspertudvalgets anbefalinger:

Ekspertgruppens forslag svækker det

Sjællandske Arbejdsmarked

I regeringsgrundlaget blev det slået fast – Jobcentrene skal lukkes, sagsbehandlere og ledige skal have mere

frihed, ligesom a-kasser - og private leverandører skal tildeles en større rolle. Samtidig skal der ryddes ud i

de utallige love og paragraffer, der tilsammen udgør omkring 30.000 siders lovstof. Og sidst, men ikke

mindst, skal der spares på driften; tre milliarder kroner om året.

Et Ekspertudvalg fik til opgave at komme med løsningsforslag. De foreligger nu, hvor vi med bekymring ser,

hvordan flere af forslagene vil svække det Sjællandske arbejdsmarked.

A. Nedlæggelse af de Regionale Arbejdsmarked

For os i Fagbevægelsen er partssamarbejdet afgørende, det gælder også indsatsen i det Regionale

Arbejdsmarkedsråd, hvor vi dagligt ser betydningen. Det er derfor Eksperterne forslag om, at de Regionale

Arbejdsmarkedsråd nedlægges, begrundes alene i sparet økonomi, uden at konsekvenser vurderes.



RAR Sjælland er i dag det rum, hvor parterne mødes regionalt herunder også kommunerne, og hvor

der på tværs af kommunegrænser kan tages nødvendige initiativer.

Vi har set betydningen, når det gælder en særlig uddannelsesindsats, eksempelvis i forhold til

kompetencebehov for arbejdskraft til Femern-forbindelsen, behov for arbejdskraft med kompetencer

hos Novo, eller senest ved lukning af arbejdspladser som f.eks. Danish Crown i Ringsted.

At der peges på at arbejdet i de regionale arbejdsmarkedsråd, kan løses gennem oprettelsen af et nyt

samlet nationalt råd, der både skal dække arbejdsmarkedspolitik, tilsynsrådet og arbejdsmiljørådet er

i bedste fald urealistisk.



I FH-Sjælland vil vi anbefale at de Regionale Arbejdsmarkedsråd opretholdes, og i stedet udvikles alt efter

de ændringer en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen måtte kræve.

B. Uddannelse som en aktiv del af beskæftigelsesindsatsen

Ekspertgruppen foreslår at spare på at de ledige sikres nødvendige nye kompetencer. Samlet set skal der

spares en milliard kroner på ”øvrig vejledning og opkvalificering”. Samtidig skal lediges ret til at få seks

ugers jobrettet uddannelse kort tid efter, de er blevet ledige, væk. I stedet skal de vente, til de har været

ledige i et halvt år.

Ekspertgruppen begrunder forslaget med en række økonomiske beregninger, som bygger på ensidig og

forældet forståelse af effekterne af uddannelse som en aktiv del af beskæftigelsesindsatsen,



Vi sætter spørgsmålstegn ved regnestykket i ekspertgruppens anbefalinger – hvordan påvirker

anbefalingerne arbejdsudbud og samfundsøkonomi?

Vi så gerne at ekspertudvalget havde beregnet hvad en fastholdelse af den nuværende

uddannelsesindsats betyder økonomisk i.f.t. ledige hurtigere kommer i job.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren



Vi ser også mulighed for alvorlige konsekvenser ved besparelsen, for de lokale udbud af

kursus/uddannelsespladser.

Vores erfaringer bygger på indsatsen ifm. Femern-forbindelse, Nedlæggelsen af Slagteriet i

Ringsted, arbejdskraftbehovet generelt, og med NOVO som støvsuger det sjællandske

arbejdsmarked

Vi forstår ikke ekspertgruppens forslag til besparelser på uddannelse og opkvalificering. Set ud fra

de fremtidige krav om kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling, den digital omstilling. Og

det faktum at lønmodtagerne skal blive længere på arbejdsmarkedet.



FH-Sjælland vil anbefale at ekspertudvalget forslag udsættes for en økonomisk helhedsvurdering.

C. Kommunernes frisættelse

Kommunerne vil få det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, og de skal have fuld frihed til prioritering af

indsatsen i hver enkelt kommune.



FH Sjælland er dybt bekymret over, at den fremtidige arbejdsmarkedspolitiske indsats i endnu højere

grad erstattes af et fromt håb om, at den kommunale frihed til at prioritere, - eller ikke prioritere -

beskæftigelsesindsatsen skal løse fremtidige udfordringer.

Med frisættelsen af kommunerne, vil det også i sig selv betyde at det Sjællandske arbejdsmarked

brydes op, alt efter hvordan de enkelte af de 17 kommuner måtte prioritere kommunens fremtidige

indsats.

Erfaringerne fra kommunerne viser jo også at der opbygges egne interne retningslinjer og

prioriteringer i den enkelte kommune, som ikke nødvendigvis gør rammerne for den enkelte

sagsbehandler mere fri end i dag med de centrale krav



D. A-kasserne rolle

A-kasser skulle tildeles en større rolle, det fremgik af regeringsgrundlaget og dermed en opgave for

ekspertudvalget. Men udvalget afviste at give a-kasserne en større rolle.



Begrundelsen er at a-kasserne ikke har samme økonomiske incitament for at få de ledige i arbejde.

Her tænkes på den kommunale refusionstrappe.

Men begrundelsen for at fagbevægelsen har den aktive a-kasseaktivitet, er netop for at sikre at de

lediges hjælpes i job hurtigst muligt.

Det kan også undre, at ekspertudvalget som eller bygger størsteparten af deres argumentation på

økonomi, ikke kan se den økonomiske fordel ved at a-kasserne fik en større rolle, Hvorved

kommunernes økonomi ville blive lettet.

E. Værdigheden for de ledige

Baggrunden for den aktuelle reform, er den kritik der har været af jobcentrene for manglende indsats,

meningsløse afklaringsforløb og eksempler på direkte uværdig behandling.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren



Det undrer os at ekspertudvalget afviser kritikken af værdighed i beskæftigelsesindsatsen med

henvisning til en tilfredshedsundersøgelse hvor borgerne er positive i.f.t. samarbejdet med

sagsbehandlerne.

Her viste ¾ dele at de var positive, men så var ¼ del negative, at det skulle være bevis for at

borgerne behandles med værdighed er en frimodig fortolkning.

Hvordan den kommende kommunale frihed vil indvirke på den enkelte kommunes måde at behandle

de enkelte borgere står dermed hen i det uvisse.

F. Retssikkerhed

Det foreslås at nedlægge Tilsynsrådet, Arbejdsmiljørådet, de Regionale Arbejdsmarkedsråd, og

Beskæftigelsesrådet. hvorefter det hele foreslås samlet i ét enkelt råd der skal rådgive Ministeren.



Men når det fremover skal være kommunerne der styrer beskæftigelsespolitikken, må det forventes

at blive et nyt råd med et kæmpe stort portefølje og med kun ringe indflydelse, for rådgivning af en

minister der ikke styrer beskæftigelsespolitikken kan blive hyggelige møder og ikke meget mere!

Vi må forvente 17. forskellige beskæftigelsespolitikker, hvor nogle kommuner løser opgaverne fint

og andre gør det mindre fint.

Hvordan sikres a-kasse medlemmernes retssikkerhed op imod 17. selvstændige kommuner? Når

afgørelser skal træffes, hvad må kommunerne så lægge vægt på?

Er et administrativt klagesystem tilstrækkeligt eller kan borgeres retssikkerhed bedst varetages i et

klagesystem hvor der kan foretages fuld prøvelse af kommunernes 1´ste instans afgørelser?



G. Ekspertudvalgets enkelelementer

FH Sjælland ser ikke noget problem i eksperternes forslag om at rydde op i unødvendige proceskrav og

alt for komplicerede regler. Faktisk vil vi gerne rose eksperterne for at pege på at få saneret kraftigt ud i

de mange målgrupper og ydelsestyper, der er kommet til gennem årene.



Hvad angår kommentarer til ekspertudvalgets enkeltelementer, skal vi henvise til det af FH-

Danmark udarbejdede høringsbidrag.

Med venlig hilsen

Henrik Tonnesen

Formand for FH-Sjællands Regionsudvalg

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

13.9.2024

FOAs høringssvar til ekspertudvalgets forslag til en ny beskæftigelsesindsats

FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar til anbefalingerne fra Ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats.

Med ekspertudvalgets forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats skal der findes en samlet

besparelse på 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen ved bl.a. at have færre målgrupper og

særregler, nedlægge jobcentrene og give frihed til organisering, skabe mere plads til a-kasser

og private leverandører, og gå fra proceskrav til resultatstyring.

Der er en stor efterspørgsel efter FOA-medlemmernes arbejdskraft, og der er derfor en meget

lav ledighed. Desværre er der et højt fravær pga. sygdom, arbejdsskader og nedslidning. Det

er derfor vigtigt for FOA, at sygefraværet nedbringes, og at færrest muligt overgår til støttet

beskæftigelse og på tilbagetrækningsordninger som førtidspension og seniorpension.

Indsatserne for ledige, sygemeldte osv. hænger ofte sammen og det er en vigtig dagsorden for

FOA, at vi får en forbedret beskæftigelsesindsats for alle grupper, som i endnu højere grad

sikrer høj beskæftigelse

–

også hvis efterspørgslen på arbejdskraft falder, og når sygemeldte

skal hjælpes tilbage i beskæftigelse. Det kræver en målrettet og relevant

beskæftigelsesindsats, der ikke blot fokuserer på kortsigtede besparelser, men også

understøtter arbejdstagerne i at have de nødvendige kompetencer, som arbejdsgiverne

efterspørger og at kunne bevare deres fulde arbejdsevne til den stadig stigende

folkepensionsalder evt. gennem et om- eller opkvalificeringsforløb.

Udgangspunktet for ønsket om en ny beskæftigelsesindsats var ikke kun den ønskede

besparelse, men også at skabe en mere værdig indsats. Det var især indsatsen for sygemeldte

og borgere på kanten af arbejdsmarkedet og samfundet, som gav så store ridser i lakken, at

man ønskede at nedlægge jobcentrene og det, de vi var kommet til at stå for. Et opgør med

årsagerne til ridserne og ønsket om mere værdighed ser FOA desværre ikke synderligt

afspejlet i Ekspertgruppens anbefalinger.

Fokus på besparelsen gennem frisætning af kommunerne er meget dominerende i

anbefalingerne på bekostning af den investeringstankegang, FOA tror på, er vejen frem, og

som kun få kommuner under det eksisterende regelsæt har formået at skabe overbevisende

resultater med. Det er ikke givet at kommunerne benytter den øgede frihed til at investere i

menneskers fremtid, for så havde de allerede kunnet gøre det. Den herskende logik for

indretningen af indsatsen har gennem mange år været at skærpe lediges og sygemeldtes

incitamenter og pligter, uden det har givet de ønskede resultater. Fokus har ikke været på at

hjælpe og gøre en forskel for mennesker i svære livssituationer som det var bistandslovens

udgangspunkt, i stedet har en højtstående dagsorden været at undgå snyd.

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

FOA savner, at anbefalingerne til fremtidens beskæftigelsesindsats indeholder visioner for,

hvordan øget beskæftigelse kan fremmes ud fra de positive praksiserfaringer, der trods alt er

en del af.

FOA tilslutter sig FHs høringssvar, men i det følgende uddybes FOAs supplerende perspektiver.

Færre målgrupper og en grundigere visitation

FOA ser positive perspektiver i at reducere antallet af målgrupper og sanere væsentligt i

særregler. Det må bare ikke ske ud fra laveste fællesnævner, så væsentlige rettigheder

fratages. FOA foreslår, at modellen med færre målgrupper følges op af en væsentlig

grundigere indledende visitation, så det tidligst muligt i ledigheds- og sygeforløbet bliver

tydeligt, hvilken hjælp den enkelte har behov for. Dette vil skabe bedre og mere målrettede

forløb, der i højere grad fører til varig beskæftigelse.

Der har været en tendens til, at en del kommuner meget gerne ville have så mange i

kategorien ’jobparate/uddannelsesparate’ eller tidligt at raskmelde sygemeldte til det brede

arbejdsmarked, uden skelen til om personen rent faktisk har de rette kompetencer og

muligheder for at indgå varigt på arbejdsmarkedet. FOA mener ikke, at det bidrager positivt på

den lange bane at erklære for mange jobparate og i høj grad tilbyde en jobrettet indsats til de

borgere, der har andre og væsentlige barrierer for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det

er centralt at få tilbudt en målrettet hjælp fra begyndelsen, så tid og ressourcer ikke går tabt

på indsatser, der ikke har den ønskede effekt. Der har før været intentioner om mere grundige

indledende visitationer, men det er ikke lykkedes, så det behøver et særskilt fokus. Tendensen

ses på sygehusområdet, hvor man ofte sætter speciallæge i front, så der sker en præcis

henvisning med henblik på hurtigere og mere målrettet behandling. De borgere, hvis problem

er ledighed, skal tilbydes en målrettet beskæftigelsesindsats, og de borgere, der har problemer

ud over ledighed, bør tilbydes en indsats, som er helhedsorienteret og målrettet den enkeltes

barrierer for at indgå på arbejdsmarkedet. Ikke alle bliver raske af et ensidigt

beskæftigelsesfokus.

Færre proceskrav kræver mere præcise pejlemærker for lovenes intentioner

FOA bifalder som udgangspunkt ambitionen om at afskaffe bureaukratiske regler og få færre

proceskrav. Men det er værd at bemærke, at proceskrav, som stiller krav til kommunen, ofte

indebærer vigtige rettigheder, som kan håndhæves af den ledige og sygemeldte. Udviklingen

er i forvejen gået i retning af stadig større asymmetri af magt, hvor borgerne har fået færre

rettigheder og flere pligter, mens kravene til kommunerne er de samme eller mindre, og den

tendens forstærkes med forslaget. Det betyder i praksis, at kommunen har vidtrækkende

muligheder for sanktioner over for borgeren, mens konsekvenserne for lovovertrædelser

–

også af god forvaltningsskik

–

ofte er uden konsekvenser for kommunerne, selv om fejlen ofte

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

rammer borgeren hårdt. Dette problem leverer Ekspertudvalget ingen løsninger på, selv om

enkelte sanktionsmuligheder over for borgerne foreslås lempet.

Det er afgørende, at den enkelte har vished for, hvad der kan forventes i mødet med

kommunen, og det ikke opleves, at reglerne administreres forskelligt eller tilfældigt, eller med

overvejende hensyn til kommunernes økonomi fremfor den enkelte lediges og sygemeldtes

behov. Eksempelvis er et krav om et bestemt antal samtaler for den ledige og sygemeldte

ensbetydende med sikring af, at der med bestemte intervaller følges op på den indsats,

personen får.

For dagpengemodtagere er der egentlig ikke de store besparelser i færre proceskrav, da

kravene ikke for nuværende er overvældende. Grundlæggende skal jobcentrene afholde tre

samtaler med den ledige indenfor 3 måneder og yderligere en samtale sidst i forløbet, og der

skal afgives ét beskæftigelsesrettet tilbud af minimum 2 ugers varighed indenfor de første 6

måneders ledighed. Hertil kommer krav om referat af samtaler, høring inden der træffes

afgørelse, klagevejledning mv. Krav, der udspringer af Forvaltningsloven, og som derfor ikke

mindskes af anbefalingerne.

Færre rettigheder til uddannelse for ledige arbejdstagere

Ekspertgruppen anbefaler at fratage dagpengemodtageren retten til et 6-ugers jobrettet

uddannelsestilbud og at den ledige først har ret til et beskæftigelsesrettet kursus efter 6

måneders ledighed og til selv at finde en virksomhedspraktik eller en løntilskudsansættelse. I

alle tre tilfælde rettigheder, som understøtter, at dagpengemodtageren er herre over eget

ledighedsforløb og tager ansvar for sin vej tilbage i beskæftigelse.

Anbefalingerne vil betyde, at arbejdstagere med behov for selv korte uddannelsesforløb

kommer til at vente længere, mens de er ledige, hvis de fx blot har brug for et truckcertifikat

eller et hygiejnekursus for at komme i job. Det foreslås at nedlægge ordninger der er vigtige

værktøjer i den beskæftigelsesrettede indsats.

Ekspertgruppens anbefalinger betyder også, at arbejdsgivere vil få et større ansvar for at sikre

relevant uddannelse til arbejdstagere i ansættelsesforhold, hvilket FOA allerede kan se kniber i

dag. Dels pga. de direkte omkostninger der er forbundet med det, dels fordi det er svært at

undvære FOA-medlemmers arbejdskraft i det daglige, da det er vanskeligt at finde vikarer.

Ekspertgruppen anbefaler samtidig, at kommunen får ”bedre” muligheder for at bruge

nytteindsats og øvrig vejledning og opkvalificering

–

i begge tilfælde ordninger med et

kontrolsigte frem for et beskæftigelsesrettet sigte, hvilket ikke fremmer deltagernes fokus på

at komme i job.

Samlet set skal vi opfordre til, at man for det første, i stedet for at fratage

dagpengemodtagerne rettigheder, som bringer dem tættere på arbejdsmarkedet, i stedet

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

overvejer at lade andre jobparate nyde godt af effekten af ret til virksomhedsrettede tilbud og

beskæftigelsesrettet efteruddannelse. Og for det andet at man undlader yderligere at

understøtte brugen af tilbud med ringe eller ingen beskæftigelsesrettet effekt.

FOA finder det perspektivrigt, at ekspertgruppen foreslår at sanere i mulighederne for

uddannelse, da det er blevet meget uoverskueligt, hvad der er af muligheder for hvem,

hvornår, hvor længe og til hvad. FOA foreslår dog, at der nedsættes et udvalg, som både

kommer med forslag til en forenkling af muligheder, og med forslag til, hvordan alle med

behov får mulighed for uddannelse og opkvalificering, kan få det. Herunder vil det være

relevant at få mulighed for en mere individuel behovsstyret tilgang. Det centrale er at kunne

holde arbejdstagere opdaterede til det til enhver tid aktuelle arbejdsmarked, med henblik på at

en så stor andel af personer i den arbejdsdygtige alder er beskæftigede frem til

folkepensionsalder.

De første 6 måneder af kontaktforløbet i A-kassen

Det har siden udgivelsen af slutevalueringen af A-kasse-forsøget i november 2023 været

diskuteret, hvilken løsning der har haft de bedste effekter: At kontaktforløbet placeres i A-

kassen eller i jobcenteret.

Cevea har i notat fra december 2023 redegjort for, hvorfor forsøget ikke siger noget klart om

spørgsmålet. Formanden for ekspertgruppen fastholder imidlertid ifølge artikler i pressen, at

evalueringen viser, at der ingen grund er til at tro, at der er positive effekter ved at lægge

kontaktforløbet over i A-kassen.

Hvad der imidlertid ikke er tvivl om, er, at de ledige er mere tilfredse med forløbet i A-kassen

end forløbet i jobcenteret.

Dette skal ses i sammenhæng med, at en placering af de første 6 måneder i A-kassen

–

som

med fordel også kan omfatte de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som måtte ønske det

–

vil

betyde, at jobcenteret vil kunne koncentrere sin indsats overfor de ledige, som er længere fra

arbejdsmarkedet, mens den specialiserede indsats overfor ledige tættere på beskæftigelse er

koncentreret i A-kassen.

Samlet set en mere specialiseret og kompetent indsats og mere tilfredse brugere.

Der er naturligvis udfordringer, som skal adresseres; først og fremmest sammenhængen

mellem opgaveansvaret og finansieringsansvaret. Efter vores opfattelse skal svaret herpå

findes i et rettighedsbaseret system, hvor ret til virksomhedsrettede tilbud og opkvalificering

bygger på den lediges kompetencer sammenholdt med arbejdsmarkedets behov.

Nedlægge revalidering - ny og mindre bureaukratisk omskolingsmulighed

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

En stor andel af de FOA-medlemmer, der får tilbudt en revalidering, har god gavn af

ordningen, da de genvinder fodfæste på arbejdsmarkedet også på længere sigt. Så selv om

det er en dyr ordning, opvejes det langvarige udkomme. Det fremstår mærkeligt at man

langsomt har ladet ordningen kvæle, uden at undersøge de egentlige effekter sammenholdt

med andre indsatser. Men som ordningen er nu er det blevet for vilkårligt, om man som borger

kan få bevilget en revalidering, da nogle kommuner bruger det aktivt, mens andre slet ikke

bevilger revalidering overhovedet.

FOA mener, at der i stedet for at fjerne muligheden for revalidering bør indtænkes en afløser

til ordningen, som går i spænd med de øvrige muligheder for uddannelse og opkvalificering,

som FOA gerne ser en samlet forenkling af, jf. ovenfor. Det er vigtigt, at der sikres en pallette

af muligheder som gør, at alle der har behov, kan få mulighed for opkvalificering og

uddannelse. FOA mener, at der er behov for, at kommunerne kan bevilge en indsats, der er

tilpasset den enkeltes behov og som har til formål at sikre om- og opskoling til de

arbejdstagere, der ellers yderst tvivlsomt vil kunne holde til en stadig højere

folkepensionsalder. Det vil sikre en mere holdbar økonomi på sigt.

Desuden bør der tages stilling til, om man med forslaget om at fjerne forlængelsesmuligheder,

skaber en endnu større ulighed, når sygemeldte med arbejdsskader som en følge af

arbejdsskadereformen, kan få uddannelsesgodtgørelse, hvis de har mén på over 10 procent,

mens revalidering for restgruppen nedlægges.

Udviklingen i antallet af borgere, der får tilkendt fleksjob og førtidspension, bør sammen med

statistik, som viser, at danske arbejdstagere nærmest har bundrekord i raske leveår uden

funktionsnedsættelse (NFA, 2024), medføre en overvejelse om fremtidens arbejdsliv, der især

for nogle faggrupper vil være langt mere flydende og omskiftelig. Der bør laves en analyse af,

hvor mange penge til førtidspension, der kan spares, hvis der i tide investeres i en om- eller

opskoling. En mulighed for om- og opskoling kan fx tage udgangspunkt i, at den maksimalt

kan gives til den varighed, en professionsbachelor har i dag, med en fast ydelse på niveau med

revalidering/dagpenge, men hvor den enkelte selv skal afholde udgifter til materiale, pc og

transport, samt hvor kommunen ikke skal betale for den evt. uddannelsesplads, som de skal

med uddannelsesrevalidering i dag. Det vil mindske bureaukratiet i ordningen.

Sygemeldte

Ekspertgruppen har i deres anbefalinger et stærkt fokus på forholdene for ledige, mens

anbefalingerne på sygedagpengeområdet er mere overfladiske og ikke virker koordinerede

med reglerne for støttet beskæftigelse og tilbagetrækning (fleksjob og førtidspension), og de

konkrete lovændringer på sygedagpengeområdet, der lægges op til at skulle gælde fra januar

2025. Hvis fokus er på at skabe en mere værdig indsats, er det vigtigt at være opmærksom

på, at størstedelen af de borgere, som jobcentrene i dag hjælper, har andre udfordringer end

arbejdsløshed, heriblandt sygdom, og at det især er i forhold til denne gruppe, der efterlyses

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

en øget værdighed. FOA savner generelt, at ekspertgruppens anbefalinger tager højde for hele

det samlede kompleks jobcentrene, i dag tager sig af, og de samlede livsforløb der påvirkes af

den indsats der tilbydes.

De tal der især er vigtige for FOA at ændre, er de tal som viser, at kun 41 procent af de FOA-

medlemmer, der har været på sygedagpenge, tre år efter er i beskæftigelse, mens 8 procent

er på førtidspension og 12,8 procent stadig eller atter er på sygedagpenge. Hvis vi ser på

tallene for, hvor FOAs medlemmer er tre år efter de var i jobafklaringsforløb, er kun 10,3

procent i beskæftigelse, mens 22 procent er på førtidspension og 14,2 procent stadig eller

atter er på jobafklaringsforløb. En stikprøvegennemgang foretaget af FOA-medlemmernes

pensionskasse PenSam, viser, at de medlemmer, der har fået førtidspension, måske med en

tidligere indsats kunne være fortsat på arbejdsmarkedet. Samtidig hører vi fra vores lokale

fagforeninger, der har den konkrete medlemskontakt, at det i flere kommuner er blevet

nemmere at få tilkendt en førtidspension, fordi kommunerne allerede har sparet på indsatsen.

Det kan vel næppe betale sig?

Nedlægge jobafklaringsforløb og skære drastisk i sygedagpengeforlængelse

Ekspertgruppen anbefaler også at nedlægge jobafklaringsforløb og skære 6 ud af 7

forlængelsesmuligheder på sygedagpenge, for til gengæld at forlænge sygedagpengeperioden

generelt inden revurderingstidspunktet og indføre en reduceret sygedagpengesats derefter.

En del af de elementer, Ekspertudvalget anbefaler på sygedagpengeområdet, er stadig under

afklaring. Fx hvor lang sygedagpengeperioden inden revurdering skal være, hvis

forlængelsesmulighederne reduceres kraftigt. Det har en afgørende betydning for FOAs

position til forslaget.

En væsentlig længere sygedagpengeperiode inden revurdering er helt central, idet den

betyder, at borgerne kan nå at være mere helbredsmæssigt afklarede, hvilket vil danne bedre

grundlag for det videre forløb. Som forlængelsesbestemmelserne benyttes i dag, er der for ofte

en vilkårlighed i, hvem der kan få forlænget sine sygedagpenge afhængig af, hvilken sygdom

der er tale om. Sygdomme med forudsigelige prognoser er væsentlig nemmere at få til at

passe på de eksisterende forlængelsesregler, mens især psykiske sygdomme, stress og

lignende er vanskeligere. Det giver i det nuværende regelsæt en ulige adgang til at forblive i

sygedagpengesystemet på sygedagpenge. Da FOA samtidig ser hurtigt stigende tal for, hvor

hurtigt medlemmerne afskediges pga. sygdom, er der betydelige problemer i at gå fra løn til fx

ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb på et halvt år, når der med lave indkomster ofte

ikke er mulighed for at polstre sin økonomi.

De forlængelsesregler, der hviler på objektive kriterier, foreslår FOA dog bevaret, uanset hvor

længe sygedagpengeperioden inden revurdering bliver. Det er udover

forlængelsesbestemmelsen om livstruende sygdom, som Ekspertudvalget selv påpeger, også

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

arbejdsskader (§ 27, stk. 1, nr. 6), og ansøgning om førtidspension på det foreliggende

grundlag (§ 27, stk. 1, nr. 7). At bevare forlængelsesbestemmelsen for personer med en aktiv

arbejdsskadesag er helt central. Det tager ofte lang tid at få afklaret en arbejdsskadesag og

FOA finder det ikke rimeligt, at borgeren hurtigt skal overgå til en lavere ydelse, når det tager

lang tid at få behandlet en arbejdsskadesag.

I kabalen omkring at forlænge sygedagpenge inden revurdering er der dog et væsentligt

advarselsflag, fordi der kan komme en tendens til at kommunerne i højere grad vil bruge

’raskmelding’ efter

sygedagpengelovens § 7 for at nedbringe og tilpasse udgiftsniveauet.

Problemet med dette er i praksis, at FOA i dag ofte oplever at raskmeldingen er urealistisk og

hvis den fører til job, er det ofte kortvarigt. Derved skabes et uhensigtsmæssigt forløb, hvor

borgeren pendler mellem job, sygemeldinger, og ledighed, fordi der ikke er taget ordentligt fat

om faktisk at hjælpe borgeren videre i varigt job, hvilket på længere sigt indebærer en øget

risiko for fleksjob og førtidspension.

Derfor er det også afgørende at få mere indsigt i forslaget til tidspunkt og procedure for

overgang fra almindelig til lavere sygedagpengetakst, og hvad vil den lave sygedagpengesats i

givet fald være. Overordnet set kan FOA godt se perspektiverne i at skabe mere kontinuitet,

enkle og ensrettede regelgrundlag ved at sygemeldte bliver i regelsættet for sygedagpenge og

overgange undgås.

Sygemeldtes rettigheder

Vi ser allerede fra januar 2025 ind i en tid, hvor sygemeldte formentlig får færre rettigheder,

og hvor grundlæggende garantiforskrifter, såsom officialprincippet, bliver udhulet. Færre

samtaler betyder færre opfølgninger, færre opfølgninger betyder færre oplysninger, færre

oplysninger betyder dårligere/mindre målrettede indsatser og risiko for forkerte afgørelser,

forkerte afgørelser betyder flere klager.

Med de nye regler på sygedagpengeområdet og Ekspertudvalgets anbefalinger er der stillet en

væsentlig forringelse af borgernes retssikkerhed. Og hvor skal den håndhæves i det

kommende og foreslåede system, hvor kommunerne i den grad er sat fri til at bestemme

indsatserne?

Ændringerne vil for at opretholde bare noget af retssikkerheden kræve et nyt ankesystem

(ændring af bl.a. retssikkerhedslovens § 69 om Ankestyrelsens prøvelse). Som Ankestyrelsen

fungerer i dag, er der primært tale om et legalitetseftersyn, men hvis der ikke er regler for,

hvad borgerne har krav på, er det særdeles vanskeligt at afprøve lovligheden i borgerens

perspektiv. De kommende og foreslåede ordninger vil derfor nødvendiggøre en Ankestyrelse,

der har beføjelse til og er kompetente til at vurdere, om lovgivers intentioner med

lovgivningen er overholdt. Og det forudsætter så videre, at lovgiverne er skarpe på, hvad den

overordnede intention er med loven.

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Det foreslås af Ekspertgruppen at harmonisere lovgivninger, så både job og socialfaglige

hensyn samstemmes. I den nuværende sygedagpengelov er formålet

bl.a., ’at

den sygemeldte

genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.’

Men at

vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt er ikke noget værd, hvis det kun fører

til korte ansættelser, mange sygeperioder og ledighedsperioder og til støttet beskæftigelse

eller varig offentlig forsørgelse. Det belaster både den enkelte og systemet.

Formålsbestemmelsen bør derfor tilpasses den lovgivning, der ellers er og har betydning for

borgerne. Fx at pensionsalderen sættes op, at vi ønsker flere i ordinært job, færre i støttet

beskæftigelse og færre på førtidspension. Det afføder derfor ikke kun en behov for

harmonisering men også for et tydeligere pejlemærke, som handler om, at borgerne så vidt

muligt hjælpes til

’varig beskæftigelse’ og forudsætningen for det er, at der for fx FOAs

medlemmer er muligheder for om- og opskoling, så der er sammenhæng i den samlede

livscyklus for den enkelte

–

og for samfundet.

Afklaring af arbejdsevne

FOA savner forslag til afklaring af arbejdsevne, som der er store problemer og variationer i,

hvordan kommunerne arbejder med. Der er fx ofte problemer med at få afklaret arbejdsevnen

til hidtidigt timetal, som loven ellers foreskriver. I stedet oplever FOAs medlemmer at blive

henvist til at optrappe på et andet forsørgelsesgrundlag end sygedagpenge. Men ofte er der

ikke et alternativ, så de efterlades uden endelig afklaring og forsørgelse og arbejdskraft

risikerer at gå tabt.

Der er brug for et regelsæt med faste procedurer for afklaring af arbejdsevne herunder

forsørgelsesgrundlag, så sygemeldte ikke blot raskmeldes til det brede arbejdsmarked uden

realistiske muligheder for at få et job og forsørgelse.

For sygemeldte uden arbejdsgiver kan det overvejes at indføre muligheden for at afklare

arbejdsevne og optrappe arbejdsevnen i et udviklingsfleksjob, så den sygemeldte borger

hurtigt får udnyttet den restarbejdsevne, der er, mens den øvre grænse for antal timer

afklares. Det betyder, at der også skal tages stilling til, hvad der skal ske, når borgeren

rammer grænsen mellem fleksjob og ordinært job omkring den halve arbejdsevne. FOA ser

ofte eksempler på medlemmer, der raskmeldes, når de er lige over denne grænse, og det er

ikke realistisk for dem at forsørge sig selv for fx en social- og sundhedshjælper løn på 20-25

timer/ugen. En løsning kunne være et fleksløntilskud, der gradvist nedtrappes med antallet af

arbejdstimer, som nås over den halve arbejdsevne. For en del år tilbage blev muligheden for

fleksjob med 1/3 tilskud afskaffet, fordi man i højere grad ønskede at arbejdsgiverne rummede

nedsættelse af arbejdsevne via de sociale kapitler. Men det sker ikke i praksis og nogle FOA-

medlemmer parkeres unødigt på perronen.

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

For den sygemeldte og ledige borger, der raskmeldes inden hun når a-kassekravet om at

kunne stille sig til rådighed, bliver fanget mellem to systemer. Det er uhensigtsmæssigt, at det

sociale og forsikringsbaserede system ikke er sammenhængende.

Alternativt skal der findes en glidende overgang mellem sygedagpenge og dagpenge, så

borgere, der skal optrappes og finde det antal timer, de kan arbejde, ikke er usikre på

forsørgelsen, men at alle kommuner bruger den samme model.

Ensartet sundhedsfaglig rådgivning

Der har tidligere været ret for borgeren at kunne få en ekstern vurdering af

helhedsoplysninger ved klinisk funktion. FOA savner en afklaring af, om denne ret skal

fortsætte. Fra FOAs lokale fagforeninger forlyder det, at mange kommuner ikke er bevidste om

denne regel og ikke oplyser borgeren om rettigheden, selv om de har pligt til det. Dette

forhold kan betyde, at ordningen ikke ser ud til at blive benyttet i tilstrækkeligt omfang, men

der er i høj grad behov for den, da den i flere sager har haft en afgørende betydning for FOA-

medlemmer.

Afskaffelse af rehabiliteringsteams

Intentionen med etablering af rehabiliteringsteams var i teorien god, men har vist sig

vanskelig i praksis. Bl.a. fordi der er alt for lang ventetid på at få sin sag forelagt, og fordi

teamet ikke har beslutningskompetence og derfor ikke i alle kommuner gør den store forskel i

de afgørelser, der træffes. Alligevel er FOA bekymrede for at afskaffe rehabiliteringsteamsene,

og mener derfor, det i stedet bør overvejes, om der er andre og mindre bureaukratiske måder

at sørge for et uvildigt og helhedsorienteret gennemsyn af sociale sager. Det kan fx ske ved at

sikre at retten til både en samtale med sundhedskoordinator og til en koordinerende

sagsbehandler bevares.

Det er også vigtigt for borgeren at få bistand til at sikre, om lovgivning og forvaltningsjuridiske

principper er overholdt, fx om kommunen har dokumenteret sagen fyldestgørende, uddraget

korrekt fra fx lægeudtalelser mv. Dette kan fx gøres ved at give borgeren ret til bistand i form

af en opmand eller borgerrådgiver i forbindelse med afgørelser, herunder høring og klage, og

den årlige samtale om fremdriften i sagen. Det kan også være ved at stille krav om, at klinisk

funktion fortsat skal bruges, så de socialmedicinske enheder også giver et blik på sagerne.

Antallet af sager i Ankestyrelsen er stigende og det vil være hensigtsmæssigt at øge andelen

af korrekte afgørelser i kommunerne som første instans.

Afskaffelse af ressourceforløb

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

FOA savner, at forslaget om at afskaffe ressourceforløb ses i sammenhæng med, hvad der

ellers sker for gruppen af ressourceforløbsmodtagere. Særligt bekymrende er det fx, at en stor

del af gruppen vil få en ydelsesnedgang, idet ressourceforløb i dag ikke er afhængig af

gensidig forsørgerpligt i modsætning til kontanthjælp. Det gælder iflg. ekspertgruppen for 51

procent af ressourceforløbsmodtagere.

Derudover er det afgørende, hvad der kommer til at erstatte ressourceforløbene. I regi af FH

er det foreslået, at der etableres en ny tværgående enhed i fremtidens jobcenter, der skal

sikre, at alle de nødvendige kompetencer er til stede for, at borgere med andre problemer end

ledighed kan få en individuel og helhedsorienteret indsats. Det var den type indsats der blev

lagt op til med HOI, ny hovedlov. Ideen om ressourceforløb var glimrende, men en af

grundene til, at kun ca. 3 procent overgår til beskæftigelse fra forløbene, er formentlig, at de

igangsættes alt for sent og i vidt omfang har været indholdsløse.

Jobsøgningsindsats for ledighedsydelsesmodtagere

Ekspertgruppen anbefaler, at ledighedsydelsesmodtagere og jobparate

kontanthjælpsmodtagere samles i én indsatsgruppe, så ledighedsydelsesmodtagere

fremadrettet også får en jobsøgningsindsats. Henset til den høje ledighed der er blandt

fleksjobbere, ser FOA yderst positivt på forslaget.

Nedlægge jobcentrene og skabe fri organisering, forenkle proceskrav og give

kommunerne mere frihed

I forhold til at fremme samarbejde og helhedsorienterede løsninger ser FOA positivt på, at

jobcentrene ikke fremover skal være selvstændige enheder. Men det indebærer også en

betydelig risiko, både i forbindelse med presset på den samlede økonomi i kommunerne og for

kommunernes muligheder for at levere den nødvendige bistand.

Der er både risiko for, at andre vigtige områder prioriteres på bekostning af

beskæftigelsesindsatsen, da der typisk ikke er mange kommunalpolitiske stemmer i den. Men

også en risiko for, at der, som vi har set med udgiftspresset på det specialiserede

socialområde, må prioriteres uafviselige merudgifter på bekostning af andre kommunale

opgaveområder.

Frygten for en uhensigtsmæssig prioritering forstærkes af den rammestyring, som

kommunerne er underlagt via Budgetlovens serviceloft.

Set ud fra et borgerperspektiv vil en sammenblanding af den stramme rammestyring af

kommunerne og en lempelse af proceskrav samt en mere metodefri beskæftigelsesindsats,

medføre en væsentlig risiko for, at de mindre ressourcestærke borgere, som er ledige, syge

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

og/eller har sociale problemer, ikke får varetaget deres interesser, og at retssikkerheden for

denne gruppe svækkes væsentligt. Derfor er det nødvendigt med et tydeligt regelsæt, der

beskytter og definerer, hvilke rettigheder og regler borgerne har krav på overholdes. Behovet

for et tydeligt defineret regelsæt vidner de høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen også om.

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Bilag 1. FOAs Hovedpunkter til ekspertgruppens forslag til

en ny beskæftigelsesindsats

Mere frihed for kommunerne

–

Færre målgrupper og rettigheder for borgerne

•

FOA bifalder at der sker en reduktion i antallet af målgrupper samt en sanering i

særregler, men harmonisering bør ikke være en spareøvelse. I stedet bør de rettigheder,

som bringer ledige og sygemeldte tilbage i arbejde, udbredes til andre målgrupper.

FOA finder det uhensigtsmæssigt, at fjerne rettigheder for den enkelte ledige og

sygemeldte, og frygter at en øget frihed til kommunerne ikke vil komme den enkelte

borger til gode.

FOA foreslår, at modellen følges op af en grundig indledende visitation, så det tidligst

muligt i ledigheds- og sygeforløbet bliver tydeligt, hvilken hjælp den enkelte har behov for.

•

Ledige arbejdstagere og mulighederne for uddannelse

•

FOA er bekymrede for at forringe mulighederne for uddannelse i ledighedsperioden FOA

foreslår, at der nedsættes et udvalg, som både kommer med forslag til en forenkling af

muligheder, og med forslag til, hvordan alle med behov får mulighed for uddannelse og

opkvalificering.

Ny og mindre bureaukratisk omskolingsmulighed

•

FOA finder det uhensigtsmæssige at fjerne muligheden for om- og opskoling til en bred

målgruppe. Hvis revalideringsordningen fjernes, forslår FOA derfor, at ordningen erstattes

af en ny og mindre bureaukratisk omskolingsmulighed, som sikrer om- og opskoling til de

arbejdstagere, der ellers yderst tvivlsomt vil kunne holde til en stadig højere

folkepensionsalder.

FOA forslår også, at der gennemføres en analyse af, hvor mange penge til førtidspension,

fleksløntilskud og anden tilbagetrækning, der kan spares, hvis der i stedet investeres i en

om- eller opskoling

•

Sygemeldte

•

Størstedelen af de borgere, som jobcentrene i dag hjælper, har andre udfordringer end

arbejdsløshed, heriblandt sygdom.

Sygedagpengeperioden

•

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

•

FOA bifalder, at der skabes mere kontinuitet ved at den sygemeldte bliver i

regelsættet for sygedagpenge så overgange mellem forsørgelsesydelser undgås.

FOA forslår dog, at de forlængelsesregler, der hviler på objektive kriterier, bevares.

Rehabiliteringsteamet

FOA forslår, at den enkelte borger sikres bistand ad en anden vej, eksempelvis via en

opmand eller Borgerrådgiver, hvis rehabiliteringsteams afskaffes i fremtiden.

Endvidere bør Klinisk Funktion fortsat skulle inddrages i sager, hvor arbejdsevnen er

truet

Afklaring af arbejdsevne

FOA foreslår, at der etableres et nationalt regelsæt med faste kriterier for afklaring af

arbejdsevnen

–

herunder forsørgelsesgrundlaget

–

så der bliver en glidende overgang

mellem sygedagpenge og dagpenge, så borgere, der skal optrappes i arbejdstid, ikke

skal være usikre på deres forsørgelse.

•

Nedlægge jobcentrene og skabe fri organisering, forenkle proceskrav og give

kommunerne mere frihed

•

FOA ser positivt på, at jobcentrene ikke fremover skal være selvstændige enheder.

Inddrages beskæftigelsesindsatsen i rammestyringen af kommunerne vil det betyde risiko

for, at indsatsen nedprioriteres på bekostning af andre vigtige områder.

Inddragelse i rammestyringen sammenholdt med lempelse af proceskrav samt en mere

metodefri beskæftigelsesindsats vil medføre en væsentlig risiko for svækkelse af

retssikkerheden

–

særligt for de svageste ledige.

•

De første 6 måneder af kontaktforløbet i A-kassen

•

Evalueringen af A-kasse-forsøget viser, at A-kasserne løser opgave på mindst samme

niveau som jobcentrene, og at de ledige er mere tilfredse med et kontaktforløb i A-kassen

end i jobcenteret.

Placering af de første 6 måneder i A-kassen vil betyde, at jobcenteret vil kunne

koncentrere sin indsats overfor de ledige længere fra arbejdsmarkedet.

•

11-09-2024

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Forskningscenter For Handicap og Beskæftigelse

Høringssvar om fremtidens beskæftigelsesindsats

Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse har eksisteret siden 2018 (www.fhb.aau.dk). Med

udgangspunkt i centrets forskningsresultater ønsker vi hermed at komme med nogle bemærkninger til

ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Vi er helt enige i, at der er behov for reformer af beskæftigelsesindsatsen, og at der i højere grad skal tages

udgangspunkt i borgerens individuelle forudsætninger. Vi finder det dog samtidig vigtigt, at kommende

reformer tilrettelægges, så de også tilgodeser behovet for særlige indsatser i forhold til borgere med

handicap og/eller nedsat arbejdsevne. Bemærkningerne nedenfor går på tværs af ekspertgruppens

anbefalinger men fra to forskellige perspektiver: Handicap/funktionsnedsættelse og nedsat arbejdsevne,

fleksjob og ledighedsydelse.

Handicap/funktionsnedsættelse

Ekspertgruppen beskæftiger sig kun meget sporadisk med handicap/funktionsnedsættelse. Det er

bemærkelsesværdigt, eftersom det i mange sammenhænge er påvist, at beskæftigelsessystemet burde

spille en mere aktiv rolle for at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse. Desuden blev der i 2018

igangsat en politisk handlingsplan om handicap og beskæftigelse, og erfaringerne fra de mange initiativer

heri burde vel også inddrages, når hele beskæftigelsessystemet er til eftersyn.

Årsagen til den mangelfulde opmærksomhed kan måske være, at mennesker med handicap ikke er

defineret som en selvstændig målgruppe i det nuværende regelsæt. Handicap/funktionsnedsættelse kan

optræde i alle de 13 nuværende målgrupper i LAB-loven, og vil også kunne optræde i alle de 5 nye

målgrupper, som ekspertgruppen lægger op til. Personer med handicap kan både være tæt på og langt fra

arbejdsmarkedet. Selvom behovet for indsats kan være meget forskelligt, er der også forhold, som gør sig

gældende på tværs af forsørgelsesgrupper, og som der bør tages højde for ved indretning af det nye

beskæftigelsessystem. Uanset om en borger med handicap er tæt på eller langt fra arbejdsmarkedet, er der

brug for vejledning om konsekvenserne af funktionsnedsættelsen og om støttemulighederne. Det

forudsætter, at funktionsnedsættelsen opdages, og at borgeren bliver mødt af medarbejdere i

beskæftigelsessystemet, som har viden om handicap.

Vores undersøgelser viser, at det kun er et mindretal af jobcentrene, der foretager systematisk screening for

funktionsnedsættelser blandt de ledige. Vi er bekymrede for, at denne praksis bliver endnu mere uensartet,

hvis der ikke udvikles fælles redskaber og stilles krav til kommunerne om at bruge dem. Vi er desuden

bekymrede for, at en generel nedprioritering af vejledningsindsatsen også vil gå ud over vejledning omkring

handicap og støttemuligheder i den sammenhæng.

Hvad angår viden om handicap og støtteordninger, er der i dag et krav om, at alle jobcentre skal have

mindst én nøgleperson på handicapområdet. Vores undersøgelser viser, at nøglepersonernes opgaver, roller

og ressourcer i dag varierer rigtig meget fra kommune til kommune. Hvis ekspertgruppens anbefalinger

realiseres, er der ingen garanti for, at der overhovedet er en sådan nøgleperson. Ekspertgruppen anbefaler,

at specialfunktionen Job & Handicap nedlægges og erstattes af en landsdækkende pulje på 22 mio. kr. Vi

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

kan være bekymrede for, at dette ikke i tilstrækkelig grad vil sikre tilvejebringelse og spredning af viden om

handicap og beskæftigelse.

Ekspertgruppen omtaler de handicapkompenserende ordninger få gange undervejs i anbefalingerne uden

dog at forholde sig til, hvilken rolle de bør spille i beskæftigelsesindsatsen. For mange mennesker med

handicap er adgang til personlig assistance eller hjælpemidler en forudsætning for, at de kan fungere på

arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt både for den enkelte og for virksomhederne, at der er sikkerhed for

bevilling af de handicapkompenserende ordninger, når betingelserne herfor er opfyldt. I det lys er det

bekymrende, at ekspertgruppen foreslår, at de kompenserende ordninger bliver en del af kommunernes

serviceramme og dermed kommer i konkurrence med alle andre velfærdsudgifter.

Til sidst skal det nævnes, at en gennemførelse af ekspertgruppens anbefalinger bestemt ikke vil gøre det

lettere at følge udviklingen omkring handicap og beskæftigelse, da ingen af de foreslåede resultatmål

omhandler denne problemstilling.

Nedsat arbejdsevne, fleksjob og ledighedsydelse

Det gælder generelt for ekspertgruppens anbefalinger, at der sondres mellem personer tæt på

arbejdsmarkedet og personer længere fra arbejdsmarkedet. Det defineres ikke klart, hvad der skal forstås

ved arbejdsmarkedet, men det er alligevel tydeligt, at målestokken her er fuld selvforsørgelse gennem

ansættelse på ordinære vilkår.

Denne forståelse kan bl.a. aflæses af følgende henvisning til de aktuelle tal i rapporten: ”Der var godt

638.000 fuldtidspersoner i beskæftigelsessystemet i 2023. Af dem var ca. 300.000 fuldtidspersoner i

målgrupperne for en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor sigtet er at få borgere tilbage på arbejdsmarkedet,

mens de øvrige borgere var ansat i fleksjob, på førtidspension eller på andre tidlige

tilbagetrækningsordninger, hvor det ikke forventes, at de kommer tilbage i beskæftigelse.”

Fleksjob indgår i et af de foreslåede resultatmål sammen med beskæftigelse og uddannelse. Det er dog

uklart, hvilken status ekspertudvalget tillægger fleksjobordningen, og spørgsmålet om et rummeligt

arbejdsmarked omtales kun meget lidt i anbefalingerne. I betragtning af, at fleksjobordningen aktuelt

omfatter knap 4 % af arbejdsstyrken og spiller en vigtig rolle for både borgere og virksomheder, kunne den

godt have fortjent større opmærksomhed.

Ekspertgruppen foreslår, at de nuværende 13 målgrupper i LAB-loven konverteres til 5 indsatsgrupper, og

her er personer på ledighedsydelse placeret i gruppe 2, jobsøgningsindsats, sammen med

kontanthjælpsmodtagere. Det fremgår ikke af anbefalingerne, at indsatsgruppen i givet fald vil omfatte to

meget forskellige målgrupper: Kontanthjælpsmodtagere tæt på arbejdsmarkedet som skal stå til rådighed

for ordinære jobs, og ledighedsydelsesmodtagere som skal stå til rådighed for fleksjobs, der pr. definition

ikke er ordinære jobs. Anbefalingerne rummer heller ingen overvejelser om, hvilke typer af jobs

ledighedsydelsesmodtagere mere præcist skal stå til rådighed for. Vores undersøgelser viser, at

kommunernes praksis på dette felt er meget forskellig, og at det på mange måder er vanskeligt overhovedet

at tale om et fleksjobmarked, fordi jobbene ofte skabes i et konkret samspil mellem borger, virksomhed og

kommune. Der er derfor grund til at overveje logikken i denne målgruppedefinition og til at definere

nærmere, hvordan reglerne for ledighedsindsatsen i forhold til hhv. kontanthjælpsmodtagere og

ledighedsydelsesmodtagere skal se ud.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

I den nuværende målgruppeinddeling er alle fleksjobvisiterede omfattet af den samme målgruppe, uanset

om de er på ledighedsydelse eller ansat i et fleksjob. Ifølge ekspertgruppens anbefalinger er personer i

fleksjob ikke omfattet af nogen af de 5 indsatsgrupper. Det forekommer besynderligt, eftersom de gældende

regler placerer en række opgaver i tilknytning til etablering og opfølgning på fleksjob i kommunerne. Disse

opgaver skal vel også fremover varetages af beskæftigelsessystemet. Man kunne så have troet, at personer i

fleksjob var placeret i indsatsgruppe 5, øvrige borgere, men heller ikke her er fleksjob omtalt.

Ekspertgruppen lægger op til at fjerne muligheden for ressourceforløb og kravet om, at sager om fleksjob og

førtidspension skal behandles i tværfaglige rehabiliteringsteams. Men ekspertgruppen lægger ikke op til at

ændre betingelserne for visitation til fleksjobordningen – herunder i forhold til afklaring og dokumentation

af arbejdsevnen. Vores undersøgelser tyder imidlertid på, at der af hensyn til kvaliteten i sagsbehandlingen

og borgerens retssikkerhed kan være et stort behov for at præcisere reglerne om definition og afklaring af

arbejdsevne. Derudover er der bestemt grund til at overveje, om det fortsat skal være et krav for visitation

til fleksjob, at alle redskaber i den aktive beskæftigelsesindsats har været afprøvet.

Som tidligere nævnt indgår fleksjob i det første af de foreslåede resultatmål. Det forekommer dog helt

usandsynligt, at fleksjob vil få nogen betydning med den foreslåede afgrænsning. Hvis visitationskriterierne

forbliver de samme, er det nemlig helt urealistisk at forestille sig, at en borger kan være ansat i et fleksjob

inden for 6 måneder efter starten på den offentlige ydelse.

Samlet set vil vi kraftigt anbefale, at hensyn til borgere med handicap/funktionsnedsættelse og hele

spørgsmålet om det rummelige arbejdsmarked og snitfladerne mellem ordinær beskæftigelse, fleksjob og

førtidspension analyseres grundigt og inddrages, inden der træffes beslutninger om indretningen af et

kommende beskæftigelsessystem.

På vegne af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse

Thomas Bredgaard og Finn Amby

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

NOTAT

BORGMESTER

12. september

2024

Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Høringssvar vedr. Ekspertgruppens anbefalinger

Rigtig gode takter i Ekspertgruppens anbefalinger

I Frederikssund Kommune har vi

med stor interesse læst ekspertgruppens ”Anbefalinger

til fremtidens beskæftigelsesindsats”.

Anbefalingerne ligger langt hen ad vejen i tråd med de ønsker, vi som kommune længe

har haft om, at frisætte og ikke mindst afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen, så vi

som kommunen kan opbygge og tilrettelægge indsatsen på en mere borgernær måde,

tilpasset de lokale forhold.

Fra et lokalt kommunalt perspektiv vil anbefalingerne kunne styrke Frederikssund

Kommunes evne til at levere en mere retfærdig, borgernær og resultatorienteret

beskæftigelsesindsats for den enkelte. Det er særligt anbefalingen om et mere

individuelt fokus, større værdighed, fleksibilitet og samarbejde med borgerne, der giver

mulighed for at skabe en beskæftigelsesindsats, der i højere grad kan imødekomme

vores borgeres behov og ikke mindst styrke samarbejdet med det lokale erhvervsliv og

dermed styrke vores lokale økonomi og arbejdsstyrke.

Nedenfor har jeg uddybet begrundelserne for den samlede anerkendelse af og støtte til

ekspertgruppens anbefalinger, men først en alvorlig bekymring.

Store og uoverskuelige konsekvenser af de varslede besparelser

Min store bekymring i forhold til anbefalingerne handler om den bundne opgave, som

ekspertgruppen har haft om, at der skal spares 3 milliarder på beskæftigelsesindsatsen.

Det svarer i Frederikssund kommune til godt 20 millioner kr. eller ca. 30 pct. af de

nuværende midler til beskæftigelsesindsatsen.

Jeg tror, at en så voldsom reduktion kan få alvorlige konsekvenser for den samlede

indsats for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og dermed på sigt give negative

konsekvenser for arbejdsmarkedet og dermed for hele samfundet. En besparelse i

denne størrelsesorden vil gøre stort indhug i de indsatser og tilbud, der kan og bør

gives, især til de unge uden uddannelse, handicappede, psykisk sårbare eller borgere

med andre sociale udfordringer, der har behov for en koordineret og intensiv indsats for

at finde fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet.

Ekspertgruppens forslag om at gøre op med rigide proceskrav må ikke - på grund af de

store besparelser - medføre, at den aktive og gode beskæftigelsesindsats udvandes og

gør det sværere at hjælpe dem, der virkelig har behov.

Frederikssund

Kommune

Torvet 2

3600

Frederikssund

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Konkrete betragtninger om anbefalingerne

Færre målgrupper og særregler kan understøtte en mere ensartet og gennemsigtig

beskæftigelsesindsats. Det vil gøre det lettere for både borgere og kommunens

medarbejdere. Det vil også betyde, at vi skal bruge mindre tid på administrativt arbejde og

dermed har mere tid til den direkte kontakt med borgerne. Indsatsen vil i højere grad

kunne målrettes den enkeltes behov og ikke mindst virksomhedernes. Når der ikke længere

er fokus på processer og at overholde krav til antal samtaler m.m., så får vi bedre

muligheder for at samarbejde med borgerne og virksomhederne.

En overvejelse i forbindelse med at samle målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen i 5, i

stedet for de nu 14 målgrupper, er dog, om det er hensigtsmæssigt, at ungegruppen slås

sammen med kontanthjælpsmodtagere m.fl. Udfordringen med de mange unge, der ikke

får en uddannelse, unges mistrivsel m.v. gør, at indsatsen for de unge er en anden og bør

særskilt prioriteres. I Frederikssund Kommune har vi nu i snart 10 år prioriteret de unge,

og det har skabt gode resultater, både i forhold til ungdomsuddannelser og

erhvervsuddannelser.

Et mere individuelt fokus vil betyde, at vi kan tilbyde mere relevante og målrettede

jobtræningstilbud, uddannelsesmuligheder og vejledning. En sådan tilgang vil øge

chancerne for, at vores borgere får den bedst mulige hjælp til at vende tilbage til

arbejdsmarkedet. Samtidig kan kompetenceudvikling af ledige i højere grad målrettes det

behov, der er hos virksomhederne. Det vil også kunne styrke borgernes og

virksomhedernes tillid til kommunen.

Et mere gennemskueligt, afbalanceret og respektfuldt sanktionssystem vil skabe et mere

positivt samarbejde med borgerne. Det vil gøre det muligt at fokusere på at motivere

borgerne gennem opmuntring og støtte frem for frygt for straf, hvilket vil kunne skabe

bedre og mere bæredygtige resultater.

En ny fleksibilitet til at afprøve nye metoder og samarbejdsformer, der er skræddersyet til

vores lokale arbejdsmarked hilser vi velkommen. Det kan åbne op for tættere samarbejde

internt i kommunen til gavn for de borgere, der har kontakter til flere afdelinger, og med

lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer. Alt sammen noget

der samtidig vil kunne styrke beskæftigelsesmulighederne for vores borgere.

Sidst vil jeg igen udtrykke min tilfredshed med og anerkendelse af ekspertgruppens bud på

fremtidens beskæftigelsesindsats. Vi glæder os til en ny fremtid for

beskæftigelsesindsatsen.

Venlig hilsen

Tina Tving Stauning

Borgmester

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt på e-mail: til

[email protected].

Arbejdsgiverforeningen GLS-A

Agro Food Park 13

8200 Aarhus N

T +45 8740 3400

E [email protected]

www.gls-a.dk

CVR 65418517

09.09.2024

J.nr. 2024-2265 – Høringssvar vedrørende anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Arbejdsgiverforeningen GLS-A (herefter GLS-A) takker for muligheden for – som den mest

repræsentative arbejdsgiverorganisation i det grønne erhverv – at afgive bemærkninger og stiller

sig naturligvis til rådighed for uddybning af høringssvarets indhold.

Indledningsvis skal det bemærkes, at GLS-A bakker op om formålet med indsatsen, som er at

sikre høj i) beskæftigelse, ii) borgere, der hurtigt bringes til at kunne forsørge sig selv, og iii) hjælp

til virksomheder med at få den arbejdskraft, der er så stort behov for. Forenkling med færre

ordninger kan bidrage til, at systemet bliver meget mere effektivt, end det er i dag.

Ekspertgruppen peger blandt andet på, at der skal ske forenklinger. En af anbefalingerne er, at

antallet af målgrupper skal reduceres til 5, hvilket GLS-A kun kan støtte.

Færre ordninger vi føre til færre på offentlig forsørgelse. Virksomhederne har behov for

arbejdskraft her og nu, men ikke mindst også i fremtiden. GLS-A støtter, at vi får et

beskæftigelsessystem, som hjælper de, som midlertidigt har behov for hjælp, men

hovedmålsætningen skal være, at borgeren kommer tilbage i job.

Ekspertgruppen peger endvidere på, at beskæftigelsessystemet har for stort fokus på proceskrav

fremfor, om man lykkes med at få borgeren i arbejde. GLS-A er enige i, at systemet bør indrettes,

så borgeren ikke fastholdes i tunge bureaukratiske krav til det forløb, man møder og skal igennem.

Der bør i langt højere grad være en målsætning om at få borgeren hurtigt i arbejde eller i løntimer.

Både det private erhvervsliv og det offentlige har gennem flere år oplevet et meget stramt

arbejdsmarked, som desværre medfører tab af produktion. Det er afgørende, at

beskæftigelsessystemet hjælper med at sikre et arbejdsudbud – og bidrage til at sikre, at alle der

kan arbejde – enten helt eller delvist – også kommer i arbejde.

Set fra virksomhedernes side er det vigtigt, at beskæftigelsessystemet er enkelt og overskueligt at

gå til. Ekspertudvalget peger i en af sine anbefalinger på, at der skal ske en nedlæggelse af

jobcentrene, og at kommunerne skal have frihed til selv at fastsætte, hvordan de vil organisere

beskæftigelsesindsatsen internt og mellem hinanden. Det forslag rummer en risiko for, at

virksomhederne skal forholde sig till flere forskellige kommunale måder at organisere sig på. Der er

behov for mere ensartede ordninger, hvis systemet også skal understøtte virksomhedernes behov

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

– og give virksomhederne mulighed for at bidrage til hovedformålet – at få borgere tilbage i

arbejde.

Ekspertgruppen foreslår endvidere en afskaffelse af jobafklaringsforløb, så sygemeldte, der ikke

kan få forlænget deres sygedagpenge, i stedet får en mere sammenhængende indsats ved at

fortsætte på sygedagpenge på en reduceret sats. Den sygemeldtes progression på vej tilbage i job

kan i dag udfordres af skift fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, da det indebærer et skift i

ydelse med nye proceskrav. GLS-A bakker op om mere enkle regler, men finder det afgørende at

man sikrer at man ikke blot flytter byrden over på arbejdsgiverne, fordi syge medarbejdere starter

på arbejde af økonomiske grunde.

Ekspertgruppen foreslår endvidere, at sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af

beskæftigelsesindsatsen, således at sygemeldte fra beskæftigelse med et forudsigeligt forløb

fremover i udgangspunktet ikke skal i kontakt med kommunen. Virksomhederne får dermed et

større ansvar for egne sygemeldte medarbejdere i sager, hvor både medarbejder og arbejdsgiver

vurderer, at forløbet er uproblematisk. GLS-A bemærker, at virksomhederne i forvejen bruger

mange ressourcer på sygemeldte medarbejdere, hvorfor virksomhederne ikke bør gives et større

ansvar.

Endeligt foreslår ekspertgruppen et styrket virksomhedsfokus i indsatsen, hvor kommunerne fortsat

skal prioritere den virksomhedsrettede indsats og service. I tillæg til de nuværende løsninger skal

der laves et mere intelligent virksomhedsmatch ved hjælp af kunstig intelligens. Der skal desuden

udvikles en løsning, hvor virksomhederne får mulighed for at kunne tilgå egne data om deres

sociale profil, som blandt andet giver virksomhederne mulighed for at dokumentere, hvis de

påtager sig et socialt ansvar i beskæftigelsesindsatsen. GLS-A bakker op om at det synliggøres,

hvilke virksomheder der tager et socialt ansvar, hvilket en stor del af GLS-As medlemskreds

allerede gør.

Med venlig hilsen

Pernille Kristensen

Advokat

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Helsingør Byråd

Borgmester

Stengade 59

3000 Helsingør

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

Cvr nr. 64 50 20 18

Dato 4. september 2024

Benedikte Kiær (BY)

Borgmester

Tlf. 49 28 28 28

www.helsingor.dk

Helsingør Kommune har med interesse læst ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats afrapportering ”Anbefalinger til

fremtidens beskæftigelsesindsats”.

Det er Helsingør Kommunes opfattelse, at der er tale om et

interessant og grundigt stykke arbejde, der adresserer mange

centrale spørgsmål. Vi er grundlæggende positive overfor

anbefalingerne. Særligt finder vi det centralt, at der lægges op til

et stort fokus på effekt, fremfor de mange nuværende proceskrav.

Det er samtidig vores opfattelse, at det meget virksomhedsrettede

fokus er centralt for en succesfuld beskæftigelsesindsats.

Det er vores opfattelse, at forslagene vil kræve et stort fokus på

implementering, og en række af forslagene vil kræve procestid,

før der kan forventes gennemslag. Vi finder det vigtigt at sikre en

overensstemmelse mellem reduktion i midler og forventninger til

indsats, med andre ord, at fjernes der ressourcer fra

beskæftigelsesindsatsen, skal der også ske en reduktion i aktivitet.

Det er efter vores opfattelse godt, at der fokuseres på de mange

målgrupper i nuværende system, og der lægges op til et mere

enkelt system med færre regler.

I en reform af beskæftigelsesindsatsen finder vi, at det er

afgørende, at der er mulighed for en helhedsorienteret indsats på

tværs af sektorer.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

SIDE 2

Helsingør Kommune

I forhold til de enkelte elementer er vi betænkelige ved at reducere

for meget i uddannelse, da netop muligheden for at målrette og

tilpasse kompetencer er vigtige elementer i et succesfuldt match

mellem ledige og virksomheder.

Det bekymrer, at der i indsatsen lægges op til lave minimumskrav i

kommunikationen med de mest udsatte ledige. Det er vores klare

opfattelse, at en aktiv beskæftigelsesindsats med et stærkt

beskæftigelsesfokus er vigtigt i arbejdet med de udsatte borgere.

Det er et fokus, som i sidste ende handler om, at det er afgørende,

at vi har og udstråler en tydelig tro på borgerens fremtid i

beskæftigelse, ikke mindst over for de borgere, der kan tvivle på

egen fremtid.

Vi savner en endnu større opmærksomhed på at forebygge

tilgangen af ledige til jobcentret, særligt kunne det ønskes, at der i

afrapporteringen var et fokus på sammenhængen med

uddannelser. Her tænkes særligt på FGU, der nationalt stadig ses at

have færre unge end forudsat.

Helsingør Kommune imødeser en proces med snarlig afklaring af

vejen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Det er vigtigt for alle de

dygtige medarbejdere, der ikke ved, hvad fremtiden bringer, og det

er vigtigt, at de ledige får endnu bedre muligheder for at komme i

beskæftigelse.

Med venlig hilsen

p.v.a. Helsingør Byråd

Benedikte Kiær

Skriv sikkert til Helsingør Kommune via digital post

På

helsingor.dk/databeskyttelse

finder du oplysninger om, hvordan kommunen behandler

personoplysninger samt kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Hjørring Kommune

Beskæftigelsesministeriet

Holmens kanal 20

1060 København K

Arbejdsmarkeds-

Erhvervs- og

Uddannelsesudvalget

Sct. Knuds Park 6

9800 Hjørring

Hjørring, den 13. september 2024

Høringssvar fra Hjørring Kommune vedrørende Ekspertgruppens anbefalinger.

Kære Ane Halsboe-Jørgensen

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har afgivet sine anbefalinger

og der er nogle af disse anbefalinger som vi i Hjørring Kommunes Arbejdsmarkeds-,

Erhvervs- og Uddannelsesudvalg gerne vil benytte høringsmuligheden til at

fremhæve som overordentlig betænkelige.

Vi er blandt andet meget bekymrede for om en generel og unuanceret besparelse på

3 milliarder kroner fjerner incitamenterne og mulighederne for fortsat at investere i

beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Det gælder ikke mindst indsatserne for de

borgere, der har mest brug for hjælp og som vi risikerer at tabe helt til en permanent

offentlig forsørgelse på førtidspension.

Vi vil derfor foreslå, at det overvejes om ikke det kunne være hensigtsmæssigt at en

del af de sparede midler blev geninvesteret i området for at sikre, at man kan lykkes

med at implementere virkningsfulde indsatser som også skitseret i oplægget,

herunder eksempelvis individuelt planlagte forløb.

I forlængelse heraf er det også udvalgets holdning at den foreslåede, fremtidige

kobling mellem driftsudgifterne på beskæftigelsesområdet og den kommunale

serviceramme har store konsekvenser – også store konsekvenser som nok er

utilsigtede i forhold til andre kommunale serviceområder. Sammenkoblingen

mellem den kommunale serviceramme og beskæftigelsesområdet vil jo betyde, at

fremtidige kommunale indsatser og strategier på området vil skulle ske i en

prioritering med øvrige kommunale kernevelfærdsområder herunder ældreområdet,

socialområdet, skoleområdet mv.

I Hjørring Kommune har vi gode erfaringer med at prioritere indsatser på

beskæftigelsesområdet. Som eksempel kan nævnes Hjørring-modellen og

Ungestrategien som er store strategiske indsatsområder på tværs af de kommunale

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 2

driftsområder. Derudover skal Hjørring være vært for DM i SKILLS i 2026 og på den

måde har vi i Byrådet modet og lysten til at iværksætte ekstraordinære initiativer.

Det er dog vores bekymring, at dette i fremtiden vil blive vanskeligere, for ikke at sige

umuligt, at udnytte de nye frihedsgrader, hvis driftsudgifterne på

beskæftigelsesområdet fremadrettet skal være en del af den kommunale

serviceramme.

I Ekspertgruppens anbefalinger foreslås endvidere nogle meget grundlæggende

ændringer i den regionale organisering af beskæftigelsesindsatsen, herunder ikke

mindst nedlæggelse af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Udvalget finder det yderst kritisk, at man med et pennestrøg fjerner et velfungerende

og velorganiseret fora for samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter på regionalt

niveau. Både lønmodtagerorganisationer og virksomheder har i RAR’erne hånden på

kogepladen i forhold til tilrettelæggelse af de regionale indsatser, servicering af

virksomheder, overordnet uddannelsesplanlægning mv. Det er vores bekymring, at

en nedlæggelse af RAR’erne vil gøre det betydeligt vanskeligere at sikre en god

regional koordinering og dermed også den regionale sammenhængskraft. Det

betyder uden tvivl, at arbejdsmarkedets parter får mindre indflydelse på

beskæftigelsespolitikken og det kan ikke ses som andet end et opgør med

flexicuritymodellen, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere som bekendt samarbejder

om at sikre, at indsatsen ikke begrænses af kommunegrænser.

På uddannelsesområdet anbefaler man ligeledes, at uddannelsesrettighederne

bliver skåret ned så opkvalificering til et ledigt job først bliver muligt efter seks

måneders ledighed. Dette forslag vil svække den aktive, opkvalificerende

arbejdsmarkedsindsats som Danmark er kendt for og som bidrager til lav ledighed

og høj beskæftigelse. Samtidig vil det gøre det sværere for virksomheder at få den

kvalificerede arbejdskraft de efterspørger.

Endvidere mener vi også, at man bør overveje den tidsmæssige ramme for

gennemførelse af så stor en omstilling. Det er aldrig hensigtsmæssigt med for kort

tid, men det er også direkte kontraproduktivt når man vil gennemføre en så stor

ændring og besparelse som denne. Tidsaksen på såvel implementering og

besparelser skal sikre, at de store ændringer kan implementeres ordentligt. Det

gælder hele vejen rundt. Der er tale om en meget stor reform, der vil kalde på

ændrede IT-systemer, arbejdsgange og andre kompetencer hos mange

medarbejdere. Til illustration kan nævnes de kommende ændringer på

kontanthjælpsområdet. De ændringer er så små, at de synes undseelige i

sammenligning men alligevel mangler IT-understøttelsen mv.

I den forbindelse vil vi også gerne fremhæve hensynet til vores gode loyale

medarbejdere. Hjørring Kommunes andel af den samlede besparelse vil svare til

udgifterne til ca. 75 årsværk og vi synes vi skylder de medarbejdere, at

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Side 3

reformprocessen tilrettelægges og gennemføres på en velgennemtænkt og ordentlig

måde.

Endelig er det på implementeringsområdet også et tema, at en så stor reduktion på

beskæftigelsesområdet medfører andre behov i forhold til fysiske rammer. Her bliver

der behov for mindre plads. Hvis husleje eller vedligehold ikke skal beslaglægge en

uforholdsmæssigt stor del af udgifterne på beskæftigelsesområdet, skal

kommunerne enten kompenseres i en længere periode for den udgift de har hertil

eller også skal tidsplanen tilpasses, så man kan komme ud af nuværende

lejekontrakter.

Som nævnt er vi bevidste om, at Ekspertgruppen har haft en bunden opgave. Det er

dog vores håb, at der på linje med så mange andre politiske løsninger er rum til at

nuancere anbefalingerne og nå til en aftale om en god og sammenhængende reform

til gavn for dem det jo egentlig handler om – nemlig de borgere, der har brug for vores

hjælp.

Med venlig hilsen

Hjørring Kommunes Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalg

Per Møller (C), formand

Stefan Karlborg (V), næstformand

Michael Engbjerg (V)

Birgit Amtoft (C)

Arne Boelt (S)

Carsten Andersen (S)

Thomas Klimek (S)

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt pr. e-mail til [email protected]

Deres j.nr. 2024 – 2265

4. september 2024

Høringssvar vedr. anbefalinger fra Ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Indledningsvist skal HK Danmark takke for, at beskæftigelsesministeren har sendt ek-

spertgruppens anbefalinger i høring, før regeringen udarbejder et evt. politisk udspil

på baggrund af anbefalingerne. Ved at inddrage eksperter og interessenter tidligt i

processen sikres værdifuld indsigt og viden fra praksis, der tilsammen kan bidrage til

en bedre beskæftigelsesindsats.

HK bifalder formålet med anbefalingerne - at skabe større frihed for ledige og kommu-

ner samt at forenkle beskæftigelsessystemet. I sit forsøg på at opnå dette fremsætter

Ekspertgruppen dog en række anbefalinger, der vil få uhensigtsmæssige konsekven-

ser, og som risikerer at forrykke balancen mellem ret og pligt i beskæftigelsessyste-

met. Ekspertgruppen formår derudover ikke at høste lavthængende frugter, som både

kan sikre en forenkling af beskæftigelsessystemet og medføre en besparelse for de

offentlige finanser. For at kvalificere regeringens kommende arbejde vil vi gerne på-

pege disse – særligt hvad angår de lediges rettigheder, uddannelse af de ledige, A-

kassernes ansvar og styring og støtte i beskæftigelsessystemet.

De lediges rettigheder

Det danske beskæftigelsessystem er i dag baseret på ret og pligt. Den ledige har ret til

hjælp og pligt til at søge job. I dag betyder dette, at en ledig borger bl.a., hvis de selv

finder en arbejdsgiver, der er villig til en ansættelse med løntilskud eller virksomheds-

praktik, ret til netop det, for på den måde at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det

gælder også retten til en realkompetencevurdering, hvor den ledige får mulighed for at

Side 1 ud af 8

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

få papir på sine kompetencer – enten for at kunne efteruddanne sig – eller for at

kunne vise en arbejdsgiver, at man netop har de kvalifikationer, der er behov for. Som

et tredje eksempel kan nævnes retten til at deltage i korte kurser, hvis det betyder, at

den ledige kan fastholde sit fleksjob. Endelig kan nævnes seniorjob-ordningen. En

ordning hvor ledige, der har været medlem af en A-kasse og indbetalt til efterlønsord-

ningen i mere end 30 år, med kort tid til efterlønsalderen, har ret til et job i tiden frem til

efterlønsalderen.

Disse rettigheder foreslår Ekspertgruppen at fjerne.

Samtidig foreslår Ekspertgruppen at tilføje en række pligter for de ledige.

Forsikrede ledige skal fremadrettet kunne komme i nytteindsats. I stedet for at kunne

bruge tid på at søge job, eller på at opkvalificere sig, kan de i stedet sættes til at rydde

op i biler, fotografere stier eller lignende

Med ovenstående forslag, ved at fjerne rettigheder for ledige, og samtidig påføre dem

øgede pligter, forrykkes balancen mellem ret og pligt i beskæftigelsessystemet. Incita-

mentet til at være medlem af en A-kasse mindskes.

Ekspertgruppens forenklingsforslag har dog også flere gode elementer. Med forslaget

om at mindske sanktionerne for ledige længere fra arbejdsmarkedet kan der sættes et

punktum for hovedløse automatiske sanktioner for ledige, der i forvejen har mere at

slås med end de fleste. Ved at fokusere på tilliden mellem den ledige og beskæftigel-

sessystemet skabes et bedre fundament for fremtidig beskæftigelse.

Beskæftigede der sygemeldes i længere tid omfattes i dag af faste forløb med kom-

munen, faste samtaler og faste krav. Ekspertgruppen foreslår at fravige de rigide pro-

ceskrav, og i stedet etablere en ny tilgang for beskæftigede modtagere af sygedag-

penge. På den måde kan forløbet tilpasses til den sygemeldte i samarbejde med ar-

bejdspladsen, og der kan være tilpas ro til, at sygdomsforløbet potentielt kan forkortes.

STAR, ”En nyttig indsats”, s. 16. ”Eksempler

fra kommuner på ekstraordinære ar-

bejdsopgaver, der løses i nytteindsats”

Side 2 ud af 8

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen foreslår derudover også at indføre en ret til samtaler for alle målgrup-

per i beskæftigelsessystemet i hele ledighedsperioden. Dette giver mulighed for at le-

dige, der ønsker støtte, som minimum kan komme i dialog med beskæftigelsessyste-

met om deres tanker og behov.

HK Danmark anbefaler derfor:



At bevare de lediges ret til selvfunden virksomhedspraktik eller løntilskud

At der etableres yderligere regulering af støttet beskæftigelse og virksom-

hedspraktik, eventuelt branchespecifikt, sådan at risikoen for fortrængning af

ordinære jobs mindskes, og sandsynligheden for at indsatsen fører til arbejde

øges



At bevare de lediges ret til realkompetencevurdering

At bevare retten til korte kurser, der giver mulighed for at bevare fleksjob

At implementere Ekspertgruppens anbefalinger om ændret sanktionspraksis

for ledige længere fra arbejdsmarkedet

At sikre ledige en ret til samtaler i hele ledighedsforløbet

At nytænke indsatsen målrettet beskæftigede langtidssygmeldte



Frisættelsen af kommunerne må ikke gå ud over de lediges rets-

sikkerhed og muligheder

I Ekspertgruppens kommissorium beskrives det at: ”Målet

med fremtidens beskæfti-

gelsesindsats skal være større frihed for både borgere og kommuner (…)”.

Ekspertgruppen har i særlig grad lagt vægt på at sikre en større frihed for kommu-

nerne, og kun i mindre grad friheden for borgerne.

En frisættelse af kommunerne har potentiale, men samtidig eksisterer en risiko for, at

kommunerne lader økonomiske hensyn stå i vejen for potentialet.

På trods af den omfattende statslige regulering har kommunerne indført lokale proces-

krav o.l., der begrænser jobcentrenes sagsbehandlere og socialrådgivere i hvilke ind-

satser og sanktioner, der skal benyttes. Blot fordi en del af den statslige regulering

fjernes, er det ikke ensbetydende med, at den kommunale mindskes.

Side 3 ud af 8

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Hvor den lediges retssikkerhed, når det gælder den statslige regulering, er beskyttet af

Ankestyrelsen mfl., kan der ikke støttes ret på den kommunale. En statslig deregule-

ring, uden en rammesættelse af kommunernes styring, risikerer altså at forværre de

lediges retssikkerhed betragteligt.

Det er fornuftigt i højere grad at lade de beskæftigelsesfaglige medarbejdere i kommu-

nerne igangsætte indsatser, der giver mening for den enkelte ledige. Den statslige de-

regulering kan dog ikke stå alene.

En række af de negative sideeffekter af dereguleringen kan opvejes ved at give de le-

dige ret til en række af de pågældende indsatser. Der er så mulighed for en dialog

mellem den ledige og de beskæftigelsesfaglige medarbejdere – men også en mulig-

hed både for den ledige og kommunen for at igangsætte indsatser, som kan hjælpe

den ledige i arbejde.

I stedet bør der ses mod alternative muligheder for forenkling af beskæftigelsessyste-

met, som ikke på samme måde forringer de lediges retssikkerhed. Dette kan eksem-

pelvis ske ved at undersøge mulighederne for en forenkling af klagesystemet for for-

sikrede ledige, der som det eneste område i beskæftigelsessystemet har to klagein-

stanser.

HK Danmark anbefaler derfor:



At supplere de færre krav til kommunernes valg af indsatser m.m. af lediges

rettigheder til samme

At sikre et statsligt ophæng for den kommunale regulering, der fastholder de

lediges retssikkerhed

Uddannelse af de ledige

Arbejdsmarkedets behov er omskiftelige, og der er derfor et stadigt behov for livslang

læring. I det nuværende beskæftigelsessystem sikres det, at en ledighedsperiode for

en kortuddannet ledig, kan bruges til at sikre opkvalificering til arbejdsmarkedets be-

hov – og hjælper den ledige til igen at tage del i arbejdslivet.

Det gælder i dag 6 ugers jobrettet uddannelse, hvor faglærte eller ufaglærte ledige

kan uddanne sig i op til 6 uger indenfor områder, hvor der er særlig stor mangel på

kompetencer. I 2023 gennemførte ledige medlemmer af HK Danmarks A-kasse 834

uddannelsesforløb efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse.

Side 4 ud af 8

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen foreslår, at forsikrede ledige fremover ikke skal vente 5 uger, før de

får mulighed for at uddanne sig, men 6 måneder. Af de 834 forløb ledige HKA-med-

lemmer gennemførte i 2023, blev 84% gennemført indenfor de første 6 måneders le-

dighed

At udvide karensperioden fra 5 uger til 6 måneder risikerer at føre til en dårligere ud-

dannet arbejdsstyrke og en forringelse af dagpengesystemet. I stedet bør der investe-

res aktivt i øget uddannelse af arbejdsstyrken, og muligheden for 6 uges jobrettet ud-

dannelse udvides. Karensperioden på 5 uger bør droppes, målgruppen udvides til

også at omfatte ledige med en kort eller mellemlang videregående uddannelse samt

rammen for kurserne udvides.

Ekspertgruppen foreslår ligeledes at fjerne den regionale uddannelsespulje og mulig-

heden for at blive faglært på 80% af dagpengesatsen. Begge forslag risikerer at for-

stærke den ovenstående effekt.

Ledige bliver ikke klædt på til at tage del i fremtidens arbejdsmarked ved at fjerne ord-

ninger og gøre uddannelse mere utilgængeligt. Ordningerne bør udvides, og der bør

sættes særligt ind overfor langtidsledige, som i særlig grad kan have behov for at få

tilført nye kompetencer. 6 ugers jobrettet uddannelse bør suppleres med uddannelse

målrettet langtidsledige – tilpasset de regionale arbejdsmarkeder af de regionale ar-

bejdsmarkedsråd. På den måde kan vi også støtte de langtidsledige til at komme til-

bage på arbejdsmarkedet.

HK Danmark anbefaler derfor:



at investere proaktivt i de lediges uddannelse, ved at udvide retten til 6 ugers

jobrettet uddannelse, i stedet for at indskrænke den

at bevare den regionale uddannelsespulje, så kompetenceudviklingen kan

målrettes de regionale arbejdsmarkeders behov

at bevare muligheden for ordinært uddannelsesløft på 80% af dagpengesat-

sen

at etablere uddannelsesforløb målrettet langtidsledige og de regionale ar-

bejdsmarkeder

HK Danmarks A-kasse pba. medlemsdata, 2024

Side 5 ud af 8

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

A-kassernes ansvar

På baggrund af A-kasseforsøget har A-kasserne siden 1. januar 2024 haft det pri-

mære ansvar for forsikrede ledige de første 3 måneder af deres ledighedsforløb. De

fagligt afgrænsede A-kasser har en særlig indsigt i medlemmernes faglighed, og har

derfor et særligt udgangspunkt for at hjælpe medlemmerne i arbejde. STARs evalue-

ring af A-kasseforsøget viser derudover, at medlemmerne er signifikant mere tilfredse

i perioden, hvor kontaktforløbet er hos A-kassen, sammenlignet med perioden hvor

kontaktforløbet af hos Jobcenteret

HK har sammen med FH-fagbevægelsen tidligere foreslået, at A-kasserne på den

baggrund skulle overtage ansvaret for de forsikrede ledige de første 6 måneder af le-

dighedsforløbet. Ekspertgruppen anbefaler at fastholde A-kassernes ansvar til de nu-

værende 3 måneder – og underkender A-kassernes særlige kendskab til deres med-

lemmers faglighed, og det tilhørende arbejde.

Udover at sikre de ledige en mere fagligt relevant vejledningsindsats, vil dét at forøge

A-kassernes ansvar derudover også medføre færre opgaver i kommunerne i form af

færre samtaler, mindre sagsbehandling m.m. Kommunerne kan i stedet bruge denne

frigjorte tid til i højere grad at hjælpe ledige med komplekse behov, unge udenfor ud-

dannelse eller arbejde og lignende.

I A-kasseforsøget havde A-kasserne mulighed for at visitere medlemmer med kom-

plekse problemstillinger til Jobcentrene. I HK Danmarks A-kasse blev den mulighed

brugt, når medlemmet havde andre udfordringer end ledighed, og man derfor vurde-

rede, at Jobcentrene, med deres kompetencer, kunne sikre medlemmet en anden

hjælp end A-kassen.

Rambøll 2023, Evaluering af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser, s.

16. Kan tilgås på:

https://star.dk/media/cn4nbvv3/evaluering-af-forsoeg-med-mere-an-

svar-til-arbejdsloeshedskasser-slutevaluering-2023.pdf

Side 6 ud af 8

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Pr. 1. januar 2024 blev ordningen permanentgjort – dog uden denne mulighed for at

visitere ledige til et forløb hos det lokale Jobcenter. Dette risikerer at føre til, at den le-

dige må vente 3 måneder med at få den specialiserede hjælp, som særligt Jobcen-

trene kan bidrage med. Dette risikerer at medføre en unødigt forlænget ledighedsperi-

ode, som er skidt for den ledige og for samfundet.

HK Danmark anbefaler derfor:



at forlænge de lediges kontaktforløb for A-kasserne til 6 måneder

at give A-kasserne mulighed for at visitere ledige med komplekse problemstil-

linger til forløb i den lokale kommune – for på den måde at sikre den ledige

den rigtige hjælp – hurtigst muligt

Styring og støtte i beskæftigelsessystemet

Den aktive beskæftigelsesindsats har som et af sine primære formål at hjælpe ledige i

arbejde. For at understøtte dette formål er der etableret et stærkt samarbejde med ar-

bejdsmarkedets parter – for hvem kender bedre virksomhedernes behov – og de ledi-

ges virkelighed – end netop deres repræsentanter.

Dette samarbejde består i dag bl.a. af Beskæftigelsesrådet og de Regionale Arbejds-

markedsråd (”RAR”). Gennem disse organer mødes arbejdsmarkedets parter med

kommuner, uddannelsessteder og Beskæftigelsesministeriet, og drøfter udviklingen

på arbejdsmarkedet – nationalt såvel som regionalt.

Det tætte samarbejde medfører gode løsninger, tæt på virksomhedernes, de lediges

og kommunernes virkelighed. Sammen kan arbejdsgivere, arbejdstagere og uddan-

nelsessteder udvikle kursuspakker, som passer til netop det regionale arbejdsmarkeds

behov – og dermed påvirke beskæftigelsen positivt. RAR’erne bør i stedet tiltænkes

en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. I forbindelse med en øget frisættelse af

kommunerne kan RAR’erne med fordel få til opgave i højere grad at monitorere bru-

gen af nyttejob, virksomhedspraktik m.m. og dermed risikoen for fortrængning af ordi-

nær arbejdskraft.

Endelig bør det overvejes, hvordan der kan sikres et solidt beskæftigelsesfagligt

grundlag i kommunerne – da dette bliver endnu vigtige ved en mindre grad af statslig

regulering.

Side 7 ud af 8

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen anbefaler allerede at afsætte 100 mio. kr. til opkvalificering af sagsbe-

handlere i kommuner og A-kasser 2026-2029. Dette vil påvirke beskæftigelsesindsat-

sen positivt, men det bør overvejes, om beløbet er tilstrækkeligt stort.

Andre måder at sikre støtten til kommunerne er gennem forskning på beskæftigelses-

området. Her spiller videnshuset Cabi i dag en stor rolle. Ekspertgruppen foreslår at

fjerne tilskuddet, hvilket vil medføre et videnstab, som vil påvirke den beskæftigelses-

faglige indsats negativt.

Endelig lægger Ekspertgruppen op til at reorganisere Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (”STAR”), og herigennem opnå en besparelse. I en sådan reorganisering

er det vigtigt at skele til den faglighed, der er behov for, for at kunne understøtte beho-

vet i beskæftigelsesindsatsen. Der kunne eksempelvis skeles til måden, hvorpå

Børne- og Undervisningsministeriet indenfor erhvervsuddannelserne bruger fagkonsu-

lenter – konsulenter som er deltidsansat i ministeriet, og på deltid underviser på deres

respektive områder. Med denne konstruktion sikres en indsigt i modtagernes hverdag

– og en øget faglighed på området.

HK Danmark anbefaler derfor:



at bevare de Regionale Arbejdsmarkedsråd

at udbygge de Regionale Arbejdsmarkedsråds rolle – f.eks. indenfor monitore-

ring af brugen af nyttejob og virksomhedspraktik

at fastholde ekspertgruppens anbefaling om at opkvalificere sagsbehandlerne

i kommunerne og A-kasser – og eventuelt sætte ambitionsniveauet endnu hø-

jere



at bibeholde tilskuddet til videnshuset Cabi

Side 8 ud af 8

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

HK-Kommunal

Høringssvar til ekspertgruppens anbefalinger

Til:

Fra:

Dato:

Vedr.:

Beskæftigelsesministeriet

HK Kommunal

13.09.2024

HK Kommunals høringssvar til anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Som overenskomstbærende fagforening repræsenterer HK Kommunal en meget stor del af

de mange tusinde medarbejdere og ledere, der i det daglige arbejder i jobcentre - og på an-

dre centrale og vigtige dele af beskæftigelsesområdet.

Da anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats potentielt vil

kunne få stor betydning for udformningen af den danske beskæftigelsespolitik, og ikke

mindst vores medlemmer, har HK Kommunal valgt at afgive det foreliggende høringssvar.

HK Kommunal er i sagens natur til rådighed i forhold til uddybning af kommentarerne i det

foreliggende høringssvar, ligesom vi også gerne indgår i en konstruktiv dialog om udformnin-

gen og implementeringen af fremtidens beskæftigelsespolitik.

Vi vil indledningsvis gerne kvittere for det store arbejde, som ekspertgruppen har leveret, li-

gesom vi anerkender retningen i nogle af de politiske intentioner, som er anført i ekspert-

gruppens kommissorium. I HK Kommunal deler vi bl.a. regeringens ønsker om en mindre

bureaukratisk - og en mere værdig beskæftigelsesindsats.

Omvendt er vi i HK Kommunal stærkt kritiske og betænkelige ved de foreslåede store be-

sparelser på beskæftigelsesområdet. Konkret foreslår regeringen en besparelse på 3 mia.

kroner, som ifølge regeringen skal anvendes til skattelettelser mv.

Ekspertgruppen foreslår, at besparelserne blandt andet skal hentes på færre samtaler med

de ledige og sygemeldte borgere, og færre tilbud om uddannelse og aktivering. Samtidig for-

venter ekspertgruppen, at der skal afskediges 3.500 medarbejdere i jobcentrene.

HK Kommunal vil meget klart advare mod at gennemføre de uforholdsmæssigt store foreslå-

ede besparelser, der potentielt bl.a. vil kunne øge ledighedsperioderne og varigheden af sy-

gedagpengeforløbene. Besparelsesstrategien indebærer samtidig en alvorlig risiko for, at de

reducerede indsatser vil kunne resultere i stigende omkostninger på andre politik- og forvalt-

ningsområder.

Ekspertgruppen peger i den forbindelse f.eks. selv på, at en række af deres forslag vil med-

føre en stigningen i antallet af tilkendelser af førtidspensioner. Supplerende vil der kunne

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

peges på, at f.eks. forslaget om kontering af beskæftigelsesaktiviteter som serviceudgifter

risikerer at kunne medføre en nedprioritering af beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. vil kunne

betyde, at grupper længere væk fra arbejdsmarkedet vil få færre beskæftigelsesrettede til-

bud end i dag. Det vil alt andet lige øge risikoen for øgede offentlige udgifter som følge af

flere borgere på længerevarende passive forsørgelsesydelser, stigende social og økonomisk

polarisering, børnefattigdom mv.

Ekspertgruppens forslag om reduceret kontakt med grupper længere væk fra arbejdsmarke-

det risikerer også at øge disse gruppers mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Til-

svarende må vi også imødese en reduceret aktiv kommunal indsats i forhold til servicering af

landets virksomheder, hvis de foreslåede besparelser effektueres.

Endelig indebærer de foreslåede besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats, at

man politisk risikerer at ende med at gennemfører en massiv nedskalering af det væsentlige

samfundsøkonomiske og beskæftigelsespolitiske styringsredskab, som jobcentrene har væ-

ret gennem en lang række alvorlige kriser. Det gælder blandt andet under finanskrisen, coro-

nakrisen - og senest ved modtagelsen og integrationen af de mange tusinde ukrainske flygt-

ningen, som jobcentrene succesfuldt har hjulpet med integration og arbejde igennem de se-

neste par år.

HK Kommunal har desuden følgende bemærkninger til de enkelte forslag og anbefalinger fra

ekspertgruppen:

Kommentarer til Tema 1 – få målgrupper og særregler

Det er generelt udmærket, at antallet af målgrupper reduceres, ligesom forslaget om afskaf-

felse af en række særregler forekommer fornuftigt på flere områder. Det er dog vigtigt at

være opmærksom på, at væksten i antallet af målgrupper over tid bl.a. har afspejlet et poli-

tisk ønske om at adressere den store diversitet, der karakteriserer de mange 100.000 ledige

og sygemeldte danskere, der hvert år er i kontakt med landets jobcentre.

Borgernes mange forskelligartede udfordringer (og ressourcer) forsvinder ikke, bare fordi

man reducerer antallet af målgrupper. Det er for HK Kommunal derfor en afgørende vigtig

præmis, at en reduktion i antallet af målgrupper ikke må betyde, at borgerne helt eller delvis

afskæres fra at få den nødvendige hjælp i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Den rigtige og nødvendige hjælp til borgerne vil bl.a. kunne sikres gennem indførelse af en

række grundlæggende obligatoriske rettigheder for de fem ovennævnte målgrupper i forhold

til muligheder for f.eks. opkvalificering, jobtræning, mentorstøtte mv.

Ressource- og afklaringsforløb

Ekspertgruppen foreslår også afskaffelse af ressource- og jobafklaringsforløb. HK Kommu-

nal er grundlæggende enig med ekspertgruppen om nødvendigheden af afskaffelsen af de

nævnte forløb i deres eksisterende form.

Der har været positive elementer i forløbene herunder mulighed for tværfagligt samarbejde

og drøftelser, retten til en jobformidler og indsatsplaner, som har skulle sikre den røde tråd

igennem forløbene. Omvendt må man også konstatere, at en række af forløbene ikke har

fungeret hensigtsmæssig, og at der nu er behov for, at medarbejderne

sammen med

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

borgerne derfor skal have bedre mulighed for at vurdere hvilket potentiale (om noget), der er

for, at borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Sagsbehandleren bør samtidig have den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at

understøtte borgerens afklaring. Det kan f.eks. være i situationer, hvor borgeren har et for-

venteligt langvarigt behandlingsforløb, men med gode prognoser for at vende tilbage til ar-

bejdsmarkedet.

Her bør der være de nødvendige organisatoriske og personalemæssige ressourcer til at

kunne sætte ind med indsatser, der i højere grad understøtter og optimerer behandlingsfor-

løbene, og dermed bidrager til at forkorte dem. Det kan f.eks. være tilbud om genoptræning,

psykologbehandling, psykoedukation eller livsmestringsforløb, som borgere og behandlere i

dag oplever som værende meget effektfulde i praksis

Ekspertgruppen foreslår i forbindelse med afskaffelsen af jobafklaringsforløbene, at bor-

gerne skal fortsætte på en reduceret sygedagpengesats, hvis de ikke kan forlænges. HK

kommunal er skeptisk overfor dette, og bemærker i den forbindelse, at reduceret økonomi-

ske ydelser i en række situationer kan medføre øget risiko for en række afledte negative

konsekvenser i form af f.eks. øget fattigdom, afsavn i børnefamilier mv

HK Kommunal ønsker i den forbindelse også at gøre opmærksom på, at de påtænkte be-

sparelser på beskæftigelsesområdet risikerer at medføre øgede omkostninger indenfor en

række andre sektorer – det gælder f.eks. det sociale område og sundhedsvæsnet.

Endelig skal HK Kommunal henlede opmærksomheden på, at problemstillingen i forhold til

samspillet mellem afskaffelsen af ressource- og jobafklaringsforløb, og det faktum at man i

beskæftigelsesindsatsen igen vil skulle håndtere borgere med komplekse problemer, der

ikke er berettiget til forsørgelse på grund af ægtefælleindtægt.

Tilsvarende foreslår ekspertgruppen, at forlængelsesmulighederne for sygedagpenge redu-

ceres fra 7 muligheder til 1 mulighed (ved livstruende sygdomme).

En blandt flere udfordringer i det eksisterende sygedagpengesystem handler bl.a. om vente-

lister til udredning og behandling i sundhedsvæsnet, og at behandlingen af den sygemeldte

borgerne kan vise sig at tage længere tid end først antaget.

Det forekommer derfor urimeligt, at sygemeldte borgere helt uforskyldt ender på en nedsat

ydelse, fordi der i nogle situationer er flaskehalse i sundhedsvæsnet. Inden man derfor poli-

tisk låser sig fast på en mulig skæringsdato for nedsat ydelse, bør der derfor tages højde for,

at der skal være afsat den nødvendige tid til at sikre, at borgerne kan blive afklaret og be-

handlet i sundhedsvæsnet. Alternativt bør yderligere forlængelsesmuligheder for sygedag-

penge indtænkes.

Afskaffelse af revalideringsordningen

HK Kommunal er skeptisk overfor forslaget om afskaffelsen af revalideringsordningen. Ord-

ningen har fungeret godt i forhold til den gruppe af borgere, der har haft en nedsat

https://www.hk.dk/omhk/sektor/kommunal/10pejlemaerker/6-afklaringsgaranti-paa-et-aar

https://udsatte.dk/udgivelser/konsekvenser-laveste-sociale-ydelser

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

arbejdsevne, og som med en virksomheds- eller uddannelsesrevalidering efterfølgende har

kunne komme i gang med uddannelse eller beskæftigelse.

Der findes f.eks. mange unge, som på egen hånd har forsøgt sig med flere uddannelser som

ikke er gennemført

. Ofte fordi der har været en bagvedliggende diagnose, som har gjort li-

vet svært, og har udløst f.eks. depressioner og psykoser. Disse unge har i mange tilfælde

opbrugt deres SU-klip. I dag er det ofte de mennesker, vi bevilger revalidering sammen med

personstøttende indsats og forudgående arbejde for at gøre dem parate, f.eks. med psykoe-

dukation,

ordinær beskæftigelse eller i fleksjob.

Det er i høj grad usikkert, om den eksisterende målgruppe for revalidering i tilstrækkeligt om-

fang vil kunne få den nødvendige og kvalificeret hjælp i et revideret beskæftigelsessystem.

Fordelen ved den eksisterende revalideringsordning er, at borgeren ved afgørelsen får en

samlet afgørelse, der tager stilling til både forsørgelse, indsatser, støtteordninger og hjælpe-

midler på én gang, frem for at dette er noget, den berørte borger skal søge forskellige steder

og uden sikkerhed for, at det giver én samlet plan. Ud fra et beskæftigelsesfagligt perspektiv

er det derfor problematisk, at ordningen nu foreslås afskaffet.

Hvis revalidering blev brugt mere, kunne den eksisterende lovgivning løse nogle af de udfor-

dringer, der bl.a. ses for unge med handicap, der overvældes af de udfordringer, det kan

give at få lavet en plan, der giver mulighed for, at en ung med handicap vil kunne starte op

på en uddannelse og også kunne gennemføre den.

I dag er der uddannelsestilbud, hvor man ikke kan opnå handicaptillæg til sin SU, hvilket kan

vanskeliggøre, at den unge overhovedet kommer i gang, lige som overskuddet til så at skulle

søge øvrige støtteordninger i forskellige kommunale forvaltninger potentielt kan udvikle sig til

en uoverstigelig barriere for den unge handicappede borger.

Unge på kontanthjælp

Ekspertgruppen foreslår en harmonisering af kontanthjælpsområdet, så unge kontanthjælps-

modtagere fremover skal underlægges samme regelkompleks som voksne kontanthjælps-

modtagere. Konsekvensen af dette er bl.a., at unge kontanthjælpsmodtagere ikke længere

kan blive vurderet uddannelsesparate og tilbydes uddannelse, medmindre kommunen vur-

derer – og tilbyder dette.

HK Kommunal er kritisk overfor afskaffelse af det tydelige uddannelsesfokus for den gruppe

af unge, der potentielt har forudsætningerne og ressourcerne til at påbegynde en uddan-

nelse. En række fremskrivninger viser således klart, at vi i årene fremover bl.a. kommer til at

mangle faglærte medarbejdere indenfor en lang række fagområder, ligesom fastholdelsen

og rekrutteringen til de klassiske professionsuddannelser indenfor bl.a. social-, sundheds- og

undervisningssektoren allerede nu er alvorligt udfordret.

AE-rådet har senest lavet en række fremskrivninger, der viser, at vi frem mod 2035 kan for-

vente, at 176.000 faglærte personer forlader arbejdsmarkedet

. Tilsvarende har

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf23/sep/230913-tal-der-taler-nummer-6.pdf

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13830765/fremskrivning-hver-femte-faglaerte-nar-

pensionsalderen-inden-2035?publisherId=13560159&lang=da

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Finansministeriet i 2023 lavet en analyse, der peger på alvorlige rekrutteringsproblemer til

velfærdsområdet frem mod 2035

I en situation hvor såvel det offentlige som det private arbejdsmarked efterspørger uddannet

og kvalificeret arbejdskraft, virker det derfor paradoksalt, at man ikke anbefaler et fortsat

stærkt uddannelsesfokus overfor gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere, der har ressour-

cerne og forudsætningerne for at påbegynde et uddannelsesforløb.

HK Kommunal vil samtidig pege på, at afskaffelsen af et egentligt uddannelsespålæg til

unge med stor sandsynlighed vil få afledte effekter i forhold til SU-systemet. Som det er nu,

så har unge et begrænset antal SU-klip, og det kan bl.a. være en barriere i forhold til uddan-

nelse for nogle af de mere udsatte unge, som jobcentrene er i berøring med.

Her har uddannelsespålægget i dag en indbygget dispensation, så et kommunalt krav til den

unge om at starte i uddannelse, i visse tilfælde kan give en mulighed for SU, som ellers var

lukket. Der kan derfor være behov for at gentænke denne dispensationsmulighed på en ny

måde, hvis vi fjerner det eksisterende uddannelsespålæg, som vi har i dag.

I det hele taget er det afgørende vigtigt, at man ved alle ændringer af beskæftigelseslovgiv-

ningen er opmærksom på mulige afledte konsekvenser ved andre instanser (og forvaltnings-

området) end jobcenteret, da jobcentrene har samarbejde med stort set alle andre myndig-

heder og de fleste private virksomheder, og en mindre ændring på beskæftigelsesområdet

derfor godt kan have store afledte konsekvenser andre steder.

Ledighedsydelsesmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere samles (1.5)

Ekspertgruppen foreslår, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodta-

gere samles i én gruppe, og at personer, der er visiteret til fleksjob, skal have samme job-

søgningsindsats, som jobparate kontanthjælpsmodtagere får.

Som udgangspunkt har HK Kommunal ikke problemer med at de to borgergrupper samles i

én gruppe. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at sammenlægningen af de to grupper isole-

ret set ikke kan forventes at løse problemstillingen omkring de 30.000 borgere, som i dag er

placeret på ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.

Antallet af personer, der venter på et fleksjob, har siden 2013 stort set befundet sig i et højt

niveau på mellem 30.000 og 38.000 borgere, og dette tyder på, at vi står overfor et relativt

permanent problem, som ikke adresseres gennem ekspertgruppens forslag om at fusionere

de to ydelsesgrupper.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13967736/optag-2024-fortsat-fald-i-antallet-af-op-

tagne-pa-velfaerdsrettede-professionsuddannelser-kraever-ambitios-politisk-reform?publi-

sherId=13560845&lang=da

https://legacy.altinget.dk/misc/oekonomisk-analyserekruttering-af-velfaerdsmedarbejdere-

nu-og-i-fremtidenweb.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

20042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020202120222023

Figur 1. Udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse i perioden 2004 til 2023 i hele

landet. Kilde: jobindsats.dk

HK Kommunal vil derfor foreslå, at regeringen og Folketinget sikrer, at der afsættes de nød-

vendige midler og personalemæssige ressourcer i kommunerne med henblik på at tilveje-

bringe de mange fleksjob, der aktuelt mangler – og samtidig sikre, at de 8.000 til 10.000 bor-

gere, der hvert år visiteres til fleksjob, også fremadrettet rent faktisk får mulighed for at få et

fleksjob. I en situation hvor der er mangel på arbejdskraft, forekommer det paradoksalt, at

virksomhedernes aktuelle efterspørgsel efter fleksjobbere tilsyneladende ikke er større.

HK Kommunal vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der aktuelt gennemfø-

res en større videnskabelig undersøgelse, hvor forskere fra AUC og VIVE sætter fokus på

muligheder og barrierer for at sikre, at flere visiterede borgere får mulighed for at få et fleks-

job.

Forskerne peger i den forbindelse bl.a. på nødvendigheden af, at fleksjob skal udbredes på

flere delarbejdsmarkeder, og at visitationen til fleksjob skal ske på et tidligere tidspunkt end i

dag bl.a. gennem screeninger i beskæftigelsesindsatsen. I forbindelse med de forestående

forhandlinger om en reform af beskæftigelsesindsatsen bør regeringen og Folketinget derfor

lade sig inspirere af de forskningsresultater, der forventes at foreligge senere i 2024.

https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/484310512/Projektbeskrivelse.pdf

https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/fleksjob/7-loesninger-saadan-fikser-vi-problemerne-

med-fleksjob/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år samles i samme

gruppe (1.6)

Ekspertgruppen begrunder forslaget om at samle de eksisterende tre målgrupper i en ny

fælles målgruppe med, at ”de skiller sig ud fra de andre målgrupper ved ikke at modtage en

ydelse betinget af deres ledighed eller uarbejdsdygtighed”.

HK Kommunal er enig med ekspertgruppen om, at de pågældende målgrupper på nogle om-

råder har anderledes karakteristika og rådighedsforpligtigelser end andre grupper i beskæfti-

gelsessystemet.

Omvendt må man konstatere, at man med etableringen af den nye fælles målgruppe får en

målgruppe, der alt andet lige er utrolig uhomogen og dermed formentlig også mere ressour-

cekrævende at håndtere som en fælles gruppe. Ledige selvforsørgede har ofte brug for – og

efterspørger samme indsats som de grupper, der modtager en ydelse.

En central pointe er derfor, at det ikke bør være ydelsen, der afgør, hvilke indsatser man

som borger modtager, men derimod de behov som borgere har i forhold til ledighed, sygdom

mv.

Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere (1.7)

Ekspertgruppen anbefaler, at alle kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt mødes med

en forventning om aktiv jobsøgning. Efter 14 dage skal sagsbehandleren dog tage stilling til,

om borgeren (fortsat) er klar til jobsøgning, eller om der er behov for en individuel tilrettelagt

indsats.

HK Kommunal er enig i ekspertgruppens målsætning om, at de ledige kontanthjælpsmodta-

gere bør visiteres med henblik på afklaring af behovet for en eventuel individuel indsats.

I de seneste par år har cirka 40.000 – 50.000 ledighedsberørte borgere på årsbasis modta-

get kontanthjælp i kortere eller længere perioder, og der er løbende udskiftning i populatio-

nen. Det betyder, at visitationsopgaven også fremadrettet bliver en tids- og ressourcekræ-

vende opgave, der fortsat vil beslaglægge en del ressourcer i beskæftigelsesindsatsen.

Vi bemærker i den sammenhæng, at en hensigtsmæssig afklaring af borgergruppen bør

gennemføres af dygtige beskæftigelsesfaglige medarbejdere, og at der bør afsættes den

nødvendige tid og ressourcer i kommunerne til håndtering af visitationsopgaven, der er gan-

ske omfattende og tidskrævende, hvis den skal udføres kvalificeret.

Tema 2 – individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Nyt kontaktforløb (2.1, 2.2 og 2.3)

Ekspertgruppen foreslår etablering af et nyt kontaktforløb, hvor borgere tæt på arbejdsmar-

kedet skal have 4 samtaler indenfor 6 måneder (mod i dag 6 samtaler indenfor 6 måneder).

Samtidig foreslår ekspertgruppen, at borgeren får mulighed for (men ikke ret) til deltagelse i

aktive tilbud senest ved 6 måneders ledighed.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

HK Kommunal er enig i målsætningen om fortsat at afholde samtaler med ledige indenfor de

første 6 måneders ledighed. Der er solid forskningsmæssig dokumentation for, at en fornuf-

tig samtalekadence øger afgangen fra ledighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet, hvilket

ekspertgruppen også selv konstaterer i deres gennemgang af forskningen på området

HK Kommunal skal igen henlede opmærksomheden på nødvendigheden af, at regeringen

og Folketinget i forbindelse med udformningen af den nye beskæftigelseslovgivning sikrer, at

der på det lokale niveau (kommunerne), er adgang til de nødvendige personalemæssige

ressourcer, så man i tilstrækkelig grad vil kunne understøtte implementeringen af det nye

kontaktforløb.

HK Kommunal er kritiske overfor ekspertgruppens forslag om at fratage jobparate ledige ret-

ten til aktivering. Retten til aktivering kan i mange tilfælde være helt afgørende for, at den le-

dige borger kan komme tilbage på arbejdsmarkedet - f.eks. gennem erhvervelse af (ny) job-

erfaring og nye faglige og personlige kvalifikationer gennem deltagelse i kurser og kompe-

tencegivende uddannelsesforløb.

Vi vurderer, at der er en reel risiko for, at det økonomiske pres, som mange kommuner ople-

ver i disse år, vil betyde én de facto risiko for nedprioritering af beskæftigelsespolitikken og

de aktive tilbud til bl.a. ledighedsberørte borgere, hvis ekspertgruppens forslag gennemfø-

res.

I forhold til gruppen af borgere der befinder sig længere væk fra arbejdsmarkedet (kontant-

hjælpsmodtagere i jobhjælp, sygedagengemodtagere m.fl.), foreslår ekspertgruppen, at de

får ret til en samtale i starten af ledighedsforløbet og derefter en årlig samtale med frem-

driftsgaranti. Ekspertgruppen foreslår samtidig, at målgruppen mister retten til tilbud.

Ekspertgruppen anfører i den forbindelse, at der ikke er evidens for, at der er positive be-

skæftigelseseffekter af samtaler og anvendelse af øvrige redskaber overfor denne gruppe –

på nær anvendelse af private løntilskud, hvor der er positive effekter.

HK Kommunal mener, at det i overvejende grad er principielt positivt at frisætte indsatsen i

forhold til de grupper, der befinder sig længere væk fra arbejdsmarkedet. Omvendt bør fri-

sættelsen ikke være en adgangsbillet for kommunerne til ikke at prioritere indsatsen i forhold

til de pågældende målgrupper, jf. bemærkningerne om hensynet til den kommunale økonomi

ovenfor.

Kommunerne og a-kasser kan fritage 25 procent af borgerne for indsatser og samtaler

(2.4)

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne får mulighed for at fritage op til 25 procent af bor-

gerne for indsatser og samtaler. Som eksempler på grupper der kan fritages anføres ledige,

der selv kan finde beskæftigelse på egen hånd, og særligt udsatte borgere, der har svære

psykiske lidelser eller misbrug.

HK Kommunal vurderer umiddelbart, at dele af forslaget er fornuftigt i forhold til nogle ud-

valgte målgrupper. Det er dog værd at bemærke, at ressourcestærke ledige, der fritages for

indsatser og samtaler, ikke længere vil være omfattet af kontaktforløbets motivations- og

https://xn--fremtidensbeskftigelsesindsats-0uc.dk/media/fh4criy0/bilag-9-effekter-af-samta-

ler-og-aktive-tilbud-i-beskaeftigelsesindsatsen.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

programeffekter, hvilket potentielt vil kunne give længere ledighedsperioder og dermed risiko

for stigende omkostninger til overførselsindkomster for kommunerne.

Modsætningsvis vil der kunne argumenteres for, at en fritagelse for samtaler og aktive tilbud

for udsatte grupper vil kunne medføre risiko for en yderligere marginalisering. Undersøgelser

fra bl.a. BIB-projektet viser, at så snart borgerne oplever perioder uden indsatser, så sker

der en tilbagegang i deres forløb mod arbejdsmarkedet

Der vil derfor være en betydelig risiko for, at mange flere borgeres forløb vil ende i førtids-

pension, fordi borgeren ikke hjælpes til at se egne ressourcer. Hverken behandlersystemet i

sundhedsvæsenet eller i misbrugsbehandlingen er særligt uddannede - eller har særlig pligt

til en ressourceorienteret tænkning med fokus på beskæftigelsesperspektivet, lige som de

ikke kender til de støttemuligheder, der (ind til nu) findes i den aktive beskæftigelsesindsats.

Det er således bekymrende, hvis beskæftigelsesfokus forsvinder helt ud af indsatsen for

mange af de udfordrede borgere. IPS er et godt eksempel på, hvordan man i psykiatri og be-

skæftigelse kan arbejde godt sammen. Der er med andre ord tale om alvorlige dilemmaer,

som bør adresseres i forbindelse med de forestående politiske forhandlinger.

Fri organisering af den tværfaglige indsats (2.5)

Ekspertgruppen foreslår en fri organisering af den tværfaglige indsats, der bl.a. indebærer

en afskaffelse af kravet om, at kommunerne skal etablere tværfaglige rehabiliteringsteams.

Implikationen af dette er bl.a., at kommunerne fremadrettet selv skal vurdere, hvilke fagper-

soner der skal inddrages ved fleksjob og førtidspension.

HK Kommunal er enig med ekspertgruppen i, at de eksisterende rehabiliteringsteams har

været en unødig tung administrativ konstruktion, og at der er behov for en mindre bureaukra-

tisk model.

Det er imidlertid afgørende, at den nye model ikke stiller borgerne ringere, og at der ikke ud-

vikler sig meget store administrativt betingede praksisforskelle kommunerne imellem i for-

hold til afgørelser om fleksjob og førtidspension. Det kan i den forbindelse overvejes, om

f.eks. HK Kommunal, KL, STAR og repræsentanter for forskningsmiljøerne i fællesskab kan

udvikle nogle modelforslag, som kommunerne kan anvende til erstatning for de eksisterende

rehabiliteringsteams. Tilsvarende kan det overvejes at iværksætte initiativer, der sikrer en

løbende god praksis -, erfaringsudveksling og eventuel benchmarking på området.

Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering (2.6)

Ekspertgruppen foreslår bl.a., at sundhedsfaglig rådgivning fortsat skal inddrages i sager,

hvor borgerne vurderes at være i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

HK Kommunal finder forslaget fornuftigt, og kan bakke op omkring det.

https://vaeksthusets-forskningscenter.dk/nyheder/parallelle-indsatser-uden-pause-skaber-

progression/

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Færre særordninger for afgrænsede målgrupper (2.7)

Ekspertgruppen foreslår at afskaffe senior-jobordningen og jobrotationsordningen. Forslaget

begrundes med, at de nævnte ordninger i dag kun anvendes i begrænset omfang.

HK Kommunal er skeptisk i forhold til forslagene om at afskaffe senior-jobordningen, da det

alt andet lige indebærer endnu en forringelse af efterlønsordningen, og samtidig en øget ri-

siko for et reduceret arbejdskraftudbud blandt langtidsledige seniorer.

HK Kommunal er samtidig skeptisk overfor forslaget om at afskaffe jobrotationsordningen. Vi

anerkender, at ordningen kun anvendes i mindre omfang i dag jf. nedenstående figur, men

kan samtidig konstatere, at nogle kommuner bl.a. Aarhus fortsat gennemfører jobrotations-

projekter med en vis volumen.

Jobrotationsordningen har historisk set været et effektivt beskæftigelsespolitisk instrument,

der med gode effekter har sikret både opkvalificering og erhvervserfaring for de borgere, der

har været omfattet af jobrotationen. Så fremfor helt at afskaffe ordningen bør det i stedet un-

dersøges, hvordan ordningen kan gentænkes og relanceres i en udgave, der matcher det

danske arbejdsmarked i 2024 og i årene fremover.

Hele landet - jobrotationsvikarer

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

783

3.589

3.996

2.329 1.804

1.343 1.091 1.090 920

709

13.472

11.524

8.263

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Figur 2. Antal jobrotationsvikarer i perioden 2010 til 2023. Kilde: jobindsats.dk

Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen (2.8)

HK Kommunal er betænkelig ved dele af ekspertgruppens forslag om at flytte sygemeldte fra

beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen. Betænkeligheden gælder i særlig grad den del

af forslaget, der indebærer en større involvering af arbejdsgiverne i vurderingen af behov for

opfølgning og hjælp til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

At overlade ansvaret for sygedagengemodtagere til arbejdsgiverne kan skabe flere udfor-

dringer og problemer både for virksomhederne, medarbejderne og samfundet som helhed.

Her er nogle af de centrale problemer:

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

En meget stor andel af lønmodtagere i den private sektor er ansat i små og mellemstore

virksomheder (SMV). I 2022 udgjorde andelen af ansatte i SMV’erne 2/3 af arbejdsstyrken i

den private sektor svarerende til over 1 million ansatte. Det gennemsnitlige antal ansatte i en

SMV-virksomhed var i sammen opgørelsesperiode 3,4 årsværk.

Forslaget fra ekspertgruppen betyder med andre ord, at rigtig mange mindre private virk-

somheder nu skal bruge deres begrænsede (personale)ressourcer til at forholde sig til mu-

lige komplekse problemstillinger i forbindelse med sygemeldinger, som de ikke nødvendigvis

har de tilstrækkelige faglige forudsætninger for – og som samtidig trækker ressourcer væk

fra deres kerneaktiviteter. Erfaringer fra flere jobcentre er således, at bl.a. mindre arbejdsgi-

vere helt forståeligt bl.a. mangler viden om en række redskaber og lovgivningsbestemmel-

ser, der effektivt kan understøtte den sygemeldte medarbejders tilbagevenden til jobbet.

Arbejdsgivere er ikke nødvendigvis eksperter i sygedagpengelovgivningen eller sundhedsre-

laterede emner, og kan have svært ved at håndtere komplekse sygeforløb på en passende

måde. Det kan føre til fejl eller utilstrækkelig støtte til den sygemeldte medarbejder.

Dertil kommer, at et øget arbejdsgiveransvar for sygdomsforløbet potentielt kan skabe mu-

lige spændinger mellem arbejdsgiver og medarbejder, især hvis der er uenighed om syge-

meldingens varighed eller berettigelse. Dette kan påvirke arbejdsmiljøet negativt og føre til

forskellige former for konflikter.

HK Kommunal er med afsæt i ovenstående bekymret for, om et øget ansvar for sygedag-

pengemodtagerne i arbejdsgiverregi vil kunne medføre længere sygemeldinger, fordi der

ikke tidligt i sygdomsforløbet iværksættes relevante foranstaltninger - og professionelle

sundheds- og beskæftigelsesfaglige screeninger af de sygemeldte borgere.

Digital indsats for sygemeldte (2.9)

HK Kommunal kan støtte op omkring forslaget. I den forbindelse er det dog vigtigt at være

opmærksom på, at skønsmæssigt 7-8 procent af befolkningen er ordblinde

og at 13 procent

af de elever, der i disse år forlader folkeskolen, også er ordblinde

. Kommunerne bør for-

pligtes til at have alternativt tilbud til disse borgere, så deres sygdomsforløb ikke forlænges

unødigt på grund af manglende digitale kompetencer og / eller ordblindhed hos borgerne.

Afskaffelse af særregler (2.10)

HK Kommunal er principielt tilhænger af afskaffelse af bureaukratiske særregler og målsæt-

ningen om afbureaukratisering. Ekspertgruppen foreslår f.eks. afskaffelse af jobmål i forbin-

delse med CV-oplysninger og straks tilgængeliggørelse af CV-oplysninger på Jobnet. HK

Kommunal vurderer, at afskaffelse af den type regler er fornuftig og hensigtsmæssig.

Det er imidlertid et reelt problem, at afskaffelsen af særreglerne også indebærer, at en

række af borgernes eksisterende rettigheder afskaffes, herunder bl.a. ret til selvfunden virk-

somhedspraktik og løntilskud samt retten til koordinerende sagsbehandler (jf. boks 2.8).

Konsekvenserne af en eventuel afskaffelse af disse rettigheder bør derfor belyses yderli-

gere.

https://nota.dk/services/antallet-af-ordblinde

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/sep/230929-cirka-en-ud-af-otte-af-ele-

verne-i-folkeskolens-9--klasse-er-ordblinde

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Harmonisering af regler (2.11)

Ekspertgruppen foreslår harmonisering af regler på tværs af målgrupper. HK Kommunal kan

støtte en række af harmoniseringsforslagene, herunder bl.a. harmoniseringen af registrering

af CV-oplysninger, tidspunktet for første samtale, indhold i kontaktforløbet, løntilskudsansæt-

telse mv.

Forslaget om, at dagpengemodtagere og borgere tæt på arbejdsmarkedet skal kunne

komme i nytteindsats, forekommer dog problematisk da denne indsats traditionelt har været

målrettet andre målgrupper.

Målretning og forenkling af uddannelsesindsatsen (2.12)

HK Kommunal finder det positivt, at bl.a. retten til uddannelsesløft på 110 procent udvides

med gruppen af faglærte, der ikke længere kan arbejde med deres oprindelige uddannelse

pga. helbredsmæssige årsager.

Arbejdsmarkedet gennemgår imidlertid store transformationer i disse år, der bl.a. vil være

præget af teknologiske ændringer, ændret demografi i arbejdsstyrken og stigende global ar-

bejdsdeling. Der er tale om ændringer, der både vil skabe jobs, men samtidig også vil de-

struere jobs. I den forbindelse er det vigtigt, at flest mulige (ledige) lønmodtagere får mulig-

hed for at få adgang til opkvalificering. HK Kommunal vil derfor foreslå, at retten til uddannel-

sesløft udvides til at omfatte langt flere grupper end de foreslåede.

Ekspertgruppens forslag om at øget tilskuddet til virksomheder der ansætter voksenlærlinge,

er også fornuftigt. Det er også fornuftigt at udvide voksenlærlingeuddannelsen med faglærte,

der ikke kan arbejde med deres uddannelse på grund af helbredsmæssige årsager.

Modsætningsvis er det ikke hensigtsmæssigt, at tilskuddet til voksenlærlinge i beskæftigelse

fjernes. Det vil mindske incitamenterne til at tage en uddannelse for de mange tusinde

voksne, der i dag er i ufaglært beskæftigelse, og som overvejer en uddannelse som voksen-

lærling. For øjeblikket er det jf. nedenstående tabel mere end 5.000 voksenlærlinge der i dag

er gået i gang med en uddannelse fra beskæftigelse jf. nedenstående tabel.

Såvel private som offentlige virksomheder får i de kommende år behov for mere kvalificeret

arbejdskraft, og her kan tilskuddet til voksenlærlinge være en åbenlys del af løsningen.

Faglært, ledig

Faglært med forældet uddannelse, beskæftigelse

Ufaglært, beskæftigelse

Ufaglært eller faglært med forældet uddannelse, ledig

Uoplyst

I alt

3.101

118

5.456

11.055

19.615

Tabel 1. Voksenlærlingen fordelt på baggrundsvariabler 2023. Kilde: jobindsats.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Målretning og forenkling af kurser (2.13)

Ekspertgruppen foreslår, at adgangen til seks ugers jobrettet uddannelse begrænses til

gruppen af ledige med mere end 6 måneders ledighed. Argumentet er, at kurserne på den

måde reserveres de borgere, der har mest behov for indsatsen. Kurserne reserveres desu-

den ledige med ufaglært og faglært baggrund, hvormed grupper med MVU- og LVU-bag-

grund fortsat afskæres fra denne opkvalificeringsmulighed.

HK Kommunal finder forslaget fra ekspertgruppen problematisk. Som tidligere anført er der

behov for en kvalificeret, veluddannet og omstillingsparat arbejdsstyrke. I den sammenhæng

virker det direkte kontraproduktivt at afskære meget store grupper af ledighedsberørte bor-

gere fra muligheden for at opkvalificere sig via seks ugers jobrettet uddannelsen indenfor de

første seks måneders ledighed.

Nedenfor er anført ledighedslængden for dagpengemodtagere opgjort i maj måned 2024.

Her fremgår det, at 64 procent af dagpengemodtagerne (45.300 ledige) har en ledighed un-

der 6 måneder, og at de med det foreliggende forslag derfor fremadrettet risikerer at ville

være afskåret fra deltagelse i seks ugers jobrettet uddannelse.

A-dagpenge. Personer og forløb opgjort på varighed i

maj 2024

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

18.243

10.657

5.538

10.951

9.128

6.546

8.554

612

0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger

14-26

uger

27-39

uger

40-52

uger

1-2 år

2-3 år

Over 3 år

Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen

Hele landet

Figur 3. Ledighedsforløb opgjort på længden af forløbet. Dagpengemodtagere. Maj 2024.

Kilde: jobindsats.dk

HK Kommunal er også modstander af ekspertgruppens forslag om at nedlægge den regio-

nale uddannelsespulje. Uddannelsespuljen har givet mulighed for, at man lokalt hurtigt har

kunne iværksætte uddannelsesaktiviteter målrettet efterspørgslen efter arbejdskraft på lokalt

og regionalt niveau. Denne mulighed reducerer forslaget fra ekspertgruppen.

Forenkling af den statslige rolle (2.14)

Ekspertgruppen foreslår, at den statslige understøttelse af uddannelsesindsatsen flyttes fra

STAR til kommunalt regi. HK Kommunal er enig i denne vurdering, og vil supplerende fore-

slå, at STAR’s rolle fremadrettet bliver ændret fra det hidtidige fokus på kontrol, til i højere

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

grad fremadrettet lokalt at skulle understøtte best practice og erfarings- og metodeudvikling i

beskæftigelsesindsatsen.

Opkvalificering af sagsbehandlere (2.15)

Ekspertgruppen foreslår, at der afsættes en midlertidig pulje på 100 millioner kroner til op-

kvalificering af sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet. HK Kommunal er enig med ek-

spertgruppen i, at det er nødvendigt at afsætte midler til at sikre en opkvalificering af sagsbe-

handlere på beskæftigelsesområdet.

HK Kommunal vurderer imidlertid, at 100 millioner kroner kun i begrænset omfang matcher

det nødvendige opkvalificeringsbehov. Der er aktuelt ansat 14.000 medarbejdere i jobcen-

trene. Dertil kommer et antal medarbejdere i a-kasserne, der ikke er offentligt tilgængeligt.

Antages det imidlertid, at der er behov for opkvalificering af samlet set 10.000 frontmedarbej-

dere, der er i direkte kontakte med de ledige, betyder det, at der er afsat cirka 10.000 kroner

pr. medarbejder til opkvalificering. Udgifterne til et enkelt modul på f.eks. akademi- eller di-

plomuddannelsen i beskæftigelse udgør cirka 14.000 kroner, så de afsatte midler rækker

ikke engang til at tilbyde medarbejderne et kompetencegivende modul på akademi- eller di-

plomuddannelsen.

HK Kommunal vil derfor kraftigt anbefale, at der som minimum afsættes 280 millioner kroner

til opkvalificeringsindsatsen, og at opkvalificeringen finder sted som kompetencegivende ud-

dannelse på akademi- og diplomniveau. Det vil give den enkelte medarbejder mulighed for

at deltage i undervisning på to moduler.

Der kan i den forbindelse henvises til et godt konkret eksempel fra Beskæftigelses- og inte-

grationsforvaltningen i Københavns Kommune, der i samarbejde med Københavns Professi-

onshøjskole har etableret en egentlig beskæftigelsesfaglig uddannelse for alle medarbej-

dere, der består af to akademi- eller diplommoduler, som alle medarbejdere skal gennem-

føre i forbindelse med deres ansættelse

HK Kommunal foreslår desuden, at opkvalificeringen af medarbejderne bør forankres regio-

nalt og lokalt i forbindelse med relevante forsknings- og undervisningsmiljøer på universiteter

og professionshøjskoler, og at opkvalificeringen i videst muligt omfang bliver gennemført

som kompetencegivende uddannelse med mulighed for at opnå ECTS-points.

Tema 3 – værdigt sanktionssystem i balance

Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal i udgangspunktet ikke mødes med sanktio-

ner (3.1).

Ekspertgruppen foreslår, at borgere længere væk fra arbejdsmarkedet ikke skal mødes med

sanktioner. Forslaget begrundes med henvisning til forskningen på sanktionsområdet, hvor

https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/8076eae0-b5fb-48dd-bbb3-

615e2d7a1624/074b4fdf-4398-4ff0-b0fb-8058ead75a33-bilag-5.pdf

https://www.kk.dk/si-

tes/default/files/agenda/8076eae0-b5fb-48dd-bbb3-615e2d7a1624/074b4fdf-4398-4ff0-b0fb-

8058ead75a33-bilag-6.pdf

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

der ikke umiddelbart kan findes belæg for, at sanktioner bringer den pågældende borger-

gruppe tættere på beskæftigelse mv.

HK Kommunal er i overvejende grad enig med ekspertgruppen, og kan derfor bakke op om-

kring forslaget. Det kunne dog i en periode give mening at monitorere, hvordan praksis i de

forskellige kommuner udvikler sig i forhold til administrationen af sanktioner, ”hvor tilliden er

brudt”. Mest ideelt ville være, hvis der kunne gives borgere hurtig adgang til at få afgjort kla-

ger over dette, så der kan undgås store lokale forskelle på noget så afgørende for den en-

kelte borger som vedkommendes forsørgelsesgrundlag.

Automatisk påmindelse og sanktion ved manglende registreret jobsøgning (3.2)

Ekspertgruppen foreslår, at kravene om at søge job tydeliggøres for borgere tæt på arbejds-

markedet, hvilket bl.a. skal ske gennem en automatisk påmindelsesservice (der vil kunne af-

meldes af borgeren) og automatisk sanktionering for borgere, der ikke foretager jobsøgnin-

gen tidsmæssigt korrekt.

HK Kommunal er skeptisk overfor forslaget. Det er veldokumenteret, at mange ledige gene-

relt er mere stresset end borgere, der er i beskæftigelse. Næsten 50 procent af de ledig-

hedsberørte oplevede således en høj grad af stress, mens det tilsvarende tal for beskæfti-

gede var 23 procent i 2021

. Stressen aktiveres bl.a. i forbindelse med advis og meddelel-

ser fra a-kassen, jobcentret m.fl. HK Kommunal vil derfor anbefale, at borgerne i starten af

deres ledighedsforløb aktivt vil skulle tilmelde sig påmindelsesservicen, og at der løbende

skal være mulighed for at afmelde sig servicen.

HK Kommunal vil også henlede opmærksomheden på, at indførelsen af en automatisk sank-

tionering ikke er ensbetydende med, at kommunernes og a-kassernes administration af

sanktionerne ikke vi være ressourcekrævende. Automatiseringen af sanktionerne vil med

meget stor sandsynlighed medføre en markant stigning i klagesagsbehandlingen over sank-

tionerne, ligesom a-kasser og kommuner vil skulle bruge tid på dialog med de sanktionerede

borgere.

Det bemærkes også, at kategoriseringen af hvorvidt borgeren er arbejdsmarkeds- eller akti-

vitetsparat ikke er en eksakt videnskab, og at vurderingen formentlig påvirkes af flere for-

skellige faktorer. Der ses i dag klare forskelle kommunerne imellem i forhold til andelen af

borgere, der vurderes som værende arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, og

som dermed vil kunne blive underlagt en automatisk sanktion. Dette kunne også tale for fort-

sat at lade vurderingen af behovet for sanktion være udført af en sagsbehandler, mens der

med automatisering formentlig vil kunne opnås en vis umiddelbar administrativ lettelse, når

først sagsbehandleren har foretaget vurderingen.

Sanktion ved manglende meddelelse af afbud (3.3)

Ekspertgruppen foreslår, at borgere der ikke melder afbud til samtaler og tilbud sanktioneres

med cirka 500 kroner.

HK Kommunal er skeptisk overfor ekspertgruppens forslag jf. bemærkningerne under 3.2

ovenfor. Det er et åbent spørgsmål, om administrationen af sanktionerne og den

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Danskernes-sundhed

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

efterfølgende behandling af klager mv. samlet set vil være en administrativ besparelse eller

det modsatte. Forslaget bør derfor analyseres nøjere inden der arbejdes videre med det.

Endelig er det uklart – og bør afklares - om der er tale om en ”ekstra” sanktion i forhold til de

eksisterende økonomiske sanktioner, hvor der i de seneste år er blevet uddelt cirka 40.000

rådighedssanktioner til dagpengemodtagere på årsbasis, og 25.000 – 30.000 sanktioner til

kontanthjælpsmodtagere

Lempeligere tilgang til sanktioner for sygemeldte (3.4, 3,5 og 3.6)

Ekspertgruppen foreslår (1) lempelser af sanktion ved manglende indsendelse af oplys-

ningsskemaet, (2) sygemeldte sanktioneres som udgangspunkt ikke inden første opfølg-

ningssamtale, (3) forhaling af helbredelse ændres til ”så længe” fremfor at sygedagpenge

bortfalder.

HK Kommunal er enig i ekspertgruppens anbefalinger.

Færre krav til udvidet partshøring for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet (3.7).

Hvis kommunerne i mindre grad skal sanktionere aktivitetsparate borgere, bliver der også

mindre behov for at have en udvidet forpligtelse for jobcenteret for at komme i kontakt med

borgeren, inden sanktionen iværksættes, så dette forslag er en konsekvens af det andet. HK

Kommunal kan på den baggrund derfor tilslutte sig forslaget om færre krav til udvidet parts-

høring for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.

Skærpet rådighedssanktion forenkles (3.8)

HK Kommunal er enig i, at der er behov for at forenkle brugen af skærpet rådighedssanktion

for borgere tæt på arbejdsmarkedet jf. bl.a. Ankestyrelsens undersøgelser på området, der

viser, at reglerne er komplekse og svære at administrere

Forenkling af regler om mulighed for ophold i udlandet (3.9)

Ekspertgruppen foreslår en harmonisering af reglerne for ophold i udlandet i forhold til kon-

tanthjælpsmodtagere versus dagpengemodtagere.

HK Kommunal er enig i ekspertgruppens forslag.

Afskaf pligt til rådighedsvurdering ved gentagne sygemeldinger (3.10)

Ekspertgruppen foreslår, at det fremover skal være op til en individuel vurdering i kommu-

nerne, om der skal foretages en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig

mindst to gangen indenfor en given periode.

HK Kommunal er enig i ekspertgruppens forslag.

Kilde: https://jobindsats.dk/databank/ydelser/kontanthjaelp/mentor-og-radighedssanktio-

ner/antal-radighedssanktioner/

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2023/ny-undersogelse-kommunernes-brug-af-reg-

len-om-skaerpet-radighedssanktion

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering (4.1)

Ekspertgruppen foreslår her bl.a., at jobcentrene nedlægges, og at kommunerne fremover

skal have fuld frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

HK Kommunal er bekymret for en række mulige afledte effekter af den foreslået nedlæg-

gelse af Jobcentrene, og den større frihed til at dimensionere og implementere den lokale

beskæftigelsesindsats.

Der er allerede nu fra flere sider fremsat bekymring for, at der med en frisættelse på nogle

punkter kan opstå meget store lokale forskelle fra kommune til kommune, og det er en vur-

dering, som HK Kommunal også deler.

Det er i dag komplekst at gennemskue de forbundne kar mellem beskæftigelsesindsats, er-

hvervsfrekvens, førtidspension, sociale udgifter, misbrug, kriminalitet og alle mulige andre

faktorer, der bliver påvirket i menneskers liv, hvis de af den ene eller den anden grund har

svært ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er derfor et vanskeligt område at lovgive omkring, fordi lokale forhold kan være meget

forskellige, men det er også et vanskeligt område at sætte helt frit, fordi den enkelte kom-

mune så kan risikere at gå ned ad en vej, der på den længere bane vil vise sig at være me-

get dyr for såvel kommunen, som de borgere, der i en række tilfælde nu ikke længere vil få

den nødvendige sparring og indsats fra de kommunalt forankrede jobcentre, som vi kender i

dag.

Hvis man af vanvare får sparet nogle steder, så antallet af førtidspensioner stiger, og der

sker forværring af borgeres helbred pga. for lidt kontakt med hjælpersystemet, eller at der

bliver for lidt beskæftigelsesfokus i den sociale indsats, så vil effekterne af dette først vise

sig over tid og vil potentielt være svære at rette op på igen.

Der er en lokalpolitisk udfordring på beskæftigelsesområdet, som ikke helt ses tilsvarende

på andre store velfærdsområder. Ingen regner med at få behov for det og opdager derfor

ikke, hvis det er sparet sønder og sammen, før de står i en sårbar situation og ikke har res-

sourcerne til at gøre noget ved det. Børnehaver, skoler, plejehjem, veje og mange andre

kommunale kerneområder er noget, vi alle regner med at skulle bruge, og derfor er der et

relativt stærkt lokalpolitisk fokus på bl.a. disse områder.

Som lokalpolitiker kan man godt blive valgt på at skabe gode børnehaver eller misse et gen-

valg ved, at der er mange huller i vejene. Du bliver imidlertid hverken valgt eller fravalgt ved

at være den lokalpolitiker, der sørger for det gode jobcenter. Derfor kan området let blive

glemt i den interne kommunale prioritering, og det kan som sagt blive dyrt på den lange

bane, for man risikerer som kommune at miste skatteindtægter, og ender i stedet med at

skulle bruge flere penge til overførselsområdet.

Hvis denne risiko skal reduceres, bør man derfor stærkt overveje at give ledige og syge-

meldte nogle landsdækkende rettigheder frem for at kontrollere de ansatte i forhold til lands-

dækkende procesmål. Tanken om rettigheder vil lægge op til, at den ledige ikke afkræves at

gøre noget, der ikke giver mening. Hvis fx fire årlige samtaler ikke giver mening, så skal de

selvfølgelig ikke holdes, men hvis den ledige havde en ret til en vis mængde samtaler, så

kan den ledige jo benytte sig af det, hvis man vil og må ikke affinde sig med, at

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

medarbejderen først har tid til et møde om alt for lang tid, når problemet man vil drøfte, har

vokset sig uoverskueligt stort.

I dag er der også procesmål for de beskæftigelsesfremmende aktiviteter, som borgeren

modtager. Kunne man tænke sig en model, hvor borgerne her også udstyres med rettighe-

der i stedet for pligter? Det er meget løst, når ekspertgruppen siger, at en borger kan an-

mode om en indsats (anbefalingen s. 86). Er en anmodning det samme som en ansøgning,

og vil den tilbagemelding borgeren efterfølgende får være det samme som en afgørelse,

som borger kan påklage, hvis borger ikke får medhold? De nævnte spørgsmål og problem-

stillinger bør efter HK Kommunals vurdering belyses og adresseres inden den politiske be-

slutningsproces afsluttes.

Kommunalpolitisk forankring i overgangen til en ny organisering (4.2)

Ekspertgruppen foreslår, at der tilføjes en ny midlertidig regel om, at kommunalpolitiske drøf-

telser af beskæftigelsesindsatsen skal drøftes i et samlet politisk udvalg.

HK Kommunal kan støtte forslaget fra ekspertgruppen. Det er afgørende vigtigt, at der er et

samlet lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsens udvikling og implementering.

Justering af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivningen (4.3)

Ekspertgruppen foreslår, at det af serviceloven skal fremgå, at job og uddannelse kan være

en del af løsningen i den socialfaglige indsats, og at det i LAB-loven skal præciseres, at be-

skæftigelsesindsatsen for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet skal være helhedsori-

enteret og inddrage relevante sociale samt sundhedsmæssige indsatser. Ekspertgruppen

foreslår også, at der skal ses nærmere på, hvordan der kan ske yderligere justeringer på

tværs af social- og beskæftigelseslovgivningen - f.eks. i forhold til anvendelse af mentorord-

ningen.

HK Kommunal kan støtte forslaget fra ekspertgruppen.

Arbejde for bedre datadeling på tværs af forvaltninger (4.4)

Ekspertgruppen foreslår bl.a., at der iværksættes et afdækningsarbejde af barrierer for data-

deling mellem velfærdsområderne, ligesom der skal udarbejdes vejledningsmateriale til kom-

munerne om muligheder og barrierer i forbindelse med datadeling om borgerne.

HK Kommunal kan støtte forslaget fra ekspertgruppen. Det er dog samtidig vigtigt at be-

mærke, at borgerne i sagens natur bør oplyses om, hvorvidt der finder datadeling sted om

dem på tværs af forvaltningsområder.

Styrket virksomhedsfokus i indsatsen (4.5)

Ekspertgruppen foreslår bl.a. at videreudvikle Jobnet med anvendelse af nye teknologier (AI

mv.), og at give virksomhederne adgang til deres egne oplysninger i forbindelse med årsrap-

porter mv.

HK Kommunal kan støtte forslaget fra ekspertgruppen. Det bemærkes dog, at alle danske

virksomheder ikke nødvendigvis er 100 procent digitalt eller organisatoriske parate til at

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

navigere i forhold til et videreudviklet Jobnet. Et vigtigt spørgsmål i den forbindelse er derfor,

hvordan man fortsat kan sikre, at der også er et kommunalt forankret servicetilbud på be-

skæftigelsesområdet til de ikke-digitalt parate virksomheder.

Tema 5 – mere plads til a-kasser og private

A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder

(5.1)

Ekspertgruppen foreslår, at a-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de

første tre måneder, og at kommunerne herefter overtager ansvaret for dagpengemodtager-

nes kontaktforløb.

HK Kommunal kan støtte forslaget fra ekspertgruppen.

Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen (5.2)

Ekspertgruppen foreslår, at perioden, hvor a-kasserne har ansvaret for sygemeldte dagpen-

gemodtagere, udvides fra de nuværende to uger til fire uger.

HK Kommunal støtter forslaget fra ekspertgruppen.

Øget brug af private leverandører gennem udbud (5.3) og (5.4)

Ekspertgruppen foreslår øget brug af private leverandører gennem et centralt rammeudbud

for digitale selvbetjeningskurser og et digitalt selvbetjeningsværktøj for sygedagengemodta-

gere.

HK Kommunal kan med forbehold støtte forslaget fra ekspertgruppen. HK Kommunal mener,

at den eksisterende model for inddragelse af private leverandører fungerer udmærket i ho-

vedparten af landets kommuner. Samtidig peger ekspertgruppen på en lang række proble-

matiske nationale og internationale erfaringer med anvendelse af private leverandører i stor

skala.

En eventuel øget anvendelse af private leverandører gennem udbud bør derfor kun ske med

en løbende tæt kommunal og statslig monitorering og evaluering, der sikrer, at de ledige og

sygemeldte borgere får et reelt og målbart udbytte af anvendelse af private leverandører.

HK Kommunal skal supplerende pege på, at sygedagengemodtagere er en meget inhomo-

gen gruppe, og nogle grupper derfor formentlig vil kunne have gavn af muligheden for sup-

plerende landsdækkende digitale løsninger på sygedagpengeområdet, mens andre grupper

fortsat vil have behov for et individuelt kommunalt forankret tilbud med mulighed for såvel di-

gitale som fysiske møder.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger (5.5)

Ekspertgruppen foreslår en bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjenings-

løsninger for bl.a. at reducere dobbeltregistrering.

Med forbehold for at det lovgivningsmæssige grundlag er i orden kan HK Kommunal støtte

forslaget fra ekspertgruppen.

Fremme innovation og udvikling af private løsninger baseret på data fra indsatsen

(5.6)

Ekspertgruppen foreslår, at der etableres syntetiske data på beskæftigelsesområdet mhp. at

understøtte den privatbaserede udvikling af produkter til beskæftigelsesindsatsen.

HK Kommunal kan støtte forslaget fra ekspertgruppen.

Tema 6 – Styring efter resultatet

Ny resultatbaseret opfølgning og afskaffelse af skærpet tilsyn (6.1)

Ekspertgruppen vurderer, at der i det nuværende beskæftigelsessystem er for meget fokus

på proceskrav, der bl.a. er ressourcekrævende og reducerer kommunernes muligheder for

at tilrettelægge individuelle indsatser. Ekspertgruppen foreslår derfor en ny resultatbaseret

opfølgning, hvor kommunerne måles på fem udvalgte resultatmål og en samtidig afskaffelse

af det skærpet tilsyn.

HK Kommunal er enig i ekspertgruppens vurdering af, at der er behov for et skift fra fokus på

proceskrav til fokus på resultatstyring.

HK Kommunal er dog jf. tidligere bemærkninger ovenfor betænkelig ved, hvorvidt alle lan-

dets kommuner i praksis vil/kan prioritere beskæftigelsesområdet økonomisk - og ressource-

mæssigt.

Vi er samtidig bekymret for, at der vil blive en ”restgruppe”, for hvem det ikke umiddelbart

lykkes at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er en potentiel risiko for, at denne gruppe

bliver glemt, fordi de forventede beskæftigelsesresultater generelt er opnået gennem arbejde

med andre borgergrupper, og de økonomiske og personalemæssige ressourcer er blevet re-

duceret.

Der bør derfor fortsat være fokus på løbende at belyse og analysere, hvad der lykkes og

hvordan for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen - for på den måde at få alle med og

sikre, at alle får en indsats, og ikke blot fritages fordi det bliver for dyrt eller "besværligt",

og/eller at de forventede beskæftigelsesresultater opnås hurtigere og billigere på anden vis

ved bl.a. at fokusere de begrænsede ressourcer på de ressourcestærke og velkvalificerede

ledige.

I forlængelse af denne bekymring skal HK Kommunal samtidig pege på, at der knytter sig en

række metodiske og praktiske problemer til resultatstyring, hvilket ekspertgruppen også selv

peger på - i form af f.eks. påvirkning af udefra kommende faktorer (S.157).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Afskaffelse af beskæftigelsespolitiske mål (6.2)

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe de beskæftigelsespolitiske mål som en konsekvens af

ekspertgruppens forslag om øget frihed til kommunerne.

HK Kommunal er i overvejende grad positiv overfor forslaget. Det bemærkes dog, at man

med afskaffelsen af de centralt fastsatte beskæftigelsesmål også afskriver sig muligheden

for at gennemføre landsdækkende indsatser i forhold til f.eks. rekruttering til erhvervs- og

sundhedsuddannelserne og en række andre områder, hvor der mangler arbejdskraft.

Problemstillingen kan muligvis løses ved, at man fra centralt hold fortsat kan bibeholde mu-

ligheden for at fastlægge mål(sætninger), men at det skal være frivilligt for kommunerne at

iværksætte aktiviteter i forhold til målsætningerne, og at der fra centralt hold skal følge ekstra

økonomiske midler med til at gennemføre eventuelle indsatser i forhold til de centrale mål.

Ensretning af den økonomiske styring (6.3)

Ekspertgruppen foreslår en ensretning af den økonomiske styring, hvor en række udgifter

fremover (eksklusive indkomsterstattende udgifter mv.) samles på den samme økonomiske

ramme som de samlede serviceudgifter. Ekspertgruppen argumenterer bl.a. for modellen

ved henvisning til et tænkt eksempel, hvor ledigheden stiger – og hvor den foreslåede nye

kommunale autonomi indebærer, at kommunernes udgifter til stigende ledighed i et vist om-

fang ”neutraliseres” pga. færre krav til samtaler og aktiveringsniveau.

HK Kommunal er kritisk i forhold til de foreslåede besparelser på 3 milliarder kroner. Uagtet

den foreslåede ensretning af den økonomiske styring ændrer det ikke det faktum, at der

fremadrettet risikerer at udvikle sig en praksis, hvor nogle kommuner vil underfinansiere be-

skæftigelsesindsatsen, fordi der mangler økonomiske ressourcer til andre forvaltningsområ-

det.

Forestiller man sig f.eks. en situation, hvor ledigheden indenfor en kort periode stiger kraftigt

(som under finanskrisen og corona-krisen), vil kommunerne alt andet lige fremadrettet have

væsentligt færre økonomiske ressourcer til at håndtere den stigende ledighed jf. ekspert-

gruppens eksempel (Boks 6.10).

Målretning af puljer (6.4)

Ekspertgruppen foreslår, at en række puljer nedlægges på beskæftigelsesområdet, og at en

del af besparelserne geninvesteres i to nye puljer (styrkelse af varslingspuljen og etablering

af pulje til metodeudvikling af indsatsen for handicappede og udsatte borgere).

HK Kommunal er principielt enig i ekspertgruppens forslag. Vi ønsker dog samtidig at gøre

opmærksom på, at puljerne jo oprindeligt er etableret med henblik på at adressere konkrete

beskæftigelsespolitiske udfordringer (ex. indsatsen for sygemeldte), og at disse udfordringer

jo ikke forsvinder, bare fordi puljerne nedlægges. I forhold til metodeudvikling på handicap-

området, så kan det vise sig at være ”spildte” penge, hvis der ikke efterfølgende er ressour-

cer - personalemæssigt og økonomisk i kommunerne - til at føre de erhvervede metoder ud i

livet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Realisering af yderligere besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering (6.5)

Ekspertgruppen foreslår besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering i størrelsesorde-

nen 400 millioner kroner. I den forbindelse peger ekspertgruppen også på deres forslag om,

at hvis op imod 25 procent af borgerne tæt på arbejdsmarkedet fritages for indsatser og

samtaler vil det kunne give besparelser. Endelig anfører ekspertgruppen, at der på sigt kan

overvejes at indføre lovbundne aktivitetslofter for øvrig vejledning og opkvalificering.

HK Kommunal er kritisk overfor ekspertgruppens forslag om besparelser på vejlednings- og

opkvalificeringsområdet. Som anført tidligere i høringssvaret peger en række analyser og

fremskrivninger fra bl.a. Finansministeriet og AE-rådet entydigt på, at der er behov for at

styrke arbejdskraftudbuddet som følge af bl.a. demografiske ændringer-, den grønne omstil-

ling og den teknologiske udvikling mv.

Det forekommer derfor fuldstændig malplaceret, at ledige helt eller delvist skal afskæres fra

muligheden for den nødvendige sparring, vejledning og opkvalificering, der kan være med til

at afhjælpe manglen på arbejdskraft indenfor mange delarbejdsmarkeder.

Tilsvarende forekommer ekspertgruppens lovbundne aktivitetsloft over øvrig vejledning og

opkvalificering helt skævt. I de seneste år har der f.eks. være store fyringsrunder i slagteri-

sektoren, ligesom der under corona var store masseafskedigelser i bl.a. lufthavnen i Ka-

strup. Situationer hvor der var brug for en hurtig og massiv indsats i forhold til bl.a. vejled-

ning og opkvalificering af de berørte lønmodtagere.

Loftet vil potentielt også risikere at ramme de udsatte ledige hårdt, da der ofte vil være

mange i den gruppe, der har behov for et forberedende forløb, inden f.eks. en virksomheds-

rettet indsats kan iværksættes.

Et lovbundet aktivitetsloft over vejledning og opkvalificering matcher derfor på ingen måde

behovet for, at beskæftigelsesindsatsen med meget kort varsel skal kunne omstilles til at

håndtere meget voldsomme og omfattende ændringer på arbejdsmarkedet.

Endelig kan anføres, at den umiddelbare økonomiske gevinst ved at gennemføre besparel-

ser på såvel ØVU som på andre aktive tilbud risikerer at generere øgede omkostninger an-

dre steder på de offentlige budgetter. Det er en problemstilling, som ekspertgruppen selv ek-

splicit er opmærksom på – f.eks. i forhold til risikoen for en stigende tendens til tilkendelse af

førtidspensioner.

Ny tilgang til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rolle i tilsynsindsatsen

(6.6)

Ekspertgruppen foreslår, at STAR’s opgave i højere grad skal fokusere på at understøtte

kommuner og a-kasser med faglig viden, data og analyser gennem tilvejebringelse af ny vi-

den om effekter samt viden om ”best pratice”. Det er i den forbindelse HK Kommunals vur-

dering, at det er vigtigt, at STAR fremadrettet indleder et forpligtende samarbejde med rele-

vante forsknings- og undervisningsmiljøer på universiteter og professionshøjskoler.

HK Kommunal kan støtte intentionerne i ekspertgruppens forslag om en ændring i STAR’s

opgaveportefølje. Det er dog samtidig vigtigt at gøre opmærksom på, at en eventuel vedta-

gelse og implementering af forslaget forudsætter, at der tilvejebringes de nødvendige med-

arbejderkvalifikationer i STAR til at løse den nye opgave.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Historisk set har en meget stor del af STAR’s medarbejdere været optaget af opgaver, der

ikke matcher STAR’s nye primære opgaver. For at understøtte implementeringen af den nye

beskæftigelsespolitik er det derfor afgørende nødvendigt, at der rekrutteres nye profiler, der

f.eks. har dybdegående praktisk og teoretisk viden om vejledning af ledige og sygemeldte

borgere, og professionelle konsulentprofiler der har viden om organisations- leder og medar-

bejderudvikling på beskæftigelsesområdet.

Det er samtidig HK Kommunals vurdering, at den fysiske organisering af STAR og den geo-

grafiske allokering af medarbejderressourcerne bør overvejes. I dag er langt hovedparten af

STAR’s aktiviteter og medarbejdere fysisk placeret i København langt væk fra majoriteten af

landets jobcentre. Det er HK Kommunals vurdering, at STAR i højere grad fremover bør

gennemføre en fysisk decentralisering af organisationen, så hovedparten af organisationens

medarbejdere fremover er placeret i f.eks. de eksisterende Arbejdsmarkedscentre tættere på

de jobcentre og a-kasser, som de fremadrettet skal understøtte og sparre med.

Nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrådet (6.7)

Ekspertgruppen foreslår en nedlæggelse af de regionale arbejdsmarkedsråd og Tilsynsrå-

det.

HK Kommunal er skeptisk overfor forslaget om nedlæggelse af de regionale arbejdsmar-

kedsråd. Vi efterlyser i den forbindelse, at der alternativt udvikles nogle enkle og kosteffek-

tive organisatoriske modeller, der kan sikre en fortsat aktiv inddragelse af den beskæftigel-

sesfaglige viden, som de regionale arbejdsmarkedsråd i dag repræsenterer.

Evaluering af reform og regneprincipper (7.1)

HK Kommunal er enig med ekspertgruppen i, at en reform af beskæftigelsespolitikken bør

evalueres. HK Kommunal deltager gerne i arbejdet med udformningen af evalueringsdesig-

net mv.

_______________________

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

Dato: 13. september 2024

Sagsnummer: 15.00.00-A00-2-24

Henv. til: Søren Landkildehus

Direkte tlf.: 9611 3801

[email protected]

Høring af anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

Kære Ane Halsboe-Jørgensen,

Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg hilser ekspertgruppens anbefalinger til

fremtidens beskæftigelsesindsats meget velkommen med følgende bemærkninger:

1) Relevant opgør med målgruppeparadigmet

Den nuværende beskæftigelsesindsats klientliggør systematisk borgere med brug for

hjælp gennem lovgivningens ensidige fokus på målgrupper og visitationskategorier.

Mennesker med behov for hjælp er ofte ikke entydigt i en målgruppe, men de har brug

for en indsats. Det er derfor med begejstring, at Holstebro Kommunes

Arbejdsmarkedsudvalg ser hovedanbefaling nummer 1 fra ekspertgruppen, hvor der

efter udvalgets opfattelse gøres op med målgruppe-paradigmet. Det vil være vigtigt i

den sammenhæng ikke at indføre nye målgrupper, men netop forstå, at mennesker

med brug for hjælp har brug for en indsats tilpasset deres forudsætninger. I den

forbindelse kan det være nyttigt at huske på den læring, som akut-pakkerne gav

beskæftigelsessystemet tilbage i 2012: forsikrede ledige med lange ledighedsperioder

kan have brug for indsatser som er udviklet til udsatte ledige i kontanthjælpssystemet.

Friheden for en kommune til at designe indsatsen til mennesker med behov for hjælp,

bør ikke begrænses af om individet er berettiget til den ene eller anden form for

ydelse.

2) Fokus på beskæftigelsesfaglighed i en bæredygtig beskæftigelsesindsats

Den faglighed, der skal løfte den lokale og meningsfulde beskæftigelsesindsats i

fremtiden, skal udvikles løbende. Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg har

siden 2016 arbejdet i et tæt forsknings- og praksisorienteret samarbejde for at udvikle

medarbejdernes kompetencer til at kunne gribe menneskers forskellige behov for

hjælp. Når Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg bifalder ekspertgruppens

hovedanbefaling 2 er det med det forbehold, at det kun kan lykkes, hvis udviklingen af

beskæftigelsesfaglighed har samme prioritet som f.eks. udviklingen af

sundhedsfaglighed. Der ligger således en stor opgave i at understøtte medarbejdere og

ledere i at kunne transformere de politiske målsætninger til virksomme resultater. En

opgave, der bør finansieres nationalt.

Side 1/6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

3) Værdighed i borgermødet

Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg har i en række år arbejdet med en

betoningsdagsorden, hvor mødet med borgerne skal opleves mindre forbydende og

mere indbydende. For mange af vores borgere er den konstante italesættelse af

sanktioner en uværdig og unødvendig

påmindelse om, at de skal ”underkaste

sig”

(jævnfør grundlovens § 75) den gældende lovgivning. Medarbejderne i

beskæftigelsesindsatsen har føling med, hvem de skal have ekstra fokus på i

rådighedssammenhænge og hvem der ikke har behov for et sådant fokus. Derudover

er det administrative arbejde i sanktionssystemet en væsentlig arbejdsopgave, som

ikke bringer særligt de udsatte tættere på selvforsørgelse.

4) Fri organisering og tilpasning til lokale behov

Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg hilser hovedanbefaling nummer 4

velkommen, hvorved der anbefales at kommunerne ikke længere skal dikteres en

særlig organisering,

eller at den lokale beskæftigelsesindsats skal hedde ”Jobcenter”.

Det afgørende for Holstebro Kommune er, at beskæftigelsesindsatsen er lokal. Det

betyder, at borgere og virksomheder har let adgang til den assistance de har behov

for. Særligt virksomhedsservice, hvor rekruttering og kompetenceformidling er

væsentlige opgaver for Holstebro Kommune i samarbejde med virksomhederne og

borgerne, ses som en afgørende brik for fremtidens beskæftigelsesindsats. Dette

indebærer en bred synergi til kommunens arbejde med udvikling og forbedring af

rammevilkår for erhverv, uddannelse og de kommunale velfærdsområder (overgang fra

barn til voksen, midlertidig social indsats og sundhedsfremme/forebyggelse). Den

relevante leverance af offentlig service til et lokalområde, som Holstebro Kommune

ligger i, indebærer naturligvis også samarbejde med nabokommuner om den brede

rekrutteringsopgave og international arbejdskraft. Forstået som en mulighed for at

organisere relevante og sammentænkte ydelser overfor arbejdsmarkedet kan imødese

nogle af de problemstillinger, som virksomhederne står overfor på længere sigt.

5) Dilemmaer i transformationen af et åbent og moderne governance

Holstebro Kommune har en lang tradition for at arbejde tæt sammen med a-kasser og

andre aktører på beskæftigelsesområdet. Holstebro Kommune har også forsøgt at

udvikle nye former for andre aktører i lokalområdet. En væsentlig udfordring for andre

aktører i geografiske områder, hvor det kan være langt mellem opgaverne, er

finansieringsmulighederne for løbende tilstedeværelse. Samtidigt kan andre aktører

være en inspirationskilde til indsatser, hvor man lokalt kan indarbejde metoder udviklet

i privat regi. Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg har øje for digitaliseringens

muligheder, men er samtidigt opmærksom på, at ansigt-til-ansigt samarbejde mellem

mennesker fortsat er det, der virker, jf. STARs store Flere Skal Med-projekter.

6) Præmis for måling af resultatskabelse

Holstebro Kommune vil være nysgerrig på hvordan resultater måles, da nuværende

rammevilkårsmodeller i årevis har forfordelt nogle kommuner. Holstebro Kommune har

været i dialog med de forskere, der har udviklet benchmarkmodellen og STAR, der har

dog ikke været vilje til at korrigere modellen.

Side 2/6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

7) En virkningsfuld beskæftigelsesindsats straffes på bloktilskuddet

Holstebro Kommune gør opmærksom på, at resultater så som lønnede timer (nogle

gange kaldet småjob), koster kommunerne på bloktilskuddet sådan som

udligningssystemet er sat sammen. Lønnede timer har vist sig at være en værdig form

for genindtræden på arbejdsmarkedet, men hvis kommunerne bliver straffet på

bloktilskuddet for at gøre det der virker, så er risikoen stor for at borgerne ikke bliver

mødt med det redskab, der virker bedst.

8) Bekymring for præmissen for besparelsen

Holstebro Kommune er betænkelig ved ekspertgruppens forslag om besparelser for 3

mia. kr. Præmissen for besparelserne er, at unødigt bureaukrati bortskaffes. Uanset

bureaukratiet, så skal kommunerne hvert år møde og betjene et betydeligt antal

mennesker. I 2023 var antallet på landsplan 805.600 personer. Hvert menneske

forventer, at den offentlige sektor møder dem relevant. Med en meget stejl nedskæring

af medarbejderressourcer er risikoen for ineffektivitet stor, fordi hvordan forenes

ambitionen om individuel tilgang og færre hænder.

9) Lokalt bidrag til ekspertgruppens arbejde

Holstebro Kommune har i løbet af ekspertgruppens arbejde indsendt forslag til

ekspertgruppen. Den henvendelse er vedhæftet dette høringssvar som bilag.

Holstebro Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg imødeser resultaterne af de kommende

forhandlinger med forhåbning om en fremtidig beskæftigelsesindsats, der kan tilgodese

mulighederne for stærke lokale løsninger til gavn for borgere og virksomheder.

Med venlig hilsen

Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune

Dorthe Pia Hansen (formand)

Jytte Dideriksen

Leif Brøgger (næstformand)

Simon Tang

Erling Mose Pedersen

[… bilag …]

Input til ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

At reformere beskæftigelsesindsatsen og finde 3 mia. kr. kræver en omhyggelig planlægning

og implementering. Noget af processen er imidlertid forceret og låst, når mål og midler er

forhåndsdefinerede uden tilstrækkelig evidens. Eksempelvis er overdragelsen af opgaver til a-

Side 3/6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

kasserne problematisk, når beskæftigelseseffekten er negativ, så er det svært at sikre at

beskæftigelseseffekterne forbliver positive.

Hvis reduktionen i udgifterne skal foretages ved at mindske indsatsen vil det påvirke

grupperne, der allerede er længst fra arbejdsmarkedet. Disse borgere, der ikke står til

rådighed i traditionel forstand, repræsenterer samtidig de højeste omkostninger pr. person i

beskæftigelsesindsatsen, så det er måske umiddelbart lettest at finde provenuet her.

Men for nogle af disse borgere vil alternativet til ikke at modtage en beskæftigelsesindsats

være at modtage andre indsatser efter serviceloven. I takt med at udgifterne til det

specialiserede socialområde har været kraftigt stigende har kommunerne i vidt omfang forsøgt

at sammentænke indsatserne mellem social og beskæftigelse. Det har sandsynligvis betydet,

at beskæftigelsesindsatsen har taget over for noget af sociallovgivningen i et forsøg på at få

disse borgere bragt tættere på beskæftigelse eller uddannelse. Udfordringen ved at reducere i

udgifterne til beskæftigelsesindsats til borgerne længst fra arbejdsmarkedet er derfor, at det

kan have ikke-kendte afledte effekter på andre udgiftsområder og, at den indsats borgeren vil

modtage ikke kan forventes at have noget nævneværdig beskæftigelsessigte. Det andet

meget væsentlige er, at de langsigtede effekter på borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet

ved overhovedet ikke at modtage en beskæftigelsesindsats slet ikke er belyst. Danmark har

f.eks. en lang række borgere som er i fleksjob. Fleksjob bidrager med arbejdskraft, men

alternativet for en lang række af disse borgere er permanent passiv forsørgelse og dermed et

lavere arbejdsudbud og højere udgifter. Med andre ord er massive reduktioner på kort tid

forbundet med betydelige usikkerhed omkring de afledte og langsigtede konsekvenser.

Holstebro Kommune er populært sagt en 1%-kommune. Dermed er de beløb, der angives i

afsnittet om konkrete nedslag anskuelige i en grov opskalering og derfor antydes også kun

mulige tværsektorielle optimeringer.

Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune ønsker med de følgende sider at give input til

Ekspertgruppens arbejde.

Sygemeldte

Den målgruppe hvor der er mest bureaukrati og mistillid er for modtagere af sygedagpenge og

ressourceforløbsydelse i jobafklaring. Der er massive udgifter til lægeerklæringer og

rehabiliteringsteams. Både regionens kliniske funktion og de praktiserende læger bruger en

masse tid på at servicere beskæftigelsessystemet. I og med udbuddet af læger er begrænset

er der udover, at det er omkostningstungt i beskæftigelsessystemet, også uhensigtsmæssig

brug af samfundets ressourcer, når der bruges så mange kræfter på at flytte folk fra en ydelse

til en anden.

Holstebro Kommune bruger 7,2 millioner på lægeerklæringer. Udgifter til rehabiliteringsteam

ligger på 1,2 mio. og udgifter til sundhedskoordinator ligger på 1,2 mio. Med en grov

opskalering kunne der givetvis hentes en �½ mia. alene på disse udgiftsposter set i lyset af at

der ved en sanering af systemet fortsat skal kunne indhentes nogle erklæringer.

Hvis udgiftsniveauet til ydelser skal være neutralt kan det eksisterende system erstattes af et

system hvor man forbliver på sygedagpenge, men hvor ydelsen automatisk reduceres efter et

halvt år. Der er ingen grund til at bruge en masse ressourcer til rehabiliteringsteamet og

Side 4/6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

komplicere sagsbehandlingen ved at borgeren skal skifte fra Sygedagpengeloven til Lov om

aktiv socialpolitik. Den absolut tungeste bureaukratiske opgave er revurderingsafgørelserne

efter 5 måneder.

De fleste borgere modtager en omfattende indsats på trods af at de er i beskæftigelse.

Jobcentrene løser en vigtig funktion i forhold til at rådgive arbejdsgiver og borger omkring

hjælpemidler, skånehensyn og fastholdelsestiltag, men der er ingen grund til krav om

opfølgningssamtaler i forhold til borgerens tilbagevenden til arbejde. Givet en

opfølgningssamtale tager 2 timer (inkl. forberedelse) for hver måned borgeren er sygemeldt,

så vil et simpelt regnestykke på antallet af samtaler kunne anskueliggøre både hvilket

provenu, der kunne skabes, samt hvor mange ressourcer, der kan omfordeles til en mere

virksomhedsvendt understøttelse på sygefraværsopgaven.

Paradigmeskiftet er her at gå fra at tænke sygedagpengesystemet som noget de sygemeldte

skal forholde sig til og over til et system, der tager konsekvensen af at for 80% af borgerne

på sygedagpenge er der en arbejdsgiver, der udbetaler normal løn og modtager

sygedagpengesatsen i refusion.

Fra gatekeeper til greenkeeper

For mange målgrupper med forskellige regler gør det svært at navigere i for både borgere,

virksomheder og kommunen. Selv indenfor ydelserne er der behov for at sondre da nogen

tæller med i ledighedsstatistikken mens andre ikke gør, f.eks. jobparate og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere. Visitationsbureakratiet vil sikre at borgerne ikke får mere end de er

berettiget til. Trods denne intention opstår for mange meningsløse handlinger borger,

virksomheder og kommuner imellem på visitationsprincippet.

Alternativt kan kommunen jf. allerede etableret retspraksis lave en individuel vurdering for

borgerne og tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen sammen med pågældende og

virksomhederne. Det kan tilmed være at borgeren skal have et klippekort, så borgeren helt

kan blive fritaget, hvis borgeren i en periode har det behov. Det kræver tillid til at borgeren og

jobcentret målrettet arbejder efter at borgeren kommer i beskæftigelse eller uddannelse uden

rigide proceskrav. Kommunens rolle bliver langt mindre kontrollerende og langt mere

understøttende. Provenuet er her minimalt, men ressourcerne bruges i stedet klogt.

Fast Track

Visitation og afklaring er ressourcekrævende og udgør en stor del af indsatsen for nogle

borgere, hvor det er åbenlyst at på et tidspunkt vil indsatsen afklare borgeren til en

førtidspension eller et fleksjob. Hvis man lavede et fast track for de borgere og midlertidighed

på ydelserne, ville overgangen være langt værdigere. Midlertidige fleksjob kan også i nogle

tilfælde være en mulighed for at fastholde borgerne i virksomheden. Det ville isoleret set

betyde at flere hurtigere ville få førtidspension eller fleksjob, men samtidigt ville udgifterne til

afklaring falde og hvis overgangen mellem førtidspension og fleksjob blev gjort langt mere

fleksibel, vil der være en chance for at kunne få nogle af de mange førtidspensionister sluset

tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket er næsten umuligt i dag.

Tilbud som retskrav

Tilbud defineret som retskrav er ofte reguleret ved objektive kriterier såsom alder og

ekslusionskriterier såsom uddannelsesniveau mv. Visse tilbud koster samfundet henmod 1,5

mia. om året. Udfordringen med retskravstilbud er, at de ofte ikke matcher den enkelte

Side 5/6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

borger. Derfor bliver borgeren tilbudt noget alene grundet de objektive og ekskluderende

kriterier, som skal følges op med yderligere tilbud efterfølgende, der matcher bedre.

Til afrunding stiller vi os til rådighed for uddybelse af ovennævnte forslag.

Med venlig hilsen

Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune

Dorthe Pia Hansen (formand)

Jytte Dideriksen

Leif Brøgger (næstformand)

Simon Tang

Erling Mose Pedersen

Side 6/6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Smid ikke de svageste ledige under bussen

– tænk langsigtet!

Ledige danskere længere fra arbejdsmarkedet – altså de svageste ledige – bliver svigtet,

hvis ekspertgruppens anbefalinger gennemføres i sin nuværende form. Hvis

anbefalingerne vedtages, vil samfundet i realiteten give op overfor de op mod 100.000

mennesker, der er i målgruppen. På baggrund af 25 års erfaring ved vi i Huset Venture,

at målgruppen af ledige længere fra arbejdsmarkedet med den rette individuelle og

håndholdte beskæftigelsesindsats kan levere arbejdskraft til samfundet til gavn for

staten, for den enkelte og for erhvervslivet.

Ekspertgruppens anbefalinger er spændende læsning, men anbefalingerne er ikke særligt

spændende for ”ledige længere fra arbejdsmarkedet” – og dem er der 100.000 af i Danmark.

For denne gruppe af eksempelvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, personer i

ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

vil der blive tale om markante forringelser af deres nuværende muligheder for

beskæftigelsesindsats til ulempe for både den ledige selv, samfundet OG erhvervslivet.

Som specialister igennem 25 år i forhold til at få netop de svageste ledige i job mener vi som

socialøkonomisk

nonprofit-virksomhed,

at det er vigtigt at gøre særligt opmærksom på

alvorlige konsekvenser indenfor to følgende områder:

1. De svageste ledige vil miste deres ret til en beskæftigelsesindsats – og

udelukkende have ret til en årlig samtale med egen kommune.

2. Ekspertgruppen lægger op til, at kommunernes brug af eksterne aktører for de

svageste ledige elimineres. Samtidig vil ledighedsydelsesmodtagere miste retten til

brug af eksterne aktører, der netop kan være specialister i effektive,

helhedsorienterede beskæftigelsesrettede forløb.

AD 1: Ekspertgruppen foreslår, at de svageste ledige vil miste deres ret til en

beskæftigelsesindsats – og udelukkende have ret til en årlig samtale med egen kommune.

Hvis det indføres, at en ledig fra denne målgruppe udelukkende har ret til en årlig samtale

hos kommunen, og en såkaldt fremdriftsgaranti, som ikke er nærmere defineret af

ekspertgruppen, er der en

markant, forøget

risiko for, at borgeren i realiteten parkeres på

passiv forsørgelse – og efterlades hjemme uden den udviklende og kontinuerlige, effektive

jobindsats, der kan bringe vedkommende ud på arbejdsmarkedet. På denne måde vil

samfundet simpelthen tabe en stor arbejdsstyrke på gulvet.

De svageste ledige har netop brug for en specialiseret og vedvarende, beskæftigelsesrettet

indsats for at kunne komme ud i job igen. Vi må ikke fra centralt hold give op overfor en

gruppe, som med den rette hjælp kan bidrage til samfundet. Det er en alt for KORTSIGTET

tankegang!

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

På den korte bane vil det måske være det billigste for kommunerne at give op. Men på den

lange bane vil det være en dyr løsning for samfundet. De svageste ledige vil være på

langvarig passiv forsørgelse, og hertil kommer de kostbare sideeffekter, der er kendte, når

mennesker ikke kan blive en del af arbejdsmarkedet og dermed få en arbejdsidentitet:

deres hyppigere kontakt til de sociale myndigheder, sundhedsvæsen etc., negativ social

arv, manglende integration, dårligere helbred for den enkelte osv. osv. osv.

I Huset Venture har vi arbejdet med de svageste ledige i 25 år, og vi ved fra vores

borgerevalueringer, at jo længere tid borgeren går uden hjælp – jo mere ”slip” der er

mellem indsatserne – jo vanskeligere bliver det at skabe resultater for den enkelte. Så at

give op overfor denne gruppe vil populært sagt være at parkere gruppen på passiv

forsørgelse til evig tid.

AD 2: Ekspertgruppen foreslår, at kommunernes brug af eksterne aktører for de svageste

ledige elimineres. Samtidig vil ledighedsydelsesmodtagere miste retten til brug af eksterne

aktører – nonprofit-aktører som os, der netop er specialister i effektive, helhedsorienterede

beskæftigelsesrettede forløb.

Det foreslås i anbefalingerne, at kommunernes brug af eksterne aktører minimeres. På den

måde vil man fratage de svageste ledige optimale muligheder for en beskæftigelsesindsats,

der kan gøre en konkret forskel for den enkelte. Huset Ventures dokumenterede erfaringer

viser eksempelvis, at hovedparten af de svageste ledige i forløb hos os kommer i job – eller

bliver klar til at søge job.

Huset Venture – Danmarks største registrerede socialøkonomiske virksomhed – har

igennem 25 år på landsplan haft tusindvis af borgere igennem beskæftigelsesrettede

forløb. Huset Ventures resultater med de allersvageste ledige taler for sig selv og viser, at

det KAN betale sig at investere i udvikling for målgruppen. Af de 147 personer, Huset

Venture havde igennem forløb på landsplan i 2023, kom hele 72 % enten i job eller blev

klar til jobsøgning af ordinært job eller fleksjob. Læs selve resultatrapporten her:

https://husetventure.dk/aarhus/wp-

content/uploads/sites/7/2024/04/dokumentationsrap_2023_vs7a.pdf

Hvis det fra politisk hold nu besluttes, at beskæftigelsesindsatserne skal trækkes ind i

kommunerne, vil det få alvorlige konsekvenser for den enkelte lediges muligheder. Vi ved

fra vores deltagere i helhedsorienterede forløb, at udfordringen i kommunalt regi kan være,

at den ledige i mange kommuner sendes rundt mellem de forskellige forvaltninger,

sundheds-, beskæftigelses- og socialforvaltning, hvilket kan vanskeliggøre den

helhedsorienterede indsats, der faktisk er nødvendig.

I Huset Venture oplever vi MEGET ofte, at de mennesker, vi har succes med at bringe

enten i job eller i uddannelse – har været igennem adskillige andre forløb – inden de

begynder i forløb hos os. I Huset Venture møder den ledige en erhvervsvirksomhed med 25

års erfaring i at skabe rammer, hvor der i en erhvervskontekst kan tages hensyn til den

enkeltes skånehensyn. Her kombineres jobtræningsforløb i professionelle

erhvervsafdelinger med en tværfaglig, social og beskæftigelsesrettet indsats. I Huset

Venture oplever den ledige specialiserede jobkonsulenter, der pga. Huset Ventures

ansættelsespolitik, hvor 95 % ansatte er i fleksjob, har personlig erfaring med livskriser – og

i dette møde sker der noget for den enkelte ledige. Den enkelte føler sig set og hørt på en

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

anden måde – og det er netop en sådan specialindsats, der kan være en medvirkende

katalysator for et positivt videre forløb.

Øvrig evidens indenfor feltet viser tydeligt, at progression for en ledig især skabes, når en

job-/virksomhedsrettet indsats kombineres med en social indsats, en helhedsorienteret

indsats eller en opkvalificerende indsats. Fx viser BIP-analysen fra Væksthusets

Forskningscenter,

https://vaeksthusets-forskningscenter.dk/publikationer/nu-ved-vi-hvad-

der-oeger-jobsandsynligheden/,

at det er afgørende for at få mennesker længere fra

arbejdsmarkedet i beskæftigelse, at beskæftigelsessystemet har det som sin strategi at

tilbyde udsatte ledige helhedsorienterede, sammenhængende indsatser uden langvarige

pauser og med et gennemgående fokus på job.

Også KL skriver i deres input til ekspertgruppen, at der er brug for en fleksibel ramme, hvor

der er mulighed for at give en helhedsorienteret indsats på borgenes præmisser på tværs

af det sociale, det sundhedsmæssige og det beskæftigelsesmæssige. Det er netop denne

type helhedsorienteret indsats, vi i Huset Venture og i andre socialøkonomiske

virksomheder har erfaringer og succes med, fordi vi fokuserer på det hele menneske og på

de ressourcer og kompetencer, den enkelte besidder. Vi ved, at langt de fleste mennesker

både kan og vil bidrage, og at det kan lykkes med den rette indsats.

Derfor bør socialøkonomiske virksomheder inddrages i fremtidens løsninger på

beskæftigelsesområdet. Den enkelte ledige kunne eksempelvis have ret til et valg mellem

det kommunale og godkendte/akkrediterede socialøkonomiske aktører. På den måde vil

der også kunne eksistere en sund konkurrence mellem socialøkonomiske og offentlige

aktører.

Ønsker du en uddybning af nogle af pointerne i ovenstående, så tøv ikke med at kontakte

mig. Også hvis du som beskæftigelses-politiker har brug for baggrundsviden indenfor det

socialøkonomiske felt.

Med venlig hilsen

Inge Bak

Adm. direktør, Huset Venture

Mobil: +45 61 55 55 02

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Til:

Fra:

Beskæftigelsesministeriet

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

9. september 2024

Høring af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Den danske beskæftigelsesindsats har været et centralt element i

skabelsen af et arbejdsmarked, der kan omstille sig i takt med

arbejdsmarkedets skiftende efterspørgsel. Et arbejdsmarked, det

meste af verden misunder os, og som derfor skal reformeres med

stor omtanke.

Hos IDA er vi langt henad vejen enige i de udfordringer, som

ekspertgruppen skitserer. Gennem skiftende politiske prioriteter

har indsatsen udviklet sig et til overstyret system med fokus på at

opfylde proceskrav, som i sin natur fjerner ressourcer fra

indsatsen overfor den enkelte borger. Derfor mener vi, at der er

basis for bedre udnyttelse af de økonomiske rammer.

Som udgangspunkt er vi også enige i ekspertgruppens

anbefalinger om at reducere antallet af målgrupper fra 13 til 5. Vi

savner dog en erkendelse af, at målgruppen ”dagpengeindsats”

er meget sammensat og med vidt forskellige arbejdsmarkeder

–

hvoraf nogle breder sig langt udover de enkelte

kommunegrænser. Derfor er det naturligvis glædeligt, at

ekspertgruppen vil lade A-kasserne fastholde ansvaret for

kontaktforløbet i de første tre måneder af et ledighedsforløb. I

IDA ser vi det som en anerkendelse af A-kassernes større indsigt i

medlemmernes arbejdsmarked.

IDA-medlemmernes jobmarked er ikke kommunalt.

Især for højtuddannede som IDAs medlemmer, er vi bekymrede

for, om de enkelte kommuner vil have tilstrækkelig indsigt i

bredden af medlemmernes beskæftigelsesmuligheder

–

både

fagligt, nationalt og internationalt.

Lykkeligvis er langt de fleste af IDAs medlemmer kun ledige i kort

tid

–

oftest under tre måneder

–

så derfor retter vores bekymring

sig især imod dimittendgruppen, som udgør hovedparten af IDAs

ledige medlemmer.

Størstedelen af dimittenderne afslutter typisk deres uddannelse

op til sommerferien, hvor arbejdsmarkedet stort set går i dvale.

Bl.a. derfor, men også fordi de typisk står med en uddannelse

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

som er rettet mod mange forskelligartede jobmuligheder og

derfor efterlader dem med et uklart billede af deres

jobmuligheder, kan der være behov for en længere

”søgeperiode”

i sammenhæng med professionel støtte, før

”hele årgangen” har

det første job i hus.

Efter IDAs opfattelse giver ekspertgruppens borgerundersøgelse

af jobcentrene et meget mangelfuldt billede borgernes

tilfredshed og udbytte.

”Borgerne” bliver f.eks.

ikke opdelt i

uddannelsesgrupper.

Når vi spørger IDAs nyuddannede medlemmer om deres

oplevelser i jobcentrene, får vi et temmelig negativt billede.

Medlemmerne understøtter ekspertgruppens konklusioner om,

at proceskrav som regler, samtaler og administration fjernede

meget tid fra deres jobsøgning. IDAs undersøgelse viser desuden,

at kun 12 pct. oplevede at jobcentrenes tilbud

”i

høj” eller

”meget

høj grad” var relevante for dem, mens 47 pct. vurderede, at de

”slet

ikke” eller kun

”i

lav grad” var relevante.

45 pct. af respondenterne oplevede, at jobcentrene

”slet

ikke”

eller kun

”i

lav grad” kendte deres uddannelse og

kompetenceprofil, mens kun 10 pct. oplevede, at det i høj grad

gjorde sig gældende. Kun 6 pct. oplevede, at jobcenteret

”i

høj

grad” gjorde dem opmærksomme på jobmuligheder, de ikke

kendte i forvejen, mens 68 pct. angav, at jobcenteret

”i

lav grad”

eller

”slet

ikke” gjorde dem opmærksomme på ikke-kendte

jobmuligheder.

I IDA mener vi generelt, at A-kasserne har et langt større

kendskab til deres medlemmers uddannelser og bredden i deres

jobmarkeder end det, som de fleste kommunale jobcentre kan

præstere. Derfor

anbefaler IDA, at A-kassernes ansvar for

dimittenderne udvides til 6 måneder.

Private leverandører.

Det er meget uklart, hvad en frisættelse af kommunerne vil

betyde. Fra IDAs side frygter vi, at resultatet kan blive 98 måder at

tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen på. At der kan være

IDAs undersøgelse er baseret på et survey blandt 663 nyuddannede medlemmer.

Side 2 af 3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

forskelle i indsatserne, giver en vis mening, netop fordi der er

store forskelle i sammensætningen af de enkelte kommuners

arbejdsmarkeder og erhvervsstrukturer.

Men under alle omstændigheder er vi fortsat bekymrede for

kommunernes muligheder for at yde professionel assistance til

f.eks. IDAs medlemmer og at skabe de rette match mellem

udbud og mere specialiseret efterspørgsel, som virksomhederne

higer efter.

I den sammenhæng kan vi godt se visse argumenter for at

introducere private leverandører i beskæftigelsesindsatsen.

Ekspertgruppen synes at være temmelig inspireret af den

svenske model for anvendelse af private aktører, hvor borgerne

kan vælge mellem konkurrerende leverandører. De svenske

fagforeningers erfaring er imidlertid, at borgene ikke kan

”kvalitetsvurdere” de enkelte leverandører,

og derfor typisk

vælger én af dem, som står øverst på listen. Derfor starter mange

af leverandørernes firmanavne med bogstavet a!

Derimod ville private leverandører kunne spille en positiv rolle,

hvis de specialiseres i forskellige faggrupper, jobmarkeder eller

brancher

–

f.eks. IDA-medlemmernes. Som allerede anført, kan

jobcentrene kun i begrænset omfang levere kvalificeret indsigt

og støtte til nogle faggrupper og dermed også til de

virksomheder, som efterspørger disse gruppers, specialiserede

viden.

Med specialiserede private leverandører, vil de fritstillede

kommuner kunne henvise relevante borgere til leverandører,

som har indsigt i netop deres uddannelsesbaggrund og mulige

jobmuligheder.

Private leverandører kan dermed også medvirke til at sikre en

større mobilitet på arbejdsmarkedet, fordi de ikke er begrænset

af kommunegrænser.

Side 3 af 3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

København den 10.09.24

Svar på høring af anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats

Til beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen

Hermed fremsendes fonden Incitas kommentarer til anbefalingerne fra Ekspertgruppe for fremtidens

beskæftigelsesindsats til, hvordan et nyt beskæftigelsessystem kan se ud, som blev offentliggjort juni 2024.

Incita er en erhvervsdrivende fond, der siden 1966 har støttet ledige med betydelige udfordringer i at

komme ind eller tilbage på arbejdsmarkedet. Siden 2022 har Center for Autisme været en del af fonden

Incita.

Incita hilser velkommen, at ministeren har taget initiativ til en kortlægning og nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Incita ser dog med bekymring på den store milliard-besparelse, som er

den grundlæggende præmis for ekspertgruppens anbefalinger. Incita frygter, at en milliardbesparelse her

og nu på beskæftigelsesområdet vil få konsekvenser, der rækker langt ind i fremtiden i form af et stigende

antal marginaliserede borgere langt væk fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke fik en beskæftigelsesrettet

indsats i tide. Vi ved, at denne marginalisering af borgere udenfor arbejdsmarkedet har betydning for

børn/efterkommere, som også vil få vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i

uddannelsessystemet. Således vil den social slagside følge familier, og vi vil på sigt få en endnu større

gruppe på overførselsindkomst (se fx analyse fra STAR maj 2023 ”Flasket op med job”:

https://www.jobindsats.dk/media/rkzluaj3/analyse-flasket-op-med-job.pdf). Der er desuden meget, der

tyder på, at den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet har en negativ effekt ift. andre områder.

Således har ledige flere kontakter til sundhedssystemet mv end borgere i arbejde, hvorfor en manglende

indsats ift. at hjælpe ledige langt fra arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet, vil give øgede udgifter i bl.a.

sundhedsvæsenet.

Incitas høringssvar er struktureret så det følger kategorierne for Ekspertgruppes anbefalinger.

1. Få målgrupper og særregler

Incita hilser velkommen at målgrupper og særregler forenkles.

Det skal dog bemærkes, at

en ”målgruppe” sjældent beskriver den

enkelte borgers samlede situation og

derfor ikke altid giver et retvisende billede af ”hvad der skal til”.

Incita foreslår, at der i stedet for

”målgrupper” arbejdes med ”målsætninger” –

altså at en borger kategoriseres efter målsætning (hvilken

indsats er relevant, hvilket mål stræbes der efter). Et eksempel på en målgruppe, der ikke giver et

retvisende billede er den gruppe, der i dag benævnte ”jobparate kontanthjælpsmodtagere”. Denne

målgruppe er stort set svarende til gruppen af ”ledige dagpengemodtagere” –

blot ikke medlem af en A-

kasse eller

har ikke optjent ret til dagpenge. En kategorisering efter ”målsætning”/indsats ville betyde at

1 Fonden Incitas svar på Høring vedrørende anbefalinger fra Ekspertgruppen på beskæftigelsesområdet

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

denne gruppe blev håndteret på samme vis som gruppen af dagpengemodtagere, hvilket ville være mere

retvisende.

2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Incita ser en risiko for, at de svageste ledige bliver taberne. Incita frygter, at den aktive

beskæftigelsesindsats bliver sparret væk i økonomiske trængte kommuner, når ”ret til indsats” skiftes ud

med ”Sagsbehandlerne i kommunerne og a-kasserne

får større frihed til at bruge deres faglighed og sunde

fornuft i vurderingen af, hvornår en borger

skal have en indsats”.

Incita har en bekymring for, at gruppen af

ledige langt fra arbejdsmarkedet vil blive tabt på varig offentlig forsørgelse, hvis kommunerne kan

begrænse indsatsen for denne gruppe til en jobhjælpsindsats med kun én årlig kontakt og intet krav om

aktivt tilbud. Incita frygter, at den større frihed vil gå ud over de ledige borgere med færrest ressourcer, der

dårligst er i stand til at tale egen sag og forlange en indsats. Målgruppen, vi arbejder med, står typiske med

mange udfordringer i dagligdagen (psykiske, sociale, fysiske, misbrug, hjemløshed m.m.), vi ser mange med

lav grad af tillid til ”systemet” (hvilket betyder, at man nødigt, på eget initiativ tager fat i kommunen) og

generelt manglende handlekraft og selvmotivation ift. selvstændigt at handle på at ændre forhold i eget liv.

Incita frygter en marginalisering, hvor mennesker langt fra arbejdsmarkedet fastholdes i ledighed og derved

får endnu sværere ved at opnå tilknytning til fællesskabet på arbejdsmarkedet.

Incita ser med bekymring på tiltag, der sætter individuelt skøn før

”ret og pligt”. Incita arbejder flere steder

i landet med unge med udtalte udfordringer; unge med diverse varige udfordringer for deres funktionsevne

fx unge med autisme, unge med alvorlig psykisk sygdom, unge med nedsatte kognitive funktionsevne og

bekymringen er, at disse unge bliver overladt for meget til sig selv. Det vil fx være problematisk at reducere

antallet af samtaler (ret og pligt), idet vi her har at gøre med en ungegruppe hvis funktionsniveau hurtigt

reduceres, hvis de ikke holdes støttende i gang. Det er samtidig en gruppe, der ikke vil være udfarende og

opsøgende ift. at få hjælp til at finde arbejdspladser, hvor de kan indgå. Typisk vil disse unge trække sig

tilbage og marginaliseres.

Incita har desuden en særlig bekymring vedrørende unge, der har afsluttet en stu-uddannelse og

efterfølgende skal deltage i arbejdsevneafklaring. Disse unge kommer fra et 3årigt uddannelsesforløb, hvor

de i 3 år har haft massiv støtte og derved opnået kompetencer, som de risikerer at aflære, hvis der ikke er

meget tæt kontinuerlig opfølgning til dem efter endt stu.

Endelig mener Incita, at der mangler fokus på ordinær uddannelse for den gruppe af borgere, der har en

arbejdsevne, der matcher et fleksjob. Incita foreslår, at der etableres en uddannelsesordning til de borgere

der ikke kan studere på fuld tid og på ordinære vilkår. Disse borgere vil kunne blive løftet til faglærte

fleksjobbere fremfor ufaglærte fleksjobbere, hvis de fx kan tage en SOSU-uddannelse eller

pædagoguddannelse på nedsat tid og over flere år end den normerede tid (med ret til SU), og derved opnår

de at kunne få en mere stabil fremtid på arbejdsmarkedet. Hvis det centralt fastsatte fokus på uddannelse

til unge i kontanthjælpssystemet afskaffes, risikerer vi som samfund at få en stor gruppe af unge i ufaglærte

job, hvilket betyder, at de dels risikere nemt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet igen og dels risikerer

at blive tidligt nedslidte, fysisk og psykisk.

2 Fonden Incitas svar på Høring vedrørende anbefalinger fra Ekspertgruppen på beskæftigelsesområdet

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

3. Værdigt sanktionssystem i balance:

Incita hilser et værdigt sanktionssystem i balance velkomment. At rettigheder og pligter følges ad, er

centralt for en effektiv og værdig beskæftigelsesindsats. Incita anbefaler, på baggrund af mange års

praktikererfaring, at der kommunikeres mere tydeligt omkring netop rettigheder og pligter. Incita oplever

jævnligt,

at borgere ikke til fulde forstår, hvordan ”systemet hænger sammen”

ift. ret, pligt, muligheder og

konsekvenser. Fx oplever vi, at nogle borgere bliver forvirrede over de breve, de modtager fra kommunen,

idet de ganske enkelt ikke forstår, hvad der står i brevene.

4. Nedlæggelse af jobcentre og fri organisering

At give kommunerne mere frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen for at sikre borgerne en mere

helhedsorienterede indsats, kan godt give mening. Incita arbejder med nogle af de mest udsatte og

udfordrede borgere, der ofte har forløb og indsatser på tværs af forvaltninger/resort i kommunen. Vi

oplever, at for at skabe succes for borgeren indenfor beskæftigelse, kræver det ofte en helhedsorienteret

indsats dvs. samarbejde med mange instanser udover beskæftigelsesområdet. Det er generelt oplevelsen,

at borgerne har brug for hjælp til at navigere i systemet, når de har parallelle forløb med forskellige

forvaltninger samtidig. For de mest ressourcesvage borgere kan det være en fordel, hvis der kommer mere

fokus på den sociale- eller sundhedsmæssige indsats i vejen henimod arbejdsmarkedet. Det vil ligeledes

være hensigtsmæssigt at borgerne (med behov for indsatser i flere forvaltninger/resort) tildeles en

koordinerende sagsbehandler, som støtter den enkelte borger i at navigere mellem forskellige

forvaltninger, sundhedssystemet m.v.

5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

Incita savner mere fokus på ikke-kommunale aktører og civilsamfund. Kommuner og A-kasser fylder mest i

anbefalingerne, idet det anbefales, at indsatsen fortsat er forankret i kommunerne og A-kasserne skal

beholde ansvaret for dagpengemodtagerne og have et større ansvar ifm. indsatsen for sygemeldte. Private

leverandører kan så byde ind på de nationale udbud på digitale tilbud og værktøjer. Incita finder det

problematisk, at private leverandører overhovedet ikke nævnes som en del af den beskæftigelsesfaglige

løsning. Argumentet herfor er, at det ikke kan dokumenteres at private aktører er bedre og billigere end

det offentlige. Hertil må det understreges, at der heller ikke findes entydig evidens for at

beskæftigelsesopgaverne løses bedst og billigst af kommuner og A-kasser. Derudover skal det nævnes, at

den undersøgelse, der refereres til i ekspertgruppens anbefalinger, vedrører de tidligere statslige udbud,

her bør det nævnes at disse udbud udelukkende vedrørte jobklare borgere (primært dagpengemodtagere),

hvorfor det ikke vil være relevant at overføre konklusioner herfra til andre målgrupper.

Helt overordnet finder Incita det problematisk at valg af leverandør/operatør skal afhænge af

organisationsform og ikke af performance og pris. Incita anbefaler, at der arbejdes på skabe en

incitamentsstruktur der understøtter valg af den leverandør/operatør (kommune, A-kasse, ikke-kommunal

leverandør) der skaber den bedste kvalitet til prisen. Forudsætningen herfor er transparens ift.

opgaveløsning og økonomi på tværs af organisationstyper. I den forbindelse er det vigtigt at tage højde for

input, når der måles på outcome, dvs. tages højde for hvilken målgruppe hhv. kommuner, A-kasser og

private leverandører arbejder med.

3 Fonden Incitas svar på Høring vedrørende anbefalinger fra Ekspertgruppen på beskæftigelsesområdet

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Incita anbefaler, at der arbejdes på at skabe national transparens vedrørende omkostningsniveau og

resultater for alle

–

kommuner, A-kasser, ikke-kommunale aktører, så det bliver muligt at benchmarke og

dermed muligt for den offentlige indkøber at foretage et valg af aktør på oplyst grundlag. Incita anbefaler

samtidig, at en statslige enhed fører tilsyn med kommunernes performance på beskæftigelsesområdet

(som det også ses i anbefaling 6: resultatstyring) og at det får konsekvenser ikke at nå sine målsætninger.

Dette for at sikre borgerens retssikkerhed ift. at få tilbudt den mest jobeffektive løsning/bedste

beskæftigelsesindsats til prisen

–

uanset hvilken kommune man er bosiddende i.

Incita gør endelig opmærksom på, at ikke alle grupper af ledige vil kunne profitere af digitale

jobsøgningsløsninger. I Incita er vi specialiserede i indsatser for borgere, der typisk har brug for en

håndholdt indsats; borgere, der ofte ikke taler ret meget dansk og er digitale analfabeter. Denne gruppe vil

ikke have gavn af et digitalt jobsøgningstilbud, men vil bare blive mere marginaliseret, hvis indsatsen rykkes

hertil. For mange af Incitas borgere er fremmødet hos os en af få begivenheder i løbet af en uge, hvor de

faktisk mødes fysisk med andre mennesker. Derudover er det vores erfaring, at gruppeaktiviteter er et

rigtigt godt redskab til at skabe energi og motivation hos mere udsatte borgere, der måske ikke har det

største private netværk eller det mest konstruktive private netværk. Det skal understreges at de ikke -

kommunale leverandører, der arbejder med borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, typisk har sær-

kompetencer ift. målgrupperne (fx ift. borgere, der ikke taler dansk/engelsk, borgere udfordret med

vanskelige udviklingsforstyrrelser som fx autisme og/eller borgere som kræver en særlig tværfaglig indsats,

som kommunerne ikke selv har mulighed for at iværksætte).

6. Fra proceskrav til resultatstyring

Incita hilser et skift fra proceskrav til resultatstyring velkommen. Det giver god mening at kommunerne i

højere grad skal styres efter overordnede mål og formål samt de resultater, de skaber. Det giver god

mening at indføre en ny model for opfølgning overfor kommunerne og a-kasserne med fokus på resultater.

Afslutningsvis takker Incita ministeren for muligheden for at afgive høringssvar. Såfremt, I har spørgsmål

eller ønsker uddybning, tag endelig fat i os.

Med venlig hilsen

Incita & Center for Autisme

Christina Grøntved

adm. Direktør

Mobil: +45 4078 8284 & e-mail: [email protected]

4 Fonden Incitas svar på Høring vedrørende anbefalinger fra Ekspertgruppen på beskæftigelsesområdet

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

København, 13. september 2024

Høringssvar vedrørende:

Anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

Mange af de mennesker, vi i Kirkens Korshær hjælper hver dag i vores sociale arbejde landet over,

er i berøring med beskæftigelsessystemet. For dem har indretningen af beskæftigelsesindsatsen

afgørende betydning for deres trivsel, sundhed og fremtid.

Overordnet set mener vi, der er flere positive forslag i anbefalingerne fra ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats. Dog er vi også bekymret for konsekvenserne af flere af

forslagene samt noget af det, anbefalingerne ikke omfatter.

Individuelle indsatser og fremdrift

I dag står rigide regler og krav for ofte i vejen for en meningsfuld indsats for mennesker i udsathed.

Derfor ser vi i Kirkens Korshær positivt på ambitionen om at give plads til en mere fleksibel og

individuelt tilrettelagt indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker.

Af samme grund ser vi også positivt på forslaget om, at kommunerne får mulighed for at fritage

borgere fra at stå til rådighed for beskæftigelsesindsatsen i op til seks måneder ad gangen, hvis de

vurderer, at en borger er særligt udsat. Det er dog afgørende, at den fritagne borger ikke overlades

til sig selv, men fortsat har ret til at mødes og få hjælp.

Vi ser ligeledes positivt på forslaget om, at borgere længere fra arbejdsmarkedet fremover kun skal

til én samtale i løbet af de første seks måneder, samt at kravet om et aktiveringstilbud senest efter

seks måneder afskaffes. Det er dog afgørende, at der i stedet tilrettelægges en effektiv indsats med

fokus på den enkeltes behov og ønsker.

I dag ser vi alt for mange eksempler på borgere, som er fanget i ydelsessystemet i årevis. Derfor

ser vi positivt på forslaget om, at kontanthjælpsmodtagere i jobhjælp omfattes af en årlig opfølgning

på deres fremdrift. Det er dog afgørende, at der fastsættes en øvre grænse for, hvor længe man

som borger kan være på kontanthjælp, da denne er tiltænkt som en midlertidig ydelse. Ligeledes

bør det tydeliggøres, hvad indholdet af opfølgningen på fremdrift konkret skal indeholde.

Godt at droppe sanktioner

Sanktioner virker sjældent på mennesker i udsathed. Derimod forværrer de ofte udsatheden. Derfor

ser vi meget positivt på forslaget om, at borgere længere fra arbejdsmarkedet som udgangspunkt

ikke skal sanktioneres, samt at ni ud af ti sanktioner fjernes.

Ligeledes bakker vi fuldt om, at sygemeldte skal opleve en mere værdig tilgang i indsatsen, så de

ikke længere skal hives gennem opslidende beskæftigelsesforløb eller sanktioneres. Begge dele

risikerer at forværre deres tilstand.

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.

Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private

midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Husk dem, der ikke kan arbejde

Det er positivt, hvis en reduktion af antallet af målgrupper kan reducere kompleksitet og

bureaukrati. Vi er dog bekymrede for, at man med de foreslåede målgrupper risikerer at overse

mennesker i udsathed, som er for dårlige til en jobhjælpsindsats, men som heller ikke er

sygedagpengemodtagere, førtidspensionister eller lignende.

Af samme grund er vi bekymrede for forslaget om, at alle nye kontanthjælpsmodtagere som

udgangspunkt skal mødes med en forventning om, at de kan varetage et job. Selvom der lægges

op til, at man hurtigt kan rykkes til en anden målgruppe, frygter vi, at det i praksis vil betyde, at

udsatte borgere fastholdes i gruppen af jobparate.

Denne frygt styrkes af forslaget om, at kriteriet for jobhjælp er, at man ikke vurderes i stand til at

påtage sig et ordinært job og forsørge sig selv inden for seks måneder – modsat tre måneder i

dag.

I dag hives for mange mennesker i udsathed gennem opslidende ressourceforløb. Det gavner

ingen. Derfor er det positivt, at ressourceforløb foreslås afskaffet. Det er dog uklart, hvilken indsats

der skal sættes i stedet. Det er afgørende, at der her er et blik for, at der er tale om mennesker med

sociale og sundhedsmæssige problemer, som skal have en ordentlig social indsats – eller som i

mange tilfælde vil have bedst af at få tilkendt en førtidspension.

Lavere ydelser er et problem

Anbefalingerne indebærer, at nogle mennesker vil blive sat ned i ydelse ift. det nuværende

ydelsessystem – bl.a. som følge af, at de ikke kan være på ressourceforløbsydelse eller i

revalidering. Det kan vi ikke støtte. Det kan godt være, der er tale om en relativt lille gruppe

mennesker, men det kan have alvorlige negative konsekvenser for deres livsførelse.

Det er desuden problematisk, at det foreslås, at den skønsbaserede forlængelse af sygedagpenge

erstattes af en objektiv model, hvor alle sygemeldte automatisk sættes ned på en reduceret

sygedagpengesats efter et fastsat antal uger.

Det må formodes, at mennesker på sygedagpenge faktisk er syge og ikke vil blive raske af, at

ydelsen sættes ned efter et bestemt antal uger. Derfor må forslaget forventes af ramme de

mennesker med alvorlig sygdom, som anbefalingerne ellers har en målsætning om at hjælpe.

Pas på frisættelse og besparelser

Frisættelse fra regler kan være nødvendigt for at skabe mere meningsfulde, individuelt tilrettelagte

indsatser. Vi er dog bekymrede for, at frisættelsen også afskaffelser vigtige rettigheder for den

ledige.

Kommunerne har i forvejen udfordringer med at overholde loven over for mennesker i udsathed, og

vi er bekymrede for, at nogle kommuner vil bruge frisættelsen som en anledning til at yde

mennesker i udsathed en endnu dårligere service – fx ved at spare på indsatsen til de målgrupper,

der har brug for mest hjælp.

Det har været et benspænd for ekspertudvalget at nedlægge jobcentrene. Vi er dog bekymrede for,

at 3.500 færre årsværk kan betyde mindre tid til den enkelte ledige, og at det særligt vil gå ud over

udsatte, der har brug for en ekstra indsats.

Ligeledes bekymrer det os, at anbefalingerne indebærer færre uddannelsesrettigheder, hvilket kan

forhindre den videre progression for ledige.

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.

Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private

midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Giv alle et ordentligt levegrundlag

Indretningen af fremtidens beskæftigelsesindsats kan ikke ses isoleret fra niveauet af ydelser i

kontanthjælpssystemet. Beskæftigelsessystemet bør sikre, at alle har et værdigt levegrundlag.

Ydelseskommissionen konkluderer i dens afrapportering, at der er flere grupper på særligt de

laveste ydelser i kontanthjælpssystemet (herunder SHO-ydelse og uddannelseshjælp), som har så

lav en indkomst, at det ikke lever op til et minimumsbudget.

Alligevel fastholder kontanthjælpsaftalen af 13. oktober 2023 et lavt ydelsesniveau for flere grupper

af mennesker, herunder de tusindvis af mennesker, der sættes ned på den nye mindstesats eller

fratages tillæg. Det vil bidrage til, at mennesker i Danmark fortsat vil lide store afsavn med de deraf

afledte negative effekter på trivsel og livsmuligheder.

I Kirkens Korshær mener vi, dette er uacceptabelt. Alle mennesker har ret til en god tilværelse uden

basale afsavn. Derfor opfordrer vi til, at kontanthjælpsreformen gentænkes med det formål at skabe

et kontanthjælpssystem, som sikrer, at ingen lever i fattigdom.

Som minimum bør en ny reform af kontanthjælpssystemet sikre, at ingen stilles værre end i dag.

Indfør en fattigdomslov

Gennem verdensmål 1.2 er Danmark forpligtet til at halvere andelen af fattige borgere inden 2030.

Derfor opfordrer vi i Kirkens Korshær til, at der indføres en bindende fattigdomslov, som forpligter

Folketinget til at efterleve dette mål.

Fattigdomsloven skal forpligte enhver regering til at fremlægge et program med konkrete initiativer

til, hvordan den vil bidrage til at opnå målet.

Derudover skal der med fattigdomsloven nedsættes et fattigdomsråd, der årligt skal vurdere, om

den politiske indsats på området anskueliggør, at målet nås, eller om Folketinget bør pålægge

regeringen at fremlægge nye initiativer.

Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere

uddybning.

Med venlig hilsen

Jeanette Bauer

Chef for Kirkens Korshær

Nikolaj Plads

1067 København K

Tlf. 33121600

[email protected]

www.kirkenskorshaer.dk

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.

Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private

midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. mail til

[email protected]

KL's høringssvar: Anbefalinger til fremtidens

beskæftigelsesindsats

Vi står et godt sted i Danmark. Beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden

er lav, og det skyldes bl.a. et fleksibelt og tilpasningsdygtigt arbejdsmarked.

Men en af vores samfunds største udfordringer nu og i de kommende år er

mangel på arbejdskraft. Både i den private og den offentlige sektor skaber

det allerede store rekrutteringsudfordringer. En udvikling, vi forventer, vil

stige de kommende år. Samtidig vil transformationen af arbejdsmarkedet,

især præget af den grønne og digitale omstilling, stille nye krav til

medarbejdernes kompetencer og til, at arbejdsmarkedet hurtigt kan omstille

sig.

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal matche situationen på

arbejdsmarkedet. Regeringen har sat som ambition at øge arbejdsudbuddet

med 45.000 frem mod 2030. Nytænkning og reformering af

beskæftigelsesindsatsen skal ses i det lys. Fremtidens

beskæftigelsesindsats skal bidrage positivt til et øget arbejdsudbud – et

indlysende succeskriterium for en reform af beskæftigelsesindsatsen.

Samtidig skal indsatsen sikre, at vi får nogle af de grupper i samfundet, der

er længst fra arbejdsmarkedet, med i arbejdsfællesskabet.

Regeringen har bebudet, at den strukturelle beskæftigelse skal øges

gennem at få flere i arbejde, at flere arbejder i flere timer, og at flere får de

rette kompetencer. Det skal en effektiv beskæftigelsesindsats bidrage til.

Det fremgår også af ekspertgruppens kommissorium, at høj beskæftigelse er

en betingelse for velfærd og velstand, og den aktive beskæftigelsesindsats

er med til at sikre lediges tilskyndelse til at finde beskæftigelse.

Ekspertgruppen er blevet bedt om at nytænke og komme med forslag til en

reform af beskæftigelsesindsatsen, som kan være med til at indfri

regeringens målsætninger på beskæftigelsesområdet. Det synes KL er klogt,

men samtidig er der lagt den præmis ned over ekspertgruppens arbejde, at

den skal tilvejebringe et provenu på 3 mia. kr., og det skal ske uden, at den

strukturelle beskæftigelse svækkes.

KL er grundlæggende forundret over den ulogiske tilgang i kommissoriet for

ekspertgruppens arbejde. Det anerkendes, at beskæftigelsesindsatsen er

helt central for den danske velfærd og velstand, og samtidig dikteres det, at

der skal spares tre milliarder på området uden nærmere begrundelse. Den

logiske tilgang - hvis man ønsker at forbedre indsatsen og øge den

strukturelle beskæftigelse - ville være at undersøge, hvorledes indsatsen

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

klogest kan omlægges og forenkles med målsætningerne for øje, og så på

den baggrund udregne et besparelsespotentiale.

Med den angivne økonomiske præmis i ekspertgruppens arbejde bliver et

væsentligt styrende element at nå den vilkårlige besparelse frem for at

fokusere på den mest hensigtsmæssige, fremtidige tilrettelæggelse af

indsatsen.

Det Økonomiske Råd (DØR) havde samme budskab i deres efterårsrapport

fra 2023, hvor de påpegede, at et på forhånd fastsat besparelsesmål enten

kan betyde, at det fulde besparelsespotentiale ikke udnyttes, eller der

gennemføres besparelser, som reducerer effektiviteten af

beskæftigelsesindsatsen.

KL er enige i, at der er et effektiviseringspotentiale ved at frisætte og

afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen – men det summer ikke op i 3

mia. kr. Det bekræfter ekspertgruppens afrapportering. En væsentlig del af

de fundne besparelser er tværtimod uhensigtsmæssige besparelser på

indsatsen for en række målgrupper, herunder de unge og udsatte voksne.

En beskæftigelsesreform skal udformes med fokus på virksomhedernes

behov. Det er ikke tydeligt adresseret i ekspertgruppens afrapportering.

Samspillet med virksomhederne er kernen i en effektiv

beskæftigelsesindsats, og det er derfor helt centralt, at virksomhedernes

behov får fokus i den videre politiske proces. Virksomhederne skal også

fremadrettet opleve en professionel og sammenhængende service med

entydig kommunal forankring, der kan sikre koordinering på tværs af

kommuner, a-kasser og private leverandører.

Kommunerne har i dag et stærkt samarbejde med virksomhederne. I KL’s

tilfredshedsmåling af jobcentrenes virksomhedsservice svarer 9 ud af 10

virksomheder, at de er tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret indsats,

og DI’s virksomhedsundersøgelse om jobcentersamarbejdet viser, at

virksomhederne ser jobcenteret som en relevant rekrutteringskanal på trods

af, at ledigheden aktuelt er meget lav.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 14

Generelle bemærkninger

Økonomiske konsekvenser – provenuberegning af ekspertgruppens

anbefalinger

Ekspertgruppens afrapportering indeholder én model med en række

provenugivende initiativer, der summer til en årlig besparelse på i alt 3 mia.

kr. Baseline er opgjort til 11,4 mia. kr. Besparelsen på 3 mia. opnås på

følgende måde:

Drift af jobcentre

Øvrig vejledning og opkvalificering

Anden indsats (ordinær uddannelse. mv.)

Afledt effekter

1,2 mia. kr.

1,0 mia. kr.

0,6 mia. kr.

0,2 mia. kr.

Det fremgår tydeligt af anbefalingerne, at der ikke kan hentes en besparelse

på 3 mia. ved forenklinger af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af de

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

samlede anbefalinger og forslag, at forenklinger af loven, krav til

organisering og den statslige styring kun giver besparelser på 1,2 mia. kr.,

mens 1,6 mia. kr. vedrører mindre indsats til de unge, udsatte voksne og

dagpengemodtagere.

Dårligere service til borgere og virksomheder kan gå ud over

arbejdsudbuddet og forventeligt give afledte udgifter på socialområdet.

KL bakker op om, at frisættelse og afbureaukratisering kan effektivisere

beskæftigelsesindsatsen, men KL vil kraftigt opfordre til at besparelseskravet

på 3 mia. kr. genovervejes. 3 mia. kr. udgør godt en fjerdedel af de samlede

udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Ekspertgruppen anbefaler et langt mere

frisat beskæftigelsessystem, men den foreslåede besparelse betyder, at det

er uden de nødvendige midler til at levere den individuelle

behovsorienterede indsats, der lægges op til.

Man kan ikke høste, før man har sået. Hvis en så stor reform skal blive en

succes, og ikke ende som en slet skjult spareøvelse, skal besparelsen

genovervejes.

Indholdsmæssige anbefalinger til frisættelse og afbureaukratisering af

beskæftigelsesindsatsen

Ekspertgruppen anbefaler en grundlæggende frisættelse og forenkling af

beskæftigelsesindsatsen, så kommuner og medarbejdere får langt større

frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med fokus på den enkelte

borgers behov og vilkår.

Ekspertgruppen anbefaler dermed det paradigmeskifte KL længe har

efterspurgt. KL vil gerne kvittere for ekspertgruppens grundige arbejde.

Ekspertgruppen har både fået afdækket beskæftigelsesindsatsen styrker og

områdets kompleksitet. Det giver et godt grundlag for at komme med

anbefalinger til at nytænke og reformere området.

Ekspertgruppens seks hovedanbefalinger bør ses samlet. Hvis borgere og

virksomheder i praksis skal opleve, at mennesket kommer før systemet, er

KL enig med ekspertgruppen i, at en reform både skal omfatte selve

beskæftigelsesindsatsen, rådighed og sanktioner, krav til organisering og

ikke mindst et opgør med den nuværende statslige detailstyring.

Det er KL’s klare opfordring, at regeringen og Folketingets partier har modet

til at realisere, det ekspertgruppen kalder ”den største frisættelse og

afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde”. Det ville

betyde at ressourcerne i langt højere grad kan bruges til at skabe værdi for

borgere - både dem tæt på og dem længere fra arbejdsmarkedet - og

virksomheder.

Og det vil bidrage til regeringens ønske om en omfattende frisættelse af den

offentlige sektor, hvor borgerne - og virksomheder - sættes før systemet.

Implementering og indfasning

Ekspertgruppen anbefaler, at en reform af beskæftigelsesindsatsen indfases

over en fireårig periode fra 2026-2030. Det indbefatter, at besparelsen på 3

mia. kr. indfases over de fire år, og at der allerede skal realiseres en

besparelse på én mia. kr. i 2026.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Dato: 13. september 2024

Ekspertgruppen pointerer, at en reform af den karakter de anbefaler, som

indebærer et grundlæggende kursskifte i indsatsen, kræver tid til

implementering. Ekspertgruppen anbefaler samtidig, at der sker en

understøttelse af fagligheden, og at der afsættes en pulje på 100 mio. kr. til

opkvalificering af medarbejderne.

KL er enig med ekspertgruppen i, at en så omfattende og gennemgribende

reform forudsætter tid og ressourcer til forberedelse og implementering. Men

KL vil gerne udfordre det hensigtsmæssige i, at en reform træder i kraft

gradvist. Både fordi det kan fordyre og komplicere

implementeringsprocessen og fordi et grundlæggende kursskifte skal

forberedes samlet. Det vil derfor være at foretrække, at en stor reform

træder i kraft ”på en gang” fx den 1. januar 2030.

Det betyder også, at KL udover at opfordre til at genoverveje størrelsen på

den samlede besparelse, også vil opfordre til, at den besparelse, der ender

med at blive aftalt, realiseres samlet fra 2030.

KL vil gerne kvittere for, at ekspertgruppen har blik for, at der skal afsættes

god tid til implementering, og for forslaget om, at er der afsættes 100 mio. kr.

til opkvalificering af medarbejdere.

Implementeringsopgaven er imidlertid bredere end opkvalificering af

medarbejderne. Der er tale om en grundlæggende reform og omkalfatring af

beskæftigelsesindsatsen. Det er en kæmpe opgave for kommunerne at gribe

frisættelsen og få formuleret politik og lagt strategi for kommunens

beskæftigelsesindsats. Der er derfor brug for et bredt

implementeringsprogram, som understøtter implementering i kommunerne,

og som udover opkvalificering af medarbejdere omfatter strategi, ledelse og

organisering samt IT-understøttelse.

./.

Beskæftigelsesområdet er gennemdigitaliseret med mange involverede

aktører og løsninger, se bilag med figur over IT-landskabet. En reform skal

understøttes digitalt, og vil få mange afledte konsekvenser for IT-systemerne

og snitfladerne mellem dem. Det er afgørende at afsætte tid og penge til den

digitale understøttelse, hvis man skal i mål med intentionerne bag en reform.

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 14

Specifikke bemærkninger

Ny enkel beskæftigelseslov

Det er helt rigtigt set af ekspertgruppen, at det grundlæggende er antallet af

målgrupper og mange ordninger, særregler og proceskrav, der gør

lovgivningen alt for kompleks og omfangsrig. KL er også enig i, at de mange

krav begrænser muligheden for beskæftigelsesfaglige vurderinger og

borgerens medbestemmelse.

Ekspertgruppen forslår, at de 13 målgrupper reduceres til fem målgrupper

med afskaffelse af en lang række særregler. De fem målgrupper er;

dagpengeindsats, jobsøgningsindsats, sygedagpengeindsats og øvrige. Det

indbefatter anbefaling om afskaffelse af ressourceforløb og

jobafklaringsforløb (i stedet nedsat sygedagpenge).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen anbefaler generelt et mere individuelt fokus i indsatsen,

også vedrørende de unge som betyder, at de anbefaler afskaffelse af

uddannelsespålægget for unge under 30 år.

Opgør med de mange målgrupper har længe været en hovedanbefaling fra

KL. Ekspertgruppens forslag til fem målgrupper er et godt bud. KL er også

enig i forslagene om at afskaffe hhv. ressourceforløb og jobafklaringsforløb,

fordi de ikke virker efter hensigten, men gør det unødigt kompliceret og

risikerer at forlænge forløbene. Det er et opmærksomhedspunkt, at knap 10

pct., ifølge ekspertgruppens skøn, af borgere på ressourceforløb ikke vil

være berettiget til kontanthjælp, grundet regler om ægtefælle og formue. Det

gælder særligt borgere, der kommer fra sygedagpenge.

KL er også positiv overfor anbefaling om, at der skal gøres op med de

mange proceskrav og detailregler for at give plads til medarbejdernes faglige

vurderinger og mere medbestemmelse til de berørte borgere.

KL har anbefalet, at beskæftigelsesloven blev skrevet forfra fremfor at

sanere i den eksisterende lov. Fokus i processen skal være på, hvilke regler,

der er brug for. I stedet for fokus på, hvilke regler vi kan blive enige om at

fjerne. Det sidste har været forsøgt mange gange uden succes.

Det er endvidere helt centralt med en formålsbestemmelse, der sætter en

klar retning og mål for beskæftigelsesindsatsen. Når ambitionen helt rigtig er

at frisætte og forenkle området, er der endnu mere behov for, at de politiske

intentioner og ambitioner kommer til udtryk i formålsbestemmelsen. Det

gælder både i forhold til virksomhederne, og i forhold til de borgere der er

omfattet af beskæftigelsesindsatsen, dvs. de unge, de ledige, de sygemeldte

og de udsatte længere fra arbejdsmarkedet.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at kommunerne har opbygget og leveret en

professionel virksomhedsservice, som virksomhederne kvitterer positivt for,

helt uden en masse regler og proceskrav.

Ekspertgruppen foreslår et nyt forenklet kontaktforløb med større fleksibilitet

til kommuner og a-kasser. Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal til minimum

fire samtaler indenfor de første 26 uger og deltage i minimum ét tilbud.

Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal alene som minimum til én første

samtale og ikke længere nødvendigvis i et tilbud efter seks måneder.

KL er enig i anbefalingen om et markant enklere kontaktforløb. Men KL

undrer sig over at fastholde fire samtaler det første halve år for de stærkeste

ledige. KL har anbefalet, at hovedvejen for de jobparate – efter en visitation -

bør være digital, og at ressourcerne bruges på de mere udsatte målgrupper.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at ekspertgruppen kun i begrænset

omfang forholder sig til potentialerne ved en mere digital

beskæftigelsesindsats. En ny beskæftigelseslov skal indrettes, så

kommunerne kan udnytte potentialerne ved at tilbyde digitale services til

borgere og virksomheder. Det gælder også potentialerne ved brug af AI.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Uddannelsesordninger

KL er enige i ekspertgruppens anbefalinger om at forenkle og målrette

uddannelses- og opkvalificeringsordningerne i beskæftigelsesindsatsen.

Området er i dag præget af mange knopskydninger, særregler og

positivlister, som ud over at gøre uddannelses- og

opkvalificeringsordningerne uoverskuelige for borgere, virksomheder og

medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen også medfører unødvendigt

bureaukrati og administration.

Det er positivt, at ekspertgruppen fastslår, at uddannelse fortsat skal være

en vigtig del af beskæftigelsesindsatsen, men med et tydeligt sigte mod at

løfte ufaglærte til faglærte. Det er der brug for på det nuværende og

fremtidige arbejdsmarked. KL kan i den sammenhæng være bekymret for,

om den foreslåede besparelse på uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen

bliver for omfattende, i forhold til de ændrede arbejdskraftkompetencer, vi

som samfund skal bruge til den grønne og digitale omstilling samt til

velfærdsområderne.

Ekspertgruppen anbefaler at give bedre adgang til uddannelse for ledige

længere fra arbejdsmarkedet. KL er enige i anbefalingen om at samle korte

kurser i én ordning, der giver udvidede muligheder for at tilbyde uddannelse

til en bredere gruppe af ledige, herunder ledige længere fra

arbejdsmarkedet, samtidig med at incitamentet til hurtig tilbagevenden til

arbejdsmarkedet for nyledige styrkes.

Det er KL’s holdning, at uddannelse i beskæftigelsessystemet skal være

rettet mod arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. KL mener dertil ikke, at

der skal være særlige rettigheder til at deltage i opkvalificering og

uddannelse, men at evt. opkvalificering og uddannelse må bero på et

konkret fagligt skøn i forhold til den enkelte ledige. KL ser derfor positivt på

ekspertgruppens forslag om at flytte tidspunktet for ret til seks ugers jobrettet

uddannelse til 26 uger. Da det alene er retten og ikke muligheden, der

fjernes i starten af ledighedsperioden, er det KL’s forventning, at brugen af

opkvalificering og uddannelse i starten af ledighedsperioden i langt højere

grad vil blive målrettet arbejdsmarkedets behov og blive koblet til

opkvalificering og uddannelse mod konkrete job.

KL støtter, at puljen til uddannelsesløft afskaffes, men at puljen til

uddannelsesløft til 110 pct. af dagpenge bibeholdes. For så vidt angår

positivlisten tilhørende pulje til uddannelsesløft til 110 pct. er det KL’s

holdning, at uddannelser på listen fortsat skal være erhvervsrettede og være

rettet mod mangelområder. KL mener dog, at man med fordel kunne

forenkle tilgangen til udvælgelsen af uddannelser på listen ved kun at

forhandle listen hvert andet år, at stillingsbetegnelser med det største antal

forgæves rekrutteringer får hovedprioritet, og ved at justere på det

nuværende krav om, at positivlisten højest må dække en tredjedel af

aktiviteten på erhvervsuddannelserne.

Endelig bakker KL op om ekspertgruppens betragtninger om, at uddannelse

primært bør foregå i det ordinære beskæftigelsessystem. Som

udgangspunkt bør der ikke skabes negative incitamenter til at vente med at

tage uddannelse, til man er ledig.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

KL undrer sig over anbefalingen om at fjerne voksenlærlingeordningen for

beskæftigede. Både på den korte og længere bane er mangel på faglærte

en hovedudfordring på det danske arbejdsmarked. Det er positivt, hvis

ufaglærte i beskæftigelse har mod på at tage en uddannelse.

Værdigt sanktionssystem

KL bakker op om, at borgere længere fra arbejdsmarkedet som

udgangspunkt ikke skal sanktioneres – og at det samtidig er vigtigt at

bibeholde muligheden for at kunne stoppe udbetaling af ydelsen, hvis tilliden

bliver brudt.

KL er åben overfor muligheden for automatiske sanktioner overfor borgere

tæt på arbejdsmarkedet, men det kræver, at sanktioner modsat i dag, kan

gives på et objektivt grundlag. Det kræver derfor en nærmere analyse både

af de digitale muligheder samt de retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

Vedrørende sygedagpengemodtagerne anbefaler ekspertgruppen, at

sanktioner i forbindelse med manglende oplysningsskema skal lempes. KL

foreslår i stedet, at kravet om, at alle sygemeldte, skal indsende et

oplysningsskema helt fjernes. Der er to grunde til, at fortsat brug af

oplysningsskema i alle sager ikke længere er hensigtsmæssig. Den ene er,

at langt de fleste data er tilgængelig på anden vis. Og den anden er, at det

ikke understøtter en individuel tilrettelagt indsats, der afspejler den

sygemeldes behov. Yderligere oplysninger bør i stedet indhentes efter en

konkret individuel vurdering.

Mere individuelt fokus i indsatsen for de unge

KL hilser det velkommen, at ekspertgruppen foreslår en forenkling af

indsatsen overfor de unge, ved at afskaffe uddannelsespålægget. En del af

de unge, jobcenteret møder, er en gruppe meget udsatte unge, hvor

hovedparten har en række, kombinerede sociale og psykiske udfordringer,

der skygger for uddannelse. Nogle unge oplever vejen til uddannelse og job

som lang og uoverskuelig. De entydige uddannelsesfokus har medvirket til,

at mange har påbegyndt uddannelse og faldet fra – også rigtig mange

gange, og derfor oplevet nederlag. For mange unge kan et job derfor være

vejen ind på arbejdsmarkedet. Det giver mulighed for at tage udgangspunkt i

den enkelte ung, og at indsatsen ikke skal tage udgangspunkt i de formelle

krav der ligger i et uddannelsespålæg.

Det er dog ikke hensigtsmæssigt, når ekspertgruppen foreslår, at alle unge

enten skal være omfattet af en jobsøgningsindsats eller en jobhjælpsindsats.

Helt konkret betyder det, at der vil være et entydigt fokus på job. Det er

vigtigt, at der ikke sker et skifte fra et entydigt fokus på uddannelse til et

entydigt fokus på job. I forhold til mange unge uden uddannelse, vil det

fortsat være en central opgave at understøtte de påbegynder og fuldføre en

uddannelse.

Ekspertgruppen peger på, at der er behov for at justere

formålsbestemmelsen, når uddannelsespålægget fjernes, hvilket KL er enig

i. Det er dog vigtigt, at formålsbestemmelsen favner, at indsatsen overfor de

unge både kan være målrettet uddannelse og job.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Det undrer KL, at ekspertgruppen anbefaler, at der kan spares i alt 460 mio.

kr. på indsatsen til de unge. Heraf 120 mio. kr. til samtaler mv. og 340 mio.

kr. på indsatser. I dag bruges der i omegnen af 750 mio.kr. på indsatser til

de unge. I forbindelse med nytænkning af beskæftigelsesindsatsen blev der

også sparet et stort beløb - ca. 360 mio. - på de unge. Det betyder, at med

ekspertgruppens anbefaling, vil der samlet ske en halvering af rammen til

indsatser til det unge.

KL bakker op om, at der er et besparelsespotentiale ved at fjerne

uddannelsespålægget. Men hvis man sparer i den størrelsesorden der

lægges op til, vil det gå ud over den gruppe af unge, der har svært ved at

finde fodfæste på både arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Den

gruppe, der har allermest brug for en individuel og helhedsorienteret indsats.

Besparelsen står i skærende kontrast til det politiske fokus fra regeringens

og Folketingets side på de 43.000 unge uden uddannelse og job – og det

virker usammenhængende, når regeringen med finanslovsforslaget for 2025

vil målrette 325 mio. kr. i perioden 2025-2028 til initiativer målrettet de

43.000 unge, hvis man i samme periode vil fjerne midler permanent. Det vil

være mere hensigtsmæssigt at lade pengene blive i systemet.

Bedre hånd om de udsatte ledige

KL er generelt positiv over for ekspertgruppens anbefalinger til, hvordan

borgere længere fra arbejdsmarkedet i højere grad end i dag kan rummes i

beskæftigelsessystemet gennem en mere simpel og sammenhængende

indsats tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes behov. KL vil gerne

kvittere positivt for, at ekspertgruppen har lyttet til bl.a. KL.

Det gælder anbefalingerne om at fjerne ressourceforløb, så borgerne i

stedet får et sammenhængende og forhåbentligt kortere forløb på samme

ydelse. Det gælder også anbefaling om et nyt kontaktforløb med færre

proceskrav, at borgere længere fra arbejdsmarkedet som udgangspunkt ikke

skal sanktioneres, og at kommunerne får mulighed for at sætte

rådighedsforpligtigelsen på pause. Endelig gælder det anbefalingerne om at

sætte organisering af den helhedsorienterede indsats fri, dvs. fjerne krav om

rehabiliteringsteams, samtænke formålsbestemmelserne i

beskæftigelsesloven og serviceloven og opfordre til at se på en yderligere

samtænkning af de to områder.

Hvis man har politisk mod til samlet set at gennemføre disse anbefalinger, vil

det give rammer til bedre at tage hånd om udsatte borgere og levere en

helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov og med

mulighed for i en periode at give ro om forsørgelsesgrundlaget, så

ressourcerne kan bruges på udvikling af arbejdsevnen. Gennemføres de

samlede anbefalinger, herunder en større samtænkning af beskæftigelses-

og socialområdet, er KL enig med ekspertgruppen i, at der ikke vil være

behov for at indføre Lov om en helhedsorienteret indsats.

KL deler regeringens ønske om mere værdighed for de allermest udsatte.

Gennemføres de samlede anbefalinger, vil der efter KL’s opfattelse heller

ikke længere være anledning til at tage de allermest udsatte ud

beskæftigelsessystemet, fordi beskæftigelsessystem kan tage de hensyn,

der i dag efterspørges for gruppen. KL vil advare mod et parallelsystem.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Gruppen af de allermest udsatte er ikke statisk, så det vil i praksis betyde en

løbende vurdering af, om den enkelte borger er omfattet eller ej med øget

bureaukrati til følge.

KL er enig med ekspertgruppen i, at et nyt beskæftigelsessystem baseret på

større fagligt rum til sagsbehandlerne skal balanceres op imod nogle

hensyn, fx borgernes retssikkerhed. Ekspertgruppen anbefaler i den

forbindelse en fremdriftsgaranti for borgere længere fra arbejdsmarkedet.

KL er enig i, at en fremdriftsgaranti er et relevant bud på at lande en balance

i de to hensyn men, hvorvidt det i praksis kommer borgerne til gode vil

afhænge af udmøntningen. For KL er det vigtigt, at en fremdriftsgaranti reelt

bidrager til at sikre borgerens medbestemmelse og rettigheder. Og ikke bare

bliver et nyt administrativt proceskrav. KL opfordrer til, at der nedsættes en

arbejdsgruppe om udmøntningen med relevante parter. KL anbefaler, at den

afklaringsret, der er formuleret i kontanthjælpsaftalen, erstattes med den

fremdriftsgaranti, ekspertgruppen anbefaler.

Ekspertgruppen peger på, at udviklingen i antallet af borgere på

førtidspension generelt er bekymrende, men at det er uden for rammerne af

kommissoriet for ekspertgruppens arbejde at se på førtidspensions- og

fleksjobområdet. Ekspertgruppen peger samtidig på, at der er behov for et

fremadrettet fokus på udviklingen i tilkendelser af førtidspension og fleksjob,

samt at regler og praksis løbende overvejes.

Førtidspensions- og fleksjobområdet udgør en væsentlig del af den

beskæftigelsesindsats, udsatte borgere møder. KL opfordrer til, at en

drøftelse af området tages med i det videre arbejde med ekspertgruppens

anbefalinger, fx hvordan afklaringen til de to ordninger skal foregå, og

hvordan småjob og midlertidige fleksjob/afklaringsfleksjob kan indgå som led

i dels afklaringen og dels som elementer til at undgå et for stort pres mod

førtidspensionssystemet.

KL er bekymret for, at store dele af besparelsen på 3 mia. kr. rammer de

udsatte borgere. Det gælder både besparelsen på øvrig vejledning og

opkvalificering, men også besparelsen på jobcentrenes drift.

KL bakker som tidligere anført op om at afskaffe ressourceforløb og

rehabiliteringsteams. Men for KL betyder det på ingen måde, at ambitionen

om at give en håndholdt, tværfaglig og helhedsorienteret indsats til borgerne

skal opgives. Tværtimod vil borgere, der i dag er i ressourceforløb, også i

fremtidens beskæftigelsessystem have behov for netop dette – også selvom

det ikke er beskrevet som et ressourceforløb.

Det undrer og bekymrer derfor KL, at en så relativt stor andel af den

besparelse, der findes på indsats, begrundes i, at man fjerner

ressourceforløb. Ekspertgruppen anlægger for KL at se en falsk præmis for

besparelsen på indsats, som i sidste ende vil gå ud over udsatte borgere.

KL gør opmærksom på, at beskæftigelsesindsatser for udsatte borgere er

mangefacetteret og indeholder elementer fra social- og sundhedsområdet.

Når der spares på beskæftigelsesindsats for udsatte målgrupper, vil det

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

givet betyde afledte udgifter på andre områder i kommunerne – særligt det

specialiserede socialområde.

Forenkling og målretning af indsatsen overfor de sygemeldte

Ekspertgruppens forslag vil skabe en forenkling og et mere

sammenhængende forløb for sygemeldte. Det er helt rigtigt at anbefale at

fjerne de mange proceskrav i sygedagpengeindsatsen, som har handlet om,

at opfylde krav og administrative procedurer, der ikke gavner indsatsen for

den sygemeldte borger. KL mener, at det er den rigtige vej at gå, når

ekspertgruppen bl.a. foreslår afskaffelse af jobafklaringsforløb og give større

frihed til at tilrettelægge opfølgningen for sygemeldte fra beskæftigelse. KL

er også positiv i forhold til ekspertgruppens anbefaling om, at

sygedagpengemodtagere skal have mulighed for et fuldt digitalt forløb.

Når de sygemeldte i beskæftigelse som udgangspunkt ikke længere skal

være omfattet af en indsats i jobcentret, vil det konkret betyde, at

arbejdsgiverne vil få et større ansvar den sygemeldte medarbejder. Der vil

derfor opstå en anden og ny opgave for beskæftigelsesindsatsen i

kommunerne, som vil bestå i at understøtte arbejdsgiveren og forebygge

sygemeldinger.

Anbefalingen om at afskaffe forlængelsesreglerne – bortset fra de kritisk

syge - og i stedet indføre en mere objektiv model, hvor de sygemeldte

automatisk, kommer på en nedsat ydelse, er KL positiv overfor. Der skal dog

henledes opmærksomhed på, at refusionen til virksomhederne for langt flere

sygemeldte vil blive nedsat. Og et langt større antal sygemeldte på

sygedagpenge vil opleve en indkomstnedgang, medmindre tidspunktet for

nedgang i ydelsen rykkes længere ud end de 22 uger. Der er på et år

omkring 700.000 personer i sygedagpengesystemet. 30.000 personer når

revurderingstidspunktet og af dem, er det kun ca. 5.000 borgere, som

kommer i et jobafklaringsforløb på en lavere ydelse. Hvornår den

sygemeldte skal gå ned på lavere ydelse, kan få betydning for

arbejdsudbuddet. Der er en øget afgang (raskmelding) omkring de 22 uger,

hvor revurderingen foregår. Det kunne indikere, at tidspunktet for, hvornår

der sker en automatisk nedgang i ydelsen, kan få betydning for

arbejdsudbuddet.

Der er en række dilemmaer, som gør, at det er vigtigt at finde frem til den

bedste model. Der er behov for, at der igangsættes et fælles

udviklingsarbejde med deltagelse af ministerier, KL, kommuner,

arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører, der skal se på, hvordan

en ny model bedst kan se ud.

Opgavefordeling, organisering og styring

Mere plads til a-kasser og private leverandører

Ekspertgruppen har indgående undersøgt og tilvejebragt viden om effekten

af a-kasser og private leverandørens rolle i beskæftigelsesindsatsen og

betydningen af mere frit valg til borgerne. KL synes, at ekspertgruppen er

gået grundigt og lødigt til opgaven og har balanceret hensynene fint og

sagligt.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen har fx undersøgt fritvalgs-ordninger på

beskæftigelsesområdet og fremhævet en række faldgruber, fx udfordringer

med sikring af lediges rådighed, at ledige har svært ved at overskue valg af

leverandører og at der skal anvendes mange ressourcer til kontrol af private

leverandører.

Ekspertgruppen fremhæver desuden, at der ikke er forskningsmæssig

evidens for, at der er bedre og billigere resultater ved brug af private

leverandører, og at nogle undersøgelser viser øgede omkostninger ved brug

af private leverandører.

KL kan oplyse, at det underbygges af DØR, som i deres rapport fra foråret

2023 fremhæver, at det ikke er oplagt, at en udlicitering af en større del af

beskæftigelsesindsatsen til private aktører vil føre til bedre resultater for de

ledige. Baggrunden er bl.a. et forsøg, hvor det private tilbud ikke var bedre,

men til gengæld væsentligt dyrere.

Ekspertgruppens undersøgelser viser desuden, at brugen af private

leverandører allerede sker i vid udstrækning i den nuværende indsats.

Ekspertgruppens kortlægning af tids- og ressourceforbrug viser, at -

afhængig af målgruppe - der bruges mellem 19 og 54 pct. af ressourcerne i

beskæftigelsesindsatsen på eksterne leverandører (private leverandører,

uddannelsesinstitutioner og andre kommuner m.fl.). Det svarer samlet til

omkring 3,7 mia. kroner (2022).

Ekspertgruppen har samtidig undersøgt arbejdsdelingen mellem kommuner

og a-kasser. Ekspertgruppen finder her, at der er størst fordel ved, at a-

kasserne har et ansvar tidligt i ledighedsforløbet, men ulemper, hvis de har

ansvaret senere hen.

På den baggrund anbefaler ekspertgruppen, at den nuværende

arbejdsdeling mellem a-kasser og kommuner bibeholdes, og at der oprettes

nationale rammeudbud med henblik på at styrke markedet for private

leverandører.

Det er et hovedsynspunkt for KL at ansvar for udførsel og ansvaret for

økonomi skal følges ad. KL’s holdning - der bakkes op af den viden der

foreligger på området - er fortsat, at den enstrengede kommunale

beskæftigelsesindsats, er den indlysende mest hensigtsmæssige og

effektive måde at sikre en sammenhængende og koordineret indsats til både

ledige og virksomheder. Ved en evt. ændring i arbejdsdelingen mellem

kommuner og a-kasser fastholder KL derfor, at kommunernes

finansieringsansvar for de forsikrede ledige først starter på det tidspunkt,

hvor kommunerne får ansvaret for indsatsen.

Hvis der indføres en fritvalgs-model anbefaler KL, at a-kasserne inkluderes

som private aktører, der kan varetage indsats på lige vilkår med fx

virksomheder eller andre private leverandører, og at der honoreres efter

resultater.

For så vidt angår indholdet i en fritvalgs-model er KL enige i

ekspertgruppens anbefalinger om, at det er kommunen der skal visitere til

indsats hos en privat leverandør, og at indsatsen kan bestå af digitale tilbud.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Frihed til organisering

Ekspertgruppens anbefaling om, at kommunerne får frihed til selv at

bestemme, hvordan beskæftigelsesindsatsenen skal organiseres, hilser KL

meget velkommen. Krav om en bestemt organisering af

beskæftigelsesindsatsen adskiller sig fra alle andre kommunale

serviceområder. De firkantede regler om organisering og hvilke opgaver der

skal håndteres i jobcentrene, har forstærket silo-opdeling og været en

barriere for en helhedsorienteret opgaveløsning på tværs af beskæftigelse,

social og sundhed.

Ekspertgruppen har bidraget med bedre forståelse af, hvad kritikken af

jobcentrene handler om bl.a. med den borgerundersøgelse de har fået

gennemført. Det er i høj grad regler og krav, som jobcentrene er underlagt,

der har givet det dårlige ry.

En fordel ved kravet om, at der skulle være et jobcenter med fælles logo mv.

er, at det er let at finde ”indgangen”, også for vigtige samarbejdspartner,

først og fremmest virksomhederne. Det er nerven i den kommunale

beskæftigelsesindsats at fastholde og udvikle det gode samspil med

virksomhederne. Kommunerne har ingen interesse i at gøre det vanskeligere

for virksomhederne, tværtimod. Behovet for en tydelig indgang, selvfølgelig

også af hensyn til de ledige, kan fint sikres i et beskæftigelsessystem med

kommunal frihed til, hvordan opgaven skal organiseres. Det vil være oplagt

at gøre det på samme måde, som ved oprettelse af Den Kommunale

Ungeindsats, hvor kommunerne skulle offentliggøre, hvordan de har

organiseret indsatsen på deres hjemmeside. Det er i øvrigt ikke så forskelligt

fra i dag, som det lyder. Man finder også i dag indgangen for hhv. borgere

og virksomheder via relevante overskrifter og emneord på kommunernes

hjemmesider. På Gentofte.dk er det fx under Arbejdsliv og Erhverv og på

Horsens.dk hedder det Ledighed og Service til virksomheder.

Endelig anbefaler ekspertgruppen en lokalpolitisk bevågenhed på området i

overgangen til ny organisering af beskæftigelsesindsatsen. KL er helt enig i

behovet for en særlig politisk bevågenhed på området i en

overgangsperiode. Men det er centralt, at der ikke genindføres regler om, at

der permanent skal være et særskilt udvalg, der har ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen.

Virksomhedsservice

For erhvervslivet er det afgørende, at virksomhederne også fremadrettet kan

få bred hjælp til de udfordringer de står med, og hvor den til enhver tid ledige

arbejdskraft matches til den faglige og geografiske efterspørgsel.

KL kan bakke op om ekspertgruppens anbefaling om udvikling af intelligente

digitale løsninger til understøttelse af match, men KL kan også være

bekymret for, at ekspertgruppen måske har overset den brede

opgavevaretagelse i den kommunale virksomhedsservice, der indeholder alt

fra rekruttering til et ordinært arbejde, sygeopfølgning, virksomhedsrettede

tilbud, lærlinge, opkvalificering, uddannelse, særindsatser og information om

forskellige ordninger som fx handicapkompenserende muligheder. Mange

steder handler virksomhedsservice også om at bære virksomhedernes input

videre til andre steder i forvaltningen fx teknik- og miljø, der håndterer

byggetilladelser, affald, veje mm.

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Dato: 13. september 2024

Ekspertgruppen anbefaler et større fokus på lønnede timer og kobler dette til

virksomhedernes afrapportering om socialt ansvar (S’et i ESG). KL finder det

vigtigt at understrege, at arbejdet med lønnede timer allerede har et stort

fokus i kommunerne. Vedrørende ekspertgruppens anbefalinger om, at

virksomhederne skal registrere data om socialt ansvar, mener KL at der bør

afdækkes om de administrative byrder for arbejdsgivere står mål med

outputtet.

Sundhedsfaglig rådgivning

Der er i dag som udgangspunkt et godt samarbejde mellem kommuner og

regionens kliniske funktion. KL er enig med ekspertgruppen i, at der fortsat

er brug for sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra Regionen. Men KL

anbefaler, at man bruger anledningen til at se på samarbejdet med

sundhedssystemet. Der er brug for en anden form vedrørende samarbejdet

med lægerne, både i psykiatrien og somatikken, herunder brugen af

lægeerklæringer og lægelige vurderinger.

Hvis den nuværende samarbejdskonstruktion med sundhedsfaglig

rådgivning fra klinisk funktion fastholdes, er der brug for større fleksibilitet og

mulighed for at kunne inddrage sundhedsfaglig rådgivning fra andre end

klinisk funktion. Det er især vigtigt for de udsatte målgrupper, da

samarbejdet i klinisk funktion ofte er omstændigt og langsommeligt, hvilket

er medvirkende til, at borgerens sag trækker i langdrag.

Nedlæggelse af RAR’erne

KL bakker op om et stærkt partssamarbejde, men mener ikke at

konstruktionen omkring de Regionale Arbejdsmarkedsråd er den rigtige. KL

bakker derfor op om ekspertgruppens anbefalinger om at nedlægge de

regionale arbejdsmarkedsråd, og anbefaler at det drøftes, hvordan en ny

model for partsinddragelse på lokalt niveau kunne se ud.

Fra proces til resultatstyring

Ekspertgruppens anbefaling om, at det samlede styringstryk i kommunerne

skal reduceres og at kommunerne skal have friere rammer med fokus på

resultater fremfor proceskrav, er helt afgørende for en reel

afbureaukratisering og frisættelse i praksis.

KL bakker op om de fem resultatmål ekspertgruppen anbefaler, som

omhandler afgang til uddannelse og beskæftigelse, andel i ordinære timer

og andel på offentlig forsørgelse samt både borger- og

virksomhedstilfredshedsmålinger. KL er meget tilfreds med, at

ekspertgruppen har lyttet til forslaget om at medtage de direkte brugeres

oplevelser.

KL anbefaler, at der tilføjes et mål om udsatte lediges progression mod

beskæftigelse og livsmestring. Forslaget hænger sammen med

ekspertgruppens anbefaling om at formål for indsatsen skal kunne fungere

på tværs af beskæftigelse- og sociallovgivning.

Som en del af anbefalingerne om styring foreslår ekspertgruppen at flytte

stort set alle udgifter vedrørende beskæftigelsesindsatsen ind under

servicerammen. I dag ligger ca. halvdelen af de 11-12 mia. kr. under

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 13 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

servicerammen og den anden halvdel ligger under overførsler. Det betyder,

at kommunerne under ét kompenseres for stigende udgifter til

beskæftigelsesindsatser, når konjunkturerne ændrer sig. I rapporten bruges

et konkret regneeksempel som argument for at illustrere, at det vil have

mindre betydning for den kommunale økonomi. KL er ikke enig i den

vurdering af følgende årsager:

–

Forslaget om at samle indsatsen under servicerammen sker i en tid, hvor

ledigheden er meget lav. Det betyder alt andet lige, at kommunerne har

lavere udgifter til beskæftigelsesindsatsen som følge af færre ledige.

Omlægningen til serviceramme under de gunstige konjunkturer vil derfor

give finansiering til den ”lavest mulige” indsats.

–

Kommunerne har forskellige rammevilkår og vil rammes forskelligt af den

foreslåede omlægning. Derfor vil en omlægning ramme skævt i forhold til

den nuværende indsats. Endvidere vil nogle kommuner være mere

følsomme overfor sæsonudsving, ligesom nogen kommuner vil have

større risiko for virksomhedslukninger og masseafskedigelser. Udgifterne

er netop i dag placeret udenfor servicerammen for at give kommunerne

muligheden for at justere på indsatsen (hurtigt).

–

Kommunernes serviceudgifter er underlagt et udgiftsloft jf. budgetloven og

underlagt af sanktion, ved en overskridelse. Anbefalingen er i modstrid

med, at ekspertgruppen selv understreger, at kommunerne fortsat skal

kunne håndtere udgifterne under stigende ledighed uden betydelige

konsekvenser for kommunernes øvrige velfærdsopgaver.

–

En tilpasning af servicerammen vil skulle udmøntes på kommuneniveau.

Både i omlægningen men også løbende, når konjunkturerne er i

bevægelse. Der er så at sige en byrdefordelingsmæssig konsekvens på

udgiftssiden. Derfor vil fx en tilpasning af udligningssystemet ikke løse

problemet med konjunkturudsving på kommuneniveau.

Endelig skal det bemærkes, at anbefalingen om finansieringsomlægningen

ikke hænger sammen med forenkling og frisættelse af

beskæftigelsesindsatsen.

Forbehold for politisk behandling af høringssvaret

Det har inden for den fastsatte høringsfrist ikke været muligt at behandle

KL’s høringssvar politisk. KL tager derfor forbehold for den efterfølgende

politiske behandling af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Nicolas Johansen

Kristina Bendixen

Dato: 13. september 2024

Sags ID: SAG-2024-02454

Dok. ID: 3492293

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3287

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 14 af 14

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Bilag om It-landskabet på beskæftigelsesområdet

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Til

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

12. september 2024

Sendt til:

[email protected]

Høringssvar - anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Kommunale Velfærdschefer takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående og fremsender

hermed høringssvar på foreningens vegne.

Vi ser overordnet positivt på anbefalingerne, som indeholder mange gode forslag og incitamenter for

kommunerne, som vi mener vil styrke beskæftigelsesindsatsen. Vi synes også, at det er væsentligt at

bemærke, at rapporten peger på, at borgerne i dag generelt er tilfredse med kommunernes jobcentre, og

generelt oplever, at sagsbehandlerne laver et godt stykke arbejde. Borgernes utilfredshed med jobindsatsen

skyldes primært de strukturelle rammer.

Vi ser særligt positivt på, at antallet af målgrupper og regler foreslås reduceret, og at der i højere grad bliver

mulighed for at kommunerne lokalt kan tilrettelægge en individuel indsats. Vi tager gerne opgaven på os.

Vi vil samtidig i KV understrege, at en omstilling, som den der anbefales af ekspertgruppen, bliver en stor

opgave for både ledere og medarbejdere i kommunerne. Det er vigtigt, at Folketinget tager højde for, at

implementeringen ikke vil skabe resultater fra den ene dag til den anden. Det kræver omstilling fra

systemdrevet paragraf- og tællefaglighed til social- og beskæftigelsesfaglighed med udgangspunkt i den

enkelte borgers behov og situation, som også beskrevet i et selvstændigt bilag til ekspertgruppens

rapporten. Det er en omstilling, som medarbejdere og ledere på området er klare til at gribe.

Vi er desuden bekymrede for, at resultatskabelsen vil blive meget udfordret, hvis forenklingen skal ske

samtidig med et markant fald i ressourcer til den beskæftigelsesindsats kommunerne kan levere i fremtiden,

herunder også færre ressourcer til samarbejdet virksomheder, faglige organisationer, a-kasser og andre

sektorer.

I Kommunale Velfærdschefer er vi særligt optagede af samarbejdet med socialområdet om udsatte borgere,

som er længere fra arbejdsmarkedet. Vi synes, at det er meget positivt, at ekspertgruppen anbefaler en

ensretning af formålsparagrafferne for beskæftigelses- og sociallovgivningen. Det vil kunne danne grundlag

for en langt mere integreret og effektiv indsats for borgerne i målgruppen. Men hvis økonomien på området

reduceres markant, som en del af de samlede besparelser, kan det blive svært for kommunerne at finde

ressourcer til den tætte og hyppige kontakt, som er afgørende for at udsatte borgere bringes tættere på

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen anbefaler, at der i stedet skrues op for de sociale indsatser. Det er dog

fortsat vigtigt at undgå ’klientgørelse’ i det sociale system på socialområdet. I Kommunale Velfærdschefer

appellerer vi derfor til, at anbefalingerne på dette område ses i sammenhæng med de igangværende

styringsinitiativer på socialområdet og de faglige tilgange om rehabilitering og lønnet arbejde, som

anbefales af Social- og Boligstyrelsen – og i øvrigt også underbygges af STAR. Ellers risikerer vi, at de

borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, bliver tabt ved forenklingen, trods de mange gode

incitamenter og tiltag, som ekspertgruppen anbefaler.

Vi vil afsluttende bemærke, at det er helt afgørende for kommunernes implementering af fremtidens

beskæftigelsesindsats, at der ikke tages midler fra indsatsen, inden en ny forenklet lovgivning har haft tid til

at blive implementeret. Derfor støtter vi ekspertudvalget anbefaling om en gradvis indfasning af

besparelsen.

Mvh

Jakob Bigum Lundberg

Formand, Kommunale Velfærdschefer

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Att.:

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

Den 13. september 2024

Høringssvar vedrørende anbefalingerne fra ekspert-

gruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

Kooperationen takker for muligheden for at afgive høringssvar og frem-

sender hermed vores bemærkninger til anbefalingsrapporten.

Kooperationen repræsenterer som arbejdsgiver- og interesseorganisa-

tion 144 medlemsvirksomheder og -organisationer med tilsammen ca.

6000 medarbejdere. Blandt vores medlemmer er både kooperative, de-

mokratisk ejede virksomheder (heriblandt håndværkervirksomheder),

civilsamfundsorganisationer og socialøkonomiske virksomheder.

De virksomheder og organisationer, der er medlemmer af Kooperatio-

nen, lægger alle stor vægt på at løfte et socialt ansvar, ikke mindst ved

at udbyde uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder i form af praktik

og lærlingepladser mv.

Kooperationen har desuden medlemmer, der som socialøkonomiske

virksomheder eller civilsamfundsorganisationer arbejder sammen med

kommunerne om at tilbyde afklaringsforløb, jobtræningsforløb mv. til

borgere langt fra arbejdsmarkedet. De tilbyder desuden stillinger med

særligt rummelige rammer til borgere, der ikke kan varetage en stilling

på normale vilkår. Civilsamfundsorganisationer og socialøkonomiske

virksomheder sender ikke overskud i private lommer, men geninveste-

rer det i deres arbejde eller almennyttige formål.

Vores høringssvar på den omfattende og dybdegående rapport koncen-

trerer sig om følgende forhold:

1) Anbefalingernes økonomiske rammer sår tvivl om, hvorvidt det hel-

hedsorienterede perspektiv kan gennemføres.

2) En virkningsfuld beskæftigelsesindsats for borgere længere fra ar-

bejdsmarkedet opnås ikke gennem besparelser.

3) En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats opnås bedst ved sam-

arbejde med civilsamfundsaktører og socialøkonomiske virksomhe-

der.

4) Deling af ESG-data er en god idé.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

1) Anbefalingernes økonomiske rammer sår tvivl om, hvorvidt

det helhedsorienterede perspektiv kan gennemføres

Vi vil indledningsvis gerne rose ekspertgruppens arbejde og bakke op

om den grundlæggende hensigt såvel som hovedlinjerne i anbefalings-

rapporten. Dette gælder ikke mindst de anbefalinger, der retter sig mod

at gøre systemet mindre komplekst og bureaukratisk samt at sikre en

værdig behandling af borgere med større medbestemmelse over deres

eget forløb.

Vi anerkender desuden, at ekspertgruppen har fået et bundet mandat

om at maksimere beskæftigelsesindsatsens effekt på arbejdsudbuddet

og spare 3 mia. kr. Det er svært at løse dette cirklens kvadratur uden,

at indsatsen over for visse grupper mindskes betragteligt.

Som konsekvens er anbefalingerne uambitiøse, hvad angår borgere

længere fra arbejdsmarkedet. Med en begrundelse om større værdig-

hed og medindflydelse får borgere længere fra arbejdsmarkedet fjernet

rettigheder og pligter. Og der udtrykkes i rapporten et fromt håb om,

at kommunerne, når der skabes friere rum for medarbejdernes faglig-

hed, vil finde gode individuelle og helhedsorienterede løsninger.

I Kooperationen har vi også stor tillid til de kommunale medarbejderes

faglighed. Vi er mere bekymrede for de begrænsninger på de gode

helhedsorienterede løsninger, som kommunernes økonomi vil betyde,

og frygter derfor, at den helhedsorienterede beskæftigelsesindsats

mere bliver i ord end i handling.

Som sagt anerkender vi, at ekspertgruppen har haft en bunden opgave,

herunder alene at se på beskæftigelseseffekten. Og for at få pengene

til at passe løfter man mere eller mindre eksplicit de tungeste grupper

ud af beskæftigelsesindsatsen, uden at tage stilling til, hvad der så skal

ske for, at besparelserne på beskæftigelsesindsatsen ikke i stedet sæt-

ter sig som øgede udgifter i social- og sundhedsforvaltningen.

Vi mener, at det er afgørende, at politikerne, når de skal drøfte og

implementere ekspertgruppens anbefalinger, ikke begrænser sig selv

til tilsvarende kassetænkning. For som ekspertgruppen skriver flere

gange i sin rapport, er der brug for en helhedsorienteret indsats, når vi

skal forløse beskæftigelsespotentialet hos borgere længere fra arbejds-

markedet. Alternativet er, at vi accepterer at parkere flere

–

og ikke

færre

–

på passiv offentlig forsørgelse.

De omfattende erfaringer, Kooperationens medlemsvirksomheder har

med indsatser overfor borgere længere fra arbejdsmarkedet, under-

støtter ekspertgruppens analyse. Det er vanskeligt at øge det samlede

arbejdsudbud markant fra de borgere, der er længst fra arbejdsmarke-

det. Men de håndholdte afklaringsforløb, trænings- og praktikforløb

m.v., som de socialøkonomiske virksomheder tilbyder, forløser det be-

skæftigelsespotentiale, borgeren har, samtidig med at indsatserne har

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

en gavnlig effekt på den enkelte borgers livskvalitet. Og dermed også

en effekt på de offentlige udgifter på social- og sundhedsområdet.

2) En virkningsfuld beskæftigelsesindsats for borgere længere

fra arbejdsmarkedet opnås ikke gennem besparelser

Ekspertgruppen anbefaler, at borgere længere fra arbejdsmarkedets

nuværende krav på samtaler og minimum ét aktivt tilbud reduceres til

et krav på en første samtale og en årlig opfølgning med en såkaldt

fremdriftsgaranti

(anbefaling 2.3). Det understreges, at denne mere

værdige tilgang ikke er ensbetydende med passivitet, og at borgere kan

anmode om en indsats, fx som led i den årlige opfølgning.

Mens vi er positive over for hensigten om friere rammer og en mere

individuelt tilrettelagt indsats for borgerne, er vi bekymrede for, at

denne ændring vil svække borgernes muligheder for at få den indsats,

de har brug for.

Denne bekymring styrkes, når afskaffelsen af borgernes ret til en ind-

sats i anbefaling 6.5 følges op af besparelser på de vejlednings- og

opkvalificeringsforløb, der særligt er vigtige for borgere længere fra ar-

bejdsmarkedet.

Vi mener, at besparelser på vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

er uhensigtsmæssige. Besparelserne vil reducere sandsynligheden for,

at borgere med flere udfordringer end ledighed lander det rigtige sted

på arbejdsmarkedet, hvilket eksempelvis kan være på deltid eller i

fleksjob. I stedet risikerer de at (for)blive

”en bold, der bliver kastet

rundt”,

som netop er det, en værdig indsats skal modvirke.

Det ”mindre positive og blandede evidensbillede” for vejledningsforløb

og opkvalificering er før blevet anvendt som argumentation for bespa-

relser i beskæftigelsesindsatsen for borgere længere fra arbejdsmarke-

det. Vi vil gerne advare mod, at dette gentages, uden at det undersøges

yderligere, om der virkelig er forskningsmæssigt belæg herfor.

I anbefalingsrapportens bilag 9 henvises der som den eneste empiri til

en undersøgelse fra 2008, der undersøger effekten på dagpengeberet-

tigede ledige med data fra 1998-2002

. En undersøgelse, der altså ikke

undersøger effekten af vejlednings- og opkvalificeringsforløb for ud-

satte ledige, men for dagpengemodtagere, der er meget tæt på ar-

bejdsmarkedet. For denne gruppe er det konklusionen, at aktiverings-

aktiviteter af en vis længde kan have en negativ effekt, hvis det forsin-

ker borgerens aktive jobsøgning. Vi vil gerne påpege, at dette ikke på

samme vis er gældende for borgere med mere komplekse udfordringer

og lange ledighedsforløb.

Rosholm & Svarer (2008)

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Når evidensbilledet for vejledning og opkvalificering ikke er entydigt

positivt, skyldes det efter vores forståelse, at begrebet dækker over

aktiviteter af så betydelig forskellighed, at det metodisk er meget van-

skeligt at undersøge kvantitativt.

Erfaringerne fra Kooperationens medlemsvirksomheder- og organisati-

oner, der arbejder specialiseret med at bringe udsatte borgere tættere

på arbejdsmarkedet, er, at vejledning og opkvalificeringsforløb er et

helt essentielt element i et succesfuldt beskæftigelsesforløb

–

vel at

bemærke i samspil med andre aktiviteter, herunder virksomhedspraktik

og løntimer. Dette er i overensstemmelse med flere store undersøgel-

ser, der viser, at det er den håndholdte, individuelle og helhedsorien-

terede indsats, der virker for udsatte ledige.

Derfor foreslår vi:

•

At borgere i jobhjælpsindsats

som en del af deres ”fremdrifts-

garanti” bevarer retten

til minimum ét aktivt tilbud.

At anbefaling 6.5., der forpligter kommunerne til at realisere

en besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering m.v. for

400 mio. kr., ikke realiseres.

At der opbygges et mere solidt vidensgrundlag om, hvordan

vejlednings- og opkvalificeringsforløb anvendes for borgere

længere fra arbejdsmarkedet og effekten heraf.

•

3) En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats opnås bedst

ved samarbejde med civilsamfundsaktører og socialøkonomi-

ske virksomheder

Ekspertgruppens hensigt om individuelt tilrettelagte indsatser, større

kommunal organiseringsfrihed og samtænkning af social- og beskæfti-

gelseslovgivningens formål er hensigtsmæssig, og stemmer overens

med Reformkommissionens anbefalinger om en helhedsorienteret be-

skæftigelsesindsats for borgere med komplekse problemer.

Rapporten forholder sig imidlertid ikke til de organisationer, der med

både et socialt og beskæftigelsesmæssigt fokus skal levere indsatsen

til borgerne med komplekse udfordringer. Danmark har en lang tradi-

tion for, at social- og beskæftigelsesmæssige initiativer udspringer fra

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2023:

Ny evaluering bekræfter viden

om indsatsen for udsatte.

Reformkommissionen, 2023:

Nye Reformveje 3, anbefaling 1.7.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

og varetages af civilsamfundet, herunder foreninger, fonde, selvejende

institutioner og socialøkonomiske virksomheder.

Disse organisationers vilkår har over en årrække været under et sti-

gende pres, der grundlæggende kan tilskrives en manglende anerken-

delse af organisationernes særlige karakteristika og værdiskabelse, og

deraf følgende behov for særskilte rammevilkår. Det pres og den usik-

kerhed, det skaber om disse organisationers eksistensvilkår, kan stå i

vejen for, at denne type organisationer bedst muligt kan indgå som

samarbejdspartnere og leverandører i en kommunal forankret social-

og beskæftigelsesindsats.

En undersøgelse af socialøkonomiske virksomheders rolle i be-

skæftigelsesindsatsen (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring, 2018)

viser, at:

•

Kommuner og jobcentre har en positiv vurdering af samarbejdet med

socialøkonomiske virksomheder, bl.a. fordi de leverer resultater på en

række af de faktorer, som STARs opsamlinger af viden om progression

i virksomhedsindsatsen peger på er vigtige.

Særligt positivt vægtes, at de socialøkonomiske virksomheder har for-

ståelse for borgernes udfordringer og tilrettelægger forløb, der tager

hensyn til borgernes ressourcer og udfordringer samt ønsker og behov

(kapitel 3).

•

De socialøkonomiske virksomheder er netop stærke på de mekanismer,

som undersøgelser har identificeret som virksomme for borgere læn-

gere fra arbejdsmarkedet: Tillid mellem borger og kontaktpersonen i

virksomheden, fleksibilitet i opgavetilrettelæggelsen samt fokus på styr-

ker og udpræget grad af medindflydelse på opgaverne.

Analysen viser, at disse virksomme mekanismer ser ud til at kunne for-

stærkes i de virksomhedsmiljøer, som de socialøkonomiske virksomhe-

der tilbyder. Fx ved at borgerne oplever en udpræget grad af fleksibili-

tet, hvor arbejdstempo og deadlines løbende og på daglig basis kan

tilpasses den enkeltes muligheder og oplevelsen af, at mange andre har

samme udfordringer som en selv

”Privat leverandør” er et meget bredt begreb

Betegnelsen

”privat leverandør”

er i ekspertgruppens arbejde blevet

anvendt som en samlebetegnelse for ikke-offentlige organisationer, der

leverer ydelser på beskæftigelsesområdet. Det er vores oplevelse, at

der er stor forskel på, hvilken type privat leverandør politikere har i

tankerne, når begrebet anvendes. Det kan stå i vejen for en saglig

Lund, Anker Brink og Sørensen, Katja Isa, 2018:

Komparative analyser af dansk

socialøkonomi.

Andersen, Linda Lundgaard; Hulgård, Lars; Jakobsen, Gurli. 2021:

Social Enterprise in Denmark - Historical, Contextual and Conceptual Aspects.

Brug af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

debat om de private leverandørers rolle på social- og beskæftigelses-

området.

Profitdrevne kommercielle virksomheder og civilsamfundsbaserede or-

ganisationer er væsensforskellige aktører, hvad angår deres formål, or-

ganisering, aktiviteter, finansiering og overskudshåndtering mv. Det

bør derfor være både legitimt og praktisk muligt for fx en kommune at

differentiere mellem, hvordan man samarbejder med disse to typer pri-

vate leverandører.

Civilsamfundsbaseret

organisation

Vedtægtsbestemt socialt for-

mål (fx inklusion af en udsat

målgruppe)

Lokal forankring (arbejder ty-

pisk i et lokalområde eller spe-

cifik kommune)

Kombinerer ofte social-, uddan-

nelses- og beskæftigelsestil-

bud. Kan også have erhvervs-

aktiviteter for at skabe arbejds-

pladser.

Not-for profit: Geninvesterer

overskud i organisationen/for-

målet. Derfor meget begrænset

adgang til risikovillig kapital.

Kommerciel, profitdreven

virksomhed

Kommercielt formål

Markedsorienteret og fokus

vækst og skalering

Kun kommercielle aktiviteter

på

Formål

Foran-

kring

Aktivite-

ter

Kapital og

overskud

For-profit: Overskud investeres i

vækst eller udbetales til ejere. Ad-

gang til risikovillig kapital.

Civilsamfundsorganisationerne er i deres eksistens og struktur skræd-

dersyede til den individuelle, håndholdte og helhedsorienterede ind-

sats. De er derimod ikke skræddersyede til store standardiserede ud-

bud. Så alene kommunernes indkøbspolitik, hvor indkøb af ydelser på

beskæftigelsesområdet i et stigende omfang sker i form af større sam-

lede udbud på tværs af borgernes forskelligartede behov, gør det svært

for de mindre specialiserede civilsamfundsorganisationer at spille sig på

banen.

Vi er blevet gjort opmærksomme på flere eksempler, hvor et større

kommunalt udbud er vundet af en stor kommerciel andenaktør, der

efterfølgende har måttet entrere med de specialiserede og lokalt foran-

krede civilsamfundsbaserede organisationer, for indsatser for borgere

med mere komplicerede problematikker. Indkøbspolitikken, der har til

formål at skabe omkostningseffektive løsninger, resulterer altså i disse

tilfælde i et ekstra led, der skal tjene penge på alene at være mellem-

mand. Samtidig stilles de mindre, specialiserede og lokalt forankrede

leverandører i en udsat position.

Kooperationen skal opfordre til, at kommunerne får de rigtige rammer

og incitamenter til at anvende de specialiserede socialøkonomiske og

civilsamfundsbaserede tilbud i den helhedsorienterede beskæftigelses-

indsats for borgere længere fra arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Derfor foreslår vi:

•

At der opbygges og formidles viden om socialøkonomiske

virksomheders og civilsamfundsbaserede organisationers vil-

kår som specialiserede samarbejdspartnere og leverandører i

den helhedsorienterede (beskæftigelses)indsats for borgere

længere fra arbejdsmarkedet.

Herunder hvordan kommuner inden for udbudsregler mv. kan

indgå resultatorienterede samarbejder med denne særlige

type af private (læs: ikke-offentlige) leverandører.

4) Deling af ESG-data er en god idé

Kooperationen bakker endelig stærkt op om ekspertgruppens anbefa-

ling om at gøre data om virksomheders sociale profiler tilgængelig for

virksomhederne med henblik på at kunne indgå i virksomhedernes ESG-

rapportering.

Dette vil lette det administrative ressourceforbrug, hvilket kan være

særligt vigtigt i små og mellemstore virksomheder, heriblandt mange

af de kooperative og socialøkonomiske virksomheder der qua deres or-

ganisering og formål er grundlagt på en stærk S- og G-forpligtelse.

***

Kooperationen står til rådighed for en uddybning af vores høringssvar

og ser frem til at blive inddraget i den videre politiske proces med re-

form af beskæftigelsesindsatsen.

Med venlig hilsen

Anne Seiersen

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Høringssvar til ekspertgruppens

Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Krifa, Ase og Frie er enige i regeringens målsætning om at sikre Danmark et af verdens mest fleksible

arbejdsmarkeder med høj beskæftigelse og lav ledighed.

Tilsammen har Krifa, Ase og Frie ca. 320.000 a-kassemedlemmer og er som nogle af landets største a-

kasser og fagforeninger en del af den danske flexicurity-model.

Som arbejdsmarkedsparter bidrager Krifa, Ase og Frie med et særligt fokus på en effektiv og jobrettet

beskæftigelsesindsats for vores ledige a-kassemedlemmer og med særligt fokus på en værdig

beskæftigelsesindsats for de af vores fagforeningsmedlemmer, der ikke er medlem af a-kassen.

Krifa, Ase og Frie er enige i de målsætninger, som regeringen har beskrevet i kommissoriet til

ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.

Kommissoriet gav et klart mandat og nogle tydelige retninger for ekspertgruppen, som gav plads til

nytænkning, frisættelse fra eksisterende regulering, fokus på effektivitet og jobfokus fremfor regler og

proces samt større valgmuligheder for de ledige til at vælge den bedste vej frem.

Krifa, Ase og Frie er helt enige i behovet herfor.

Et velfungerende dynamisk arbejdsmarked med høj grad af fleksibilitet i arbejdsstyrken kræver et

stærkt fokus på de 2,2 millioner arbejdstagere, der er medlem af en privat a-kasse. Det er

kernetropperne på arbejdsmarkedet, som står fuldt til rådighed, og som burde have det primære fokus

for enhver ekspertgruppe, der beskæftiger sig med den danske models beskæftigelsesindsats og

sammenhæng med det danske arbejdsmarked.

Det er Krifas, Ases og Fries opfattelse, at ekspertgruppens anbefalinger går en anden vej.

Hovedvægten i ekspertgruppens arbejde og anbefalinger er lagt på de borgergrupper, som er længere

væk fra arbejdsmarkedet end dagpengemodtagerne. Fokus er ikke lagt på de elementer, der giver

Danmark et af verdens mest fleksible og dynamiske arbejdsmarkeder, selvom om ca. 80 pct. af

arbejdsstyrken er forsikret i en privat a-kasse med dertil hørende beskæftigelsesindsats

I kommissoriet til ekspertgruppen fremgik, at regeringen ikke ønskede et forslag til en ”kommunal

strukturreform”. Alligevel er det Krifas, Ases og Fries opfattelse, at anbefalingerne går i den retning, og

at ekspertgruppen er endt med at levere et bud på en kommunal forvaltningsreform, der ganske vist

bidrager til mere gennemskuelighed og forhåbentlig mere effektivitet i den kommunale sektors

behandling af borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Men ekspertgruppens anbefalinger er langt fra et ambitiøst bud på en reform af fremtidens

beskæftigelsesindsats for de borgere, som rent faktisk er på arbejdsmarkedet.

Krifa, Ase og Frie kan overordnet støtte op om ekspertgruppens anbefalinger til forenkling i den

kommunale sektors behandling af borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, når det gælder:

Færre målgrupper – reduktion fra 13 til 5.

Styring efter resultater.

Publikation (fm.dk)

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Frihed til individuelt tilrettelagt indsats.

Værdigt sanktionssystem i balance.

Men Krifa, Ase og Frie deler ikke ekspertgruppens manglende ambitionsniveau og de få anbefalinger,

som vedrører beskæftigelsesindsatsen for ledige a-kassemedlemmer, der i vores øjne er den vigtigste

del af arbejdsstyrken og hele forudsætningen for det dynamiske danske arbejdsmarked.

Her kommer ekspertgruppen ikke i mål, og anbefalingerne ligger langt fra det ambitionsniveau, som

regeringens kommissorie ligger op til. Der er stort set ingen frisættelse, ingen metodefrihed, ingen

valgfrihed, ingen effektivitet, ingen brug af markedskræfter og ingen digitalisering i ekspertgruppens

anbefalinger for de forsikrede ledige.

Det er Krifas, Ases og Fries opfattelse, at ekspertgruppen på det felt har leveret et ambitionsløst og

idéfattigt sæt anbefalinger, helt i modstrid med den nytænkning, der var lagt op til i regeringens

kommissorie.

Nedenfor Krifas, Ases og Fries gennemgang og kommentarer til ekspertgruppens anbefalinger. Der

disponeres efter følgende målsætninger i kommissoriet:

A-kasser skal spille en større rolle – nedlæggelse af jobcentrene

Den enkelte borger i centrum – frihed til dem, som kan selv

Anbefalinger skal kunne understøttes digitalt og forenkle administration

Fokus på indsatser, der hjælper borgerne i job

1. Afskaf det tostrengede beskæftigelsessystem – giv opgaven til a-kasserne

Regeringens kommissorie slår fast, at målet om et mere omkostningseffektivt beskæftigelsessystem

skal nås ved ”at

nedlægge jobcentrene”,

og ”den

ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem”

samt at ”a-kasser

og private leverandører skal spille en større rolle”.

Målene giver god mening al den stund, at de flere end to millioner a-kassemedlemmer ikke har bedt

om at komme på et jobcenter i forbindelse med ledighed. Jobcentrenes indsats er ikke en efterspurgt

ydelse hos de ledige borgere, og den er heller ikke reguleret med almindelige markedsmekanismer.

Det er i stedet et politisk bestemt system, der er udbudsstyret fremfor efterspørgselsdrevet, og

lovreguleret til mindste detalje, hvilket medfører stor risiko for ineffektivitet og spild af ressourcer.

Efter mere end ti års intensiv debat om det tostrengede beskæftigelsessystem, hvor de forsikrede

ledige render spidsrod mellem a-kassen og jobcenteret med uklarhed om ansvaret for opgaven, og

hvor diskussionen er gået på, om enten jobcentrene eller a-kasserne skulle overtage hele

beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, vækker det undren, at ekspertgruppen har undladt at

undersøge det mest væsentlige spørgsmål, nemlig om de ledige ville foretrække et enstrenget system

og i givet fald, hvem de anser som mest kvalificeret til at løse opgaven. Ligeledes har ekspertgruppen

undladt at undersøge grundigt, hvordan a-kasser kan spille en større rolle fremfor jobcentrene.

Når man ikke grundigt nok undersøger muligheden for et et-strenget beskæftigelsessystem, kan

ekspertgruppen heller ikke komme frem til nogen ny løsning. Ekspertgruppen fastholder derfor status

quo i ansvarsfordelingen mellem kommunale jobcentre og private a-kasser på trods af opdraget fra

regeringen, at a-kasserne skal spille en større rolle.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

For de ledige er der heller ikke meget nyt i ekspertgruppens anbefalinger i forhold til at få større

valgfrihed.

I Krifa, Ase og Frie mener vi, at tiden er den rette til et opgør med den dobbelte sagsbehandling og

todelt beskæftigelsesindsats i både kommuner og a-kasser.

Krifa, Ase og Frie mener, at a-kassemedlemmer ikke skal være en del af den kommunale

beskæftigelsesindsats i jobcentrene.

Krifa, Ase og Frie ønsker et et-strenget beskæftigelsessystem for de forsikrede ledige bygget op

omkring medlemskabet af a-kasserne. Beskæftigelsesindsatsen skal for de 2,2 millioner forsikrede

kun varetages af a-kasserne.

På den måde indfries regeringens ønske om en større rolle til a-kasserne, ligesom ønsket om

afskaffelse af jobcentrene bliver en realitet for 3 ud af 4 på det danske arbejdsmarked – helt

bogstaveligt vil forslaget nemlig betyde, at jobcentrene ikke længere er en del af forsikringssystemet og

den dertil hørende beskæftigelsesindsats.

I dag finder der sagsbehandling sted i to forskellige administrative systemer – kommunernes jobcentre

og i de private a-kasser – ligesom det er to forskellige sektorer, henholdsvis den offentlige og den

private sektor, som håndterer et almindeligt forekommende ledighedsforløb for en lønmodtager uden

andre udfordringer end at finde næste job. Det siger sig selv, at det er dyrt. Intet andet

forsikringssystem ville acceptere dobbelt sagsbehandling på den måde.

Krifa har lavet en undersøgelse, som viste, at færre sagsbehandlere giver op til 22 pct. større

sandsynlighed for job. Derfor har Krifa blandt andet indført personlige jobkonsulenter, der har givet

gode resultater på afgangsraten fra ledighed. Ved kun at have en aktør og færre sagsbehandlerskift, vil

denne gevinst kunne høstes i hele sektoren.

I den private sektors a-kasser er man konkurrenceudsat, og medlemmer kan frit søge mod den

leverandør, som både prismæssigt og servicemæssigt passer bedst til den enkelte forsikringstager.

Her har den ledige trods alt en form for valgfrihed til at vælge den vej, som passer den ledige bedst.

Konkurrencen presser omkostningsniveauet ned i a-kasserne, og prisen på a-kassemedlemskab er en

stærk konkurrenceparameter. Markedet er præget af høj priselasticitet. Det står derfor meget uklart,

hvilke ”erfaringer” ekspertgruppen ligger til grund på side 132 i kapitel 5, når den konkluderer det

modsatte.

Det strider samtidig mod gængs økonomisk teori, at konkurrenceudsatte aktører ikke skulle blive

stærkt omkostningseffektive og søge mod et lavt prisniveau på et ensartet produkt – i dette tilfælde en

forsikring.

Den skatteyderbetalte offentlige sektor ikke er underlagt samme markedsmekanisme. Det er blandt

andet derfor, at der har været særligt fokus på den manglende udgiftsstyring i de kommunale

jobcentre. På trods af faldende ledighed og færre opgaver, så steg udgifterne og antallet af

medarbejdere i de kommunale jobcentre.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Det rejste berettiget kritik fra Rigsrevisionen for manglende omkostningseffektivitet

samt i rapporten

Jobcentrenes beskæftigelsesindsats

fra VIVE

, der formulerede overforbruget af medarbejdere i

forhold til opgaverne med de ledige på følgende måde:

”Når

udgifterne til jobcenterdrift stiger i en periode med faldende ledighed, kan dette eksempelvis

hænge sammen med, at jobcentrene ikke har tilpasset medarbejderkapaciteten til det faldende antal

brugere af jobcenteret...”

Fraværet af omkostningseffektivitet i kommunerne er et væsentligt argument for at fratage

kommunerne opgaven og placere den i a-kasserne, der er underlagt fri konkurrence, og som dermed er

tvunget til at være omkostningseffektive. Alt administration og beskæftigelsesindsats i a-kasserne er

finansieret af medlemmerne. Men det faktum overser ekspertgruppen.

Krifa, Ase og Frie mener, at kommunerne bør tage sig af de borgere, der er langt væk fra

arbejdsmarkedet, og som ekspertgruppen konstaterer ikke kommer i beskæftigelse i nævneværdig

grad, uanset den aktive beskæftigelsesindsats. Her er det andre indsatser, der skal til.

Ekspertgruppen har gode forslag til forenkling og frisættelse i kommunerne, som tjener andre formål

om værdighed og gennemskuelighed end formålet om hurtig tilbagevenden til beskæftigelse.

Krifa, Ase og Frie mener, at med kun en aktør for de forsikrede ledige vil det skabe bedre

gennemskuelighed og tydeligere ansvarsfordeling i forhold til situationen i dag, hvor det er uklart for

mange ledige, hvem der har ansvaret for, at et ledigt a-kassemedlem kommer i job.

Der er samtidig en stor velfærdsgevinst at hente, idet de forsikrede lediges tilfredshed er større med a-

kassernes beskæftigelsesindsats end med de kommunale jobcentres indsats. Det har flere

spørgeundersøgelser vist både fra Epinion udarbejdet for Ase og fra Gallup udarbejdet for LO i 2010,

2014 og 2017. Og forskellen i tilfredshed vokser i a-kassernes favør. En meget vigtig velfærdsgevinst,

som ekspertgruppen også selv peger på i anbefalingerne i forbindelse med resultaterne fra a-

kasseforsøget jf. side 146, der viser samme højere tilfredshed med a-kasserne.

Den signifikante højere tilfredshed med a-kasserne er i øvrigt interessant, fordi det netop er a-

kasserne, som har rådighedsforpligtelsen, og dem, der uddeler de sanktioner, som straffer de ledige

økonomisk, mens kommunerne sidder med alle de attraktive tilbud om kurser og opkvalificering.

En årsag til indsatsen vurderes kvalitativt højere i a-kasserne fremfor de kommunale jobcentre kan

være de markedsmekanismer, som a-kasserne opererer under, og som tvinger dem til at yde kvalitet i

serviceydelserne, for ellers mister de medlemmer, hvorimod de ledige aldrig kan fravælge servicen i

kommunerne uanset tilfredshedsniveauet.

Ekspertgruppen har ikke undersøgt forskellen på den oplevede service og kvalitet i

beskæftigelsesindsatsen. Ekspertgruppen har kun undersøgt, om jobcentrene yder en værdig indsats.

Men den er ikke holdt op imod den indsats, som a-kasserne leverer. Det finder Krifa, Ase og Frie er en

mangel i ekspertgruppens undersøgelse.

Krifa, Ase og Frie finder det i øvrigt kritisabelt, at ekspertgruppens undersøgelse om værdighed i

jobcentrene ikke med sikkerhed viser det rette billede. Basen er ændret og gruppen, der har svaret

”ved ikke” eller ”ønsker ikke at svare” er taget ud. Det får andelen, der får en værdig behandling i

Beretning om jobcentrenes effektivitet | Rigsrevisionen

Jobcentrenes beskæftigelsesindsats (vive.dk)

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

jobcenteret, til at se større ud end den reelt er. Ekspertgruppen konkluderer, at ”mere end halvdelen af

borgerne oplever at får en værdig behandling”.

Men resultatet bliver helt anderledes, hvis borgerne, der i undersøgelsen har svaret ”ved ikke” og

”ønsker ikke at svare” udgør f.eks. 17 pct. af basen. For så ville andelen, der oplever at få en værdig

behandling i jobcenteret, ikke engang udgøre halvdelen af borgerne – og historien ville blive en hel

anden.

Ekspertgruppens fremstilling efterlader usikkerhed om resultaterne, når man på den måde puster

andelen af positive besvarelser op ved at ændre på basen.

2. Borgeren i centrum – frisættelse, metodefrihed og frihed til de selvkørende

Den aktive beskæftigelsespolitiks effekt på beskæftigelsen er stærkt overvurderet jf. ekspertgruppens

fremstilling på side 15. Også Rockwool-fondens seneste studier viser dette

. Årligt bruges der et sted

mellem 10 og 15 milliarder kroner på den aktive beskæftigelsesindsats jf. ekspertgruppens opgørelse

på side 13. Intet land i verden bruger så mange penge som Danmark jf. både Finansministeriets og

OECD’s opgørelsesmetoder samt ekspertgruppens henvisning til Eurostat.

Siden jobcentrenes ankomst har Danmark samlet set brugt op imod 200 milliarder kroner på noget,

som ikke rigtig rykker de ledige i beskæftigelse, men mere flytter ledige over i andre ydelsestyper, der

ikke tælles med i ledighedsstatistikken. De mange milliarder brugt på beskæftigelsesindsats har ikke

ført til et mærkbart løft i beskæftigelsesgraden, som også ekspertgruppen påpeger.

Andre undersøgelser har vist, at flere end ni ud ti ledige angiver, at de selv finder job. De finder primært

nyt job via stillingsopslag og via netværk. Det er hverken de kommunale jobcentres eller a-kassernes

indsats, som har ført til job. Kun 7 pct. svarer, at deres job blev formidlet gennem a-kassen eller

jobcenteret. Og i beskæftigelsessystemet lever 7 ud af 10 dagpengemodtagere op til alle krav og gør

alt, hvad der forventes af dem i forhold til overholdelse af krav og regler, viser en stor undersøgelse

foretaget af Ase af 28.000 ledighedsforløb over to år

Disse resultater peger på, at der er en stor risiko for, at der i beskæftigelsesindsatsen spildes

ressourcer.

Når beskæftigelsesindsatsen vurderes til at have så lille effekt, så taler det for et fundamentalt opgør

med den måde, man gør tingene på i dag.

Krifa, Ase og Frie mener, at der er risiko for, at vi bruger for mange penge og for megen tid på samtaler

og tilbud til ledige, som selv finder job. Derfor er regeringens ønske om mere frisættelse i

opgaveløsningen også tiltrængt.

Krifa, Ase og Frie finder det uhensigtsmæssigt at levere det samme til alle ledige, når de ledige

selvklart kommer med forskellige udgangspunkter og forudsætninger for at komme i beskæftigelse.

Derfor er det kærkomment, at der også lægges op til en individuel tilgang til hver enkelt ledig, når

En revurdering af betydningen af 1990ernes arbejdsmarkedsreformer for ledigheden i Danmark - ROCKWOOL

Fonden

Jobcentre kunne spare milliardbeløb, mener både a-kasser og kommuner (jyllands-posten.dk)

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

regeringen i kommissoriet skriver:

”…og sætte den enkelte borger i centrum. Der skal gives frihed til

dem, der kan selv…”

Stort set samtlige a-kassemedlemmer kan selv. De står pr. definition fuldt til rådighed på

arbejdsmarkedet.

Derfor er det skuffende, når ekspertgruppen med så vidtgående et kommissorie i ryggen kun foreslår,

at i hver fjerde ledighedsforløb for forsikrede ledige kan der blive tale om et individuelt forløb.

Ekspertgruppen fastholder i grove træk det nuværende kontaktforløb i og med, at trefjerdedele af alle

ledige stadig skal igennem et fast tilrettelagt og detailstyret kontaktforløb med fire samtaler, og hvor de

ledige fortsat skal rende spidsrod mellem a-kasse og jobcenter.

Krifa, Ase og Frie mener, at ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen anvendes bedst på de ledige, som

rent faktisk har behov for hjælp, vejledning og motivation for at komme i beskæftigelse.

Krifa, Ase og Frie foreslår derfor,

at der gives fuld frisættelse og metodefrihed i udførelsen af en

individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats.

Det vil være muligt for a-kasserne at gennemføre screening af de ledige ved ledighedstilmeldingen og

derfra tilrettelægge et individuelt kontaktforløb med et stærkt jobfokus målrettet den enkelte borger.

På den måde vil omkostningerne til beskæftigelsesindsatsen blive reduceret. Det vil give sig udslag i

lavere priser på a-kassemedlemsskabet.

Det giver to umiddelbare positive samfundsøkonomiske effekter:

En højere forsikringsgrad, da det bliver billigere at forsikre sig.

Lavere priser på arbejdsløshedsforsikringen og dermed øget købekraft hos forsikringstagerne.

Der er ikke noget, som tyder på, at ledigheden vil forøges ved at give a-kasserne metodefrihed. Flere

gange har man reduceret antallet af kontakter i kontaktforløbet med de ledige – både i forbindelse med

reformen i 2018 og i a-kasseforsøget – uden at det har haft negativ effekt på afgangen fra ledighed.

A-kasserne har alle incitamenter til at få ledige medlemmer hurtigt i beskæftigelse. A-kasserne

konkurrerer på et frit marked med høj priselasticitet i den private sektor. Her vil en a-kasse med mange

ledige og lange ledighedsforløb have højere omkostninger i a-kassen, og det vil give sig til udtryk i

højere priser på medlemskabet. Dermed vil denne a-kasse hurtigt blive udkonkurreret på markedet.

Samtidig vil det blive en stærkere konkurrenceparameter end i dag, hvis a-kasserne får det fulde

ansvar i hele perioden, fordi borgerne så kan se, hvilke a-kasser, der er bedst til at få medlemmerne i

beskæftigelse.

Kommunerne har slet ikke samme incitamenter. Krifa, Ase og Frie finder det fuldstændigt

usammenligneligt at stille en kommune i den offentlige sektor – hvis økonomi er skatteyderfinansieret

enten direkte fra egne borgere eller via statslige bloktilskud, og hvor prisen/skatten ikke påvirker

kundetilslutningen og deraf markedsvilkårene - overfor en privat forening på et privat marked med

fuldkommen konkurrence.

Krifa, Ase og Frie mener, at ekspertgruppen tillægger den statslige refusionstrappe overfor

kommunerne alt for stor værdi, når den bruges til at placere opgaven i jobcentrene og sættes sammen

med incitamenter til at få de ledige i job. Der er ingen erfaringer, der taler for, at refusionstrappen får de

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

ledige hurtigere i job. Tværtimod kommer de ledige hurtigst i job i de første seks måneder, hvor

kommunernes økonomi er upåvirket af refusionstrappen.

3. Digitale løsninger og forenklet administration

Ekspertgruppens anbefalinger gennemsyres af manglende digitalisering på trods af kommissoriets

specifikke krav om digitale løsninger. Ekspertgruppens manglende digitale nytænkning slår igennem

på kontaktforløbet med de ledige, som ikke foreslås digitaliseret yderligere eller forenkles med

undtagelse af to færre samtaler.

Digitalisering foregår med god grund alle steder i samfundet for eksempel i finanssektoren,

pensionssektoren og forsikringsbranchen, ligesom man er i fuld gang med at indføre digital

diagnosticering i sundhedssektoren. Alt sammen med henblik på at høste de besparelser og

effektiviseringer digitaliseringen kan bidrage med. Ekspertgruppen synes slet ikke at have øje for,

hvordan de private forsikringsmarkeder udvikler sig endsige den helt generelle digitalisering i

samfundet.

Krifa, Ase og Frie savner i den grad indførelse af digitale kontaktforløb som udgangspunkt. Når et

kontaktforløb opstartes, skal det i udgangspunktet være digitalt.

Det skal altid være muligt for a-kassen at indkalde det ledige medlem til samtaler med fysisk

fremmøde, hvis det anses for mest fremmende for indsatsens jobfokus, ligesom mistanke om snyd og

manglende rådighed også vil kræve fysisk fremmøde.

På samme måde skal det altid være muligt for medlemmet at bede om kontaktforløb med fysisk

fremmøde, hvis det foretrækkes.

Men udgangspunktet for a-kassernes kontaktforløb med de ledige må være digital kontakt.

For det første vil det føre til administrative effektiviseringer med en lavere pris på

arbejdsløshedsforsikringen som følge. Det vil øge forsikringsgraden, og dermed reducere

gruppen af ledige på kontanthjælp og flytte dem til dagpengesystemet.

For det andet er der ikke negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved indførelse af

digitale kontaktforløb. Michael Svarer og Michael Rosholms studie af digitale erfaringer i

Sverige førte netop til den konklusion, at der ikke var signifikante forskelle i afgangen fra

ledighed på digitale kontaktforløb kontra samtaler med fysisk fremmøde: ”Samtaler

har en

positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Det gælder både hvis samtalerne er fysiske eller

digitale, og der er ikke signifikante forskelle på de to samtaleformer.”

For det tredje viste erfaringerne fra Covid-19-perioden med al tydelighed, at der er store

effektiviseringer at hente. Tilfredsheden var tårnhøj med de digitale samtaler, hvor henholdsvis

89 pct. og 86 pct. af de ledige i kontaktforløb udtrykte tilfredshed med de digitale samtaler.

STAR’s evaluering af de digitale kontaktformer viste effektiviseringsgevinster på henholdsvis

ca. 20 pct. i a-kasserne og ca. 30 pct. jobcentrene.

BEU Alm.del - Bilag 421: Rosholm og Svarer - Notat om relative effekter af digitale versus fysiske samtaler (ft.dk)

Erfaringsopsamling – digitale samtaler under suspensions- og genåbningsperioden (star.dk)

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Fastholder man politisk at detailstyre formen på kontaktforløbene og pålægger a-kasserne at

gennemføre samtaler med fysisk fremmøde, så påtager man sig samtidig ansvaret for et højere

omkostningsniveau, højere priser på arbejdsløshedsforsikringen samt en lavere forsikringsgrad på

arbejdsmarkedet.

Indsatser, der hjælper borgerne i job

Krifa, Ase og Frie deler ekspertgruppens anbefaling, at regionale positivlister og jobrettede kurser

samles et sted. Der er ingen tvivl om, at det vil give større gennemsigtighed og spare en del

administration.

Krifa, Ase og Frie finder det også positivt, at der lægges op til, at vi fastholder bevilling og

administration til egne medlemmer i a-kassen. Det sikrer en hurtigt og effektiv sagsbehandling, når det

er samme aktør, der både har kontakten og bevillingen.

Krifa, Ase og Frie mener, at uddannelse og opkvalificering er vigtige indsatser på vejen til et nyt job.

Derfor ønsker Krifa, Ase og Frie, at der gives ret til jobgivende kurser allerede fra første ledighedsdag.

Det skal gælde for dem, som allerede har et job på hånden, der kræver opkvalificering med det

samme.

Krifa, Ase og Frie ønsker også at give mulighed for et danskkursus med målrettet

jobsøgningsperspektiv, så ledige med udfordrede danskkundskaber kommer hurtigere i beskæftigelse.

Til gengæld finder Krifa, Ase og Frie det uhensigtsmæssigt, at voksenlærlingeordningen med tilskud

afskaffes for ufaglærte i beskæftigelse og fremover kun tilbydes til ledige. Når man fjerner muligheden

for opkvalificering af egne medarbejdere eller ansætte ufaglærte direkte som voksenlærlinge, uden de

først skal have en ledighedsperiode, øges risikoen for arbejdskraftsmangel.

Ekspertgruppens anbefaling, at retten til seks uger jobrettet uddannelse først træder i kraft efter 26

ugers ledighed, er Krifa, Ase og Frie uenige i. Der er tale om en forringelse både for arbejdsmarkedet og

de ledige. Krifa har mange medlemmer, som har taget korte kurser for eksempel til truck,

lastbilkørekort og svejsning af fjernvarmerør, og på den måde kommet hurtigere i beskæftigelse. Hvis

ekspertgruppens anbefalinger følges, vil disse kurser fremover skulle bevilliges af jobcentrene med de

udfordringer, der er med forskellige prioriteringer fra jobcenter til jobcenter.

I forhold til ressourceforløb finder Krifa, Ase og Frie det positivt, at der gøres op med de langvarige

ressourceforløb. Krifa, Ase og Frie genkender de lange og uværdige forløb, der meget ofte ikke leder til

beskæftigelse.

Krifa, Ase og Frie støtter også anbefalingen om pauser i rådighedsvurderingen, men vi ønsker at

henlede opmærksomheden på borgernes retssikkerhed.

Det er ikke givet, at alle borgere ønsker en pause, og det fremstår uklart, om det er en ret for borgeren

eller en ret for kommunen. Det er et gennemgående træk, at ekspertgruppens anbefalinger handler

om, hvordan jobcentrenes arbejdsopgaver lettes. Der gives mere frihed til at organisere arbejdet i

jobcentrene.

Det fylder til gengæld foruroligende lidt, hvad der skal beskytte borgerne mod vilkårlighed og reduceret

hjælp i Jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

I a-kasserne har medlemmerne den mulighed at flytte a-kasse, hvis de ikke er tilfredse. Samme

mulighed har borgeren ikke i kommunen. De bureaukratiske regler, vi kender i dag, er ofte opstået,

fordi borgere ikke har fået tilstrækkelig hjælp. Ved at fjerne procedureregler reduceres kravene også til

sagsbehandlerne. Det mener Krifa, Ase og Frie er godt, men hvor er det, at kravene til borgerne

mindskes?

Sygedagpengeforlængelser

Der anvendes i dag et betydeligt ressourceforbrug til hjælp til sygedagpengeforlængelser. Årsagen til

dette er dels de komplekse regler om forlængelse af sygedagpenge og dels et sundhedsvæsen, der

slet ikke er gearet til udredningsforløb af kort varighed overfor komplekse sygdomsforløb.

Krifa, Ase og Frie støtter derfor ekspertgruppen, når den foreslår at gøre op med disse

forlængelsessager, og i stedet lade borgerne fortsætte på dagpenge til en lavere sats under den

forudsætning, at satsen ikke bliver for lav. Syge mennesker får som bekendt ikke færre udgifter, alene

fordi de har været syge i over 22 uger.

God arbejdslyst er en overset parameter

Krifa driver et Videnscenter for God Arbejdslyst. Her har forskning vist, at der er klar sammenhæng

mellem arbejdslyst og ledighed. Lav arbejdslyst giver længere ledighedsperioder. Høj arbejdslyst

sænker sandsynligheden for at blive ledig.

Det er bemærkelsesværdigt, at der findes så stærk en sammenhæng mellem trivsel, økonomisk

bundlinje og samfundsøkonomien, at dette ikke bør overses i beskæftigelsesindsatsen. Det handler

ikke kun om at få borgerne i job. Det handler også om at få dem i varige job med trivsel.

Forskningsresultaterne viser nemlig, at mennesker med høj arbejdslyst er markant mindre syge og

mere produktive.

Krifas forskning viser også, at mennesker med lav arbejdslyst er mere syge og har markant sværere ved

at finde et job, hvis de bliver ledige.

I en tid, hvor vi mangler arbejdskraft, er det ikke tilstrækkeligt at se på beskæftigelsesindsatsen som et

ønsket fravær af ledighed. Vi bør også se på beskæftigelsesindsatsen blandt personerne i arbejde.

Krifas videncenter for God Arbejdslyst har undersøgt og analyseret danskernes arbejdslyst siden 2015.

Senest har Krifas videncenter i samarbejde med Kraka Economics påvist, at arbejdslyst øger udbuddet

af arbejdskraft

En stigning i den gennemsnitlige arbejdslyst på et enkelt point fra en skala fra 0-100 kan øge

arbejdsudbuddet med 4.407 årsværk gennem:

Øget arbejdstid

Lavere sygefravær

Senere tilbagetrækning

Hver 13. medarbejder mistrives på jobbet. Hvis deres arbejdslyst løftes til det gennemsnitlige niveau,

kan det give 14.666 ekstra årsværk. Det er resultater, som også bør indtænkes i fremtidens

beskæftigelsessystem.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

13. september 2024

Patientstøtte & Frivillig Indsats

Sekretariatet

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf +45 35 25 75 00

www.cancer.dk

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

UNDER PROTEKTION AF

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Kræftens Bekæmpelses høringssvar vedrørende

anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

Kræftens Bekæmpelse kommenterer hermed på anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremti-

dens beskæftigelsesindsats. Høringssvaret vedrører den del af anbefalingerne, som relaterer

sig til sygemeldte og sygedagpengeindsatsen.

Den foreslåede forenkling i ekspertgruppens anbefalinger betyder markant dårligere vilkår og

rettigheder for sygemeldte i forhold til forlængelsesmuligheder og indtægtsgrundlag. Regerin-

gens ambitioner på beskæftigelsesområdet, herunder at alvorligt syge ikke kommer i klemme i

sygedagpengesystemet, og at borgere i udsatte positioner i højere grad mødes med værdig-

hed, ses ikke afspejlet i anbefalingerne.

Kræftens Bekæmpelse mener, at kræftpatienter og andre alvorligt syge i fremtidens beskæfti-

gelsesindsats skal sikres ro til at blive raske, og skal have ret til sygedagpenge igennem hele

deres sygdoms- og behandlingsforløb.

Kræftens Bekæmpelse har følgende bemærkninger til de enkelte hovedanbefalinger til fremti-

dens beskæftigelsesindsats:

Hovedanbefaling 1: Få målgrupper og særregler

Rapportens s. 39 - 64

Ekspertgruppen anbefaler en ny og mere simpel målgruppestruktur med fem målgrupper, hvil-

ket er en markant forenkling i forhold til de 13 målgrupper, der aktuelt er i beskæftigelsesind-

satsen.

Vi er enige i, at det aktuelle system er komplekst og svært at overskue for både borgere og

professionelle, og at det kan være uhensigtsmæssigt med målgruppeskift og forskellige regel-

sæt, som er svære at forstå. Derfor ser vi positivt på en forenkling af systemet, dog under for-

udsætning af, at det ikke sker på bekostning af borgernes rettigheder og indtægtsgrundlag.

Desværre anbefaler ekspertgruppen, at seks ud af syv forlængelsesmuligheder for sygemeldte

på sygedagpenge afskaffes. Dette er en åbenlys forringelse af de sygemeldtes rettigheder,

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

idet det fremadrettet vil betyde, at det bliver sværere at blive forlænget på sygedagpenge, og

at flere sygemeldte, derfor automatisk vil overgå til en reduceret sygedagpengesats.

Der er vores holdning, at det selv efter de gældende regler er for svært at blive forlænget på

sygedagpenge, og at mulighederne for at få forlænget sygedagpenge skal forbedres. Men an-

befalingerne lægger op til det modsatte. Kræftens Bekæmpelse foreslår, at forlængelsesmulig-

hederne jævnfør nedenfor bibeholdes og forbedres.

Forlængelsesmulighederne bør forbedres på følgende områder:

Livstruende alvorligt syg

Ekspertgruppen anbefaler, at den nuværende forlængelsesregel for livstruende, alvorlig syge

fastholdes. Vi mener, at der er et reelt behov for ikke alene at fastholde den, men at

forbedre

den pågældende forlængelsesmulighed.

Efter de gældende regler kan der ske en forlængelse af sygedagpenge, hvis en læge vurderer,

at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. I praksis gælder der dog et krav om, at

man

aktuelt

skal have en livstruende alvorlig sygdom. Kravet fremgår ikke af loven eller af lo-

vens forarbejder. Praksis synes i strid med den politiske hensigt bag lovgivningen, som var at

sikre livstruende syge patienter ro i hele sygdomsforløbet.

Kræftens Bekæmpelse oplever, at kræftpatienter får afslag på sygedagpengeforlængelse, selv

om de stadig er syge, fordi kommunen vurderer, at sygdommen ikke er livstruende nu og her.

Det rammer uhelbredeligt syge og kræftpatienter, hvor der er usikkerhed om prognosen.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at kommunerne bruger forlængelsesbestemmelsen efter

hensigten med loven, når det drejer sig om alvorligt syge borgere, så det praksisindførte aktua-

litetskrav ikke gælder for f.eks. kræftpatienter. I forvejen står der udtrykkeligt i den gældende

vejledning, at kræft er et eksempel på en sygdom, som betragtes som livstruende og alvorlig.

Alvorligt syge skal sikres ro i hele sygdomsforløbet, og uhelbredeligt syge kræftpatienter skal

have ret til sygedagpengeforlængelse, så de sikres ro til f.eks. livsforlængende behandling eller

en værdig afslutning på livet.

Forventet rask

Ekspertgruppen anbefaler afskaffelse af den forlængelsesregel, hvorefter der kan ske forlæn-

gelse, hvis den sygemeldte er under/venter på lægebehandling, og skønnes efter en lægelig

vurdering at ville kunne genoptage beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunk-

tet.

Der er tale om en forlængelsesregel, som er relevant for kræftpatienter og andre alvorligt syge,

og en afskaffelse af reglen vil derfor medføre rettighedstab og dårligere vilkår for sygemeldte.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at mange alvorligt syge i praksis ikke bliver forlæn-

get efter den forlængelsesregel, som vedrører livstruende, alvorligt syge.

Side 2

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Forlængelsesreglen bør ikke afskaffes, men bør derimod bevares og forbedres, idet den gæl-

dende regel nærmest stiller umulige krav til den sygemeldtes læge, når det handler om at for-

længe en sygedagpengeperiode. Loven stiller krav om, at en læge skal kunne give en sikker

prognose for, hvornår patienten kan vende tilbage til arbejde i arbejde i samme omfang som

før vedkommende blev syg. Men det falder uden for en læges faglighed at spå om patientens

fremtidige sygdomsforløb i forhold til patientens forventede tilbagevenden til arbejdsmarke-

det. I praksis ser vi, at sygedagpenge ikke bliver forlænget, hvis der er forbehold i en læges vur-

dering. Forlængelsesreglen og praksis bør derfor ændres således at tvivlstilfælde eller forbe-

hold i den lægelige vurdering ikke i sig selv fører til sygedagpengestop, men evt. kan betyde, at

jobcenteret skal søge sagen bedre oplyst ved at kontakte lægen med supplerende spørgsmål.

Ifølge anbefalingerne lægges der op til, at sygemeldte med tilknytning til arbejdsmarkedet kan

fritages for beskæftigelsesindsatsen. Men dette kan imidlertid ikke opveje en eventuel afskaf-

felse af forlængelsesreglen, da fritagelsesmuligheden er begrænset til tilfælde, hvor både den

sygemeldte og arbejdsgiver forventer tilbagevenden til jobbet inden for kun 26 uger.

Behov for restitution og senfølger

Sygedagpengesystemet rummer ikke det forhold, at mange kræftpatienter kæmper med sen-

følger. Et kræftforløb kan være meget hårdt for kroppen, og flere end halvdelen af alle kræft-

patienter oplever senfølger efter sygdom og behandling. Disse kan opstå under eller efter be-

handlingen – af og til måneder og år efter, den er slut. Senfølger kan både være fysiske og

psykiske helbredsproblemer som f.eks. træthed (fatigue), smerter, angst og kognitive udfor-

dringer.

I praksis ser vi eksempler på, at jobcentrene vurderer, at en borger er rask, hvis vedkommende

er kræftfri, og derfor stopper sygedagpengene. Men virkeligheden er, at en kræftpatient kan

være virkelig syg, selvom vedkommende på papiret er erklæret kræftfri.

Det er også vores erfaring, at der blandt sygemeldte kræftpatienter er en bekymring for, at der

i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen bliver lavet planer og igangsat indsatser, som de

ikke kan leve op til. Vi ved, at nogle kræftramte føler sig presset til at genoptage arbejde,

selvom de reelt ikke er klar til dette på grund af bivirkninger og senfølger.

Kræftens Bekæmpelse mener, at kræftpatienter, som har haft et alvorligt sygdomsforløb, lov-

givningsmæssigt skal sikres mulighed for at restituere sig efter behandling med bivirkninger og

senfølger, der har betydning for arbejdsevnen.

Tidspunkt for revurdering

Det gældende revurderingstidspunkt for sygedagpengeforlængelse er 22 uger. Dog fremstår

det uafklaret, hvad revurderingstidspunktet skal være fremadrettet. Ifølge anbefalingerne fo-

reslås det, at alle sygemeldte automatisk går ned på en reduceret dagpengesats "

efter et fast-

Side 3

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

sat antal uger

". Ekspertgruppen har i deres afrapportering forklaret, at der er tale om en "

po-

tentiel mulighed

" for at forlænge den høje ydelse i sygedagpengeperioden, såfremt der sker en

reduktion i forlængelsesreglerne. Det skyldes, at reduktion i forlængelsesmulighederne skulle

kunne frigøre økonomi til en længere periode på den høje sats. Dog har ekspertgruppen ikke

kunne gennemføre det omfattende beregnings- og analysearbejde, der kræves for at belyse

konsekvenser af en sådan ændring.

Kræftens Bekæmpelse mener, at revurderingstidspunktet bør forlænges for alvorligt syge,

fordi mange kræftpatienter og andre alvorligt syge har en sygeperiode, som varer i mere end

22 uger.

Vores undersøgelser på kræftområdet dokumenterer, at rigtig mange i løbet af deres forløb

bliver sygemeldt i forbindelse med kræftsygdom. Tallene viser, at der er en stor øget risiko for

at kræftpatienter er sygemeldt længe, og at denne risiko varer op til to år efter diagnosen.

Altså vil der for rigtig mange patienter være behov for forlængelse af sygedagpengene udover

de nuværende 22 uger. Kræftpatienter er en gruppe, der har behov for et sygedagpengesy-

stem, der fungerer og muligheden for at få forlænget sygedagpenge.

Vores data på kræftområdet viser blandt andet følgende:



Blandt de kræftpatienter, der er tilknyttet arbejdsmarkedet på diagnosetidspunktet,

modtog 31 % sygedagpenge ved diagnosen

Personer som lever med eller efter kræft har knap seks gange så høj sandsynlighed for

at modtage sygedagpenge inden for det første år efter diagnose sammenlignet med

baggrundskohorten

Personer som lever med eller efter kræft har lige over fire gange så høj sandsynlighed

for at modtage sygedagpenge inden for de første to år efter diagnose sammenlignet

med baggrundskohorten

26 % af patienterne er stadig er sygemeldt 4-6 mdr. efter diagnose

74 % af patienterne svarer 2-2,5 år efter diagnose, at de har været eller stadig er syge-

meldt ifm. kræftsygdommen.



Kilder:

Kræftens Bekæmpelse (Registeranalyse af arbejdsmarkedstilknytning, 2023)

Kræftens Bekæmpelses nyeste Barometerundersøgelse (del 1 - 2023)

Kræftens Bekæmpelses nyeste Barometerundersøgelse (del 2 - 2023)

Konsekvenser af sygedagpengestop

Hvis man følger anbefalingerne, vil endnu flere end i dag overgå til en reduceret indtægt, fordi

det bliver langt sværere at få forlænget sygedagpengene. I Kræftens Bekæmpelse erfarer vi,

at det for det enkelte menneske ramt af kræft kan have store konsekvenser at overgå til den

Side 4

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

lavere ydelse. Det kan medføre stor stres og bekymring, at man ud over sit sygdomsforløb

også skal forholde sig til en vanskelig økonomisk situation. Nogle kræftramte kan føle sig pres-

set til at genoptage arbejde, selvom de reelt ikke er klar til dette, f.eks. på grund af bivirkninger

og senfølger. Vi mener derfor ikke, at anbefalingerne om afskaffelse af seks ud af syv forlæn-

gelsesmuligheder afspejler regeringens oprindelige ønske om at udarbejde en politik for bor-

gere i udsatte positioner, så de i højere grad mødes med værdighed.

Det fremgår uklart, hvor lang tid en sygemeldt vil kunne være på den reducerede ydelse. Kræf-

tens Bekæmpelse mener, at den bør løbe tidsubegrænset, så længe vedkommende er syge-

meldt, da dette vil bidrage til ro i den sygemeldtes forløb.

Samtidig mener vi, at lovgivningen bør justeres, så sygemeldte i højere grad kan få glæde af

ydelser fra pensions- og forsikringsselskaber. Efter de gældende regler er det sådan, at hvis

modtageren af ressourceforløbsydelsen har indtægter, eksempelvis supplerende ydelser fra

pensions- og forsikringsselskaber, trækkes disse fra i ressourceforløbsydelsen. Hvis den syge-

meldte har haft en supplerende ydelse ved siden af sygedagpengene, vil den sygemeldte ved

sygedagpengestop og overgang til ressourceforløbsydelsen opleve både en væsentlig ned-

gang i den offentlige ydelse

modregning for de supplerende ydelser. I Kræftens Bekæm-

pelse mener vi, at modregningsreglen for supplerende private ydelser skal afskaffes, så der

fremadrettet ikke modregning i forbindelse med overgang til reduceret sygedagpengeydelse.

Dette vil afbøde lidt af det økonomiske pres, som den sygemeldte udsættes for, hvis der ikke

kan ske sygedagpengeforlængelse.

Uklar kategorisering af borgere

Ekspertgruppens anbefalinger indeholder en del uafklarede forhold, som gør det vanskeligt at

forholde sig konkret til anbefalingerne. Anbefalingerne sondrer mellem "

borgere tæt på ar-

bejdsmarkedet

" og "

borgere længere fra arbejdsmarkedet

", og det er uklart hvordan kræft-

syge skal kategoriseres i den forbindelse, idet det bemærkes, at der er meget stor variation i

sygemeldte kræftpatienters sygdomsforløb og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi efterspørger

derfor en mere klar kategorisering.

Hovedanbefaling 2: Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Rapportens s. 65 - 94

Ekspertgruppen anbefaler markant færre særregler og centralt fastsatte krav til indsatsen. Det

skulle give mere plads til en individuelt tilrettelagt indsats med indflydelse fra borgeren selv.

Ekspertgruppen anbefaler herunder, at sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæfti-

gelsesindsatsen. Som udgangspunkt ser Kræftens Bekæmpelse positivt på denne anbefaling,

da vi har brugererfaringer om, at kræftramte oplever at blive indkaldt til unødvendige samtaler

og jobafklaringsmøder i kommunens opfølgning, selvom de allerede har et job at vende tilbage

til.

Side 5

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Dog fremgår det af anbefalingerne, at muligheden begrænses til tilfælde, hvor den sygemeldte

har et forudsigeligt forløb, hvor det forventes, at den sygemeldte kan vende tilbage til jobbet

inden for 26 uger. Mange alvorligt syge har dog ikke et forudsigeligt forløb, ligesom der for

mange alvorligt syge ikke er en forventning om, at sygdomsforløbet er begrænset til 26 uger,

og derfor vil mange ikke få gavn af det. En sådan ordning bør derfor gøres mere fleksibel for

de alvorligt syge.

Den foreslåede ordning vil indebære, at arbejdsgivere får et stort ansvar for egne sygemeldte

medarbejdere. Det fremgår af anbefalingen, at en sådan ny tilgang til for sygedagpengemod-

tagere fra beskæftigelse kræver større involvering af arbejdsgiverne i vurderingen af behov

for opfølgning og hjælp til fastholdelse.

Vælger man, at arbejdsgiver skal overtage den rolle jobcentrene har, kan det for nogle være

positivt, at sygemeldte har den direkte kontakt med sin arbejdsgiver om sygemeldingen og

dermed blive skånet for opfølgning og unødvendige møder med kommunen. Det kan dog også

være betydelig udfordring, hvis arbejdsgivere får denne rolle, da mange ikke er kendte på om-

rådet. En eventuel overgang til den nye model vil derfor forudsætte, at arbejdsgivere bliver til-

strækkeligt klædt på til et sådant ansvar, så de f.eks. kan vurdere den sygemeldtes behov for

opfølgning, herunder behov for alligevel at involvere kommunen, og samtidig understøtte den

enkelte sygemeldte i at fastholde sit job samt iværksætte gradvis tilbagevenden til jobbet.

Kræftens Bekæmpelse ser positivt på den del af anbefalingen, der vedrører bedre mulighed for

digital og telefonisk kontakt. Mere digitalisering vil gøre det nemmere for mange sygemeldte,

da der ikke vil være samme krav om fysisk fremmøde. Kræftpatienter kan have et nedsat im-

munforsvar, og er ofte i behandling både ambulant og/eller ved indlæggelse, hvorfor et digitalt

fremmøde kan være en fordel. Det kan også bidrage til af afstresse de sygemeldte fysisk og

psykisk.

Ekspertgruppen anbefaler samtidig bedre mulighed for pause fra beskæftigelsesindsatsen, så

kommunerne får mulighed for at kunne fritage brugere fra at stå til rådighed for beskæftigel-

sesindsatsen i op til seks måneder ad gangen for særligt udsatte borgere. Det fremgår dog ikke

præcist, hvem denne mulighed er tiltænkt. Kræftens Bekæmpelse mener, at muligheden kan

være meget relevant f.eks. for kræftpatienter, som kæmper med senfølger.

Hovedanbefaling 3: Værdigt sanktionssystem i balance

Rapportens s. 95 - 110

Ekspertgruppen anbefaler et grundlæggende opgør med det nuværende system. Borgere læn-

gere væk fra arbejdsmarkeder skal som udgangspunkt ikke mødes med sanktioner, hvorfor ni

ud af 10 sanktioner skønnes at bortfalde. Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal fortsat mødes

med tydelige rådighedskrav.

Side 6

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Vi ser positiv på, at ekspertgruppen anbefaler lempelse af sanktioner, blandt andet så sygedag-

pengeretten fremadrettet ikke bortfalder, hvis oplysningsskemaet ikke indsendes rettidigt, og

således at sygemeldte som udgangspunkt ikke sanktioneres inden første opfølgningssamtale.

Det er vores holdning at sygemeldte borgere i langt højere grad skal informeres og vejledes

frem for straffes økonomisk, da der er tale om en presset og sårbar målgruppe.

Hovedanbefaling 4: Nedlæggelse af jobcentre og fri organisering

Rapportens s. 111 - 128

Ekspertgruppen anbefaler at afskaffe krav om jobcenter og give kommunerne frihed til at or-

ganisere beskæftigelsesindsatsen.

Det fremstår uklart, hvordan dette kommer den enkelte sygemeldte til gode. Dernæst kan

Kræftens Bekæmpelse være bekymret for, at en sådan frihed kan medføre yderligere uensar-

tet praksis i landets kommuner, og at sygemeldtes rettigheder efter lovgivningen vil blive for-

valtet forskelligt afhængigt af, hvilken kommune, der behandler sagen. I forvejen er det veldo-

kumenteret, at den gældende praksis på sygedagpengeområdet ikke er ensartet i landets

kommuner. Der bør derfor indarbejdes tiltag i lovgivningen, som begrænser uensartet praksis

samt at økonomiske hensyn kommer til at vægte højere end de sygemeldtes rettigheder.

Hovedanbefaling 7: Økonomiske konsekvenser

Rapportens s. 181 - 198

Ekspertgruppens anbefalinger forventes at give en besparelse på 3 mia. kr. som følge af stor

besparelse på drift, herunder 500.000 færre samtaler i kommunerne, som betyder besparelser

svarende til ca. 3.500 årsværk i kommunerne. Der forventes dog kun en beskeden positiv virk-

ning på beskæftigelse i 2030 på 500 fuldtidspersoner.

I Kræftens Bekæmpelse er vi skuffede over, at det primære formål med anbefalingerne er spa-

rehensyn, og at det sker på bekostning af de sygemeldtes rettigheder og indtægtsgrundlag.

Det harmonerer rigtig dårligt med intensionen om, at der skal mere værdighed ind i beskæfti-

gelsessystemet.

Med venlig hilsen

Jesper Fisker

Adm. direktør

Side 7

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

1/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

2/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

3/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

4/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

5/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

6/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

7/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

8/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

9/9

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Høringssvar vedr. ekspertgruppens anbefalinger til

fremtidens beskæftigelsesindsats

Sekretariatet

Evald Krogs Gade 14

8000 Aarhus C

Tlf.: 8620 8570

www.ligeværd.dk

Ligeværd takker for muligheden for at indgive høringssvar vedrørende ekspertgruppens

anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Dette høringssvar fokuserer på beskæftigelsesmæssige udfordringer for unge med

særlige behov, særligt de ca. 1800 unge, der hvert år afslutter deres særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse (stu). Vores primære pointe er, at denne gruppe er blevet overset i

ekspertgruppens anbefalinger.

De foreslåede kategoriseringer i anbefalingerne vil placere de fleste af disse unge i

grupper, hvor de kun tilbydes én årlig samtale. Unge med særlige behov har imidlertid

brug for et helhedsorienteret, nærværende og sammenhængende forløb, som foregår

parallelt og koordineret med den kommunale myndighedsopgave. Det nuværende

forslag vil derfor kunne have alvorlige negative beskæftigelseskonsekvenser for disse

unge.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler derfor, at den kommende beskæftigelseslovgivning formulerer et

selvstændigt beskæftigelsesspor

–

Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse (STB)

–

som sikrer,

at indsatserne til unge på stu tilrettelægges gennem forpligtende partnerskaber. Disse

partnerskaber bør etableres mellem stu-institutioner, kommunale

beskæftigelsesmyndigheder og virksomheder, så den nødvendige viden forbliver

integreret i hele den unges forløb og bidrager til at forløse den unges

arbejdsmarkedspotentiale.

Vi mener, at et særligt tilrettelagt beskæftigelsesspor også har potentiale til at hjælpe

mange andre udsatte grupper med at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Ligeværds erfaringer

Ligeværd har arbejdet med beskæftigelsesindsatser for mennesker med komplekse

udfordringer i over ti år, herunder psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Gennem

denne periode har vi

dokumenteret,

at en stor del af unge med særlige behov har et

arbejdsmarkedspotentiale, som jobcentrene ikke formår at forløse.

Anerkendelse af ekspertgruppens arbejde

Vi anerkender ekspertgruppens omfattende arbejde og er enige i flere af de generelle

anbefalinger, såsom færre regler, mere fokus på socialrådgiveres faglighed og øget

værdighed for borgerne. Dog mener vi, at rapporten ikke i tilstrækkelig grad adresserer

de særlige behov, som unge med psykiske og kognitive udfordringer har.

LIGEVÆRD

arbejder

for og med børn,

unge og voksne

med særlige behov.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Konkrete udfordringer og forslag

1. Ledsagelse i overgange og uoverskuelige strukturer

I rapporten anerkender ekspertgruppen, at borgere med komplekse problemstillinger har svært ved at

navigere i de kommunale systemer, især når flere forvaltninger er involveret (s. 119ff). Vi mener dog, at der

er et særligt problem med de unges overgange fra stu til beskæftigelse, hvor manglende ledsagelse og tab

af viden om den enkelte unges potentialer skaber store udfordringer. De ofte kognitivt udfordrede unge

oplever massive udfordringer i at bringe viden og erfaringer fra et livsområde (uddannelse) og

operationalisere den i et andet livsområde (beskæftigelse). Derfor er det afgørende at den enkelte unge

ledsages af en person med relation til og viden om den unge, der kan oversætte og formidle.

Forslag:

Vi anbefaler, at den unge med et STB-spor sikres retten til at bruge stu-personalet som bisiddere

og formidlere målrettet det sagsforberedende arbejde i kommunen og i overgangen fra stu til en

bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet. .

2. Viden om den unges muligheder og udfordringer

Ekspertgruppen anbefaler en fortsat opbygning af viden om virksomme indsatser for personer med

handicap og udsatte borgere (s. 177). Vi er enige i dette, men ønsker at understrege, at viden om STU-unge

qua deres mangfoldige udfordringer og belastningsprofiler ofte er meget omfattende og personspecifik

viden. Denne viden findes på uddannelsesstederne for stu, men vores erfaring er, at den ikke bliver brugt i

tilstrækkelig grad i jobcentrenes beskæftigelsesindsatser.

Forslag:

Partnerskabet fastlægger struktur og opgavefordeling, der sikrer, at den viden, der allerede findes

om den enkelte unge på uddannelsesstedet for stu, følger den unge fra stu-forløbet og gøres operationel i

jobcentrets arbejde og ligeledes anvendes, når der skal skabes et job til den unge ude i virksomheden.

3. Borgernær koordinering

Koordineringen af indsatsen for unge med psykiske og kognitive udfordringer er en anden udfordring (s.

119ff). Der kræves særlig viden for at sikre, at disse unge bliver inddraget på en meningsfuld måde i deres

egen sag.

Forslag:

Fremtidens beskæftigelsesindsatser bør sikre, at unge med særlige behov har ret til at få deres sag

koordineret af personer med tillidsfulde relationer og indgående kendskab til deres udfordringer.

Overgange, uoverskuelige strukturer, ventetid og personskift er ofte uoverstigelige forhindringer på den

unges vej til beskæftigelse. En koordinering af forløb, møder og overgange, der tager udgangspunkt i den

relation, den unge har oparbejdet gennem op til tre år på stu, vil sikre langt mere robuste forløb og større

effekt af de kompetencer, som den unge har opnået gennem sit stu-forløb.

4. Nærværende og handleparate støttefunktioner

Unge med særlige behov har ofte en sårbar tilknytning til arbejdsmarkedet, og deres psykiske og kognitive

udfordringer kan medføre, at de har brug for hurtig hjælp, når de står i kriser. Eksisterende

beskæftigelsessystemer har ofte langsomme reaktionstider på grund af faggrænser, arbejdstidsregler og

organisatoriske begrænsninger.

Forslag:

Der bør etableres borger- og virksomhedsnære støttefunktioner, der kan reagere hurtigt og

fleksibelt, når unge med særlige behov har brug for hjælp. Også her er vores erfaringer, at når denne

opgave delegeres til uddannelsesstedet for stu, fastholdes den unge langt bedre i jobbet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Økonomisk incitamentsstruktur

Ekspertgruppen foreslår, at en række statslige puljer afskaffes, og at der i stedet afsættes 22

mio. kr. årligt til metodeudvikling for borgere med handicap og udsatte borgere. Vi mener, at

disse penge vil være bedst anvendt, hvis de investeres i etablering af nye forpligtende partnerskaber

mellem STU-steder, virksomheder og kommuner.

Ligeværd arbejder i øjeblikket med

Model Joballiancen

for at udvikle og udbrede særligt tilrettelagte

beskæftigelsesindsatser for STU-elever. Vi ser et stort behov for partnerskaber mellem STU-steder,

virksomheder og kommunale beskæftigelsesmyndigheder, der kan implementere sådanne modeller i stor

skala.

Med venlig hilsen

Esben Kullberg

Direktør.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Holmens Kanal 20

1060 København K

København, den 13. september 2024

Høringssvar vedrørende rapport om fremtidens beskæftigelsesindsats fra ekspertgruppen

Den 28. juni 2024 har vi modtaget dit brev, hvor du giver os mulighed for at komme med et høringssvar til de

anbefalinger, som ekspertgruppen om fremtidens beskæftigelsesindsats er kommet med.

Allerførst vil vi udtrykke vores tilfredshed med, at du har valgt at inddrage a-kasserne i processen om fremti-

dens beskæftigelsesindsats. Det er vigtigt for os, at vi med vores arbejde hjælper alle ledige så godt som

muligt i deres proces på vej i arbejde. Derfor vil vi naturligvis bidrage med input til fremtidens beskæftigelses-

indsats. Det gør vi med udgangspunkt i, at vi kender vores medlemmer og deres arbejdsmarked.

I indledningen til rapporten kaldes det ”Den største frisættelse og afbureaukratisering af beskæftigelsesind-

satsen nogensinde”. Det er imidlertid svært for os at få øje på meget nyt eller frisættende i forslagene.

Og der peges også på forslag, der tidligere har været i beskæftigelsessystemet, f.eks. forslaget om at a-kas-

serne skal holde sygesamtaler med sygemeldte dagpengemodtagere (side 148). Det var en opgave i 2009-

2011, som heldigvis hurtigt blev afskaffet igen, fordi det ikke gav mening og ikke havde nogen effekt. Den

fiasko behøver vi ikke at gentage.

Helt overordnet vil vi gerne fremhæve tre hovedpunkter, som samtidig indeholder reel nytænkning. Disse ud-

dybes nedenfor:

1. Ansvar og regler: Med tanke på, at vi er tættere på vores medlemmers arbejdsmarked, bør A-kas-

serne som minimum bringes i spil til de første seks måneder af ledighedsforløbet i stedet for de nu-

værende tre måneder. Vi har påtaget os de første tre måneder af kontaktforløbet, og det er magtpå-

liggende for os at understrege, at der er ikke belæg for at udtale, at det ikke gør en forskel, hvis vi

tager de første seks måneder.

Forslagene i rapporten fra ekspertgruppen er altovervejende en regelforenkling for de borgere, som

er langt væk fra arbejdsmarkedet. Efter vores opfattelse er der også behov for regelforenklinger for

borgere tæt på arbejdsmarkedet.

2. Uddannelse og kompetenceudvikling: Beskæftigelses- og uddannelsespolitik bør i langt højere grad

samtænkes. Mulighederne for kompetenceudvikling, omskoling og brancheskift bør således have et

gevaldigt løft, og her trækker anbefalingerne i den forkerte retning.

3. IT: Der må forventes udgifter til øget digitalisering og ensretning af de nuværende systemer, som det

beskrives i rapporten. Det er naturligvis vores forventning, at udgifterne til dette ikke ender hos a-

kasserne og vores medlemmer.

Ad 1)

Beskæftigelsesindsatsen har i mange år været bygget på et grundsyn om ret og pligt, hvor der er en

tæt sammenhæng mellem ydelser og kontrol af pligter i form af bl.a. rådighedsvurdering - med hovedvægt

på kontrollen. En nytænkning vil være at justere dette grundsyn.

Derfor foreslår vi, at ledige fritages fra kontrolvinklen i de første seks måneders ledighed, hvor vi har ansva-

ret for at bringe dem i arbejde. I denne periode skal ydelserne ikke modsvares af kontrol og konstante op-

følgninger. Vi tror på, at langt de fleste ledige – med vores hjælp – vil gøre alt, hvad de kan, for at komme i

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

job så hurtigt som muligt. Med dette forslag frigøres a-kassernes ressourcer, så de kan målrettes jobsøgnin-

gen i stedet for at blive brugt på rådighedskontrol, og når de ledige kommer hurtigere i job, kan det samtidig

svare sig økonomisk for samfundet.

Ekspertgruppen har haft fokus på at lette reglerne for de ledige. Efter vores opfattelse er der flere regler,

som er uhensigtsmæssige at administrere, og dem vil vi foreslå, at man fjerner. Lad os give nogle eksem-

pler:

Eksempel 1: Man kan læse et ekstra undervisningsfag/linjefag, mens man modtager dagpenge, hvis det er

højest seks timer om ugen eller undervisningen svarer til 1/3 studenterårsværk – men kun hvis man er ud-

dannet folkeskolelærer. Hvis man er uddannet meritlærer, så skal man have afslag, fordi det betragtes som

påbegyndelse på en ny uddannelse (til folkeskolelærer). Det giver ingen mening, da begge oprindelige ud-

dannelser er læreruddannelser, og det handler om opkvalificering af kompetencer til f.eks. at undervise i tysk

eller et andet efterspurgt fag.

Og det slutter ikke med det, for det kan kun være i 1. ledighedsperiode (de første seks måneders ledighed),

da man ikke kan tage en uddannelse efter denne undtagelse – uanset uddannelsesbaggrund – hvis man har

været ledig længe nok til, at man skal have et ret og pligt tilbud (aktivering).

Eksempel 2: Hvis man har mistet retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, kan man være omfattet af en

undtagelsesregel, der betyder, at det er muligt at bibeholde sin ret til efterløn, selv om man ikke opfylder ind-

komstkravet. Det er dog kun, hvis man søger efterløn på selve den dag, man når efterlønsalderen.

Man har altså et vindue på én dag til at søge, og hvis man ikke når det, er det for sent, og man fortaber ret-

ten til efterløn. Det giver ingen mening, for det gør jo ingen forskel, om man søger dagen efter eller i samme

måned eller senere.

Eksempel 3: Det er for ofte rigide tidsfrister, som styrer indsatsen, i stedet for hvad der giver mening for den

enkelte. Vi har for eksempel oplevet en kommune, som iværksatte et kursus, der målretter sig afklaring til en

efterfølgende virksomhedspraktik, til en person, som ville nå folkepensionsalderen inden for otte uger. Når

kurset var slut, og praktikken skulle oprettes, var personen omfattet af mindre intensiv indsats.

Ad 2)

Der bør ikke alene fokuseres på, om en ledig

har

en uddannelse i forhold til mulighed for opkvalifice-

ring eller omskoling. Uddannelsesmidler skal også kunne sikre, at man kan skifte spor og prøve noget helt

nyt. Det underbygger også en fremtidsvision om livslang læring. Vi foreslår derfor, at de midler, som anven-

des til kompetenceudvikling, hvert år tildeles den enkelte a-kasser på baggrund af den aktuelle ledighed in-

den for a-kassens område.

Ad 3)

I rapporten foreslås på en række områder øget digitalisering eller ensretning af den nuværende digita-

lisering, der dækker over en del forskellige systemer i kommuner og a-kasser. Dette vil alt andet lige give

udgifter, som det må forventes, at a-kasserne også skal være med til at dække.

Det er problematisk, da vi i dag har velfungerende digitale systemer, som allerede er opbygget efter gæl-

dende regler og efter de anvisninger, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opstiller. Hvis der skal

etableres nye eller ændrede systemer alene med det hensyn, at det skal være ensartet, bør det ikke være a-

kassernes økonomi, som skal holde for. Det kommer uvægerligt til at gå ud over beskæftigelsesindsatsen,

da det medfører vigende ressourcer til de beskæftigelsesrettede indsatser og jobsøgningstilbud på højt ni-

veau, som vi i dag tilbyder.

Derudover har vi følgende bemærkninger til de konkrete forslag i rapporten:

Om regelforenkling:

Der er ikke kun behov for en regelforenkling for dem, som er langt væk fra arbejdsmarkedet. Det er naturlig-

vis prisværdigt at gøre tingene enklere for borgere, som også har andre udfordringer end ledighed, men

hvorfor skal det ikke også gælde dem, som er tæt på arbejdsmarkedet? Der kan være lige så stort behov for

en regelforenkling i forhold til disse borgere.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Ekspertgruppen synes at mene, at det er mere sandsynligt, at de ledige tæt på arbejdsmarkedet kommer i

job, hvis de pålægges bøder og automatiske sanktioner (anbefaling 3.2).

Det anbefales f.eks., at borgere, som ikke registrerer jobsøgning hver måned, skal sanktioneres automatisk

med en uges karantæne. Tilsvarende regler har eksisteret i 2022 og 2023 som forsøg og er ikke blevet per-

manente. Det skyldes, at de ikke vurderes at have en effekt på at bringe flere borgere i arbejde. Af den

grund giver det ikke mening at indføre et sådant proceskrav i stedet for et krav, som peger på resultatet.

Og der er nogle overordnede selvmodsigelser i tankegangen i rapporten. Anbefaling nr. 6 er ”Fra proceskrav

til resultatstyring”. Det lyder som en god idé, da proceskrav ofte i sig selv ikke giver mening, medmindre der

er evidens for, at kravet virker. Det fremgår bl.a. af sammenfatningen (side 2), at

”Kommuner og a-kasser

styres for hårdt efter proceskrav fremfor, om de lykkes med at få borgerne i beskæftigelse eller i løntimer.

Derved har borgere og sagsbehandlere for lidt frihed til at tilrettelægge indsatsen”.

Det bliver åbenlyst selvmodsigende, når det samtidig foreslås, at 1 ud af 4 kan fritages fra samtaler uden

vurdering af, om dette er tættere på at bringe borgeren i arbejde. Det er et proceskrav, som foreslås indført

med anbefaling 2.2. Det afgørende bør ikke være, om det er 1 ud af 4, men om det for den enkelte borger

giver mening at blive fritaget fra samtaler. Det fremgår godt nok af anbefalingen, at der kan fritages fra sam-

taler (side 86), hvis det vurderes, at de kan finde beskæftigelse på egen hånd. Men det bliver et proceskrav,

fordi det kobles til 1 ud af 4. Det afgørende bør altså i stedet være, om det er hensigtsmæssigt for den en-

kelte borger.

Om ansvar:

A-kasserne vil gerne overtage kontaktforløbet for de første seks måneder i stedet for kun de nuværende før-

ste tre måneder, som vi overtog pr. 1. januar 2024.

Det fremgår af rapporten, at ekspertgruppen har overvejet denne model, men ikke kan anbefale den, fordi

den ikke vil give den besparelse, som var en del af opdraget for ekspertgruppen. Det afgørende bliver altså

ikke en vurdering af, hvordan der opnås de bedste resultater.

Samtidig fremgår det, at ekspertgruppen er opmærksom på, at mange ledige er mere tilfredse, når deres

kontaktforløb på tre måneder er i a-kassen fremfor kommunen (fra a-kasseforsøget), og at a-kasserne poten-

tielt kan sætte ind med en indsats tidligere end kommunerne.

Det er også relevant at bringe ind i debatten, at ved en frisættelse af beskæftigelsesindsatsen i 98 kommu-

ner vil der ikke kunne fastholdes et ensartet niveau på tværs af landet. Det betyder, at der kommer udsving i

kvaliteten af indsatsen og i de tilbud og den støtte, som de ledige får. Ved at give a-kasserne ansvar for de

første seks måneder i kontaktforløbet, sikres det, at vores medlemmer får ensartet kvalitet på tværs af lan-

det.

Til slut vil vi fremføre et reelt nytænkende forslag, da der desværre er alt for få af dem i ekspertgruppens an-

befalinger: Det skal være obligatorisk for lønmodtagere at være medlem af en a-kasse. Det kan minde om

systemer, som kendes fra vores nabolande i Norge og Tyskland, hvor det er obligatorisk at være omfattet af

arbejdsløshedsordningen. Der vil stadig være konkurrence på markedet gennem det frie valg af a-kasse. Til

gengæld for dette frie valg tager a-kassen ansvaret for den ledige i hele dagpengeperioden, men således at

de ledige, som har andre og mere komplekse problemer end alene ledighed, kan visiteres til kommunen. Vi

vil ikke slippe den ledige, men være med på sidelinjen, indtil den ledige igen er klar til at bevæge sig mod

arbejdsmarkedet.

På vegne af Lærernes a-kasses bestyrelse og med venlig hilsen

Morten Refskov

Formand for Lærernes a-kasse

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

BM Postkasse ([email protected])

Katrine Gudmandsen ([email protected])

Høringssvar til anbefalinger fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats

16-09-2024 10:56

Til rette vedkommende,

På Politiforbundets vegne vil vi sige tak for muligheden for at afgive høringssvar til ”Anbefalinger

fra Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats”.

Politiforbundet henholder sig til høringssvaret afgivet af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Katrine Gudmandsen

Socialrådgiver

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5925

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-

politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e).

Hvis du har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og

vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang

til at sende fra sikkermail.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

REHABILITERINGSFORUM DANMARK

Aarhus 09.09.2024

Høringssvar vedrørende

Anbefalinger til fremtidens bekæftigelsesindsats

Tak, til ekspertgruppen for et omfattende arbejde, som gør det muligt for os at forholde

os kritisk og konstruktivt.

Rehabiliteringsforum Danmark ønsker at sætte fokus på, at der for en del sårbare

borgere, der er truet på beskæftigelsen, skal iværksættes indsatser, som kræver

samarbejde mellem alle velfærdsområder

–

beskæftigelse, social, sundhed og

uddannelse. I det nuværende system har der vist sig at være store udfordringer.

Det sætter desværre sit præg på ekspertgruppens omfattende arbejde, at kommissoriet

ikke lægger op til sikring af helhedsorienterede indsatser på tværs af alle

velfærdsområder, og at kommissoriet tydeligvis har et krav om besparelse. Som det

anføres i anbefalingerne ”Ekspertgruppen har altovervejende afgrænset sit arbejde til

beskæftigelsesindsatsen”.

I forhold til ekspertgruppens arbejde savner vi bl.a. forslag, hvordan alle

velfærdsområder konkret inddrages.

Vores opmærksomhed er specielt på følgende alvorlige forhold:

- 25% af befolkningen angiver at have et handicap/funktionstab (10% et større

handicap/funktionstab) (DH).

- 61.200 unge (16-24 år) var i 2022 hverken i uddannelse eller arbejde (DST).

- 43.000 handicappede står klar til at tage et arbejde (DH). 60% blandt handicappede

vs. 86% blandt ikke handicappede er i arbejde (DH).

- Mindre end 10%, der kommer i et ressourceforløb, er 3 år efter i uddannelse eller

arbejde (Ekspertgruppen).

- Forarbejdet til henvisning af en borger til rehabiliteringsteam og opfølgning herefter

er forbundet med faglige mangler og forsinkelser (DeLoitte 2020).

- Mellem 40.000 og 50.000 borgere henvises årligt til et rehabiliteringsteam, og omkring

2000 borgere henvises til en regional klinisk socialmedicinsk enhed. Der er tale om

borgere med problemer af biopsykosocial karakter, der ligger ud over manglende

arbejde og sygdom og gruppen omfatter slet ikke alle de 61.200 omtalte unge, hvoraf

1/3 ikke har afgangseksamen fra folkeskolen og 1/3 har mentale udfordringer, der

kræver psykofarmaka.

De ovenfor omtalte borgere har komplekse behov, som kræver indsatser, der

tilrettelægges og koordineres med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker.

Der skal sikres tidlig afklaring og jobrettet indsats.

Der skal være god tid til at arbejde med den enkelte borger i deres tempo.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Og komplekse behov skal ofte løses helhedsorienteret på tværs af alle velfærdsområder.

Det er positivt, at der foreslås en betydelig reduktion i målgrupper og ydelsesmuligheder

hhv. sanktioner, som givetvis vil opleves af sagsbehandlere og borgere meget positivt.

Det er positivt at de alt for sene rehabiliteringsteam møder nedlægges.

Det er positivt at Ekspertgruppen har spurgt 10.500 borgere og de kommunale

jobcenterchefer om deres oplevelser af beskæftigelsessystemet.

Vi efterlyser undersøgelse og analyse af de mange sagsbehandleres oplevelser

og forslag til forbedring af beskæftigelsesindsatsen. De er en vigtig kilde til viden

til Ekspertgruppe, som trods alt sidder på afstand af praksis.

Vi efterlyser en grundigere analyse af, hvorfor man placerede den

helhedsorienterede rehabiliteringsindsats i rehabiliteringsteamene efter 22 ugers

fravær fra arbejdsmarkedet, nu det er velkendt viden, at chancen for at vende

tilbage efter blot 8 ugers fravær er reduceret, og derefter stiger eksponentielt

med tiden, der går. Det kræver stærke tværfaglige kompetencer tidligt i et forløb

at afdække, hvem der kan nøjes med egen drift, lidt, medium eller megen

kompleks indsats.

Vi efterlyser mere viden om, hvorfor det er gået så galt med

rehabiliteringsteamene

–

DeLoitte påpeget en række forhold, som

ekspertgruppen mangelfuldt forholder sig til. Herunder, hvad betyder

personsagsmængden pr. sagsbehandler, kollegial daglig supervision og

kompetenceudvikling internt og eksternt.

Vi vil anbefale en mindre radikal frisættelse af kommunerne. Der skal fastsættes

retningslinjer på tværs af de 98 kommuner, som sikre, at der samarbejdes

metodisk og systematisk på tværs af velfærdsområder og sektorer, hvilket går

det muligt at indsamle enkle resultatmål, som foreslået af Reformkommissionen.

En forudsætning for nødvendigheden af at de mest sårbare borgere skal have

tidlig og tværgående indsats er en formalisering af arbejde og metoder, som

erstatter rehabiliteringsteamet.

Vi vil anbefale et mindre merkantilt syn på samtaler, der ønskes reduceret

betydeligt. Tid til at etablere tillid og indsigt kræver samtaler og kontinuitet i

disse.

Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne

Claus Vinther Nielsen

Formand

Professor

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

HØRINGSSVAR

Tlf. 3525 9200

[email protected]

Att.: Beskæftigelsesministeriet

E-mail:

[email protected]

6. september 2024

Høring vedrørende ekspertgruppens

Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Røde Kors har med interesse læst

Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

og takker for mu-

ligheden for at afgive bemærkninger. Røde Kors støtter mange borgere på kanten af arbejdsmarkedet

til at komme tættere på arbejdsmarkedet eller fastholde en uddannelse, både gennem sprogtræning,

mentorrelationer og fællesskaber. Det er med udgangspunkt i disse erfaringer, at Røde Kors afgiver

dette høringssvar.

I Røde Kors er vi overordnet set meget positivt indstillet over for, at der i anbefalingerne lægges op til

et større fokus på en mere

individuelt tilrettelagt indsats

for borgeren, så beskæftigelsesindsatsen i

endnu højere grad kan tage højde for borgerens situation og behov. Røde Kors bakker op om, at ud-

satte borgere med komplekse sociale problemer ikke unødvendigt skal pålægges sanktioner på grund

af krav, som de har vanskeligt ved at leve op til netop i kraft af deres komplekse sociale udfordringer.

Dertil ser Røde Kors også borgerens egen medbestemmelse som en faktor, der kan fremme oplevel-

sen af motivation og værdighed i indsatsen, samt være med til at sikre en helhedsorienteret indsats

for borgeren. Yderligere vil det generelt set sikre større transparens for borgeren, hvis antallet af

målgrupper bliver erstattet

med en række færre ”indsatsgrupper”,

som ekspertudvalget har anbefa-

let.

Samtidig tager Røde Kors notits af, at ekspertgruppen anbefaler, at der i det videre arbejde med en

reform af beskæftigelsesindsatsen ses på potentialer i relation til integrationsområdet. Dels fylder

denne gruppe meget i jobcentrenes indsats, og dels mener Røde Kors, at der kan være livsomstæn-

digheder for særligt disse borgere, der øger kompleksiteten af udsathed, og som det er vigtigt at ind-

drage i beskæftigelsesindsatsen.

Sidstnævnte understøttes af VIVE’s analyse, der peger på, at der er

grund til en opmærksomhed på denne målgruppe i deres møde med velfærdssystemets indsatser

Set i lyset af ekspertgruppens hovedanbefaling om, at antallet af målgrupper bliver erstattet med

færre indsatsgrupper, kan Røde Kors derfor være bekymret for, at den specifikke viden om netop in-

tegrationsområdet, som mange kommuner gennem årerne har opbygget, svækkes, hvis der i forenk-

lingen af målgruppestrukturen ikke tages højde for de økonomiske, sociale og helbredsmæssige vilkår

som særligt knytter sig til flygtninge. Fra forskningen ved vi, at det netop er en kombinationen af en

Hovedresultater: Social udsathed blandt indvandrere og efterkommere

–

En registerbaseret undersøgelse (vive.dk)

Fordrevne Ukrainere i Danmark II (ku.dk)

Altid til stede

rødekors.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

virksomhedsrettet indsats, faglig og sproglig opkvalificering i samspil med en helbredsmæssig ind-

sats, der virker

. Sammensætningen af den rette beskæftigelsesrettede indsats for den enkelte kræ-

ver derfor forståelse og indsigt i sproglige udfordringer samt krigs- og flugtrelaterede traumers indfly-

delse på arbejdsevne. Røde Kors mener derfor, at sagsbehandlerens indsigt i disse udfordringer er

afgørende, hvis den enkelte skal finde varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Civilsamfundet skal indtænkes i fremtidens beskæftigelsesindsats

Røde Kors opfordrer også til, at civilsamfundet tænkes systematisk ind i fremtidens beskæftigelses-

indsats. Det ligger i tråd med både Reformkommissionen og regeringsgrundlaget, hvor der bl.a. er

lagt vægt på, at civilsamfundet skal indtænkes i en ny professionaliseret og institutionaliseret rolle,

hvis udfordringerne med de alt for mange unge uden job og uddannelse og de alt for mange voksne

på kanten af arbejdsmarkedet skal løses

, og at der skal igangsættes initiativer til at styrke frivillighe-

den

Der er store og uforløste potentialer i, at civilsamfundet i endnu højere grad end i dag kan under-

støtte beskæftigelse og uddannelse for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, og for udenlandsk ar-

bejdskraft. F.eks. kan civilsamfundet netop bidrage til at understøtte anbefalingen om en mere indivi-

duelt tilrettelagt indsats, hvor der er fokus på den enkelte borgers individuelle behov og vilkår. Kom-

munerne samarbejder allerede i dag mange steder med civilsamfundet, men civilsamfundet kan i

endnu højere grad og mere systematisk supplere den offentlige indsats for at hjælpe borgere tættere

på beskæftigelse eller uddannelse. Frivillige mentorindsatser, sprogtræning og fællesskabsindsatser

kan styrke borgernes arbejdsmarkedstilknytning, handlekraft, trivsel og integration i samfundet. Ind-

satserne kan endvidere understøtte trivsel og fastholdelse blandt rekrutteret udenlandsk arbejdskraft

og deres medfølgende familier

Røde Kors har gode og veldokumenterede erfaringer i at støtte borgere i at komme i job, og fastholde

job eller uddannelse gennem frivillig psykosocial støtte og sprogtræning.

Det gælder bl.a.:

•

Job- og uddannelsesmentorer

•

Frivillige venner til flygtninge

•

Sprogtræning til flygtninge og indvandrere

•

Mentorstøtte til unge der løslades fra varetægt

•

Genbrugsbutikkerne som træningsbane for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet

I flere af de ovennævnte indsatser er det dokumenteret, at indsatserne bidrager markant til, at ledige

kommer i job eller fastholder en uddannelse. F.eks. kan det fremhæves, at 42 % af udsatte forældre

med en jobmentor er kommet i fuldtids- eller deltidsarbejde efter endt mentorforløb og 92 % af ud-

satte forældre med en Røde Kors uddannelsesmentor holder fast i eller færdiggør en uddannelse

(VIVE 2023

). Frivillige indsatser kan motivere den enkelte borger på en anden måde alene på grund

af det frivillige aspekt i relationen.

Mange ledige

–

især de, som er langt fra arbejdsmarkedet

–

oplever nedsat trivsel og øget ensomhed.

Gennem deltagelse eller som frivillige i aktiviteter i civilsamfundet vil de få opbygget deres sociale

kompetencer og selvværd, hvilket ikke alene øger deres trivsel, men også vil give dem større sand-

synlighed for på et tidspunkt at komme i beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår. Det er derfor

vigtigt i en reform af beskæftigelsesindsatsen at indtænke et øget samarbejde mellem kommunerne

FLERE SKAL MED SLUTEVALUERING (star.dk)

Reformkommissionen (2023): Nye reformveje 3, s. 94.

Regeringen (2002): Ansvar for Danmark, s. 50.

KL udspil - International arbejdskraft

VIVE (2023): Familien i Fokus

Altid til stede

rødekors.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

og det lokale civilsamfund, A-kasser, virksomheder mv. Initiativet er nærmere beskrevet i Den Natio-

nale

Handlingsplan

mod Ensomhed (Initiativ 59), hvor også de øvrige 13 initiativer inden for Arbejds-

liv og beskæftigelse findes.

Hvis den fremtidige beskæftigelsesindsats skal have gavn af civilsamfundsindsatser, forudsætter det,

at civilsamfundet indtænkes mere systematisk i den endelige reform. Ligeså at eksempler på indsat-

ser og samarbejdskonstellationer med kommunerne indgår i vejledninger til loven. For civilsamfundet

kan sammen med øvrige aktører supplere og understøtte de relationelle og medmenneskelige opga-

ver, når der er behov for ekstra støtte.

I en fremtid, hvor der er brug for alle gode kræfter i velfærdssamfundet, er civilsamfundet en vigtig

brik i puslespillet. Derfor opfordrer vi til, at civilsamfundet indtænkes som en integreret del af fremti-

dens beskæftigelsesindsats.

Røde Kors ønsker, at tage mere ansvar i velfærdssamfundet og står derfor meget gerne til rådighed

for yderligere information og dialog om, hvordan civilsamfundet kan indtænkes i fremtidens beskæfti-

gelsesindsats.

Med venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

Røde Kors

Altid til stede

rødekors.dk

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Rådet for Socialt Udsatte

13. september 2024

HØRINGSSVAR FRA RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE TIL

EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER FOR FREMTIDENS

BESKÆFTIGELSESINDSATS

Rådet takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende kommentarer og

anbefalinger, som uddybes nedenfor.

Rådet finder det meget positivt, at ekspertgruppens anbefalinger afspejler mange af de forslag og

drøftelser, der har været i følgegruppen.

Forslaget omkring afskaffelse af sanktioner til de mest udsatte mennesker i

beskæftigelsessystemet er rådet meget positive overfor. Rådet mener, at fritagelsen fra ret og pligt

i en periode kan give mennesker langt fra arbejdsmarkedet plads og rum til at arbejde med nogle

af de ofte komplekse udfordringer, der står i vejen for beskæftigelse. Det er dog centralt, at der

stadig sikres de rette indsatser til borgeren, selvom der ikke stilles krav om dette.

Fritagelsen fra sanktioner skal understøttes af en helhedsorienteret indsats. Det er afgørende, at

der under hele beskæftigelsesindsatsen arbejdes helhedsorienteret, særligt for de mest udsatte,

hvis udfordringer næsten altid går på tværs af forvaltninger og lovgivninger. Rådet bakker derfor op

om, at helhedsorienteret indsats skrives ind i beskæftigelseslovens formål, men understreger, at

det kræver en struktureret indsats for at udvikle redskaber og metoder til kommunerne. Som

ekspertgruppen også påpeger, vil frisættelsen i kommunerne medføre betydelige ændringer i

beskæftigelsesindsatsen, som vil kræve høj faglighed og metodekendskab blandt medarbejdere.

Det er derfor vigtigt, at fremtidens beskæftigelsesindsats baseres på evidensbaserede metoder.

SAMLEDE ANBEFALINGER

RÅDET ANBEFALER

Økonomi i beskæftigelsesindsatsen

at der etableres incitamentsstrukturer, der sikrer, at kommunerne, uanset valg af

organisering, ikke nedprioriterer de mest udsatte borgere med lange beskæftigelsesudsigter

i beskæftigelsesindsatsen.

Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen

at indsatserne til de mest udsatte mennesker ikke tilrettelægges på baggrund af

sparehensyn.

at der fastsættes en øvre grænse for, hvor længe en borger kan forblive på kontanthjælp,

så kontanthjælp aldrig bliver et langvarigt forsørgelsesgrundlag.

at eventuelle sanktioner for de mest udsatte mennesker skal bestå af tilbageholdelse af

ydelser, ikke bortfald.

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

at der, for de mest udsatte borgere, som åbenlyst ikke er jobparate, skal være mulighed for

at visitere borgeren direkte til jobhjælpsindsats.

Understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

at STAR understøtter, at evidensbaserede metoder anvendes i den nye

beskæftigelsesindsats.

at der afsættes ressourcer til at sikre en lav sagsstamme for medarbejderne, så der bliver

reel mulighed for at give de ledige en helhedsorienteret indsats.

Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

at implementeringen og udmøntningen i kommunerne følges nøje.

at der inddrages repræsentanter for socialt udsatte mennesker, når reformen skal evalueres

at det følges, hvor der foretages besparelser i kommunerne, på baggrund af aftale.

at der, som en del af resultatstyringen i kommunerne, fastsættes rammer for indhold og mål

for en fremdriftsgaranti.

at den foreslåede effektmåling suppleres med indikatorer om livsmestring, sundhed og

trivsel.

Generelle bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger

Kommunal frisættelse

I alle forslagene omkring frisættelse af kommunerne fra de eksisterende regler, er det et stort

opmærksomhedspunkt hvilke indsatser, der træder i stedet. Regelforenklingen medfører både

afskaffelse af en række krav, men også afskaffelse af en række rettigheder for de mest udsatte

borgere. Fjernelse af krav forbedrer muligheder for en individuel og helhedsorienteret indsats for

de mest udsatte – mens fjernelse af rettigheder øger risikoen for, at nogle kommuner vælger at

spare netop på de målgrupper, der har mindst jobpotentiale. Derfor bør det sikres, at der er let

adgang til at klage, hvis kommunerne ikke leverer den rette indsats. Det vanskeliggøres af, at

reglerne for, hvad den rette indsats er, i højere grad fastsættes af kommunerne selv.

Ekspertgruppen påpeger, at der er begrænset viden om kommunernes adfærd, når proceskrav og

statslig styring erstattes af incitamenter og frihed til lokal prioritering m.v.

RÅDET ANBEFALER

- at der i kommunerne skal skabes incitamentsstrukturer, der understøtter prioritering af de mest

udsatte mennesker med lange beskæftigelsesudsigter. Uanset hvordan kommunerne vælger at

organisere beskæftigelsesindsatsen, skal det sikres, at frisættelsen ikke betyder en nedprioritering

af socialt udsatte mennesker i beskæftigelsessystemet.

- at implementeringen og udmøntningen i kommunerne følges nøje. Herunder følges det, om

mennesker hurtigere bliver afklaret til førtidspension, om socialt udsatte mennesker får den rette

helhedsorienterede indsat m.m.

Økonomiske konsekvenser af ekspertgruppens anbefalinger

Der er grund til bekymring for, at besparelser på 3 mia. vil forringe indsatsen til de mest udsatte.

De gode intentioner i ekspertudvalgets anbefalinger, om bl.a. flere individuelle og

helhedsorienterede indsatser for de mest udsatte, vil blive sværere at gennemføre, når der samtidig

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

skæres i den økonomiske ramme. Der er mange muligheder for at bruge de eksisterende midler i

beskæftigelsesindsatsen bedre og klogere, men særligt helhedsorienterede indsatser kræver

ressourcer fra kommunerne - især i omlægningsfasen.

RÅDET ANBEFALER

- at indsatserne til de mest udsatte ikke bliver tilrettelagt ud fra et sparebehov i kommunerne, men

ud fra de udsattes behov for hjælp til at komme tættere på beskæftigelse.

- at der følges op på, hvor der spares i kommunerne, så det sikres, at der stadig gives relevante

beskæftigelsesrettede indsatser.

Ydelser og målgrupper

Ekspertgruppens forslag til ændringer i målgrupper vil for nogle grupper betyde en nedgang i

ydelse. Derfor er det vigtigt, at kontanthjælpen ikke anvendes som et langvarigt

forsørgelsesgrundlag for udsatte borgere.

RÅDET ANBEFALER

at det på baggrund af den lave kontanthjælpsydelse sikres, at kontanthjælpen kun er en midlertidig

ydelse, og at kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt hjælpes videre til andet forsørgelsesgrundlag,

hvis de ikke kan hjælpes tættere på selvstændig forsørgelse.

Bemærkninger til de konkrete anbefalinger

Herunder Rådets bemærkninger til udvalgte anbefalinger med særlig betydning for socialt udsatte

mennesker.

1. Få målgrupper og særregler

1.7. Nye visitationskategorier, der afspejler borgerens behov for indsats til at komme i job

Det er positivt, at visitationen skal afspejle den enkelte borgers behov for støtte til at komme i

arbejde.

RÅDET ANBEFALER

at der, for de mest udsatte, som åbenlyst ikke er jobparate, skal være mulighed for at visitere

borgeren direkte til jobhjælpsindsats, fremfor at der skal gå 14 dage, hvor borgeren i princippet er

vurderet parat til en jobsøgningsindsats (jobparat).

2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

2.1. Nye kontaktforløb med færre proceskrav

Det er positivt, at der gives mulighed for en individuel indsats med helhedsorienteret fokus for de

mest udsatte, fremfor samtaler for samtalens skyld. Det er dog afgørende, at der sammen med

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

dette forslag indføres en obligatorisk opfølgning i form af fx fremdriftsgarantien/afklaringsretten, så

det sikres, at ledige netop ikke går passive uden kontakt til beskæftigelsessystemet.

2.3.Fremdriftsgaranti for borgere længere fra arbejdsmarkedet

Det er positivt, at fremdriftsgarantien iværksættes efter et år, og også gælder for borgere under 30

år. Det er dog problematisk, at der ikke sættes en øvre grænse for, hvor længe en borger kan være

på kontanthjælp eller hvad indholdet i - og målene med - en afklaring/fremdriftsplan skal være.

Intentionen med afklaringsretten var netop, at sikre midlertidigheden i kontanthjælpssystemet, så

ingen gik i mange år på den lave kontanthjælpsydelse. Forslaget om fremdriftsgarantien sikrer ikke,

at borgere ikke kan være på kontanthjælp i mange år. Forslaget stiller heller ikke krav til en tæt

styring/monitorering af, hvordan fremdriftsgarantien anvendes i kommunerne.

RÅDET ANBEFALER

- at der fastsættes en øvre grænse for, hvor længe en borger kan være på kontanthjælp

- at der fastsættes rammer for indhold og mål for en afklaring/fremdriftsplan.

- at monitorering af fremdriftsgarantien indgår som en del af resultatstyringen i kommunerne

- at der gennem resultatstyring følges op på fremdriftsgarantien, så der også måles på reel fremdrift

for borgeren, samt længden på indsatserne og kontanthjælpsforløbet, så både midlertidigheden

sikres og der gives en for borgeren meningsfuld indsats.

2.4. Bedre mulighed for pause fra beskæftigelsesindsatsen

Det er helt nødvendigt for de mest udsatte borgere, at beskæftigelsesindsatsen kan sættes på

pause for en tid, mens der arbejdes med andre udfordringer. Det er dog afgørende, at der stilles

krav til kommunerne om, at beskæftigelsesindsatsen erstattes af anden indsats, så borgere ikke

efterlades uden indsats, når krav om rådighed samt sanktioner fjernes for denne gruppe

2.6. Ensartet sundhedsfaglig rådgivning

Det er vigtigt, at indhentning af vurderinger fra Klinisk Funktion ikke bliver en flaskehals i borgerens

afklaringsforløb. Der er typisk lange ventetider pga. lægemangel. Det skal overvejes om egen læge

i fremtiden kan foretage den relevante vurdering - også set i lyset af de foreslåede ændringer i

sundhedsvæsnet.

2.10. Afskaffelse af særregler

Regelforenklingen betyder også færre rettigheder for de mest udsatte. Rådet har i mange år

arbejdet på at få indført ret til en koordinerende sagsbehandler for netop at sikre, at de mest socialt

udsatte ledige havde én indgang til et meget komplekst system. Det er positivt, at kommunerne

stadig forpligtes til at sikre koordination, men det er helt afgørende at kommunerne får etableret et

set-up af deres beskæftigelsesindsats, der reelt sikrer en koordination for de mest udsatte ledige.

2.15. Opkvalificering af sagsbehandlere

Det er afgørende, at fagligheden i beskæftigelsesindsatsen øges og ikke mindskes, når

kommunerne frisættes. Frisættelse må ikke betyde “everything goes” i tilgangen til

beskæftigelsesfagligheden. Indsatsen skal bygges op omkring viden og evidens. Det stiller i høj

grad krav til sagsbehandlernes faglighed og metode.

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

RÅDET ANBEFALER

- at STAR understøtter,

beskæftigelsesindsats.

der

arbejdes med evidensbaseret

metode

den nye

- At der afsættes ressourcer til at sikre en lav sagsstamme, så der er tid til at give de ledige den

rette helhedsorienterede indsats. Det er nødvendigt at høj faglighed understøttes af de rette

rammer for sagsbehandlernes arbejde.

3. Værdigt sanktionssystem i balance

3.1. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal i udgangspunktet ikke sanktioneres

Det er meget positivt, at sanktioner fjernes for de mest udsatte, og at sanktioner kan anvendes,

hvis borgere ikke vil samarbejde. Risikoen ved sanktionsfriheden er, at borgeren ikke længere

møder op og helt mister kontakten til det kommunale system og dermed muligheden for at få hjælp.

Det er dog vigtigt, at sanktionsmuligheden kun bruges i akutte eller særlige sager. For de mest

udsatte mennesker skal manglende fremmøde ikke tolkes som manglende samarbejdsvilje, men

udtryk for, at de står en i svær eller kaotisk situation. Her vil det være forkert at tale om tillidsbrud

og sanktionering, da der ofte i stedet vil være brug for en mere intensiv og opsøgende hjælp.

RÅDET ANBEFALER

at eventuelle sanktioner for de mest udsatte ledige skal bestå af tilbageholdelse af ydelser, i stedet

for træk i ydelser. De tilbageholdte ydelser udbetales ved fornyet fremmøde, evt. efter opsøgende

indsats.

4. Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering

4.1. Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering

Kommunerne angiver i dag, at silo-organiseringen er en af de største barrierer for

helhedsorienterede indsatser. Når kommunerne frisættes i organiseringen, åbner det derfor

mulighed for at lave helhedsorienterede indsatser for de mest udsatte borgere. Indsatserne kan

evt. forankres i andre forvaltninger eller på tværs af forvaltninger i tværfaglige teams e.l. Der skal

dog fortsat være opmærksomhed på at opretholde et beskæftigelsesfokus i indsatserne, hvis

kommunerne nedlægger jobcentre eller fx flytter de mest udsattes indsats til socialforvaltningen.

4.3. Justering af formålsbestemmelserne i social- og beskæftigelseslovgivningen

Det er centralt, at helhedsorienteret indsats skrives ind som en del af lovens formål. Der skal

udvikles redskaber til at understøtte dette, så kommunerne kan udnytte deres organiseringsfrihed

til at skabe mere helhedsorienterede indsatser.

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

6. Fra proceskrav til resultatstyring

6.1. Ny resultatbaseret opfølgning og afskaffelse af skærpet tilsyn

Rådet har tidligere peget på, at mål for beskæftigelsesindsatsen bør være bredere for socialt

udsatte mennesker. Herunder har rådet pointeret, at der ikke kun skal måles på

beskæftigelseseffekter, men på helhedsorienterede effekter, på tværs af beskæftigelse, social og

sundhed, job, samt på øget livskvalitet og livsmestring.

Det er positivt, at borgertilfredshed inddrages som et mål. Det er vigtigt, at denne måling sikrer

repræsentation fra også de mest udsatte, som er længst fra arbejdsmarkedet. Brugertilfredshed

må ikke kun baseres på et digitalt spørgeskema. For at sikre repræsentation fra de mest udsatte

skal der suppleres ved at indhentes svar håndholdt og opsøgende.

RÅDET ANBEFALER

at effektmålingen suppleres med indikatorer om livsmestring, sundhed og trivsel

6.3. Ensretning af den økonomiske styring

Omlægningen øger risikoen for, at der kan skæres på beskæftigelsesindsatser til fordel for andre

kommunale opgaver. Der kan omvendt være fordele ved, at indsatserne på tværs af social,

sundhed og beskæftigelse i højere grad tænkes sammen, når der tages fra samme budget.

6.5. Realisering af yderligere besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering

Der er behov for opmærksomhed på, at besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering kan

betyde færre indsatser for de mest udsatte. Som nævnt i bemærkningen til forslag 2.3. anbefaler

rådet, at der følges op på, om der gives de rette indsatser og sikres fremdrift for borgeren.

7. Gradvis indfasning af ekspertgruppens anbefalinger og evalueringsstrategi

7.1. Evaluering af reform og regneprincipper

Ekspertgruppen anbefaler, at der i forbindelse med implementering af reformen nedsættes en

arbejdsgruppe bestående af forskere, praktikere m.v., som kan komme med forslag til, hvilke dele

af reformen, der bør evalueres og hvordan.

RÅDET ANBEFALER

at der inddrages repræsentanter for socialt udsatte mennesker i arbejdet med evalueringen af

reformen.

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Børsgade 4, 1215 København K

T. 3374 6227

[email protected]

www.selveje.dk

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

15. september 2024

Selveje Danmarks høringssvar til ”Anbefalinger fra

ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats”

Selveje Danmark repræsenterer som høringspart de selvejende non-profit organisationer på

velfærdsområdet. Selveje Danmarks cirka 300 medlemmer møder mennesker i udsathed

eller sårbare positioner på forskellige tidspunkter og stadier af deres liv.

De selvejende velfærdstilbud er organiseret som fonde, foreninger eller selvejende

organisationer.

Fælles for dem alle gælder, at de er ledet af en bestyrelse, og at de arbejder indenfor rammen

af deres vedtægtsdefinerede formål - ofte i tæt dialog med civilsamfundet.

Selveje Danmark repræsenterer de største non-profit selvejende

beskæftigelsesorganisationer i Danmark, men også de små og mindre tilbud med blot få

medarbejdere i særlig beskæftigelse. Derfor er Selveje Danmarks erfaringsgrundlag som

høringspart på beskæftigelsesområdet på baggrund af input fra en bred kreds af selvejende

organisationer på beskæftigelsesområdet og i socialøkonomiske virksomheder.

Behov for en reform af den danske beskæftigelsesindsats

I Selveje Danmark har vi med stor interesse fulgt Ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats arbejde. Vi har deltaget i høringer i Folketingets Beskæftigelsesudvalg

og været i dialog med medlemmer af Ekspertgruppen på teams-møder med Selveje

Danmarks Beskæftigelsesnetværk, som desuden har indsendt input til Ekspertgruppen forud

for Ekspertgruppens anbefalinger.

Ydermere har flere af Selveje Danmarks medlemsorganisationer bidraget direkte til

Ekspertgruppens arbejde som eksterne bidragsydere til Ekspertgruppens rapport.

Selveje Danmark er bekendt med, at flere af vores medlemmer har indsendt individuelle

høringssvar til anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. I det

følgende refereres til flere af de medlemsorganisationer, der har afgivet høringssvar.

Selveje Danmark hilser Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats arbejde

velkomment i forhold til en nytænkning og reformering af den danske beskæftigelsesindsats,

og ser gode takter i mange af anbefalingerne.

Selveje Danmarks medlemmer oplever de nuværende rammer for beskæftigelsesområdet

som et område, hvor reguleringen har været alt for detaljeret, og hvor fokus og ressourcer

har været rettet mod implementering af regler, der til tider har givet en oplevelse af

Side 1 af 7

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Børsgade 4, 1215 København K

T. 3374 6227

[email protected]

www.selveje.dk

meningsløshed hos både medarbejdere og ledige. Groft sagt har de mange proces- og

dokumentationskrav, sammenligninger, måltal og opgørelser fjernet

beskæftigelsesorganisationernes fokus og ressourcer fra kerneopgaven

–

at få mennesker i

værdig beskæftigelse.

Ekspertgruppens seks hovedanbefalinger rammer derfor i overskriften helt i tråd med

Selveje Danmarks ønsker til en reformeret beskæftigelsesindsats:

•

Få målgrupper og særregler,

En individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Et værdigt sanktionssystem i balance

Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

Mere plads til a-kasser og private leverandører

Styring efter resultater

Intentionerne ser i hovedanbefalingerne ud til, at fokus flyttes fra ’one size fits all’-tilgang

til i

stedet at være tilpassede indsatser til den konkrete situation og det enkelte menneske. En af

de selvejende organisationers store anker af det nugældende

system, er netop ’one size fits

all’-tilgangen.

Som Ekspertgruppen selv konkluderer, har det skabt en overstyring.

Når vi i Selveje Danmark dykker ned i ”Anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats” har vi, trods de gode intentioner i anbefalingerne, en række

bekymringer, som vi vil uddybe i det følgende.

Helt grundlæggende finder Selveje Danmark det bekymrende, at der i anbefalingerne kun

sondres mellem offentlige og private operatører og f.eks. ikke skelnes mellem, hvorvidt en

ikke-offentlig operatør er en profit eller non-profit organisation.

Ligeledes finder Selveje Danmark det kritisabelt, at anbefalingerne i vurderingen af effekt af

aktørers indsats ikke skelner mellem, hvorvidt borgeren er tæt eller langt fra

arbejdsmarkedet.

Selveje Danmarks vurdering er, at hvis ovenstående to faktorer var medtaget, ville det give et

mere retvisende billede af, hvorvidt en operatør leverede høj effekt på borgerens

beskæftigelseschancer, samt om de samlede omkostninger ved indsatserne er

tilfredsstillende lave.

Evidens- og videnshuller

Selveje Danmark udleder af Ekspertgruppens anbefalinger, at der der mangler faktuel viden

og evidens for både beskæftigelseseffekt og omkostningseffektivitet. Der findes ingen reelle

komparative undersøgelser af effekten af forskellige operatøreres indsatser

–

offentlige som

ikke offentlige.

Når Ekspertgruppen konkluderer:

”…tyder ikke på, at en omfattende markedsgørelse giver

en mere omkostningseffektiv beskæftigelsesindsats”, så er der heller ikke noget der tyder på

det modsatte.

Uden et faktisk sammenligningsgrundlag hvor performance, kvalitet, omkostningsniveau,

beskæftigelseseffekt og tilfredshed kan afkodes på tværs af A-kasser, kommuner og ikke-

offentlige tilbud, kan Selveje Danmark ikke tilråde en ny beskæftigelsesreform.

Side 2 af 7

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Børsgade 4, 1215 København K

T. 3374 6227

[email protected]

www.selveje.dk

Det er afgørende for fremtidens samlede beskæftigelsessystem, at både kommuner, A-kasser

og ikke-offentlige leverandører kan redegøre for omkostninger og effekt ved deres egen

beskæftigelsesindsats.

For at opnå den nødvendige sammenlignelighed skal en rapportering som ovenstående have

standardiserede rammer og målepunkter således, at forskellig målgrupper for

beskæftigelsesindsatsen også fremgår.

Den nuværende manglende transparens og evidens kan medføre, at de mest effektive og

værdige tilbud

–

offentlige som ikke-offentlige

–

bliver nedlagt på grund af manglende reel

viden om effekt. Dermed risikeres et mindre effektivt og mere omkostningsfuldt system at

blive konsekvensen.

Selvejende og Socialøkonomiske virksomheder er udskrevet af

anbefalingerne

I Ekspertgruppens anbefalinger hedder det: ”Mere plads til a-kasser og private

leverandører”, men den hovedanbefaling indeholder, hvad angår de private, blot en

etablering af et nationalt rammeudbud for digitale jobsøgningskurser og

selvbetjeningskurser.

Rapportens konklusioner vedr. kommunernes anvendelse af private leverandører er efter

Selveje Danmarks mening værd at have sig for øje – ikke mindst i et samfundsøkonomisk

perspektiv.

Kommunerne anvender i dag private leverandører til ca. en tredjedel af borgerforløbene, og

peger på behovet for det skalerbare i at anvende et privat tilbud som en fordel. Kommunerne

bruger private levenradørere til at kunne skalere op og ned i forhold til behovet for indsatser,

men mere centralt, når der er behov for specialiserede kompetencer, som kommunerne ikke

selv råder over eller kan rekruttere til. Det er derfor nødvendigt i en fremtidig

beskæftigelsesindsats, at kommunerne fortsat har mulighed for at indgå kontrakter med

private leverandører om særlige indsatser, herunder indsatser for ledige med andre

problemer end ledighed.

De selvejende non-profit organisationer er netop den beskæftigelsesindsats kommunerne

visiterer til, når der er behov for specialiserede kompetencer.

Selveje Danmark anbefaler, at der arbejdes for et offentigt-privat partnerskab, hvor

kommunen sammen med leverandøren løbende udvikler samarbejdet og fagligheden, og

sammen sikrer at indsatser, priser og forventninger indfries. En sådan type af offentligt-

privat partnerskaber er der gode erfaringer med i andre sammenhænge, hvor der som på

beskæftigelsesområdet sjældent er én rigtig løsning på en udfordring, og mennesket for en

indsats altid holdes i centrum.

Selveje Danmark mener derfor heller ikke, at det bør være et selvstændigt argument i

anbefalingerne (kap. 5), at kommunerne vurderer: ”at det er en udfordring, at det er så

administrativt tungt at lave udbud, kontrakter og tilsyn” hvis netop de løsninger der findes

fra ikke-offentlige leverandører, er dem der skaber en værdig og kvalitetsmæssig god indsats.

Selveje Danmark anbefaler, at der i fremtidens beskæftigelsesindsats arbejdes for en

incitamentsstruktur, der fordrer bedst kvalitet til prisen gældende for både offentlige og ikke-

offentlige leverandører.

Side 3 af 7

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Børsgade 4, 1215 København K

T. 3374 6227

[email protected]

www.selveje.dk

Når vi i Selveje Danmarks Beskæftigelsesnetværk drøfter udfordringer og succeser i forhold

til, at få mennesker langt fra arbejdsmarkedet i beskæftigelse, så er der flere faktorer, der gør

sig gældende.

Det tværgående samarbejde mellem kommuner, leverandører, civilsamfundet, erhvervslivet

og borgeren er en af faktorerne i bestræbelserne om, at flere inkluderes i fællesskabet på

arbejdsmarkedet.

Erfaringer fra de selvejende non-profit beskæftigelsesleverandører viser, at med en målrettet,

helhedsorienteret individuel indsats, så opnår hovedparten beskæftigelse.

Incita

der er medlem af Selveje Danmark, får hvert år udarbejdet en arbejdsgiveranalyse,

der undersøger arbejdsgivernes holdninger til at ansætte udsatte ledige. Af analysen fremgår

det, at når arbejdsgiverne ikke har ressourcer til at tage flere ind på særlige vilkår, er

argumentet ofte, at det bør være administrativt nemmere, og at der skal være adgang til

sparring undervejs, så arbejdsgiveren kan støtte medarbejderen på særlige vilkår bedst.

Arbejdsgiveranalysen-2024.pdf (incita.dk)

De selvejende og socialøkonomiske virksomheder leverer netop det håndholdte og

helhedsorienterede forløb, der er nødvendigt, og er en medvirkende årsag til succes for både

arbejdsgiver og den ledige.

Borgere langt fra arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesindsatsen for mennesker med komplekse problemstillinger ligner sjældent den

indsats, som andre profiterer af. Borgere langt fra arbejdsmarkedet har ofte

problemstillinger, der griber ind i hinanden på tværs af både fysiske, psykiske,

misbrugsrelaterede, familieorienterede og beskæftigelsesmæssige forhold. For borgere langt

fra arbejdsmarkedet er en beskæftigelsesindsats baseret på fagligt skøn og god dømmekraft,

og en deraf følgende individuelt tilpasset indsats, afgørende for success.

I Ekspertgruppens anbefalinger er der stort set ikke længere kontakt til borgere langt fra

arbejdsmarkedet. Der er defineret et minimumskrav for indsatsen for borgere langt fra

arbejdsmarkedet, hvor Ekspertgruppen foreslår, at der alene skal være én årlig samtale og en

årlig fremdriftsgaranti i form af en indsatsplan.

Erfaring fra Selveje Danmarks medlemsorganisationer på beskæftigelsesområdet viser, at jo

længere tid en borger langt fra arbejdsmarkedet er uden hjælp og støtte, jo vanskeligere er

det at opnå fremdrift og resultater for det enkelte menneske.

Væksthusets Forskningscenters ”Beskæftigelses Indikator Projektet” (BIP) har undersøgt

sammenhængen mellem udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed og

sandsynligheden for, at udsatte kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde.

Ifølge Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) skaber en manglende kontakt til borgere langt

fra arbejdsmarkedet en risiko for, at de pågældende kommer helt væk fra arbejdsmarkedet

og derved ender på passiv forsørgelse.

Selveje Danmark frygter, at den meget begrænsede kontakt til mennesker langt fra

arbejdsmarkedet, som i Ekspertgruppens anbefalinger, kan føre til, at antallet af personer på

førtidspension stiger yderligere. Derfor anbefaler Selveje Danmark, at den nuværende ret til

mindst fire samtaler inden for det første halve år for personer længere væk fra

arbejdsmarkedet ikke reduceres.

Side 4 af 7

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Børsgade 4, 1215 København K

T. 3374 6227

[email protected]

www.selveje.dk

Som samfund har vi et ansvar for, at også mennesker langt fra arbejdsmarkedet har en ret til

støtte, så ledighedsydelsesmodtager fortsat har en ret til indsats, herunder både

beskæftigelse, uddannelse og opkvalificering.

Huset Venture

der er medlem af Selveje Danmark, gør de årligt status over deres

beskæftigelsesrettede job- og udviklingsforløb. En stor del af de udsatte ledige, der er i forløb

hos Huset Venture, har både sociale-, helbreds- og beskæftigelsesmæssige udfordringer.

Som det fremgår af deres dokumentationsrapport, profiterer borgerne af jobtræningen og

den erhvervsfaglige indsats, fordi den går hånd i hånd med en socialfaglig indsats. Alle

borgere i forløb har forskellige udfordringer, så det er nødvendigt med en helhedsorienteret

og 100 procent håndholdt indsats, som bliver skræddersyet til den enkelte borger.

dokumentationsrap_2023_vs7a.pdf (husetventure.dk)

Selveje Danmark anbefaler, at der med en individuelt tilrettelagt indsats for borgerne, sikres

ret til en nødvendig og kontinuerlig indsats. Mennesker langt fra arbejdsmarkedet har typisk

mange udfordringer i livet, hvor manglende beskæftigelse blot er én. Det er sjældent de

mennesker der på eget initiativ forlanger en beskæftigelsesindsats.

Ved at fratage mennesker langt fra arbejdsmarkedet retten til beskæftigelsesindsats, frygter

vi, at de fastholdes i ledighed med den deraf følgende marginalisering og langvarig passiv

forsørgelse.

Erfaringer fra Selveje Danmarks medlemmer viser, at ved at få en tilknytning til fællesskabet

på arbejdsmarkedet går mennesker fra en passiv forsørgelse til en fastholdelse i en aktiv

beskæftigelse.

Specifikt de 43.00 unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Selveje Danmark savner, at der i Ekspertgruppens anbefalinger er et specifikt fokus på de

omkring 43.000 unge mellem 15 og 24 år på kanten af samfundets fællesskaber uden

hverken uddannelse eller job. Fra forskningen ved vi, at uddannelse og beskæftigelse er en af

de stærkeste beskyttelsesfaktorer for, at børn og unge i udsatte positioner får et godt

voksenliv. Men vejen til uddannelse og beskæftigelse er ikke ens for alle.

Det er en stor målgruppe. Derfor er det også en gruppe unge mennesker med forskellige

udfordringer og vilkår. Men der tegner sig et billede af, at de samlet set har flere og mere

omfattende udfordringer end deres jævnaldrende. De har for eksempel flere psykiatriske

diagnoser og funktionsnedsættelser, flere anbringelser og flere børnesager med i bagagen.

I regeringens finanslovforslag er der afsat midler til de 43.000 unge, og det er et vigtigt skridt

i den rigtige retning, men hvis det skal gøre en reel forskel, kræver det en sammenhængende

og koordineret indsats, der sætter de unge i centrum og tager højde for de komplekse

udfordringer, de står med og overfor.

Det kalder på en helhedsorienteret, håndholdt indsats, som tager højde for, at manglende

uddannelse eller job kan være tæt forbundet med både psykiske og sociale problemstillinger.

Regeringens intention om at skabe nye løsninger og veje til at få unge med i (uddannelses- og

arbejds)fællesskabet er god, men hvis ambitionen skal blive til virkelighed, er det afgørende,

at initiativerne og indsatserne koordineres og tænkes på tværs af myndighedsområder og

sammentænkes med en kommende reform på beskæftigelsesområdet.

Side 5 af 7

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Børsgade 4, 1215 København K

T. 3374 6227

[email protected]

www.selveje.dk

Selveje Danmark anbefaler, at der er et større fokus på, at sammenhæng og brobygning både

i og på tværs af fagligheder, forvaltninger og sektorer – offentlige som ikke-offentlige

leverandører, er en del af løsningen.

Manglende uddannelse og beskæftigelse er altså ikke nødvendigvis den eneste – eller største

– udfordring, disse unge står overfor. Det er i mange tilfælde et symptom på, at de unge ikke

er blevet grebet eller mødt med den rette hjælp, støtte eller behandling i tide.

Det er derfor afgørende, at hjælpen har blik for og tager afsæt i hele den unges livssituation,

hvis de skal hjælpes videre og trygt ind i et arbejdsfællesskab, som ofte har stor betydning for

menneskers livskvalitet.

I Selveje Danmark har vi en særlig bekymring for de unge under 25 år, der ikke kan

gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv om den unge modtager specialundervisning

eller anden specialpædagogisk bistand.

For en del af disse unge kan en løsning være stu, som har til formål, at unge med særlige

behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv

deltagelse i voksenlivet som muligt, og at give unge med potentiale her for forudsætninger

for videre uddannelse og beskæftigelse.

Et andet eksempel fra Selveje Danmarks medlemskreds er

Glad Fonden

der som

forsøgsordning har etableret Flexuddannelsen medfinansieret af kommunerne.

Flexuddannelsen er en toårig erhvervsrettet uddannelse, som er målrettet 18 til 30-årige

unge med kognitive handicap. I forsøgsperioden har flexuddannelsen uddannet 130 unge

med kognitive handicap i samarbejde med 160 virksomheder og 9 kommuner. 80 % af de

unge er videre i job efter endt uddannelse.

Nyhedsbrev-Flexuddannelsen-august-2024.pdf (gladuddannelse.dk)

Selveje Danmark anbefaler et øget fokus på unge mennesker uden uddannelse og

beskæftigelse, så de får de bedste forudsætninger for at lykkes i voksenlivet med uddannelse,

job, bolig og stærke relationer.

Et værdigt og tillidsbaseret sanktionssystem

Selveje Danmark hilser Ekspertgruppens hovedanbefaling om et værdigt sanktionssystem i

balance velkomment. Forslaget om, at borgere langt fra arbejdsmarkedet kun skal

sanktioneres, hvis borgerens adfærd er uhensigtsmæssig, er god. Når mennesker oplever, at

de sanktioner, de mødes af, giver menning, og de forstår dem, så accepteres de oftes.

Med den bredde der er i gruppen af mennesker udenfor arbejdsmarkedet, er det således et

godt tiltag at differentiere sanktionerne i forhold til målgruppen.

Generelt oplever Selveje Danmarks medlemmer, at der i dag er et beskæftigelsessystem, hvor

der sanktioneres meningsløst uden at skelen til mennesket.

Det, der var tænkt som sund fornuft, kan, når mening fortrænges – til fordel for at leve op til

proceskrav baseret på en snæver forståelse af, hvad der virker – få en utiltænkt effekt,

eksempelvis hvis en sanktion i overførselsindkomsten medfører, at borgeren stopper

beskæftigelsesindsatsen helt.

Analyser fra Væksthusets forskningscenter viser, at der generelt har været en antagelse om,,

at det ’der virkede’ på arbejdsmarkedsparate også virkede på borgere med komplekse

Side 6 af 7

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Børsgade 4, 1215 København K

T. 3374 6227

[email protected]

www.selveje.dk

udfordringer. Væksthuset konkluderer at: ”Borgerne oplever vrede, frustration, ængstelse og

opgivenhed, når de mødes af sanktioner for ikke at kunne leve op til indsatser, som de ikke

magter eller kan se meningen med.”

Erfaringer fra Selveje Danmarks medlemmer viser, at når et menneske inddrages i processen

omkring egen beskæftigelsesindsats eller uddannelse, og dette sker med respekt, værdighed,

udgangspunkt og behov, så er succen størst.

Når leverandøren hjælper borgeren til en forståelse og oplevelse af mening og af at blive hørt,

har det betydning for borgerens tro på sig selv og egne muligheder, hvilket igen giver

motivation for at arbejde videre og en tillid til leverandør og kommune.

Effekten af et tillidsbaseret beskæftigelsessystem, hvor hovedparten af alle mennesker reelt

ønsker at komme i beskæftigelse eller uddannelse er stor. Ifølge Væksthusets

Forskningscenter er der forskning og praksiserfaringer, der underbygger dette.

Selveje Danmark anbefaler, at systemet ikke bør bygges op om de få, der snyder eller ikke

ønsker at arbejde, men om de mange, der reelt ønsker at bidrage så meget de overhovedet

kan, som pointeres nedenfor af Væksthuset.

Ifølge Væksthusets analyser spiller netop ”den professionelle” en afgørende rolle for

vellykkede beskæftigelsesindsatser. Den professionelle er ikke et mekanisk bindeled, der blot

’implementerer’ politik og igangsætter virksomme indsatser. Vækshuset udleder, at den

professionelle i sig selv er en del af det der virker, som eksemplet i nedenstående linkviser.

Casenhar også en selvstændig pointe i, at mennesker langt fra arbejdsmarkedet, kan være

enhver af os i en periode af livet.

Borgerfortællinger | Ellen led af en svær depression ... (vaeksthuset.dk)

De selvejende non-profit organisationer formår til stadighed at tiltrække og fastholde

medarbejdere med højt engagement og faglighed. Al erfaring viser, at faglighed, trivsel,

mening og effektivitet hænger sammen.

Den selvejende sektor udgør derfor en central del af svaret på, hvordan vi i Danmark både nu

og i fremtiden løfter velfærdsopgaverne og sikrer en værdig indsats til mennesker uden

arbejde eller uddannelse.

Hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål, står Selveje Danmark naturligvis til

rådighed.

Med venlig hilsen

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

Side 7 af 7

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Til Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

De socialmedicinske afdelingers høringssvar vedr. anbefalinger fra Ekspertgruppen for

fremtidens beskæftigelsesindsats

Vi kvitterer hermed for muligheden for at afgive et høringssvar vedr. de foreslaede anbefalinger for

fremtidens beskæftigelsesindsats.

De socialmedicinske afdelinger (og som en del af disse ogsa de kliniske funktioner) løser opgaver i

feltet mellem sundhedssektoren og den kommunale sektor. Vi har herigennem opnaet en bred og

tværgaende viden, som gør os i stand til at identificere bade udfordringer og løsningsmuligheder for

borgere med nedsat funktionsevne ift. uddannelse og arbejde. Vores tværfaglige sammensætning

betyder, at vi arbejder med et fagligt helhedssyn bade i forhold til den enkelte borger samt pa gruppe-

og samfundsniveau. Vi har bred erfaring i det komplekse samspil mellem fysiske/psykiske/sociale

problemer og funktionsevne, og vi arbejder for at reducere sociale forskelle og social ulighed som

arsager til pavirket funktionsevne.

Vores høringssvar er baseret pa vores faglige og vidensbaserede stasted.

Helt overordnet hilser vi som uvildige sundhedsfaglige radgivere, det velkomment, at der som en del af

ekspertgruppens anbefalinger, stilles forslag om, at selve organiseringen af de kommunale

forvaltninger gentænkes med et mal om at skabe resultater pa en mere værdig, enkel og gennemsigtig

made.

I forhold til vores virkelighed som socialmedicinske afdelinger rejser ekspertgruppens rapport en

række spørgsmal f.eks.: Har man undersøgt de positive erfaringer fra de seneste 10 ars tværfaglige

rehabiliteringssamarbejde mellem kommunerne og regionernes socialmedicinske afdelinger? Bør de

mange gode resultater herfra ikke fastholdes? Hvordan sikres det høje faglige kompetenceniveau pa

det socialmedicinske omrade, som kommunerne har til radighed i dag? Hvad med uvildigheden?

Hvordan undgas en gentagelse af de problemer, der førte til reformen i 2013? Og hvordan sikres det, at

store strukturelle ændringer foretages pa baggrund af grundige analyser og evalueringer, sa vi sikrer,

at ændringer og nye tiltag bygger pa viden fremfor antagelser eller ønsker, og dermed undga, at

beskæftigelsesindsatsen svinger frem og tilbage mellem mere kontrol og mere frihed?

I bund og grund handler det om mennesker: Udsatte, sygemeldte borgere, som ikke er i job, og som

oplever komplekse og sammensatte problemer med savel fysiske, psykiske som sociale udfordringer.

Udfordringer vi ikke ser hos dem, som kun har ledighed som problem.

Vores bekymring er, at med en alt for frisættende tilgang ift. organiseringen af indsatserne for de mest

sarbare og udsatte borgere, vil der pa tværs af kommuner være risiko for stor forskel pa, hvordan man

indretter den tværfaglige koordinering omkring de udsatte borgere og med det ogsa, hvilken grad af

tværfaglighed og faglig ekspertise, man som borger som minimum kan forvente at blive mødt med.

Hvis ikke der sikres en helhedsorienteret, tværfaglig og koordinerende rehabiliteringsindsats samt en

Side

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

uvildig socialmedicinsk radgivning til de mest sarbare og udsatte borgere, vil dette betyde en

forringelse af deres retssikkerhed og mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Nar vi læser sundhedsstrukturkommissionens rapport, og dernæst ekspertgruppens rapport har vi en

bekymring om, at der i høj grad tænkes i siloer, hvor beskæftigelsessystemet og sundhedsvæsenet er

helt adskilt. Det er det ogsa, nar vi taler om de stærke, raske og ledige borgere. Det er dog essentielt at

anerkende, at de svageste ledige ofte star over for komplekse udfordringer, hvor helbredsproblemer

spiller en central rolle. En integreret tilgang, der koordinerer indsatser pa tværs af disse to systemer, er

ikke blot ønskelig, men nødvendig for at sikre, at disse borgere far den støtte, de behøver. At tænke i

siloer overser relevante sammenhænge og kan føre til utilstrækkelig hjælp til de mest udsatte grupper.

En tværfaglig indsats vil kunne forbedre denne gruppes muligheder for at komme tilbage pa

arbejdsmarkedet, hvilket var formalet med den nuværende ordning, hvor sundhedskoordinator skulle

bidrage til at sikre denne koordinering pa tværs af sektorer.

Ekspertgruppen retter en kritik mod, at de nuværende rehabiliteringsteams ikke understøtter en

fleksibel tilrettelæggelse af den tværfaglige indsats (s. 119).

Det er i vores optik ikke rehabiliteringsteamet, der blokerer for denne fleksibilitet, men derimod er det

kommunernes forvaltningsorganisering, der star i vejen for en mere helhedsorientering tilgang.

De socialmedicinske afdelinger anbefaler, at de tværfaglige rehabiliteringsteams fastholdes, men at

man ændrer organiseringen omkring de mest udsatte borgere, sa der sker en koordinering af

borgerens forløb pa tværs af beskæftigelse-, social- og sundhedsforvaltningen – pa samme made, som

man i dag har organiseret indsatserne omkring de unge i en kommunal ungeindsats (KUI).

Behandling af sager i rehabiliteringsteamet bør fortsat være en garantiforskrift for, at borgeren far sin

sag vurderet i et tværfagligt forum, mhp. anbefaling af relevante indsatser og en helhedsorienteret

koordinering.

Ekspertgruppen anbefaler, at de eksisterende rehabiliteringsteams afskaffes ud fra en betragtning af, at

der er tale om tung administration, herunder at der for hver borger i alt benyttes 10-20 timer i forhold

til processen før, under og efter et rehabiliteringsteammøde (s. 81).

Det er i vores optik væsentligt at skelne mellem at afskaffe et tværfagligt team og at afskaffe en

administrativ proces. Ligesa er der misforstaelser i det materiale, der ligger til grund for, at man

vurderer, at sagsforløbet rundt om et rehabiliteringsteamsmøde, er en tung administrativ proces.

Hovedparten af sagsbehandlingstiden ved forberedelse af en sag til rehabiliteringsteamet kan reelt

ikke afskaffes, da det sikrer dokumentation af at de relevante vurderinger og overvejelser er inddraget

før kommunens afgørelse om forsørgelsesgrundlag. Kompleksiteten i det arbejde bestemmes af de

lovbetingede dokumentationskrav. De socialmedicinske afdelinger anbefaler, at man fastholder det

tværfaglige forum til at drøfte relevante sager i, men at de lovbetingede dokumentationskrav og

sagsgangen omkring et møde gøres væsentligt mindre og mere overskuelig for bade sagsbehandler og

sundhedskoordinator. Dette kan en forenkling af lovkompleksheden f.eks. bidrage til.

Ligeledes anbefaler vi, at den sundhedsfaglige radgivning inddrages oftere og tidligere, og gerne sa

tidligt som muligt, mhp. at fa iværksat de rette indsatser, udredninger og behandlinger frem for nu,

hvor vi desværre alt for ofte først møder borgerne, nar de har været ude af arbejdsmarkedet i 4-6 ar.

En tidlig indsats vil medføre en kortere gennemsnitlig sagstid, hvilket betyder besparelser og større

tilfredshed, bade hos borgerne og de involverede fagprofessionelle. Tidligere indsatser vil saledes

kunne bidrage til den ønskede besparelse pa 3 milliarder kroner.

Side

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Det anføres af ekspertgruppen, at selve konstruktionen af rehabiliteringsteamet er tung og begrænser

kommunens mulighed for at tilrettelægge indsatser pa en fleksibel made (s. 87).

Ud fra en faglig og socialmedicinsk betragtning er tilrettelæggelse af rehabiliterende indsatser for

borgere med komplekse biopsykosociale udfordringer bade en vigtig og nødvendig forudsætning for at

bedre funktionsevnen og dermed ogsa mulighederne for at opna tilknytning til arbejdsmarked eller

uddannelse. Det er en tværfaglig opgave, der kræver bade faglig ekspertise og viden for at kunne

vurdere hvilke indsatser, der er relevante og rækkefølgen af de forskellige indsatser. Ved at nedlægge et

tværfagligt forum, der har fokus pa rehabilitering og alene lade det være op til sagsbehandler at

beslutte, hvilke indsatser, der skal iværksættes og hvornar, fjerner man den sundhedsfaglige viden og

ekspertise i de biopsykosocialt mest komplekse sager, som i den grad kalder pa en helhedsorienteret

tværfaglig tilgang.

Vi anbefaler, at den fremtidige beskæftigelsesindsats skal sikre:

•

at der sker en tidlig identificering af, hvem der er i risiko for at miste tilknytning til

arbejdsmarked eller uddannelse, eller væsentlige helbredsforringelser, hvis der ikke

iværksættes en specialiseret rehabilitering

at sagsbehandlere har adgang til specialiseret uvildig sundhedsfaglig radgivning inden for

arbejdsrettet rehabilitering

at der sikres en helhedsorienteret og tværfaglig indsats og koordinering for de mest udsatte

borgere, hvor funktionsevnenedsættelsen skyldes komplekse biopsykosociale udfordringer

muligheden for at, der iværksættes rehabiliterende indsatser til at bevare og udvikle det

enkelte menneskes funktionsevne

muligheden for at iværksætte rehabiliterende indsatser mhp. at styrke menneskers muligheder

for tilknytning til arbejdsmarkedet, bl.a. ved at støtte op om socialansvarlige virksomheder der

tilbyder et rummeligt arbejdsfællesskab

at der skabes sammenhæng – bade for det enkelte menneske og i de offentlige systemer

saledes, at det enkelte menneske oplever tryghed og forudsigelighed, hvilket øger deres

muligheder for at modtage rehabilitering

at der skabes sammenhængende og nedskrevne forløb saledes, at medarbejdere i alle

forvaltninger og i sundhedsvæsenet tydeligt kan se deres rolle og ansvar i et

rehabiliteringsforløb

at der stilles krav om fagligt baserede retningslinjer for de kommunale indsatser,

kvalitetssikring af disse og løbende nødvendig dataindsamling og forskning

•

Med venlig hilsen

Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup, Region Midtjylland

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, Region Sjælland

Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland

Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden

Side

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

CFR Ressourceforlgb

Gunnar Clausens Vej 90, 8260 Viby J

Beskzftigelsesministeriet

SOCIALE FORHOLD OG BE-

Job, Udsatte og Socialpsykiatri

Aarhus Kommune

Høringssvar i forhold til anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremti-

dens beskzftigelsesindsats.

Tillidsrepraesentanterne i ressourceforlabsafdelingen i Center for forebyg-

gelse og rehabilitering (CFR) i Aarhus Kommune skal hermed afgive hg-

ringssvar i forhold til anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens be-

skzeftigelsesindsats.

CFR rummer indsatser efter bade social- og beskzeftigelseslovgivningen og

har blandt andet stor erfaring med borgere med socialpsykiatriske udfordrin-

ger.

Først og fremmest vil vi gerne anerkende ambitionen om at forenkle beskeef-

tigelsesindsatsen. De mange proceskrav i den nuværende lovgivning under-

støtter ikke i tilstrækkelig grad det tværfaglige arbejde pa tværs af lovomra-

der og de foreslåede ændringer er et stort skridt i den rigtige retning.

Malgrupper

Vi er enige i tanken om at minimere antallet af målgrupper. Fa, tydeligt af-

grænsede, målgrupper vil fjerne flere elementer af usikkerhed og kompleksi-

tet for borgerne. Det vil være langt mere enkelt at gennemskue, hvor man

”hører til” og hvilke regler der er for den givne målgruppe.

| anbefalingerne fremgår det, at der fortsat skal ske tværfaglig koordination

for borgere med sager i flere forvaltninger, ligesom det foreslås at der igang-

sættes tiltag for at understøtte mere sammenhængende indsats på tværs.

Endelig anbefales det at tydeliggøre at beskæftigelsesindsatsen for borgere

længst fra arbejdsmarkedet skal have en helhedsorienteret indsats.

Vi bakker fuldt ud op om de anbefalinger. Dog ser vi en risiko for at målgrup-

pen for jobhjælpsindsats får en del underkategorier i forhold til, hvor stort

borgernes behov for tværfaglig koordination er.

Vi anbefaler, at der oprettes en målgruppe for borgere, der har sager i både

beskæftigelses- og socialforvaltningen — den kunne hedde ”Helhedsoriente-

ret jobindsats”.

(ie

8. august 2024

Side 1 af 4

SKAEFTIGELSE

CFR Ressourceforlob

Gunnar Clausens Vej 90

8260 Viby J

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

hal

Peet

Det er vores erfaring, at beskæftigelsesindsatsen på tværs af forvaltninger

kræver en særlig grad af koordination og koblingskompetence. En succes-

fuld indsats fokuserer på borgerens ønsker og behov og trækker på princip-

perne i relationel velfærd.

En selvstændig målgruppe vil bidrage til at sikre de nødvendige specialise-

rede kompetencer hos medarbejderne.

Samtaler

Ekspertgruppen anbefaler, at kontaktforløbet forenkles og at kravene til sam-

talekadence fjernes. Vi vurderer, at det giver god mening at fjerne proces-

krav omkring samtaler og i stedet fokusere på et kontaktforløb drevet af,

hvad der giver mening for borger og sagsbehandler.

Ifølge anbefalingerne vil det føre til, at der afholdes 500.000 færre samtaler

end i dag. Vi vil gerne advare mod at man antager, at et mere frit kontaktfor-

løb udmønter sig i færre samtaler for borgere længst fra arbejdsmarkedet.

Det er vores erfaring, at det er samtaler og den gode relation, som gør en

forskel for de borgere, der har sager på tværs af forvaltninger. Disse borgere

har sjældent overskuddet til selv at tage initiativ og det er derfor afgørende,

at jobcentret påtager sig ansvaret for kontakten.

Derudover viser både forskning og erfaring at det er medarbejderens tro på

borgeren, der er afgørende for at borgeren tager de næste skridt i sin udvik-

ling. For borgerne længst fra arbejdsmarkedet er der flere skridt, der skal ta-

ges, inden der opnås lønnet tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan være

udredning og behandling, eksponering i trygge rammer eller hjælp til sociale

udfordringer. Fælles for alle er, at borgeren skal turde tage skridt ud i usik-

kerhed med risiko for at fejle. Det er i det fysiske møde sagsbehandler kan

formidle troen på borgeren og skabe mening med forløbet. Derfor er det af-

gørende at sagsbehandler fortsat har muligheden for at vurdere, at en fysisk

samtale er nødvendig.

Dette underbygges i øvrigt af den borgertilfredshedsundersøgelse Aarhus

kommune netop har gennemført. For borgere langt fra arbejdsmarkedet er

det tydeligt, at de personlige samtaler giver større borgertilfredshed end tele-

foniske og digitale samtaler. Det er også vores oplevelse, at de personlige

samtaler giver størst udbytte i det samlede borgerforløb.

Af samme årsag vil vi advare mod en større udvidelse af mulighederne for

fritagelse. Formuleringen i anbefalingerne om bedre mulighed for fritagelse

ved ”svære psykiske lidelser eller misbrug” er meget bred og kan omfatte en

stor del af de borgere, der har sager i flere forvaltninger.

Vi vil opfordre til, at man i stedet formulerer fritagelsesmulighederne ud fra

borgernes mulighed for at deltage. Det kunne være ved lange eller hyppige

8. august 2024

Side 2 af 4

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

relse.

indlæggelser samt ved massivt behov for støtte til almindelig daglig livsfa-

Årlig opfølgning og nedlæggelse af rehabiliteringsteams

I anbefalingerne foreslås at nedlægge rehabiliteringsteams og indføre en år-

lig opfølgning, hvor der skal tages stilling til, om borgeren er på rette forsør-

gelse.

Vi har forståelse for forslaget om at nedlægge rehabiliteringsteams, da det

er et tungt administrativt system, der ikke giver meget mening for borgerne.

Det vurderes dog, at en stor del af den administrative besparelse vil blive

brugt på den årlige opfølgning i stedet.

Vi ser en stor risiko for, at den årlige opfølgning kan blive en omfattende ad-

ministrativ opgave, som ikke nødvendigvis er meningsfuld for borgeren. En

årlig opfølgning kan give mening i de tilfælde hvor kontakten mellem borge-

ren og jobcentret har været sporadisk, men når der er et tæt løbende samar-

bejde, kan det blive en unødvendig ekstra samtale og dokumentation, der

ikke bidrager med noget nyt.

Vi vil opfordre til, at man finder andre måder at sikre fremdrift end ved at ind-

lægge et proceskrav, som i de fleste tilfælde ikke vil bibringe værdi.

Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

Det anbefales at klinisk funktion fortsat skal inddrages i vurderingen af om

en borger er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Derudover lægges der

op til at kommunerne stadig skal anvende klinisk funktion ved behov for

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i løbende sager.

Vi bakker op om, at der skal inddrages neutral sundhedsfaglig rådgivning i

vurderingen af, om en borger er berettiget til fleksjob eller førtidspension.

Det vurderes dog, at det vil være hensigtsmæssigt at åbne op for at andre

end klinisk funktion kan lave udredninger og vurderinger i løbende sager.

Det har vist sig at udredninger ved klinisk funktion er en flaskehals, hvor kun

de meget komplekse sager tages ind og ventetiden ofte er lang. Det vil være

hensigtsmæssigt, at der kan indhentes mere simple udredninger, tidligere i

borgernes forløb, ved andre leverandører. Det kunne f.eks. være en special-

lægevurdering af borgerens skånehensyn.

(ie

8. august 2024

Side 3 af 4

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Resultatbaseret opfølgning

Der anbefales en ny model for styring af beskzeftigelsesindsatsen, som skal

baseres pa resultater frem for proces.

Vi bakker op om et ændret styringsparadigme, men ser to udfordringer med

den foreslåede model.

For det første er det problematisk, at alle målgrupper tælles med i målet om

selvforsørgelse efter 6 mdr. pa ydelse. Målgruppen for jobhjzelpsindsats er

netop defineret ved ikke at kunne blive

der er en indbyrdes modstrid i at tælle

For det andet fremmer målene ikke, at

helhedsorienteret indsats for borgerne

selvforsørgende inden for 6 mdr., sa

dem med i resultatmalet.

kommunerne prioriterer en tværfaglig

længst fra arbejdsmarkedet. Vi opfor-

drer til, at der udarbejdes resultatmål, som understøtter en sådan priorite-

ring. Af samme årsag vil vi opfordre til at man fastholder Hovedloven, da den

sikrer, at der er lovkrav om helhedsorienteret indsats.

Slutteligt bakker vi fuldt op om anbefalingen om, at der skal arbejdes struktu-

reret med at opbygge viden om virksomme indsatser for udsatte borgere.

Med venlig hilsen

nne-VWebke/Paul

Tillidsreprzesentant DS

Anja Maria Jense

Tillidsrepraesentant

(ie

8. august 2024

Side 4 af 4

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Social, Sundhed & Omsorg og

Beskæftigelse

Sekretariatet

Prinsens Alle 5

8800 Viborg

Beskæftigelsesministeriet

ATT: Beskæftigelsesminister

Ane Halsboe-Jørgensen

Holmens Kanal 20

1060 København K

Dato: 29. august 2024

Sagsbehandler: vplni

Direkte tlf.: 87 87 45 00

Direkte e-mail: [email protected]

Side 1 af 1

Høringssvar fra Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune vedr. anbefalinger fra

ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune vil gerne kvittere for et grundigt arbejde af

ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Vi kan med tilfredshed konstatere,

at anbefalingerne indeholder mange af de vigtige forhold, som Beskæftigelsesudvalget

også drøftede på mødet med formanden for ekspertgruppen undervejs i processen.

Vi er enige i ekspertgruppens anbefalinger om færre målgrupper, færre særregler, færre

proceskrav, større frihed med mulighed for individuelle tilrettelagte indsatser for

borgerne, regelforenkling og resultatstyring. Dette anser vi som helt centralt for en

fremtidig beskæftigelsesindsats, hvor borgerne får en meningsgivende og værdig indsats

og hvor der er tillid og frihed til vores faglige dygtige medarbejdere. Vi ved, at samspillet

og relationen mellem borgeren og medarbejderen er vigtig for at hjælpe borgeren godt

videre, hvilket understøttes af anbefalingerne.

Vi er også enige i den del af anbefalingerne, som vægter resultatstyring og kerneopgaven

om at få ledige og sygemeldte borgere i beskæftigelse. Det har vi som udvalg allerede

stort fokus på, herunder at arbejdsmarkedet kan få den nødvendige arbejdskraft, ligesom

vi allerede via refusionstrappen har økonomisk incitament til at løse vores kerneopgave.

Vi er imidlertid bekymret for kravet om en samlet besparelse på 3 mia. kr. på landsplan.

Med besparelsen er der risiko for, at ledige og sygemeldte langt fra arbejdsmarkedet ikke

vil kunne få den rigtige indsats og overlades til passivitet og ensomhed. Det kan medføre

at flere borgere ender på førtidspension.

Vi anerkender, at der er mange forskellige interesser herunder relevante særinteresser.

Trods dette bakker vi fuldt ud op om ekspertgruppens anbefalinger og den retning, der

sættes. Det er vigtigt, at paradigmeskiftet med større frihed og fokus på værdighed i

borgernes møde med beskæftigelsessystemet gennemføres i sin helhed.

Med venlig hilsen

Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune

Anders Bertel

Formand

Lise Bertelsen

Næstformand

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Høringssvar vedr. anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens

beskæftigelsesindsats

Videnscenter om handicap og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) vil gerne takke

ekspertgruppen for dens arbejde med anbefalingerne til fremtidens beskæftigelsesindsats samt for

muligheden for at inddrage Beskæftigelsesministeriet i relevant viden på området.

Der er flere positive antrit i anbefalingerne, der kan understøtte en styrket tilknytning til

arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Videnscenter om handicap og SUMH har dog samtidig

en række bekymringer, som vil blive adresseret med afsæt i en undersøgelse, som klarlægger og

beskriver mennesker med handicaps og virksomheders syn på barrierer og potentialer i

beskæftigelsesindsatsen. Undersøgelsen er foretaget af Videnscenter om handicap, SUMH og Dansk

Handicap Forbund og kan findes

her.

En behovsstyret jobindsats

Videnscenter om handicap og SUMH ser et stort potentiale i en mere individuelt rettet jobindsats for

mennesker med handicap, idet behovene inden for målgruppen ofte er meget forskelligartede. Det

betyder også, at der er brug for en individuel og forskelligartet indsats for at understøtte tilknytning og

fastholdelse til arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker Videnscenter om handicap og SUMH at påpege, at

der kan være behov for at se på, hvordan man kan sikre, at alle kommuner kan tilbyde en relevant

indsats med respekt for friheden til at skabe nødvendige tilpasninger. Det kan fx være igennem

rettigheder eller retningslinjer for beskæftigelsesindsatsen

Forslaget om forenklingen af målgrupperne fra 13 til 5 og afskaffelsen af en række ydelsesgrupper kan

være et skridt i den rigtige retning, hvis indsatsen i stedet fokuserer på mennesker med handicaps

behov i jobindsatsen. Dette kan også lette administrationen. Det er dog en bekymring, at nogle borgere

kan blive overset i indsatsen, hvis de ikke har viden eller ressourcer til at gøre opmærksom på egne

behov. Derfor er det vigtigt, at sammenfletningen af de mange mål- og ydelsesgrupper i

implementeringen af denne forenkling følges af en grundig behovsafdækning blandt mennesker med

handicap såsom screening eller lignende metoder (se

’Fremtidens beskæftigelsesindsats for

mennesker med handicap’).

Det kan for nogle borgere være det rigtige at sikre en pause fra deltagelse i beskæftigelsesindsatsen,

og den foreslåede mulighed for at træde ud af beskæftigelsesindsatsen for en tid, kan altså være et

positivt tiltag. Det samme gælder muligheden for at minimere antallet af samtaler, der i øjeblikket er

styret af eksisterende proceskrav. Videnscenter om handicap og SUMH mener dog, at man risikerer at

skabe en passiv, og ikke aktiv, beskæftigelsesindsats, i en kontekst af behovet for besparelser for

målgruppen længst fra arbejdsmarkedet, hvis ikke dette monitoreres nøje. Der kan herved sættes

spørgsmålstegn ved, om én samtale om året (fremdriftsgarantien) rent faktisk garanterer, at borgere

under dette tiltag nærmer sig beskæftigelse. Ydermere kan det virke en smule arbitrært, at

sagsbehandlere kan fritage hver fjerde borger fra samtaler, hvis behovet fx viser sig at gælde 29 pct. af

borgerne, så det bør overvejes, hvorvidt dette tiltag skal afgrænses af en særlig procentsats.

Brobygning imellem arbejdsgivere og jobindsatsen:

Videnscenter om handicap og SUMH ser positivt på ønsket om at skabe en enklere indsats, der kan

gøre det lettere at bygge bro til relevante arbejdsgivere og virksomheder, idet mange arbejdsgivere

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

oplever de nuværende processer og kontakten til jobcentrene som uigennemskuelige og

kontraproduktive. De giver samtidig udtryk for, at der er behov for en øget forståelse for deres

arbejdsområde, så det rigtige match imellem borger og virksomhed sikres (læs mere i

’Fremtidens

beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap’).

Videnscenter om handicap og SUMH vil således fremhæve behovet for, at der sikres den nødvendige

viden og opkvalificering til sagsbehandlere og jobkonsulenter, der skal understøtte brobygningen

imellem beskæftigelsesindsatsen, borgere og arbejdsgivere. Yderligere oplever arbejdsgiverne et stort

behov for, at de let kan henvende sig til den rette kontaktperson, som kan støtte borgere og

arbejdsgivere med viden og metoder, der kan understøtte borgerens indtræden på arbejdsmarkedet

både i opstarten og undervejs. På den måde peger både borgere og arbejdsgivere på, at man vil kunne

undgå afslutningen af samarbejder, fordi den rette hjælp og støtte er modtaget rettidigt. Dette fokus

fremgår ikke tydeligt i anbefalingerne og er ikke alene dækket af opkvalificering og uddannelse af

sagsbehandlere.

Styrkelse af jobmobilitet og skabelse af nye jobtyper

Det er helt centralt, at beskæftigelsesindsatsen får et øget fokus på jobmobilitet og nye typer af job

eller modeller for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen adresserer ikke specifikt

behovet for "job carving", hvor job tilpasses medarbejdere med handicap, men det er afgørende, at

mennesker med handicap tilbydes den rigtige vej ind på arbejdsmarkedet. Sådanne tiltag kan bl.a.

falde under en mere behovsstyret tilgang, men der er behov for et yderligere fokus på skabelsen af nye

jobtyper, fordi fleksible og målrettede jobtilbud såsom lønnede timer igennem lang tid har vist sig at

være et effektivt værktøj. Ekspertgruppen kunne med fordel fremhæve vigtigheden af, at jobcentre, a-

kasser og virksomheder er opmærksomme på rekruttering til specifikke arbejdsopgaver frem for

stillinger med låste arbejdsopgaver.

Implementering og kommunalpolitisk forankring

Hvad angår implementerings- og forankringsaspektet af anbefalingerne, ser Videnscenter om

handicap og SUMH flere udfordringer og bekymringer. Først og fremmest risikeres det, at mennesker

med handicap tabes af syne, hvis ikke landets kommuner løbende skal forholde sig politisk til

området. Flere undersøgelser viser, at dette er en reel risiko, så det er positivt, at reformen forankres

kommunalpolitisk i implementeringsfasen fra 2026-2029, men herefter er organiseringen fri, og

Videnscenter om handicap og SUMH er bekymrede for, at en fremtidig forankring uden for det

kommunalpolitiske system ikke er tilstrækkeligt for at fastholde den nødvendige opmærksomhed på

området, der har sikret, og fortsat understøtter, den positive udvikling i beskæftigelsen for mennesker

med handicap.

Herudover ser vi det som kontraproduktivt at skære ned på vidensaktører og -institutioner, der netop

kan være med til at sikre en god overgang til den nye beskæftigelsesindsats, med besparelser for øje. I

en tid med afspecialisering på handicapområdet og en markant overgangsfase for hele

beskæftigelsesindsatsen, der fordrer store omstillinger hos nogle af landets centrale aktører på

området, vil vi pege på, at der netop er behov for specialiseret viden om handicap og beskæftigelse.

Hertil rækker den foreslåede pulje på 22 mio. kr. ikke langt, og det er afgørende, at kommuner,

arbejdsgivere og mennesker med handicap har adgang til relevant, praksisnær viden og rådgivning.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning eller ved spørgsmål til dette høringssvar og

bidrager gerne i fremtidige processer og arbejde med beskæftigelsesindsatsen.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Med venlig hilsen

Sammenslutningen af Unge med Handicap og Videnscenter om handicap

For yderligere kontakt:

Videnscenter om handicap

Konsulent, Mads Brix Monggaard

Email:

[email protected]

Telefon: 9282 4585

Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Chefkonsulent, Andreas Kallestrup

Email:

[email protected]

Telefon: 4888 0045

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

10.09.24

Høringssvar angående ’Fremtidens Beskæftigelsesindsats’.

Udarbejdet af Væksthuset.

Dette dokument indeholder Væksthusets høringssvar angående ’Fremtidens Beskæftigelsesindsats’,

indsendt på opfordring af Beskæftigelsesministeriet.

Baggrunden for svaret er Væksthusets 30 års praksiserfaring med beskæftigelsesindsatser for borgere i

udsatte positioner på vegne af en lang række kommuner. Aktuelt samarbejder Væksthuset med over

1500 borgere dagligt om inklusion i job og uddannelse. Dertil har Væksthuset siden 2015 forsket på

feltet og står blandt andet bag forskningsprojektet

Beskæftigelsesindikatorprojektet

(BIP), analyser af

beskæftigelsesindsatser for borgere med indvandrerbaggrund, analyser af løntimeindsatser samt to

ph.d.-afhandlinger om hhv. borgeres oplevelser af beskæftigelsesindsatsen og om Faglig Refleksiv

Praksis. Væksthuset har også bidraget med et bilag om faglighed og værdighed til

Ekspertkommissionens arbejde.

Helt overordnet bakker Væksthuset i meget store træk op om Ekspertkommissionens anbefalinger, der

er præget af stor grundighed og indsigt på feltet. En lang række forslag har vi derfor ikke andre

kommentarer til end ’god idé’. Nedenstående er udvalgt en række elementer, som vi derimod er mere

skeptiske/kritiske overfor. Vi har valgt at kommentere relativt kortfattet på disse. Vi står til rådighed for

uddybning. Kommentarerne handler om indsatser for borgere med andre problemer end ledighed, og

altså ikke arbejdsmarkedsparate og dagpengemodtagere.

Færre proceskrav – større frihed

Anbefalingerne er gennemsyret af en lang række forslag til ensretning af lovgivning og målgrupper samt

fjernelse eller reduktion af en række proceskrav og dokumentationskrav.

Væksthuset bakker entydigt op om denne ambition. Alt for mange ressourcer, hos såvel jobcentre som

leverandører af beskæftigelsesindsatser, har været brugt på at ’betjene systemet’ frem for borgeren

eller resultatmålet. Friheden til at sætte ind med rette indsatser til rette borgere på rette tidspunkt bør

være en rød tråd igennem hele reformen. Forskning og praksiserfaringer støtter op om dette fokus.

Advarsel mod fravær af minimumsindsatser

Selvom vi, som skrevet ovenfor, bakker op om mere frihed og færre proceskrav, så er vi dog bekymret

for, om fraværet af krav til indsatser for borgere med andre problemer end ledighed (kategorien

jobhjælpsindsats i anbefalingerne) kan resultere i, at disse borgere slet ikke får en

beskæftigelsesindsats.

I anbefalingerne lægges op til, at kommunerne er forpligtet til én årlig samtale, men ikke til at give et

aktivt tilbud til denne gruppe (s. 85). Vi anerkender ambitionen om her at fjerne proceskrav og lade

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

kommunerne give meningsfulde tilbud til borgerne. Risikoen er dog, at kommuner helt kan fravælge

tilbud til disse borgere. Vi ved fra vores store kendskab til kommuner og dialoger med

beskæftigelseschefer, at manglende krav til minimumsindsatser kan betyde, at pengene føres over til

andre kommunale budgetter. Der lægges ganske vist op til en

fremdriftsgaranti

(s.86) for borgerne, men

det er uklart, hvordan denne skal forstås. Som vi læser teksten, så har borgerne altid ret til at bede om

en samtale, men ikke ret til at bede om indsatser. Vi ved fra forskningen (bl.a. BIP), at parallelle

indsatser, hvor der er et jobrettet spor, øger borgeres jobchance, mens ingen indsats eller kun sociale

eller sundhedsindsatser mindsker jobchancen. Ligeledes ved vi fra forskning i afmagtsmekanismer, at

borgere vælger indsatser og hjælp fra, fordi de ikke kan overskue det eller kan se meningen lige nu,

men at dette fravælg risikerer at forværre deres situation.

Vi anbefaler derfor, at der enten kommer et lovkrav om minimumsindsatser, at borgeren får ret til at

kræve indsatser eller at tilsynet med kommunerne har fokus på, at borgere ikke går uden hjælp. Vi ved

også at kontinuerlige indsatser er vigtige, så det nytter ikke noget med fx 4 ugers aktivering en gang om

året. Der skal være en kontinuerlig hjælp med fokus på fremdrift og parallelle indsatser.

I den forbindelse anbefaler vi også, at der for alle borgere bør være et beskæftigelsesspor parallelt med

øvrige indsatser indenfor socialområdet, sundhedsområdet og/eller familieområdet.

Beskæftigelsessporet behøver ikke være fx virksomhedspraktik i 25 timer, men kan fx bestå af besøg

på arbejdspladser eller sondering af mulige jobområder samtidig med, at der fx arbejdes med familien

eller med sociale indsatser.

Kritik af besparelser på ’Øvrig vejledning og opkvalificering’.

Der anbefales at spare 1 milliard på redskabet ’øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO)’ (s.33). Dette

begrundes blandt andet med, at der ikke er klar evidens for effekter af dette redskab under et. I stedet

skal virksomhedsrettede indsatser (praktik, lønnede timer, løntilskud) prioriteres.

Dette forslag ser vi som stærkt problematisk af to grunde.

For det første bygger undersøgelser af dette redskab på den forkerte præmis, at man kan sammenligne

og måle effekten af fx virksomhedspraktik overfor ’øvrig vejledning og opkvalificering’. Dels indeholder

ØVO-tilbud en lang række forskelligartede indsatser (korte kurser, længevarende parallelle indsatser,

samtaler, mestringsforløb, besøg på arbejdspladser, vejledninger og meget mere). Disse slås sammen

til én kategori og måles, hvilket giver misvisende gennemsnitstal. For det andet leveres ØVO-indsatser

meget ofte i kombination med fx praktik eller lønnede timer. Typisk er det ØVO-indsatserne, der sikrer

parallelitet og helhedsorientering. Dette risikerer man at fjerne.

For det andet går fjernelse af mange ØVO-tilbud stik imod ønsket om en individuel, skræddersyet og

værdig indsats. Det er netop ØVO-redskabet, der indeholder de største frihedsgrader til at

sammensætte indsatser, hvor der indgår eksempelvis mestring, hjælp til at opsøge læge og lønnede

timer. Problemet er ikke ØVO-redskabet, men styringen i valg af redskaber. På trods af

frihedsambitionen, så lægger Ekspertkommissionen netop alligevel her op til styring i valg af redskaber

– ved at udpege de virksomhedsrettede redskaber som de rette til fordel for ØVO-redskabet. Vi har

gennem årene set utallige eksempler på, at også virksomhedspraktik, løntilskud og øvrige

virksomhedsrettede indsatser er blevet sat i værk for at leve op til proceskrav fremfor fordi de gav

mening for borgerne. Vi mener derfor, at det er kontraproduktivt at udpege netop ØVO-tilbudene som

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

der, hvor der skal spares. Det går imod, hvad der virker, og det går imod ambitionen om det

individuelle.

Vi anbefaler at lade det være op til kommunerne selv at finde besparelser og selv vælge, hvordan de vil

sammensætte tilbud af de gode redskaber, der findes. Selvom vi er kritiske over for, om det er muligt at

spare 3 milliarder uden at det går ud over effekt og kvalitet, så vil vi, uanset besparelsesambition,

anbefale, at man undgår at styre på, hvor der skal spares, når det angår indsatser til borgere. Det må

netop være op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan pengene gør bedst gavn ift. de tilbud og

muligheder, der findes lokalt.

Investér i beskæftigelsesfaglighed og opkvalificering

Det er positivt at der lægges op til styrket beskæftigelsesfaglighed og opkvalificering af

sagsbehandlere. Vi mener, at det er altafgørende, at faglighedsniveauet udvikles og løftes, hvis

ambitionen om øget frihed skal føre til bedre resultater og værdighed. Beskæftigelsesindsatsen har i

dag ikke et fælles faglighedsbegreb eller fælles bud på relevant opkvalificering, men netop ønsket om

at skræddersy tilbud, der opleves relevante og meningsfulde for den enkelte borger, bør gå hånd i hånd

med opkvalificering på feltet.

Efter 30 år med en aktiv beskæftigelsesindsats og knap 20 år med jobcentre og dermed en meget stor

erfaringsbase angående indsatser og metoder samt et stort forskningsfokus på

beskæftigelsesindsatsen for borgere med komplekse problemstillinger, er der i dag et momentum for

at basere indsatser på en egentlig beskæftigelsesfaglighed, hvor borgere mødes af kompetente

fagprofessionelle med indsigt i virksomme metoder og tilgange samt relevant forskning, teorier og

begreber og evnen til at omsætte dette til skøn og involvering i mødet med borgerne. Det kræver så, at

kommunerne, uanset, hvor selve indsatsen bliver forankret, tager ejerskab for fagligheden og får

ressourcerne til at udvikle den både lokalt og landsdækkende.

Vi anbefaler derfor, at der afsættes betydelige midler til løbende opkvalificering på faglighed (og ikke

kun på procesoverholdelse og lovgivning, som det er mange steder i dag). Opkvalificeringen bør foregå

i tæt samspil med relevant forskning, såvel kvantitativ som kvalitativ. Opkvalificeringen bør ikke kun

målrettes frontpersonalet, men i høj grad også ledere (ledelsesmæssig beskæftigelsesfaglighed) og

hele organisationer i stil med, hvad man kender fra andre professions- og fagfelter. Endvidere

anbefaler vi, at beskæftigelsesfaglig opkvalificering kan tilbydes bredt – også til frontpersonale i fx

sundheds- og socialsektorerne alt efter, hvordan kommunerne vælger at organisere indsatserne. På

den måde styrkes beskæftigelsessigtet som et tværgående sigte fremfor kun at være forankret i fx et

jobcenter.

Derudover anbefaler vi, at der nedsættes et rejsehold eller en faglig ekspertgruppe eller lign. som

enten kan være selvstændig organiseret, forankret i STAR eller et andet sted, som løbende samler

både forskningsmæssig og praksisbaseret viden, og som kan rekvireres af kommunerne til sparring og

hjælp. Det kan overvejes i den forbindelse at se på, om fx STAR skal have en ny rolle, som er mere

lærende og løftende end kontrollerende og advarende. På samme måde kan det overvejes at tilbyde

hjælp til kommuner, der klarer sig markant dårligere end andre på resultatmål, fremfor at ’advare om at

blive sat under administration’. Vi anerkender dog behovet for også at have sanktionsmuligheder.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Eksperimenter med digitalisering og AI-understøttet arbejde

Ekspertgruppen kommer kun i meget lille omfang ind på potentialerne ved AI. Vi vil anbefale, at der

lokalt, men gerne centralt understøttet, eksperimenteres med brugen af AI både som et fagligt

understøttende værktøj og som et potentielt besparelsesværktøj – særligt i forbindelse med fx

opsummering af samtaler, referater af dokumentation, henvisninger til lov m.m. Væksthuset

eksperimenterer aktuelt med dette og ser betydelige potentialer, om end det er for tidligt at garantere

sådanne endnu. Der bør dog være en mulighed for at finde besparelser netop på sådanne

administrative processer fremfor fx på indsatser til borgere.

Løbende udvikling og afprøvning

I mange år har der på beskæftigelsesfeltet hersket en ’implementeringslogik’, hvor puljer (typisk fra

STAR) har været brugt til at implementere best practice (fx Flere skal med). Vi anbefaler, at der i stedet

sættes penge af til løbende forskning, metodeudvikling og afprøvninger på feltet. I takt med at der sker

forandringer på arbejdsmarkedet, i gruppen af ledige og på felter som faglighed, digitalisering m.m. bør

der løbende sættes midler af til relevant forskning og afprøvninger til gavn for feltet. Det ensidige

implementeringsfokus overser innovationsmuligheder ved at insistere på implementering af ’det vi ved

virker aktuelt’. CUBB-forløbet mellem Aalborg Universitet og en række jobcentre samt Væksthusets

aktuelle ansøgning til innovationsfonden om ’fremtidens digitale kompetencer og gaming’ samt det

tidligere BIP projekt er alle eksempler på innovation, der kun finder sted, fordi der findes midler og

risikovillighed til at gå nye veje fremfor at implementere eksisterende viden.

På vegne af Væksthuset Leif Tøfting Kongsgaard, Direktør

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

D. 15.09.2024

Til Beskæftigelsesministeriet

Vedrørende:

Høring af anbefalinger fra ekspertgruppen til fremtidens beskæftigelsesindsats

Kære Beskæftigelsesministerie

Tak for muligheden for at afgive mit høringssvar og bidrag, til jeres kommende drøftelser for

fremtidens beskæftigelsesindsats.

Indledning:

Jeg ønsker hermed at bidrage til en øget opmærksomhed på hvordan man kan sikre kvalificeret

arbejdskraft til arbejdsmarkedet, øge arbejdsstyrken og samtidig minimere antallet af borgere på

offentlig forsørgelse, herunder borgere på ledighedsydelse.

Dette kan gøres ved at holde en særlig opmærksomhed på mulighederne for opkvalificering af borgere,

der har fået varige skånebehov/handicap.

Baggrund:

For at give kontekst til mine bemærkninger, vil jeg kort introducere mig selv:

De sidste 16 år har jeg arbejdet med de fleste af LAB-lovens målgrupper, undtagen

dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Dette som beskæftigelsesrådgiver, jobkonsulent, holdleder på forløb, projektmedarbejder, mentor,

jobfacilitator og de sidste 3 år som uddannelseskonsulent for medarbejdere og borgere i LAB-lovens

målgrupper:

Sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidender, ressourceforløbsborgere, borgere i fleksjob, på

ledighedsydelse, førtidspensionister, skånejobbere og selvforsørgende. Borgere henvist af AES i forhold

til uddannelsesplaner med uddannelsesgodtgørelse samt borgere tilknyttet vores afdeling, men som er

i ansættelse ved arbejdsgivere.

Uddybning:

De sidste 3 år har jeg haft tiltagende fokus og opmærksomhed på borgere der har fået udfordringer i

form af varige skånebehov/handicap, der gør at de ikke kan vende tilbage til deres hidtidige fag,

herunder uddannelses- og beskæftigelsesområde.

Som uddannelseskonsulent har jeg som mange andre ”tumlet” rundt i mængden af lovgivning,

bekendtgørelser, vejledninger, ordninger, støttemuligheder, gratis og lokale tilbud m.m.

Jeg kan nu endelig sige ”Jeg ved at opkvalificering rykker og jeg kan se hvor meget det fremadrettet

kan komme til at rykke”. Fordi vi kan højne borgernes arbejdsevne – ofte væsentligt, hvis vi

kompenserer for deres skånebehov med opkvalificering til Brancheskift.

Sådan at de enten kan genindtræde på det ordinære arbejdsmarked, alternativt at de kan komme i

betragtning til et fleksjob, hvor skånebehov faktisk kan tilgodeses og de dermed også får mulighed for

at øge deres arbejdstid.

Udfordring 1.

Fokus på vejledning:

Jeg har igennem de sidste par år været opsøgende og undersøgende på at finde

kollegaer/sparringspartnere i andre jobcentre. Men jeg tror efterhånden, at jeg er den eneste

uddannelseskonsulent på landsplan inden for ovenstående målgrupper.

Mange steder er der overordnede uddannelseskonsulenter ansat i jobcentrene, men de arbejder

hovedsageligt med målgrupperne dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, men er

ansat til at dække hele jobcentrets målgrupper. Nogle steder er det den enkelte

beskæftigelsesrådgiver, der også er ansvarlig for at vejlede om uddannelse og opkvalificering samt lave

skøn og vurdering.

De uddannelseskonsulenter/vejledere/beskæftigelsesrådgivere som jeg har været heldig at finde og

komme i tale med, bliver i dialog med mig ret hurtigt opmærksomme på, at de ikke tænker

opkvalificering for de borgere, jeg ovenfor har beskrevet. Eller famler i blinde efter ordninger,

muligheder osv. oven i deres almindelige arbejde og uden sparringspartnere på trods af at de måske

har taget uddannelse til uddannelses-, erhvervs, og karrierevejleder oveni deres uddannelse som

socialrådgiver.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

OBS: Jeg kan være urolig for at tendenserne jeg ser hos os, kan være dækkende for hele landet. I

forhold til at vi har afklaret arbejdsevnen uden først at tænke på relevansen/behovet for

opkvalificering.

Udfordring 2.

Målinger og opkvalificering af borgere med handicap/varige skånebehov:

STAR kan trække mange slags tal, men de kan ikke se, hvad jeg ser, når jeg ser ind i de enkelte

målgrupper, enkelte borgere, herunder ledige fleksjobbere.

Jeg ser at de ofte raskmeldes til eller afklares til fleksjob eller arbejdsområder hvor deres skånebehov

ikke kan tilgodeses.

At fleksjobbere er i job hvor skånebehov ikke fuldt er tilgodeset og at de meget ofte mangler

kompetencer der er efterspurgte på arbejdsmarkedet og derfor sidder unødigt fast i ledighed.

Dette vel fordi man ikke har haft stort nok fokus på at opkvalificere før man afklarer til målgruppeskift

eller fleksjob. Hidtidig lovgivning har været med mange gode intentioner, men målinger og økonomi

har nok mest bidraget til et fokus på målgruppeskift.

OBS: En almindelig ledig borger, vil kunne stå til rådighed for det brede ufaglærte arbejdsmarked –

selv uden kompetencer. Men en ledig fleksjobber med varige fysiske skånebehov og måske oveni

manglende danskkundskaber vil yderst sjældent kunne det.

Hvis STAR kan trække tal over hvor mange ledige fleksjobbere der opkvalificeres, så burde man for

længst have hæftet sig ved hvor lidt midler der bruges på at opkvalificere dem.

De ledige fleksjobbere har ligesom dagpengemodtagerne pt. ret til bl.a. 6 ugers jobrettet uddannelse,

opkvalificering med arbejdsgiver erklæring og med kurser fra den regionale uddannelsespulje.

Man kan derfor fristes til at tro at der har været rigtig gode muligheder for at opkvalificere dem og

undre sig over ”hvorfor vi så ikke bare har gjort det”.

Men her nogle af udfordringerne:

Det er næsten umuligt at opkvalificere ledige fleksjobbere, fleksjobbere i beskæftigelse og borgere

med nedsat arbejdsevne/handicap generelt (indenfor alle nuværende målgrupper), uanset om det er

pga. fysiske eller psykiske udfordringer. Medmindre de kan gennemføre opkvalificeringen på fuld tid.

For uddannelsessystemet er ikke fleksibelt eller handicapvenligt.

Uanset om vi taler om opkvalificerende kurser eller uddannelser så mødes borgerne og vi med at der

er tale om fuld tid og at uddannelsesinstitutionerne skal tjene penge. Hvilket de ikke kan hvis forløb

skal tilrettelægges på nedsat tid, deltids forløb eller at et kursus/uddannelse skal strækkes over en

længere periode med færre dage eller timer.

Desuden kan der være en evig kamp mellem uddannelsesinstitutionen og jobcenteret, om hvem der

skal levere eks. hjælpemidler, mentor eller SPS-støtte samt hvor hurtigt det kan igangsættes.

OBS: Jeg har igennem flere år søgt dialog med forskellige kursus og uddannelsesudbydere og det er da

lykkedes for mig at finde enkelte der er villige til at strække sig langt. Og hvor det fører til at

borgerens arbejdsevne og timetal kan kompenseres sådan at de kan komme tilbage til eller nærmere

arbejdsmarkedet og på højere timetal. Men der er tale om meget få udbydere.

Enkelte vil gerne være fleksible hvis jeg lover at fylde et helt hold – men opkvalificering skal jo være

med udgangspunkt i den enkelte borgers udfordringer, interesser, behov og på baggrund af hvad

arbejdsmarkedet efterspørger. Så kan det jo ikke nytte at jeg sender alle afsted på f.eks.

opkvalificering til det pædagogiske område eller at jeg holder dem i ledighed, indtil jeg har nok til at

fylde et hold.

OBS: Vi taler om borgere med nedsat arbejdsevne på helt ned til få timer ugentligt. Og

uddannelsesinstitutioner/kursusudbydere der ofte ligger i god afstand fra borgerens bopæl. Det

betyder at borgeren kan risikere at have brugt sin daglige arbejdsevne allerede inden de har

transporteret sig hen til en kursusudbyder.

Jeg spørger mig sig selv hvorvidt det er at overholde ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap”.

Er man ledighedsydelsesmodtager skal de 6 ugers jobrettet uddannelse tages i en sammenhængende

periode, hvilket heller ikke altid er muligt – alligevel har de så brugt deres ret til 6 ugers jobrettet

uddannelse, selvom de kun har taget en lille del af det.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

OBS: på det i forhold til, at ekspertgruppen kun har tænkt 6 ugers jobrettet til dem i den fremtidige

beskæftigelsesindsats.

Samt OBS på at det er helt unødvendigt at de skal gå ledige i 5 uger inden man kan igangsætte

opkvalificering, når man fra start af ledighedsforløbet eller allerede forud for opsigelsen kan se, at de

har behov for opkvalificering for at skånebehov bedre kan tilgodeses i næste job.

OBS: Desuden har især de regionale positivlister bidraget til, at det har været nemmere at se i hvilken

retning der lokalt er gode jobmuligheder. Dette vil man ikke kunne med en landsdækkende positivliste.

Da vi helst ikke vil opkvalificere til ledighed, har vi behov for også fremadrettet at have et lokalt indblik

i arbejdsmarkedets behov.

Overvejelser/forslag:

At man i den fremtidige beskæftigelsesindsats er obs på at varige skånebehov/handicap ofte kan

kompenseres med opkvalificering i form af kurser evt. i kombination med sidemandsoplæring,

uddannelse, efteruddannelse og sprogundervisning. Derfor vil det ikke være nok at tænke ind i 6 ugers

jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtager/ledige fleksjobvisiterede.

Opkvalificeringen skal kunne ske indenfor både det ordinære uddannelsessystem og hele efter og vider

uddannelsessystemet.

Det har man glemt at indtænke i den nye lov om uddannelsesgodtgørelse/AES.

Jeg ved godt det hovedsageligt er faglærte der er mangel på, men det er langt fra alle der kan eller

skal erhvervsuddannelsesvejen. Mange kan komme rigtig langt med kurser, akademiuddannelser eller

ved at bygge ovenpå eksisterende kompetencer.

Jeg håber at i samtidige med udarbejdelse af den fremtidig beskæftigelsesindsats, også vil være obs

på at vi kun kan øge arbejdsstyrken jf. ovenstående. Såfremt i holder jer obs på at lovgivning og de

forskellige styrelser taler samme sprog/retning. F.eks. STAR og STUK i forhold til fleksibel

opkvalificering/uddannelse og handicapkompensering.

At uddannelsesinstitutionerne skal forpligtiges til at rumme borgere med behov for mere fleksibel

opkvalificering.

Hvis I nedlægger revalidering, skal I være obs på at ikke alle borgere selv har mulighed for at tage

uddannelse på SU med handicaptillæg. Desuden har sagsbehandlingstiderne været alt for lange. Og

ikke alle borgere har kunne opfylde reglerne for handicaptillæg på trods af at de ikke har kunne vende

tilbage til hidtidig arbejds/erfaringsområde.

Så jeg kan ikke undgå at spørge, om de fremover så skal afklares til fleksjob (offentlig forsørgelse),

være selvforsørgende eller om det ikke fortsat kan give mening at vi kan opkvalificere dem tilbage til

arbejdsmarkedet.

At økonomien til opkvalificering følger med og at udgiften til opkvalificering i sidste ende spares på

offentlig forsørgelse. I dag skal vi hele tiden skele til om og hvor vi kan finde pengene til

opkvalificering. Og vi opkvalificerer generelt altid med korteste vej.

Udfordring 3.

Opkvalificering af medarbejdere:

Det er kva min erfaring nu blevet min opdagelse at alt for mange borgere er blevet målgruppeskiftet til

ledighed eller afklaret til fleksjob uden fokus på evt. opkvalificeringsbehov, hvorfor de kan være endt

på langvarig offentlig forsørgelse eller i job hvor skånebehov ikke kan tilgodeses og de derfor nedslides

yderligere og bliver videreafklaret til førtidspension.

Overvejelser/forslag:

Hvad skal der til for at vende dette:

Den enkelte medarbejder er nødt til først at træde et par skridt tilbage, og forholde sig til, dels hvor

omfattende skånebehovene er, sammenholde det med vedkommendes uddannelses-

/erhvervserfaringsområde og dernæst i dialog med borgeren, afdække og vurdere hvorvidt der kan

findes et arbejdsområde, hvor skånebehovene kan tilgodeses. Kan der findes et område, så bør

opkvalificering igangsættes sådan at borgeren igen kan opnå ordinært arbejde, deltids job, eller

afklares til et fleksjob som de også efterfølgende vil have mulighed og kompetencer til at kunne

varetage.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

At opkvalificering af medarbejderne, til ”øget fokus på opkvalificering før afklaring eller målgruppeskift”

indtænkes i overgangen til den nye beskæftigelsesindsats.

Så OBS: Dette kræver at medarbejderne udover kendskab til regeljunglen, samtaleteknikker,

vejledning og uddannelsessystemet også har en høj grad af indsigt i både skånebehov/handicap,

arbejdsmarkedets behov, branchekendskab og en stor viden om hvordan de forskellige arbejdspladser

er indrettet, arbejdsopgaver, arbejdsstillinger, hjælpemiddelmuligheder osv.

Dette har eller får en socialrådgiver meget sjældent.

De har derfor behov for opkvalificering og adgang til videns person/fagkonsulent/uddannelseskonsulent

inden for opkvalificeringsområdet og med ovenstående kendskab

Jeg har brugt de sidste par år på løbende at opkvalificere vores medarbejdere til en særlig

opmærksomhed på hvordan vi afdækker opkvalificeringsbehov/muligheder- før vi igangsætter afklaring

af arbejdsevnen samt fri adgang til at de og borgerne kan sparre med mig. Men jo mere

medarbejderne arbejder i den retning, jo mere omfattende bliver mit arbejde også.

Så jeg bakker op om at man skal indtænke opkvalificering af både uddannelserne for socialrådgivere,

jobkonsulenter og uddannelsesvejledere (en uddannelse der for øvrigt er fuldstændig uden relevant

indhold i forhold til arbejdet som uddannelseskonsulent i et jobcenter.).

Men også at man i overgangen til ny beskæftigelsesindsats husker på opkvalificering af alle de

medarbejdere der i dag arbejder med borgere der har handicap/varige skånebehov.

Udfordring 4.

Fremtidige målgrupper:

Jeg er enig i at det giver mening at nedbringe antallet af målgrupper. Men jeg beder jer overveje om

man ikke med fordel kunne lave en målgruppe eller samle målgruppen af borgere der har midlertidige

og varige skånebehov/handicap, da det er et meget specialiseret område der kræver kompetencer og

stor viden om meget andet end blot lovgivning.

Jeg bliver bekymret over at se ekspertgruppens forslag til at ledige fleksjobbere

(ledighedsydelsesmodtagere) skal ligestilles med almindelige dagpengemodtagere som i høj grad er

næsten selvkørende. Hvilket ledighedsydelsesborgerne aldrig eller meget sjældent bliver.

Jeg hæfter mig ved også ved at der lægges op til en adskillelse af fleksjobbere og

ledighedsydelsesmodtagere. Det mener jeg kan blive decideret risikabelt.

Det er som ovenfor beskrevet, langt fra sikkert at borgere ansat i fleksjob, får deres skånebehov

tilgodeset. Og det er faktisk et konstant og ofte stort fastholdelsesarbejde i den forbindelse.

Desuden bliver de oftere ledige og har behov for ekstra støtte til at genfinde job. Herunder behov for

opkvalificering i form af andre muligheder end 6 ugers jobrettet uddannelse, hjælpemidler m.m.

Jeg håber, at mine bemærkninger vil blive taget i betragtning i jeres videre arbejde med en ny

beskæftigelsesindsats. Og står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning og eksempler.

Helle Lykke Hansen

uddannelseskonsulent

Jobcenter Esbjerg, Jobafklaring

Ravnevej 10

6705 Esbjerg Ø

Mail:

[email protected]

Tlf. Nr. 27241147

BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Orientering om høringssvar ifbm. Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fra beskæftgelsesministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

BM Postkasse ([email protected])

Henrik Christensen ([email protected])

Høringssvar til ekspertgruppens anbefalinger

15-09-2024 15:30

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Ekspertgruppen har løst opgaven ret overbevisende ift. forenkling af målgrupper, indsatser, regler mv.

Men ekspertgruppen har ikke tilstrækkelig opmærksomhed på virksomhedernes behov ift. at kunne rekruttere

til helt almindelige job, - dvs. jobformidling. Ekspertgruppens forslag om at anvende mere digital teknik og

kunstig intelligens forekommer mere beskrevet som idéer og håb end med en underbygget analyse og

argumentation. Menneskelig kontakt er fortsat afgørende i virksomhedernes vurdering af kommende

medarbejdere, og i den indledende screening før den kontakt kan jobformidlere ikke erstattes af kunstig

intelligens, som udelukkende bygger på skrevne ord i CV mv.

Almindelig jobformidling er grundstenen i beskæftigelsesindsatsen. Det er viden og erfaringer fra den dialog,

der handler om den enkelte virksomheds behov, som kvalificerer øvrige indsatser ift. at matche de ledige med

de forventninger, der er på arbejdspladserne. Og det er vigtigt at holde fast i, at det bedste tilbud man kan

give til en ledig, er et helt ordinært job.

Det er også afgørende, at der findes en tværfaglig formidling, som kan bringe ledige derhen, hvor der er

behov for dem i stedet for at blive i fag, hvor jobmulighederne er vigende.

Som medlem af EU skal den danske stat sikre borgernes ret til gratis jobformidling. Det fordrer et

minimumsniveau af reel jobformidling og ikke blot et digitalt job- og cv-univers med lidt kunstig intelligens

ovenpå.

A-kasser er i denne sammenhæng ikke relevante. Det er medlemsforeninger med kontingentbetaling og egne

institutionelle interesser ift. at holde på medlemmerne.

Stort set alle lande i EU har jobformidling under fælles nationalt navn og logo. Det gør det genkendeligt og

nemt for virksomhederne at afklare, hvor de kan henvende sig, når de får brug for hjælp til at rekruttere

medarbejdere.

Med venlig hilsen

Henrik Christensen

Krogagre 5

8240 Risskov