Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 136
Offentligt
2980432_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1218 København K
18. februar 2025
Kære medlem af Beskæftigelsesudvalget
I lyset af de igangværende forhandlinger om en ny og tiltrængt reform af beskæftigelsesindsatsen, vil
jeg gøre jer opmærksom på ny og relevant viden om kontaktforløbet med de ledige.
En ny cost-benefit-analyse af det lovpligtige kontaktforløb med ledige foretaget af Krifa viser, at stort
set alle samtaler med ledige er en underskudsforretning for samfundet (Rigide
samtaler med ledige er
en underskudsforretning for samfundet).
Der er et samfundsøkonomisk negativt afkast af alle samtaler med ledige udover den første samtale.
Omkostningerne til at holde samtalen overstiger ganske enkelt den beskæftigelsesmæssige gevinst,
som beskrevet af Avisen Danmark i artiklen ”Opsigtsvækkende
tal om jobcentrene: - En decideret
underskudsforretning”
tirsdag den 18. februar 2025 (Opsigtsvækkende
tal om jobcentrene: - En
decideret underskudsforretning | avisendanmark.dk)
Analysens resultater taler for et opgør med det nuværende lovpligtige kontaktforløb for ledige baseret
på en række obligatoriske samtaler i henholdsvis jobcentre og a-kasser. Ingen kan være tjent med, at vi
bruger penge på samtaler i både jobcentre og a-kasser, der har så lille en beskæftigelsesmæssig
gevinst, at omkostningerne overstiger gevinsten.
Individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats
Det lovpligtige kontaktforløb med de mange samtaler bygger på en ”one-size-fits-all”-tankegang, hvor
alle ledige skal igennem samme antal samtaler, uanset deres individuelle forudsætninger for selv at
komme tilbage i beskæftigelse. Det bør der gøres op med.
Krifa anbefaler, at man bygger beskæftigelsesindsatsen op om en individuel tilrettelagt indsats, hvor
dem, der har behov, får hvad de har brug for, og dem, som ikke har behov, ikke tvinges ind i en ”one-
size-fits-all”-model med et lovbestemt og stort antal samtaler.
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger om færre samtaler bygger på
samme samfundsøkonomiske beregningsprincipper. Når ekspertgruppens anbefaling om to færre
samtaler i kontaktforløbet giver en besparelse på 50 millioner kroner, så skyldes det, at
ekspertgruppen også når frem til den konklusion, at samtalernes omkostninger er højere end den
beskæftigelsesmæssige gevinst. Ellers ville der ikke være en besparelse ved at fjerne samtaler.
Når flere uafhængige analyser viser det samme, nemlig at de lovpligtige samtaler i kontaktforløbet er
en underskudsforretning for samfundet, så er beskæftigelsesreformen en god anledning til et opgør,
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 136: Henvendelse af 18/2-25 fra Krifa om forhandlinger om beskæftigelsesreformen
2980432_0002.png
hvor fokus i stedet lægges på en individuel tilpasset indsats, fordi mennesker er forskellige og har
forskellige behov.
Vi vil også gøre opmærksom på, at samtalerne ikke er efterspørgselsdrevne. Det er ikke de ledige, som
har efterspurgt kontaktforløbet. Ligesom det er væsentligt at holde sig for øje, at flere end ni ud ti
ledige selv finder beskæftigelse jf. Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse, der konkluderede,
at kun i 7 pct. af ledighedstilfældene i 2020 har kommunen, a-kassen eller jobcenteret været involveret
i formidling af jobbet. Derimod anvendte 23 pct. deres netværk og fik job, mens 31 pct. fandt job via et
stillingsopslag.
Ekspertgruppen foreslår, at hver fjerde ledighedsforløb fritages for det nuværende lovpligtige
kontaktforløb, og at der i stedet iværksættes en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats for disse
ledige. Krifa mener, at der ikke er noget belæg for at lægge snittet dér, hvor kun hver fjerde ledige kan få
et individuelt forløb. Det burde i udgangspunktet gælde alle ledige dagpengemodtagere.
Digitale kontaktforløb er overset besparelsespotentiale
Besparelsespotentialet i beskæftigelsessystemet er stort. Vi vil derfor gerne foreslå en yderligere
besparelsesmulighed, som ekspertgruppen ikke havde med i sine anbefalinger på trods af regeringens
klart beskrevne kommissorium om at indtænke digitalisering i løsningen.
Kontaktforløbet med de ledige bør som udgangspunkt gøres helt digitalt. Væk med kravet om fysisk
fremmøde ved første samtale. Vi har gode erfaringer fra Covid-19-perioden, hvor henholdsvis 89 pct.
og 86 pct. af de ledige i digitale kontaktforløb udtrykte tilfredshed med de digitale samtaler. Dertil viste
STAR’s evaluering af de digitale kontaktformer effektiviseringsgevinster på ca. 20 pct. i a-kasserne og
ca. 30 pct. jobcentrene (Erfaringsopsamling
– digitale samtaler under suspensions- og
genåbningsperioden.
Ved vi også, at der ikke er negative beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved indførelse af digitale
kontaktforløb. Michael Svarer og Michael Rosholms studie af digitale erfaringer i Sverige førte netop til
den konklusion, at der ikke var signifikante forskelle i afgangen fra ledighed på digitale kontaktforløb
kontra samtaler med fysisk fremmøde: ”Samtaler
har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse.
Det gælder både hvis samtalerne er fysiske eller digitale, og der er ikke signifikante forskelle på de to
samtaleformer.”
(BEU
Alm.del - Bilag 421: Rosholm og Svarer - Notat om relative effekter af digitale
versus fysiske samtaler
Muligheden for fuldt digitalt kontaktforløb øger tilfredsheden og reducerer omkostningerne. Den
lavthængende frugt mener vi også skal høstes i denne reform.
Jeg håber, at I vil tage den nye viden til jer og bruge den i forhandlingerne, så vi ender med en reform af
beskæftigelsesindsatsen, der for alvor bliver mere målrettet og individuel samt langt mere
omkostningseffektiv.
I Krifa står vi naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen,
Jane Heitmann, Formand for Krifa