Kære Beskæftigelsesudvalget,
Glad Fonden ønsker at anmode om et foretræde for udvalget, da Flexuddannelsen, som har været delvist
finansieret på en forsøgsbekendtgørelse i tilknytning til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats udløber d.
31.12.2025. Det betyder, at Flexuddannelsen kun er finansieret til optag af elever til og med 2025, herefter
er der intet lov- eller finansieringsgrundlag til optag på uddannelsen i 2026 og frem. Det er derfor helt
afgørende for Flexuddannelsens fortsatte eksistens og positive samfundsbidrag, at der foretages det nød-
vendige arbejde for at få den juridiske og økonomiske ramme sikret.
Siden 2018 har Glad Fonden i samarbejde med flere end 160 virksomheder og 9 kommuner udbudt
Flexuddannelsen, som har sikret mere end 130 unge med kognitive handicap en erhvervsrettet uddan-
nelse, hvortil mere end 80 pct. er i beskæftigelse. Erfaringer gjort siden 2018 viser, at Flexuddannelsen
beviseligt øger trivsel og løfter kompetenceniveauet for de unge gennem samspil med virksomheder,
kommuner og uddannelsesudbydere.
Flexuddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse for unge med kognitive handicap, som skaber
værdi for en lang række aktører og for samfundet som helhed. Flexuddannelsen skaber direkte værdi for
de elever der modtager uddannelsen, herunder udviklingen af nye kompetencer, større selvstændighed
og myndighed samt ved at indgå i sociale fællesskaber. Derudover skaber Flexuddannelsen værdi for
virksomheder og de offentlige finanser ved at give eleverne en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet,
give virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft, og gøre eleverne mindre afhængige af offentlig-
forsørgelse.
Glad Fonden ønsker således et foretræde for Beskæftigelses ifm. udløbet af forsøgsbekendtgørelsen med
henblik på at præsentere gjorte erfaringer og perspektiver for udvalget til vurderingen af en fremtidssik-
ring af Flexuddannelsen.
På vegne af Mikkel Holmbäck, adm. Direktør, Glad Fonden.