NOTAT
Høringsnotat i forbindelse med udarbejdelse
af positivlisten for seks ugers jobrettet ud-
dannelse 2025
23. januar 2025
Arbejdsmarked
J.nr. 2024-14704 og 2025-571
Baggrund
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har haft udkast til positivliste
for seks ugers jobrettet uddannelse i 2025 i høring hos Beskæftigelsesrådet, Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), samt de organisationer, foreninger
og råd, som kan udpege medlemmer til Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet). Høringen er opsummeret nedenfor.
Høringssvar
VEU-rådet har ikke haft bemærkninger til positivlisten for 2025.
Af de organisationer, som kan udpege medlemmer til Beskæftigelsesrådet, har
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) indgivet høringssvar. DA har ingen bemærknin-
ger til positivlisten for 2025.
Af de organisationer, foreninger og råd, som kan udpege medlemmer til REP-rådet,
har Finans Danmark og Ledernes Hovedorganisation (Lederne) indgivet hørings-
svar. Finans Danmark har ingen bemærkninger til positivlisten for 2025.
Lederne har ønsket at få optaget Akademimodulet
’Økonomistyring i praksis’
på
listen (37396). Lederne fremfører, at faget indeholder væsentlige elementer af
kompetenceudvikling, som er afgørende for ledige ledere, og at det giver dem mu-
lighed for at udvide deres jobmuligheder, herunder at søge andre lederstillinger.
Kommentar
STAR inddrager Kontaktudvalget for Akademiuddannelser og Efteruddannelsesud-
valgene til at udpege hhv. Akademimoduler og AMU-kurser og EUD-enkeltfags-
kurser.
Ud af positivlistens samlede 900 kurser er der reserveret plads til 50 akademimo-
duler. Der kan derfor kun optages nye akademimoduler, hvis der fjernes akademi-
moduler fra den nuværende liste.
Det har Kontaktudvalget for Akademiuddannelser mulighed for at gøre, hvis de
vurderer det hensigtsmæssigt. STAR har oplyst kontaktudvalget om muligheden.
Kontaktudvalget har oplyst, at faget Online Kommunikation kan udgå, så der bli-
ver plads til faget Økonomistyring i Praksis.