Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen
Tolderlundsvej 2
5000 Odense C
www.odense.dk
Tlf. +4566131372
DATO
22. januar 2025
REF.
CEHH
Henvendelse om førtidspension med revision
Kære Ane Halsboe-Jørgensen samt Folketingets Beskæftigelsesudvalg
I Odense Kommune mener vi, at alle borgere skal kunne leve et værdigt og
selvstændigt liv med en plads i et arbejdsfællesskab. Vi tror på, at selvom man
har det svært, så kan den rette hjælp på rette tid hjælpe udsatte borgere ind på
arbejdsmarkedet, i stedet for at de bliver sat udenfor på permanent
førtidspension.
Vi henvender os derfor til dig med en opfordring om at gennemføre en
lovændring, så førtidspension som udgangspunkt tilkendes med revision for
borgere under 40 år. Herved vil lovgivningen bygge på et menneskesyn, hvor der
er en tro på at unge menneskers livssituation, med den rette behandling, kan
ændre sig i positiv retning. Og derved få mulighed for på sigt at blive del af
arbejdsfællesskabet.
I Odense har vi de seneste år oplevet en stor stigning af unge borgere under 40
år, som får tildelt førtidspension. Mange med psykiske lidelser. I 2018 var det kun
16% af nye førtidspensioner, der blev tilkendt til borgere under 40 år. I 2022 var
det steget til mere end hver fjerde. Vi mener, at det er en falliterklæring, når
borgere under 40 år bliver parkeret på førtidspension.
Førtidspension med revision kan, modsat permanent førtidspension, give
borgerne en midlertidig pause til at koncentrere sig om deres behandling, uden at
de bliver parkeret udenfor fællesskabet. Hvis behandlingen fungerer, og borgerne
får et godt og balanceret liv igen, kan de komme tilbage i arbejdsfællesskabet
igen i det omfang de er i stand til. Hvis borgerne ikke får det bedre, skal det være
uproblematisk at få permanent førtidspension.
I dag er det en udfordring at tilkende førtidspension med revision. Dette kræver et
åbenlyst
udviklingsperspektiv, hvilket ofte er svært at dokumentere. Med en
lovændring kan ”bevisbyrden” vendes om. Herved tilkendes førtidspension
midlertidig, med mindre, man er helt sikker på, at der
ikke
er et
udviklingspotentiale.
JOURNAL NR.
15.00.00-G01-6-25
ÅBNINGSTIDER
mandag-onsdag 8.00-15.30
torsdag 8.00-17.00
fredag 8.00-12.30
lørdag-søndag lukket
1/2