Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2922939_0001.png
EN KLAR OPFORDRING TIL REGERINGEN OG
FOLKETINGETS PARTIER
VEDR. UTILSIGTEDE KONSEKVENSER AF ANBEFALINGERNE FRA EKSPERTGRUPPEN FOR FREMTIDENS
BESKÆFTIGELSESINDSATS
23.10.2024
ET BESKÆFTIGELSESSKABENDE RESKAB FORSVINDER
En af ekspertgruppens anbefalinger er at spare på de lediges ret til uddannelse ved at udsætte
denne ret. I dag kan ledige deltage i uddannelsesforløb efter fem ugers ledighed, men
ekspertgruppen foreslår at udvide denne venteperiode til seks måneder. Dette vil med stor
sandsynlighed medføre langsigtede og negative konsekvenser for udbuddet af AMU. AMU-
uddannelse er nemlig en afgørende faktor for at
øge
de lediges chancer for
varig
beskæftigelse -
og for at tilpasse dem til et arbejdsmarked, der er under konstant forandring. Ifølge
beskæftigelsesministeriets egne data
1
viser 6 ud af 10 undersøgelser, at uddannelsesindsatser
øger
den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet
–
uanset
køn, alder eller etnicitet.
UDDANNELSESBEREDSKABET SVÆKKES
Blandt de utilsigtede konsekvenser af ekspertgruppens anbefalinger er også effekten på
uddannelsesinstitutionerne. Når ledige ikke længere har samme adgang til kurser og
opkvalificering, så vil uddannelsesinstitutionerne naturligvis opleve et markant fald i
efterspørgslen på disse kurser. For at tilpasse sig vil uddannelsesinstitutionerne blive nødt til at
skære ned på udbuddet af kurser og uddannelsesforløb
–
og dermed begrænse adgangen
for
alle,
ikke kun de ledige. Resultatet bliver derfor færre kurser og færre muligheder for
efteruddannelse til en arbejdsstyrke, der skal ruste sig til fremtidens krav og en grøn omstilling.
ØGEDE REKRUTTERINGSUDFORDRINGER FOR BESTEMTE BRANCHER
Hvis ekspertgruppens anbefalinger ikke balancerer mellem aktivering, opkvalificering og den
enkelte lediges behov, kan det skabe en situation, hvor arbejdsstyrken ikke er rustet til at
imødekomme arbejdsmarkedets krav. Dette vil sætte virksomheder under pres og forstærke
rekrutteringsudfordringerne, især i brancher med behov for specialiseret arbejdskraft.
De første brancher som vil blive ramt, fordi de i høj grad rekrutterer direkte fra ledighedskøen
og anvender 6 ugers selvvalgt uddannelse, er personbefordringsbranchen, den grønne branche
og store dele af industrien.
ØGET GEOGRAFISK UBALANCE
Frisættelsen af kommunerne i forhold til beskæftigelsesindsatsen vil
uundgåeligt
medføre
betydelige forskelle i, hvordan ledige hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet, fordi kommunerne vil
1
Beskæftigelsesministeriet & Metrica (2020):
Litteraturreview og metaanalyse om uddannelsesindsatser for
arbejdsmarkedsparate ledige.
Se også: VIVE, Børne- og Undervisningsministeriet og Pension Danmark (2022):
Effekter
af brugen af efteruddannelse for ledige
–
Analyser for Kommissionen for andengenerationsreformer.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Anmodning om foretræde fra AMU Nordjylland m.fl. om anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats
2922939_0002.png
få friere rammer til at tilpasse og prioritere deres beskæftigelsesindsats.
Denne ”frisættelse” vil
skabe store variationer i beskæftigelsesindsatsen på tværs af landet. Nogle kommuner vil have
flere midler og politisk vilje til at investere i beskæftigelsesindsatsen, herunder opkvalificering,
virksomhedsrettede indsatser og støtte til udsatte grupper. Andre kommuner, især dem med
stramme budgetter, kan være tvunget til at fokusere på kortsigtede løsninger og minimal støtte.
Samlet set vil
”frisættelsen”
af kommunerne medføre en betydelig variation i, hvordan
beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges og gennemføres. Resultatet kan blive, at der opstår store
forskelle i mulighederne for ledige alt efter, hvilken kommune de bor i. Dette skaber ulighed og
forværrer de allerede eksisterende regionale forskelle på arbejdsmarkedet.
ET MANGLENDE REGIONALT PERSPEKTIV
Arbejdsmarkedet standser
ikke
ved kommunegrænsen! Og anbefalingerne om kommunal
selvbestemmelse i organisering af beskæftigelsesindsatsen vil uafværgeligt føre til et alt for
snævert og lokalt perspektiv, der ikke matcher de
regionale
arbejdsmarkeders behov.
Udfordringen er naturligvis, at kommunale indsatser er geografisk begrænsede
–
og at de ikke
har blik for arbejdsstyrkens mobilitet og bevægelsen af kvalifikationer på de regionale og
nationale arbejdsmarkeder. For eksempel har størstedelen medarbejderne på Siemens fabrikker
i Aalborg bopæl i andre kommuner end Aalborg. Kommunegrænser er simpelthen
ikke
en
naturlig demarkation for et arbejdsmarked - og der vil derfor opstå
akutte
behov for
tværkommunale strategier og indsatser.
Man kan også frygte, at nedlæggelsen af de Regionale Arbejdsmarkedsråd vil få store
konsekvenser for koordineringen af beskæftigelsesindsatsen. Med rådene forsvinder også det
paritetiske samarbejde og koordineringen mellem beskæftigelsesaktører og VEU-udbydere
–
og
samtidig mister man muligheden for at
”styre”
eller
”målrette”
indsatsen mod områder med
særlig mangel på arbejdskraft - og i retning af kompetencer som i særlig grad efterspørges.
I en tid med rekrutteringskrise, hvor arbejdsgivere mangler kvalificeret arbejdskraft, så virker
det i det hele taget temmelig kontraproduktivt at nedprioritere arbejdsstyrkens
kompetenceudvikling. Der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst ved udsættelsen, men de
langsigtede økonomiske, sociale og samfundsmæssige konsekvenser kan næppe retfærdiggøre
dette valg.
OPFORDRING
Vi opfordrer på det kraftigste regeringen til ikke at gennemføre de dele af ekspertgruppens
anbefalinger, som vil få negative konsekvenser for danske virksomheder og arbejdstagere. Det er
afgørende for Danmarks fremtidige vækst og velfærd, at arbejdsstyrkens kompetenceudvikling
prioriteres højt. Vi opfordrer også Folketingets partier til at tage ansvar og sikre, at
beskæftigelsesindsatsen fortsat understøtter både virksomhedernes behov for kvalificeret
arbejdskraft og de lediges muligheder for at blive en del af arbejdsmarkedet.