Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2024 - 7588
Doknr.
930817
Dato
08-11-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 14. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (alm. del) til ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann
Andersen (SF).
Spørgsmål nr.6:
Vil ministeren redegøre for den nye finansieringsmodel for Danske
Ældreråd, hvor statens tilskud fremover vil blive fordelt direkte til de
98 lokale ældreråd? I den forbindelse ønskes det oplyst, om disse
midler vil blive øremærket specifikt til de lokale ældreråd, eller om
de udbetales til kommunerne via bloktilskuddet? Der henvises til
artiklen ”Kovending: Danske Ældreråd reddes med tilskud”, bragt
den 11. oktober 2024.
Svar:
De lokale ældreråd er en af de vigtigste aktører i forhold til at sikre
en god implementering af ældrereformen i kommunerne. Regeringen
har derfor besluttet, at der i den kommende finanslov for 2025
lægges op til varigt at øremærke 2,4 mio. kr. årligt på kommunernes
bloktilskud til de lokale ældreråd.
For at sikre, at pengene også bliver prioriteret til de lokale ældreråd,
har regeringen sammen med KL aftalt at udarbejde et
forståelsespapir, der vil udgøre rammen for udmøntningen af
midlerne lokalt.
Til orientering kan det endvidere oplyses, at ældrerådenes
kontingent til Danske Ældreråd bliver fastsat på Danske Ældreråds
repræsentantskabsmøde. Hvis ældrerådene ønsker at benytte
midlerne til at understøtte deres arbejde på en anden måde, så er
ældrerådene ikke bundet til at anvende midlerne til at finansiere
Danske Ældreråd. Ligesom et ældreråd ikke er forpligtiget til at være
medlem af Danske Ældreråd og dermed støtte paraplyforeningens
arbejde.
I den forbindelse kan det oplyses, at 97 ældreråd har skrevet til mig
med et ønske om at bevare støtten til Danske Ældreråd. Så jeg har
en god formodning om, at ældrerådene vil anvende midlerne til at
støtte Danske Ældreråd.
1