Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2025 - 146
Doknr.
945083
Dato
07-02-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 15. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 30 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 30:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Ekspert om ældreplejens frem-
tid: Kommuner kan blive
nødt til at skære opgaver fra”, bragt på se-
nirmonitor.dk den 15. januar 2025
–
herunder særligt redegøre for,
om ministeren deler økonomiprofessorens synspunkt om, at kommu-
ner kommer til at overveje, om det er et kommunalt ansvar at til-
byde praktisk hjælp?
Svar:
Det ligger mig meget på sinde, at alle ældre i Danmark generelt op-
lever at få den hjælp de har behov for. Sådan er det i dag, og sådan
skal det være i fremtiden.
Netop derfor har regeringen sammen med den øvrige aftalekreds bag
ældrereformen sikret, at rammerne for ældreplejen ændres, således
at ressourcerne fremadrettet kan blive brugt bedre, så kommunerne
i højere grad bliver i stand til at opfylde den enkelte borgers individu-
elle behov for hjælp.
Alle ældre, såfremt de er blevet visiteret dertil, har ret til at modtage
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet af de-
res kommune. Det er et gældende lovkrav under både de nuværende
bestemmelser i serviceloven og under den nye ældrelov, som træder
i kraft den 1. juli 2025. Det er altså ikke op til kommunerne selv at
vurdere, om det er et kommunalt ansvar at tilbyde praktisk hjælp el-
ler ej.
Som Kurt Houlberg påpeger i den omtalte artikel, så må det forven-
tes, at kommunernes samlede udgifter til ældreområdet over de
kommende år fortsat vil stige som følge af den demografiske udvik-
ling. Netop derfor har regeringen
–
bl.a. i forbindelse med aftalen om
kommunernes økonomi for 2025
–
kompenseret kommunerne for
den demografiske udvikling. Ydermere er der som led i ældrerefor-
men afsat ressourcer til, at kommunerne kan sikre et varigt kvali-
tetsløft af ældreplejen.
1