Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del
Offentligt
2982620_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9031
Doknr.
949817
Dato
26-02-2025
Folketingets Ældreudvalg har d. 2. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 25 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 25:
”Vil
ministeren vurdere, om en fremtidsfuldmagt kan erstatte sagsbehandlingen
i Familieretshuset, når det gælder værgemål for borgere med demens? Der
henvises til artiklen "Sårbare demente må vente på den rette hjælp i
månedsvis, fordi deres sag sidder fast i en flaskehals hos Familieretshusets
værgemålsafdeling" bragt på dr.dk den 1. december 2024.”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at jeg ikke mener, at borgere skal
vente så længe, som det er tilfældet i dag, når det kommer til
sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset. Derfor er jeg
også meget optaget af, at udfordringerne på værgemålsområdet bliver løst, og
at vi sikrer bedre rammer for Familieretshuset, som gør det muligt at nedbringe
sagsbehandlingstiderne.
I forhold til det specifikke forslag om hvorvidt en fremtidsfuldmagt kan erstatte
sagsbehandlingen i Familieretshuset, når det gælder værgemål for borgere
med demens, har jeg til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Familieretshuset, som jeg henholder mig til.
Familieretshuset oplyser, at:
”Borger
kan oprette en fremtidsfuldmagt, hvis denne er fyldt 18 år, og er i stand
til at handle fornuftsmæssigt. Når borger ikke længere er i stand til at handle
fornuftsmæssigt, er det ikke længere muligt at oprette en fremtidsfuldmagt. Når
en person ikke længere kan varetage sine egne forhold, er udgangspunktet, at
der skal anmodes om en ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten, såfremt der
oprettet en sådan. Hvis vedkommende ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt, vil
der skulle søges om værgemål.
(…)
det er er en forudsætning, at en person, som eksempelvis er dement, har
oprettet en fremtidsfuldmagt, mens vedkommende stadig var frisk og habil
hertil. Såfremt en borger er diagnosticeret med demens, vil denne godt kunne
oprette en fremtidsfuldmagt, forudsat at oprettelsen sker, inden borgeren
vurderes ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. I de tilfælde hvor en
1
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om en fremtidsfuldmagt kan erstatte sagsbehandlingen i Familieretshuset, når det gælder værgemål for borgere med demens
2982620_0002.png
dement borger har oprettet en fremtidsfuldmagt, vil der således i
udgangspunktet ikke være behov for etablering af værgemål.
Familieretshusets vurdering er, at fremtidsfuldmagtsordningen allerede
bidrager til at nedbringe antallet af værgemål, der søges om hvert år, da en
ikraftsat fremtidsfuldmagt i langt overvejende grad vil erstatte behovet for et
værgemål, og dermed den sagsbehandling der er forbundet hermed.
Det vil kun være i meget sjældne tilfælde, at en borger, som har en ikraftsat
fremtidsfuldmagt også vil have behov for et værgemål. Familieretshuset kan
oplyse, at det (red.) mere har karakter af en hypotetisk mulighed end en faktisk
sandsynlighed. Familieretshuset har ikke siden 2017, hvor loven om
fremtidsfuldmagter trådte i kraft, oplevet at modtage en ansøgning om
etablering af værgemål på denne baggrund.
(…)
Slutteligt bemærker Familieretshuset til begge spørgsmål, at yderligere
anvendelse og udbredelse af fremtidsfuldmagter i samfundet, forventes at
medføre færre sager om etablering af værgemål. Antallet af værgemålssager
har været generelt stigende de seneste år på trods af vedtagelsen af lov om
fremtidsfuldmagter. Familieretshuset vurderer derfor, at procentdelen af den
danske befolkning, som har en fremtidsfuldmagt, bør være væsentligt højere
end den er på nuværende tidspunkt, for at give en væsentlig effekt på antallet
af sager om etablering af værgemål. Hertil bemærkes, at der altid vil være en
gruppe af borgere, som ikke vil kunne oprette en fremtidsfuldmagt. Dette
skyldes for eksempel at borgers sygdom, og dermed manglende evne til at
være habil, har været til stede siden fødsel. Det kan også skyldes at borger
ikke har pårørende, der kan eller vil varetage opgaven som
fremtidsfuldmægtig. I disse tilfælde vil borger fortsat have brug for et
værgemål.”
Afslutningsvist skal det bemærkes, at jeg mener, det er afgørende, at vi får
kigget både på overordnede rammer og regler på området, hvis vi skal løse
udfordringerne. Der pågår på nuværende tidspunkt et arbejde med ændring af
værgemålslovgivningen, som hører under Justitsministeriets ressort.
Justitsministeriet har netop sendt et forslag til ændring af værgemålsloven i
offentlig høring, der har til formål at lette Familieretshusets administration og
bidrage til at afhjælpe de stigende sagsbehandlingstider på området.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2