ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Lovudkast om lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke), fra børne- og undervisningsministeren

Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del Bilag 6
Offentligt

UDKAST pr. 14. oktober 2024

Ældreudvalget 2024-25

ÆLU Alm.del - Bilag 6

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet,

socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet,

beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og

ældreområdet

(Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke)

Børne- og Undervisningsministeriet

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som

ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

Efter § 54 indsættes:

»§ 54 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161

af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i

lov nr. 563 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændring:

Efter § 4 a indsættes i

kapitel 1:

»§ 4 b.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§3

ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Lovudkast om lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12.

august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i lov

nr. 754 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændring:

Efter § 4 a indsættes:

»§ 4 b.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§4

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.

1158 af 8. august 2022, foretages følgende ændring:

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§5

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. august 2019,

som ændret ved § 5 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændring:

Efter § 3 b indsættes:

»§ 3 c.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§6

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1771 af 28. december 2023, foretages følgende

ændring:

Efter § 2 indsættes efter overskriften før § 3:

UDKAST

»§ 2 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§7

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august

2024, foretages følgende ændring:

Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§8

I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

nr. 316 af 5. april 2017, foretages følgende ændring:

§ 1

indsættes som

stk. 5

»Stk.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§9

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24.

maj 2019, som ændret ved § 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr.

635 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 10

UDKAST

I stu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august 2023, som ændret

ved lov nr. 731 af 13. juni 2023 og § 19 i lov nr. 754 af 13. juni 2023,

foretages følgende ændring:

Efter § 1 indsættes i

kapitel 1:

»§ 1 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 11

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.

953 af 12. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 635 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændring:

Efter § 1 a indsættes:

»§ 1 b.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 12

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28.

august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og §

4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

Efter § 68 indsættes i

kapitel 9:

»§ 68 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

Social- og Boligministeriet

§ 13

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024,

foretages følgende ændring:

UDKAST

Efter kapitel 26 indsættes:

»Kapitel 27

Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 152.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.

§ 14

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, foretages

følgende ændring:

Efter § 153 indsættes før overskriften før § 154:

»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 153 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation lov med offentlige forvaltningsmyndigheder og med

private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 15

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024, foretages

følgende ændring:

Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:

»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

UDKAST

§ 19 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 16

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr.

1006 af 30. august 2024, foretages følgende ændringer:

overskriften

til kapitel 5 ændres »klageadgang samt« til: »klageadgang,«

og efter »domstolsprøvelse« indsættes: »og forbud mod anvendelse af børn

under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«.

Efter § 24 indsættes i

kapitel 5:

»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 24 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 17

I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende

ændring:

Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

UDKAST

§ 14 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 18

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080

af 14. august 2023, foretages følgende ændring:

Efter § 58 d indsættes før kapitel 6:

»Kapitel 5 b

Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 58 e.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er nødvendigt i et

akut tilfælde.«

§ 19

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november

2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 753

af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1794 af 28. december 2023 og § 4 i lov nr. 329

af 9. april 2024, foretages følgende ændring:

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

UDKAST

§ 44 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er nødvendigt i et

akut tilfælde.«

§ 20

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, som

ændret ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar 2022, § 4 i lov nr. 753 af 13. juni

2023 og lov nr. 679 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 29 e indsættes i

kapitel 4:

»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 29 f.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 21

I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som ændret

ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 227 af 15. februar 2022,

foretages følgende ændring:

Efter § 32 a indsættes:

»§ 32 b.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 22

UDKAST

I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019,

som ændret ved § 5 i lov nr. 227 af 15 februar 2022, foretages følgende

ændring:

Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 23

I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 9. august 2023, foretages

følgende ændring:

Efter § 27 indsættes:

»Kapitel 5

Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 27 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«

§ 24

I lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af

7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages

følgende ændring:

UDKAST

Efter kapitel 17 indsættes i

afsnit V:

»Kapitel 17 a

Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 61 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 25

I lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.

(internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 11.

august 2023, foretages følgende ændring:

Efter kapitel 6 a indsættes:

»Kapitel 6 b

Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 20 e.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er nødvendigt i et

akut tilfælde.«

§ 26

I lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. lovbekendtgørelse nr.

777 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 2 indsættes:

UDKAST

»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 2 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter, eller det er nødvendigt i et

akut tilfælde.«

§ 27

I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092

af 15. august 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 680 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændring:

Efter § 23 d indsættes:

»§

23 e.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 28

I lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007, som

ændret ved § 9 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende

ændring:

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 29

UDKAST

I lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 12 indsættes:

»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 12 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 30

I lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1071 af 10. august 2023, foretages følgende ændring:

Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:

»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

§ 12 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige myndigheder og med private leverandører,

der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 31

I lov nr. 616 af 11. juni 2024 om socialt frikort foretages følgende ændring:

Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:

»Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig

kommunikation

UDKAST

§ 8 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 32

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf.

lovbekendtgørelse nr. 972 af 8. august 2017, foretages følgende ændring:

Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a.

Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private

leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Børn under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

Skatteministeriet

§ 33

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september

2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændring:

Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke

§ 25 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med skattemyndighederne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af praktisk karakter.«

Beskæftigelsesministeriet

§ 34

UDKAST

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 18 b indsættes før kapitel 3:

»Kapitel 2 b

Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke

§ 18 c.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation med myndigheder, der varetager opgaver i

beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 35

I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015,

som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016, og senest ved lov nr. 630 af 11.

juni 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 1 indsættes før kapitel 2:

»§

18 c.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 36

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 22. august 2024,

som ændret ved § 7 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændring:

Efter § 69 b indsættes:

»§

70.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

UDKAST

§ 37

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 25. september 2024, som

ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 48 a indsættes:

»§ 48 b.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 38

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2.

september 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 4 indsættes i

kapitel 2:

»§

4 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation efter denne lov og ved Udbetaling Danmarks mundtlige

kommunikation på sine myndighedsområder, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2.

Tilsvarende

gælder

ved

Ankestyrelsens,

Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg,

Ankenævnet

for

Statens

Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen

for Patientsikkerheds mundtlige kommunikation ved behandling af

påklagede afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf. §§ 1

og 1 a.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 39

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024,

foretages følgende ændring:

Efter § 57 indsættes:

»§

57 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved kommunens

mundtlige kommunikation, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder ved

Ankestyrelsens og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs mundtlige

kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens

myndighedsområde, jf. § 50, stk. 1 og 4.

UDKAST

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 40

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som

senest ændret ved § 6 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændring:

Efter § 53 indsættes:

»§

53 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved kommunens

mundtlige kommunikation, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder ved

Ankestyrelsens og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs mundtlige

kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens

myndighedsområde, jf. § 49, stk. 1 og 4.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 41

I lov om Seniorpensionsenheden, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 14. juni

2020, som ændret ved lov nr. 2190 af 29. december 2020, foretages følgende

ændring:

Efter § 4 indsættes i

kapitel 3:

»§

4 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation efter denne lov og ved Seniorpensionsenhedens mundtlige

kommunikation efter kapitel 3 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2.

Tilsvarende

gælder

ved

Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalgs mundtlige kommunikation ved behandling af

påklagede afgørelser på Seniorpensionsenhedens myndighedsområde, jf. §

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 42

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021,

som ændret senest ved lov nr. 632 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

UDKAST

Efter

§ 9 b

indsættes i

kapitel 1:

»Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke

§ 9 c.

Personer under 18 år må, efter denne lov, jf. § 9 b, stk. 2, ikke

anvendes som tolke ved kommunens mundtlige kommunikation, jf. dog

stk. 2. Tilsvarende gælder ved Ankestyrelsens mundtlige kommunikation

ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens

myndighedsområde.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 43

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26.

februar 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 100 d, og før kapitel 17, indsættes:

»Kapitel 16 d

Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke

§ 100 e.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

§ 44

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,

foretages følgende ændring:

Efter § 8 a indsættes:

»§ 8 b.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af dagligdags karakter.«

Udlændinge- og Integrationsministeriet

UDKAST

§ 45

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,

som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages

følgende ændring:

§ 46 f

indsættes før stk. 1 som nye stykker:

»Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et

uproblematisk forhold af rent praktisk karakter.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 3.

§ 46

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændring:

Efter § 5 a indsættes:

»§ 5 b.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører

uproblematiske forhold af rent praktisk karakter.«

§ 47

I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september

2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændring:

Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører

uproblematiske forhold af rent praktisk karakter.«

§ 48

UDKAST

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27. august 2024, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021 og § 1 lov nr. 414 af 23. april

2024, foretages følgende ændring:

Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører

uproblematiske forhold af rent praktisk karakter.«

§ 49

I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 11 affattes således:

»Kapitel 11

Behandling af oplysninger m.v.«

Efter § 20 indsættes i

kapitel 11:

»§ 20 a.

Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig

kommunikation efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører

uproblematiske forhold af rent praktisk karakter.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 50

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens §

46 f, stk. 3, jf. lovforslagets § 45, nr. 1.

§ 51

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens §§ 45 og 49 kan ved kongelig anordning helt eller delvist

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis

UDKAST

de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.

UDKAST pr. 14. oktober 2024

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.3.

2.1.3.1.

2.1.4.

2.1.4.1.

2.1.5.

2.1.5.1.

2.1.6.

2.1.6.1.

2.1.7.

2.1.7.1.

2.1.8.

2.1.8.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område

Lov om folkeskolen

Gældende ret

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Gældende ret

Lov om efterskoler og frie fagskoler

Gældende ret

Lov om kommunale internationale grundskoler

Gældende ret

Lov om ungdomsskoler

Gældende ret

Dagtilbudsloven

Gældende ret

Lov om erhvervsuddannelser

Gældende ret

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Gældende ret

UDKAST

2.1.9.

2.1.9.1.

2.1.10.

2.1.10.1.

2.1.11.

2.1.11.1.

2.1.12.

2.1.12.1.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.2.

2.2.2.1.

2.2.3.

2.2.3.1.

2.2.4.

2.2.4.1.

2.2.5.

2.2.5.1.

2.2.6.

2.2.6.1.

2.2.7.

2.2.7.1.

Lov om forberedende grunduddannelse

Gældende ret

Stu-loven

Gældende ret

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Gældende ret

Lov om de gymnasiale uddannelser

Gældende ret

Lovgivning på Social- og Boligministeriets område

Lov om social service

Gældende ret

Barnets lov

Gældende ret

Lov om socialtilsyn

Gældende ret

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

Gældende ret

Lov om Familieretshuset

Gældende ret

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Gældende ret

Forældreansvarsloven

Gældende ret

UDKAST

2.2.8.

2.2.8.1.

2.2.9.

2.2.9.1.

2.2.10.

2.2.10.1.

2.2.11.

2.2.11.1.

2.2.12.

2.2.12.1

2.2.13.

Adoptionsloven

Gældende ret

Børneloven

Gældende ret

Lov om børns forsørgelse

Gældende ret

Navneloven

Gældende ret

Lov om ægtefællers økonomiske forhold

Gældende ret

Lov om international fuldbyrdelse af

forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale

børnebortførelser)

Gældende ret

Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen

Gældende ret

Lov om opkrævning af underholdsbidrag

Gældende ret

Lov om Haagerkonventionen af 2007

Gældende ret

Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation

og skilsmisse

Gældende ret

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap

2.2.13.1.

2.2.14.

2.2.14.1.

2.2.15.

2.2.15.1.

2.2.16.

2.2.16.1.

2.2.17.

2.2.17.1.

2.2.18.

UDKAST

2.2.18.1.

2.2.19.

2.2.19.1.

2.2.20.

2.2.20.1.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.4.

2.4.1.

Gældende ret

Lov om socialt frikort

Gældende ret

Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

Gældende ret

Lovgivning på Skatteministeriets område

Skatteforvaltningsloven

Gældende ret

Lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område

Lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Gældende ret

Lov om seniorjob

Gældende ret

Lov om sygedagpenge

Gældende ret

Barselsloven

Gældende ret

Lov om Udbetaling Danmark

Gældende ret

Lov om social pension

Gældende ret

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension

2.4.1.1.

2.4.2.

2.4.2.1.

2.4.3.

2.4.3.1.

2.4.4

2.4.4.1

2.4.5.

2.4.5.1.

2.4.6.

2.4.6.1.

2.4.7.

UDKAST

2.4.7.1.

2.4.8.

2.4.8.1.

2.4.9.

2.4.9.1.

2.4.10.

2.4.10.1.

2.4.11.

2.4.11.1.

2.5.

Gældende ret

Lov om Seniorpensionsenheden

Gældende ret

Lov om individuel boligstøtte

Gældende ret

Lov om arbejdsløshedsforsikring

Gældende ret

Lov om aktiv socialpolitik

Gældende ret

Lovgivning på Udlændinge- og Integrationsministeriets

område

Udlændingeloven

Gældende ret

Integrationsloven

Gældende ret

Danskuddannelsesloven

Gældende ret

Repatrieringsloven

Gældende ret

Hjemrejseloven

Gældende ret

Øvrig lovgivning m.v. af betydning for spørgsmålet om

tolkebistand

Forvaltningsloven

2.5.1.

2.5.1.1.

2.5.2.

2.5.2.1.

2.5.3.

2.5.3.1.

2.5.4.

2.5.4.1.

2.5.5.

2.5.5.1.

2.6.

2.6.1.

UDKAST

2.6.1.1.

2.6.2.

2.6.2.1.

2.6.3.

2.6.3.1.

2.6.4.

2.6.4.1.

2.6.5.

Gældende ret

Den Nordiske Sprogkonvention

Gældende ret

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Gældende ret

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder

Gældende ret

Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale

mindretal

Gældende ret

Europarådets sprogpagt

Gældende ret

Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven

Gældende ret

Straffelovens § 14 om nødret

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

2.6.5.1.

2.6.6.

2.6.6.1.

2.6.7.

2.6.7.1.

2.6.8.

2.6.8.1.

2.7.

UDKAST

10.

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter aftale af 29. september 2022 mellem den daværende

regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye

Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om forbud mod at bruge børn

og unge under 18 år som tolke.

Danmark skal ikke have børnetolke. Børn og unge skal ikke sættes i en

situation, hvor de skal tolke for deres forældre og andre familiemedlemmer

til f.eks. skole-hjem-samtaler, ved møder i jobcentret el.lign. Aftalen har til

formål at tage hensyn til børnene og de unge, styrke deres retssikkerhed og

undgå, at de sættes i svære tolkesituationer.

Aftalepartierne er enige om at indføre et forbud mod at anvende personer

under 18 år som tolke til oversættelse af fremmedsprog i forbindelse med

mødet med det offentlige. Forbuddet vil også gælde for private aktører ved

udførsel af opgaver for det offentlige.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område

2.1.1. Lov om folkeskolen

2.1.1.1. Gældende ret

Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024,

indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

Det er en forudsætning i loven, at folkeskolen er baseret på et tæt samarbejde

mellem forældre og skole.

Det fremgår af lovens § 1, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal

give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre

uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk

kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager

til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den

enkelte elevs alsidige udvikling. Det fremgår lovens § 2, stk. 3, at elever og

forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

UDKAST

Endvidere kræver en række bestemmelser i loven, at en given handling sker

efter samråd med forældre. Det drejer sig om tilbud om ordblindetest (§ 3 b,

stk. 1), muligheden for at fritage eleven fra tysk eller fransk (§ 5, stk. 3),

fravigelse af undervisningstiden for elever som modtager supplerende

undervisning eller anden faglig støtte (§ 5, stk. 5), afgørelse om udnyttelse

af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin (§ 9, stk. 3),

beslutning om, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme

klassetrin i 2 år (§ 12, stk. 1), henvisning til specialundervisning som ikke

er af foreløbig karakter (§ 12, stk. 2), afgørelse om valg af fag og om

brobygning (§ 19 d, stk. 8), afgørelse om indstilling til 10.-klassesprøver (§

19 f, stk. 2), henvisning af en elev til en anden skole, herunder f.eks. en fri

grundskole (§ 22, stk. 2), samt beslutning om hvilken undervisning eleven

skal deltage i ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved

erhvervsmæssig beskæftigelse (§ 33, stk. 7).

Herudover er der en række bestemmelser i loven, hvor der er krav om

forældrenes samtykke eller en egentlig aftale med forældrene. Det drejer sig

bl.a. om en elevs deltagelse i særlige undervisningsforløb (§ 9, stk. 4), om

deltagelse i 10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af

erhvervsuddannelsernes grundforløb (§ 19 e, stk. 5), indlogering i skolebyen

(§ 27, stk. 1), samt beslutning om eleven skal undervises i andre af

folkeskolens fag end dansk og matematik (§ 33, stk. 5).

Efter lovens § 13, stk. 1 og 2, skal eleverne og forældrene regelmæssigt

underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes

udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om

resultaterne af test.

Det følger af lovens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9,

stk. 3 og 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og

de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som

har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet

forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19

d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1. Det fremgår

af § 54, stk. 2, at bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og

varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at

handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

2.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

2.1.2.1. Gældende ret

UDKAST

Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161

af 21. februar 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer

spørgsmålet om tolkebistand.

Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) er dog baseret på et tæt

samarbejde mellem forældre og skole, idet skolen typisk etableres af en

initiativkreds eller forældrekreds, der har baggrund i en gruppe af forældre

til kommende elever på skolen. En fri grundskole ledes overordnet af en

bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, 1. pkt. Skolens bestyrelse har et vist antal

medlemmer, der er valgt blandt forældre til elever på skolen. Andelen af

forældre i bestyrelsen er forskellig fra skole til skole.

Det fremgår således af § 5, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler

om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne

kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller

lignende. I § 7, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om

vedtægter for friskoler og private grundskoler er det fastsat, at det skal

fremgå af vedtægterne nøjagtig hvor mange af bestyrelsens medlemmer, der

skal vælges af og blandt forældrene til elever på skolen, idet antallet dog

skal være mindst 2. Endvidere reguleres skolens forældrekreds og

forældrenes rettigheder i § 9 i den nævnte bekendtgørelse.

Det følger af § 1, stk. 7, at undervisningen i begrænset omfang kan

tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk

vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede

behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med

forældrene.

Efter § 1 b, stk. 1, skal skolen regelmæssigt underrette eleverne og

forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

I kapitel 3 om tilsyn er der fastsat en række bestemmelser om

forældrekredsens ansvar for dels at føre tilsyn med skolens almindelige

virksomhed, den tilsynsførendes varetagelse af tilsyn med bestemte fag og

øvrige emner samt valg af en eller flere tilsynsførende.

Det følger af § 38, stk. 1, at forældrenes rettigheder i medfør af denne lov

tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over

eleven. Det fremgår af § 38, stk. 2, at bortset fra spørgsmålet om

skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i

pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers

vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling.

UDKAST

Kapitel 8 a regulerer frie grundskolers mulighed for at drive dagtilbud for

børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen, heltidsskolefritidsordning og

klubtilbud. Det drejer sig privatinstitutioner og private pasningsordninger

efter dagtilbudslovens regler, heltidsskolefritidsordning i en periode, inden

børnene skal i skolens børnehaveklasse og klubtilbud for børn fra 4.

klassetrin efter dagtilbudslovens regler. Skolens bestyrelse har den

overordnede ledelse af de nævnte ordninger.

2.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

2.1.3.1. Gældende ret

Lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12.

august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om

tolkebistand.

Det følger af en række bestemmelser i loven, at begge skoleformer er baseret

på et samarbejde mellem forældre og skolen. Endvidere kræver nogle

bestemmelser, at en given handling sker med forældrenes samtykke m.v.,

når eleven er under 18 år.

Det fremgår af § 1 b, stk. 3, at en fri fagskole skal senest ved kursets

begyndelse i samråd med eleven, og når denne er under 18 år, med dennes

forældre, udarbejde en endelig plan for elevens uddannelses- og prøvefor-

løb i nærmere bestemte fag.

Efter § 2, stk. 5, skal skolen regelmæssigt underrette undervisningspligtige

elever og deres forældre om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Det følger af § 2, stk. 12, at undervisningen i begrænset omfang kan

tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk

vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede

behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med

forældrene.

Efter § 17, stk. 1, 2. pkt., skal skolen orientere forældre til

undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved tilmelding til

skolen.

Det følger endvidere af § 24 a, stk. 4, nr. 2, at en elev kan indgå i opgørelsen

af årselever til tilskud til inklusion, hvis skolen har udarbejdet en skriftlig

plan for inklusion af den pågældende elev, som er underskrevet af skolen

samt for elever under 18 år af forældre eller værge.

UDKAST

Det fremgår endelig af § 25, stk. 3, nr. 3, at en elev indgår i skolens

beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden

specialpædagogisk støtte, når skolen har udarbejdet en skriftlig plan for

indsatsen for den pågældende elev, som er underskrevet af skolen samt for

elever under 18 år af forældre eller værge.

2.1.4. Lov om kommunale internationale grundskoler

2.1.4.1. Gældende ret

Lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.

1158 af 8. august 2022, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer

spørgsmålet om tolkebistand.

Det er en forudsætning i loven, at de kommunale internationale grundskoler

er baseret på et tæt samarbejde mellem forældre og skole.

Det fremgår således af lovens § 4, stk. 1, at kommunale internationale

grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9.

klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

For nærmere om reglerne i folkeskoleloven henvises til pkt. 2.1.2. ovenfor.

Det følger endvidere af lovens § 4, stk. 2, at kommunale internationale

grundskoler i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og

færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til

at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede

eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre

samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Endvidere kræver nogle bestemmelser, at en given handling sker med

forældrenes samtykke m.v. Det drejer sig om § 3, hvorefter kommunale

internationale grundskoler optager undervisningspligtige børn af

udlændinge, der har midlertidigt ophold her i landet på grundlag af

beskæftigelse, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen, § 7, stk. 3,

hvorefter kommunalbestyrelsen efter samråd med elev og forældre kan

henvise eleven til folkeskolen, hvis kommunalbestyrelsen finder, at elevens

behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand falder

uden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 1,

stk. 2, § 13, stk. 2, hvorefter skolens leder påser, at alle elever, der er optaget

i skolen, deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver

skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra

undervisningen samt § 14, hvorefter eleverne og forældrene regelmæssigt

UDKAST

skal underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes

udbytte af skolegangen.

2.1.5. Lov om ungdomsskoler

2.1.5.1. Gældende ret

Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019,

indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

Det er forudsat i loven, at ungdomsskolen ligesom folkeskolen er baseret på

et samarbejde mellem forældre og skole. Det skyldes dels, at

ungdomsskolen er rettet mod unge mellem 14 og 18 år, som derfor ikke er

myndige, og dels formålet med loven og sammenhængen mellem

ungdomsskolelovens og folkeskolelovens regler.

Det følger således af lovens § 1, at ungdomsskolen skal give unge mulighed

for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og

dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse

forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken

i et demokratisk samfund.

Det følger af lovens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sikre

kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet

skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens

folkeregister.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 3, at ungdomsskolen indgår i samarbejder,

herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan

bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål

og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Det følger af

folkeskolens formål, at elever og forældre samarbejder med skolen om at

leve op til folkeskolens formål.

2.1.6. Dagtilbudsloven

2.1.6.1. Gældende ret

Dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024,

indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

Det er en forudsætning i dagtilbudsloven, at dagtilbud er baseret på et

samarbejde mellem forældre og dagtilbud m.v.

UDKAST

Dagtilbudsloven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre

socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og

pasningsmæssigt formål, jf. § 2, stk. 1.

Forældre med lovligt opholdssted her i landet ret til ydelser efter loven, jf.

§ 2 stk. 2. Ud over tilbud efter dagtilbudsloven indebærer dette, at forældre

med lovligt opholdssted efter nærmere regler kan få et økonomisk tilskud til

brug for privat pasning eller til pasning af egne børn, jf. lovens kapitel 14,

15 og 16.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for fritids- og klubtilbud samt andre

socialpædagogiske fritidstilbud, og for dagtilbuddene, jf. §§ 3 og 3 a. Efter

§ 5 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner

efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, dagplejen

efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og

puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, samt fritidshjem efter § 52,

stk. 2-5, og klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66,

stk. 2-5, jf. § 5.

Efter lovens § 6, stk. 1, har lederen af det enkelte kommunale dag-, fritids-

eller klubtilbud m.v. den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet,

og er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen herfor. Tilsvarende har

lederen af det enkelte selvejende eller udliciterede dag-, fritids- eller

klubtilbud m.v. den pædagogiske og administrative ledelse af disse tilbud,

og er ansvarlig over for henholdsvis institutionsbestyrelsen og den private

leverandør herfor, jf. § 6, stk. 2 og 3.

Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige

midler og finansieres helt eller delvis ved betaling fra forældrene, kræver

tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages mere end to børn, jf.

lovens § 78. Efter lovens § 81 skal kommunalbestyrelsen godkende en aftale

om privat pasning indgået mellem forældrene og den private

pasningsordning, såfremt forældrene modtager tilskud til ordningen efter

lovens §§ 80 og 83. Kommunalbestyrelse skal i medfør af lovens §§ 79 og

81 føre tilsyn med private pasningsordninger.

Der er efter loven adgang for private leverandører til at oprette dagtilbud i

form af privatinstitutioner og private fritidshjem jf. § 19, stk. 5, og § 52, stk.

4. Der er intet krav til virksomhedsformen for disse private tilbud, dvs. at de

kan være oprettet som aktie -/ anpartsselskaber, enkelt-mandsvirksomheder

m.v., ligesom ejerkredsen kan anvende et eventuelt overskud til andre

UDKAST

formål end egentlig institutionsdrift, f.eks. som udbetaling af fortjeneste til

ejerkredsen.

Det fremgår af lovens § 7, stk. 2, at dagtilbud i samarbejde med forældrene

skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring,

udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Dagtilbud skal desuden i samarbejde med forældrene sikre børn en god

overgang fra hjem til dagtilbud, ligesom dagtilbud i samarbejde med

forældre og skole skal sikre børn en god sammenhængende over-gang

mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og

understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, jf. § 7,

stk. 5.

Det fremgår af lovens § 8, at dagtilbud skal udarbejde en skriftlig

pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for

børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart. Af læreplanen skal

bl.a. fremgå, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns

læring, jf. § 8, stk. 6, ligesom forældrebestyrelsen i en daginstitution og

forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje efter dagtilbudslovens §

15 har til opgave at fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud

og hjem, jf. § 15, stk. 1, og stk. 2.

For privat pasning efter lovens kapitel 14 og 15, hvor der på privat retligt

grundlag indgås en aftale om børnepasning mellem henholdsvis en privat

børnepasser eller en pasningsordning og forældrene, vil aftalen om

børnepasning være funderet i et samarbejde mellem den private

pasningsordning og forældrene.

Herudover skal den private pasningsordning efter § 81 a, stk. 1,

tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer.

Indholdsmæssigt skal arbejdet med læringsmiljøer stå mål med kravene til

læringsmiljøer i dagtilbud efter lovens § 8. Der er derfor også for private

pasningsordninger krav om, at et samarbejde med forældrene om børns

læring, jf. § 8, stk. 6.

For fritidshjem fremgår det af lovens § 45, stk. 6, at disse i samarbejde med

skolen og forældre skal medvirke til at skabe en sammenhængende

overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Der er ikke

fastsat tilsvarende bestemmelser for klubtilbud samt andre

socialpædagogiske fritidstilbud.

I visse situationer har kommunalbestyrelsen pligt til at oplyse og inddrage

forældrene. Af lovens § 11 fremgår det, at der skal gennemføres

UDKAST

sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år og eventuel sprogstimulering,

hvis vurderingen giver anledning til dette. Kommunalbestyrelsen har i

forlængelse heraf ansvaret for, at forældre med børn, der ikke er optaget i et

dagtilbud, i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på

muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud, jf. lovens §

11, stk. 6. Herudover har kommunalbestyrelsen i medfør af lovens § 11, stk.

10, ansvar for, at barnets forældre inddrages i forbindelse med

sprogvurdering og sprogstimulering, og at forældrene får vejledning i selv

at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Lovens kapitel 5 a indeholder bestemmelser om obligatorisk læringstilbud

til 1-årige børn mv. i udsatte boligområder. Kommunalbestyrelsen har efter

disse bestemmelser pligt til at oplyse forældrene i de udsatte boligområder

om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen, hvis barnet ikke er optaget i et dagtilbud, hvis barnet udmeldes af et

dagtilbud, eller hvis forældre og et barn mellem 1 og 2 år flytter ind i et

udsat boligområde, og hvor barnet ikke er meldt ind i et dagtilbud, jf. lovens

§ 44 a, stk. 3-5. Derudover har kommunalbestyrelsen også efter disse

bestemmelser pligt til at inddrage forældrene, idet kommunalbestyrelsen

skal sikre, at begge barnets forældre indgår i målrettede forløb, der inspirerer

og vejleder forældrene om, hvordan de kan støtte deres barn i det

obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets dansksproglige

kompetencer og generelle læringsparathed og introducere barnet til danske

traditioner, normer og værdier, jf. § 44 b, stk. 3.

2.1.7. Lov om erhvervsuddannelser

2.1.7.1. Gældende ret

Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august

2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om

tolkebistand.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af elever og

lærlinge under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den unge

selv. Der er dog forskel på unge og på, hvilke behov der kan opstå for at

inddrage forældre i forhold, der vedrører den unges erhvervsuddannelse.

Der er i loven forudsat en vis forældreinddragelse. Det kan f.eks. gøre sig

gældende, hvis uddannelsesinstitutionen træffer en afgørelse i forhold til

den unge under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for dialog mellem

uddannelsesinstitutionen og forældremyndighedsindehaver.

UDKAST

Der er desuden forudsat et vist samarbejde mellem forældre og

uddannelsesinstitutionen, i det omfang eleven eller lærlingen er under 18 år.

Det fremgår af lovens § 53, at for elever og lærlinge, der er undergivet

forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver

til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre

dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller

som vedrører denne aftales ophør.

2.1.8. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

2.1.8.1. Gældende ret

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

nr. 316 af 5. april 2017, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer

spørgsmålet om tolkebistand.

Efter lovens § 1 har elever, studerende og andre deltagere i offentlig og

privat undervisning ret til et godt undervisningsmiljø, således at

undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner

(uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og

læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske

miljø.

Hvis uddannelsesstedets ledelse på skoler for grundskoleundervisning og

ungdomsuddannelser konstaterer problemer med det psykiske

undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, udarbejder ledelsen en

handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne

effektivt bringes til ophør, jf. lovens § 1 c. Tilsvarende gælder, hvis

uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere

anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller

adfærd, herunder sygdom og fravær på grund af problemer med det psykiske

undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. Uddannelsesstedets

ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet

forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om

indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige

foranstaltninger, jf. § 1 c, stk. 5.

Desuden kan en elev eller forældremyndighedsindehaverne klager over den

myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedets

opgaver

over

uddannelsesstedets

ledelsesopgaver.

Ved

forældremyndighedsindehavernes klage inddrages eleven efter alder og

modenhed, jf. § 7 a.

UDKAST

2.1.9. Lov om forberedende grunduddannelse

2.1.9.1. Gældende ret

Lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24.

maj 2019, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om

tolkebistand.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer

under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der

dog er forskel på unge og på hvilke behov, der kan opstå for at inddrage

forældre i forhold, der vedrører den pågældendes forberedende

grunduddannelse.

Der er forudsat en vis forældreinddragelse i loven. Det kan eksempelvis gøre

sig gældende, hvis kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse i forhold til en

person under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for dialog mellem

kommunalbestyrelsen og forældremyndighedsindehaver omkring eleven.

Det fremgår endvidere af lovens § 18, stk. 6, at det kræver samtykke fra

forældremyndighedens indehaver at indgå, ændre og opsige en

praktikaftale.

2.1.10. Stu-loven

2.1.10.1. Gældende ret

Stu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. august 2023, indeholder

ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer

under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der

er dog forskel på unge og på hvilke behov, der kan opstå for at inddrage

forældre i forhold, der vedrører den særligt tilrettelagte

ungdomsuddannelse.

Der er forudsat en vis forældreinddragelse i loven. Det kan f.eks. gøre sig

gældende, hvis kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse i forhold til den

unge under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for dialog mellem

kommunalbestyrelsen og forældremyndighedsindehaveren.

Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er efter § 1, at

unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer

til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og at give

unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og

beskæftigelse.

UDKAST

Det må henset til målgruppen antages, at der på området for særligt

tilrettelagt ungdomsuddannelse vil være behov for en vis

forældreinddragelse.

2.1.11. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

2.1.11.1. Gældende ret

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.

953 af 12. august 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer

spørgsmålet om tolkebistand.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af 15-17-årige

vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der er dog

forskel på unge og på hvilke behov, der kan opstå for at inddrage forældre i

forhold, der vedrører vejledning af den pågældende.

Der er desuden forudsat en vis forældreinddragelse i loven. Det kan

eksempelvis gøre sig gældende, hvis kommunalbestyrelsen træffer en

afgørelse i forhold til en person under 18 år, eller hvis der på anden vis er

behov

for

dialog

mellem

kommunalbestyrelsen

forældremyndighedsindehaveren.

Det er forudsat i loven, at den kommunale indsats med, at de 15-17 årige

gennemfører en uddannelse, indebærer et vist samarbejde mellem forældre

og kommunalbestyrelsen, typisk en uddannelsesvejleder.

15-17-årige har i medfør af lovens § 2 a, stk. 1, pligt til at være i uddannelse,

beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en

uddannelse.

Det fremgår af lovens § 2 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter inddragelse

af forældremyndighedens indehaver kan fritage den unge for pligten til at

være i uddannelse, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældende

på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer

midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten.

Efter lovens § 2 a, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at 15-

17-årige følger deres uddannelsesplan, og sikre, at forældremyndighedens

indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at pligten efter stk. 1

overholdes. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-

årige overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke

overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen,

jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

UDKAST

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelse af elevens

uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige unge og

forældremyndighedens indehaver om, at såfremt pligten efter stk. 1 ikke

overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen,

jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

I medfør af § 2 c, stk. 1 og 3, skal en elev ved udgangen af grundskolens 9.

klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde

forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger, ligesom det er

forældremyndighedens indehavers ansvar, at der udarbejde en

uddannelsesplan, og at uddannelsesplanen underskrives og eventuelt

revideres, jf. § 2 f, stk. 3.

2.1.12. Lov om de gymnasiale uddannelser

2.1.12.1. Gældende ret

Lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28.

august 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om

tolkebistand.

Loven indeholder ikke regler om forældreinddragelse, men der er forudsat

et vist samarbejde mellem forældremyndighedsindehaver og

uddannelsesinstitution, i det omfang eleven eller kursisten er under 18 år.

Det kan eksempelvis være, hvis institutionen træffer en afgørelse i forhold

til en elev eller kursist under 18 år, eller hvis der på anden vis er behov for

dialog

mellem

uddannelsesinstitutionen

forældremyndighedsindehaveren omkring eleven eller kursisten f.eks. i

forhold til sygeundervisning, specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand.

Efter lovens § 72, stk. 1, kan en elev eller kursist klage til børne- og

undervisningsministeren over uddannelsesinstitutionens leders afgørelser

efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål. I tilfælde, hvor den

pågældende elev eller kursist er undergivet forældremyndighed, vil

klagemuligheden kunne varetages af forældremyndighedsindehaveren.

Tilsvarende vil gælde i det omfang, der i medfør af lovens § 72, stk. 2, er

fastsat regler om klageadgang i henhold til § 72.

Det fremgår af lovens § 43, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om henholdsvis studie- og ordensregler, herunder

om iværksættelse af sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger

UDKAST

studie- og ordensreglerne. I § 8, nr. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1338 af

9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale

uddannelser er det fastsat, at institutionen for elever undergivet

forældremyndighed

skal

inddrage,

informere

partshøre

forældremyndighedsindehaver særskilt ved sagens indledning, behandling

og afgørelse.

Af lovens § 61, stk. 5, fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

bl.a. kan fastsætte nærmere regler om forlængede forløb for elever med

nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder. Efter § 51, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser

tilrettelægger og iværksætter institutionen sine tilbud efter lovens § 61 om

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på en sådan måde,

at det enkelte tilbud imødekommer elevens/kursistens behov. Dette sker

efter institutionens konkrete vurdering af elevens/kursistens behov på

baggrund af sagkyndige oplysninger og udtalelser herom, samt efter

drøftelse og i samarbejde med eleven/kursisten og, hvis eleven/kursisten er

undergivet forældremyndighed, forældremyndighedens indehaver.

Det er i lovens § 62, stk. 1, fastsat, at elever og kursister, der midlertidigt på

grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning,

skal have tilbud om sygeundervisning. I medfør af § 62, stk. 3, kan børne-

og undervisningsministeren fastsætte regler om særligt tilrettelagt

undervisning efter stk. 1, herunder om institutionernes pligt til at rette

henvendelse til eleven. I § 52 i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om

de gymnasiale uddannelser er det fastsat, at en institution ved en

elevs/kursists fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid,

snarest og senest to uger (10 skoledage) efter, at eleven/kursisten sidst

deltog i undervisningen, skal henvende sig til eleven/kursisten med tilbud

om sygeundervisning efter lovens § 62. Hvis eleven/kursisten er undergivet

forældremyndighed,

henvender

institutionen

sig

tillige

til

forældremyndighedens indehaver herom. I bekendtgørelsens § 53 er det

fastsat, at institutionen sørger for, at den nødvendige sygeundervisning

iværksættes efter aftale med eleven/kursisten eller forældremyndighedens

indehaver og i nødvendigt omfang elevens/kursistens lærere eller lærerteam.

Det følger af § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver

og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og

voksenuddannelser, at institutionen kan lade eksaminanden eller dennes

forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som

institutionen har afholdt i forbindelse med en prøves afholdelse i udlandet.

Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt

UDKAST

har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af

institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse.

2.2. Lovgivning på Social- og Boligministeriets område

2.2.1. Lov om social service

2.2.1.1. Gældende ret

Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 (herefter

serviceloven), indeholder ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning

i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i

forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,

opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der

ikke verserer en sag herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter

sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

modtage støtte eller ydelser m.v.

Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både

kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse

med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for

fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og

forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte

der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent

anvendes som tolke.

2.2.2. Barnets lov

2.2.2.1. Gældende ret

UDKAST

Barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, indeholder ikke

generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og

det offentlige.

Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i

forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,

opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der

ikke verserer en sag herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter

sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

modtage støtte eller ydelser m.v.

Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både

kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse

med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for

fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og

forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogs-kyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte

der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent

anvendes som tolke.

2.2.3. Lov om socialtilsyn

2.2.3.1. Gældende ret

Lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024 (herefter

socialtilsynsloven),

indeholder

ikke

generelle

regler

fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i

forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

UDKAST

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,

opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der

ikke verserer en sag herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter

sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

modtage støtte eller ydelser m.v.

Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både

kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse

med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for

fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og

forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte

der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent

anvendes som tolke.

2.2.4. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

2.2.4.1. Gældende ret

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr.

1006 af 30. august 2024 (herefter voksenansvarsloven), indeholder ikke

generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og

det offentlige.

Det er mange steder i sociallovgivningen en klar forudsætning, at der i

forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at drive sociale tilbud,

opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, selvom der

ikke verserer en sag herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter

sociallovgivningen, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

modtage støtte eller ydelser m.v.

UDKAST

Ved borgernes kontakt med det offentlige på socialområdet vil der både

kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i forbindelse

med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være behov for

fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad kan tale og

forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

socialområdet børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og hvor ofte

der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun sjældent

anvendes som tolke.

2.2.5. Lov om Familieretshuset

2.2.5.1. Gældende ret

Lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019

(herefter Familieretshusloven), indeholder ikke generelle regler om

fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at

der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig

rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag

herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den

familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

indlede en sag om forældremyndig, samvær eller børnebidrag.

Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil

der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i

forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være

behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad

kan tale og forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

UDKAST

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og

hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun

sjældent anvendes som tolke.

2.2.6. Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

2.2.6.1. Gældende ret

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080

af 14. august 2023 (herefter ægteskabsloven), indeholder ikke generelle

regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det

offentlige.

Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at

der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig

rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag

herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den

familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.

Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil

der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i

forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være

behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad

kan tale og forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogs-kyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og

hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun

sjældent anvendes som tolke.

2.2.7. Forældreansvarsloven

2.2.7.1. Gældende ret

UDKAST

Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november

2020, indeholder ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning i

forholdet mellem borgeren og det offentlige.

Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at

der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig

rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag

herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den

familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.

Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil

der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i

forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være

behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad

kan tale og forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og

hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun

sjældent anvendes som tolke.

2.2.8. Adoptionsloven

2.2.8.1. Gældende ret

Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, indeholder

ikke generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem

borgeren og det offentlige.

Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at

der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

UDKAST

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig

rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag

herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den

familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.

Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil

der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i

forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være

behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad

kan tale og forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogs-kyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og

hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun

sjældent anvendes som tolke.

2.2.9. Børneloven

2.2.9.1. Gældende ret

Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, indeholder ikke

generelle regler om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og

det offentlige.

Det er mange steder i den familieretlige lovgivning en klar forudsætning, at

der i forbindelse med opgaver efter den pågældende lov (både ved

afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed) er et samarbejde

mellem borgeren og det offentlige, eller at borgeren medvirker i forbindelse

med oplysning af en afgørelsessag eller i forbindelse med forskellige

opgaver, som det offentlige udfører, f.eks. at tilbyde børnesagkyndig

rådgivning efter forældreansvarsloven, selvom der ikke verserer en sag

herom.

Endvidere vejleder de myndigheder, der behandler sager efter den

familieretlige lovgivning, borgere om reglerne, f.eks. om muligheden for at

indlede en sag om forældremyndighed, samvær eller børnebidrag.

UDKAST

Ved borgernes kontakt med det offentlige på det familieretlige område vil

der både kunne være tale om skriftlig og mundtlig kommunikation, og i

forbindelse med mundtlig kommunikation vil der i nogle situationer være

behov for fremmedsprogstolkning, hvis borgeren ikke i tilstrækkelig grad

kan tale og forstå dansk.

Det må derfor lægges til grund, at der i dag er situationer, hvor det offentlige

enten benytter en professionel tolk eller en anden fremmedsprogskyndig i

forbindelse med kontakten med borgerne.

Social- og Boligministeriet har ikke kendskab til, i hvor mange tilfælde på

det familieretlige område børn under 18 år i praksis benyttes som tolke, og

hvor ofte der tilkaldes professionelle tolke. Ministeriet antager, at børn kun

sjældent anvendes som tolke.

2.2.10. Lov om børns forsørgelse

2.2.10.1. Gældende ret

Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019

(herefter børnebidragsloven), indeholder ikke generelle regler om