11. marts 2025
Til Ældreudvalget
Invitation til dialog om madservice samt besøg hos borgere, der modtager
madservice
Som opfølgning på høringen om madservice den 6. november 2024 og i lyset af den seneste tids
debat om mad til ældre i eget hjem og på plejehjem inviteres du til dialog med den private aktør,
Det Danske Madhus, samt besøg hos visiterede hjemmeboende, der modtager madservice.
Antallet af ældre stiger i de kommende år i takt med, at vi også lever længere. Andelen af ældre i
eget hjem vil i samme grad stige betydeligt i årene frem, hvilket giver et stigende behov for fokus
og løsninger på forebyggelse af bl.a. underernæring og øget livskvalitet for ældre i eget hjem.
Menon-rapporten fra december 2024 viser, at underernæring er et usynligt problem, der koster liv,
livskvalitet og samfundskroner. Mere end 200.000 mennesker anslås at lide af underernæring
herhjemme, hvoraf langt de fleste er ældre.
Maden er en vigtig del af den samlede løsning. For ved at tænke mad ind som behandling og
forebyggelse, kan den enkelte ældre få bedre helbred og øget livskvalitet, hvilket giver mulighed for
at gennemføre genoptræningsforløb og leve livet.
Formålet med besøget hos Det Danske Madhus er:
•
•
En fælles drøftelse af udfordringer og muligheder i nuværende politiske og praktiske
strukturer vedrørende madservice.
Fremtiden for madservice og madens rolle på ældreområdet og sundhedsområdet
–
er der for
eksempel behov for krav frem for anbefalinger? Hvad gør vi med kvalitetsstandarderne? Hvad
kan man gøre nationalt og lokalt?
Ernæringsindsats og helhedspleje
–
hvordan sikrer vi en grundlæggende
ernæringsindsats/ernæringsbehandling i den nye helhedspleje?
At besøge de visiterede hjemmeboende og opleve, hvilken mad de ældre får serveret.
•
•
Dialog og besøg finder sted fredag den 4. april 2025 i tidsrummet fra 9–11. Tilmelding er nødvendigt,
da en del af mødet omhandler besøg i de ældres hjem. Et sådan besøg kræver stor respekt og
planlægning for at passe på den enkelte ældre.
For ikke at træde for mange ”fremmede” mennesker
ind i hvert hjem, vil der alt efter antal deltagere fra udvalget blive opdelt en række hold.
Tilmeldingsfrist er den 25. marts 2025.
Vi ser frem til at drøfte et emne, der har stor effekt på de ældres hverdag.
På vegne af Det Danske Madhus A/S og Dansk Industri
Søren Vilmand (CEO) og Jakob Scharff (Branchedirektør)
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
di.dk
CVR-nr.: 16077593