Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2978725_0001.png
17. februar 2025
Invitation til Health & Rehab 2025
Oplev fremtidens velfærdsteknologi og hjælpemidler
Kære medlem af Folketingets Ældreudvalg
Som medlem af Folketingets Ældreudvalg vil jeg gerne invitere dig til at opleve de nyeste løsninger, der kan
forbedre hverdagen for borgerne og arbejdsvilkårene for medarbejderne i social- og sundhedssektoren i
hele Danmark.
Health & Rehab 2025
Nordeuropas førende messe for sundheds- og velfærdsteknologi, hjælpemidler og
digitale løsninger til pleje og omsorg
finder sted den 4.-6. marts 2025 i Bella Center Copenhagen. Her kan
du opleve:
Over 175 udstillere med de nyeste teknologier og hjælpemidler
Debatter og oplæg om sektorens største udfordringer og muligheder
Konkrete eksempler på implementering af sundheds- og velfærdsteknologi i kommuner og
regioner
I en tid med stigende krav til social- og sundhedssektoren og mangel på arbejdskraft, er det vigtigt at have
indsigt i, hvordan sundheds- og velfærdsteknologi kan lette arbejdspres, forbedre arbejdsmiljøet og øge
borgernes livskvalitet. Health & Rehab 2025 giver dig mulighed for at få indblik i løsningerne, der allerede
gør en forskel i praksis - og i dem, der vil gøre det i fremtiden.
Hvad kan du få ud af besøget?
Med 96% af de danske kommuner, der ser teknologi som en del af løsningen på sektorens udfordringer, er
det vigtigt at forstå, hvordan disse løsninger kan implementeres effektivt og etisk forsvarligt. Health &
Rehab er den oplagte platform for inspiration og viden, som kan understøtte dit arbejde med
politikudvikling på området.
Praktisk information:
Dato:
4.-6. marts 2025
Sted:
Bella Center Copenhagen
Gratis adgang
forhåndstilmelding nødvendig på www.health-rehab.com
Jeg håber at se dig på messen, hvor du kan få ny viden, møde fagfolk og få konkrete indsigter i, hvordan
både nutidens og fremtidens løsninger kan skabe værdi. Har du spørgsmål eller ønsker yderligere
information, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care
branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi