Debatindlæg i Seniormonitor:
Ministerens hastværk er den sikre vej til problemer!
I takt med, at skæringsdatoen for ikrafttræden af den nye Ældrelov nærmer sig, udtrykkes der fra flere
og flere sider betænkelighed ved, om det er realistisk at være klar til den 1. juli.
Et af de helt store spørgsmål, som vil få afgørende indflydelse på succes eller fiasko er, hvor mange af
de nuværende private leverandører, der kaster håndklædet i ringen. Primært SMV’er indenfor praktisk
bistand.
Fra Odense kommuner lyder det: ” Særligt kigger jeg som ældre- og sundhedschef på de private
leverandører, som skal være klar til at levere helhedspleje i 2025. Det er ikke optimale rammer og
vilkår, de bliver budt,« siger Charlotte Gjørup, chef for ældre og sundhed.
Og fra Halsnæs kommune: ”I en kommune som Halsnæs har vi mange små, private aktører, der leverer
hjemmehjælp, men med ældreloven skal de nu kunne levere helhedspleje, hvilket jeg anser som
værende vanskeligt for de mindre aktører. Jeg har svært ved at se, hvordan de skal kunne levere
døgnpleje, sygepleje, fysioterapi med mere”, siger 1. viceborgmester og udvalgsformand Thue
Lundgaard (EL).
Samme budskab går igen overalt. Kommunerne kæmper med selv at blive klar, bl.a. mangler man
mange steder (stadig) relevant og uddannet arbejdskraft, og i tilgift udtrykker kommunerne frygt for, at
de private udbydere trækker sig, og dermed gør kommunernes arbejde endnu mere besværligt.
Loven forpligter desuden kommunerne til at kunne tilbyde et privat alternativ med helhedspleje, men
bedste gæt er, at i over en tredjedel af kommunerne, primært de små og geografisk spredte, vil det ikke
blive til virkelighed! Antallet af fritvalgsbeviser vil utvivlsomt vokse markant, og det var næppe
hensigten med loven?
Det virker ikke til at genere en noget virkelighedsfjern ældreminister, Mette Kierkgaard. På trods af
udtrykt bekymring fra erhvervsorganisationer, kommuner og virksomheder fastholder hun datoen 1.
juli, og det til trods for, at ministeriet selv endnu ikke er klar med de helt afgørende regler, vejledninger
og satser. ”I løbet af foråret”, lyder meldingen fra ministeriet. Undskyld, men det forløb kan kun
betegnes som grotesk.
Et af de helt centrale spørgsmål i loven er ”borgernes selvbestemmelse” – hvad betyder det egentlig?
Eksperter har rejst spørgsmålet i et debatindlæg her den 10. februar. Hvilken grad af fleksibilitet skal
kommuner og virksomheder bygge ind i deres planlægning? Men vi må altså vente ”indtil foråret” med
at få et bud på så afgørende et spørgsmål.
Hvordan forestiller ministeren sig, at private virksomheder skal kunne træffe en strategisk beslutning,
om enten at gå ind i helhedspleje eller forlade markedet på så løst et grundlag? Det vidner om en
åbenlys mangel på forståelse og respekt for beslutningsprocessen i private virksomheder.