Ældreudvalget 2024-25
ÆLU Alm.del Bilag 20
Offentligt
2961330_0001.png
Ny borgernær værgemålslov
Forenklet og fleksibel administration af værgemål
Foreningen af Faste Værger i
Danmark (FFVD)
December 2024
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0002.png
Indholdsfortegnelse
Behov for et borgernært værgemålssystem ......................................................................... 3
Formuen skal komme borgeren til gode .............................................................................. 5
Forældet syn på forbrug af formue..................................................................................... 5
Unødvendige ansøgninger om brug af formue ................................................................ 5
Konkrete forslag til nye regler for forbrug af formue ...................................................... 6
Gæld som en del af hverdagen .............................................................................................. 7
Konkrete forslag – Generel beløbsgrænse ......................................................................... 7
Ny model for værgevederlag ................................................................................................. 8
Den nuværende model ......................................................................................................... 8
Behov for en forenklet vederlagsadministration .............................................................. 9
Konkrete forslag – Øget brug af standardvederlag ......................................................... 9
Behov for en mere effektiv etablering af værgemål for demente m.fl. ....................... 11
Kommunerne skal kunne afgøre flere sager selv ........................................................... 11
Model for klager over kommunens afgørelser ............................................................... 13
Bedre adgang til digitale løsninger .................................................................................... 14
Konkrete forslag .................................................................................................................. 14
Kvalitetsudvikling af faste værgers arbejde ..................................................................... 15
Kurser og kompetenceudvikling ...................................................................................... 15
Konkrete forslag – fokus på uddannelse og praksislæring ........................................... 16
Behov for en ny tilsynsmodel .............................................................................................. 17
Forskel på faste værger og familieværger ....................................................................... 17
Kvalitetstilsyn med faste værger....................................................................................... 17
Økonomisk tilsyn med faste værger ................................................................................ 18
Konkrete forslag – Stikprøve- og dialogbaseret tilsyn ................................................... 18
Sagsmængde som kvalitetsparameter ................................................................................ 19
Konkrete forslag – Antal værgemål .................................................................................. 20
Øvrige forslag til ændringer ................................................................................................ 21
Samværgemål jf. § 7 bør fjernes ........................................................................................ 21
Midlertidige værgemål er ofte ikke nok .......................................................................... 21
Forældet aldersgrænse bør afskaffes ................................................................................ 22
Statslig erstatningsordning bør etableres ........................................................................ 22
Begrebet ”særlige dispositioner” bør præciseres............................................................ 23
Afregning af vederlag ved borgers død ........................................................................... 23
Bilag – Antal indkomne sager i Familieretshuset ............................................................ 24
SIDE 2
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0003.png
Behov for et borgernært værgemålssystem
Borgere, der mangler evnen til at varetage deres økonomiske og/eller personlige
forhold er en svag gruppe i vort samfund, som værgemålsloven i samspil med den
socialretlige lovgivning skal gribe. For de borgere, der ikke har pårørende, der
kan/ønsker at varetage borgerens interesser træder de faste værger til. De faste værger
beskikkes således til at varetage borgerens økonomiske og/eller personlige forhold og
er i et vist omfang forpligtet til, at varetage disse forhold ud fra en vurdering af, hvad
den enkelte borger selv ville have valgt. De faste værger udøver således deres hverv ud
fra en vurdering af den konkrete borgers hidtidige livsførelse, ønsker, behov og
værdighed. Værgens opgaver er således forskellige fra borger til borger, men består
primært i at varetage en fornuftig styring af borgerens økonomi, budgetlægning mv.,
samt en opmærksomhed på, hvorvidt borgeren modtager den støtte og omsorg fra det
offentlige system, som borgeren har krav på. En fast værge kan således betegnes som
en administrativ omsorgsperson på linje med en socialrådgiver eller en bankrådgiver –
men med den væsentlige forskel at værgens opgave udelukkende er at varetage
borgerens interesser.
Vort menneskesyn på denne gruppe borgere har ændret sig markant i tidernes løb og i
dag respekteres disse borgers menneskerettigheder og grundlovssikrede rettigheder på
lige fod med andre menneskers rettigheder.
Hvor der tidligere var fokus på umyndiggørelse og
beskyttelse af personen under værgemål, er der i
dag et stort fokus på borgerens selvbestemmelse,
værdighed og livskvalitet, hvilket tillige afspejler
sig i den gældende sociale lovgivning. Dette
repræsenterer et mere nutidigt menneskesyn, som
også er i tråd med FNs handicapkonvention.
Men de borgere, der kommer under værgemål er
fortsat underlagt en værgelovslovgivning, som
unødigt restriktivt begrænser deres mulighed for at
leve livet på lige fod med andre borgere, hvorfor
den nuværende værgemålslov på visse områder
stiller den pågældende borger ringere grundet
dennes funktionsnedsættelse. Dette medfører en
negativ begrænsning for borgerens livsførelse og
livskvalitet. Endvidere medfører den nuværende
værgemålslov en begrænsning for den faste værges mulighed for at træffe borgernære
beslutninger for borgeren og derved sikre borgerens livskvalitet og værdighed.
Denne negative begrænsning ses særligt i de nuværende krav om, at Familieretshuset
skal give tilladelse til en lang række dispositioner, trods der ikke er tvivl om, at den
konkrete disposition vil højne borgerens livskvalitet. Dette krav om tilladelse medfører
at borgeren må vente urimeligt længe på at få opfyldt behov og ønsker, som borgeren
ønsker opfyldt eller som uden tvivl vil lette hverdagen og sikre livskvalitet og
værdighed for den enkelte. Derudover medfører kravet om tilladelse store
sagsmængder og urimeligt lange sagsbehandlingstider hos Familieretshuset.
SIDE 3
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0004.png
Som faste værger ser vi det som en nødvendighed, at Familieretshusets ressourcer
anvendes bedst muligt, ligesom det er nødvendigt at tilpasse værgemålslovgivningen,
så lovgivningen i højere grad sikrer borgerens livskvalitet og værdighed trods en nedsat
funktionsevne. Dette vil tillige betyde, at den faste værge kan træffe hurtigere og mere
borgernære beslutninger til borgerens bedste.
Værgemålsloven er sidst grundlæggende revideret i 1997. Der er behov for en
gennemgribende revision af loven, der sikrer, at værgemålsloven kan fungere i
samspil med den øvrige sociale lovgivning, FNs Handicapkonvention og de
grundlovssikrede rettigheder til borgerens bedste.
Nærværende er Foreningen af
Faste Værger i Danmarks
forslag til konkrete ændringer
i værgemålslovgivningen, der
vil sikre at lovgivningen
afspejler det moderne
menneskesyn på de borgere,
der er dybt afhængige af støtte
for at fungere i det moderne
Danmark.
Kilde: Bilag 4, Tabel 1, Familieretshusets udtalelse til Folketingets
Ombudsmand, 5. september 2024
Ifølge Familieretshusets opgørelser var der i 2023 i alt 27.413 sager på værgemåls-
området eksklusiv fremtidsfuldmagtssager, som ikke vedrører udfordringerne for
borgere under værgemål. Af de 27.413 sager var 5.653 dispositionssager og 5150
vederlagssager, som begge således er store sagsområder som foreningen foreslår
ændringer til. Selvom vi ikke kender tyngden af de enkelte sagsområder
repræsenterer alene dispositions- og vederlagssager en betydelig mængde på 39% af
den samlede sagsmængde på det ordinære værgemålsområde (ekskl.
fremtidsfuldmagter). Som direkte effekt vil foreningens forslag derfor betyde en
væsentlig reduktion af sager,
der skal behandles hos
Familieretshuset og derved
sikre frigørelse af ressourcer,
som kan nedbringe
sagsbehandlingstiden hos
Familieretshuset, som i dag er
totalt uacceptabel for borgere
under værgemål.
Foreningen foreslår endvidere
at en del af etableringssagerne
Forventede sagsbehandlingstider – Familieretshuset, november 2024
kan overgå til kommunerne.
Disse sager udgør ca. 31% (8.504) af sagerne i Familieretshuset. Dette vil medføre en
forbedret udnyttelse af de samlede ressourcer på tværs af stat og kommune og vil
bidrage til at sagsbehandlingen af nye værgemål kan gøre tidsmæssigt kortere.
SIDE 4
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0005.png
Formuen skal komme borgeren til gode
Forældet syn på forbrug af formue
Af værgemålslovens § 25 fremgår, at
”værgen skal sørge for, at formuen bevares og
giver rimeligt udbytte”.
Bestemmelsen synes i høj grad at være rettet mod børn, der
skal have forvaltet deres formue, indtil de bliver myndige. I dag er borgere under
værgemål en bred gruppe borgere, der omfatter børn, voksne med handicap samt
ældre. Den nuværende lovgivnings ordlyd hæmmer især voksne med handicap og
ældres mulighed for at anvende sin frie formue, inden de dør. Der bør i stedet laves
en ny generalklausul med fokus på borgerens livskvalitet frem for formuebevarelse.
Dette vil give borgere under værgemål større mulighed for at planlægge sin økonomi
sammen med sin beskikkede værge.
Unødvendige ansøgninger om brug af formue
Den nuværende lov kræver, at værgen skal ansøge Familieretshuset om at bruge af
formuen, når de løbende indtægter ikke er nok til at dække udgifterne. Henset til § 25
er der en meget restriktiv praksis i Familieretshuset, som i det daglige medfører
vanskeligheder for at imødekomme ønsker og behov for den værgede, indenfor en
rimelig tidsramme. Ud over de sager, der har været nævnt i pressen, drejer det sig
f.eks. om brug af egen formue til:
Køb af handicaphjælpemidler. En borger skal f.eks. kunne få en ny kørestolsmotor
med det samme, når den gamle går i stykker.
Ferieudgifter. Det er normalt for andre borgere at bruge opsparet formue til årlige
ferier. Det bør en borger under værgemål også have ret til.
Kørekort. For unge er det ydmygende at se sine jævnaldrende venner gå til
køreundervisning uden selv at kunne deltage. En værge skal derfor kunne
anvende af den unges formue til den unges erhvervelse af kørekort uden
godkendelse.
Løbende budgetunderskud. Der kan i dag kun søges om frigivelse fra formuen til
dækning af budgetunderskud tidsbegrænset, hvorefter der skal søges på ny.
Tidligere er anvendt en praksis, hvor der blev givet tilladelse en gang, hvilket løb
indtil værgen ikke længere fandt behov herfor. Normalvis planlægger et menneske
sin økonomi over flere år. Det findes således unødvendigt bureaukratisk, at
Familieretshuset begrænser perioden for dækning af budgetunderskud.
Ny bolig/flytning. Når man flytter (typisk på plejehjem) vil der være en række
udgifter som f.eks. dobbelthusleje, varmeregnskab, flytteudgifter, indskud eller
indskudslån, nye møbler og andre flytterelaterede udgifter. Med de nuværende
regler må værgen ikke anvende formue/opsparing til at dække denne type
SIDE 5
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0006.png
udgifter. Det kan medføre en absurd situation, hvor borgeren tvinges til at udhule
sin daglige økonomi for at dække disse udgifter fordi, der ikke kan tages af
formuen hertil uden forudgående tilladelse fra Familieretshuset.
De mange ansøgninger og tilladelser til dækning af nødvendige og rimelige udgifter
bidrager til urimeligt lange sagsbehandlingstider hos Familieretshuset, som er til
ugunst for de værgede både menneskeligt og økonomisk. Hertil kommer, at en
betragtelig andel af ansøgningerne ender med at blive godkendt.
Konkrete forslag til nye regler for forbrug af formue
1. Maksimumgrænsen for indestående på afkastkonto (budgetkonto) skal sættes op
fra nuværende 20.000 kr. til 75.000 kr. Som reglerne er i dag, må der stå op til
20.000 kr. på en afkastkonto (budgetkonto). Herudover må der stå midler, som
værgen kan forudse skal anvendes til konkrete formål inden for overskuelig tid.
Midler herudover skal overføres til forvaltningskontoen (opsparingskontoen). De
20.000 kr. er ikke blevet P/L-reguleret i mange år og er ofte ikke nok til at dække
uforudsete udgifter i dagens samfund. Det er f.eks. ikke altid nok til at købe nogle
fysiske og elektroniske handicaphjælpemidler eller sikre borgeren deltagelse i en
ferie med pædagogisk støtte. Hertil kommer, at kravet om en systematisk
overførsel af overskud fra budgetkontoen til opsparingskontoen betyder, at
borgerens økonomi ikke kan planlægges fleksibelt over flere år, da et overskud
skal spares op på en konto, som kun kan tilgås med Familieretshusets tilladelse,
hvis der kommer underskud i efterfølgende år. Det betyder også, at beslutninger
om borgens økonomi gradvist flyttes væk fra borgeren og dennes værge og over til
Familieretshuset, hvilket er i strid med et moderne menneskesyn, som søger mod
større medbestemmelse.
2. Der skal kunne laves en engangsoverførsel på op til 75.000 kr. fra formuen ud over
evt. løbende frigivelse, så der er til uforudsete udgifter. Eventuelle efterfølgende
overførsler fra formue skal godkendes af Familieretshuset.
3. Tilladelse til løbende frigivelse skal have større tidsmæssig udstrækning. Det
foreslås, at en godkendelse til løbende frigivelse gælder indtil værgen, konstaterer
behov for en ændring.
4. Det skal være muligt, uden Familieretshusets tilladelse, at betale alle udgifter, der
relaterer sig til borgers flytning i forbindelse med flytning fra en bolig til en anden
via træk på formue eller et eventuelt salgsprovenu fra salg af ejendom.
5. Det skal være muligt at anvende formue til køb af handicaphjælpemidler der ikke
kan bevilges efter anden lovgivning, ferieafholdelse, kørekort og transportmidler.
SIDE 6
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0007.png
Gæld som en del af hverdagen
En stor gruppe borgere under værgemål er plaget af lave indkomster og er samtidig
uden formue, hvilket kan gøre det svært for denne gruppe at få hverdagen til at
hænge sammen. Hertil kommer, at en del af disse borgere, inden værgemålets
etablering, ofte har stiftet forbrugsgæld eller offentlig gæld i større eller mindre
omfang, hvilket gør deres månedlige budget endnu strammere. For at få hverdagen til
at hænge sammen for denne gruppe borgere, så kan det være nødvendigt at stifte
gæld for at opretholde en tålelig levestandard for den enkelte. Det kan f.eks. være ved
køb af mobiltelefon, når man skal låne til indskuddet i en lejebolig, når køleskabet
pludselig er gået i stykker, eller når man indgår aftale om et rejsekort eller andre
abonnementsaftaler, der kan ”trækkes i minus”.
Af den nuværende værgemålsbekendtgørelse § 7 fremgår det, at
”Værgen skal have
statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld udover, hvad der sædvanlig kræves til
fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er under værgemål”.
Bestemmelsen bør jf.
dens ordlyd give værgen frie rammer til – uden Familieretshusets tilladelse – at stifte
gæld i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål. Det er
dog foreningens erfaring, at Familieretshuset fortolker bestemmelsen meget stramt,
idet Familieretshusets opfattelse er, at værgen skal søge Familieretshuset om tilladelse
til enhver form for gældsstiftelse. Denne restriktive fortolkning skaber unødvendige
sager hos Familieretshuset, hvilket i sidste ende kommer borgeren til skade, da
borgeren skal vente urimeligt længe før nødvendige dispositioner kan foretages. I de
konkrete situationer er der ofte behov for at handle hurtigt, hvorfor enhver
sagsbehandlingstid vil forekomme for lang og i nogle tilfælde vil føre til yderligere
økonomisk skade for borgeren.
Der er et stort behov for præcisering af bestemmelsen samt en mere tidssvarende
fortolkning af bestemmelsen.
Konkrete forslag – Generel beløbsgrænse
1. Det skal være muligt for værgen at foretage visse typer gældsstiftelse uden
forudgående tilladelse fra Familieretshuset. Der kan evt. overvejes en generel
beløbsgrænse på f.eks. 10.000 kr. i samlet gæld.
2. For lån til indskud i lejebolig skal der ikke være en øvre grænse og værgen skal
altid kunne ansøge herom uden Familieretshusets forudgående tilladelse.
SIDE 7
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0008.png
Ny model for værgevederlag
Foreningen af Faste Værger i Danmark vil gerne bidrage til at forenkle sagsgange og
reducere sagsbehandlingstiden i Familieretshuset for de mest almindelige sager.
Familieretshuset skal pt. godkende en lang række forhold vedr. de faste værgers
vederlag og omkostningsdækning. Det medfører, at der bruges megen
sagsbehandlingstid på ansøgninger, som i langt, langt de fleste tilfælde ender med en
godkendelse. Det vil således frigøre væsentlige ressourcer hos Familieretshuset,
såfremt sagsbehandlingen omkring værgens vederlag forenkles og standardiseres i
større grad.
Den nuværende model
Den nuværende model for tildeling af vederlag til de faste værger bygger dels på faste
vederlag samt en række skønsmæssige vederlag. Det løbende månedlige vederlag
tildeles efter en fast takst, mens vederlag for etablering af værgemålet, vederlag for
kontorhold samt vederlag for særligt tidskrævende opgaver tildeles efter
Familieretshusets skøn. Hertil kommer kravet om, at værgen skal ansøge om dækning
af kørselsudgifter forbundet med varetagelsen af værgemålet. Familieretshuset
modtager således typisk yderligere 3 ansøgninger fra værgen for afgørelse om
vederlag til værgen – i forlængelse af Familieretshusets afgørelse om beskikkelse.
Værgerne skal således i dag dels aktivt søge en række vederlag fastsat og dels opgøre
det konkrete tidsforbrug i værgeforholdet, der herefter skal vurderes skønsmæssigt af
Familieretshuset, hvorefter afgørelse om vederlag skal træffes. Det betyder, at
Familieretshuset efter beskikkelsen af værgemålet genåbner sagen flere gange for at
behandle ansøgninger fra værgen, hvilket medfører uhensigtsmæssigt
ressourceforbrug hos Familieretshuset. Det samme gør sig gældende for
standardvederlag, når retterne beskikker en værge. I disse tilfælde skal værgen
indsende en unødvendig ansøgning om løbende standardvederlag til
Familieretshuset.
Som ordningen er i dag, medfører den udover lange sagsbehandlingstider på op til 1
år i Familieretshuset tillige en række usikkerheder i såvel værgens opgørelser som i
Familieretshuset sagsbehandling, som i begge tilfælde bygger på skøn. Der er derfor
behov for en administrativt enkel model for fastsættelse af værgens vederlag ved
etablering af værgemål og andre tidsbegrænsede opgaver, som både kan bidrage til at
sænke sagsbehandlingstider i Familieretshuset og samtidigt sikre større ensartethed
på området.
SIDE 8
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0009.png
Behov for en forenklet vederlagsadministration
Foreningen af Faste Værger foreslår et forenklet system med fokus på ensartethed,
administrativ tidsbesparelse og kvalitet. Derfor foreslås, at der indføres flere
standardsatser for vederlag til værgen i de mest almindelige værgemål. De nedenfor
foreslåede standardsatser er under de eksisterende maksimumsatser, der er gældende
i dag og ligger således inden for det spænd Familieretshuset typisk tildeler i dag.
Standardetableringsvederlaget og kontorholdsdækning bør tilkendes i forbindelse
med Familieretshusets beskikkelse af værgemålet, så sagen ikke skal genåbnes flere
gange efterfølgende.
Kun undtagelsesvist skal der kunne ansøges Familieretshuset om et forhøjet
etableringsvederlag, hvis værgen på baggrund af sit rimeligt anvendte timeforbrug,
har brugt uforholdsvis mange timer i forhold til et gennemsnitligt værgemål. Dette
kan være nødvendiggjort i særlige tilfælde f.eks. hvor der er mange midler/aktiver i
udlandet som der skal skabes overblik over.
En forenklet vederlagsadministration vil have en række fordele:
En markant nedgang i vederlagssager, som skal vurderes af Familieretshuset. Det
vil frigive væsentlige ressourcer til anden sagsbehandling.
Det vil mindske usikkerheden hos de værgede.
Det vil fjerne ventetiden på vederlagsudbetalingerne, som i dag kan være mere
end 1 år, hvilket er urimeligt længe for de faste værger.
Det vil sikre, at værgen ikke mister sit vederlag, hvis borgeren afgår ved døden
mens Familieretshuset sagsbehandling pågår.
Konkrete forslag – Øget brug af standardvederlag
1. Standardetableringsvederlag for både økonomisk og personlige værgemål.
Der indføres et standardetableringsvederlag på 2/3 af det nuværende
maksimalvederlag som tilkendes samtidigt med Familieretshusets eller rettens
fremsendelse af værgebeskikkelse.
2. Standardetableringsvederlag for kombinerede personlige- og økonomiske
værgemål. Der indføres et standardetableringsvederlag for kombinerede
personlige- og økonomiske værgemål med den fulde fremtidige standardsats for
økonomiske værgemål og halvdelen af den fremtidige standardtakst for personlige
værgemål.
3. Kontorhold. Der indføres en standardsats for kontorhold, som bevilges allerede
ved beskikkelsen i samme afgørelse som hvori det løbende vederlag og
etableringsvederlaget fastsættes.
SIDE 9
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0010.png
4. Mulighed for at forhøje vederlaget i særlige tilfælde. Da ovenstående
standardetableringsvederlag ligger under det nuværende maksimalvederlag skal
det fortsat være muligt for værgen at søge om et forhøjet vederlag i forbindelse
med værgemål, der er særligt tidskrævende for værgen, herunder værgemål hvor
borgeren f.eks. har usædvanligt mange kreditorer eller på anden vis en kompleks
økonomi såsom f.eks. aktiver i udlandet, der kræver sikring/håndtering.
Familieretshuset skal i givet fald godkende dette på baggrund af et timeregnskab
fra værgen som det er tilfældet i dag.
5. Alle vederlagssatser og kontorholdssats P/L-reguleres på samme måde som
maksimalvederlagene og løbende vederlag bliver i dag.
SIDE 10
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0011.png
Behov for en mere effektiv etablering
af værgemål for demente m.fl.
Familieretshuset har løbende forsøgt at effektivisere sagsbehandlingen af
værgemålsområdet. Desværre stiger sagsbehandlingstiden fortsat.
Familieretshusets effektiviseringsinitiativer samt tilførelsen af 13 millioner kroner
ekstra til området i 2024 har ikke ført til en hurtigere sagsbehandling – tværtimod.
Udviklingen skyldes ifølge Familieretshusets besvarelse af 5. september 2024 til
Folketingets Ombudsmand især, at flere borgere har behov for et værgemål, hvilket
medfører en stigning i indkomne sager om etablering af værgemål. Dette giver en
efterfølgende stigning i andre sagskategorier, herunder dispositionssager, regnskab,
tilsyn og vederlag.
Kommunerne skal kunne afgøre flere sager selv
Foreningen af Faste Værger foreslår, at afgørelseskompetencen med hensyn til at
beslutte om visse persongrupper skal sættes under værgemål, fremadrettet overføres
fra Familieretshuset til kommunernes myndighedsafdelinger.
Foreningen foreslår konkret, at kommunernes myndighedsafdelinger skal have
ansvaret for etablering af værgemål for personer med betydeligt og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse. Gruppen er identisk med målgruppen omfattet af servicelovens
kapitel 24 B.
Da der herudover ofte vil være behov for hurtig og effektiv sagsbehandling i relation
til etablering af værgemål for borgere der som følge af pludselig hjerneskade (f.eks.
opstået af blodprop, hjerneblødning eller traumatiske hovedskader) foreslås det, at
kommunen også får afgørelseskompetencen i disse sager.
Kommunernes myndighedsafdelinger er allerede i dag meget ofte involveret i disse
værgemålssager, idet det ofte er kommunerne, der søger Familieretshuset om
etablering af værgemål for disse persongrupper. Sædvanligvis vil henvendelser fra
plejehjem, demenskonsulenter og andet kommunalt personale tilgå kommunernes
myndighedsafdelinger, der herefter selvstændigt vurderer, om betingelserne for
etablering af værgemål er til stede, og herefter indstiller til Familieretshuset, om der
skal etableres værgemål.
Kommunerne har således personale, der i større eller mindre omfang har kendskab til
værgemålsloven og til betingelserne for at sætte personer under værgemål. Hertil
kommer, at kommunernes myndighedsafdelinger har lettere adgang end
Familieretshuset til hurtigt at skaffe sig omfattende og detaljerede oplysninger om den
enkelte borgers forskelligartede problematikker.
Det kan derfor synes som unødigt og ineffektivt dobbeltarbejde, at kommunerne først
vurderer, om en person skal under værgemål, for derefter at bede Familieretshuset
SIDE 11
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0012.png
om at vurdere, om kommunen har ret i sine betragtninger om nødvendigheden af, at
værgemål etableres.
I dag belastes kommunerne økonomisk af, at demente borgere placeres i
aflastningsboliger, indtil der er etableret et værgemål. Det må formodes, at
kommunerne har betragtelige udgifter hertil.
Hertil kommer, at begge de ovennævnte persongrupper selv ofte vil have
unødvendige udgifter til realkreditlån, vedligeholdelse af hus, ejendomsskatter mv.,
hvis f.eks. et hus skal sælges, men ikke kan blive solgt, før et værgemål er etableret.
Endelig er det almindeligt kendt, at flytninger af midlertidig karakter ikke har en
gavnlig effekt på en demensdiagnose.
Det er Foreningen af Faste Værgers opfattelse, at en overflytning af
afgørelseskompetencen for de borgere, der er omfattet af servicelovens kapitel 24 B
samt de der pludseligt får en hjerneskade, vil medføre en langt hurtigere ekspedition
af sagerne end de 10 måneder, det tager i dag.
Det er desuden opfattelsen, at den samfundsøkonomiske udgift til behandling af den
enkelte værgemålssag vil falde betragtelig. Det er slet og ret fordi der skæres et led
væk i form af Familieretshuset. Den største samfundsøkonomiske gevinst må dog
formodes at ligge i besparelser til aflastningsboliger for kommunerne samt en mere
effektiv kommunal drift ved at der hurtigt visiteres til det rette tilbud.
Ovenstående forslag vil medføre en betragtelig reduktion af sagspuklen hos
Familieretshuset uden samtidig at belaste kommunerne med en tilsvarende stor
sagspukkel, idet kommunerne allerede i dag i betragteligt omfang er involveret i disse
værgemålssager – blot uden at have afgørelseskompetencen på området. Det er ikke
atomfysik at vurdere om en person har behov for en værge. Det nugældende system
er overdrevet kompliceret og involvere for mange offentligt ansatte hænder. Dette er
fordyrende og det er først og fremmest ineffektivt.
Med imødegåelsen af ovenstående forslag, vil Familieretshuset få frigjort meget
betydelige ressourcer til i større omfang at fokusere på blandt andet tilsyns-,
dispositions-, og vederlagssager.
Det er Foreningen af Faste Værgers umiddelbare tese, at kommunerne næppe – ud fra
en samlet kommunaløkonomisk betragtning – vil blive belastet i større økonomisk
omfang ved at få tillagt afgørelseskompetencen, idet kommunerne på anden vis vil
spare penge ved en effektiviseret sagsbehandling.
SIDE 12
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0013.png
Model for klager over kommunens afgørelser
Det kan overvejes, om Familieretshuset skal gøres til klageinstans over for
kommunernes afgørelser om etablering af værgemål for de ovenstående borgere.
Det kan imidlertid også med fordel overvejes, om det i stedet skal være det
nyetablerede Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere
med Handicap, der skal fungere som klageinstans. Formanden for nævnet er som
bekendt dommer, og det vil kunne være retssikkerhedsmæssigt betryggende, hvis en
dommer – på en mere effektiv og hurtig måde end en egentlig domstolsprøvelse – får
lejlighed til at prøve kommunernes afgørelser.
Uanset om den ene eller den anden løsning vælges, bør en borger fortsat have ret til
domstolsprøvelse.
Dersom Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med
Handicap gøres til klageinstans, kan det overvejes, om der skal indsættes en
ankebegrænsning mellem byret og landsret, således at en anke til landsretten
eventuelt kan være betinget af Procesbevillingsnævnets tilladelse. En lignende
ankebegrænsning kendes fra Barnets Lovs § 149 vedrørende tvangsanbringelse af
børn og unge.
SIDE 13
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0014.png
Bedre adgang til digitale løsninger
Samfundet bliver mere og mere digitaliseret til gavn for både borger og samfund. Der
er imidlertid en gruppe borgere, som ikke kan bruge de digitale muligheder i dag.
Borgere under værgemål er nogle af de mest udsatte borgere, som af flere forskellige
årsager ikke kan tage vare på egne forhold og ikke har evnen eller forståelse til at
kunne anvende digitale løsninger. Værger foretager derfor en række dispositioner på
vegne af disse borgere.
Da værger i dag ikke kan anvende digitale løsninger, herunder MitID, på vegne af
borgeren, så betyder det, at der er nogle rettigheder og funktioner som borgere under
værgemål er afskåret fra at bruge grundet deres funktionsnedsættelse.
Selvom der i dag er mulighed for værgeadgang med MitID til nogle offentlige
løsninger for borgere under både økonomisk og personligt værgemål er der behov for
en langt bedre digital adgang for værger i både den offentlige og private sektor.
Økonomiske værgemål (uden personlige værgemål) udgør en stor del af
værgemålene på landsplan. Ved denne type værgemål er værger henvist til at bruge
gammeldags blanketter til at kommunikere med offentlige myndigheder og private
virksomheder. Både offentlige myndigheder og private virksomheder arbejder
imidlertid på at digitalisere deres sagsgange. Vi oplever allerede nu, at der er
kommuner som kræver at ansøgninger skal indtastes direkte i kommunale
selvbetjeningsløsninger ved brug af borgenes MitID eller at borgere skal møde op
fysisk. Denne trend vil utvivlsomt fortsætte de kommende år, og der er behov for at
såvel borgere som værger ikke hægtes af denne udvikling.
Konkrete forslag
Der indføres et ”Værge-ID”, som kan anvendes bredt i kommunikationen med
offentlige myndigheder og private virksomheder.
Der indføres en konkret og anvendelig værgeordning i Rejsekort Danmark.
Familieretshuset bør registrere værgens værgebeskikkelse direkte hos alle
offentlige systemer (f.eks. kommuner, Udbetaling Danmark og SKAT) i forbindelse
med Familieretshusets beskikkelsessagsbehandling, såfremt der ikke indføres et
”Værge-ID”.
SIDE 14
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0015.png
Kvalitetsudvikling af faste værgers arbejde
Der et vigtigt at bibeholde mangfoldigheden blandt faste værger, da de skal være
værger for et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Derfor skal der fortsat rekrutteres
bredt i forhold til alder, uddannelse og erhvervserfaring. Udviklingen af kvaliteten i
den enkelte værges arbejde tager udgangspunkt i den enkelte værges livserfaring og
erhvervserfaring og sker i et samspil mellem kursusaktivitet, vejledninger, egen
værgeerfaring, løbende kompetenceudvikling og netværksdannelse med andre
værger.
Kurser og kompetenceudvikling
Der er i dag ingen krav til uddannelsesniveau, herunder til efteruddannelse af værger.
Ej heller er der krav om deltagelse i kurser forud for optagelse på Familieretshusets
liste over faste værger.
Foreningen ønsker at højne muligheden for at faste værger kan blive opdateret på
relevant jura, der har relevans for udøvelsen af værgegerningen, ligesom foreningen
finder det vigtigt, at værgen har socialfaglig viden og pædagogiske færdigheder der
styrker værgens samarbejde med værgede, værgedes pårørende og øvrige aktører,
herunder pædagoger og sundhedsfagligt personale.
Foreningen oplever generelt, at det – navnlig ved nye værger– er vanskeligt at formå
den enkelte værge til at betale for kurser og transportudgifter for deltagelse heri. Dette
skal givetvis ses i sammenhæng med, at nye værger ofte vil have et meget lavt antal
værgemål og dermed også en lav indtægt ved udførelsen af hvervet.
Det er foreningens opfattelse, at den enkelte faste værges viden om relevant jura og
socialfaglige og pædagogiske virkemidler på væsentlig vis vil gavne muligheden for
at hjælpe de borgere, som er under værgemål, samt styrke samarbejdet med borgerne,
pårørende og bosteder.
Uanset om obligatorisk efteruddannelse bliver et lovkrav, er det efter vores opfattelse
ønskværdigt at de faste værger dels gives mulighed for relevant uddannelse og dels
motiveres hertil.
Det er derfor ønsket, at der tildeles en økonomisk støtte til kompetenceudvikling der
er målrettet at styrke værgernes uddannelsesniveau samt socialpædagogiske viden. Vi
tænker at en økonomisk bevilling i størrelsesorden omkring 600.000 kr. årligt vil
kunne højne det juridisk faglige og socialpædagogiske niveau markant i forhold til i
dag.
SIDE 15
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0016.png
Konkrete forslag – fokus på uddannelse og praksislæring
Den nuværende introduktionsdag i Familieretshusets regi udvikles til et egentligt
introduktionskursus og i øvrigt gøres obligatorisk for nye værger. Kurset skal have
tre ben: Værgens formelle rammer (hvad kan/må en værge), Værgens hverdag (fra
værgens virkelighed), og Netværksdannelse (til løbende sparring).
Der på Finansloven afsættes 600.000 kr. til kompetenceudvikling og udvikling af
netværk i Foreningen af Faste Værger.
SIDE 16
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0017.png
Behov for en ny tilsynsmodel
Som samfund har vi et ansvar for at beskytte de mest sårbare blandt os, herunder
personer, der af forskellige årsager ikke selv kan varetage deres egne interesser.
Værger, hvad enten det er familieværger eller faste værger, spiller en afgørende rolle i
denne beskyttelse. Det er nødvendigt at sikre, at værgerne lever op til deres ansvar og
agerer i overensstemmelse med lovgivningens krav og hensigten bag deres rolle.
Den nuværende tilsynsmodel er i høj grad reaktiv. Som udgangspunkt føres der tilsyn
med aflagte værgeregnskaber samt hvis der klages over en værge. For faste værger
føres der også tilsyn med om værgen har besøgt den værgede i det seneste år.
En ny tilsynsmodel skal i højere grad kunne opsamle erfaringer og anvende disse til
proaktivt at forbedre kvaliteten af værgearbejdet, herunder at minimere eventuelle fejl
i den økonomiske forvaltning af den værgedes indtægt og formue.
Forskel på faste værger og familieværger
I forhold til tilsyn er det vigtigt at skelne imellem faste værger og familieværger. Faste
værger har ansvaret for flere værgemål, mens familieværger typisk kun er værge for
en enkelt pårørende. Hvor familieværger har en mere personlig tilgang, så har faste
værger en mere professionel tilgang til værgearbejdet. For faste værger bør der derfor
være nogle særlige fokusområder - både i forhold til kvalitetstilsyn og økonomisk
tilsyn.
Kvalitetstilsyn med faste værger
I dag består Familieretshusets årlige tilsyn med faste værger primært af en årlig
indberetning med angivelse af værgemålets omfang samt karakteren af kontakt med
den værgende og deres primære omsorgspersoner. Den årlige indberetning blev
ultimo 2023 ændret, så den også skal indeholde oplysninger om værgedes formue og
indtægt selvom Familieretshuset selv har lovgivningsmæssig hjemmel til at trække
disse oplysningerne via SKAT.
Den årlige indberetning har til formål at sikre at værgerne har det fornødne kendskab
til den værgede, herunder i hvilket omfang det har været muligt at besøge den
værgede i eget hjem i årets løb. Kendskabet til den værgede er selvsagt afgørende for
at kunne anvende indtægt og formue til gavn for den værgede, så kendskab bør også
fremadrettet være et element i tilsynet.
Selvom faste værger har større erfaring og en mere indarbejdet rutine end
familieværger, kan det nuværende årlige tilsyn med faste værger med fordel udvikles
og suppleres med et bredere kvalitetsorienteret tilsyn. Dette kan f.eks. dreje sig om
procedurer for ansøgning om boligstøtte, afdækning af værgedes ønsker vedrørende
eventuelle planlagte flytninger, eller vurdering af værgedes behov i dagligdagen.
SIDE 17
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0018.png
Økonomisk tilsyn med faste værger
Faste værger har i dag adgang til regnskabsfritagelse i Forvaltningsinstitutterne for
alle deres værgemål. Det betyder, at forvaltningsinstituttet har ansvaret for at lave
bilagskontrol i forbindelse med alle konkrete betalinger. Der føres dermed løbende og
proaktiv kontrol med faste værgers økonomiske dispositioner, herunder særlige
dispositioner, som kræver forudgående tilladelse fra Familieretshuset.
Forvaltningsinstituttets løbende tilsyn medfører dermed stor sikkerhed for at faste
værgers økonomiske forvaltning er korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen.
Da faste værger har en større mængde værgemål vil værgen have etableret egne
procedurer, sagsgange og samarbejdsflader. Disse kan med fordel indgå et
stikprøvebaseret økonomisk tilsyn, som kan supplere den løbende bilagskontrol i
forvaltningsinstitutter. Det kan f.eks. dreje sig om værgens egne procedurer for
bilagskontrol, ekspedition af betalingsanmodninger og samarbejde med
serviceleverandører.
Konkrete forslag – Stikprøve- og dialogbaseret tilsyn
At der indføres et stikprøvebaseret kvalitets- og økonomisk tilsyn med faste
værger, så der i hver tilsynsperiode udvælges et antal faste værger til tilsyn (f.eks.
3- 5% af værgerne).
Tilsynet skal være dialogbaseret og have til formål at forhindre fejl og forbedre
kvaliteten af værgers arbejde. Derfor skal erfaringer og læringspunkter fra tilsynet
gøres tilgængeligt for alle faste værger på de årlige dialogmøder mellem faste
værger og Familieretshuset, indgå som en integreret del af Familieretshusets
introduktionskurser samt på skrift (f.eks. via en årsberetning).
SIDE 18
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0019.png
Sagsmængde som kvalitetsparameter
Faste værger kan i dag selv angive, hvor mange værgemål de ønsker, hvilket også
afspejler sig i statistikkerne. Det gør værgerne ud fra en vurdering af sine egne særegne
forhold, hvor nogle har værgemålsarbejdet som deltidsbeskæftigelse og andre har
mulighed for at arbejde med værgemål på fuld tid. Det kan også variere over tid, da
nogle værger har mulighed for flere værgemål på nogle tidspunkter end andre. Det er
et værdifuldt og fleksibelt system, som det vil være uhensigtsmæssigt at afskaffe. Der
bør derfor ikke fastsættes et generelt maksimum for antallet af værgemål en fast værge
kan have, da det afhænger af den enkelte værges forudsætning ift. tid, uddannelse, og
organisering af arbejdet.
Antal værgemål
Andel af værger
På grund af stigende antal værgemål har
0-19
Familieretshuset ønsket at udvide antallet af
20-59
faste værger over de seneste par år.
60-69
34%
47%
9%
De nye værger har i sagens natur relativt få
70+
9%
sager. I 2023 havde ca. 34% færre end 20
værgemål. Samtidigt har næste halvdelen (47%)
Besvarelse til Folketingets Retsudvalg af spørgsmål nr. 700
af værger i dag mellem 20 og 59 værgemål. Kun 9% har henholdsvis mellem 60-69
værgemål og over 70 værgemål.
Det vil være formålstjenligt, hvis der blev fastsat et vejledende minimum for antallet
af sager en ny fast værge skal påtage sig. En portefølje af flere sager vil give et bredt
erfaringsgrundlag for værgen, som vil styrke værgens praksiserfaring og dermed
bidrage til at udvikle den faste værges kompetencer, hvilket vil komme borgeren til
gode.
Det vil samtidigt kunne forbedre kvaliteten af værgens arbejde, hvis den enkelte
værge fik tildelt sager på det samme bosted, institution eller plejehjem, da værgen og
institutionerne får et bedre kendskab til hinandens rutiner, så samarbejdet kan
fungere med færre misforståelser og fejl.
Der er naturlig afgang af værgemål pga. dødsfald. Derfor er det nødvendigt at have
en stabil tilgang af nye værgemål for at en værge kan opretholde aktivitetsniveauet.
Faste værger over hele landet har i 2023 og 2024 oplevet, at der ikke tildeles nye
værgemål, eller at tildelingen af nye værgemål ligger på et minimum. Samtidigt har
Familieretshuset antaget flere nye faste værger uden at de etablerede faste værger har
nået deres ønskede sagsmængde.
Det er et stort problem, at Familieretshuset dermed skaber usikkerhed for faste
værger, som ikke kan planlægge deres arbejde og økonomi ud fra en forventning til at
de opnår det ønskede antal værgemål. Dette er et særligt stort problem, hvis en fast
SIDE 19
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0020.png
værge ønsker at overgå til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er for nuværende umuligt for
værgen at planlægge på grund af uforudsigelig tildeling af nye værgemål. Dette
vanskeliggør beslutningen om at opgive anden beskæftigelse til fordel for
værgegerningen.
Hvis alle faste værger kan få større sikkerhed for at få den ønskede sagsmængde kan
en betydelig ekspertise fastholdes til gavn for de værgede og vil samtidigt bidrage til
større stabilitet for Familieretshuset. Dette gælder ikke mindst for
fuldtidsbeskæftigede værger, som i sagens natur ønsker at forblive værger i lang tid.
Konkrete forslag – Antal værgemål
Der indføres et vejledende minimum for antallet af værgemål på 25. Værgemålene
skal tildeles relativt hurtigt efter værgen er antaget.
Familieretshuset bør tildele værgemål op til det ønskede maksimum til
eksisterende faste værger inden der antages nye faste værger for at reducere
usikkerheden for og fastholdelse af de erfarne faste værger.
SIDE 20
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0021.png
Øvrige forslag til ændringer
Samværgemål jf. § 7 bør fjernes
En samværge kan ikke træffe beslutninger på borgerens vegne, men kan alene rådgive
og vejlede borgeren. Alle beslutninger skal træffes sammen med borgeren.
Bestemmelsen om samværgemål stammer fra en tid, hvor den sociale lovgivning ikke
var så bærende som den er i dag. Samværgemål er endvidere ikke underlagt de alm.
regler for værgemål. Alt skal således aftales privatretligt mellem borger og værge,
herunder værgens honorar.
Værgemålslovens § 7 søger at dække et behov, der i dag dækkes af
sociallovgivningens muligheder for tildeling af bostøtte, mentorordninger og
socialpædagogisk bistand, jf. servicelovens § 85.
Da der i dag findes både offentlige og private alternativer, der dækker borgerens
behov for rådgivning og vejledning, så er det svært at se, at der i dag er et særskilt
behov for at beskikke en værge til samværgemål, hvorfor bestemmelsen bør fjernes.
Midlertidige værgemål er ofte ikke nok
Bestemmelsen om, at værgemålets omfang ikke skal være mere omfattende end
nødvendigt medfører i praksis desværre, at der i forbindelse med især flytteværgemål
ikke er taget stilling til, hvem der skal varetage borgerens behov efter flytningen er
overstået.
I forbindelse med værgemål beskikket til flytning er det ganske ofte nødvendigt
efterfølgende at søge om at få etableret et varigt økonomisk værgemål, da den
værgede ofte ikke kan tage vare på sin egen økonomi.
Familieretshuset skal herefter genåbne sagen og foretage en fuld sagsbehandling på
ny, hvilket medfører endnu en lang sagsbehandlingsperiode for den enkelte borger. I
den efterfølgende sagsbehandlingsperiode kan økonomien derfor forværres med
øgede renteudgifter og rykkergebyrer mv.
Ved begrænsede værgemål kan værgen desuden ikke få adgang til skatteoplysninger.
Derved har værgen ikke det fulde billede ift. at varetage den værgedes interesser,
hvilket særligt er nødvendigt, såfremt det begrænsede værgemål omhandler flytning
af borgeren til eksempelvis plejebolig.
Derfor foreslås det, at Familieretshuset i forbindelse med ansøgninger om
midlertidige værgemål skal være særligt opmærksom på, om der i tillæg til et
midlertidigt værgemål skal etableres et permanent (økonomisk) værgemål. Dette vil
kunne spare både Familieretshuset og borgeren for en ekstra sagsbehandling.
SIDE 21
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0022.png
Forældet aldersgrænse bør afskaffes
I dag kan faste værger over 70 år ikke beskikkes nye værgemål. Det er vores indtryk,
at Familieretshuset også er tilbageholdende med nye beskikkelser i perioden op til
værgen, fylder 70 år. Den nuværende aldersgrænse er ikke lovmedholdelig og
aldersdiskriminerende og bør fjernes. Værgemålslovens § 23, stk. 1 giver
justitsministeren beføjelse til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af
værgemål og værger. Det kan ikke antages, at dette tillige giver ministeren adgang til,
at foretage egentlig aldersdiskrimination.
Med den nuværende grænse går vi glip af erfarne værgers bidrag til at løse denne
vigtige samfundsopgave, og aldersbegrænsningen er ude af trit med den almindelige
samfundsudvikling, hvor der satses på at flere ældre skal yde en indsats på
arbejdsmarkedet.
Familieretshuset fører tilsyn med værgerne og kan derved reagere, såfremt en værge
over 70 år ikke længere kan varetage værgemålsarbejdet på tilfredsstillende vis.
Statslig erstatningsordning bør etableres
Erfaringsmæssigt er der ikke mange værgemål, hvor faste værger har pådraget sig
erstatningsansvar. Foreningen har i dag en frivillig kollektiv ansvars-
forsikringsordning. Den har imidlertid en yderst begrænset dækning (1 mio kr. årligt
kollektivt) og det har vist sig vanskeligt at få tilbud fra forsikringsordninger der på
relevant vis sikrer de værgede økonomisk sikkerhed ved ansvarspådragende
handlinger af en vis størrelse begået af de faste værger. Hertil kommer, at der ikke er
tvunget medlemskab af den eksisterende ordning.
I modsætning til hvad vi kender fra f.eks. advokatbranchen er der i dag ikke en
lovpligtig ansvarsforsikring for faste værger. Der er heller ikke som sådan krav til
værgens økonomi, herunder den økonomiske formåen til at kunne dække et eventuelt
erstatningskrav fra værgede. I en situation hvor den værgede skal tåle at underkaste
sig et så vidtgående indgreb, at en tredjemand skal styre pågældendes økonomi, vil
det være nærliggende at indtænke en ordning for værgede, som ligner ordningen i
offererstatningsloven. Under sådan en ordning vil staten dække eventuelle
erstatningskrav rettet imod faste værger med mulighed for statslig regres imod
skadevolder. Dette vil selvsagt styrke retssikkerheden for de under værgemål
betragteligt uanset om den faste værge har en ansvarsforsikring eller ej.
I forbindelse med en ændring af værgemålslovgivningen bør der derfor indføres en
statslig erstatningsordning, der som minimum dækker værgede med en beskikket fast
værge.
SIDE 22
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0023.png
Begrebet ”særlige dispositioner” bør præciseres
Begrebet ”særlige dispositioner” anvendes flere steder i den nugældende
værgemålslov uden at være præciseret.
Dette giver anledning til tvivl og uhensigtsmæssige sagsbehandling og egenhændige
praksisændringer hos Familieretshuset.
Eksempelvis har arbejdet med at sælge en borgers ejendom tidligere været anerkendt
som en særlig disposition, der tidligere er blevet afregnet med et særskilt vederlag til
værgen for antal timer forbrugt til opgaven. Familieretshuset har dog egenhændigt
ændret praksis på området, hvorfor en værge i dag reelt ikke modtager vederlag for
arbejdet forbundet med salg af borgerens ejendom på trods af at der er betydeligt
arbejde med sagsbehandling, herunder til to særlige godkendelsessagsgange i
Familieretshuset.
Dette findes naturligvis ikke rimeligt og øvrigt i strid med værgemålsloven, at værgen
ikke aflønnes for det udførte arbejde. Det bør derfor præciseres, hvad begrebet
”særlige dispositioner” dækker over, ligesom den tidligere praksis, hvor værgen
tildeles et særskilt vederlag for arbejdet med tømning, fraflytning og salg af borgerens
bolig bør genindføres og indskrives i lovgivningen, idet dette arbejde i langt de fleste
tilfælde medfører en meget betragtelig mængde ekstra arbejde i forhold til
varetagelsen af økonomisk/personlige forhold i øvrigt.
Afregning af vederlag ved borgers død
I dag har faste værger ikke sikkerhed for deres vederlag og udlæg, når en person
under værgemål dør. Hvis etableringsvederlag som foreslået bliver udbetalt i
forbindelse med beskikkelsen vil dette være løst for denne type sager, men vil bestå
for midlertidige værgemål, som f.eks. flytteværgemål. I disse tilfælde foreslås, at
Familieretshuset betaler værgen direkte, og overtager værgens krav i boet.
Bobehandlingen tager i visse tilfælde flere år, hvilke er en urimelig situation at stille
faste værger i. Dette kendes fra beskikkede forsvarsadvokaters honorar ifm. retssager,
hvor staten har ansvaret for at inddrive beløbet hos borgeren.
SIDE 23
 ÆLU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 3/1-25 fra Foreningen af Faste Værger i Danmark om oplæg til ny borgernær værgemålslov
2961330_0024.png
Bilag – Antal indkomne sager i Familieretshuset
Indkomne sager for hele værgemålsområdet - 2023
Etablering af værgemål
Ændring af værgemål
Etablering øvrige
Dispositioner
Vederlag
Regnskab
Tilsyn
Båndlagte midler
Magtsager
Fremtidsfuldmagter
Antal sager ekskl. fremtidsfuldmagter
Antal sager på hele værgemålsområdet
jan feb mar
751 656 691
114 101 146
1
2
574 453 559
730 305 612
325 253 374
205 107 240
18
18 26
24
45 50
590 556 637
apr
568
87
4
412
543
288
109
19
30
515
maj jun jul aug sep okt
619 646 615 579 871 954
87 97 93 92 69 107
2
1
1
485 522 393 451 446 517
391 376 372 399 343 376
846 620 254 255 240 290
98 131 158 129 143 268
21 15 25 17 20 15
35 42 33 28 41 35
554 569 547 586 567 693
nov dec I alt
934 620
8.504
114 77
1.184
11
493 348
5.653
344 359
5.150
276 219
4.240
230 195
2.013
24 12
230
32 33
428
639 482
6.935
27.413
34.348
Kilde: Bilag 4, Tabel 1, Familieretshusets udtalelse til Folketingets Ombudsmand, 5. september 2024
SIDE 24