Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del
Offentligt
2978882_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
§ 71-tilsynet
Dato: 12-02-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: nff
Sagsnr.:2025 - 658
Dok. nr.: 283969
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (alm. del), som § 71-tilsynet har stillet
til Indenrigs- og sundhedsministeren den 15. januar 2025.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man konkret sondrer mellem medicinering som
tvang og medicinering som del af almindelig behandling, så det sikres at opgørelsen
af tvangsmedicinering er retvisende? Jf. "Monitorering af tvang i psykiatrien",
Sundhedsstyrelsen, april 2024
Svar:
Som svar på spørgsmålet kan jeg overordnet oplyse, at behandling på psykiatriske
afdelinger kun kan ske på baggrund af et informeret samtykke efter reglerne i kapitel
5 i sundhedsloven, jf. psykiatrilovens § 1, stk. 1.
Det vil sige, at alle foranstaltninger, herunder medicinering, hvor der ikke foreligger
et informeret samtykke, skal forstås som tvang, jf. psykiatrilovens § 1, stk. 3.
Sondringen mellem, om der er tale om tvangsmedicinering eller medicinering som del
af ”almindelig behandling”,
afhænger således af, om patienten har givet et
informeret samtykke eller ej. Betingelserne for tvangsbehandling, herunder
tvangsmedicinering, fremgår af psykiatrilovens § 12.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde