§71, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 14/1-2025 om regionale forskelle i tvangsforanstaltninger i psykiatrien og om tvangsforebyggende arbejde

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed: Psykiatri og Misbrug

Sagsbeh.: Line Bork

Koordineret med:

Sagsnr.: 2024 - 14781

Dok. nr.: 267448

Dato: 7. januar 2025

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Den 14. januar 2025, kl. 9.10 - 9.50, Folketinget, lokale 1-117, §71-tilsynet,

Taletid: ca. 8 minutter

–

Antal ord: 1029

Tale til samråd AB om tvang i psykiatrien

Samrådsspørgsmål A:

”Mener ministeren at det er tilfredsstillende, at der

fortsat er regionale

forskelle i, hvor mange voksne der udsættes for en eller flere typer af

tvangsforanstaltninger i psykiatrien og at disse forskelle er vanskelige at

forklare? Der henvises til ministerens besvarelse af § 71-tilsynet alm. del -

spm. 10 (folketingsåret 2023-24)”.

Samrådsspørgsmål B:

”Mener ministeren, at de initiativer der nu er taget bl.a. i form af midler til

regionernes tvangsforebyggende arbejde og Task Force for Forebyggelse af

Tvang i Psykiatrien er tilstrækkelige til at sikre at tvang reduceres og

regionale forskelle udlignes, jf. at ministeren i sit svar på § 71-tilsynet alm.

del - spm. 10 (folketingsåret 2023-24) skriver at "Der er bred enighed om, at

der ikke er en enkeltstående indsats eller et enkeltstående indgreb, som er

udslagsgivende i forhold til at forebygge og reducere anvendelsen af tvang i

psykiatrien. Indsatsen heroverfor forudsætter et kontinuerligt arbejde med

en række gensidigt supplerende indsatser på flere planer og på tværs af

sektorer."?”

Spørgsmålene er stillet den 2. december 2024 efter ønske fra udvalget.

***

§71, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 14/1-2025 om regionale forskelle i tvangsforanstaltninger i psykiatrien og om tvangsforebyggende arbejde

[Indledning]

Tak for ordet og tak til udvalget for de to

samrådsspørgsmål, som jeg vil besvare samlet.

Der har i mange år været fokus på at nedbringe tvang i

psykiatrien, og det er også lykkedes på nogle områder.

Vi har for eksempel set, at der er sket et fald i antallet af

patienter, der bæltefikseres.

Og for første gang i flere år er der sket et mindre fald i

antallet af børn og unge med psykiske lidelser, som

udsættes for tvang.

Trods disse positive takter er brugen af tvang fortsat høj,

og vi skal derfor blive ved med at arbejde på, at få bragt

omfanget ned.

Side 2

[Nærmere om den nye partnerskabsaftale]

Jeg glæder mig derfor over, at regeringen i foråret 2024

indgik en ny partnerskabsaftale med Danske Regioner og

KL om mindre tvang i psykiatrien frem mod 2030.

Partnerskabsaftalen bygger videre på erfaringerne fra

partnerskabsperioden fra 2014-2020.

De viste, at det netop er komplekst at forebygge og

nedbringe tvang, og at det er mange indsatser, der skal i

spil for, at tvang kan nedbringes.

Der er ikke en universel knap, man kan trykke på for at

nedbringe brugen af tvang.

Omdrejningspunktet for den nye aftale er en

ambitiøs og samtidig realistisk målsætning om at

reducere brugen af tvang med 30 procent frem mod

2030.

Side 3

Med den nye målsætning retter vi særligt fokus på de

tvangsformer, der generelt opleves mest indgribende.

Det drejer sig om bælter, fastholdelse og akut

beroligende medicin med tvang.

Det har vi gjort, både fordi erfaringerne viser, og fordi

Rigsrevisionen har kritiseret, at det med den gamle

partnerskabsaftale, har været svært for regionerne at

styre meget bredt efter at nedbringe alle tvangsformer på

en og samme tid.

Det er formentlig også en del af forklaringen på

regionale forskelle i brugen af tvang.

Side 4

[Nærmere om regionale forskelle]

Vi kan konstatere, at der er regionale forskelle både i

forhold til tvang generelt og i forhold til de enkelte

tvangsformer.

Og inden for en region kan man lykkedes med at

nedbringe én tvangsform og samtidig have udfordringer

ved at nedbringe brugen af andre tvangsformer.

I Region Hovedstaden er det over en tiårig periode

eksempelvis lykkedes at gå fra at være den region, der

lagde flest personer i bælte [pr. 100.000 borgere] til,

sammen med Region Sjælland, at lægge færrest personer

i bælte [pr. 100.000 borgere].

Side 5

I samme periode har Region Hovedstaden imidlertid

vedvarende været den region, der har ligget højest i

forhold til antallet af personer, der har fået akut

beroligende medicin med tvang [pr. 100.000 borgere].

Betydelig regional variation i tvangsanvendelsen kan

skyldes flere ting.

Det kan skyldes forskelle i patientsammensætningen,

som jeg også kommer ind på i besvarelsen af det

udvalgsspørgsmål, som har givet anledning til dagens

spørgsmål, i form af forskel i demografiske og

socioøkonomiske faktorer hos patienterne, såvel som

forskelle i sygdomsbyrde.

Dertil kommer, at medarbejdersammensætning- og

kompetencer kan spille en rolle i forhold til at forebygge

tvang.

Side 6

Vi har imidlertid brug for at blive klogere på årsagerne

til regionale forskelle for at kunne sætte ind med

konkrete indsatser, som led i det generelle fokus på at

nedbringe anvendelsen af tvang.

Det skal Task Force for Mindre Tvang i psykiatrien

hjælpe med og bidrage til.

***

Side 7

[Om en styrket Task Force for Mindre tvang i

psykiatrien]

Med partnerskabsaftalen har Task Force for Mindre

Tvang i psykiatrien fået en mere aktiv og styrket rolle

sammenlignet med tidligere.

Baggrunden herfor er blandt andet kritik fra

Rigsrevisionen af regionerne og mit ministeriums indsats

for at nedbringe tvang.

Sundhedsstyrelsen sidder for bordenden, og de regionale

psykiatridirektører er en del af deltagerkredsen.

Side 8

En styrket rolle for Task Force består blandt andet i, at

den skal foretage en tættere og mere systematisk

opfølgning på udviklingen i anvendelsen af tvang, både

nationalt og i relation til de enkelte regioner og deres

udvalgte indsatser.

En konkret opgave for Task Force er også at have fokus

på betydelige forskelle i anvendelsen af tvang på tværs af

regioner og foretage analyser af årsagerne hertil.

På den måde vil der blive tilvejebragt ny, fælles viden og

indsigt, som regionerne kan få gavn af i det

tvangsforebyggende arbejde.

Side 9

Task Force vil i tråd hermed have langt større fokus på at

understøtte systematisk videndeling, læring og

udbredelse af god praksis i forhold virksomme

tvangsforebyggende indsatser.

De gode erfaringer med særlige indsatser og måder at

arbejde på kan regionerne tage med hjem og omsætte

lokalt.

Jeg glæder mig over Rigsrevisionens vurdering af den

styrkede rolle, som er blevet tildelt Task Force med den

nye partnerskabsaftale. Vurderingen fra Rigsrevisionen

er ”tilfredsstillende”.

***

Side 10

[Om at nedbringe tvang generelt]

Den generelle behandlingskvalitet og kapacitet hænger

tæt sammen med indsatsen for at nedbringe tvang

generelt.

Tvang skal så vidt muligt undgås, men vi må være ærlige

at sige, at der er situationer, hvor udøvelse af tvang er

uomgængelig, når en patient er farlig enten for sig selv

eller sine omgivelser.

Det er i psykiatriloven tydeligt beskrevet, hvornår tvang

må udøves, og når det vurderes nødvendigt, skal det ske

så skånsomt som muligt.

Med partnerskabsaftalen medfølger der øremærkede

midler til at understøtte regionernes tvangsforebyggende

arbejde.

Side 11

Regionerne bruger blandt andet midlerne til ansættelse af

forebyggelsesinstruktører i nattevagter som er

specialiserede i konflikthåndtering, til øget

kompetenceudvikling af personale og til et udkørende

interventionsteam, der samarbejder med somatiske

afdelinger.

Midlerne skal dog ikke ses isoleret, som de eneste

midler, der er prioriteret til det tvangsforebyggende

arbejde.

Det er derimod midler, der skal ses i sammenhæng med

de mere end 3 milliarder kroner, som regeringen har

prioriteret til et tiltrængt og varigt løft af psykiatrien og

herunder en styrkelse af den samlede

behandlingskapacitet, frem mod 2030.

***

Side 12

Inden jeg runder af, skal det nævnes, at indsatsen for at

nedbringe brugen af tvang er kompleks.

Der er ikke en enkeltstående og entydig indsats, som er

udslagsgivende for mindre brug af tvang.

Men vi ved , at et vedvarende ledelsesfokus på alle

niveauer i organisationen er af stor betydning, ligesom

sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter og tilbud er

vigtige i den helhedsorienterede behandling under

indlæggelse.

***

Side 13

[Afrunding]

Med regeringens forestående massive investering i

psykiatrien med et kommende psykiatriudspil, som jeg

glæder mig til at invitere Folketingets partier til

forhandlinger om, kombineret med den nye

partnerskabsaftale og den ambitiøse politiske

tvangsmålsætning, som vi har fastlagt i fællesskab, er det

min klare forventning, at brugen af tvang frem mod 2030

vil falde, og at ubegrundede regionale forskelle i brugen

af tvang ligeledes vil blive mindre.

Det er væsentligt at understrege, at der altid vil være

regionelle forskelle vedrørende brugen af tvang, og at det

er de ubegrundede forskelle, som der stræbes efter at

nedbringe.

Så nej, jeg mener bestemt ikke, at de nuværende

initiativer er fuldt ud tilstrækkelige, men vi er heller ikke

færdige endnu, og jeg ser meget frem til de forestående

forhandlinger, hvor vi skal lægge et godt fundament for

varige forbedringer i psykiatrien.

Side 14

Tak for ordet.

Side 15