Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
§71 Alm.del - Bilag 17
Offentligt
Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte tilsynsbesøg hos Den
Sikrede Institution Stevnsfortet den 27. august 2024
1.
Indledning
Den 27. august 2024 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg hos
Den Sikrede Institution Stevnsfortet.
Fra § 71-tilsynet deltog formand Peter Juel Jensen (V), næstformand
Maria Durhuus (S), Theresa Berg Andersen (SF), Kim Edberg (DD) og
Louise Brown (LA). Desuden deltog udvalgssekretær Karoline Ove
Dahl samt udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen.
Tilsynet blev mødt af forstander Peter Jørgensen, viceforstander Søren
Olsen og socialfaglig konsulent i Region Sjælland, Ania Holm.
Derudover deltog viceforstander på Bakkegården John Rene Kongsgart,
da de to institutioner har fælles ledelse. Tilsynsbesøget indledtes med et
møde, hvor de deltagende fortalte om institutionen, og tilsynet fik
lejlighed til at stille spørgsmål. Herefter blev tilsynet vist rundt på
institutionen.
2.
Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det beklageligt, at afdelingerne fremstod beskidte og
nedslidte. Tilsynet noterer sig, at der er aktuelle planer om at udskifte
gulvene på begge afdelinger i indeværende år. Tilsynet noterer sig, at det
er de unges ansvar at holde afdelingerne rene i hverdagen, og opfordrer
institutionen til at øge støtten hertil.
Tilsynet finder desuden anledning til at opfordre institutionen til fortsat
at sikre, at forstanderens ledelse af to institutioner ikke udgør en
hindring for ledelsens tilstedeværelse i det daglige, men noterer sig, at
institutionen mener, at det styrker samarbejdet og erfaringsudvekslingen
mellem de institutionerne, og at institutionerne har gavn af, at der er
flere kompetencer og ressourcer til rådighed på tværs af Bakkegården og
Stevnsfortet.
Tilsynet finder det særdeles positivt, at Stevnsfortet rummer så mange
muligheder for fysisk udfoldelse for de unge, og at mange af
aktiviteterne giver de unge kompetencer, som de kan bruge i
beskæftigelse fremover. Her tænkes der særligt på værkstederne og de
muligheder, som værkstederne rummer.
3.
Kort om Stevnsfortet
Stevnsfortet er en sikret døgninstitution for børn og unge. Målgruppen er
unge i alderen 12 til 18 år, og har 10 pladser fordelt på 2 afdelinger.
Den enkelte unge er der i gennemsnit anbragt på Stevnsfortet i ca. 4
måneder. På tidspunktet for tilsynets besøg, var der 10 unge anbragt på
stedet.
Stevnsfortet har desuden en intern skole.
4.
Tilsynets rundgang
8. oktober 2024
§ 71-tilsynet
Karoline Ove Dahl
Udvalgssekretær
Tlf. 3337 3652
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 3