Finansudvalget 2024-25
Aktstk. 92
Offentligt
2954060_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Dato
11. december 2024
Bilag
-
Sag
23/01684
Enhed
MULTI
FiU aktstykke 92 – svar på spørgsmål 1 fra Dennis Flydtkjær stillet den
9. december 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at Danmark ikke deltog i seneste
genopfyldning og oplyse, hvem der har taget initiativ til, at Danmark igen skal være
med til at genopfylde fonden, herunder hvorfor det er vigtigt for Danmark at have et
engagement i stillehavsregionen, og hvad det konkrete udbytte af at være deltager i
genopfyldningen forventes at blive?
Svar
Beslutningen om ikke at deltage i den tolvte genopfyldning af Den Asiatiske
Udviklingsfond (AsDF 13) var en del af den generelle prioritering af
udviklingsbistanden i 2020 under den daværende minister for udviklingssamarbejde.
Beslutningen om at genetablere den danske ejerandel af fonden blev truffet af den
daværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Dansk engagement i Asien og Indo-Stillehavsregionen, som i stigende grad er
verdens økonomiske og geopolitiske tyngdepunkt, er en prioritet under regeringens
udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og understøtter ligeledes prioriteterne i den
udviklingspolitiske strategi, herunder opfyldelse af FN’s verdensmål og Parisaftalen.
Det danske bidrag til genopfyldningen har medført, at fondens ambitioner for
klimafinansiering er øget, bl.a. til gavn for de klimaudsatte stillehavsøer. Dansk
bidrag indebærer desuden, at danske virksomheder igen har adgang til at byde på
de kontrakter, der udbydes i regi af fonden.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1