Finansudvalget 2024-25
Aktstk. 33
Offentligt
2931984_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Dato
06-11-2024
Bilag
Sag/ID Nr.
24/24124
Enhed
KLIMA
FIU aktstykke 33 – svar på spørgsmål fra Dennis Flydtkjær (DD) stillet
den 1. november 2024 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, i hvilke lande Danmarks tilskud på 150 mio. kr. til IFADs
klimainitiativ Additional Climate Contribution (ACC) planlægges eller forventes
anvendt?
Svar
FNs landbrugsudviklingsfond – International Fund for Agricultural Development
(IFAD) – spiller en vigtig rolle på fødevareområdet i udviklingslandene og har et
særligt fokus på at hjælpe de fattigste småbønder ofte i skrøbelige lande. Mens
IFAD er aktiv i hele det globale Syd, har organisationen særligt fokus på Afrika syd
for Sahara. 60% af IFADs investeringer er øremærket til det afrikanske kontinent.
På klimaområdet arbejder IFAD på, at klimatilpasning indgår som en fast del af alle
projekter. IFADs nye klimainitiativ Additional Climate Contribution (ACC) er et
konkret resultat heraf.
På IFADs bestyrelsesmøde den 10. - 12. december forventes IFAD at præsentere
arbejdsplanen for udmøntning af den igangværende genopfyldning af
landbrugsfonden for perioden 2025-2027 (IFAD 13). Samtidig forventes
præsenteret de i alt 80 lande, som fonden har identificeret som mulige modtagere
af støtte under det nye klimainitiativ. Den endelige udvælgelse af lande vil afhænge
af konkrete ansøgninger ift. IFADs prioriteter både for genopfyldning (IFAD 13) og
klimafinansiering (ACC). Disse omfatter i) øget støtte til skrøbelige stater; ii) øget
støtte til klimarobusthed og biodiversitet; iii) styrket samarbejde med den private
sektor og iv) styrket fokus på inddragelse (leaving no one behind).
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1