Finansudvalget 2024-25
Aktstk. 31
Offentligt
2934407_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
Svar på aktstk. 31
spørgsmål 1
I brev af 6. november 2024 har udvalget efter ønske fra Lisbeth Bech-Niel-
sen (SF) stillet mig følgende spørgsmål
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren oplyse, hvor mange administrative medarbejdere der vil
blive tilført de to styrelser som følge af aktstykket?
Svar:
Med aktstykket lægges der op til at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(STUK) og Styrelsen for It og Læring (STIL) tilsammen tilføres 14,8 mio. kr.
til lønninger/personaleomkostninger. Det er lagt til grund, at et årsværk
medfører merudgifter på 0,6 mio. kr., hvorved der med aktstykket tilføres
i alt 24,7 årsværk i 2024.
Medarbejderne har hovedsageligt til opgave at varetage udviklingsopga-
ver ifm. initiativet om fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner,
som indgår i
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram.
Initiativet indebærer
en omfattende udviklingsopgave, herunder til sekretariatsbetjening og
faglig understøttelse af de mere end 20 fagudvalg, som nedsættes vedrø-
rende folkeskolens fag.
Jeg kan i øvrigt gøre opmærksom på, at der i forbindelse med en afskedi-
gelsesrunde dette efterår nedlægges samlet set 150 stillinger i Børne- og
Undervisningsministeriets departement og styrelserne STUK og STIL sva-
rende til 15% af koncernens ansatte.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
11. november 2024
Sagsnr.: 24/35287
Mattias Tesfaye