Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget orienteres med nærværende aktstykke om afslutningen af esas-
projektet og projektets økonomi. Esas er et nyt studieadministrativt system til pro-
fessionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner.
Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, har projektet været ramt af
fordyrelser og forsinkelser, ligesom der er konstateret fejl i afgrænsningen af
projektøkonomien. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen iværksatte derfor en
ekstern gennemgang af projektets økonomi. Senest oplyste jeg udvalget ved brev
af 27. maj om, at der var behov for at behandle resultatet af gennemgangen, inden
et aktstykke kunne forelægges.
Af gennemgangen kan det konstateres, at styringen af projektets økonomi be-
klageligvis ikke har været tilstrækkelig. Opgørelsen er derfor ikke i overensstem-
melse med statens it-projektmodel. I foreliggende aktstykke er projektøkonomien
opgjort til 292,2 mio. kr. Dette er lavere end forudsat med akt. Ø af februar 2024,
hvor Finansudvalget tiltrådte at fortsætte esas-projektet inden for en økonomisk
ramme på 370 mio. kr. Forskellen er delvist et udtryk for lavere realiserede
udgifter, men skyldes hovedsageligt en ændring i afgrænsningen af projektøkono-
mien, som fulgte af den eksterne gennemgang. Da projektet primært er finansieret
af uddannelsesinstitutionerne, har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ydet et
ekstraordinært bidrag til esas-området i 2022, 2023 og 2024 for at reducere
institutionernes merudgifter som følge af forsinkelserne.
Jeg kan meddele, at esas-systemet siden juni 2024 har været i drift på alle
omfattende institutioner og dermed været fuldt funktionsdygtigt 6 måneder tidligere
end angivet i akt. Ø. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har inden
nedlukningen af projektorganisationen rådført sig med Statens It-råd for at sikre
sig, at projektet kunne afsluttes på tilfredsstillende vis. Statens It-råd har i den
forbindelse konstateret, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er nået i mål
med, hvad rådet kalder et meget stort og komplekst it-projekt med væsentlige
udfordringer. Jeg havde ved et møde i Finansudvalget tidligere på året lejlighed til
at orientere om de tiltag, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har iværksat
for at forbedre styringen på it-området.
13. oktober 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1