Økonomistyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K
Udlændingestyrelsen
Att.: Direktør for Udlændingestyrelsen Niels Henrik Larsen
4. juli 2024
/
J.nr. 2024 - 185
It-rådets opfølgning på projektet Øget brug af biometri af
fastlæggelse af udlændinges identitet
Kære Niels Henrik Larsen
Statens It-råd har gennemført et opfølgningsmøde med Udlændingestyrelsens pro-
jekt
Øget brug af biometri til fastlæggelse af udlændinges identitet.
Projektet blev igangsat i
2019, men har været sat i bero fra september 2021 til januar 2023. Projektet forsin-
kes nu med 10 måneder fra en forventet idriftsættelse den 1. maj 2024 til idriftsæt-
telse af den sidste del af løsningen den 31.marts 2025. I tillæg til de udfordringer
som er opstået ved at sætte et it-projekt i bero, fx den nødvendige reetablering af
ressourcer hos både projekt og leverandør, har projektet været udfordret af en tek-
nisk kompleksitet i it-løsningen, som var større end forventet, ligesom der har været
afhængigheder til beslutninger i Udenrigsministeriet og til arkitekturen i det over-
ordnede
Schengen it-program i UIM.
Statens It-råd er informeret om, at projektet kan
holde forsinkelsen inden for den eksisterende projektøkonomi.
Projektet vurderes fortsat at have
normal risiko.
Projektet anbefales ikke et eks-
ternt review.
Formålet med projektet er, at myndigheder på tværs af udlændingeområdet kan
fastlægge og kontrollere identiteten på udlændinge. Ved lov nr. 703 af 8. juni 2017
om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri mv.) blev der fastlagt hjem-
mel til øget opbevaring og brug af biometrisk data (fingeraftryk og ansigtsfoto) om
udlændinge. Projektets overordnede formål er at understøtte myndighedernes op-
gave med fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet. Formålet med den for-
bedrede identitetsfastlæggelse er at forebygge misbrug og snyd med offentlige ydel-
ser samt at gennemføre kontrol af udlændinge i Danmark. Konkret skal it-projektet
muliggøre, at der gennem en indkøbt BMS-løsning (Biometric Matching System)
kan sammenlignes indhentede biometriske oplysninger, fingeraftryk eller billede
med allerede eksisterende oplysninger, som opbevares i Udlændinge- og integrati-
onsministeriets CARL2-system. Denne sammenligningsmulighed skal dertil inte-
greres til flere fagsystemer hos Udlændingestyrelsen.
Økonomistyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K · 3392 8000 · www.oes.dk