Notat
1. december 2021
J.nr. 21-1161912
Programkontor for
Ejendomsdata
OB
Svar på It-tilsynets anbefalinger til Ejendomsdatapro-
grammet
Ejendomsdataprogrammet vil gerne kvittere for modtagelsen af It-tilsynets anbefalinger og
bemærkninger af 27. oktober 2021.
Anbefalingerne tager udgangspunkt i en vurdering af Ejendomsdataprogrammets løsnings-
model baseret på programmets foreløbige projektgrundlag inkl. businesscase samt præsen-
tation, gennemgang og drøftelser på et møde mellem Ejendomsdataprogrammet og It-til-
synet den 6. oktober 2021. Ejendomsdataprogrammet har noteret sig, at It-tilsynet har 12
anbefalinger og bemærkninger. Ejendomsdataprogrammet vil nedenfor redegøre for, hvor-
dan Ejendomsdataprogrammet forholder sig til disse.
1) It-tilsynet anbefaler, at en større del af analysefasens projektudgifter placeres i
gennemførelsesfase
Ejendomsdataprogrammet forbereder inden for rammerne af budgetvejledningen den smi-
digst mulige overgang til gennemførelsesfasen for at kunne skabe hurtig fremdrift efter
faseovergang. I den sidste del af analysefasen gennemføres således Proof of Concept på de
mest kritiske dele af Ejendomsdataplatformen, herunder forberedelse af en backlog over
opgaver med formulerede user stories. Desuden fokuserer Ejendomsdataprogrammet på
rekruttering af ressourcer til projektet.
Ejendomsdataprogrammet medgiver, at projektudgifterne i analysefasen i sammenligning
med andre projekter er forholdsmæssigt store. Der er tre årsager til dette. For det første
har der forud for Ejendomsdataprogrammets analysefase ikke eksisterede et samlet over-
blik over anvendelsen af grunddata i Skatteforvaltningen. Det har derfor været nødvendigt
at analysere et stort antal systemer og integrationer, da der er tale om et meget komplekst
data- og systemlandskab med kæder på tværs af en række systemer, hvor risikoen for data-
brud i gennemførelsen er stor. For det andet havde Ejendomsdataprogrammet i sin tidli-
gere fase et markant større scope med en lang række systemer og et større datascope. For
det tredje er Ejendomsdataprogrammet en forudsætning for implementering af boligskat-
teforligets datamæssige frigørelse fra ESR, og dele af analysefasens tilrettelæggelse har der-
med været afhængigt af beslutning om løsningsmodel for implementering af boligskatte-
forliget. Dette har medført en forlængelse og dermed fordyrelse af analysefasen for Ejen-
domsdataprogrammet.
Endeligt er der i analysefasen opbygget en betragtelig viden og dokumentation om grund-
data, som vil gavne Skatteforvaltningen på sigt.